Forsvarsudvalget 2019-20
B 6
Offentligt
2090732_0001.png
Notat til forsvarsordførerne
Thorsager 8.10.2019
Vedrørende dansk militær støtte til operation MINUSMA og operation Barkhane.
Forsvarsudvalget behandler onsdag den 9. oktober 2019, forslag om danske militære bidrag til
Operation Barkhane (B6) og til FN's fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA (B7)
Danmark har støttet Frankrigs Mali-operationer siden 2013, og begge forslag indgår i en slags
samordnet dansk interessevaretagelse i området.
Det fremgår af begge forslag, at de eventuelle danske militære bidrag vil "indgå i indsatser,
hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler".
Fredsministerium er derfor af den opfattelse, at operation MINUSMA og operation Barkane
indgår i et uheldigt samspil, som næppe gavner freden i området
og håber at et flertal i
forsvarsudvalget vil være imod en udvidelse af det danske engagement i Mali.
Vi mener at begge forslag mangler klare langsigtede, strategiske målsætninger, også for den
eventuelle danske indsats, og frygter derfor at Frankrig og Danmark bliver fanget som part i
en ørkesløs krig dernede.
Vi mener at Operation MINUSMA er en mere krigerisk end en fredsbevarende indsats, og at
Operation Barkhane mestendels er en varetagelse af selvstændige franske koloniinteresser:
Operation MINUSMA er efter vor opfattelse
ikke
en traditionel fredsbevarende FN-operation, da
den føres med militær magtanvendelse og begrænset samtykke.
Selv om der i folketingsforslagene står, at de danske bidrag "vil være underlagt folkeretten,
herunder den humanitære folkeret", og angiveligt med samtykke fra Malis regering og "i givet
fald de øvrige stater i operationsområdet", mener vi, at operationen strider mod et klassisk
FN-mandat, der kræver upartiskhed, ingen magtanvendelse og samtykke fra de stridende
parter. Danmark er med deltagelse i operation MINUSMA en part i konflikterne i stedet for at
spille en fredsmæglende rolle.
Operation Barkhane er
ikke
en del af den FN sanktionerede MINUSMA operation; men er
Frankrigs eget initiativ der
uden FN-mandat - skal
”bekæmpe
terrorisme i hele
Sahelområdet" dvs. Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad.
Fredsministerium sætter pris på, at Danmark spiller en aktiv rolle også i Sahel-området.
I stedet for fortsat og udvidet støtte til Frankrigs mere eller mindre krigeriske initiativer, så vi
hellere en virkelig ambitiøs fredsaktivistisk indsats baseret på selvstændig analyse af og
diplomatisk løsning på konflikterne i området.
Fredelig hilsen
Hasse
Schneidermann
Formand for bestyrelsen
www.fredsministerium.dk
[email protected]
Mobiltelefon: 2333 4460