Tak for det, formand. Jeg tror, jeg vil starte der, hvor hr. Lars Boje Mathiesen stoppede, nemlig med toget. For hvis man tager et tog og man finder ud af, at det går i en forkert retning, står man af på den første station og fortsætter ikke til endestationen. Det er det, der sker med EU-toget. Man er stået på, og hvis ikke man står af i tide, fortsætter man til EU's endestation, som er en fælles EU-nation, hvor vi har givet afkald på rigtig mange af de muligheder, de regler, de love og den selvstændighed, vi har i Danmark. Det her er et af de spor, hvor man egentlig må erkende, at mange fortsætter til endestationen, men i Dansk Folkeparti har vi valgt at sige, at det skal vi ikke være med til. Vi skal stå af.
Når man kigger på det, der sker i EU, er det jo lidt mærkværdigt, at Det Europæiske Råd før brexit havde besluttet at give medlemslandene mulighed for at indeksere velfærdsydelser som bl.a. børnepenge, dagpenge osv. Det var så godt nok afhængigt af, at Storbritannien blev i EU, men da de så holdt fast i, at de skulle have deres brexit, siger Det Europæiske Råd: Nej, nej, så skal de andre lande godt nok ikke have lov at få den mulighed for at indeksere sociale ydelser. Det var sådan en pression mod Storbritannien, altså at de trods alt kunne få lov til det, hvis de blev i EU, og så var de jo nødt til at give de andre lande det også. Men da det ikke lykkedes at tryne Storbritannien og de holdt fast i deres egen indstilling til, at de ville ud af EU, besluttede de store herrer og damer nede i Bruxelles, nede i Tyskland og Frankrig, – det er såmænd nok de to lande med hr. Emmanuel Macron og fru Angela Merkel, der er i spidsen af det hele – at fjerne den regel. Så skulle det ikke være sådan. Så skulle Danmark i hvert fald ikke have den mulighed, og der var heller ikke nogen andre lande, der skulle have mulighed for at indeksere. De tryner lige alle andre lande igen.
Så kommer regeringen godt nok og siger, og det gjorde den tidligere regering også, at de arbejder for, at vi skal have mulighed for at indeksere dagpenge, og at de arbejder for, at vi skal have mulighed for at indeksere børnepenge og beskytte de sociale regler. Men vi kan ikke gøre det, fordi EU siger, at vi ikke må. Vi er nødt til at indordne os under EU-reglerne. Og de fleste partier her i Folketinget er jo EU-venlige partier, så når fru Angela Merkel i Tyskland og hr. Emmanuel Macron i Frankrig bjæffer, piber de danske EU-partier. Det er egentlig det, der er resultatet af det. Man underkaster sig én gang for alle det store stygge EU: Danmark skal i hvert fald ikke have lov at have nogen selvstændighed; de skal ikke have lov at bestemme selv.
Men hvis ikke man tager en prøvesag og finder ud af, hvordan noget er, opnår man ingenting. Derfor er opfordringen jo, at man skal tage en prøvesag på det her og sige til EU: Det her vil vi simpelt hen ikke være med til; Danmark bestemmer selv over sine dagpenge. Vi må tage en sag ved EU og se, hvordan EU stiller sig til det, i stedet for bare fra starten af at sige: Nej, det må vi nok ikke, fordi når EU siger, at vi ikke må, så må vi ikke, og så skal vi heller ikke prøve på det. Jeg har altid lært fra barn af – det er måske også derfor, jeg har været ude på arbejdsmarkedet i lang tid, inden jeg kom ind i Folketinget – at man skal prøve at opnå det, man gerne vil, og hvis ikke man prøver, opnår man ingenting. Så i stedet for at kæmpe for den sag, man gerne vil have gennemført, kan man sætte sig hen i et hjørne og bare sige: Kuk, kuk, bøh, det opnår vi ingenting med. Og det er det, der sker i den her situation.
Det betyder jo så også noget i forhold til de nye regler, der nok også kommer, hvor dagpengeperioden for udlændinge bliver sat ned, så man kun skal være 1 måned i Danmark for at have ret til at få 6 måneders dagpenge med hjem, hvis man søger arbejde. Det vil sige, at bulgarere kan komme til Danmark i 1 måned, og hvis de ellers har optjent dagpenge i Bulgarien, kan de få dagpenge med sig og leve som grever og baroner, hvis de så tager derned i 6 måneder. De betaler ikke ret meget for at være medlem dernede og optjene dagpenge, og dagpengene er heller så store. Det svarer kun til 6.900 danske kroner. De har billigere varer, billigere købekraft, billigere huslejer og det hele. Og så siger ministeren, at det jo er for dem, der har været her i Danmark, og at de har stiftet familie. Nej, dem, der tager pengene med til Bulgarien og søger arbejde dernede, har nemlig ikke stiftet familie i Danmark. Vi har en hel del polakker i Nordjylland, der har taget familien med, også rumænere, og de kunne da aldrig drømme om at tage til deres hjemland og søge arbejde. De bliver da i Danmark. Her har de bedre forhold, og de har taget familien med og det hele, og når de har gjort dét, rejser de da ikke til det land, de kommer fra for at søge arbejde igen. Ministeren må også kunne høre, at det lyder sådan lidt mærkeligt.
Jeg har fuld forståelse for de danskere, der rejser ud og gerne vil have arbejde, men som jeg sagde tidligere, er der jo ikke nogen danskere, der tager til Rumænien for at arbejde til 40 kr. i timen – så skal de i hvert fald være medlem af Enhedslisten, hvis de gør det, og jeg tror ikke engang, at de kunne finde på at gøre det, for det er nogle af de hårdeste fagforeningsfolk, der er der, så det ville de slet ikke gøre. Så det er lidt mærkeligt.
Men jeg vil sige tak til Liberal Alliance og Nye Borgerlige for støtten til forslaget her, og jeg kunne også høre, at Konservative var meget positive, men det er jo igen det her med EU-retten, der kommer i spil, og havde man ikke været bundet af sine holdninger til EU, havde Konservative også sagt ja til det her. Det sjove er, at det havde de fleste partier – det havde SF og Socialdemokratiet også – hvis ikke der var de her dumme EU-regler, der ødelægger det hele.
Men jeg vil endnu en gang komme med en opfordring til regeringen – både den nuværende og en kommende regering – om at tage chancen og tage en prøvesag og afprøve, hvad EU siger, hvis vi nu sætter hårdt mod hårdt og siger, at vi skal have det her afklaret en gang for alle: Har vi noget som helst selvbestemmelse, eller har vi ikke? Hvis vi bare siger, at vi ikke må på grund af EU-reglerne, så har vi ingen selvbestemmelse, og så er vi på vildspor. Så har vi på forhånd gået glip af muligheden for at opnå noget, for så vil de sige i Det Europæiske Råd: Danmark piver lidt, men de siger også, at de ikke må på grund af EU-reglerne, så dem behøver vi ikke tage alvorligt. Det er det, der sker.
Der er da ikke nogen nede i EU, der tager den danske regering alvorligt, hvis ikke man tager nogle prøvesager, hvis ikke man prøver at se, hvor langt man kan komme, og holder fast i den selvbestemmelse, som vi skal have, og siger til EU: Hold nallerne fra det her; det er nærdemokrati og nærhedsprincipper, og det skal I ikke blande jer i – vi har vores egne regler. Det er der, vi skal hen.
Men jeg vil sige tak for en rigtig god og spændende debat, og tak for de mange positive tilkendegivelser, der trods alt er kommet fra de fleste partier. Selv fra regeringen er der kommet positive tilkendegivelser, og tak for det. Jeg synes, vi har haft en rigtig god debat, der har kastet lidt lys over de problemer, der er med EU i de her sager. Tak for en god debat.