Tak for ordet, formand. Jeg vil istemme den glæde, der er blevet givet udtryk for, over, at vi har mulighed for at diskutere de her ting. Uagtet om det kommer af den ene eller den anden vej, så er det jo altid godt at få ting drøftet her i rigets fornemste sal, Folketingssalen – det er i hvert fald demokratiets højborg – og det gør vi så også her i dag.
Vi som parti og dermed også som repræsentanter for en masse mennesker ude i landet, der har stemt på os, kerer os også om miljøet og grundvandet, som jo i bund og grund er det, som forslaget her drejer sig om. Vi er som bekendt også, da vi sad med regeringsansvaret, gået i spidsen for forskellige indsatser. Vi har jo talt om de såkaldte BNBO-områder, altså de områder, hvor der er vandboringer, hvor man har lavet nogle særlige beskyttelseszoner og andre indsatser i forhold til beskyttelse af grundvandet.
Når det så er sagt, har vi også nogle overvejelser i forhold til det mere konkrete forslag, der udspringer af borgerforslaget, som vi her taler om, bl.a. det forhold, at man foreslår et øjeblikkeligt stop for salg og anvendelse af bekæmpelsesmidler til ikkeerhvervsmæssig brug og også, som der står, midler, der kun er under mistanke for at være skadelige. Der er jeg i den sammenhæng lidt bekymret for, hvad det så er for en linje, vi kommer til at lægge, for der må på en eller anden måde være en retningslinje for dem, som kan bruge eller ikke kan bruge, og dem, som kan sælge eller ikke kan sælge forskellige produkter her i landet. Der må være en ensartethed omkring det, og det må selvfølgelig være ud fra de anbefalinger, som vi får fra vores styrelse, i det her tilfælde Miljøstyrelsen.
Så kan man, som jeg hørte ministeren nævne, sige, at Miljøstyrelsen inden for visse områder har nogle tilgange til det, man jeg har da i hvert fald ikke hørt, at styrelsen skulle være gået ind og sagt, at et bestemt middel – i det her tilfælde glyfosat, men det kunne også være andre sprøjtemidler – er så skadeligt, at det må man ikke bruge. Det kan vi selvfølgelig blive klogere på, men så længe de ikke har gjort det, er det i hvert fald vores udgangspunkt, at det er sagkundskaben, der må være styrende, og ikke en eller anden bekymring, som man selvfølgelig med rette kan have, og som vi også langt hen ad vejen kan have, om, hvad det er, de forskellige sprøjtemidler kan gøre.
Men jeg læner mig altså i den her sammenhæng som lægmand op ad det, som fagkundskaben kommer med af anbefalinger, og det gælder både den danske styrelse, men også det kemikalieagentur, som EU har, hvor Miljøstyrelsen også er repræsenteret, i forhold til eksempelvis hvilke stoffer der er kræftfremkaldende, hvilke stoffer der ikke er, under hvilke forudsætninger man kan bruge dem og så fremdeles. Det er i hvert fald den tilgang, vi vil have til det.
Også de udsagn, vi hører fra forskellige andre rådgivere og forskere på området – eksempelvis Susanne Hougaard Bennekou fra DTU, der siger, at der ikke er nogen studier, der påviser nogen årsagssammenhæng mellem eksponeringen og udvikling af kræft specifikt for glyfosat, men det kunne også være fra andre områder – synes jeg er noget, man bør tage udgangspunkt i.
I forhold til salg til private, sælges der jo allerede udelukkende det, man kan kalde klar til brug-produkter, netop for at sikre, at man ikke får en koncentration, der simpelt hen er for høj, i sin have.
Jeg vil så også gerne komme med en eller en form for imødekommelse, forstået på den måde, at når vi nu har lavet de her zoner i BNBO-områderne i erhvervsmæssig sammenhæng, så kunne man jo overveje i det udvalgsarbejde, der skal komme, at få undersøgt, om man i den her omgang også kunne kigge på det i forhold til private, for der kan jo være private haver eller andet, som ligger op mod BNBO-områder. Det kunne sådan set også være statens arealer eller andre offentlige arealer – jeg har været inde på Banedanmark – der ligger tæt på eller inden for de zoner, vi normalt har beskyttelse for, eller som vi for nylig har fået beskyttelse for inden for BNBO-områderne. Man kan i hvert fald sige, at grundvandet jo ikke kan mærke forskel på, om noget kommer fra en landmands mark, om det kommer fra Banedanmarks eller statens arealer, eller om det kommer fra en privat have, eller hvor det kommer fra. Jeg synes måske, man kunne kigge specifikt på, om man skulle bruge den tilgang til det og gå den vej.
Ellers er det som sagt vores udgangspunkt, at det er de anbefalinger fra sagkundskaben, vi får, både i forhold til hvad der er sikkerhedsmæssigt anvendeligt og sundhedsmæssigt anvendeligt, vi vil læne os op ad. Og i det hele taget vil vi se på, hvad det er for nogle indsatser, vi skal gøre for netop at sikre, at vi får den bedste grundvandsbeskyttelse for den indsats, der nu engang kan laves, og det skal baseres på netop den sagkundskab og de ekspertanbefalinger, der kommer, i udgangspunktet fra vores styrelse på området. Tak.