OMTRYK
Til beslutningsforslag nr.
B 62
Folketinget 2019-20
OMTRYK
Korrektion af afgivelsesdato
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge
halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter
[af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
NB) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2.
(sidste) behandling.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har under ud-
valgsbehandlingen stillet en række afklarende spørgsmål til
ministeren.
I spørgsmål 1 er der spurgt til, om der er tale om forskels-
behandling, hvis man pålægger virksomhederne at oplyse
om udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet. Ju-
stitsministeren forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en
oplysningspligt, og svaret er, at det er justitsministerens vur-
deringen, at en indførelse af en oplysningspligt ikke vil rejse
spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK�½s) artikel 14. Med andre ord vil en
oplysningspligt for virksomheder til at oplyse om udgifterne
til certificering af kød, der er halalslagtet, ikke være i strid
med EMRK�½s artikel 14.
I spørgsmål 2 er der spurgt til, om en oplysningspligt for
udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i
forhold til EMKR. Af svaret fra justitsministeren fremgår
det, at det ikke vil rejse spørgsmål i forhold til diskriminati-
onsforbuddet i EMRK�½s artikel 14, at indføre en generelt
formuleret oplysningspligt, der ikke alene vedrører udgifter
til halalcertifikater, men også udgifter vedrørende certifice-
ring af andre sammenlignelige slagtemetoder, f.eks. jødisk
schæchtning. Med andre ord er det muligt at indføre en så-
dan generel oplysningspligt, når blot oplysningspligten gæl-
der alle typer af slagtninger.
I spørgsmål 3 er der spurgt til, om en undersøgelse af, om
halalcertificeringer anvendes til at finansiere islamiske akti-
viteter, kunne være forskelsbehandling. Af svaret fra justits-
ministeren fremgår det, at det ikke rejser spørgsmål i forhold
til diskriminationsforbuddet i EMRK�½s artikel 14 at indføre
en generelt formuleret oplysningspligt vedrørende udgifter
til religiøse aktiviteter. Med andre ord er det muligt at indfø-
re en sådan generel oplysningspligt.
I spørgsmål 4 er der spurgt til, om ikke religionsfrihed
også er, at man ikke bør påtvinges religiøst eller rituelt
slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det er miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensens (S) holdning, at forbrugernes
mulighed for at kunne fravælge halalproducerede fødevarer
på eksempelvis sygehuse, plejehjem, børnehaver og i folke-
skoler, er en beslutning, der tages lokalt, og at ministeren
mener, at sådan bør det fortsat være.
Heri er forslagsstillerne uenige og mener, at det bør være
muligt for forbrugerne at kunne fravælge religiøst slagtet
kød. Det er et personligt og individuelt valg, hvad man spi-
ser og fravælger at spise, og det skal ikke være styret af en
lokal kollektiv beslutning, der i nogle tilfælde er truffet ud
fra et misforstået hensyn til minoriteter. Forbrugernes frie
valg kan kun sikres gennem en klar og tydelig mærknings-
ordning.
I spørgsmål 5 er der spurgt til, om det er i orden, at man
slagter hele produktionen rituelt, selv om man kun afsætter
en mindre del af produktionen på markeder, der efterspørger
rituelt slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det ikke er en
forudsætning efter bekendtgørelsen, at hele produktionen af-
AX024780