Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationer i den sydlige Ring 5-transportkorridor.

Af Zenia Stampe (RV), Liselott Blixt (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF), Henning Hyllested (EL), Susanne Zimmer (ALT) og Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 11.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til transportministeren.

Tak for ordet, formand. Vi behandler i dag beslutningsforslag B 58, som pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der ophæver arealreservationerne i den sydlige del af transportkorridoren. Forslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag B 59 om ophævelse af den nordlige del af korridoren, som vi skal behandle på et senere tidspunkt.

Transportkorridorer i hovedstadsområdet er arealreservationer, der regulerer anvendelsen af områderne, så fremtidige infrastrukturanlæg kan placeres i mindst mulig konflikt med bymæssig bebyggelse. På den måde sikres det, at samfundsmæssige omkostninger og indgreb i bymiljø og landskab minimeres. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er taget stilling til, om der skal etableres en motorvej i Ring 5-korridoren. Der pågår en analyse af korridoren, hvor vi også ser på en række alternativer til en motorvejsforbindelse, og det vil jeg vende tilbage til om lidt.

Beslutningsforslaget, der ligger her, går altså på, at arealreservationerne i transportkorridoren ophæves, og at eventuelle motorvejsplaner droppes, mens en del af korridoren på få meter bevares til fremtidige energiinfrastrukturprojekter. Begrundelsen for forslaget er, at reservationen har eksisteret i snart 50 år og medfører indgribende begrænsninger for borgere og myndigheder i de berørte kommuner. Desuden begrundes forslagene fra forslagsstillernes side med, at en motorvej vil give et trafikspring, som vil øge Danmarks udledninger og dermed gøre det vanskeligere at nå målet om at nedbringe udslippet af klimagasser med 70 pct.

Når vi ser på de trafikale udfordringer i hovedstadsområdet, tyder alt på, at vi i de kommende år vil stå over for udfordringer med trængsel, især på ringforbindelserne, hvis vi gerne vil sikre mere kapacitet på indfaldsvejene. Kollektiv trafik kan desværre ikke løse alle trafikale behov, og netop ringforbindelserne i hovedstadsområdet har en relativt dårlig kollektiv trafikbetjening. Det var også noget, Trængselskommissionen i sin tid pegede på. Ud over letbanen i Ring 3 er der ikke konkrete planer om udbygning af højklasset kollektiv trafik i ringene. Derfor er der grundlæggende behov for at se på udbygning af veje i ringforbindelserne. Det betyder dog ikke, at etableringen af en motorvej i Ring 5 er den eneste mulige løsning.

Der pågår en todelt analyse af henholdsvis den nordlige og den sydlige del af transportkorridoren. Forundersøgelsen af den sydlige korridor er igangsat, bl.a. for at skabe et overblik over, hvor eventuelle fremtidige anlæg skal befinde sig. Den ser også på sammenhængen mellem transportformer, herunder placeringen af knudepunkter med mulighed for skift mellem transportformer, ligesom der indgår en vurdering af, om busbaner på motorvej med stoppesteder og adgang til samkørselspladser kan give en trafikal effekt. Desuden vurderes adgangen til og fra supercykelstier ved samkørselspladser. Endelig indgår der også en analyse af perspektiver for kollektiv trafik i ringene, og hvorvidt kapacitet og frekvens af S-tog kan have en trafikal effekt i forhold til placering af knudepunkter.

Analyserne blev igangsat i foråret 2019, som følge af at den grønne forligskreds med en aftale af 26. august 2016 om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe m.v. var enig om at drøfte tilrettelæggelsen af en planlægningsundersøgelse af Ring 5-korridoren. Analysen af den sydlige del er støttet økonomisk af en række omkringliggende kommuner og af Region Hovedstaden. Når resultaterne foreligger i 2021, kan Vejdirektoratet på et oplyst grundlag opgøre, hvilke dele af korridoren det ikke længere er relevant at opretholde reservationen i. Undersøgelsen giver dermed mulighed for, at aftaleparterne – og her skal jeg nævne, at SF som et af partierne i den grønne forligskreds ikke bakker op om undersøgelsen – kan tage stilling til de eksisterende arealreservationer, herunder også, om de eventuelt kan opgives, på et undersøgt grundlag.

Der har igennem tiden været udtrykt mange meninger, i forhold til om vi skal opretholde den nuværende transportkorridor i Ring 5 eller ej. Der er lige så mange holdninger til, om der skal være en motorvej i korridoren, eller om de trafikale udfordringer i hovedstaden skal løses på anden vis.

Jeg vil gerne igen understrege, at hverken regeringens eller andre parters endelige stillingtagen til og holdning til en motorvejsforbindelse i Ring 5 afhænger af, om man støtter de igangværende analyser af korridoren. Vi i regeringen mener, at det er vigtigt, at beslutningen om arealreservationer, uanset om det så er den nordlige del eller den sydlige del, træffes på et solidt grundlag, og derfor skal beslutningen afvente Vejdirektoratets analyser.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Det er fuldstændig rigtigt, som transportministeren siger, at der har været den her transportkorridor – både den nordlige og sydlige del har jo været vældig omstridt igennem årene, igennem næsten alle årene i virkeligheden. Den indgik jo som en del af den tidligere regerings infrastrukturplan, og så er jeg selvfølgelig med på, at man i den grønne forligskreds nu har besluttet sig for at lave den her analyse. Men jeg kunne da godt tænke mig at spørge transportministeren om, hvordan han vil prioritere en eventuel Ring 5-sydforbindelse, selv om man, erkender jeg, er på forkant med selve analysen. Men i det store billede er det vel egentlig ikke flere veje og flere biler, vi har brug for, tænker jeg, så hvis vi skal lave den her større omlægning, også den grønne omlægning, er det vel ikke i de baner, vi skal tænke? Jeg tænker også, at nu, hvor man har besluttet sig for at etablere en tværgående korridor, lad os bare kalde den det, en tværgående letbanelinje i Ring 3, må den vel også kunne udgøre et eller andet alternativ til den her del af Ring 5.

Så er det ministeren.

Jeg konstaterer i hvert fald, der er udfordringer med trafikken på tværs i forhold til fingrene i Fingerplanen, og derfor skal vi finde løsninger, og som jeg sagde i min tale, er der et behov for at se på alle muligheder. Jeg er også meget optaget af, at vi kigger på alle alternativer, herunder også kollektiv transport som et alternativ, og derfor er det også vigtigt for mig, at analysen er blevet udvidet i forhold til det, som var den oprindelige plan. Men regeringen har ikke taget stilling til, om der skal laves en motorvej i det her område, men vi er optaget af at finde løsninger på de trafikale udfordringer.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, for det forholder sig vel egentlig også omvendt i forhold til det, som transportministeren siger. Altså det, vi skal finde, er jo ikke et kollektivt alternativ til motorveje – ja, det skal vi også, men det handler jo lige så meget om, at det er den kollektive trafik, vi skal satse på. Det er det, der står i forståelsespapiret. Så alternativerne er den kollektive trafik, og det er jo det, der skal satses på. Det er jo ikke motorveje og flere biler, der skal satses på.

Ministeren.

Altså, der er jo allerede eksisterende motorveje, hvor trafikken sander til, og derfor kigges der meget bredt og bl.a. også på, om der er nogle af de eksisterende veje, som kan udnyttes bedre, og om kapaciteten kan udvides som alternativ til at lave en ny motorvej. Som sagt har jeg ikke taget stilling til, hvordan vi placerer os her, men jeg konstaterer selvfølgelig også, at der er en række partier, herunder partier, som før valget gik ind for en motorvej og Ring 5, som ikke længere gør det.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg kan forstå, at Socialdemokratiet og regeringen endnu ikke har taget stilling til Ring 5, men vil udskyde beslutningen, til den analyse, der pågår, er færdig og foreligger. Men jeg vil gerne spørge ministeren, 1) om vi kan forvente, at Socialdemokratiet til den tid tager stilling til Ring 5, og 2) om vi så, hvis den stillingtagen går imod etableringen af en motorvej, kan regne med, at Socialdemokratiet vil støtte ophævelsen af transportkorridoren.

Ministeren.

Formålet med at lave analysen, som jeg sagde i talen, var jo netop at kigge på, om der er arealreservationer, som i givet fald kan ophæves. Men jeg synes også, det skal ske på et oplyst grundlag. Derfor har jeg også bare anerkendelse af de partier, som vil være med – også ordførerens eget parti – til at udvide analysen. Men der skal selvfølgelig også være en respekt for de kommuner og den region, som har været med til at finansiere det her, altså Køge, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Ballerup og Region Hovedstaden.

Fru Zenia Stampe.

Jamen det synes jeg var et meget positivt svar, for hvis jeg må få lov til at udlægge det, jeg hørte, så var det, at hvis Socialdemokratiet på baggrund af analysen tager stilling imod Ring 5, vil Socialdemokratiet også støtte, at vi ophæver transportkorridorarealreservationen. Det synes jeg er en meget glædelig melding og egentlig en melding, jeg ikke havde regnet med at ville få i dag, taget i betragtning at den her korridor altså har eksisteret i 50 år. Derfor er jeg meget, meget glad for, og det vil jeg holde ministeren op på, at hvis Socialdemokratiet og regeringen er imod en Ring 5, når vi får analysen, så vil – regner vi med – partiet og regeringen også stemme for en ophævelse af transportkorridoren, når vi en dag får den til beslutning her igen.

Ministeren.

Altså, om man kan lave en indsnævring af en korridor, afhænger jo af de konkrete analyser, herunder selvfølgelig også, om der er andre ting, man kan have et behov for. Det kunne være energiinfrastruktur, det kunne f.eks. også være supercykelstier. Som jeg nævnte, er supercykelstier også noget af det, som vi kigger på. Så generelt er det at forholde sig nøgternt og analytisk til et emne som det her faktisk væsentligt.

Så er det fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det. Ministeren taler om, at det her til dels handler om trængsel inde omkring København. Det har ministeren jo fuldstændig ret i. Trængselskommissionen har advaret om, at København kommer til at sande til i trafik inden 2025, og det tror jeg på med den stigning i biltrafikken, som vi ser indtil videre. Men der er det jo SF's standpunkt, at hvis man vil løse trængselsproblematikken, er måden at gøre det på ikke at bygge en motorvej. Vi har jo fine eksempler på, at motorveje genererer mere biltrafik. Et af klasseeksemplerne er f.eks. Ring 3, hvor man før udvidelsen til de tre spor til lige knap 2 mia. kr. kørte igennem på 22 minutter og man 5 år efter kører igennem på 28 minutter.

Noget af årsagen til, at SF ikke var med i udvidelsen af det nævnte kommissorium fra forundersøgelsen til Ring 5, var jo også, som ministeren nok husker, at man ikke fandt det muligt i Transportministeriet at indskrive en vurdering af roadpricing, og hvad det ville betyde for trængslen. Så jeg skal høre ministeren, om han anerkender, at roadpricing måske ville være et værktøj, der kunne løse trængselsproblematikken, og om han er forstående over for, at forskningen efterhånden siger, at motorvejsudvidelser og flere veje ikke skaber mindre trængsel, men mere.

Nu er det ministeren.

Jeg kender godt synspunktet, og det er også blevet tydeligt udtrykt over for mig. Kommissoriet her omhandler ganske rigtigt ikke beskatningselementer, al den stund at alt, hvad der handler om beskatning af biler, jo er et område, som der allerede er en selvstændig kommission der arbejder med under ledelse af Anders Eldrup, og det arbejde afventer vi fra regeringens side. Men det betyder ikke, at vi ikke også skal analysere alle tænkelige virkemidler i øvrigt, der kan afhjælpe trængslen, og dem har jeg jo været inde på: eksisterende veje, der kan udvides, bedre inddragelse af kollektiv transport-knudepunkter og alle de her øvrige elementer. Men jeg synes, at det er fornuftigt, at vi får belyst alle disse elementer, men jeg kender naturligvis også SF's synspunkt.

Fru Anne Valentina Berthelsen.

Jamen det er jeg glad for at høre – tak for det, vil jeg sige til ministeren. Men jeg synes måske, at det ville være relevant at få et lidt klarere svar på, om ministeren ser roadpricing som et muligt alternativ til en udvidelse af en motorvej eller en Ring 5-forbindelse for den sags skyld, når nu vi taler om at løse en trængselsproblematik, for det gør vi i høj grad i SF. Og selv om der selvfølgelig foregår noget arbejde i Eldrupkommissionen lige nu, ville det jo være interessant at få ministerens perspektiv på, om han selv mener, det er et værktøj, man kunne tage i brug.

Ministeren.

Det afhænger jo i høj grad af, hvordan man i givet fald ville indrette det. Som jeg husker det – og dette har jeg ikke et beredskab på, skal jeg understrege – fra 2012, da man arbejdede på nogle modeller for at indføre betaling for at køre i hovedstadsområdet, var det i hvert fald ikke noget, der ville have afhjulpet trængslen i ringene omkring København. Men derfor kan der selvfølgelig godt være nogle elementer af alternative modeller, som man så i givet fald skal analysere på. Men i den her sammenhæng, i den her forbindelse afventer vi den analyse, som bliver lavet nu, før vi tager stilling til, hvad der skal ske i Ring 5.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og også tak til ministeren for en, synes jeg, positiv modtagelse af forslaget her. Det er i hvert fald ikke en fuldstændig afvisning, som jeg hører det. Derfor kunne jeg mere tænke mig, at ministeren forholder sig lidt til den måde, man har behandlet lods- og grundejere i det, vi her kalder transportkorridoren. Vi taler om næsten 50 år, hvor folk ikke har kunnet få vished for, hvad der skal ske med deres ejendom. Og det er jo rigtigt nok, som ministeren siger, at der selvfølgelig skal ske udvidelser og ændringer og nye anlæg osv. af Danmarks infrastruktur, men er det helt grundlæggende rimeligt at lade folk hænge på den her måde, hr. minister? Ville man også i dag gennemføre arealreservationer med henblik på en realisering i det Herrens år 2070?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald ikke nogen aktuelle planer om at lave arealreservationer noget sted i Danmark, som har det tidsperspektiv. Det skal jeg lige skynde mig for en god ordens skyld at sige.

I forhold til de mere juridiske elementer i forbindelse med den pågældende arealreservation og det, der også henvises til i beslutningsforslaget, skal jeg for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg sammen med mit ministerium og Erhvervsministeriet har oversendt et notat til Transportudvalget som svar på alm. del, spørgsmål 41, som gennemgår de mere juridiske principper i det her, herunder de udfordringer, som også nævnes i beslutningsforslaget.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg vil slet ikke forsøge at hænge transportministeren op på tidligere transportministres gerninger eller ugerninger. Det er slet ikke det, der er mit ærinde. Jeg er helt opmærksom på, at transportministeren har kort erfaring i sit ministerium.

Nej, det, jeg er ude efter her, er at få udtrykt en helt grundlæggende forståelse for de mennesker, der altså nu igennem snart 5 årtier har siddet og ikke kunnet få lov til at realisere deres ejendom. Det behøver jo ikke at være for at bygge veje eller industri. Det kan også være for at omlægge til naturarealer. Men altså den der uvished – i så mange år ikke at vide, hvad der skal ske – er vel ikke acceptabelt, hr. minister?

Ministeren.

Mig bekendt er der ikke nogen restriktioner i forhold til at lave eksempelvis rekreative områder og den slags ting i den her transportkorridor, og det er heller ikke usædvanligt, at man har lovgivning, som på forskellig vis begrænser naturbeskyttelseslinjer, strandbeskyttelseslinjer og den slags ting. Den her arealreservation har jo eksisteret næsten lige så lang tid, som jeg har levet, og derfor kan jeg også sætte mig ind i, at langt de fleste af de beboere, som bor i området, også har kendt til de begrænsninger, der har været, da de flyttede dertil.

Så er det fru Susanne Zimmer, Alternativet.

Tak. Det glæder mig, at ministeren er åben for mange andre for mig at se bedre løsninger end mere motorvej. Mit spørgsmål går på, hvornår den analyse forventes færdig.

Ministeren.

I 2021 er analysen færdig. Jeg kan ikke komme med en præcis dato på nuværende tidspunkt.

Fru Susanne Zimmer frafalder. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Så kom der lys i mikrofonen. Det kunne også godt være, at ministeren kunne se lyset, hvis det var, at man også koncentrerede sig lidt om, hvad grunden var til, at man lavede en undersøgelse. Vi er alle sammen enige om eller ved jo godt, hvorfor man satte en undersøgelse i gang. Det var jo netop på grund af alle de borgere, der henvendte sig, fordi man frygtede den her motorvej, der ville ødelægge vores natur, skabe en masse støj i nogle områder, der i forvejen har en mangel på god natur. Det er jo også lidt underligt, hvis vi ser på det i forhold til, hvad vi ved i dag omkring transport, lastbiler, støj og klima, og når man netop har sat som mål, at man vil komme klimaet i møde; det ved jeg er noget, som regeringen sætter højt. Så det undrer mig, at man bliver ved med at fastholde, at vi skal se, hvad undersøgelsen viser.

Derfor vil jeg gerne høre: Hvis undersøgelsen, når den kommer i 2021, viser noget andet, vil man så ophæve de arealreservationer, altså hvis ikke man beslutter at bygge en motorvej?

Ministeren.

Ja, jeg kender faktisk ret godt baggrunden for det arbejde, som er sat i gang her, bl.a. også det, at den tidligere regering havde en aftale om infrastrukturen – ganske vist en meget smal aftale med sit støtteparti, som spørgeren repræsenterer – som jo gik ud på at bygge en motorvej i det pågældende område.

Så jeg synes, det er fint, at der nu er en kreds af partier, som gerne vil være med til at udvide de her analyser, sådan at vi ikke på forhånd har lagt os fast på, at der skal være lavet en motorvej, Ring 5, men også kigger på alternativer. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt.

Fru Liselott Blixt.

Nu har jeg kigget lidt tilbage i de forhandlinger, der har været, og allerede i 2014, hvor man diskuterede det, var vi også imod, så det er bestemt ikke en motorvej, der har ligget i Dansk Folkepartis have.

Det er også derfor, jeg spørger – i forhold til at der sker så store ændringer med vores klima, vores transport, og hvad vi arbejder inden for – om man ikke som minister kan ændre nogle af de beslutninger, man har lavet, og samtidig svare vedrørende arealreservationerne: Kan vi nu beslutte, at hvis man i 2021 finder ud af, at man ikke skal have en motorvej der, så vil man ophæve reservationerne næste år, altså i 2021?

Ministeren.

Altså, nu skal vi jo lige se, hvad analyserne viser, herunder om man kan indsnævre korridorer og sådan noget, men jeg må altså også bare understrege, at jeg da havde den klare opfattelse, at den aftale, som spørgerens parti indgik umiddelbart før sidste valg, for mindre end et år siden, også omfattede, at der skulle bygges en motorvej, Ring 5.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak for det. Ligesom de andre spørgere glæder jeg mig over, at ministeren ikke er fuldstændig afvisende over for det her. Men jeg vil sådan set godt tage tråden lidt op. Ministeren nævner selv det her med, at de arealreservationer jo har været der i rigtig, rigtig lang tid, og at dem, der har købt huse i det her område, måske har været bevidste om det osv. Men hele problematikken ligger jo i, at det, at staten går ind og laver de her meget, meget indgribende ting – om det er ekspropriationer, arealreservationer, eller hvad det er – stiller borgerne dårligere.

Mener ministeren det helt reelt set, for det er de samme dårlige undskyldninger – undskyld mit franske – vi også hører ude kommunalt? Altså, hvis man f.eks. skal lave en større ekspropriation, så siger man, at husejerne bare kunne have undersøgt det nærmere osv. Men mener ministeren, at det er vejen frem, at vi skal have så langvarige arealreservationer, så lange perioder, hvor ganske almindelige danskere lever i uvished og reelt set kommer til at miste penge på den ejendom, de har købt?

Ministeren.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi får den her analyse, fordi den kan være med til at give mulighed for at kunne indsnævre korridoren eller træffe andre beslutninger. Men jeg vil også bare sige, at det, der ligger i arealreservationen, jo ikke direkte griber ind i borgernes ejendomsret. Det er rigtigt, at det begrænser handlemulighederne – og det fremgår også af det notat, der er sendt over – fuldstændig ligesom naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer gør, ligesom strandbeskyttelseslinjen gør, ligesom skovbeskyttelseslinjen gør. Det vil altså med andre ord sige, at der er borgere, der bor forskellige steder i landet, og som har forskellige restriktioner på deres ejendomme. Det er ikke ukendt, og det er vedtaget igennem loven.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Det er jeg sådan set fuldt ud bekendt med. Nu bragte jeg ekspropriationer op, fordi den argumentation, ministeren benyttede, var lidt den samme, som man nogle gange hører med hensyn til ekspropriationer, altså den her med, at sådan er det bare-agtigt. Så det, jeg egentlig bare er nysgerrig på, og som jeg gerne vil spørge ministeren om igen, er det med, om ministeren også fremadrettet mener, at det er hensigtsmæssigt, at man har så langvarige arealreservationer, eller om man ikke bare i så fald skulle se at få bygget, når der var taget en beslutning, hvis det var det, man ville – og i det her tilfælde se at få ophævet de arealreservationer med det samme.

Ministeren.

Hele pointen er jo, at der her er tale om regulering. Det vil altså sige, at det baserer sig på et flertal i Folketinget. Dermed er det jo også et flertal i Folketinget, der måtte kunne beslutte at gøre noget andet. Det er klart, at det jo også er derfor, jeg synes, det er fornuftigt, at vi gennemfører de analyser, som også et ret bredt flertal i Folketinget står bag.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det relaterer sig til de spørgsmål, der især kommer fra den venstre side i Folketingssalen. Vi hører, at der bliver talt ud fra nogle præmisser, og jeg vil gerne have transportministeren til at bekræfte, at de præmisser faktisk ikke er sande.

Vi hører fra Enhedslisten, at når man udvider veje, så fører det ikke til, at trængslen mindskes, og der vil jeg høre, om transportministeren kan bekræfte, at det, som Enhedslisten påstår, viser tallene ikke. F.eks. har det vist sig, at trafikanterne sparer meget tid i trafikken som følge af de seneste vejudvidelser mellem Aarhus og Skanderborg, på Vestfyn og på Ring 4.

Det andet, jeg vil høre om ministeren kan bekræfte, er, at løsningsforslaget om mere kollektiv trafik – som måske også var fra Enhedslisten, mens det andet var fra SF – heller ikke virker i forhold til trængslen. F.eks. bliver der foreslået en letbane i Ring 3, men det vil ikke mindske trængslen på vejene i ringforbindelserne i København. Kan ministeren bekræfte, at det er det, som ministeriets tal siger?

Ministeren.

Hvad angår analyserne af tidligere gennemførte vejudvidelser, så kan jeg i hvert fald huske analysen af vejudvidelsen på Vestfyn i hovedet, og jeg kan bekræfte, at den viser, at fremkommeligheden er blevet bedre, og at rejsetiden er blevet kortere. Det er korrekt.

I forhold til kollektiv transport, så er der ikke noget, der tyder på, at en letbane i Ring 3 i sig selv kan afhjælpe den trængsel, der er i Ring 3. Omvendt må man også sige – og det fik jeg også sagt i min tale – at der også kan være andre tiltag, man kan gøre brug af, end at bygge en motorvej. Det kan også være udvidelse af eksisterende veje og andet, og derfor indgår det selvfølgelig også i analyserne.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Nu kan vi gå i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo på ingen måde nogen ny sag, og det er sådan set heller ikke første gang, vi skal tage stilling til, hvorvidt man skal ophæve den her arealreservation. Lad mig være sådan rimelig klar: Jeg er med på, at det her har varet i omkring 46 år, men det har der jo været en årsag til. Der har været en årsag til, at man i forhold til infrastruktur og i forhold til den offentlige forsyning har villet sikre sig, at man havde mulighederne for rent faktisk at kunne lave de løsninger, der kunne blive nødvendige. Det, man kan spørge om, er: Har det været nødvendigt 46 år?

Det, jeg synes er lidt pudsigt ved det, er, at vi faktisk står i en situation nu, hvor man er i gang med at lave nogle analyser af det her, både ved at kigge på sådan den konkrete del af reservationen, men også ved at kigge på, om der kan rykkes lidt i forhold til de bemærkninger og indsigelser, der har været på det her igennem tiden. Man kan jo diskutere, om det efter 46 år er for tidligt at gøre det her, men jeg synes ikke, at timingen er rigtig; jeg synes ikke, tidspunktet er rigtigt. Jeg synes faktisk, vi står i en situation, hvor vi med den udvikling, vi har oplevet gennem de senere år, står i en situation, hvor det på sigt faktisk kan vise sig at være nødvendigt med lige præcis den her reservation, og derfor vil det også være forkert i dag at begynde at lave en ophævelse af den.

Der bliver lagt lidt op til, at det sådan er enten-eller i trafikudviklingen – at enten er det motorveje, eller også er det den kollektive trafik. Og der vil jeg godt sige, at det ikke er et synspunkt, vi deler. Det er ikke et enten-eller; det er et både-og. Altså, det er naivt at tro, at vi kan løse trængslen med motorveje alene, men jeg tror også, det er naivt at tro, at den kollektive trafik alene kan gøre det her inden for de økonomiske rammer, vi har i dag. Derfor mener jeg sådan set stadig væk, at reservationen af Ring 5 har sin berettigelse.

Vi er sådan set med på, at man kan kigge på, når vi snakker den nordlige del, om der kan snævres lidt ind, men et af elementerne, som jo også skal være en del af den her debat, er vel, at uanset hvad, når vi snakker motorveje, er der også en forsyningsdel, som vi bliver nødt til at have uanset hvad. Så sådan en fuldstændig ophævelse vil ikke være mulig alligevel, men man vil kunne lave en indsnævring i det her. Og man kan sige, at så længe reservationen er der, har vi jo sådan set sikret den natur, der igennem de her 46 år har været med til at udvikle sig, og det anerkender vi jo selvfølgelig er en udfordring. Der er inden for de linjeføringer, der er lagt op til, også noget Natura 2000, der er en unik biodiversitet, men det er noget af det, en efterfølgende vvm og eventuelt andre teknologiske løsninger vil kunne være med til at se på.

Et af elementerne, som også er i det her, er jo, at der fremadrettet i forhold til nogle strategiske beslutninger – det kan godt være, at det ikke har fyldt særlig meget – er lavet et analysearbejde af en fast HH-forbindelse, som der også gerne skulle komme en afrapportering af, enten i løbet af i år eller næste år. Og der ved jeg godt, at forudsætningerne er, at Ring 5 ikke er en del af det her, men alle har jo anerkendt, at det måske efterfølgende kan være meget hensigtsmæssigt, hvis man træffer en beslutning omkring det.

Derfor synes vi sådan set stadig væk, at der strategisk er god idé og god mening i at fastholde den her reservation, så vi kan ikke stemme for, at man ophæver den.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg hæftede mig ved ordførerens brug af ordet timing: Måske er det nu, den rette timing er. Altså efter 46 år er det nu. Ud over at de her områder er blevet meget mere bebyggede, at det er mange flere mennesker, man generer, så tænker jeg også: lige nu? Altså lige nu har vi jo sammen med regeringen sat det mål, at vi skal nå en 70-procentsreduktion inden for de næste 10 år. Er det lige nu, at vi med det mål for øje skal investere i en kæmpe stor ny motorvej – lige nu, hvor vi endnu ikke er kommet i mål med at udvikle bæredygtig persontransport, altså på et tidspunkt, hvor biler stadig væk bidrager stort til CO2-udledningen? Er det lige nu, den gode timing er for Ring 5?

Ordføreren.

Det er jo lige præcis slået fast, at det ikke er lige nu, at den her forbindelse i givet fald vil blive bygget. Den vil jo indgå i en samlet trafikplanlægning, ikke kun for det her område, men for hele landet, og heri vil selvfølgelig indgå det 70-procentsmål, som også ligger her. Der skal jeg bare understrege igen, at det altså ikke er et enten-eller i forhold til motorvej og kollektiv trafik. Det er et både-og, hvis vi skal have et Danmark, der hænger sammen.

Jeg tror også, at vi skal tænke lidt på, at de her motorvejsløsninger jo også meget gerne på sigt skulle være udskiftet i forhold til dem, der rent faktisk kører på dem i dag, således at vi ikke fik den samme belastning.

Fru Zenia Stampe.

Så det er måske alligevel ikke lige nu. Så er det måske først om 10 år. Det er jo så der, hvor spørgsmålet går fra motorvej til transportkorridor, fordi problemet jo ikke bare er en mulig motorvej. Problemet er, at man har holdt mennesker i en totalt urimelig situation i 50 år og måske 10 år eller måske 20 mere, hvis Socialdemokratiet ikke kan finde ud af at tage stilling til det her spørgsmål.

Mener ordføreren, at det er rimeligt, at de beboere – jeg tror, nogle af dem sidder heroppe i dag – skal vente 10 år mere for at få en afklaring af, om de er købt eller solgt, om de kan tage lån, om de kan få byggetilladelse, om de kan udvide osv. osv.? Hvor lang tid skal de vente? Hvad er den rigtige timing for dem?

Ordføreren.

Jeg kan lige præcis ikke sætte noget årstal på, fordi det vil tiden jo vise i forhold til den udvikling, der kommer, men det her har jo været en forudsætning de sidste 46 år. Det er en norm, en ramme, der ligger i forhold til en reservation her, og vi har ikke sat nogen tidsfrist på, hvornår den reservation ikke skal gælde mere. Det skal den jo gøre, indtil den enten bliver realiseret eller på et tidspunkt ikke giver mening. Vi er ikke nået dertil, hvor vi synes, at det ikke giver mening. Vi synes stadig væk, at det på sigt kan give mening i forhold til den infrastruktur, vi skal investere i i Danmark.

Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

En gang imellem bliver jeg ærlig talt lidt i tvivl om, hvorvidt Socialdemokraterne mener det alvorligt, når der f.eks. i forståelsespapiret står, at vi skal satse på kollektiv trafik og cyklisme. Ordføreren siger det også her, altså at det ikke er et enten-eller, og at der satses på begge dele. Men er det ikke sådan, at det er nu, vi skal til at træffe de beslutninger, der hedder, at vi skal investere massivt i kollektiv trafik, hvis det skal have nogen virkning. Hvis det skal være et ordentligt – selvfølgelig også bæredygtigt – alternativ til bilismen, hvor længe vil man så blive ved med at opretholde den her reservation? Som tidligere nævnt af andre ordførere har den eksisteret i nu knap 50 år, og jeg har ikke set nogen – jeg har for den sags skyld heller ikke set Socialdemokraterne gøre det – prioritere en motorvej, så hvorfor tager man så ikke konsekvensen og siger: Så dropper vi det her, det er ikke det, der er brug for i den kommende omstilling, og vi har ikke brug for fortsat i mange år endnu – for det er jo i virkeligheden det, ordføreren siger – at genere de beboere, som bor op til den her korridor?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, jeg vil fastholde at sige, at det er korrekt, at der ligger et forståelsespapir, og i det er der jo også lagt op til, at man måske i højere grad fokuserer på nogle grønnere løsninger end privatbilisme. Men jeg opfatter det ikke, som at man nu har sagt, at der slet ikke skal investeres infrastrukturmæssigt i motorveje fremover. Selvfølgelig skal der det, og der indgår det her jo som en del af alle de projekter, der er på bedding. Så en infrastrukturplan i forbindelse med de kommende forhandlinger vil vise, i hvilken rækkefølge og i hvilket regi den reservation, der ligger her, vil indgå.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis det endelig skulle være, og hvis man skulle tage de briller på, og det skal jeg sige Enhedslisten ikke gør, men hvis man skulle gøre det, er der da vistnok andre motorvejsprojekter omkring hovedstaden, som mere trænger sig på. Det er vel også derfor, at man ikke ser den her forbindelse prioriteret af nogen som helst partier. Det er rigtigt, at den indgik i den tidligere regering og Dansk Folkepartis aftale, men jeg skal da lige hilse at sige, at der også kort efter blev løbet baglæns væk fra den igen. Så hvorfor blive ved med at blive opretholde en reservation til en motorvej, som ingen tilsyneladende prioriterer?

Ordføreren.

Jeg synes godt nok, det er for tidligt at konkludere, at der ikke er nogen overhovedet, der prioriterer den her løsning. Vi får en afrapportering i 2021, som ministeren var inde på, og der kan jo åbne sig nogle muligheder i den forbindelse, som vi i hvert fald ikke vil afskære os fra ved nu at ophæve reservationen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Og tak til ordføreren, som jeg synes forsvarer sit standpunkt bravt. Det her var jo noget, som vi både diskuterede i forhold til Nordsjælland og i forhold til Sjælland under valgkampen, og nu står vi så med det ene forslag her, nemlig det om transportkorridoren i syd, mens vi en anden dag skal diskutere den nordlige.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er, om de ønsker, som Socialdemokratiet – eller rettere nogle af de kandidater, som stillede op i Sjællands Storkreds – slog til lyd for, stadig væk er Socialdemokratiets politik. Jeg står her med en artikel fra valgkampen, hvor fru Astrid Krag foreslår, at forundersøgelsen af Ring 5 Syd fremover bør indeholde en model, der er mere skånsom over for natur og lokalsamfund, altså at man simpelt hen vil gå ind og moderere de undersøgelser, der ligger. Og det synes jeg netop ikke at jeg hørte, da transportministeren var på talerstolen, altså det med at man har ændret på forudsætningerne for undersøgelserne siden den tidligere regering. Så derfor kunne det være, at Socialdemokratiets ordfører kunne kaste lidt lys over, hvorvidt de forslag, som fru Astrid Krag kom med i valgkampen, er blevet indarbejdet.

Ordføreren.

Det er i hvert fald det, som jeg har kunnet læse mig frem til i forhold til de beskrivelser, der er kommet, nemlig at man ikke kun har kigget isoleret på den Ring 5, der tidligere har været, men at der sådan også er en Ring 6 og en Ring 5A, som er inde over som en mulighed, man kan vurdere i den her forbindelse. Så mit bud er: Ja, det er med inde i de analyser, der skal komme i 2021.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det bringer mig sig bare frem til det samme spørgsmål, som jeg tillod mig at stille transportministeren, nemlig om ordføreren ikke er enig i, at nu må det uanset hvad snart være slut med den her uvished. At holde folk i uvished, i forhold til om de må disponere over deres ejendom i næsten 50 år, er ikke et retssamfund værdigt.

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har svaret tidligere ved at sige, at der i hvert fald mangler noget afklaring, før vi er klar til at diskutere ophævelse af de reservationer, der er. Så jeg kan ikke sætte nogen tidsmæssig deadline for, hvornår der er en endelig beslutning i forhold til det her.

Den næste spørger er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Nu skal det siges, at jeg bor i Greve Kommune, hvor der er rigtig mange borgere, der vil få gener af endnu en motorvej; vi har en i forvejen, og vi har også to togforbindelser – jeg synes faktisk, vi har rigeligt. Da jeg gik ind i den her sag, hørte jeg også rygter om, at det faktisk var meningen, at den her motorvej skulle forbindes op til Helsingør, og så skulle vi have en fast forbindelse til Sverige. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor ordføreren stiller sig, i forhold til om det er en fast forbindelse over til Sverige, man gerne vil have, og som så hægtes på en motorvej tværs over Sjælland.

Ordføreren.

Som jeg nævnte, er der sådan set allerede et analysearbejde i gang, som skal komme med en afrapportering om mulighederne for en fast HH-forbindelse enten i slutningen af 2020 eller i starten af 2021. Men det, der har været udgangspunktet i den rapport, er, at man har sagt, at man ikke gør det afhængigt af en Ring 5-motorvej, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange har været ude at sige, at hvis man laver en fast forbindelse, vil en Ring 5-motorvej i forhold til den øgede trafikmængde sådan set også give mening. Man kan sige, at vi har de to undersøgelser, som på en eller anden måde skal afdækkes først. Den ene kommer i 2021, og den anden er om HH-forbindelsen, og de skal komme, før jeg kan give et endeligt svar i forhold til det her.

Fru Liselott Blixt.

Noget af det, som mange påpeger, er, at hvis der kommer en fast forbindelse, hvis der kommer en ny motorvej, vil vi også opleve massivt flere lastbiler på vores veje. Jeg tænker på, hvordan det hænger sammen med, at man har et klimamål. For det gør jo, at vi får endnu mere udledning af CO2. Så jeg vil bare høre, om det er noget, ordføreren også arbejder med i sit parti, altså at man kigger på, at det her faktisk vil gøre vores klimamål endnu sværere at nå.

Ordføreren.

Det er jo det, jeg har været inde på. Det er jo den samlede investering i forhold til infrastrukturen, i forhold til hvad vi investerer i den kollektive trafik, i forhold til at nå det der 70-procentsmål, der er. Det er jo ikke kun isoleret set HH-forbindelsen eller det, der foregår på Ring 5, som er interessant, men den samlede trafikudvikling i hele Danmark, både i forhold til den tunge og den ikketunge trafik.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Hvis man har fulgt meget med i transportpolitikken, vil man vide, at jeg ikke er Venstres transportordfører. Og der er ikke sket en udskiftning. Vores transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, gør det fremragende, men han er ikke på Christiansborg i dag, og derfor tager jeg lovforslaget og vil læse hr. Kristian Pihl Lorentzens ordførertale op. Som man har drøftet i, tror jeg, Udvalget for Forretningsordenen og også i Præsidiet, er det jo ikke Folketingets problem, at en ordfører ikke kan være til stede, og det er ikke sådan direkte for at opfordre til det, men man er velkommen til at stille spørgsmål, og så skal jeg svare efter bedste evne.

Men nu til ordførertalen. B 58 omhandler arealreservationer i den sydlige Ring 5-transportkorridor omkring hovedstaden. Der er også fremsat et beslutningsforslag, B 59, om ophævelse af arealreservationer i den nordlige Ring 5-transportkorridor, der oprindelig skulle behandles i dag, men det forslag er taget af dagsordenen.

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for at bringe diskussionen om arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren ned i Folketingssalen. B 58 går ud på, at en kreds af partier ønsker at ophæve arealreservationerne i den sydlige Ring 5-transportkorridor. Diskussionerne vedrørende ophævelse af arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren er ikke nogen ny drøftelse her i Folketingssalen. Det var tilbage i 2015 med det, der dengang hed B 14, at vi her blev enige om, at der skulle udarbejdes nye analyser for Ring 5. Aftalen om analyserne blev ført ud i livet med en bred trafikaftale i august 2016.

I kølvandet på den aftale er der med bred politisk opbakning – det var der i hvert fald dengang – igangsat en undersøgelse af muligheden for at sløjfe eller reducere arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren set i sammenhæng, hvilket er lidt vigtigt for os, med et fremtidigt behov for at styrke trafikforbindelsen på tværs af fingrene rundt om hovedstaden. Venstre ønsker at leve op til den aftale, og vi afventer med en vis spænding resultatet af undersøgelsen, der ventes at foreligge i 2021, gerne før, hvis det overhovedet er muligt. Herefter vil vi tage stilling til den her sag, og vi vil gøre det på et oplyst grundlag.

I forhold til den sydlige del blev der i 2019, dvs. sidste år, med bred politisk tilslutning sat gang i en særskilt undersøgelse af, hvordan vi bedst sikrer mere motorvejskapacitet ind mod København. I den forbindelse har det været vigtigt for Venstre at se bredt på muligheden og ikke bare fokusere på en motorvej i den sydlige Ring 5-transportkorridor tæt på Køge Bugt Motorvejen, der i vores optik – og nu skal man høre efter – ikke er nogen god løsning. Vi ønsker også at undersøge muligheden for en motorvej længere mod vest mellem Ringsted og Roskilde samt mulige løsninger derimellem. Når den undersøgelse er færdig – og det er den jo så desværre først om et par år, og det er selvfølgelig lang tid, men vi håber, at det kan gå hurtigere – ser vi frem til at træffe en politisk afgørelse om placering af motorvej samt en mulig ophævelse, med streg under mulig, af Ring 5-transportkorridoren i syd eller dele af den.

Venstre går ikke ind for at kortslutte igangsatte undersøgelser, som vi som parti selv har bestilt. Vi synes, det er mest rimeligt og fair at vente, til de er færdige, og så tager vi stilling, og så kan borgerne få den vished, som de selvfølgelig også har krav på. Og det, man kan udlede af det, er, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, men vi er glade for, at vi kan have en drøftelse af det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er så ærgerlig over, at det ikke er hr. Morten Dahlin, som var med i Ring 5 syd-mafiaen før valget, der står på talerstolen. Det er så ærgerligt, at trafikordføreren heller ikke kunne være der. Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan stille de spørgsmål, jeg gerne ville have stillet. Det, der kommer fra Venstres side, er jo et måske og ikke så meget andet. Men tak for, at ordføreren i hvert fald kom ind, men sig til hr. Morten Dahlin, at vi savnede ham.

Ordføreren.

Jeg kan sige, at hr. Morten Dahlin jo er nyvalgt folketingsmedlem i Venstres folketingsgruppe. Det er jeg personligt meget glad for, for jeg har været den yngste i folketingsgruppen i 10 år. Endelig er der kommet nogen ind, der er lidt yngre end mig. Når man kommer ind udefra, har man jo nogle skarpe holdninger, og der indgår man i folketingsgruppen, og nogle gange sker det – det skete for mig, og det sker så også for hr. Morten Dahlin – at man jo må bøje sig for det, som et flertal af folketingsgruppen har besluttet; hvorvidt det sker i den her sag, skal jeg ikke kunne sige. Vi har besluttet – og det forpligter alle i gruppen – at vi lige venter med at konkludere, indtil den her rapport, som vi selv har været med til at bestille, er færdig. Og så håber og tror jeg på, at vi ender et sted, som hele Venstres folketingsgruppe, inklusive hr. Morten Dahlin, kan se sig selv i.

Næste korte bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Vil ordføreren så ikke i sin egenskab af medlem af gruppeledelsen sørge for, at hr. Morten Dahlin er til stede i Folketingssalen den dag, vi skal stemme om det, så han ikke kan slippe uden om at være her og tage stilling ved at få en clearing? Det synes jeg kunne være dejligt og ærligt for folkestyret. Men hvis jeg kender systemet ret, er han her nok ikke den dag – men lad os nu se til den tid.

Det, jeg hæftede mig ved i ordførerens tale, var ordet mulig, altså at man vil tage stilling til Ring 5, når analysen foreligger, og til en mulig ophævelse af transportkorridoren. Betyder det der »mulig«, at Venstre åbner for, at man altså ikke prioriterer Ring 5 – efter analysen er kommet og eventuelle forhandlinger om en stor infrastrukturplan – men alligevel fastholder at bevare den her transportkorridor? Er det en mulighed, altså at de borgere, der bor i det her område, skal sidde endnu længere, altså ikke bare til 2021, men måske også til meget, meget langt ud i fremtiden med den her usikkerhed? Er det en mulighed i det scenarie, Venstre ser for sig?

Ordføreren.

Det er ikke vores ønske, at det her skal tage længere tid end til 2021, men når vi ikke ved, hvad den rapport, vi har bestilt, vil vise, så er det også svært ligesom at forudse, hvad der så bliver enden på den politiske diskussion, som følger deraf. Man kan sige, at det håber vi ikke, og det er der ingen i Venstres folketingsgruppe der håber.

Vi har historisk set været optaget af, at de områder, hvor der er arealreservationer og har været det i lang tid, er en byrde for borgerne, og dem skal vi ophæve. Det har særlig været en problemstilling i bl.a. det nordjyske med en tredje Limfjordforbindelse, hvor der har været forskellige muligheder for, hvor linjeføringen skulle være henne, og hvor nogle har været stavnsbundet til deres ejendom i urimelig lang tid. Det ønsker vi hverken for borgere i det nordjyske eller for folk i Køge eller i Greveområdet eller noget som helst andet sted.

Men omvendt er infrastruktur også vigtigt, og der bliver vi nødt til have mulighed for at lave noget arealreservation – men vi skal begrænse perioden til så kort tid som overhovedet muligt. Hvorvidt man så kan nå det til 2021 eller bliver nødt til at forlænge, er det for tidligt at svare på, men det håber vi ikke.

Fru Zenia Stampe.

Jeg forstår det sådan, at man gerne vil tage stilling i 2021, men man ved endnu ikke helt, om man vil gøre det. Så vil jeg bare sige, at sådan som jeg har forstået Venstre, så lavede man den her aftale, hvor jeg faktisk har meget svært ved, nu når vi går tilbage, at se, hvem det egentlig var, der fik ideen til, at den her Ring 5 skulle være i den her aftale.

Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen udtalte for nylig, at den specifikke Ring 5 ikke var groet i deres have. Det samme tror jeg at Dansk Folkeparti har sagt. Og derfor er jeg efterhånden lidt i tvivl om, hvem den her idé egentlig kommer fra. Måske var det så det, som den daværende transportminister fik igennem – og det var han så den der gjorde – og nu sidder hans parti med 3 mandater. Og så kan jeg ikke forstå, hvorfor alle andre partier, når det er noget, ingen har øverst på deres dagsorden – og jeg skal love for, at der altså er rift om de her transportmidler – undtagen et parti med 3 mandater, hvorfor kan vi så ikke befri de mennesker i transportkorridoren, så de leve deres liv som alle os andre uden den her uvished?

Tak. Ordføreren.

Det var et rimeligt spørgsmål, som jeg heller ikke kan svare på, men jeg kan sige, at når Venstre ligger, som vi gør i den her sag, så handler det også om at holde de aftaler, vi har indgået. Altså, jeg har forståelse for, at partier skifter holdning og synspunkter og andet – det sker også for mit eget parti. Men når vi som udgangspunkt har bestilt en rapport for at få et oplyst grundlag, så synes jeg også, at vi skylder at vente med at tage stilling.

Så kan jeg sige, at vi i øjeblikket venter på, at regeringen finder ud af, hvornår vi skal forhandle infrastruktur. Og jeg tror, vi er tilbageholdende med sådan at komme med en masse nye meldinger, indtil vi lige ved, hvor regeringen i virkeligheden er, hvor mange penge der er, og hvornår der sker noget. Og i det vil Ring 5-spørgsmålet selvfølgelig også indgå.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Lige før behandlede vi her i salen en sag vedrørende Skrydstrup, og jeg kan forstå, at ordføreren selv har været ude som repræsentant for Venstres gruppeledelse og sige, at Hans Christian Schmidt er fritstillet med hensyn til Skrydstrup. Kan ordføreren sætte nogle ord på, om hr. Morten Dahlin i det her tilfælde på samme måde vil blive fritstillet og vil kunne stemme efter egen overbevisning?

Ordføreren.

Det, jeg har hørt hr. Morten Dahlin sige, mene og argumentere for i Venstres folketingsgruppe – det ved fru Mette Thiesen selvfølgelig ikke – tror jeg fuldt ud kan rumme Venstres holdning, når vi nu skal tage stilling til det. Men altså, vi er bare et parti, der siger, at vi godt vil have et sagligt og fagligt grundlag – og så er andre velkommen til at gøre noget andet. Og min erfaring efter 4 år som minister er, at det kan være let, når en journalist ringer, lige at gribe det lette synspunkt, men når virkeligheden så rammer, og man får undersøgt tingene, så finder man ud af, at verden måske var lidt mere kompliceret.

Derfor venter vi med at tage stilling, til vi har et grundlag, og jeg er sikker på, at når vi tager stilling, vil der blive lyttet til alle i Venstres folketingsgruppe, herunder også hr. Morten Dahlin, som gør det fremragende, og jeg håber og tror da bestemt også på, at det, vi så bliver enige om, er der en enig folketingsgruppe, der bakker op om, så der ikke er nogen, der har behov for at tage forbehold for noget som helst.

Fru Mette Thiesen.

Det var et meget langt svar på et ret enkelt spørgsmål. Men tak for svaret.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om Venstre så fremadrettet vil have lidt bedre styr på, hvad det er for nogle udmeldinger, deres kandidater kommer med i en valgkamp, så man ikke kommer ud i en situation, hvor man også på det her punkt siger et, men gør noget helt andet.

Ordføreren.

Jeg skal gøre det meget kort. Jeg kan sige, at det er lettere at styre en folketingsgruppe på 4 gruppemedlemmer end en på over 40, og at det også er lettere at styre en lille folketingsgruppe end en stor, der repræsenterer landet. Jeg tror nu, der er styrke i at være stor, for det gør, at man kan få indflydelse, og jeg tror, det er muligt trafikmæssigt at lande fornuftigt i den her sag som i andre sager, og at hele Venstres folketingsgruppe vil kunne se sig selv i det, og at de løsninger, vi finder, også vil være nogle, der er gode for borgerne. Men hvad løsningen bliver, er for tidligt at sige.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Ministeren var i sin første tale så letsindig at antyde sin alder. Det kunne jo være, at man skulle gribe an der og reflektere over tiden, der er gået. Jeg skal ikke gætte på, hvornår ministeren kom til verden, men det må jo have været til en verden, hvor man netop var landet på månen, hvor tv-apparaterne endnu var i sort-hvid, hvor den kolde krig stadig var på alles læber, hvor brintbiler, metroer og internet var fuldstændig ukendte opfindelser.

Dengang var der nogle visionære – der var flest mænd, men også et par kvinder – der havde en plan for, hvordan fremtidens Danmark skulle se ud. Så de kiggede i krystalkuglen og tegnede streger ud over danmarkskortet og planlagde. Skal vi ikke regne med, at den planlægning, som de herrer og damer tilbage i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne kom frem til, næppe afspejler det samfund, som vi i dag lever i og er en del af, og at der derfor må være en vis rimelighed i at sige, at vi heller ikke skal være bundet af de streger, som dengang blev sat på et danmarkskort – især i en tid, hvor vi alle sammen er meget optaget af, hvordan vi både nu og her, men også fremadrettet kan sikre et bedre miljø og en bedre adgang til naturen?

Det giver ikke meget mening stadig væk at respektere de streger, som dengang, da man lavede infrastrukturen, først og fremmest var styret efter, hvor det er billigst at bygge motorvej. Det var dengang typisk dér, hvor danmarkskortet var grønnest. Det giver ikke længere mening at blive ved med at tale om Ring 5, når vi så bredt fra de politiske partier og endog partier, der så småt slår revner, i hvert fald når vælgerne skal høres, ser, hvordan modstanden indfinder sig.

Så siger ministeren og andre, at det ikke er nu, vi skal tage stilling til det her spørgsmål. Jo, det er det netop, for en ting er selvfølgelig, at man nu i knap 50 år har stavnsbundet en række mennesker – der har ministeren jo ret i, at mange af dem vil have været bekendt med det her på erhvervelsestidspunktet – en anden ting er, at vi oplever, at der de seneste år er sket en voldsom stramning i den måde, hvorpå man administrerer reglerne, så selv små ændringer, byggetilladelser og den slags, pålægges nogle helt urimelige begrænsninger. Det betyder bare, at der er folk, som har købt ejendom, også efter at arealkorridoren blev besluttet, der kan sidde med en forventning om, hvordan de kunne bruge deres ejendom, som pludselig er blevet skuffet. Det duer selvfølgelig ikke.

Derfor er der grund til, at vi lægger øret til jorden og lytter både til det miljømæssige argument, men også til det fornuftigsmæssige argument. Skal der findes nye løsninger på de trafikudfordringer, vi oplever omkring hovedstaden i dag, og på fremtidens problemer, er det klart, at det må ske i respekt for både naturen og for de mennesker, der i dag reelt er stavnsbundet. Derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for sammen med mange andre partier at være forslagsstillere til både det her forslag, der angår den sydlige del af Ring 5, og forslaget om den nordlige del, som snart vil blive behandlet. Og vi håber, endskønt det må have været en frygtindgydende tordentale at høre fra hr. Karsten Lauritzen, alligevel, at de folk fra hans eget parti, der måtte have lyttet til den, vil lytte mere til det løfte, de har givet deres vælgere. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning. Det er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om noget i den her sag. Hvad skal der gøres ved de trængselsproblemer på Køge Bugt Motorvejen, som utvivlsomt vil blive værre, hvis ikke der skal bygges en motorvej i Ring 5-korridoren? Hvordan skal folk fra Køge, fru Liselott Blixts valgkreds, komme på arbejde om morgenen og hjem igen om eftermiddagen? Hvordan skal folk fra Ringsted, hvordan skal folk fra Lolland, hvordan skal folk fra Slagelse, som pendler til København og hjem igen, komme på arbejde, når Køge Bugt Motorvejen og ringvejene rundt om København er helt røde af kritisk trængsel, hvis ikke ved, at der bygges ny ringkapacitet omkring København til aflastning af Køge Bugt Motorvejen og ringforbindelserne omkring København, altså når nu det er så indlysende en dårlig idé ifølge den nytiltrådte transportordfører i denne sag? Hvordan skal problemet så løses med den store trængsel, der vil være i 2030?

Ordføreren.

Jamen jeg har lært af min mor, at man ikke skal smykke sig med lånte fjer, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er transportordfører for Dansk Folkeparti. Jeg er måske i dagens anledning Ring 5 Syd-ordfører, men mere vil jeg heller ikke påtage mig.

Hr. Ole Birk Olesen, det her jo ikke handler om, hvorvidt der skal bygges motorvej. Der kan ganske givet være steder hvor der skal det. Det handler om, om man i den periode, indtil hr. Ole Birk Olesen kan finde et flertal for sine motorveje, fortsat skal stavnsbinde folk. Altså, jeg må gøre den tidligere transportminister opmærksom på, at der findes endog ganske righoldige eksempler på, at man rundtomkring i fædrelandet har bygget motorvej, uden at der har været en forudgående 50-års reservation af arealerne. Der går man ud og køber. Nogle gange eksproprierer man eller finder på anden måde vej, sådan at man kan udbygge motorvejsarealerne. Men det her med at stavnsbinde i 50 år – jeg ved ikke, hvor længe hr. Ole Birk Olesen forestiller sig det yderligere skal foregå – er noget ganske unikt, og det vil vi selvfølgelig ikke stå på mål for.

Spørgeren.

Det interessante ved det, at arealreservationen har ligget der i næsten 50 år, er jo, at de mennesker, som bor der i dag, i meget stort omfang har købt stedet, deres bolig, velvidende, at der var en arealreservation. Det vil sige, at de har købt det af nogle mennesker, som altså ikke var stavnsbundne.

Jeg skal høre, om Dansk Folkeparti synes, det ville være bedre med noget andet. Man kan bygge en motorvejskorridor i arealreservationen til Ring 5, men ville noget andet være bedre? For her er det trods alt sådan, at folk ved, at den måske kommer på et tidspunkt. Eller skal man gøre det et helt andet sted, hvor folk ikke har nogen forventning om, at der skal komme en motorvej?

Ordføreren.

Jeg er helt opmærksom på det første forhold, ordføreren nævner, med, at der selvfølgelig kan være folk, der har købt, efter arealreservationen er trådt i kraft. Men vi synes, at de ændringer i administrationen, som nu kan konstateres, alligevel berettiger til, at man siger, at nok må være nok.

I forhold til sådan et pludseligt motorvejsanlæg, så har jeg ingen erindring om det. Altså, jeg har aldrig nogen sinde hørt om folk, der er vågnet op en morgen, og pludselig er der bygget en motorvej. Jeg har indtryk af, at det er et ganske langstrakt projekt. Jeg er født i Frederikssund, og der har vi nu ventet på en motorvej i mere end 10 år. Så jeg kan forsikre hr. Ole Birk Olesen om, at en motorvej ikke er noget, der bare lige dukker op om morgenen.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo, at der bliver ridset nogle glimrende argumenter op i debatten her for, at vi skulle ophæve de her arealreservationer. Der er flere forskellige dimensioner af problematikken. Nogle snakker meget om uvisheden for de borgere, som bor inden for den her arealreservation, nogle snakker om naturhensynet, og andre snakker om løsningen på trængselsproblematikken og om, hvordan vi egentlig skal gøre det her.

SF kan såmænd tilslutte sig alle argumenterne, men i betragtning af hvad klokken er blevet, vil jeg løfte mig op i et lidt mere overordnet perspektiv. Det er, at transportministeren jo – af vanvare måske, det ved jeg ikke – i sommer er kommet til at udtale, at han gerne vil være en grøn transportminister, og det er vi jo meget glade for i SF, faktisk utrolig glade for, og det ser vi frem til bliver eksekveret. Men jeg vil så også lige understrege, at hvis man er en grøn transportminister, uagtet at man har ansvar for at få mobiliteten og transporten som helhed til at fungere i Danmark, herunder bilkørsel – personbilkørsel, godstransport via lastbiler og motorveje såmænd – jamen så har man også et ansvar, hvilket vi også hørte Enhedslisten ridse op står i forståelsespapiret, for, at det, der bliver prioriteret, er kollektiv transport og cyklisme. Det er i hvert fald det, som vi sammen har skrevet under på.

Så synes jeg jo, at der efterhånden er et rimelig godt forskningsmæssigt belæg for at sige, at så længe vi ikke har en grøn bilpark, er en motorvej ikke et grønt transportprojekt. Der kan være alle mulige gode grunde til at bygge en motorvej, men den er ikke grøn, om vi så bygger den af genbrugsplast, er den ikke grøn, og jeg håber, at ministeren skriver sig det bag øret, og hvis ikke han gør det, skal jeg nok komme ned og gøre det for ham lige om et øjeblik. Så hvis det er med det perspektiv, at transportministeren vil være grøn, synes jeg, at han skal overveje, og det hører jeg også lidt at han gør, når han forholder sig til det her beslutningsforslag, at ophæve de arealreservationer, som er i den her transportkorridor – ikke kun af hensyn til de borgere, som lever med en uvished lige nu, ikke kun af hensyn til, at vi i SF i hvert fald føler os overbevist om, at man ikke løser en kommende utvivlsomt alvorlig trængselsproblematik i Københavnsområdet med endnu en motorvej, uanset om den hedder Ring 5 eller Ring 6, eller hvad den hedder, men også fordi hvis man er en grøn transportminister, skal milliarderne bruges på noget andet.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

I den aftale, der var mellem de blå partier i sidste valgperiode, lå ønsket om at investere i en Ring 5-motorvej på den anden side af 2025, faktisk i 2026, og det vil sige, at byggeriet ville være færdiggjort efter 2030. Kan SF oplyse, hvor mange benzin- og dieselbiler SF ønsker der skal sælges efter 2030 i Danmark? Er der tale om, at halvdelen af bilerne, der sælges efter 2030, efter SF's opfattelse skal have lov til at være benzin- og dieselbiler, eller ønsker SF, at der ikke skal sælges en eneste benzin- og dieselbil efter 2030?

Ordføreren.

Hvor er jeg glad for, at hr. Ole Birk Olesen spørger, for svaret er indlysende. I SF ønsker vi ikke, at der skal sælges en eneste diesel- eller benzinbil på det her tidspunkt. Det bringer mig så frem til, at det jo desværre ikke er noget, som vi har vedtaget skal ske endnu. Jeg har noteret mig, at transportministeren for ganske få dage siden meldte ud, at han synes, at stop for benzin- og dieselbiler er en glimrende idé, og det er vi jo glade for. Men det er altså ikke noget, som vi har vedtaget endnu, og dermed er der jo lidt mangel på initiativer til at omstille bilparken til noget, der tilnærmelsesvis ville kunne gøre en motorvej grøn.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg kan oplyse, at hvis den teknologiske udvikling for grønne biler fortsætter på den her måde, vil det også være Liberal Alliances opfattelse, at vi ikke behøver at købe og sælge benzin- og dieselbiler efter 2030. Så det tror jeg der kan skabes bred enighed om her i Folketinget, og jeg tror også, det er Venstres synspunkt.

Så mit spørgsmål lyder egentlig: Den der påstand om, at vi ikke kan udvide veje, som åbner på den anden side af 2030, fordi det ikke vil være grønt, er vel ikke rigtig, i hvert fald ikke hvis man gennemfører SF's politik, og heller ikke hvis man gennemfører den politik, som et bredt flertal i Folketinget går ind for? Der er en vej, som åbner efter 2030, faktisk et rigtig godt, grønt transporttilbud.

Ordføreren.

Det er jo et glimrende perspektiv, som ordføreren for Liberal Alliance ridser op her, og hvor kunne det være dejligt, hvis det forholdt sig sådan, men det gør det jo som sagt ikke endnu. Det er ikke en realitet endnu, at vi kan se frem til en langt grønnere bilpark, for det kræver i SF's optik, at man omlægger elbilsafgifterne, og vi venter spændt på, hvad Eldrup kommer med lige om lidt. Det kræver også, at vi laver roadpricing, og det kræver, at vi kigger lidt til Norge i omstillingen af deres elbilpark, men der er vi jo ikke endnu.

Så det ville være dejligt, hvis det forholdt sig sådan, som hr. Ole Birk Olesen antyder, men det gør det ikke, og i SF vil vi hellere forholde os til realiteterne i den kommende infrastrukturplan, end vi vil forholde os til det ønskede scenarie.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Henning Hyllested. Velkommen.

Tak for det. Som en af forslagsstillerne kommer det jo ikke bag på nogen, at vi faktisk stemmer for beslutningsforslaget. Så er det slået fast. Og det gør vi jo, fordi vi ikke anser det for at være fornuftigt at bygge flere motorveje.

Arealreservationen i Ring 5 er beregnet på, at der skal bygges en motorvej. Hvornår det så skal være, er der jo så stor usikkerhed om. Foreløbig har det taget knap 50 år at udnytte, om jeg så må sige, optionen, og hvad går der mere – 10, 20 eller 30 år? Det er ikke rimeligt over for de folk, som oplever restriktioner og begrænsninger i deres muligheder for at bygge til, og hvad de ellers vil, og for kommunernes muligheder for at udnytte de pågældende arealer.

Flere motorveje er ikke svaret på trængslen, men det ved vi jo der er kraftig uenighed om herinde i Tinget. Efter vores mening skal man jo i stedet dæmpe biltrafikken, men det kræver selvfølgelig, at man samtidig sørger for, at der er et ordentligt alternativ til biltrafikken – og det er jo kollektiv trafik – altså at der er et ordentligt kollektivt trafikalternativ. Det er selvfølgelig også, fordi kollektiv trafik har den indlysende fordel, at den flytter rigtig, rigtig mange mennesker på meget mere plads og med brug af meget mindre energi. Så det er vigtigt, at vi sørger for, at der er et ordentligt kollektivt alternativ.

De sidste 3, 4, 5 årtier har man jo satset omvendt i det her samfund, i det her land. Der har man satset på bilisme, man har satset på asfalt, man har satset på udbygning af vejnettet, herunder ikke mindst udbygning af motorvejsnettet, så Danmark i dag er et af de EU-lande, som har flest kilometer motorvej pr. indbygger.

Samtidig har man jo så – og det vil åbenbare sig her om ganske kort tid, når vi får det såkaldte serviceeftersyn af jernbanen – underprioriteret og underfinansieret den kollektive trafik, ikke mindst den kollektive jernbanetrafik. Så har man jo selvfølgelig fået den situation, man har i dag, med en voldsom overbelastning – det er jo en kendsgerning – mange steder af vejnettet med biler. Man har samtidig boostet den udvikling her de sidste 2-3 år ved at gøre bilerne markant billigere.

Vi synes jo, ikke mindst af hensyn til borgerne, som bor ved den her arealreservation, at man simpelt hen bør ophæve den, så der er klarhed for borgere og kommuner til at gå i gang med at bruge det her areal til, hvad det måtte være. Vi synes, at man i høj grad skal bruge det til rekreative formål, til naturformål, for vi mangler i den grad natur, ikke mindst vild natur her i landet, og det kunne man jo så bruge arealerne til, når de nu alligevel ligger der.

Jeg hørte godt, at transportministeren bl.a. sagde, at det også skal bruges til andre infrastrukturanlæg. Det kunne være energi osv. osv. og endog supercykelstier, som vi har en stor, stor sympati for. Men det kræver nok ikke en arealreservation, der er 1 km i bredden, at få plads til en supercykelsti i det pågældende område – det ville ellers være en glimrende idé.

Vi synes heller ikke, at man tager hensyn til den diskussion, som har vokset sig større og større de sidste 3, 4, 5 år, omkring trafikstøj, altså hvor generende det er, og at rigtig mange borgere i det her land følger sig generet af det. Det problem vil man jo selvfølgelig kun forstærke, hvis man udbygger motorvejsnettet og begynder at genere et yderligere antal borgere ved det.

Så anser vi i øvrigt hele Ring 5-korridoren for på en eller anden måde også at være en transitforbindelse med henblik på Femern. Det er nok et lidt overset problem, og det kan jeg ikke se nogen grund til at vi her i landet skulle ofre særlig mange penge på. Derfor vil jeg også gøre opmærksom på, som jeg har gjort i nogle af mine spørgsmål, at det jo også er sjovt, at det egentlig ikke har været prioriteret. Man har haft den her arealreservation, men det har jo egentlig ikke været prioriteret at bygge en motorvej. Det er jo egentlig først med den tidligere regering og Dansk Folkepartis forslag fra før valget sammen med Socialdemokraternes plan, at det fremgår, at det kunne være en mulighed.

Så nej, vi mener ikke, at der er brug for at opretholde arealreservationen. Vi vil vende os kraftigt imod, at der her bliver bygget en motorvej. Vi synes, at arealet kan bruges til mange andre fornuftige formål.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er jo velkendt, at Enhedslisten er imod at bygge nye motorveje og at udvide eksisterende motorveje. Men det er nok ikke det, der kommer til at ske, hvis man dropper en ny motorvej i Ring 5. Det, der er på tale hos nogle, er, om man så eventuelt kunne lægge en ny ringforbindelse omkring København et andet sted end i Ring 5-korridoren. Hvis vi lige forholder os til den virkelighed – ikke den virkelighed, at der ikke kommer nogen udvidelse af ringkapaciteten omkring København, men at den nok kommer, og at spørgsmålet er, hvor den skal ligge – mener Enhedslisten så virkelig, at det er bedre at lægge den nye motorvej et sted, hvor folk havde en forventning om at der ikke ville komme en motorvej, fordi der ikke var en arealreservation, end at lægge den dér, hvor folk, da de købte huset, var vel vidende om, at der var en arealreservation til en motorvej?

Værsgo.

Nej, det synes vi bestemt ikke. Jeg ved ikke, hvad det er for en virkelighed, Ole Birk Olesen befinder sig i – jo, det er den virkelighed, der hedder fortsat udbygning med veje og bilisme. Vi vil en anden virkelighed i Enhedslisten, og det er, som ordføreren, hr. Ole Birk Olesen, også siger, velkendt, at Enhedslisten slet ikke vil udbygge med nye motorveje, så der skal ikke bygges nogen nye ringforbindelser af motorveje. Vi vil hellere udbygge med den kollektive trafik. Vi har taget hul på det med letbanen i Ring 3. Det er ikke nok – vi er helt med på, at det ikke er nok – der skal en massiv investering til i kollektiv trafik ikke mindst i hovedstadsområdet på kryds og tværs. Vi har foreslået et omfattende net af letbaner i hele hovedstadsområdet som et af midlerne.

Men det er klart nok, at der skal investeres massivt i modsætning til det, der er foregået, som jeg sagde, i 3, 4, 5 årtier, hvis vi skal løse trængselsproblemerne på en effektiv måde. Det gør vi ikke ved en fortsat udbygning af vejnettet, for derved genererer vi også flere biler.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er bare, fordi hr. Henning Hyllested siger, at vi af hensyn til borgerne i Ring 5-korridoren bør droppe planerne om en motorvej der. Der er det jo bare sådan, at medmindre Enhedslisten og Alternativet får et flertal i et kommende Folketing, må vi nok gå ud fra, at motorvejskapaciteten rundt omkring København vil blive udbygget. Så er spørgsmålet bare: Hvor skal den udbygges? Og der mener Enhedslisten simpelt hen, at det er bedre at bygge et sted, hvor folk ikke havde en forventning om, at der ville komme en motorvej, end at bygge der, hvor de i god tid er blevet advaret om, at hvis man køber et hus her, vil der nok på et tidspunkt komme en motorvej.

Ordføreren.

Ja, godt forsøgt, hr. Ole Birk Olesen. Jeg anerkender ikke præmissen. Jeg anerkender simpelt hen ikke præmissen. Og det bliver ikke Enhedslisten, der kommer til at sige: Så skal den ligge et andet sted. Logikken tilsiger selvfølgelig, at det da ikke er særlig fornuftigt. Men det bliver ikke Enhedslisten, der på nogen måde kommer til at foreslå, at den så bare skal ligge et andet sted og genere nogle andre borgere. Nej, vi skal slet ikke have den. Vi skal investere, som jeg sagde, i den kollektive trafik. Det er den kollektive trafik, der skal tage over i forhold til trængslen. Hvis vi ikke lader den gøre det, løser vi ikke problemet. Vi genererer bare flere og flere biler, når der kommer flere og flere veje og flere og flere motorveje.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak. Igen er tidspunktet jo relativt fremskredet. Det er jo således, at vi indgik en aftale på trafikområdet tilbage i marts måned. Den har vi fra Det Konservative Folkepartis side ikke tænkt os at løbe fra. Siden hen har vi dog været med til at igangsætte muligheden for at se på Ring 5½ og Motorring 6 og andre alternative løsninger, bl.a. en undersøgelse af en udvidelse med Ringsted-Roskilde-passagen. Og svarene på de spørgsmål ligger jo de her 2 år ud i fremtiden, og før det kan vi ikke tage stilling til en eventuel ophævelse af en arealreservation i den sydlige Ring 5-transportkorridor. Vi afventer altså undersøgelsen og kan som parti på nuværende tidspunkt ikke tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, som lige nåede at komme, og den er fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Jeg bliver jo nødt til at spørge, fordi vi kæmpede så mange sammen før et valg om, at vi ville have de her arealreservationer væk, og at vi ikke ville have en motorvej, fordi vi er nogle borgere, der er valgt i det område. Konservative var også med i den mafia, som sagde: Nu skal vi kæmpe. Det drejer sig jo om fru Brigitte Klintskov Jerkel, som også var med, og som sagde, at Konservative selvfølgelig også ville arbejde imod. Så jeg vil høre, om det bare var valgpropaganda.

Ordføreren.

I hvert fald kan man jo sige det sådan, at vi som parti har en officiel holdning om, at vi vil bakke op om den aftale, vi lavede om trafikforliget tilbage i marts. En enkelt lokal ordfører har jo lov til at gå ud at sætte spørgsmålstegn ved det i sit lokalområde.

Jeg vil sige, at fru Brigitte Klintskov Jerkel har været meget, meget aktiv siden hen, også over for mig, og sat mig i forbindelse med bl.a. bevægelsen mod Motorring 5, som er til stede her i salen. Vi har haft nogle rigtig, rigtig gode debatter, hvor vi jo også er inde at diskutere andre løsninger som f.eks. kæmpe parkeringspladser, BRT-busser, som man rent faktisk kan arbejde i. Så hun har gjort et rigtig, rigtig fint stykke arbejde, men vores officielle holdning er altså stadig væk, at vi vil se resultatet af den her undersøgelse, før vi tager stilling til noget som helst.

Fru Liselott Blixt.

Da jeg tidligere spurgte Venstres ordfører, var det, fordi det var en kandidat, der ikke var i Folketinget. Nu var fru Brigitte Klintskov Jerkel jo en del af Folketinget på det tidspunkt, og jeg står her med en artikel, hvor der står: Nej tak til Ring 5 gennem Greve og Solrød. Bertel Haarder og jeg står skulder ved skulder i kampen.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender og er da glad for, at Bertel Haarder har stået skulder ved skulder med De Konservatives medlem af partiet nede i området. Vores officielle holdning er, at vi vil se resultatet af de her undersøgelser, før vi går ud og melder noget som helt andet ud, og synes i øvrigt, at det er væsentligt, at vi holder fast i de aftaler, der er indgået. Det kunne alle partier lære noget af.

Der er opstået et ønske om en kort bemærkning fra en lang række af medlemmerne. (Niels Flemming Hansen (KF): Nå, dejligt!). Den næste korte bemærkning kommer fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Nu blev jeg lige foranlediget af den tidligere spørger til at spørge om noget i forhold til det citat, for det læste jeg også. Det er jo sådan lidt påfaldende, at det er, som om nogle partier i en valgkamp ligesom stritter i alle retninger. Og nu fandt jeg så et konkret citat af fru Brigitte Klintskov Jerkel, som ud over at sige, at hun stod skulder ved skulder med Venstres hr. Bertel Haarder, som så åbenbart også – ligesom hr. Morten Dahlin – siger ét i en valgkamp og så efterfølgende gør noget andet, i et citat til TV 2/Lorry siger:

»Står det til mig, så skal den sydlige Ring 5 helt sløjfes. Der er i forvejen rigelig trafik i Greve og Solrød området, hvor jeg selv kommer fra. Køge Bugt motorvejen er belastet af meget trafik, men der skal findes andre løsninger end en sydlig Ring 5.«

Det siger fru Brigitte Klintskov Jerkel i sit svar til TV 2/Lorry. Er det her er et eksempel på, at Det Konservative Folkeparti også på det her område siger ét, men gør noget andet?

Ordføreren.

Nu er det jo således, at det, fru Brigitte Klintskov Jerkel udtaler i den her sag, netop er: Står det til mig. Det gjorde det så ikke. Og derudover kan jeg så sige til fru Mette Thiesen, at vi jo netop undersøger andre muligheder, som også er det, hun refererer til i den artikel. Så jeg synes, fru Mette Thiesen skulle læse, hvad hun selv siger, inden fru Mette Thiesen stiller spørgsmål.

Fru Mette Thiesen.

Jeg kan så konstatere, at det her er endnu et eksempel på, at man siger ét i en valgkamp og gør noget andet. Og det var bare rart for mig lige at få bekræftet. Tak.

Ordføreren.

Godt.

Således er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. (Niels Flemming Hansen (KF): Således opløftet). Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Alternativet. Det er fru Susanne Zimmer. Velkommen.

Tak for det. I Alternativet prioriterer vi altid naturen over trafik – i hvert fald når der er flere trafikmuligheder. Vi har brug for mere biodiversitet – den er i tilbagegang – og vi ved, biodiversiteten har brug for mere plads. Og kommunerne er selvfølgelig mere motiverede til at gøre noget for naturen og biodiversiteten, hvis de ved, at de har et naturområde i mange år frem. Derfor ønsker vi selvfølgelig at få ophævet den her reservation – også på grund af støjgener. Vi ved, at folk dør på grund af støjbelastninger. Og jo højere fart der er – som der vil være ved en motorvej – jo mere støj og jo ringere sundhed og livskvalitet er der.

Vi ved også, at bilsalget på nuværende tidspunkt stiger, men der er undersøgelser, der viser, at det over tid falder. Og allerede nu er der et internationalt firma, der hedder Statista Research Department, som har lavet undersøgelser, der viser, at på internationalt plan er bilmængden faldende. Og sammenholder man det med, at vi ved, at selvkørende biler er på vej frem, og at vi allerede her i Danmark kan give tilladelse til forsøg med selvkørende biler, så er det også naturligt, at der på ikke så lang sigt vil komme flere selvkørende biler, hvilket vil betyde, at der er større mulighed for samkørsel, fordi man kan bestille bilen til at komme og hente en; så vi får flere af den slags biler. Og derfor er der faktisk også kloge folk, der mener, at vores bilbestand er halveret i 2030 – og det er jo en fantastisk ting.

Set i det lys er det selvfølgelig ikke særlig visionsrigt at tænke på at lave flere motorveje. Derfor synes vi jo, at vi skal se at få det her areal frigjort til borgere og til kommunen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg kan oplyse, at der i sidste valgperiode blev nedsat et ekspertudvalg af den daværende transportminister – og det bestod af de fremmeste eksperter i Danmark. De blev bedt om at svare på, hvordan trafikudviklingen mon ville være som følge af automatiseringen af biler, når den kommer. Og deres svar var: Ja, der er godt nok nogle ting, der trækker i retning af, at sådan nogle biler kan transportere flere mennesker, fordi de kører tættere og også kan samle flere op på vejen, men på den anden side vil de også være så populære, fordi de selv kan køre – altså fordi man ikke behøver et kørekort, fordi man kan være fuld, eller fordi man kan sidde og se en film. Al den popularitet vil gøre, at vi samlet set vil se en forøgelse af bilmassen i Danmark i fremtiden. Det vil så ganske vist være grønne biler, og de vil være selvkørende, men der vil stadig være flere biler, og de vil fylde mere. Får det så Alternativet til at sige, at vi så også har brug for flere veje?

Ordføreren.

Nej, for jeg tror ikke på, at det vil give flere biler. Jeg tror på, der vil blive færre biler, og der vil blive mere samkørsel. Og jeg tror på, at vores kollektive system vil udvikle sig på en måde, som vi overhovedet ikke kan forestille os på nuværende tidspunkt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Kan vi ikke bare konkludere, at Alternativet ikke synes om veje, og derfor har Alternativet valgt at lytte til de eksperter, som siger, at vi ikke har brug for veje?

Ordføreren.

Vi har brug for veje, men vi har ikke brug for særlig mange flere veje; vi har brug for at vedligeholde vores veje.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

Som det tidligere er blevet sagt her i salen, kan Ring 5-transportkorridoren snart fejre 50-årsfødselsdag, og i de år har arealreservationen medført begrænsninger for borgerne i det berørte område, både i nord og i syd. Det har gjort det svært for grundejerne, de er nærmest blevet stavnsbundet, og det er rigtig uhensigtsmæssigt.

Derfor vil vi i Nye Borgerlige ophæve arealreservationerne til Ring 5, for så vidt angår både den nordlige og den sydlige del. Det er helt rimeligt, at der kommer en afklaring for de borgere, der i dag på urimelig vis er påvirket af arealreservationerne. Vi ønsker en hurtig og kontinuerlig udbygning af det danske vejnet, men det skal ikke være i form af Ring 5, da det næsten udelukkende vil gavne transporten mellem Sverige og Tyskland. Vi mener ikke, at den danske natur skal agere omfartsvej for gennemkørende lastvognstrafik, der alligevel i dag for en stor dels vedkommende klares mere miljøvenligt med færge mellem Sverige og Tyskland. Vi skal passe på vores natur. Det er en del af vores kulturarv, og den skal vi selvfølgelig værne om. Og derfor skal Ring 5-arealreservationerne også droppes.

I løbet af de kommende måneder skal Folketinget stemme om det her, og det er vores håb, at et flertal af de andre partier vil støtte os i Nye Borgerlige i vores kamp for at få droppet både den nordlige og den sydlige del af Ring 5. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Når nu pendlere, som rejser fra Køge til København, fra Næstved til København, fra Ringsted til København, fra Slagelse til København osv. hver eneste dag ind og hver eneste dag hjem på alle hverdage for at arbejde og gøre andre ting, sidder i en voldsom, kritisk trængsel i 2030 – den bliver jo værre og værre, og i 2030 er der tale om kritisk trængsel – vil jeg gerne høre, hvad Nye Borgerlige så har igangsat for at hindre, at det kommer til at ske. Altså, hvad er Nye Borgerliges idé om, hvordan man skal forhindre denne kritiske trængsel, hvis ikke der må bygges ny ringkapacitet i form af en Ring 5-motorvej?

Ordføreren.

Jamen jeg vil starte med at sige tusind tak til den tidligere transportminister for det her spørgsmål. Altså, som jeg meget tydeligt sagde i min ordførertale, er vi bestemt ikke imod nye veje, men det her handler jo sådan set også om en ordentlig måde at gøre det på. De arealreservationer har ligget der i ekstremt mange år, hvilket en tidligere ordfører sådan set også var inde på, og til det her med, at der lige pludselig kommer en motorvej – jeg bor selv i Hillerød – kan jeg garantere ordføreren for, at det altså heller ikke kommer til at ske over night, som der blev nævnt tidligere.

Det her handler sådan set om, at vi skal have ophævet de her reservationer, og så kan man kigge på, hvordan man bedst muligt løser den her trængsel, men det mener vi sådan set ikke er det, Ring 5 kommer til at gøre.

Hr. Ole Birk Olesen.

Alle undersøgelser peger godt nok på, at Ring 5 er den bedste beliggenhed for ny ringkapacitet omkring København, men jeg kan forstå, at Nye Borgerlige ved bedre. Og så er mit spørgsmål: Hvor skal der bygges ekstra vejkapacitet for at forhindre den kritiske trængsel, der vil være i 2030, hvis man ikke anlægger en Ring 5-motorvej? Hvad mener Nye Borgerlige: Hvor er det på Sjælland og rundt om København, at der skal anlægges ny vej, når det ikke må ske som en Ring 5?

Ordføreren.

Jamen altså, der er nogle konkrete ting; der er eksempelvis, som der også blev talt om tidligere, selvfølgelig noget Frederikssundmotorvej og noget Hillerødmotorvej, som skal bygges ud osv. Men det her handler jo sådan set om, at man skal ophæve nogle arealreservationer, der har ligget i næsten 50 år. Dem kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Og ordføreren ved lige så godt som jeg, at i Nye Borgerlige går vi meget op i, at vi gerne vil have flere veje, at vi gerne vil have udbygget vejkapaciteten. Vi vil gerne sikre, at danske bilister kan komme sikkert frem. Vi vil i øvrigt også fjerne registreringsafgiften og gøre flere andre ting, der gør det nemmere at være bilejer.

Det her er et gammelt forslag, som gik ud på, at man skulle lette trafikken mellem Sverige og Tyskland, sådan at Sjælland skulle agere omfartsvej. Det synes vi selvfølgelig ikke er i orden, og derfor skal de arealreservationer ophæves.

Den næste korte bemærkning er til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Når vi nu f.eks. har en HH-forbindelse, som både dansk og svensk erhvervsliv faktisk er villige til at finansiere selv for at få transport ned igennem Danmark og ned til Femern, så kunne man jo godt forestille sig – uagtet om man laver en Motorring 5 eller man ikke gør – at bilerne vil komme ind på de danske veje. Forstår ordføreren ikke, at det vil genere de trafikanter, som vi i forvejen har på de danske veje, hvis vi ikke udbygger?

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg faktisk utrolig glad for at ordføreren stiller, og jeg ved ikke helt, om ordføreren har clearet det med sin folketingskandidat valgt i Nordsjællands Storkreds. Men jeg har næsten lyst til at stille et omvendt spørgsmål, nemlig om ordføreren virkelig mener, at det er Danmarks ansvar at poste penge i en vej, som svenskerne så kan benytte. Det undrer mig meget, at man mener det i Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at det er mit job at stille spørgsmål og ikke ordførerens. Men det, man kan spørge sig selv om, er bare, om det, hvis vi får mere tung lastvognstrafik ind på de danske veje, så ikke vil øge trafikmængden på de danske veje og dermed genere endnu mere, også de bilister, der kører der i dag.

Ordføreren.

Jeg er sådan set heller ikke positiv over for den HH-forbindelse. Jeg synes ikke, at der skal være flere forbindelser til Sverige, for at være fuldstændig ærlig. Men det her er en meget, meget underlig problematik, og jeg kan i hvert fald klart og tydeligt sige, at vi i Nye Borgerlige ikke går ind for, at danske skatteborgere skal betale for, at svenskerne kan køre tung godstransport ned igennem skønne naturområder i både Nordsjælland og på Sjælland generelt og tilbage til Sverige. Det er ikke vores politik, og det kommer aldrig nogen sinde til at være det, og det undrer mig meget, at det er Det Konservative Folkepartis politik.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Transportpolitikken er jo simpelt hen så fysisk og virkelig, at politikere nogle gange kommer til kort, hvis de ligesom ikke vil svare på de fysiske spørgsmål, som er ude i den virkelige verden.

Det har vi kunnet se her i dag fra Folketingets talerstol, hvor folk er gået op og har sagt, at de under ingen omstændigheder vil have en ny vejkapacitet i Ring 5-korridoren, og hvor de, når de så er blevet spurgt af mig, hvordan vi skal forhindre den kritiske trængsel, som vil komme i 2030 – altså, hvorhenne vi skal bygge for at forhindre den kritiske trængsel i 2030 – så har svaret udenom. Det er jo ærgerligt i politik, når man ikke kan svare på konkrete spørgsmål, fordi det ærinde, man er ude i, ikke er at løse samfundets problemer – reelle problemer, som vil være der, hvis man ikke gør noget – men ens ærinde bare er at markedsføre sig over for nogle vælgere og sige, at man ikke vil det her, som nogle vælgere synes er negativt, uden at pege på, hvad man så vil gøre for at løse problemerne.

For problemerne forsvinder ikke, ved at man holder hænderne for ørerne og øjnene. Det gør de bare ikke, de vil være der – trængselsproblemerne vil være der. Hvis vi kigger på de trængselskort, som vi har i dag, og de trængselskort, som vil komme i 2030, med den forventede udvikling i trafikken, kan vi se, at hele Køge Bugt Motorvejen vil være rød, og det samme vil Motorring 3 og store dele af Ring 4 være. Det vil være røde strækninger, hvilket betyder, at der er kritisk trængsel, og det betyder, at folk i fru Liselott Blixts valgkreds i Køge vil have store problemer med at komme på arbejde inde i København om morgenen og store problemer med at komme hjem om eftermiddagen, hvis man ikke gør noget. Og det betyder, at radikale vælgere der, hvor fru Zenia Stampe stiller op, vil have store problemer med at komme ind til deres arbejde om morgenen og komme hjem om eftermiddagen, hvis ikke der gøres noget.

Det vil sige, at man, hvis man som politiker i den situation bare siger, at man ikke vil gøre noget, så er ansvarlig for, at ens vælgere ikke kan komme til og fra arbejde, og at de sidder der i køen og spilder store dele af deres tid på at sidde i kø. Ring 5 er et muligt svar på at løse nogle af de udfordringer. Ring 5 gør det, at den aflaster trafikken på Køge Bugt Motorvejen med ca. 10 pct. – det viser analysen fra ministeriet – og den aflaster også den trængsel, der vil være på Motorring 3 og Ring 4, og som også bliver virkelig slem. Så derfor giver en kommende sydlig Ring 5, som er det, vi taler om nu, altså en mulighed for at afhjælpe de problemer, der vil være.

Den her løsning med at stå på talerstolen og sige, at det vil man bare ikke, uden at give et svar på, hvad man så vil til gavn for ens vælgere, kan det godt være virker over for nogle vælgere. Man kan jo som bekendt narre nogle vælgere noget af tiden, men man kan ikke narre alle vælgere hele tiden, selv om man forsøger, og selv om man sikkert kan få nogle stemmer på det, kan man ikke narre alle vælgere hele tiden.

Hvis fru Liselott Blixt eller fru Zenia Stampe sidder i Folketinget i 2030 eller bare stadig væk er en del af Danmark, og de har forhindret, at man har løst trængselsproblemerne i 2030, så vil der da – forhåbentlig – komme nogle hen til dem og spørge: Hvorfor sørgede I ikke for at løse de her problemer? Nu sidder vi i kø i 1½ time hver dag for at komme fra Køge og ind til København – eller 1 time hver dag, afhængigt af hvor kritisk den er – og det var jer, der forhindrede, at der blev skabt en løsning på det her. Vi havde valgt jer, fru Liselott Blixt og fru Zenia Stampe, til at løse vores problemer, men I gjorde det modsatte, I bildte os ind, at problemerne kunne løses, selv om man ikke udvidede motorvejskapaciteten rundt om København. Fy skamme, hvordan kunne I dog gøre det? vil vælgerne til den tid sige til fru Liselott Blixt og til fru Zenia Stampe. I vidste jo bedre, gjorde I ikke? Vidste I ikke, at der ville komme trængsel i 2030, hvis man ikke gjorde noget?

Så vil det formentlig være nødvendigt for fru Liselott Blixt og fru Zenia Stampe at sige: Jo, det vidste vi sådan set godt, men vi troede, der var stemmer i at sige det andet. Og det er ærgerligt, at man har den tilgang til politik. Det synes jeg virkelig.

Så derfor kan vi selvfølgelig ikke stemme for det her beslutningsforslag, som er renlivet populisme, og det er man vant fra Dansk Folkepartis side, og i transportpolitik er man også vant til det fra Det Radikale Venstres side.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Nu er det jo sjældent, man spørger den modsatte vej, men jeg undrer mig over, at en tidligere trafikminister så ikke gjorde noget ved nogle af de ting, man faktisk kunne have gjort allerede dengang.

Jeg kører fra Greve Kommune hver eneste dag, nogle gange tre gange om dagen, for at komme ind til hovedstaden for at løse nogle af de arbejdsmæssige opgaver, jeg har. Jeg ved, hvornår der er trængsel. Men jeg ved sørme også, hvornår der ikke er trængsel, for så tager det 20 minutter. Men vi har i Danmark et eller andet med, at vi alle sammen skal møde på samme tidspunkt, og vi skal alle sammen hjem på samme tidspunkt. Undgår man de tidspunkter, er der ikke trængsel. Men skal jeg med S-toget, kan jeg måske ikke finde en plads at sidde ned.

Så kunne en tidligere trafikminister måske ikke have kigget på, hvad man kan gøre med offentlig transport? Hvordan kan man sikre, at der er togvogne nok, parkeringspladser nok – at der er noget, hvor man kører sammen, frem for at vi alle sammen skal sidde én i hver vores bil? For det er da tåbeligt, og det er noget, en tidligere trafikminister kunne have taget fat i. Hvorfor har man ikke gjort det, og kigger man slet ikke på det fra Liberal Alliances side?

Ordføreren.

Jo. Hvis vi kunne undgå at bruge mange milliarder på at bygge ny vej med løsningsforslag, der var billigere og bedre, så havde vi gjort det, så havde vi foreslået det. Det gælder alle transportministre, tror jeg, uden undtagelse, at det ville de have gjort, hvis det kunne lade sig gøre. Men det er ikke sådan, at der findes sådan nogle fikse løsninger, som man bare kan fyre af i en Folketingssal. Fru Liselott Blixt kan jo snakke med sit partis transportordfører, som heller ikke har de fikse løsninger, for de findes ikke. De findes simpelt hen ikke.

Men det er jo ofte sådan, at det med at være mandagstræner er meget populært. Altså, man holder med et fodboldhold, og om mandagen siger man så, at hvis bare træneren havde gjort sådan og sådan, var det nok gået. Men hvis man havde vidst noget om fodbold, ville man vide, at det, man foreslog, ikke kunne lade sig gøre. Sådan gælder det også i transportpolitikken, at viden ofte hindrer, at man kommer med de her fikse løsninger.

Fru Liselott Blixt.

Det kommer an på, hvad man vil bruge viden til. Liberal Alliance vil bare tjene flere og flere penge, gøre rigtig meget for erhvervslivet, have flere til at flytte ind i hovedstaden, have flere virksomheder i hovedstaden. Dansk Folkeparti vil gerne have et Danmark i balance. Så lad os nu – i stedet for at have alle dem, der kører herind – rykke nogle af virksomhederne den anden vej, så vi får mennesker ud i de byer, der bliver affolket. Lad os i stedet for at blive ved med at skulle plastre landet til med nye veje og nye virksomheder til alle dem, der bare hver eneste dag skal op på arbejde og hele vejen hen og hente ungerne, når det er alt for sent, se på at bevare noget af det, vi faktisk har.

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig. Og jeg tror ikke, der er noget, der hindrer bosætning længere ude på Sjælland mere end det forhold, at det tager for lang tid at komme ind til København. Jo mere trængsel der er på Køge Bugt Motorvejen, jo mindre vil folk have lyst til at bo i Køge eller i Ringsted eller i Slagelse, fordi det tager alt for lang tid at komme til og fra arbejde. Værdien af at bo inde i København, købe en lille lejlighed inde i København i stedet for at bo i Ringsted stiger, jo mere trafik der er på Køge Bugt Motorvejen. Derfor – hvis man vil det, som fru Liselott Blixt siger – må man arbejde på at mindske trængslen på Køge Bugt Motorvejen, sådan at det kan lade sig gøre at bo ude på Sjælland og arbejde inde i København.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg anerkender, at den tidligere transportminister har låst sig meget, meget fast på det her. Det er selvfølgelig en holdning at have. Ordføreren står også og skyder løs osv. Der er bare noget, der undrer mig rigtig meget, for er det liberal politik at gå ind for, at man som stat stavnsbinder danske skatteydere igennem så mange år? For som jeg også nævnte i min tale, ved vi jo alle sammen godt – og nogle af os er også kede af det – at nogle af de meget, meget rentable vejprojekter burde være gennemført på nuværende tidspunkt, eksempelvis Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen osv. Man anerkender ordføreren ikke også, at transportpolitik traditionelt i Danmark er noget, som tager ekstremt mange år? Kan ordføreren ikke bare på det her punkt sige: Det er okay, jeg kan faktisk godt se, at arealreservationerne har eksisteret i helt vildt mange år nu; nu ophæver vi dem, og så kigger vi på en løsning?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke, at arealreservationen i Ring 5 har karakter af en stavnsbinding. Det, der eventuelt måtte føre til, at folk har svært ved at sælge deres huse – og det er det, det handler om, når vi taler om en stavnsbinding – er, når der begynder at komme realiteter i et projekt og man begynder at tale om, at nu skal der faktisk bygges; nu er der faktisk et politisk flertal, der taler om, at der skal bygges. Men det sker, uanset om der er en arealreservation eller ej. Det sker alle steder, hvor politiske flertal begynder at sige, at nu skal vi til at bygge.

Der har ikke været en stavnsbinding af de huse omkring arealreservationen på Ring 5. Det ses også af det forhold, at langt, langt størstedelen af dem, der i dag bor op ad de arealreservationer eller i arealreservationerne, jo er nogle, der har købt deres hus inden for de sidste 50 år. Det er jo ikke sådan, at alle de huse ejes af folk, som havde husene, dengang arealreservationen blev oprettet, og nu sidder der med et hus på 50. år, som de ikke kan komme af med på grund af arealreservationen. Man kan godt komme af med husene der. De mennesker, der bor der, er jo vidende om, at der er folk, der har lyst til at bo der, og har købt til trods for en arealreservation. Men planerne om faktisk at bygge kan alle steder – arealreservation eller ej – føre til, at folk har sværere ved at sælge.

Fru Mette Thiesen.

Nu blev jeg bare bekræftet i det, jeg egentlig spurgte om til at starte med. Det kommer meget bag på mig, men så har jeg også lært lidt om liberal politik i dag, vil jeg sige. Men anerkender ordføreren ikke, at det her, som en tidligere ordfører også sagde, er en tegning, der blev lavet på et danmarkskort for rigtig, rigtig mange år siden, og det faktisk var med henblik på, at man skulle sikre transport mellem Sverige og Tyskland? Det var ligesom det, der lå i den oprindelige plan. Og anerkender ordføreren ikke også, at det her faktisk vil påvirke og ødelægge rigtig mange små lokalsamfund og dejlige naturværdier i Danmark? Og jeg skal være ærlig og sige, at det i hvert fald er noget, der bekymrer mig.

Ordføreren.

Jeg har faktisk ikke læst op på, hvad der dengang for næsten 50 år siden var begrundelsen, men jeg kan konstatere, at der i dag ikke er nogen i den her debat, der har fundet bedre løsninger i forhold til at mindske trængslen på Køge Bugt-motorvejen, Motorring 3 og Ring 4 end at begynde anlægget af en sydlig Ring 5 og senere måske også længere nordpå. Der er ikke nogen, der her i debatten har sagt, at de har et bedre løsningsforslag til at hindre trængslen de steder end den Ring 5-plan, som ligger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Hr. Ole Birk Olesen konstaterer, at trængslen jo vil være der, og sådan er det. Der siger ordføreren, hr. Ole Birk Olesen, at Ring 5 så er et svar på det. Nu kan man altid diskutere, om trængsel i 2 timer om morgenen og 2 timer om eftermiddagen er en rimelig begrundelse for at bruge mange milliarder på at udbygge motorvejsnettet. Trængslen er jo kommet et sted fra. Den er jo kommet, fordi vi ikke har investeret bl.a. i kollektiv trafik. Vi har jo investeret i veje, hr. Ole Birk Olesen. Der er investeret enormt mange penge i veje; det har været prioriteret i mange årtier. Vi har samtidig gjort bilerne billige. Det har ikke mindst hr. Ole Birk Olesens parti været medvirkende til.

Men trængslen er jo bl.a. kommet, fordi vi ikke har investeret i det andet ben, som skal tage fra for trængslen, nemlig den kollektive trafik. Det har hr. Ole Birk Olesen jo været medvirkende til, både som transportminister og som en del af regeringen.

Ordføreren.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor hr. Henning Hyllested bliver ved med at sige det der. Hr. Henning Hyllested ved jo godt, at i den aftale fra 2009, som Enhedslisten ikke deltog i, det grønne transportforlig på 100 mia. kr., blev to tredjedele af pengene afsat til jernbanen. 66 mia. kr. ud af de 100 mia. kr. blev afsat til jernbanen, og den sidste tredjedel blev afsat til vejene. Så hvorfor er det, at hr. Henning Hyllested i en hvilken som helst debat et hvilket som helst sted altid siger, at man ikke bruger penge på den kollektive trafik i Danmark? Man bruger mange flere penge, og vedligeholdelsen af jernbanen, den løbende vedligeholdelse, er meget dyrere pr. kilometer, folk transporterer sig dér, end hvis de transporterer sig på vejene, og der er tilskud til den kollektive trafik, så folk ikke selv skal betale den fulde pris, hvorimod vejtrafikken er beskattet, så folk skal betale mere end det, det koster. Så hvorfor bliver hr. Henning Hyllested ved med at lade som om? Hr. Henning Hyllested ved da, at det, han siger, ikke er sandt.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg lader ikke som om. Det er faktisk en kendsgerning, hr. Ole Birk Olesen, at hvis man tager de sidste 25-30 år, er der investeret 245 mia. kr. i veje, og der er investeret 113 mia. kr. i jernbane. Og så kan det godt være, at man i 2009 bevilgede mange penge til den kollektive trafik, men ikke desto mindre har man jo opbygget – og det ved hr. Ole Birk Olesen udmærket godt – et kæmpe efterslæb på vedligehold af den danske jernbane, og det er noget, der nu fortsætter. Det vil fremgå af det serviceeftersyn, vi nu får, af jernbanen.

Ordføreren.

Jeg havde ikke så gamle tal som hr. Henning Hyllested, men de tal siger så, ifølge hr. Henning Hyllested, at man de seneste, var det 45 år har brugt dobbelt så mange kroner på at investere i veje som i kollektiv trafik eller i jernbanen. Altså, 90 pct. af trafikken i Danmark foregår på vejene. 10 pct. foregår på jernbanen. Så i forhold til hvor mange mennesker og hvor mange varer der bliver transporteret det ene og andet sted, er der tale om en kraftig overinvestering i jernbanen, når man investerer halvt så mange penge dér, som man ifølge hr. Henning Hyllesteds tal gør i vejene, og når der foregår ni gange så meget transport på vejene, som der gør på jernbanen. Det er jo helt indlysende.

Den næste korte bemærkning er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Når man hører Ole Birk Olesen, skulle man tro, at trængslen var et større problem end klimaudfordringen. For jeg kan forstå, det er så altoverskyggende, at vi jo altså bliver nødt til at investere i de her veje. Men jeg vil gerne lige opholde mig en lillebitte smule ved, hvad årsagen egentlig er til den trængsel. Den er jo, at der er rigtig mange mennesker, der gerne vil ind til de store byer. De vil rigtig gerne køre i deres egen bil, helst alene i en stor bil, og så vil de rigtig gerne køre derind på de samme tidspunkter – det er jo det, der udgør trængselsproblemet. Hvis man ikke ville køre én mand eller én kvinde i én bil, og hvis alle ikke ville køre ind til de store byer samtidig, havde vi jo ikke et trængselsproblem. Og derfor er det jo ekstremt ensporet, at den eneste løsning, som en tidligere transportminister kan komme op med, er en motorvej. Altså, er der ikke nogen embedsmænd, der har prøvet at forklare den tidligere transportminister, at der er andre virkemidler i det der store virkemiddelkatalog? Eller er Liberal Alliance bare så forelsket i privatbilismen, at det er det eneste, som man overhovedet kan se for sig?

Ordføreren.

Hvilke andre effektive virkemidler, fru Zenia Stampe? For det er jo ikke sådan, at toget ikke kører i dag; det er jo ikke sådan, at folk bliver efterladt på perronen, hvis de gerne vil med toget. Altså, toget er der. Så når man gerne vil ind fra de valgkredse, hvor fru Zenia Stampe stiller op og får vælgere og stemmer, så er der jo et tog, man kan hoppe på. Det er opfundet – det kører allerede. Men det er åbenbart ikke nok til, at vi kan få trængslen væk for fru Zenia Stampes vælgere, når de skal ind til København. Så jeg tror på, at de vil sætte pris på, at vejene ikke sander til i 2030, at vi ikke får kritisk trængsel i 2030, og at der er nogle andre – når nu fru Zenia Stampe ikke vil være med til det – der påtager sig den opgave, som findes i virkeligheden, nemlig opgaven med at løse de trængselsudfordringer, som kommer.

Ordføreren.

Jeg tror, at mine vælgere på Sjælland ville sætte pris på, at der var en plads i toget, når de gik ind i det, så de ikke skulle stå op hele vejen, og at toget gik rimelig hurtigt, og at de fornyelser, der har været i gang med signalprogram, med baner og på investeringer i nye tog, kunne gå en lillebitte smule hurtigere, så de der hurtige forbindelser, som de er blevet lovet i mange, mange år, endelig kunne realiseres. For det er jo lige præcis noget af det, der gør, at flere af dem tager bilen. Og så spurgte den tidligere transportminister – hvis jeg må tillade mig at titulere ordføreren sådan – hvilke andre virkemidler der kunne være. Der kunne jo f.eks. være roadpricing. Men jeg ved godt, at det er sådan noget, der ligger Liberal Alliance meget fjernt, nemlig at indføre en form for skat på det at køre. Men det var jo faktisk noget, hvor man med et meget, meget enkelt greb kunne løse trængselsproblematikken. Hvad siger hr. Ole Birk Olesen til det?

Ordføreren.

Jeg er meget åben over for roadpricing, ikke som en ekstraskat for folk, men som en skat, der betaler for det, som det koster at anlægge og vedligeholde veje; en afgift, en brugerbetaling. Og så kan man fjerne nogle af de andre skatter, der er på biler, som er helt uretfærdigt høje i dag. Det er jeg meget åben over for, og jeg er enig i, at det kan være med til at løse de her problemer. Men i forhold til fru Zenia Stampes harceleren over, at man ikke har gjort nok på togsiden, vil jeg sige, at vi bruger milliarder og atter milliarder, og at det ikke er pengemangel, der gør, at det ikke går hurtigere. Det bliver bedre, og det er ikke på grund af pengemangel, at det ikke går hurtigere, og fru Zenia Stampe behøver ikke betvivle mine ord – hun kan bare spørge sin egen transportordfører. Det er det, der er det lidt ærgerlige ved at have de her debatter, nemlig at folk, der ikke har forstand på emnerne, rejser beslutningsforslag her, og så lader de transportordføreren, som faktisk har forstand på det, blive hjemme.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Allerførst tak for en virkelig god debat. Det er jo rigtigt, at vi ikke alle er transportordførere, men jeg tror nu nok, at alle vi, der er her i dag, har talt med vores transportordfører. Jeg tror, at de fleste af os koordinerer vores beslutningsforslag med hele partigruppen og derfor selvfølgelig også har den relevante ordfører med, som jeg i øvrigt har drøftet den her sag med hele tiden. Men lad mig komme tilbage til selve forslaget.

Som det blev sagt før, er der jo ikke lang tid til, at Ring 5-transportkorridoren kan fejre 50-årsfødselsdag, men korridoren er jo fra en helt anden tid. Dengang har det måske virket fornuftigt, men det er længe siden, og der er sket meget i mellemtiden. Korridoren går nu igennem et tæt beboet område – Greve, Tune, Karlslunde og Solrød – hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af en motorvej. Samtidig står vi i en situation, hvor vi skal opnå en 70-procentsreduktion i drivhusgasudledning de næste 10 år. Når man bygger nye veje, kommer der også flere biler, og derfor vil en ny motorvej gøre det endnu sværere at nå det mål. Alene af den grund bør vi droppe al snak om en motorvej langs Ring 5.

Men vi bør ikke bare droppe snakken om en motorvej, og det er jo det afgørende, vi bliver også nødt til en gang for alle at droppe transportkorridoren, for det er jo ikke kun motorvejen, der udgør et indgreb i folks liv, det gør transportkorridoren jo allerede i dag. Det er svært at få byggetilladelse selv til en lille ændring; virksomheder ved ikke, om de kan udvide; almindelige mennesker har sværere ved at få et banklån, og det gør ejendomme i selve korridoren svære at sælge; og folk med ejendomme i nærheden frygter trafikstøj og faldende huspriser. Folk ved ikke, om de er købt eller solgt. Det er ikke rimeligt at fastholde folk i sådan en situation og slet ikke i over 50 år.

Jeg ved, og jeg tror, at nogle af de berørte mennesker sidder heroppe i dag – ja, der bliver nikket – og til jer vil jeg gerne sige, at uanset hvordan det her ender i dag, og når vi skal stemme på et tidspunkt, skal I vide, at vi kæmper videre imod korridoren. Vi kæmper videre, indtil den er lagt definitivt i graven, og det gælder også uanset udfaldet af den nye undersøgelse, som er blevet omtalt heroppefra mange gange. Vores holdning ligger fuldstændig fast: Ring 5 syd skal lægges i graven, og transportkorridoren skal droppes. Derfor vil jeg gerne opholde mig en lillebitte smule ved den debat, der har været i dag, for ud over en meget interessant ideologisk diskussion med den tidligere transportminister, som jeg på en eller anden måde kan fornemme har været den egentlige og enlige drivkraft bag det her forslag, har jeg ikke hørt andre politiske partier tale varmt for det her forslag.

Jeg skal også ærligt selv indrømme, at da jeg pludselig så i avisen, at den stod på regeringens infrastrukturliste, blev jeg meget overrasket, for vi har jo længe kæmpet for en motorvejsudvidelse nede mellem Næstved og Rønnede og op til Kalundborg, og det er små penge i den her sammenhæng – Ring 5 syd koster 6,5 mia. kr.; så meget er vi slet ikke nået op på, når vi snakker de to små motorveje ude på Sjælland – og der undrede vi os jo noget over, at man pludselig kunne finde 6,5 mia. kr. til en motorvej, som vi aldrig nogen sinde havde hørt nogen efterspørge. Og jeg mangler egentlig stadig væk at få at vide, hvem det er, der gerne vil have den her motorvej. Jeg kan forstå på hr. Ole Birk Olesen, at det er mine egne vælgere, men det har jeg aldrig nogen sinde hørt fra dem om. Hvem er det så? Der er måske nogle omegnskommuner, og så er der måske et embedsapparat og en minister, der har set sig blind på lige præcis det her forslag.

Men det, jeg synes var mest interessant ved den debat, vi har haft i dag, ud over selvfølgelig den interessante ideologiske ordveksling med den tidligere transportminister, var ordvekslingen med regeringspartiet, både ministeren og ordføreren, for jeg synes egentlig, at ministeren lagde godt ud, da han sagde, at man ville vente med at tage stilling, til analysen forelå. Ja, vi havde selvfølgelig foretrukket, at ministeren og Socialdemokratiet allerede i dag havde sagt, at de var villige til at lægge både Ring 5 og selve transportkorridoren i graven. Det fik vi ikke at høre, men vi fik dog, synes jeg, en lovning på, at når man så har taget stilling i 2021 på baggrund af den analyse, som vi må forvente på det tidspunkt, jamen så vil man også tage skridtet videre og droppe transportkorridoren.

Sådan hørte jeg ministerens tale, og jeg tror, at jeg må gå hjem og læse den igen, for da jeg så resumerede ministerens tale og spurgte: Skal jeg forstå det sådan? synes jeg desværre ikke jeg fik en bekræftelse. Jeg synes også, at Socialdemokratiets ordfører desværre fik udtrykt sig på en måde, hvor det blev endnu mere usikkert, hvad der egentlig venter borgerne i området efter 2021. For kan vi igen stå i en situation, hvor der ikke bliver truffet beslutning om en Ring 5 syd? Ærligt talt lyder det ikke, som om der kommer en Ring 5 syd, for jeg har kun hørt Ole Birk Olesen tale positivt for den. Alle de andre, der ikke vil stemme for i dag, siger bare: Nåh, men vi må lige vente og se, og den er heller ikke groet i vores baghave, men vi skal jo være loyale over for en aftale, vi har indgået. Så det forslag har vist kun en far, og han sidder dernede.

Men vi må så vente et par år på alligevel at få de her partier lokket ud af busken, men kunne vi dog så ikke i det mindste, og det synes jeg er det spor, vi må forfølge, få lovning på, at hvis de træffer den beslutning, at de er imod Ring 5 syd, at de ikke vil sætte den på den nye store infrastrukturplan, som regeringen regner med at forhandle, så er de også parat til at støtte, at vi ophæver transportkorridoren.

For det er simpelt hen ikke rimeligt at fastholde folk i den situation, som de nu har siddet i i 50 år, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. Det synes jeg må være det, vi her i salen skal forfølge. Hvis vi ikke kan få et flertal for at droppe transportkorridoren nu, synes jeg da, at vi i hvert fald skal arbejde for, at der ikke er et flertal bag en Ring 5-motorvej, men at der så selvfølgelig også bliver et flertal for at droppe transportkorridoren fra 2021, når analysegrundlaget foreligger, og når vi har en afklaring på, om det er med i den store infrastrukturplan eller ej.

Det er i hvert det, jeg synes vi skal forfølge. De partier, som har samarbejdet med os om det her forslag, vil jeg gerne takke for et rigtig godt og eksemplarisk samarbejde på tværs af Folketinget, og så vidt jeg husker, er det kun de tre store, gamle magtpartier – vi er vist nok det fjerde gamle, men tæller så ikke med – Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, der ikke er med, og LA, undskyld. Men ellers er det jo et bredt udsnit af partier fra både højre og venstre side af Folketinget, der har samarbejdet om det her forslag.

Jeg håber, når vi har den store infrastrukturplan og det forhåbentlig, formodentlig står fast, at der ikke er flertal for Ring 5 syd, at vi igen kan fremsætte og få et beslutningsforslag i salen, der handler om at droppe transportkorridoren i Ring 5 syd. Det synes jeg vi skal arbejde hen imod, for hvis der ikke på det tidspunkt er et flertal for, at den motorvej skal realiseres, synes jeg efterhånden ikke, at der er nogen som helst undskyldninger for, at man skal fastholde folk i den urimelige situation, som de er i nu. Og med de ord vil jeg gerne sige tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Den egentlige årsag til, at den sydlige Ring 5 var med i den investeringsaftale, som de blå partier indgik sidste forår, er den virkelighed, som findes derude – en virkelighed, som man ikke kan unddrage sig – og at der ikke er bedre ideer til at mindske den trængsel, som vil komme i 2030, end anlæg af noget mere ringvejskapacitet rundt omkring København. Og den her debat har jo bestyrket, at der ikke er nogen bedre ideer, for der er ingen, der er kommet med bedre ideer. Folk siger bare, at de ikke vil have en Ring 5 – de siger ikke, hvad de vil have i stedet.

Så vil jeg lige påtale, at fru Zenia Stampe siger, at hun taler med den radikale transportordfører. Det kunne jo være, at der var nogle, der troede på, at det var rigtigt, men det er det tilsyneladende ikke, fordi den radikale transportordfører indgik i 2016 en aftale om, at der skulle gennemføres sådan en undersøgelse af en Ring 5-motorvej. Den aftale er blevet genbekræftet her i 2019 med et kommissorium om, hvordan man ville skulle lave en Ring 5-motorvej. Og det er da også derfor, at det ikke er Det Radikale Venstres transportordfører, der står her, men et folketingsmedlem, som har fået lov til at køre en lokal mærkesag, som ikke er partiets politik.

Ordføreren.

Det er ærgerligt, at jeg ikke har taget min telefon med mig herop, for så kunne jeg læse den sms op, som jeg fik fra vores transportordfører inden, hvor der står, at hr. Ole Birk Olesen – der stod ikke »hr.«, for det behøver man jo ikke at skrive i en sms, men det siger jeg så nu – nok vil sige, at det er forligsbrud. Det er det ikke.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nej, men det ændrer da ikke på, at Det Radikale Venstre har indgået en aftale tilbage i 2016 om, at denne undersøgelse af en motorvej i Ring 7-transportkorridoren skulle gennemføres, og at Det Radikale Venstre har genbekræftet, at man vil det med en aftale om, hvilket kommissorium der skal være for undersøgelsen her i 2019.

Ordføreren.

Men man kan vel ret beset godt gå ind i et forlig, der handler om, at der skal laves en undersøgelse, men samtidig være imod projektet – det kan man vel godt. Men uanset hvad har jeg sagt, hvor vores parti står, og det har jeg vidst fuldstændig fra starten. Da den gamle regering kom med sin infrastrukturliste, var noget af det første, jeg gjorde, nemlig at ringe til vores transportordfører og spørge: Hvad er det der? Og han sagde: Det behøver du ikke at være for, det er vi nemlig ikke for.

Så vil jeg gerne sige i forhold til alternativer. Det er jo ikke rigtigt, at der ikke er blevet nævnt alternativer heroppefra. Jeg nævnte selv roadpricing, som hr. Ole Birk Olesen bekræftede var en mulig løsning. Så er der blevet nævnt det med forskellige arbejdstider, altså at vi ikke alle behøver at tage af sted samtidig. Så er der blevet nævnt en opprioritering af den kollektive trafik, så den reelt er et alternativ. Så er der nævnt muligheden for, at folk måske ikke behøver at pendle ind til de store byer, fordi man måske kunne arbejde hjemmefra.

Der er andre muligheder – hr. Ole Birk Olesen kan bare ikke se dem.

Tak til ordføreren. Der er yderligere et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Nu fik vi sådan set bekræftet, at De Radikale var med til at træffe beslutning om den undersøgelse, som er i gang. Det, vi ligesom har prøvet at sige, er, at vi synes, det virker lidt ulogisk, at man har sat hele det arbejde i gang, men nu, hvor man har sat det i gang, vil man gerne kortslutte det ved allerede nu at træffe en beslutning. Det er vel reelt set rimeligt, at man lige afventer resultatet af den her undersøgelse.

Ordføreren.

Nej. Kunne man stoppe den undersøgelse? Vi er imod det projekt, uanset hvad den undersøgelse viser. Der er i øvrigt tidligere blevet foretaget undersøgelser. Men jeg tror nok, at det med hensyn til den aftale er sådan, som det er i politik, nemlig at folk gerne vil have forskellige ting, og så er vi sikkert gået med til, at der blev lavet en undersøgelse, men det betyder jo ikke, at vi behøver at gå ind for en Ring 5 Syd, for den er vi diametralt og lodret imod, og det har jeg sagt her, og det vil ikke ændre sig.

Hr. Henrik Møller.

Jeg vil stadig væk bare udtrykke en undren over den teatertorden, man næsten kan høre i forbindelse med det her, altså at man er gået så langt fra De Radikales side, at man rent faktisk har sagt ja til den her undersøgelse, når man reelt set ikke mener, at den kan bruges til noget som helst.

Ordføreren.

Jamen det kan da godt være, og hvis det betød, at folk var usikre på, hvor vi stod, så kan jeg jo så fortælle dem det fuldstændig soleklart herfra, hvilket jeg også har gjort: Vi er imod en Ring 5 Syd. Vi kommer ikke til at stemme for en motorvej, og vi stemmer for en afskaffelse af transportkorridoren til det her forslag, og vi kommer til at fremsætte det her forslag igen den dag, der formodentlig ikke er flertal for en Ring 5 Syd i den nye, store infrastrukturaftale, og så forventer vi, at de partier, der også stemmer imod en ny Ring 5-motorvej, også har modet og ordentligheden til så at nedlægge den arealreservation, så de mennesker, der bl.a. er repræsenteret i dag, rent faktisk ved, om de er købt eller solgt.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.