Til beslutningsforslag nr.
B 62
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 00. maj 2020
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge
halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter
[af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
(udvalget med undtagelse af DF og NB) indstil‐
ler beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
(DF) indstiller beslutningsforslaget til
ved‐
tagelse.
Et andet
mindretal
(NB) vil stemme hverken for eller
imod.
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har under ud‐
valgsbehandlingen stillet en række afklarende spørgsmål til
ministeren.
I spørgsmål 1 er der spurgt til, om der er tale om forskels‐
behandling, hvis man pålægger virksomhederne at oplyse
udgifterne til certificering af kød, der er halalslagtet. Justits‐
ministeriet forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en op‐
lysningspligt, og svaret er, at det er Justitsministeriets vurde‐
ringen, at en indførelse af en oplysningspligt ikke vil rejse
spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14. Med andre ord vil
en oplysningspligt for virksomheder til at oplyse om udgif‐
terne til certificering af kød, der er halalslagtet, ikke være i
strid med EMRK artikel 14.
I spørgsmål 2 er der spurgt til, om en oplysningspligt for
udgifter til al religiøs slagtning vil være forskelsbehandling i
forhold til Menneskerettighedskonventionen. Af svaret fra
Justitsministeriet fremgår det, at det ikke vil rejse spørgsmål
i forhold til diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14, at
indføre en generel formuleret oplysningspligt, der ikke alene
vedrører udgifter til halal-certifikater, men også udgifter
vedrørende certificering af andre sammenlignelig slagteme‐
toder, f.eks. jødisk schæchtning. Med andre ord er det mu‐
ligt at indføre en sådan generel oplysningspligt, når blot op‐
lysningspligten gælder alle typer af slagtninger.
I spørgsmål 3 er der spurgt til, om en undersøgelse af, om
halal-certificeringer anvendes til at finansiere islamiske akti‐
viteter, kunne være forskelsbehandling. Af svaret fra Justits‐
ministeriet fremgår det, at det ikke rejser spørgsmål i for‐
hold til diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14, at ind‐
føre en generel formuleret oplysningspligt vedrørende udgif‐
ter til religiøse aktiviteter. Med andre ord er det muligt at
indføre en sådan generel oplysningspligt.
I spørgsmål 4 er der spurgt til, om ikke religionsfrihed
også er, at man ikke bør påtvinges religiøst eller rituelt
slagtet kød. Af svaret fremgår det, at det er miljø- og føde‐
vareminister Mogens Jensens (S) holdning, at forbrugernes
mulighed for at kunne fravælge halalproducerede fødevarer
på eksempelvis sygehuse, plejehjem, børnehaver og i folke‐
skoler er en beslutning, der tages lokalt, og at ministeren
mener, at sådan bør det fortsat være.
Heri er forslagsstillerne uenige og mener, at det bør være
muligt for forbrugerne at kunne fravælge religiøst slagtet
kød. Det er et personligt og individuelt frit valg, hvad man
spiser og fravælger at spise, og det skal ikke være styret af
en lokal kollektiv beslutning, der i nogle tilfælde er truffet
DokumentId
Journalnummer