Det her forslag handler om at skulle pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som udskyder indfasningen af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer med 1 år, så rammerne for registreringsafgiften og bundfradrag i 2020 fastholdes i 2021.
Jeg vil starte med at sige, at der jo er meget diskussion om, hvad bilkommissionen, Eldrupkommissionen, skal komme med. Og her vil jeg igen ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi fra Enhedslistens side i februar sidste år fremlagde en klimaplan, som leverer på de tre centrale parametre, der skal til, for at man for alvor skal kunne tage en klimaplan seriøst. For det første indeholder klimaplanen de virkemidler, for hvilke vi har målt den konkrete CO2-reduktionseffekt – de virkemidler, der betyder, at vi i 2030 vil kunne få en 70-procentsreduktion af klimagasser. For det andet er planen fuldt finansieret. Og for det tredje er planen finansieret på en sådan måde, at den er socialt retfærdig. Det er de tre grundpiller, der skal til.
En del af vores klimaplan indeholder også den nødvendige omlægning inden for transportområdet, og vi laver en omlægning, som vil betyde, at der i 2030 vil være over 1 million elbiler på gaden. Det er ikke en målsætning, det er en konkret beregning af nogle konkrete virkemidler, som kan føre til målet. Så det arbejde, som bilkommissionen i øjeblikket sidder og laver, brugte vi rigtig mange måneder på forud for februar sidste år for at komme med et helt konkret bud på, hvordan det kunne udføres i praksis.
Så jeg håber også, at Eldrupkommissionen sidder og kigger i Enhedslistens klimaplan, herunder de mange tekniske bilag, som der er på Enhedslistens hjemmeside, som meget præcist beskriver, hvordan det her konkret kunne foregå. Vi kunne faktisk begynde forhandlingerne nu med udgangspunkt i de beregninger og de tekniske bilag og den plan, der ligger fra Enhedslistens side, og som sådan set har ligget der siden februar 2019.
Planen indeholder – det synes jeg er vigtigt at sige – at skrotningspræmien for benzin, diesel, og hybridbiler bliver hævet fra 2.200 kr. til 20.000 kr. i 2026 – bare for at nævne et eksempel. Vi hæver afgiften på diesel med 69 øre, der svarer til 22 pct., og vi hæver benzinafgifterne med 69 øre, der svarer til en stigning på 15 pct. Men hele provenuet fra de øgede afgifter fører vi tilbage til borgeren via den grønne check, og forøgelsen af den grønne check fjernes igen, når provenuet bortfalder, i takt med at benzin- og dieselbiler helt udfases.
Der er et finansieringshul, men det bliver dækket ind, ved at vi indfører en vejafgift: Vi indfører road pricing, som på længere sigt bliver den måde, som vi skal opretholde et afgiftsgrundlag på. Men til gengæld vil der være en massiv styrkelse af hele indsatsen med elbiler, hvor elbiler bliver indfaset i afgiftssystemet som sådan, og vi indfører et kontant tilskud til køb af elbiler til de første 250.000 elbiler efter en trappemodel, hvor der bliver givet 100.000 kr. i kontant tilskud til de første 100.000 elbiler, 75.000 kr. i kontant tilskud til de næste 100.000 og 50.000 i tilskud til de sidste 50.000. Så skal der selvfølgelig afsættes en pulje til hurtigladestandere, og alle parkeringspladser skal forberedes til elbiler, og elbiler skal prioriteres i trafikken, og derfor lægger vi op til, at kommunerne skal have mulighed for at indrette særlige kørebaner til elbiler og prioritere elbiler på offentlige parkeringspladser. Det er nogle centrale elementer i den klimaplan, som Enhedslisten har fremlagt, og den klimaplan, som også indeholder en omlægning af transporten på vejområdet.
Så er der selve forslaget her, som går ud på, at man forlænger afgiftsfritagelsen ind i 2021, og jeg skal da være ærlig og sige, at det også var vores udgangspunkt ved finanslovsforhandlingerne. Det ville efter vores opfattelse have skabt noget mere ro. Men det, som vi så fandt frem til i finanslovsforhandlingerne, det, vi blev enige om, er så at sige, at så gælder forlængelsen af afgiftsfritagelsen, eller man lader være med at lade registreringsafgiften stige. Det gør man så ikke i 2020, men det er jo under forudsætning af, at vi i år lander en aftale, som kan træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2021.
Så er det rigtigt, at så får vi travlt, men så må vi bare skynde os, skynde os langsomt, skynde os grundigt. Det skal forstås på den måde, at hvis rapporten ligger før sommerferien, kan vi begynde forhandlingerne allerede før sommerferien. Vi kan også begynde forhandlingerne allerede i starten af august, så har vi 2, 3, 4 måneder til at forhandle for alvor, inden det skal integreres i en finanslovsaftale. Så det er en stram tidsplan, der er lagt, men den er jo sådan set realistisk, hvis bare vi starter på arbejdet tidligt nok efter sommerferien i år, skulle jeg mene. Men der er ingen tvivl om, at vi får travlt. Vi får i det hele taget rigtig travlt i år, for det er et rigtigt forhandlingsår, hvor vi skal forhandle klimahandlingsplaner, udligningsreform, en lang række større reformer, som vil tage meget af vores tid. Det her er så et af de elementer, vi skal forhandle.