Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019
–
34660
SSP
15. oktober 2019
FOU B 6
–
svar på spørgsmål 5 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 11. oktober 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes komme med en vurdering af, hvordan det går med
fredsprocessen og i hvilken grad MINUSMA bidrager til
implementeringen af denne. Samt oplyse, hvorvidt Danmark vil
opprioritere bidraget til den politiske proces i takt med en opprioritering
af det militære bidrag.
Svar
MINUSMA’s mandat er først og fremmest at
bidrage til at implementere
fredsaftalen fra 2015 mellem de væbnede grupper i det nordlige Mali og
regeringen i syd. Selv om der er udfordringer med implementeringen, er
der også sket fremskridt på en række områder. Eksempelvis kan nævnes,
at våbenhvilen mellem de væbnede oprørsgrupper i nord og regeringen
har været overholdt siden sommeren 2017. Desuden er det i et vist omfang
lykkedes at indsætte overgangsmyndigheder i de nordlige regioner, som et
element i at genetablere statens autoritet over områderne. Endelig har der
været fremskridt inden for bl.a. DDR (demobilisering, afvæbning og
reintegration), hvor MINUSMA f.eks. har medvirket til, at ca. 1.450
kombattanter er optaget på uddannelsescentre under den nationale
militærkommando. Der er dog fortsat en vis mistro mellem de
underskrivende parter. Således er de to seneste møder i den komité, der er
etableret til at følge op på fredsaftalen, blevet aflyst.
Ved den seneste forlængelse af MINUSMAs mandat i juni 2019
understregede FNs Sikkerhedsråd, at MINUSMA bidrager væsentligt til
implementeringen af fredsaftalen og til stabiliseringen af Mali. Ved samme
mandatforlængelse opfordrede Sikkerhedsrådet aftalens parter til at