Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 17.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, men vi mangler ministeren.

Jeg vil sige til ministeren, at vi er i gang med forhandlingerne. Velkommen til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Mange tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag til folketingsbeslutning, der har til formål at sikre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af virksomhedernes udgifter til halalcertificeringer.

Først og fremmest er det vigtigt for mig at sige, at der rent dyrevelfærdsmæssigt ikke er forskel på, om man slagter konventionelt eller efter religiøse metoder, og det mener jeg må være det allervigtigste for forbrugerne at vide. Det skyldes jo, at de danske regler stiller krav om forudgående bedøvelse af dyr uanset slagtemetode, og faktisk blev de regler indført under den socialdemokratisk ledede regering i 2014.

I forhold til at sikre mulighed for at fravælge halalprodukter, så giver gældende EU-regler ikke mulighed for at indføre et lovpligtigt mærke for halal eller halalfri fødevarer. Reglerne for mærkningen af fødevarer er totalharmoniseret på EU-niveau, og mærkningen med slagtemetode vurderes ikke at høre under de hensyn, som medlemslandene kan ligge til grund for at indføre et nationalt mærkningskrav. At indføre et dansk krav om mærkning af fødevarer som halal eller halalfri vil derfor kræve en politisk beslutning på EU-niveau. Når det er sagt, så kan producenterne vælge at indføre frivillige ordninger, der giver forbrugeren mulighed for at fravælge halalprodukter, naturligvis under forudsætning af, at forbrugeren ikke bliver vildledt.

Forslaget har som sagt også til formål at sikre større viden om virksomhedernes udgifter til halalcertificering og effekterne af disse udgifter. Dertil vil jeg sige, at det vil medføre væsentlige byrder for virksomhederne at indføre et lovkrav om oplysning om udgifter til halalcertificering. Byrderne vil dels bestå i administration forbundet med indsamling af oplysninger om udgifterne, dels bestå i aktiviteter forbundet med at skulle oplyse om disse udgifter. Omfanget af byrderne vil dog skulle kortlægges nærmere, end det gøres i det konkrete ændringsforslag til den nuværende lovgivning.

Desuden er der forskel på, om man ønsker at indføre en generel oplysningspligt om udgifter til certificering af slagtning efter religiøse forskrifter, eller om man specifikt vil indføre en oplysningspligt om halaludgifter. Det kan umiddelbart godt være svært at argumentere for, at det lige præcis er halaludgifter, som skal underlægges en særlig oplysningspligt. Indførelse af en oplysningspligt om halaludgifter specifikt kræver en nærmere afdækning af, om det vil udgøre en forskelsbehandling, som er omfattet af diskriminationsforbuddet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Ligeledes vil en undersøgelse af, om virksomhedernes halaludgifter bidrager til at finansiere islamiske aktiviteter, kræve en nærmere afdækning af, om sådan en undersøgelse også er i strid med diskriminationsforbuddet i menneskerettighedskonventionen.

Så alt i alt er det væsentlige for mig i den her sag, at der ikke er forskel på dyrevelfærd for konventionelt eller religiøst slagtede dyr, og jeg mener, at det er det mest relevante i forhold til at sikre oplysning af forbrugerne, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at ministeren siger, at det vil være for stor en byrde for virksomhederne at indføre halalmærke. Vi har økomærker, vi har veganske mærker, vi har mærker for fair trade, vi har bæredygtighedsmærke, vi har rigtig mange mærker alle steder, og virksomhederne ved jo godt, hvor mange penge de bruger på det her, og hvad de har af udgifter til det her halal. Så vi mener, at man skal forpligte sig til at fortælle i sit regnskab, hvor meget man bruger til halal, og så skal man have en mærkningsordning.

Jeg synes, at det er lidt let at komme om ved det ved at sige, at det er noget, som EU har harmoniseret. Altså, vi har før lavet nationale regler, og det kan vi også gøre på det her område. Tak.

Ministeren.

Det, som jeg har gjort opmærksom på, er blot, at det, hvis man ville indføre sådan en mærkning, ikke kan lade sig gøre. Jævnfør EU-reglerne skal du ændre EU-lovgivningen på området, og det er jo bare fakta, at det er sådan, det forholder sig. Så oplyste jeg også, at det ville medføre en lang række udgifter for virksomhederne, hvis man indfører sådan en mærkningsordning, og det er også fakta.

Men til sidst vil jeg da også sige, at jeg nu snart har fungeret i 8 måneder som minister på det her område, og jeg har ikke hørt, at der fra nogen steder på forbrugersiden er blevet rejst krav om, at det ville være vigtigt med sådan en mærkning. Det, som folk er optaget af, er jo, om der er en ordentlig dyrevelfærd bag de produkter, som man køber, og det er jo netop tilfældet her, jævnfør den lovgivning, der blev lavet under den tidligere socialdemokratiske regering i 2014 om, at også religiøst slagtede dyr skal bedøves inden slagtning ligesom konventionelt slagtede dyr.

Lise Bech.

Man kan så godt høre, at ministeren kommer nogle andre steder end undertegnede, for jeg får det tit at vide. Problemet er jo lige netop, at mange forbrugere, mange danskere, slet ikke er klar over, at det er halalslagtet kød, de spiser. Altså, det er jo et problem, at vi slet ikke ved det. Vi er trods alt flest kristne i det her land, og jeg synes simpelt hen, det er lidt let bare at skyde det hen til EU-mærkning. For vi har så mange andre ting, som vi har besluttet nationalt. F.eks. har vi på et tidspunkt forbudt BPA og sådan noget, og så kom det senere hen i EU.

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg kan igen kun sige – og det er jo, hvad der er virkeligheden – at den her problemstilling ikke på noget tidspunkt er blevet rejst over for mig fra nogen på forbrugersiden, og det tror jeg simpelt hen er, fordi det, folk går allermest op i, når de vælger deres kødprodukter, er, om der ligger en ordentlig dyrevelfærd bag det, og vi har jo også et dyrevelfærdsmærke, som folk forholder sig til. Og jeg skal kun gentage, at der gælder det samme for religiøst slagtede dyr, som der gælder for de andre, altså at de først skal bedøves.

Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg går ind for det frie valg for forbrugerne og forbrugeroplysning, så forbrugere bedst muligt kan se, hvad det er for en dyrevelfærd og dyreetik, der ligger bag f.eks. en slagtning. Jeg er selv ikke stor tilhænger af halalslagtning, jeg har set det foregå i lande som Afghanistan, og jeg ved godt, at dyret herhjemme, hvis det f.eks. er en ko, først bliver behøvet med et kraftigt slag, men det ændrer jo ikke på, at dyret stadig væk bløder langsomt ihjel. Nogle er veganere, nogle er økologer, nogle er for halal og nogle er imod, og ministeren har jo ret i, at en eventuel mærkningsordning ville skulle foregå i EU-regi. Går ministeren ind for, at vi fremmer et forslag i EU-regi om en fælles mærkning af halalkød, eller hvordan kødet er slagtet, altså i EU-rammer?

Ministeren.

Jeg er fødevareminister, og det, som jeg går allermest op i i relation til det kød, der bliver solgt, er, om der ligger en ordentlig dyrevelfærd bag. Og det gør der, når der gælder nøjagtig de samme krav til halalslagtede dyr, som der gør til konventionelt slagtede dyr, om, at de skal bedøves først, og så vidt jeg er informeret, foregår det på nøjagtig samme måde og på en sådan måde, at ingen af dyrene lider dyrevelfærdsmæssig overlast.

Så på den baggrund ser jeg ikke noget grundlag for, at vi skal stille krav om at ændre på mærkningsreglerne i EU.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg er jo meget enig med ministeren i, at det her også handler om dyreetik ud over det forbrugeroplysningsmæssige. Men kan ministeren som fødevareminister garantere, at dyr, der bliver slagtet ved halalslagtning, hvor man efter de danske regler først får et kraftigt slag i hovedet og derefter bløder ihjel, ikke lider mere end et dyr, der bliver henrettet øjeblikkeligt ved f.eks. en boltpistol?

Ministeren.

Jeg kan kun sige, at det, der ligger til grund for den beslutning, der også blev truffet i 2014, om at sikre dyrevelfærden, også i forbindelse med halalslagtninger, er nøjagtig det samme, der ligger til grund for de beslutninger, der er, om, at også konventionelt slagtede dyr skal bedøves, inden de bliver slagtet. Så der er ingen dyrevelfærdsmæssig forskel.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg anerkender, at når man i Danmark halalslagter dyr, så skal de bedøves, men sådan er det jo ikke alle steder. Så skulle man have et forbud mod at importere halalslagtet kød? For der kan vi jo ikke have nogen garanti for, at det her dyr er blevet er bedøvet inden – sådan som jeg lige forstår det. Eller mener fødevareministeren, at vi har sikkerhed for, at importeret halalslagtet kød ikke er slagtet på en meget inhuman måde?

Ministeren.

Det er klart, at jeg jo går ind for dyrevelfærd og dermed også, at alle dyr, der slagtes i verden, bliver slagtet på en ordentlig dyrevelfærdsmæssig måde. Jeg har ligesom kun mulighed for at kunne kontrollere, hvad der foregår inden for Danmarks grænser, og der er det tilfældet. Men det er jo klart, at jeg da gerne vil gøre, hvad jeg kan, for at sikre, at den dyrevelfærd også sikres globalt set eller for den sags skyld inden for EU's rammer. Der er jeg også glad for, at Kommissionen har lagt op til, at der – hvad der ikke har været de sidste 4 år – nu skal være en dyrevelfærdsstrategi i de kommende 4 år, hvor vi bl.a. forhåbentlig kan få løftet dyrevelfærden, også gerne på det her område om muligt.

Lars Boje Mathiesen.

Det er jo det, man kunne godt gå til EU og sige, altså at vi mener, at der skal være et krav med hensyn til importeret halalkød. Producenterne skal sikre, at de her dyr er blevet bedøvet, ellers kan de simpelt hen ikke eksportere produkterne til Danmark – eller til EU, hvis det skal laves fælles i EU-regi. Det var jo krav, man kunne stille, altså sige, at vi ikke vil acceptere, at den traditionelle halalslagtning uden bedøvelse ligger bag produkter, som bliver importeret til Danmark og til EU.

Ministeren.

At dyr skal bedøves, før de bliver slagtet, er et princip, som jeg mener bør gælde i Danmark, som det gør allerede i dag, uanset om det er religiøst slagtede dyr eller konventionelt slagtede dyr. Det mener jeg selvfølgelig også skal gælde andre steder. Og hvad vi kan gøre for at fremme det, bidrager jeg selvfølgelig gerne til.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kan til fulde og sikkert ikke så overraskende tilslutte mig ministerens gode pointer, og i forlængelse af det mener jeg, at der er to vigtige spørgsmål, som vi her også skal huske at stille os selv. Vi har været lidt inde på dem nu i debatten, men hvilken betydning har beslutningsforslaget for dyrevelfærden, og står løsningen mål med problemet?

Som ministeren fint skitserede, har vi i Danmark helt klare regler for, at dyr skal bedøves inden slagtning, og det er uanset slagtemetode. Beslutningsforslaget gør altså hverken fra eller til i forhold til dyrevelfærden i Danmark.

Det andet spørgsmål går så på, om løsningen er den rette, og som jeg ser det, er der grundlæggende to måder, man kan sikre muligheden for at fravælge halalprodukter på. Den ene må bero på en form for mærkningsordning, og her står vi jo så i den situation, at vi har nogle regler i EU, der forhindrer det, og derfor kan vi ikke indføre et nationalt mærke. Den anden vej er, at man på frivillig basis kan indføre mærkninger, og det er der jo ikke nogen der forhindrer erhvervslivet i at gøre allerede i dag.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lise Bech. Værsgo.

Det her beslutningsforslag handler faktisk ikke ret meget om dyrevelfærd. Det handler mere om, at hovedparten af danskere betaler til noget, som de ikke selv har valgt. De har ikke et frit valg mellem, om de vil støtte halal eller ikke støtte halal. Kan ordføreren slet ikke se, at det er et problem? Vi ved ikke, hvad de her penge bliver brugt til.

Ordføreren, værsgo.

Jamen det er jo sådan, at det står slagterier og andre fødevarevirksomheder fuldstændig frit for at indføre sådan et mærke her, hvis der var en efterspørgsel efter det, men det er der jo tilsyneladende ikke. I Socialdemokratiet går vi jo ind for de frie markedskræfter under regulerede forhold, og her er de frie markedskræfter fuldstændig frie til at udbyde de produkter, som forbrugerne måtte efterspørge, men de bliver tilsyneladende ikke efterspurgt.

Fru Lise Bech.

Frie markedskræfter – det går vi bestemt også ind for. Problemet er, at rigtig mange danskere slet ikke er klar over, at det, de spiser, er halal, og det er det, der er problemet. Derfor skal vi være på borgernes side og sige, at de skal have et frit valg, så de kan tilvælge eller fravælge halal.

Ordføreren.

Men borgerne har jo et fuldstændig frit valg til at efterspørge det her produkt, og det gør de tilsyneladende ikke. Det ville da være nogle underlige virksomheder inden for fødevarebranchen og slagterier i øvrigt, der ikke imødekom det her ønske, hvis det eksisterede, men det gør det jo tilsyneladende ikke. Der må jo ikke være et marked for det, siden vi ikke ser det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Dyrevelfærdsmæssigt vil jeg allerførst lige slå fast – som det også har været drøftet her – at alle dyr, der slagtes i Danmark, bliver bedøvet som det første. Dyrevelfærden skal selvfølgelig være i orden i Danmark. Det tror jeg at vi alle sammen er enige om, og det mener vi også at den er ifølge reglerne. Dyr, der slagtes i Danmark, skal selvfølgelig slagtes forsvarligt. Så kan der på slagtegangen være en person, som siger nogle ord en gang imellem i forbindelse med slagtningen, og det kan køberne så opfatte, som de har lyst, og det kan vi andre så opfatte, som vi har lyst. Det tænker jeg ikke er det store problem, og der sker jo heller ikke noget ved det. Vi risikerer jo ikke nogen påvirkning af kødet, så det synes jeg ikke sådan giver anledning til de store bekymringer. Vedrørende mærkning synes vi, at det er bedst, at det er frivilligt for virksomhederne, om man vil mærke sig. Og som det allerede har været drøftet, synes der jo ikke at være den store efterspørgsel efter det fra forbrugernes side, men det er jo op til virksomhederne og selvfølgelig også slagterierne lige i den her situation at tage stilling til det. Men når der ikke er den store efterspørgsel, er der jo ikke nogen grund til, at de bruger mere tid på det.

I forhold til de beløb, der så bliver betalt til nogle af de foreninger og organisationer, kunne det se ud til at være sådan forholdsvis overskuelige beløb ud fra de oplysninger, som nu – hvad skal vi sige – flyder rundt. Vi kan vel bare slå fast, at hvis der skulle være tale om ulovlige aktiviteter, siger det sig selv, at hvis de er ulovlige, skal der foretages en politianmeldelse af det. Så vi synes ikke, at der er nogen grund til at gå længere ind i det her, og derfor kan vi så heller ikke støtte det forslag, som ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærkede, at ordføreren sagde, at der var en begrænset efterspørgsel på det her. Jeg går ud fra, at ordføreren er opmærksom på slagteribekendtgørelsens § 9, stk. 1, sidste pkt., hvoraf det eksplicit fremgår, at man kun må halalslagte, hvis det sker med øje for afsætning til et marked, der specifikt efterspørger halalslagtede produkter. Og hvis ordføreren ligger inde med viden om, at der er en meget begrænset efterspørgsel, så er det jo ulovligt at halalslagte i flæng, som vi oplever på rigtig mange slagterier, og det accentuerer vel kun behovet for at få en mærkningsordning? Det var det første spørgsmål.

Da tiden nu tillader det her, vil jeg stille det andet spørgsmål til ordføreren, der jo tilhører et meget, meget frihedselskende parti. Jeg har med stor begejstring læst både Hostrup, Kold og J.C. Christensen og hele den frihedstradition, der udspringer af og nærmest kulminerer med Grundtvig osv. Og der vil jeg gerne spørge, om ikke ordføreren er enig i, at det også hører til det begreb, som vi kalder religionsfrihed, at leve i fravær af andre folks religion, altså at man har mulighed for at fravælge at skulle bidrage til forskellige muslimske organisationer ved det, vi kalder halalcertificering. Tak, formand.

Ordføreren.

Tak. Jeg markerede det også i min ordførertale: Det, at der står en person på slagtegangen og en gang imellem siger et par ord, kan de så opfatte på én måde, og det kan vi andre så opfatte på en anden måde. Det ser jeg ikke nogen problemer i.

Så har jeg markeret i forhold til det dyrevelfærdsmæssige, at det er der da i hvert fald ikke nogen problemer i. Så jeg ser sådan set ikke de store problemer i det her, og derfor kan vi heller ikke støtte det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo dejligt at høre, hvilket problemfrit liv hr. Erling Bonnesen lever. Men jeg vil bare sige, at hr. Bonnesen er medlem af et liberalt parti, hvor man måske ikke kun bekymrer sig om egne problemer, men også bekymrer sig lidt mere om samfundet. Og hvis der nu skulle være mennesker derude, for hvem religionsfriheden også indbefatter, at man altså gerne vil afstå fra at bidrage til andres religion, kunne hr. Bonnesen i sin problemfri tilværelse så måske bekvemmes til også at koncentrere sig lidt om det?

Ordføreren.

Jo, men det er jo sådan set – som vi har været inde på – et frit marked, og hvis virksomhederne synes, at der er en efterspørgsel efter det, vil de nok tage højde for det. Men eftersom der tilsyneladende ikke er efterspørgsel på det, er det sådan set nok derfor, at virksomhederne ikke går længere i forhold til det.

Så er det fru Lise Bech. Værsgo.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at hvis der foregår ulovlige aktiviteter, skal der slås hårdt ned på det. Problemet med det her er jo netop, at vi ikke ved, hvad de penge bliver brugt til. De er registreret som foreninger, og derfor kommer der ikke et regnskab ud, så vi aner ikke, hvad vi betaler til – om vi er med til at finansiere noget terror ude i verden. Synes ordføreren ikke, det er et problem?

Ordføreren.

De regnskaber, der ligger, bliver jo revideret i henhold til gældende regler, så der må vi antage, at det er i orden. Det er klart, at skulle der være tale om ulovlige aktiviteter, har vi vores retssystem til at tage sig af det. Der skal selvfølgelig foretages en politianmeldelse, hvis det her forekommer.

Fru Lise Bech.

Jamen det er jo det, jeg siger. Vi kan ikke få at vide, hvad de penge går til. Det er foreninger, og altså har vi ikke krav på at se et regnskab, så vi ved ikke, hvad det er for nogle penge, der flyder rundt, men vi ved, at det er rigtig mange penge, der kommer fra halalfødevarer.

Ordføreren.

Det er også det, jeg svarer på. Jeg siger, at der er pligt til revision af det, og hvis der var tale om ulovlige forhold, ville det jo blive politianmeldt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tak til fødevareministeren for en grundig redegørelse og også for at slå fast, at i forhold til dyrevelfærd er der ikke noget problem med halalslagtning, i hvert fald ikke på den måde, det foregår i Danmark. Jeg er enig med ministeren i, at det i hvert fald må være det vigtigste spørgsmål.

Ministeren gennemgik, hvorfor det ikke er muligt inden for det indre marked, som det hedder i EU, at lave en mærkningsordning. Ministeren gennemgik også, at regeringen ikke vil pålægge fødevarevirksomheder at oplyse, hvad de betaler for at få et certifikat til halalslagtning. Begge dele er vi i Radikale Venstre enige med regeringen i, og derfor har jeg egentlig ikke tænkt mig at bruge flere ord på det, men jeg vil bare sige, at vi også siger nej tak til beslutningsforslaget her.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Det Radikale Venstre har jo sådan historisk været et parti, der har hyldet åndsfriheden, religionsfriheden og nogle gange friheden helt ud in absurdum, og derfor kan det egentlig undre, at man ikke lige på det her område støtter op om religionsfriheden. Jeg går ud fra, at hr. Steenberg er enig i, at religionsfriheden også indbefatter at være i fred for andre folks religion.

Jeg synes, det er dybt irriterende, at jeg, når jeg går ned og vil købe mig en god entrecote, ikke kan være i fred for andre folks religion. Selvfølgelig er muslimerne velkomne til at tro på, hvad de nu tror på, men at jeg ved at servere et godt stykke oksekød for min familie er tvunget til at betale til en halalcertificering hos nogle ganske tvivlsomme organisationer med et typisk også fjendtligt stemt ærinde nede i Mellemøsten, kan jeg simpelt hen ikke forstå kan rummes inden for hr. Steenbergs ideologi. Normalt står Det Radikale Venstre da fast på, at man skal have lov til også at vælge religion fra. Jeg er ret sikker på, at Georg Brandes ville vende sig i sin grav.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, vi skal lade Georg Brandes hvile i fred.

Man kan jo sætte sig ind i, hvilke virksomheder der køber sådan et certifikat. Som jeg forstår det, er det især, hvis man vil sælge fjerkræ eksempelvis til Saudi-Arabien, og så kan man jo vælge at købe fjerkræ fra en producent, der ikke eksporterer til Saudi-Arabien og dermed ikke har betalt til et certifikat i Saudi-Arabien. Det mener jeg nu sagtens man kan vælge som forbruger, altså at købe sit kød hos en leverandør, der ikke har valgt at betale til de regimer.

Hr. Morten Messerschmidt.

Se, hr. Steenberg, den dialog har jeg allerede haft med fjerkræproducenterne her i landet, og det er ikke så enkelt, for et fjerkræ stykkes typisk op, sådan at man eksporterer fødderne ét sted hen, hjertet og leveren et andet sted hen, selve kødet et tredje sted hen osv. Derfor kan man ikke helt gøre det på den måde, og for at være sikker vælger de fleste bare lige at halalslagte. Jeg kan ikke forstå, at hr. Steenberg som emancipationens fortrop her i Folketinget ikke er lidt mere bekymret for, at det altså tvinger ganske mange mennesker til at være indirekte – nej, direkte – bidragsydere til en religion, de ikke abonnerer på. Hvor er Det Radikale Venstre, når man for en gangs skyld i fædrelandets historie kan bruge dem til noget?

Ordføreren.

Den får på de høje nagler, hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan i hvert fald hjælpe hr. Messerschmidt med at finde en fjerkræproducent, der ikke eksporterer til Mellemøsten og derfor ikke har halalslagtet sine fjerkræ. Jeg er med på, at nogle af de store fjerkræproducenter halalslagter det hele, men der kan findes producenter, der ikke gør, og dem synes jeg da hr. Messerschmidt skulle vælge.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, at der er flere aspekter af den her debat, og når jeg kigger på forslaget, synes jeg, at det er en lille smule ukonkret. Det beskriver ikke, præcis hvad man vil, men overordnet set er der i min optik sådan set også nogle gode ting i det.

Det første er spørgsmålet om forbrugeroplysning, og jeg tror paradoksalt nok, at der egentlig er en del muslimske medborgere, som vil være enige med Dansk Folkeparti i, at det er rart, at man kan se, om et produkt er halalslagtet. Og da jeg sådan set går meget ind for forbrugeroplysning, har jeg det egentlig fint med, at man går i en retning, hvor det bliver lettere at se, hvorvidt et produkt er halalslagtet eller ej.

Her fra talerstolen er argumentet om de frie markedskræfter blevet fremført sådan, at nu, hvor vi har et frit marked, ville det frie marked jo nødvendigvis skabe et produkt, hvorpå det klart fremgik, hvorvidt produktet var halalslagtet eller ej. Men det synes jeg ikke er et specielt godt argument, for ofte virker det frie marked ikke perfekt, men også fordi vi faktisk på mange andre områder meget klart beder producenter om at oplyse, hvad deres produkt indeholder, eller hvor det stammer fra. Så jeg synes faktisk ikke, at det er helt galt at gå ind og kræve af producenterne, at man kan se, hvad det er, man har med at gøre.

Jeg synes også, der er et reelt problem i forhold til det, man kalder halalafgifter, som hr. Morten Messerschmidt også talte om. Jeg synes faktisk, der er en vigtig pointe i, at hvis man ikke ønsker at støtte nogle bestemte trossamfund, jamen så har man også muligheden for at undgå det.

I forhold til dyrevelfærden synes jeg, at det lidt virker, som om man taler forbi hinanden i debatten her, for der er jo flere aspekter af det. Det er fuldstændig korrekt, at her i Danmark skal man bedøve dyr, når de bliver halalslagtet, heldigvis. Det var noget, SF kæmpede rigtig hårdt for, dengang den lovgivning kom igennem, men desværre sker der jo også import af noget kød fra dyr, som man måske ikke ved om har været bedøvet under halalslagtningen. Og hvis man ikke ønsker at spise kød fra et dyr, som er blevet halalslagtet uden bedøvelse, så kan jeg virkelig godt forstå det, fordi det er en fuldstændig forfærdelig måde at slå et dyr ihjel på.

Der kunne jeg egentlig godt tænke mig, hvis vi ender med at arbejde videre med det her forslag, at vi kiggede på, om man på nogen måde kunne skelne mellem de forskellige former for halalslagtning. For en halalslagtning med bedøvelse er ikke nødvendigvis mere barbarisk end alle mulige andre former for slagtning, men halalslagtning uden bedøvelse er virkelig, virkelig grusomt, og det kan jeg godt forstå hvis folk gerne vil vælge fra.

Jeg synes, det tegner lidt til, at der ikke er flertal for det her forslag, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at arbejde videre med det for at se, om vi kunne finde en model, som SF i sidste ende kunne støtte, fordi jeg synes, der er nogle gode aspekter i det, om end der også i bemærkningerne til forslaget er nogle ting, som SF er uenig i.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Mange tak for den venlige modtagelse fra Socialistisk Folkepartis side. Det er glædeligt. Hr. Carl Valentin har nok lettere adgang til regeringen, end vi i hvert fald for tiden har, og derfor vil jeg komme med et lille tip. Som jeg nævnte over for hr. Erling Bonnesen, der desværre ikke så nogen problemer i tilværelsen, indeholder slagteribekendtgørelsens § 9, stk. 1, et specifikt krav om, at halalslagtning eller rituel slagtning alene må finde sted, når det sker, fordi der er et specifikt marked, som kun vil købe den type produkter. Det vil sige, at man slagter på religiøs vis i flæng, fordi der er en del af ens afsætning, der går til et marked, der efterspørger det. Det er ulovligt! Det strider imod slagteribekendtgørelsen. Der vil jeg så bare høre, om ikke hr. Carl Valentin sammen med sine partifæller, næste gang man sidder ovre hos fødevareministeren, vil tage det op. Jeg føler mig ret bestyrket i, at rigtig mange danske producenter halalslagter i flæng, fordi det jo er nemmere, for vi er kristne, og vi spiser nærmest hvad som helst. Men det er faktisk ulovligt.

Ordføreren, værsgo.

Jeg har ikke dykket meget ned i netop den paragraf, men vi vil selvfølgelig gerne kigge på det. Jeg ser dog ikke det helt store problem i, at man laver en generel slagtemetode, så længe det ikke er noget, der ud fra et dyreetisk perspektiv er værre end den måde, man ellers ville have slagtet på. Jeg tror egentlig også, det er de færreste, der vil synes, at det er voldsomt problematisk, at der måske er sagt en bøn, inden det dyr bliver slagtet, men hvis man har problemer med det, kan man jo vælge produktet fra.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu prøver jeg at trække det åndelige lidt ud af debatten, for jeg kan forstå, at det går lidt trægt med den del her i salen i dag, og få den over på det mere juridiske. Vi har altså en bekendtgørelse, som meget specifikt siger, at man kun må foretage de her slagtninger under nogle særlige omstændigheder, og der beder jeg så bare hr. Carl Valentin og hans parti, fordi de umiddelbart har en lettere tilgang til regeringen, end mit parti for tiden har det, om at tilse, at den bestemmelse så bliver overholdt. Og hvis ikke han er interesseret i, at den skal overholdes, må han jo gå ind for, at den skal fjernes.

Ordføreren.

Hvis der direkte sker ulovligheder, er jeg sikker på, at det er noget, der vil blive taget op. Men jeg skal nok kigge på paragraffen efterfølgende her. Som sagt synes vi, at der er flere elementer i det her forslag, som egentlig er fornuftige nok.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes jo, at det er et lidt rodet forslag. I overskriften står der, at det er et forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for at fravælge halalprodukter og sikre større viden om effekterne af halalafgifter. Så står der nogle ting nede i teksten, som jeg simpelt hen synes er for rodet. Hvis det drejer sig om at kunne fravælge halalprodukter, er det jo meget enkelt, for man kan bare lade være med at spise kød, så får man ikke nogen halalprodukter. Det valg har forbrugerne allerede.

I forbindelse med de danske produkter er det helt rigtigt, som ministeren har lagt frem, at dyrene bliver bedøvet, og så afbløder de derefter. Så der er i Danmark ikke nogen forskel på halalslagtede dyr og dyr, der ikke er halalslagtet. Det synes jeg er utrolig vigtigt. Det er meget muligt, at der står en radio og kører et sted, hvor der bliver sagt, at Allah er stor, men Enhedslisten lægger mest vægt på, hvordan dyrene har haft det, inden de bliver transporteret til slagteri, og inden de bliver aflivet. Den dyrevelfærd, der skal være fokus på der, synes vi er det allerallervigtigste.

Med hensyn til debatten her vil jeg sige, at det jo altså er en debat, der dukker op indimellem, og jeg har noteret mig, at man rundt i Danmark håndterer det forskelligt. Hvis man skal spise på Regionshospitalet Randers, er der forskellige muligheder for at vælge måltider, og der bruger de ikke halalkød, så hvis der er nogen, der ikke vil spise noget kød, som ikke er halal, er der et godt vegetarisk måltid, som de kan vælge. På Hvidovre Hospital har man åbenbart valgt en anden linje, for der er det halalkød, man køber ind, og det er så det, man har der. Jeg kan så høre, at der er nogle ordførere her i dag, der vil have problemer med at komme på Hvidovre Hospital, og de vil så have en fordel ved at komme til Regionshospitalet Randers.

Jeg synes, at den her debat tit fylder for meget i Danmark, især set i lyset af at den måde, man slagter på i Danmark, er blevet ensrettet til, at dyrene i forbindelse med aflivning bliver bedøvet, og derefter afbløder de. Så kan man godt have en holdning til, at det er negativt, at der kører en radio i baggrunden, hvor der er nogen, der siger, at Allah er stor, og den holdning kan man have, men ser man det fra et dyrevelfærdssynspunkt, synes jeg ikke, at der er den store forskel.

Så er det altid interessant, hvis der politisk er en lydhørhed over for bevægelser, og i det her beslutningsforslag er der så refereret til, at der er en stigende interesse for en forening, der hedder Landsforeningen Non Halal Danmark, og der er en facebookgruppe. Det bliver så fremhævet af Dansk Folkeparti. I Dansk Folkepartis medlemsblad fra september sidste år kan man se, at det er en lille forening på 450 medlemmer, hvor Dansk Folkeparti glæder sig over, at der er tre ud af seks bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af Dansk Folkeparti, og det drejer sig både om formanden, der er byrådsmedlem, og næstformanden, som har været byrådskandidat. Det er godt, at Dansk Folkeparti begynder at lytte til bevægelser. Man er gået fra at sige, at det er klimatosser osv., til at man nu er begyndt at lytte til klimabevægelsen, og så er der så sådan en DF-styret forening, som man lægger meget vægt på i den her proces. Det skal man selvfølgelig have lov til, men jeg oplyser bare om, at det er en ret lille forening, og jeg har ikke fået nogen henvendelser som landbrugs- og fødevareordfører eller som dyrevelfærdsordfører angående halalslagtninger i Danmark.

Så jeg ser ikke noget behov for at lytte til den bevægelse, der er fremhævet i forslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Jeg synes, det var en utrolig åndfuld konklusion, hr. Søren Egge Rasmussen kom med. Hvis man ikke ønsker halalprodukter på sin tallerken, kan man bare lade være med at spise kød. Hvis det var så enkelt, kunne jeg jo returnere den og sige, at jeg ved, at Enhedslisten er meget optaget af sprøjtegifte, og hvis man ikke ønsker sprøjtegift på sin tallerken, kan man bare lade være med at spise grønsager. Og så kan vi jo fjerne alle de restriktioner, der inden for miljøreglerne værner om, at vi skal have sunde grønsager.

Jeg er ret sikker på, at hr. Søren Egge Rasmussen ville synes, det var noget pjat. Og det synes jeg egentlig også at hr. Søren Egge Rasmussens parallel er – måske mest af alt fordi den er usand. Derfor vil jeg gøre hr. Søren Egge Rasmussen opmærksom på, at halalcertificering faktisk ikke er noget, der alene knytter an til fødevarer. Nu ved jeg ikke, hvor ofte det sker, men hvis hr. Søren Egge Rasmussen f.eks. bevæger sig ind i en kosmetikbutik, vil han kunne konstatere, at ganske mange af de kosmetiske produkter, som hr. Søren Egge Rasmussens hustru måske erhverver sig der – og måske ville hr. Søren Egge Rasmussen selv gøre det ved juletid; nej, det er selvfølgelig en religiøs tradition, så det hører måske ikke hjemme derovre i ateismens højborg – også er halalcertificerede.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, når man har ideologiske debatter i Folketinget, at de er på et højere niveau end at handle om, hvad jeg køber i julegave til min kone, og hvilke produkter jeg selv køber. Så jeg har egentlig ikke lyst til at svare på det spørgsmål.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen man kan sige, at hr. Søren Egge Rasmussen jo ikke bidrager meget til at højne debatten, men det siger kun noget om hr. Søren Egge Rasmussens egen sag. Derfor vil jeg spørge måske lidt mere koncist: Er hr. Søren Egge Rasmussen bekendt med, at halalcertificering ikke kun knytter an til fødevareprodukter, men altså også kosmetiske produkter og en stribe andre varer, som man kan købe rundtomkring i det danske samfund, men som man altså ganske ofte, fordi hr. Søren Egge Rasmussen og et flertal her i Folketinget kvier sig ved at stemme for det her beslutningsforslag, må købe uden at vide, at de støtter f.eks. Muslim World League?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at hr. Morten Messerschmidt tidligere har spurgt nogle virksomheder i fødevaresektoren om, hvad de havde af udgifter, og der var der så et svar om, at Danpo havde en udgift på 100.000 kr. til Islamisk Kulturcenter for certificering og godkendelse af sine kyllingeslagtninger. Og hvis man ser på, hvad der er af dansk eksport af forskellige kødtyper, så er det meget store beløb i forhold til det meget lille beløb, jeg nævnte. Og jeg har godt noteret mig, at der er produkter ud over kød, som har en halalcertificering.

Så er det fru Lise Bech. Værsgo.

Tak. Ligesom andre ordførere i dag henviser ordføreren til dyrevelfærd, men det her forslag har jo faktisk ikke på den måde noget med dyrevelfærd at gøre, for vi er klar over – og det er noget, vi virkelig går ind for – at vi fik nogle regler i 2014. Det her handler om borgerens frie valg. Kan ordføreren slet ikke se, at det er vigtigt, at danskerne har et frit valg, med hensyn til hvad de vil have?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er enormt vigtigt, at danskerne har et frit valg, med hensyn til hvilke fødevarer de spiser. Det er der også en øget opmærksomhed på i de her klimakrisetider, og mange danskere begynder at overveje, hvad deres fødevarers klimaaftryk er, og kommer i den forbindelse frem til den konklusion, at de så er nødt til at spise mindre kød. Så den debat kører derude.

Jeg har ikke noteret mig, at den her halaldebat er større, end at det er noget, som hovedsagelig Dansk Folkeparti ønsker at piske op i forbindelse med en eller en værdipolitisk proces. Det er det, jeg lytter mig til, og jeg har så noteret mig, at der er en DF-styret forening, som har 450 medlemmer, og som synes, at det her er vigtigt.

Fru Lise Bech.

Det er ikke en DF-styret forening. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at sige. Ordføreren svarer jo ikke, men er det ikke et problem, at vi ikke har et frit valg? Problemet ligger jo i, at danskerne i mange tilfælde ikke ved, at det er halalslagtet kød, de spiser på Hvidovre Hospital eller et af de andre sygehuse eller på nogle plejehjem eller i nogle børnehaver. Hvorfor kan vi ikke få lov at vælge selv?

Ordføreren.

Nej, det er jo ikke altid, man kan vælge, om man bliver kørt til Hvidovre Hospital eller til Regionshospitalet Randers – det har ordføreren fuldstændig ret i.

Ordføreren siger, at denne forening ikke er en DF-styret forening. Altså, når man har en forening med en bestyrelse på seks personer og formand og næstformand er medlem af DF og der er et bestyrelsesmedlem mere, som er medlem af DF, så synes jeg, man kan sige, at DF har en ret stor indflydelse på den forening. Jeg har en lang erfaring fra foreningslivet, så jeg ved godt, at formand og næstformand sådan set har betydning i sådan en forening.

Med hensyn til om danskerne har det frie valg, når de går ud og køber fødevarer, så synes jeg i høj grad, at de har det.

Så er det Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at det rent faktisk er Enhedslistens holdning, at hvis man ikke ønsker at spise islamisk velsignet mad i Danmark, kan man bare blive vegetar. Jeg tror, det var det, jeg hørte.

Dernæst vil jeg godt spørge, om Enhedslisten mener, at Naturfredningsforeningen er en Enhedslistebevægelse. Der sidder jo også folk fra Enhedslisten i bestyrelsen. Kan vi så også sige, at det er en Enhedslisteforening?

Ordføreren.

Der har været en demokratisk proces i Danmarks Naturfredningsforening, hvor medlemmerne har valgt en ny præsident, og vedkommende er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, og det respekterer jeg fuldt ud. Hvis det var sådan, at Danmarks Naturfredningsforening havde halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, som var medlem af Enhedslisten, så tror jeg nok, at man godt ville kunne konkludere, at så ville Enhedslisten have meget stor indflydelse på den forening.

Her må man sige, at der er sådan en nonhalalforening, der har 50 pct. af sine bestyrelsesmedlemmer fra DF, og derfor konkluderer jeg, at DF må have en vis indflydelse på den forening. Og ser man på deres logo med to dannebrogsflag og Dybbøl Mølle i baggrunden, så synes jeg også, at billedet er helt i den retning. Så det kan jeg sådan set sagtens se.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var så ikke det, ordføreren sagde. Han sagde, at det var en DF-forening, og ikke, at DF havde indflydelse, men lad det nu ligge.

Jeg fik sådan set overhovedet ikke svar på det andet. Ordføreren sagde i sin tale, at hvis man ikke ønsker at spise islamisk velsignet mad i Danmark, kan man bare blive vegetar. Når jeg ikke tror, at Enhedslisten kan blive mere totalitær og landsskadelig i sin adfærd, så kommer der sådan et udsagn. Er det virkelig budskabet til danskerne: at hvis man ikke vil spise islamisk mad, må man bare blive vegetar?

Ordføreren.

Nej, men der er flere muligheder for at fravælge noget, som er halalslagtet. Jeg kender f.eks. et lille slagteri ude på Norddjurs, som jeg er kommet en del i, fordi jeg havde ansvaret for at håndtere nogle produkter derfra – selv som vegetar. Jeg ved, at der på det slagteri altså ikke var halalslagtet kød. Så forbrugerne kan jo efterspørge det, de har lyst til at spise. Så forbrugerne har flere valg end at blive vegetar.

Hvis man vælger at blive vegetar eller veganer, kører man den rene linje, hvor man overhovedet ikke har ansvaret for nogen af de slagtninger, der foregår i Danmark eller andre steder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at tage det her vigtige emne, halalslagtning, op. Jeg har set dyr blive halalslagtet i et land som Afghanistan, og det er ikke noget kønt syn. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg være glad for ikke at skulle spise halalkød. Nu er det jo sådan, at man i Danmark har fået indført, at dyrene bl.a. bliver bedøvet, men den bedøvelse foregår, som jeg nævnte for ministeren, maskinelt, og det vil sige, at dyret – i hvert fald koen – får et hårdt slag i hovedet, som åbenbart gør dyret ude af stand til helt at opfatte, hvad der foregår. Men det ændrer jo ikke på, at dyret stadigvæk bliver slagtet ved at få skåret halsen over.

Nogle danskere er imod halalslagtning, nogle er for, nogle er veganere, nogle er økologer, nogle er vegetarer – der er en næsten endeløs liste over, hvad folk spiser og ikke spiser – så vi går ind for, at forbrugerne skal have det bredest mulige beslutningsgrundlag. Men det er nu engang sådan, at vi har harmoniserede regler, som ministeren også nævnte, for mærkning af fødevareprodukter i EU, så vi vil egentlig gerne, som jeg nævnte for ministeren, have, at man fremmer det synspunkt i EU, eller, som SF foreslog, at vi prøver at tage en diskussion om, hvorvidt man kunne få et system på plads, hvor man gør op med halalslagtning, men som ikke gør, at der vil være et flertal for det her i Folketinget. Vi støtter helhjertet op om hensigten, og vi støtter også op om vores eget forslag om, at ministeren skal fremme det her i EU, men vi kan desværre ikke støtte forslaget, præcis som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jeg noterede mig, at ordføreren i sin indledning sagde, at han helst ville være fri for halalkødprodukter. Og det er jo godt. Så er vi jo enige. Men alligevel kommer hans parti frem til, at man ikke vil støtte det her forslag. Så tænker jeg bare, om hr. Marcus Knuth her i den offentlige debat, hvor hundredtusindvis af mennesker sidder og følger med, måske kunne delagtiggøre os i, hvordan hr. Marcus Knuth så udlever sit ønske i dagligdagen – altså nogle gode råd til, hvordan man lever halalfrit, nu hvor hr. Marcus Knuths parti altså ikke vil bidrage til det.

Ordføreren.

Jeg synes jo, man kan se nogle meget interessante analogier. Vi, De Konservative, var jo tidligere – helt tilbage i 2009, tror jeg – fremme, også med stor støtte fra Dansk Folkeparti, og foreslå et burkaforbud. Det var så imod reglerne, fordi det var for religiøst betonet. Men efter et par års forhandling – desværre lidt for mange – kom man frem til et maskeringsforbud.

Så en decideret, lad os sige halalmærkning, er måske ikke præcis den vej, man skal gå, men hvis man inden for EU-rammer kan blive enige om en beskrivelse af, hvordan dyret f.eks. er slagtet, kunne det være en vej frem. Jeg siger ikke, det skal være den vej. Jeg synes bare, vi skal sætte os ned og prøver at tage en snak om det her, for der er tydeligvis bekymringer både om dyreetik og det frie valg her.

Morten Messerschmidt.

Jamen stod jeg ikke op, fordi jeg taler til hr. Marcus Knuth, så sad jeg gerne ned sammen med ham og fandt løsninger på det her problem. Jeg skal helt undgå at fabulere over, hvordan hr. Knuths parti befinder sig i Europa-Parlamentet, og mulighederne for dér at komme igennem med den her sag, for der tror jeg at vi får et noget mere nedslående svar, end vi får fra hr. Knuth. Så jeg vil bare kvittere for, at hvis Det Konservative Folkeparti er på en vej, hvor man kan se problemet med halal og den stadig mere omsiggribende islamisering af samfundet, så glæder jeg mig til samarbejdet.

Ordføreren.

Det takker jeg for og også for den vilje, jeg føler der generelt er her i salen, til at forbrugerne skal have den bedst mulige oplysning. Så kan det være af den ene eller den anden årsag, at man er for eller imod halal.

Så er der en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak. På det private plan tror jeg at jeg deler hr. Marcus Knuths synspunkt. Står jeg i et valg mellem to ens produkter, og det ene er mærket med, at det er halalslagtet, og det er det andet ikke, vil jeg tage det andet. Men skal disse private præferencer altid udleves i form af lovgivning om, at der skal sættes et mærke på produktet? Folk har jo private præferencer for alt muligt. Vi står her i en sal, hvor maleriet på bagvæggen blev lavet om, fordi der var nogle folketingsmedlemmer, der sagde, at de sortbrogede køer var mere rigtige danske køer end de røde køer. Hvis der nu var en forening, der mente det i Danmark, skulle vi så have et mærke på kødet om, hvorvidt kødet kommer fra sortbroget kvæg eller fra røde køer? Altså, der findes præferencer for alt, og kan man ikke godt have private præferencer, uden at det skal føre til en lov i Folketinget om, at der skal et mærke på produktet?

Ordføreren.

Jeg tror, at folk har meget forskellige bevæggrunde, i forhold til om de vil til- eller fravælge halalslagtet kød. Jeg tror, at der er mange, der ligesom ordføreren ville fravælge det, hvis de havde valget. Nogle ville gøre det, fordi de ikke har lyst til at spise noget, der er slagtet efter en islamisk tradition, andre ville gøre det af dyreetiske grunde, for hvorfor skal dyret bløde ihjel, hvis man i stedet for kan bruge f.eks. en boltpistol? Men det grundlæggende er, at jeg synes, at forbrugerne har ret til det størst mulige oplysningsgrundlag. Det er også derfor, der står så mange forskellige deklarationer bag på de fødevarer, vi køber. Jeg synes, at jo mere information til forbrugeren, der er, jo bedre er det.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Der er jo forbrugere med alle mulige private præferencer. Og hvis vi skal have et mærke, der kan offentliggøre oplysninger, der er relevante for alle mennesker med private præferencer, er der ikke længere plads til at skrive produktnavnet på produktet, fordi det vil være fyldt med mærker om, hvorvidt det kommer fra den ene eller anden ko, om grøntsagen er dyrket, mens solen skinnede, eller mens det var mørkt. Folk kan gå op i alle mulige ting og sager. Er det f.eks. fra et land, hvor der er tidsforskel i forhold til Danmark? Folk kan gå op i mange mærkelige ting. Er det Det Konservative Folkepartis holdning, at alle disse præferencer skal afstedkomme en lovgivning om mærkning?

Ordføreren.

Nej, selvfølgelig ikke – heller ikke om koen havde blå øjne eller brune øjne, eller hvordan den lugtede, da den blev slagtet. Men jeg synes, det er et centralt spørgsmål for forbrugerne at vide, hvordan dyret er blevet slagtet. Vi bruger så meget tid på at orientere og oplyse forbrugerne om, hvordan dyret har levet, om det har været fritgående, om det er økologisk, om sandwichen er vegansk, om den er det ene eller det andet, men det helt centrale, nemlig hvordan dyret er blevet slagtet – og det er både i forhold til rituel religiøs slagtning, men også om den var den hurtigste og mest smertefri måde – står der ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til Sikandar Siddique, Alternativet.

Tak for ordet. Alternativet stemmer ikke for dette forslag. Mærkningsordninger er som udgangspunkt gode; de lader forbrugerne afgøre, hvilke varer de ønsker at købe. I Alternativet mener vi dog, at der er andre mærkningsordninger, der er mere påtrængende at gennemføre end den, som Dansk Folkeparti her foreslår.

I Alternativet så vi f.eks. meget gerne, at der blev indført en CO2-mærkning af vores fødevarer, dvs. at forbrugerne havde mulighed for at se, hvor meget CO2 der blev genereret i produktionen og leveringen af den pågældende vare. Mærkningsordningen kunne være ganske simpel: rød for stærkt klimabelastende, gul for tåleligt og grønt for klimavenligt. Til forskel fra dette forslag ville en sådan ordning give borgerne mulighed for at tage et vigtigt valg, som ville have betydning for vores alle sammens velvære. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det her forslag fra DF handler om danskernes mulighed for at kunne fravælge halalslagtet kød. Der står i forslaget:

»Forbrugerne skal have mulighed for at fravælge halalproducerede fødevarer på eksempelvis sygehuse og plejehjem og børnehaver og i folkeskoler m.v.«

Forbrugerne skal altså have en aktiv mulighed for at fravælge kød og andre fødevarer, der på den ene og den anden måde er slagtet efter religiøse forskrifter.

Umiddelbart er vi jo positive omkring det her forslag, men der er også et sted, hvor vandene skilles mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og det er ved, at det er os som danskere, der skal træffe et aktivt valg i forhold til islamiseret mad. Det her er Danmark, og vi skal ikke bede om at blive fri for at spise islamisk velsignet mad. Det er et gigantisk knæfald for islam, og det vil vi aldrig nogen sinde acceptere i Nye Borgerlige; det er underkastelse.

Det skal være en selvfølge, at den mad, man får, når man er i det offentlige rum – på sygehuse, i skoler eller på plejehjem – selvfølgelig ikke er islamvelsignet mad. Jeg vil jo ønske, og jeg håber, at Dansk Folkeparti godt kan se, at det, man er i gang med her, er den omvendte verden: at vi som danskere skal bede om lov til ikke at få islamisk velsignet mad. Det er den forkerte rækkefølge.

Derfor vil vi også fremsætte et ændringsforslag til det her, som forbyder halalslagtet mad i offentlige institutioner. Danskerne skal ikke underkastes islam – slet ikke, når de er i skole, på plejehjem eller på vores sygehuse. Tak.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Lise Bech, værsgo.

Vi er jo helt enige; tak for egentlig at være enige. Men problemet er jo, at det allerede i dag er sådan, at der er halal overalt, uden at danskerne ved det. Jeg synes, det er et rigtig fint ændringsforslag, ordføreren vil komme med – jeg tror bare, det er totalt umuligt. Det her er trods alt noget, vi ligesom kunne komme lidt længere med; men jeg synes, det ellers er en god idé.

Ordføreren.

Jeg kommer aldrig til at acceptere præmissen om, at det er umuligt, at vi herinde fra Folketingssalen, den danske nationalforsamling, kan sikre, at danskerne ikke skal tvinges til at spise islamvelsignet med, når de er på sygehuset. Det er en præmis, jeg aldrig kommer til at acceptere, altså at det skulle være umuligt.

Fru Lise Bech.

Ordføreren kan jo se, hvor mange partier der støtter op om det her forslag. Tror ordføreren, at der vil være flere, der støtter op om det andet forslag? Vi vil rigtig gerne støtte op om det, men det er bare så svært, fordi det er overalt. Kan ordføreren ikke se, at det er overalt i dag?

Ordføreren.

Jo, men jeg forholder mig til, hvad Dansk Folkeparti skriver i bemærkningerne til deres eget forslag, altså at det er danskerne, der skal kunne fravælge halalslagtet kød på sygehuse, og det er jo en fuldstændig forfejlet tilgang til det. Hvis folk, som insisterer på at spise islamisk mad, ikke vil være i Danmark, på grund af at de ikke kan få det, så må de rejse. Det er ikke os danskere, der skal fravælge islamvelsignet mad; det er grundlæggende en dybt forfejlet tilgang til det.

Så er det hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. Nu går ordføreren jo meget op i det her med islamisk mad; det er et begreb, han bruger flere gange. Der er sikkert folk her, der er mere bibelstærke end jeg selv, men mig bekendt siger Jesus jo faktisk i Markusevangeliet, kapitel 7 :

Fatter I ikke, at det, der kommer ind i kroppen, kan ikke gøre jer urene? For det kommer ikke ind i hjertet; det kommer ind i maven, og det kommer ud igen.

Og derfor burde det her med at spise mad jo ikke være et problem for kristne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man i borgerlige partier ikke siger, at man må lade det her være op til markedskræfterne, så der var en efterspørgsel, og så kunne man jo lade dem afgøre det. Men der er jo tilsyneladende ikke en efterspørgsel. Er det ikke tankevækkende, at der ikke er den her efterspørgsel?

Ordføreren.

Det her handler ikke om kristne. Det handler om, om jeg som borger i Danmark skal tvinges til at spise islamisk velsignet mad, hvis jeg skal være på et sygehus, altså at det er grundpræmissen. Og hvis jeg så ikke ønsker at leve under vilkår, hvor der bliver serveret islamisk mad, skal jeg lave et aktivt fravalg. Så det handler ikke om kristendom eller jødedom eller noget andet. Det handler om, hvad min grundlæggende borgerrettighed som dansk statsborger er. Og det er at gå ind i et religiøst neutralt sygehusvæsen, hvor jeg ikke bliver tvunget til at spise islamisk mad.

Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Men i vores kulturkreds har vi jo bare ikke haft tradition for at gå op i den mad, vi spiser – altså at betragte det sådan, at noget mad kunne være forurenet, og noget andet mad ikke kunne være det på grund af en eller anden velsignelse. Og eftersom der jo ikke er en efterspørgsel – der er jo ikke nogen forbrugere, der tilsyneladende går op i det her – synes jeg så bare, det også vidner om, at markedskræfterne har talt. For der var jo fuldstændig fri mulighed for, at fødevarevirksomhederne kunne begynde at mærke, hvis de ville. Men forbrugerne er åbenbart ikke interesseret i det.

Ordføreren.

Nej, men der er jo også sket en udvikling på grund af en mangeårig forfejlet indvandring, som Socialdemokratiet har tilladt, så vi har fået det her problem. Og hvad er det næste? Ifølge islamisk lov skal mænd og kvinder også være adskilt. Skal jeg så som dansker begynde at sige: Nej, for jeg vil godt have retten til ikke at skulle være en del af den adskillelse? Det er jo klart, at med en øget islamisk indvandring i Danmark kommer der flere islamiske regler og krav omkring de ting. Det skal vi stå vagt om, i forhold til at vi ikke vil acceptere det – heller ikke, når de bliver sneget ind gennem fuldstændig vanvittige religiøse foranstaltninger omkring mad.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg sad og blev helt rørt over at høre en socialdemokrat påberåbe sig både markedskræfterne og Jesus. Så tænker man: Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Jeg konstaterer, at jeg er vågen, og det er hr. Lars Boje Mathiesen jo også med til at minde mig om, for magen til hykleri skal man lede længe efter.

Som det vil være hr. Boje Mathiesen bekendt, har Dansk Folkeparti fremsat det forslag, som hr. Boje Mathiesen nu gør til sit, allerede for 20 år siden, tror jeg det var. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, når nu hr. Mathiesen gør sig til dommer over de forslag, Dansk Folkeparti fremsætter, hvordan det egentlig kan være, at hr. Mathiesen i de 7 måneder, han har været medlem af dette høje Ting, end ikke har bekvemmet sig til at fremsætte det forslag, han åbenbart synes ville være endnu bedre end det, som Dansk Folkeparti altså stiller i dag.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke helt bekendt med, hvordan de arbejder i Lovsekretariatet, men jeg ved, at vi har fremsat det som et beslutningsforslag, så det kommer i Folketingssalen. Jeg er ikke herre over, hvornår det kommer – det er nogle højere magter, der bestemmer det – men jeg kan bekræfte, at vi har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde halalslagtet kød i skoler og offentlige institutioner.

Jeg kan oplyse, at magterne ikke er højere, end at det er Folketingets Lovsekretariat, der tager sig af det.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Det glæder vi os til, og jeg tror, at jeg uden overhovedet at skulle konsultere min folketingsgruppe kan garantere, at Nye Borgerlige vil finde opbakning fra Dansk Folkeparti til det forslag, som lyder meget som noget, Dansk Folkeparti har haft som politik de sidste 25 år.

Så vil jeg bare høre: Kunne vi også regne med Nye Borgerliges opbakning til det her forslag, eller var det et nej?

Ordføreren.

Det kan I så absolut regne med. Det, jeg anholder her, er det, som man lægger til grund for forslaget, og det er, at det er danskerne, der skal fravælge, hvis de ikke vil have halalprodukter, og det mener jeg er et grundlæggende forfejlet princip. Det er ikke danskerne, der skal fravælge, hvis de ikke har lyst til halalprodukter.

Så er det hr. Carl Valentin.

Jeg tror ikke, det kommer til at gå så godt med hr. Lars Boje Mathiesens næste forslag – i hvert fald at dømme ud fra den debat, der har været her i dag. Jeg synes også, det er en voldsomt lokal detailstyring at gå ind og fuldstændig forbyde, at maden er islamisk velsignet. Jeg forstår heller ikke, hvorfor ordføreren går så meget op i lige det. Der er da mange ting, der er relevante i den her debat, forbrugeroplysning, som jeg var inde på, dyrevelfærd, som er centralt, så hvorfor er det så vigtigt for ordføreren at fokusere på den her islamiske velsignelse? Hvorfor fylder det så meget?

Ordføreren.

Hvorfor er det vigtigt for ordføreren at kæmpe for ligestilling mellem køn? Hvorfor er det vigtigt for ordføreren at kæmpe for demokratiske rettigheder i et samfund? Når jeg kæmper imod islam, skal ordføreren forstå, at lige så kraftigt, som ordføreren mener det er vigtigt at kæmpe for de grundlæggende rettigheder, lige så vigtigt er det, synes jeg, at bekæmpe islam, fordi jeg ved, at det er i modstrid med de helt grundlæggende frihedsrettigheder, vi har som mennesker. Så jeg kan love jer for, at jeg tager den kamp dybt alvorligt. Når det så kommer til andre ting, var det jo faktisk Nye Borgerlige, som kom op med et forslag om, at vi skulle sikre, at det kød, som kom ind fra lande uden for EU, også kom fra dyr, der havde været bedøvet ved halalslagtningen. Det hørte jeg så også SF faktisk var villige til at kigge på, så vi bød konstruktivt ind med, hvordan man kunne løse det problem vedrørende bedøvelse i forbindelse med importeret kød.

Hr. Carl Valentin? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Muhammedkrisen for snart 15 år siden handlede om, hvorvidt islamiske regler kan gøres gældende over for personer, der ikke er muslimer. Det er kernen i islamisering, altså at islamiske regler skal gøres gældende for personer, der ikke er muslimer. Derfor er islamiseringen et problem, man ikke kan ignorere. Muhammedkrisen var en meget alvorlig både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk krise, og den gik helt ind til kernen af f.eks. ytringsfriheden, som jo er garanteret i grundloven. Så vi tager bestemt spørgsmålet om islamisering meget alvorligt i Liberal Alliance.

Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget her, er det, fordi det også skal afbalanceres med en af vores andre mærkesager, som er bureaukrati. I perioden fra 1989 til 2017 steg mængden af regler i det danske lovværk fra knap 8 millioner ord til ca. 22 millioner ord, altså en tredobling i regelværket, og det er utrolig skadeligt for tilliden til det politiske system og for den praktiske administration af reglerne. Så i afbalanceringen mellem islamisering og overbureaukratisering vælger vi altså at sige, at her synes vi alligevel, også fordi vi sådan set er enige i det, der bliver sagt fra hr. Rasmus Stoklund om markedsmekanismerne, at her må spørgsmålet om bureaukratisering alligevel veje tungere.

Så tak til Dansk Folkeparti for at sætte spørgsmål om islamisering på dagsordenen, det vil vi gerne diskutere i mange sammenhænge, fordi det er et helt centralt spørgsmål i forhold til den forfatningsmæssige orden, vi lever under. Men lige her er der også nogle hensyn til bureaukrati, som vi også synes man må se på, og i afvejningen dér ender vi altså med at sige nej til beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Liberal Alliance kunne støtte et forbud mod halalslagtet kød i offentlige institutioner, altså skoler, børnehaver og sygehuse. Det ville jo være en kraftig formindskelse af det bureaukrati, som der eksisterer allerede nu, hvor de sidder derude i de enkelte institutioner og skal vurdere, om den mad, de køber ind, er halal, og om de har nogle børn, som ikke må få det og det.

Hvis man bare fuldstændig sagde, at det var forbudt i offentlige institutioner, og at de leverandører, som de offentlige institutioner købte ind hos, ikke solgte halalslagtet kød, så havde man overhovedet ikke noget som helst bureaukrati og nogen som helst administration, hverken centralt eller decentralt. Og så havde man jo løst den her problematik.

Ordføreren.

Forslaget, som Nye Borgerlige kommer med, skal jo afbalanceres mod, at vi har religionsfrihed. Og hvis religionsfriheden skal give mening, skal religion også kunne faciliteres i virkeligheden og i hverdagen. Så det er nok for indgribende, i forhold til at muslimer faktisk har religionsfrihed, også i Danmark, og skal have det.

Lars Boje Mathiesen.

Så Liberal Alliances opfattelse af religionsfrihed indbefatter også, at man har en ret til at få og kræve lige præcis den slags religiøs mad i det offentlige, som man synes er rigtig for en at spise, og at det bare er op til det offentlige at stille det til rådighed i skoler og på sygehuse?

Ordføreren.

Jeg synes, man skal tage religion alvorligt, og jeg synes ikke, at det er rimeligt at tvinge religiøse mennesker til at synde. Jeg ville heller ikke bryde mig om, hvis der var nogle, der tvang mig til at begå en synd. Det synes jeg ikke man kan tillade sig i et oplyst samfund.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jamen lad mig tage hr. Henrik Dahl på ordet. For tvinger man så ikke netop også muslimer i Danmark til at synde, når de nu må begive sig rundt i landets kølediske, og hvor ved jeg, uden at kunne vide sig sikre på, at det, de nu køber, er halal? Altså, det her forslag ville jo sådan set bidrage til, at også den rettroende muslim så ville kunne vide sig sikker på, at vedkommende ikke syndede ved at købe et eller andet, som måske ikke var velsignet på den rette vis.

Så det ønske, hr. Dahl har her, synes jeg ikke harmonerer med at stemme nej til forslaget. Og i relation til det med religionsfriheden kunne jeg så bare tænke mig at spørge, om ikke også det at have religionsfrihed betyder, at man får lov til at leve i fred for andre folks religion.

Ordføreren.

To gode spørgsmål. Hvad angår det første, viser erfaringen, at danske forbrugere generelt har en helt utrolig veludviklet skelneevne og kan skelne mellem 20 – eller det dobbelte – forskellige typer af morgenbrød og tandpasta osv., så jeg tror egentlig godt, at de kan finde de varer, de efterspørger.

Hvad det andet angår, er jeg enig med hr. Morten Messerschmidt i, at muligheden for at blive fri for religion skal tages i betragtning, og det er jo lige præcis også kernen i islamisering – altså, man har lov til at være fri for islamiske regler. Og det er vi enige i.

Hr. Messerschmidt.

Men så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke vil give forbrugerne mulighed for at fravælge. Altså, sagen er jo, at de her halalcertificeringer indbefatter, at man betaler til religiøse sammenslutninger – det kan være i Danmark, det kan være i Mellemøsten. Der sendes altså penge direkte fra forbrugerens lomme til de her islamiske samfund.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan man på den ene side kan være tilhænger af at kunne vælge det fra og så på den anden side samtidig stemme imod et forslag, der vil muliggøre, at man kan vælge det fra.

Ordføreren.

Det er, fordi vi også er imod overregulering. Overregulering er faktisk et alvorligt problem, og den overregulering, vi allerede har, gør simpelt hen landet fattigere. Man kan beregne økonomisk, at overregulering har en pris – så mere overregulering vil gøre Danmark yderligere fattigt.

Så er det fru Lise Bech. Værsgo.

Jeg har bare et kort spørgsmål. Ordføreren siger, at forbrugerne er ret gode til at skelne. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Ved ordføreren, hvad for noget tandpasta der er halalcertificeret?

Ordføreren.

Jeg må være ærlig at sige, at selv om jeg har et meget bredt interessefelt, falder det simpelt hen uden for, hvad der interesserer mig, og derfor har jeg forsømt at sætte mig ind i det.

Der er ikke yderligere spørgsmål, og derfor siger vi tak til ordføreren.

Så er det sådan, at hr. Morten Messerschmidt har bedt om at være privatist, og jeg har syntes, det var mest rigtigt at give hr. Morten Messerschmidt ordet før ordføreren for forslagsstillerne, for så kan fru Lise Bech eventuelt også inkludere hr. Morten Messerschmidts kommentarer.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og tak for venligheden. Det er jo nemt at decimere det her forslag til et spørgsmål om, om man skal vælge Sensodyne eller Colgate og på anden vis latterliggøre det, for det tror jeg egentlig ikke der er så mange, der i hverdagen tænker nøjere over, og det har været interessant at følge den her debat, hvor niveauet, med enkelte undtagelser, hvor jeg vil fremhæve hr. Carl Valentin, har været helt ufattelig lavt.

Det her handler jo grundlæggende om retten til at vælge en fremmed overtro fra – og ikke bare om et trosanliggende – men jo også om retten til at vælge fra, at man skal finansiere overtroen. Hr. Rasmus Stoklund var så venlig tidligere at citere fra Markusevangeliet, hvor Jesus jo netop gør op med alle de jødiske praksisser, som skulle berede vejen til himmerige. Alt det, som kristendommen er bygget på, er jo, at der ikke findes nogen frelseslære, at man ikke med sine gerninger kan bringe sig tættere på det hinsides, men at det alene er troen, der bringer en dertil. Det er essensen i kristendommen, og det er der, hvor vi i vores del af verden står i skarp opposition over for islam og andre religioner, der ikke har haft en Kristus eller på den måde en tilbagevenden, hvor man gør det klart, at det er troen, der er det afgørende, og ikke hvem der har den mest hellige adfærd. Derfor er alt dette halalhalløj en uskik i Danmark, en uskik i et kristent samfund, og jeg synes, det er tankevækkende, når man hos Liberal Alliance sådan polemisk vælger at sige: Nej, for man vægter bureaukratiet højere end religionsfriheden.

Dermed siger man jo også, at hele det kristne fundament, som Danmark bygger på, er mindre vigtigt end noget andet, at hensynet til erhvervslivet og hensynet til eksporten og alle de andre gode hensyn – der har været nævnt dyrevelfærd osv. – skulle være vigtigere end selve det fundament for Danmark, som kristendommen er. Der må jeg altså sige, at vi er nået langt ned ad den åndelige deroute, og derfor er det her forslag i virkeligheden selve lakmusprøven på, om man forstår, hvad det vil sige at være dansk. Det betyder ikke, at man ikke kan leve i Danmark og for så vidt være dansk, hvis man tror på andet end Kristus – selvfølgelig kan man det, og det er der rigtig mange gode eksempler på – men vi må selvfølgelig ikke afvige fra det udgangspunkt, som er hele det danske samfunds grund-dna. Det er og det må være en ret i et samfund, der sætter religionsfriheden højt, også at kunne fravælge andre folks religion, og man kan ikke have et kristent samfund uden religionsfrihed, al den stund at vejen til Kristus må være fri. Den kan man ikke tvinge folk til. Derfor har vi jo også for længe siden lagt både dåbstvang og konfirmationstvang osv. fra os, for Grundtvig lærte os, at det ingen steder hører hjemme. Der må jeg jo sige, at det store flertal, der tegner sig imod Dansk Folkepartis forslag her, ikke bare vender Dansk Folkeparti og de mange borgere, der godt ville ønske, at de kunne fravælge halalprodukter, ryggen, men også hele den ånds- og frihedstradition, som udspringer af den grundtvigske bevægelse, og hvad der gik forud for det.

Så har vi hørt, at erhvervslivet jo bare kunne lave en frivillig ordning. Ja, det lyder flot og nærmest messende farisæisk, for hvorfor er det, at det ikke sker? Jo, når man laver frivillige mærkningsordninger, er det jo normalt, fordi man har noget på varerne, der vil animere folk til at købe det, man gerne vil sælge, men sagen er jo her, at erhvervslivet udmærket godt ved, at satte man et stempel på, hvorpå der stod »halalcertificeret«, så ville det skræmme ganske mange væk. Så kan der selvfølgelig være nogle, der siger, at aha, nej, jeg vil da ikke støtte Muslim World League, og at nej, jeg vil da ikke støtte Islamic Cultural Center Copenhagen, som f.eks. Danpo gør det – i øvrigt kan jeg til forbrugeroplysning informere om, at netop dette islamiske kulturcenter i sin tid blev åbnet ikke af Folketingets formand, ikke af Hendes Majestæt Dronningen, nej, men af noget så fornemt som Qatars minister for islamiske anliggender, hr. Gaith bin Mubarak al-Kuwari – og det er den type organisationer, som Folketinget her i dag insisterer på at danske forbrugere i blinde skal være med til at finansiere.

Jeg synes, at i dag er en dag, hvor man må sige – igen med den bibelske reference – at vi får skilt fårene fra bukkene, og der er ikke mange får til stede. Tak, formand.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg synes, det her er på sin plads at takke hr. Morten Messerschmidt for at vende hjem til den danske nationalforsamling. Det klæder den danske nationalforsamling, og personligt føler jeg, at jeg har en stor værdifælle i nationalforsamlingen. Så tusind tak for indlægget, og tusind tak for at vende tilbage til den danske nationalforsamling.

Ordføreren.

Tusind tak for de pæne ord. Så kan jeg da kun sige, at jeg havde håbet, at hr. Lars Boje Mathiesen for længe siden havde meldt sig ind i Dansk Folkeparti, så vi kunne have kæmpet sammen. Jeg meldte mig ind tilbage i 1996, og jeg er sikker på, at hr. Lars Boje Mathiesen også allerede dengang ville have været velkommen.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Jeg vil så erkende, at dengang havde Dansk Folkeparti en lidt større tilsnigelse til, at jeg faktisk kunne finde på at være medlem. For der gik man stadig ind for en fjernelse af topskatten, og den offentlige sektor skulle være mindre, og alle mulige andre ting, som jeg er ganske enig i er ganske fornuftig borgerlig politik. Det har man så desværre efterladt på perronen og er nu gået over i en mere socialdemokratisk dagsorden. Men man kunne jo vende tilbage til de gode gamle dyder.

Ordføreren.

Ja, det er sandt, hr. Lars Boje Mathiesen, men der ser vi nok lidt forskelligt på det. For mig er kampen mod islamiseringen af Danmark langt, langt vigtigere end topskat og alle mulige andre finanspolitiske spørgsmål. Så jeg synes, at hr. Lars Boje Mathiesen, hvis han virkelig har sit fædreland på sinde, skal se bort fra alt det, han kalder socialdemokratisme, og så kæmpe kampen i fællesskab.

Vi siger tak til Morten Messerschmidt. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det har været en fin debat, og hr. Morten Messerschmidt har jo også været oppe og sige, at vi godt kan se, hvor få der måske støtter det her. Men man kan sige, at årsagen til, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, jo er, at vi synes, det er besynderligt, at det i dag er vanskeligt for forbrugerne at fravælge halalprodukter. Det skal være en selvfølge på sygehuse, plejehjem, i børnehaver, skoler, at borgeren kan tilvælge eller fravælge halalprodukter, ligesom halalproducerede varer skal kunne fravælges i supermarkederne. Da religiøs mærkning ikke er et lovkrav, er det ikke alle halalprodukter, der er mærkede, og derfor er det utrolig svært for forbrugerne at vide, om de køber halalprodukter og de derved støtter den saudiarabiske organisation Muslim World League. Der skal være reel valgfrihed, og det er da den omvendte verden, at majoriteten af den danske befolkning i dag er underlagt en religion, som omkring 10 pct. af befolkningen bekender sig til. Danmark er altså stadig et kristent land.

Jeg bliver ofte kontaktet af borgere, der er uforstående og undrende over for, hvorfor det skal være så svært at fravælge halalkød. Jeg har et eksempel med en far, der kontaktede mig, da hans datter skulle på sommercamp med 200 børn og unge. Han kontakter arrangørerne og spørger om maden, da han ikke ønsker, at hans datter skal spise halalkød.

De begynder svaret med:

Vi ønsker ikke at tage særlige hensyn til specifikke mindretal frem for flertallet.

Hm, men så kommer det:

Al okse- og kyllingekød, vi serverer, er som udgangspunkt halalslagtet. Dette skyldes dels, at det er det produkt, vores catering leverer, dels, at vi aldrig har oplevet, at nogen har fravalgt kød, der var halalslagtet.

Nej, men det er sikkert, fordi de ikke ved, det er halalslagtet. Svaret fortsætter:

Derimod er det vores erfaring, at vi ved at servere halalslagtet kød kan sikre, at flest mulige spiser med af den samme mad. Jeg vil tilbyde din datter, at hun selv kan medbringe kød, som hun vil kunne få opbevaret og have adgang til. Det samme tilbud giver vi til veganere og andre med særlige diæter.

Jamen det er jo mærkeligt, at fordi de ikke ønsker halalslagtet kød, er det lige pludselig blevet en familie, der er mærkelig med særlige diæter. Det er himmelråbende, at det store flertal af danskere skal underkastes det muslimske mindretals religiøse praksis. Det handler ikke blot om, som det af og til siges, at det ikke kan smages på kødet, at det er en muslim, der har fremsagt en bøn i Guds navn: »Allah er den største«. Det handler i høj grad om, at danske forbrugere ofte uden at vide det støtter en milliardindustri til udbredelse af islam. På globalt plan udgjorde markedet for halal i 2018 ca. 9.000 mia. kr., og det svarer til 17 ½ pct. af det samlede globale fødevaremarked, og det er stigende. Det er jo ikke kun fødevarer, der er halalcertificerede. Andre eksempler er kosmetik, tandpasta, chokolade og medicin.

Det har indtil nu ikke været muligt at kortlægge, hvor mange penge der betales til halalcertificering i Danmark. Det ønsker Dansk Folkeparti bliver gjort lovpligtigt, så virksomheder skal oplyse offentligheden om, hvor mange penge de betaler til halalgodkendelse, halalcertifikater, slagtecertifikater, eksportcertifikater osv.

I Danmark går der penge til Islamisk Kulturcenter og Muslim World League – den saudiarabiske organisation Muslim World League, der helt officielt er imod religionsfrihed, går ind for dødsstraf til homoseksuelle og ønsker sharia. Dermed ender vi ofte uvidende med at bidrage til islamiske kræfter, der vil udbrede sharialov.

Måske er udlændinge- og integrationsministeren også lidt bekymret. Han har i hvert fald bebudet, at han vil komme med et lovforslag om en forbudsliste, så organisationer, enkeltpersoner og myndigheder i udlandet kommer på en forbudsliste, hvis det vurderes, at de donerer penge til Danmark med henblik på at undergrave vores demokrati – affødt af oplysninger om, hvordan Saudi-Arabien har doneret millioner af kroner til en moské i København. Måske er det penge, som vi danskere selv har været med til at indsamle ved at købe halalprodukter.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen værner om dansk og nordisk madkultur ved at gennemføre initiativer, der giver danskerne mulighed for at fravælge halalprodukter, og at regeringen pålægges at indføre regler, som sikrer, at virksomheder bliver forpligtet til at oplyse offentligheden om, hvor mange penge de betaler til muslimske organisationer. Regeringen pålægges også, at det bliver grundigt undersøgt, hvilke islamiske aktiviteter danske forbrugere og virksomheder direkte og indirekte er med til at finansiere via disse halalafgifter.

Dansk Folkeparti tager afstand fra sharia og de islamiske renhedsbegreber og ønsker, at danskerne ved fuld oplysning og information får bedre muligheder for at sige til eller fra.

Jeg synes egentlig, det har været en debat, hvor det er kommet frem, at flere desværre har fokuseret meget på det med dyrevelfærd, men vi er jo helt klar over, at vi herinde har taget hånd om det for flere år siden, så det er jo ikke det, det handler om. Det handler om at give danskerne et frit valg og i øvrigt også om, som en nævnte, at muslimerne, når de handler, kan gå ud at sige: Nå, det her er der blevet bedt for. Men jeg vil gerne takke de få, der egentlig havde nogle positive toner til det her, og så må vi jo tage den videre derfra. Så jeg vil bare takke for debatten.

Vi siger også tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.