Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 5 Bilag 2
Offentligt
2208160_0001.png
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge
Styrelsen for Patientsikkerhed
20. februar 2020
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0002.png
Kolofon
Titel på udgivelsen: Ikke-terapeutisk omskæring af drenge
Udgivet af:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
Telefon: 72 28 66 00
E-post: [email protected]
Udgivelsesår: 2020
Version: Nr. 2.0.
Versionsdato: Februar 2020
Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser
1
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0003.png
Indhold
Kolofon
Indhold
1
2
Forord
Sammenfatning
Metode
Generelt om omskæring
Effekt af omskæring
Operative teknikker
Smertelindring og bedøvelse
Omskæring i Danmark
Viden fra andre lande
Samlet opsummering
3
Indledning
Sundhedsfaglig behandling - indikation
omskæring af drenge
Afgrænsning
Metode
Arbejdsgruppe og inddragelse af interessenter
Læsevejledning
4
Generelt om omskæring
Opsummering
Forhud
Forhudens funktion
Historisk udvikling
5
Omskæring
effekt og komplikationer
Opsummering
Litteraturgennemgangen
Gavnlige effekter ved omskæring
5.3.1
5.3.2
5.3.3
Urinvejsinfektioner - Mulig beskyttende effekt
HIV, heteroseksuel - Sandsynlig beskyttende effekt
HIV, homoseksuel - Mulig beskyttende effekt
1
2
6
8
9
9
9
10
11
12
14
14
17
18
18
19
20
20
22
22
22
22
23
25
25
26
26
26
27
28
2
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0004.png
5.3.4
5.3.5
5.3.6
5.3.7
5.3.8
5.3.9
5.3.10
5.3.11
5.4.1
5.4.2
5.4.3
Human papilloma virus (HPV) - Mulig beskyttende effekt
Balanitis - Mulig beskyttende effekt
Mycoplasma - For usikkert til at drage konklusioner
Genital ulcer disease (GUD) - Mulig beskyttende effekt
Syphilis - For usikkert til at drage konklusioner
Herpes Simplex Virus (HSV) - Mulig beskyttende effekt
Penis cancer (invasiv) - Mulig beskyttende effekt
Prostata cancer - For usikkert til at drage konklusioner
Komplikationer og skadevirkninger
Seksuel funktion og tilfredshed - Ikke påvist negativ effekt
Meatus stenose - Mulig overrisiko
Autisme
For usikkert til at drage konklusioner
Forbehold for kvaliteten af studierne
28
29
29
29
30
30
30
31
31
33
34
35
36
37
37
37
38
39
39
40
40
41
41
42
43
44
44
46
47
50
52
53
53
54
54
57
57
58
58
3
6
Kirurgiske metoder
Opsummering
Kirurgiske metoder
6.2.1
6.2.2
6.2.3
6.2.4
6.2.5
7
Gomco-klemme metoden
Plastibell-metoden
Mogen-klemme metoden
Skjold-metoden
Omskæring i ”fri hånd” Sleeve-metoden
Metode til bedøvelse og smertelindring
Opsummering
Smertelindring
7.2.1
7.3.1
7.3.2
7.3.3
7.3.4
7.3.5
7.3.6
Litteraturgennemgangen
Metoder til bedøvelse og smertedækning
Generel anæstesi
Caudalblokade og smertelindring (sakral bedøvelse)
To typer af penis - nerveblokade (lokalbedøvelse)
Lokalbedøvende creme eller gel
Sukkervand
Paracetamol
Smertebehandling efter indgrebet
Komplikationer
7.5.1
8
Diskussion
Omskæring i Danmark
Opsummering
Lovgivning
8.2.1
Hvem må foretage omskæring? - Forbeholdt virksomhedsområde og medhjælp
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0005.png
8.2.2
8.2.3
8.2.4
Omhu og samvittighedsfuldhed
Information og samtykke
Journalføring
Internationale retskilder og menneskerettigheder
Antal indberettede omskæringer
Antal indberettede komplikationer
Tilsynssager
Klagesager
Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Erstatningssager
58
59
59
60
60
63
64
66
66
66
68
68
68
69
70
71
72
72
73
73
74
74
75
76
79
81
84
84
84
87
91
78
90
9
Omskæring i andre lande
Opsummering
Metode
Norge
Sverige
Tyskland
Holland
England
New Zealand
Australien
Canada
USA
WHO
10
Samlet opsummering
Bilag 1 Arbejdsgruppe
Bilag 2 Ordforklaring
Bilag 3 Metode
Litteratursøgning
Gradering af evidens
Bilag 4 Fokuserede spørgsmål (PICO)
Bilag 5 Søgestrategi og søgeprotokol
Bilag 6: Evidensskema for effekt af omskæring
Bilag 7: Evidensskema for smertestillende og bedøvelse ved omskæring
4
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Bilag 8: Øvrig lovgivning og konventioner
101
Grundloven
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
FN’s Børnekonvention
Bioetikkonventionen
Landspatientregisteret
Bilag 9: Metode ved øvrige informationskilder
Bilag 10: Dataregistrering og antal
Bilag 11: AGREE ll vurderinger
Bilag 12: Skjold
Bilag 13 Frasorterede studier
Referenceliste
101
103
104
105
106
107
114
124
126
127
143
Bilag 14 Oversigt over alle studier (metanalyser) ved anæstesiologiske metoder (selvstændigt
dokument)
5
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0007.png
1 Forord
Sundheds- og Ældreministeriet har 8. juni 2018 anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om at
opdatere den daværende Sundhedsstyrelses notat ”Omskæring af drenge” fra juni 2013,
herunder
med inddragelse af de nyeste studier om omskæring og en ny vurdering af, om estimatet på 1.000
2.000 årlige rituelle omskæringer fortsat er vurderingen. Desuden er styrelsen anmodet om at
opdatere den faglige vejledning om omskæring, hvilket vil finde sted på et senere tidspunkt.
Omskæring sker på enten medicinsk indikation eller af religiøs/kulturel årsag (benævnt ikke-
terapeutisk omskæring. Det vil sige omskæring uden medicinsk indikation).
Styrelsen for Patientsikkerhed har afdækket området ved at gennemføre en systematisk
litteraturgennemgang om de mulige gavnlige og skadelige effekter af ikke-terapeutisk omskæring.
Resultaterne af litteraturgennemgangen er vurderet af kliniske eksperter og metodespecialister.
Derudover er der forsøgt indhentet viden om antallet af ikke-terapeutiske omskæringer i Danmark,
herunder viden om mulige komplikationer ved disse indgreb. Vi har efterspurgt viden om ikke-
terapeutiske omskæring fra andre lande, som vi ofte sammenligner os med. Endeligt har vi inviteret
og afholdt møder med en række interessenter, der også er inviteret til og har afgivet indledende
kommentarer til notatet fra 2013 samt opdateringen heraf.
Notatet belyser udelukkende de sundhedsfaglige perspektiver ved ikke-terapeutiske omskæring af
drenge (op til det fyldte 18. år). Desuden beskriver styrelsen gældende sundhedsjuridiske forhold
samt præsenterer, hvordan Justitsministeriet og andre ministerier tidligere har forholdt sig juridisk til
ikke-terapeutisk omskæring.
I notatet forholder styrelsen sig ikke til det politiske, retspolitiske eller etiske spørgsmål om fx
indførelse af en 18. års aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring i Danmark.
På baggrund af litteraturgennemgangen og anden systematisk indhentet viden (fx tilsynssager)
konkluderer styrelsen, at der både er helbredsmæssige gavnlige effekter og risici forbundet med ikke-
terapeutisk omskæring. Ud fra danske prævalenstal vurderer styrelsen, at de gavnlige effekter har
beskeden klinisk betydning i dansk sammenhæng ved fx forebyggelse af urinvejsinfektion, seksuelt
overførte sygdomme og kræft i penis. I dansk sammenhæng er der andre behandlingsstrategier end
ikke-terapeutisk omskæring ved forebyggelse og behandling af urinvejsinfektioner, seksuelt overførte
sygdomme og kræft i penis.
Vi vurderer desuden ud fra litteraturgennemgangen og anden indhentet viden (fx tilsynssager), at der
kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, udover generel
anæstesi. Det kan bl.a. ske ved brug af korrekt anlagt lokal bedøvelse (dorsal penis nerveblokade),
hvor det sikres, at lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og
lidokain-gel (til overflade bedøvelse) kun kan benyttes som supplement til anden smertestillende
behandling. Styrelsen er ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge,
hovedsagelig benytter generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
De identificerede risici ved indgrebet er altovervejende af mindre til moderat karakter, selv om der er
set få alvorlige komplikationer. Dertil er der ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion. De
6
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk
omskæring ikke kan ske patientsikkert, såfremt indgrebet foretages under professionelle
omstændigheder, hvor det er forbeholdt læger at sikre patientsikre rammer.
Styrelsen estimerer, at der foretages cirka 2.000 årlige ikke-terapeutiske omskæringer.
Den nuværende konklusionen adskiller sig ikke fra de hidtidige konklusioner, der fremgår af
internationale anerkendte litteraturgennemgange på området. Såfremt der kommer ny viden på
området må konklusionen naturligvis genovervejes.
7
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0009.png
2 Sammenfatning
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en opdatering af
Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013, herunder med inddragelse af de nyeste
studier om omskæring og en ny vurdering af, om estimatet på 1.000
2.000 årlige rituelle
omskæringer fortsat er vurderingen. Desuden er styrelsen anmodet om at opdatere den faglige
vejledning om omskæring, hvilket vil finde sted på et senere tidspunkt.
Omskæring af drenge
eller ’circumcision’
er en komplet eller delvis kirurgisk fjernelse af forhuden.
Omskæring foretages både af religiøse (kulturelle) årsager og af medicinske årsager. I notatet
betegnes omskæringer af religiøse og kulturelle årsager som ikke-terapeutisk omskæring. Det vil sige
omskæringer, hvor der ikke er en medicinsk indikation. Notatet omhandler udelukkende ikke-
terapeutiske omskæringer.
Styrelsen for Patientsikkerhed har inddraget en række interessenter i forbindelse med opdateringen af
notatet. Indledningsvist har vi bedt om bemærkninger til notatet fra 2013.
Bemærkningerne vidner om, at der er stærke og modsatrettede holdninger til omskæring af drenge.
På den ene side er der indlæg, der beskriver omskæring som en afgørende del af religion og kulturel
praksis. På den anden side er der indlæg, hvor ikke-terapeutiske omskæringer af drenge
sammenlignes med lemlæstelse, og hvor omskæring anses for et indgreb, der underkender et barns
fysiske integritet. Derudover er der indlæg, som sammenholder helbredsmæssige gavnlige effekter og
ulemper ved ikke-terapeutiske omskæring af drenge.
En del bemærkninger er suppleret med videnskabelig litteratur. Bemærkningerne illustrerer, at der
ikke nødvendigvis er enighed om, hvad forskningen og undersøgelsernes resultater viser på området.
I flere bemærkninger står det desuden klart, at notatet fra 2013 ikke tilstrækkeligt belyser de
komplikationer, der kan være forbundet med omskæring af drenge, og at opdateringen af notatet bør
være mere systematisk og grundig i afdækningen af, hvilken viden der findes på området. Derfor er
dette notat baseret på en systematisk litteraturgennemgang af den aktuelt foreliggende forskning på
området ud fra internationalt anerkendte metoder. Ligeledes er der systematisk gennemgået
eksisterende viden (fx tilsynssager, klagersager, erstatningssager) om komplikationer fra dansk
sammenhæng.
Omskæring af drenge rejser spørgsmål af religiøs, etisk, demokratisk, menneskeretslig, social og
kulturel karakter. Dette notat afgrænser sig til udelukkende at belyse de sundhedsfaglige forhold ved
ikke-terapeutisk omskæring af drenge op til 18. år, samt fremstille gældende sundhedsjuridiske
rammer for omskæring.
Notatets udgangspunkt er, at ikke-terapeutisk omskæring er et operativt indgreb, idet en del af
forhuden bortskæres. Det betyder også, at ikke-terapeutisk omskæring er forbeholdt læger, jf.
Autorisationsloven § 74, stk. 2. Derfor skal omskæringsindgrebet leve op til gældende
sundhedsfaglige standarder og følge gældende lovgivning.
8
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0010.png
Metode
Vi har gennemført en systematisk litteratursøgning fra 2011 til 1. oktober 2019 for gavnlige effekter og
komplikationer ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge. Vi benytter os af en evidensbaseret tilgang
i vurderingen af litteraturen. Evidensbaseret betyder, at vurderingen hviler på den bedste tilgængelige
viden om emnet. Denne viden er fremskaffet og inkluderet ved gennemgang af den videnskabelige
litteratur. Den udvalgte litteratur er kvalitetsvurderet baseret på videnskabeligt underbyggede,
standardiserede kvalitetskriterier. Det betyder bl.a., at ikke valid litteratur er frasorteret og den
inkluderede litteratur er rangeret i forhold til, hvor stor tiltro vi kan have til studiernes konklusioner, se
bilag 4, 5, 6, 7, 13 og 14. Styrelsen benytter sig af GRADE-metoden til vurderingen af kvaliteten af
litteraturen, se for nærmere beskrivelse i bilag 3.
Derudover er forekomsten af tilsynssager, erstatningssager, klagesager samt utilsigtede hændelser
ved ikke-terapeutisk omskæring systematisk gennemgået og inddraget i vurderingen. Endelig har vi
efterspurgt erfaringer og viden fra lande, som vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet.
Generelt om omskæring
Forhuden er en dobbeltlaget hudfold yderst på penis med hud udvendigt og slimhinde indvendigt. Der
findes ikke en entydig beskrivelse af forhudens funktion og betydning, men der er blandt andet
beskrivelser, der omhandler, at forhuden beskytter glans penis, og at forhuden udgør noget af det
mest følsomme område af penis.
Den rutinemæssige omskæring af drenge spædbørn og børn er blevet praktiseret i hele verden i
årtusinder på baggrund af forskellige begrundelser og i varieret omfang. Ikke-terapeutisk omskæring
er fortsat en vigtig del af jøders og muslimers tro. Der har siden slutningen af 1800-tallet ligeledes
været en stor udbredelse af ikke-terapeutisk omskæring i den engelsksprogede del af verden.
På verdensplan er cirka en tredjedel af alle mænd/drenge omskåret. I Danmark estimeres antallet af
ikke-terapeutiske omskæringer til at være cirka 2.000 per år.
Effekt af omskæring
Resultaterne af den fundne evidens for de helbredsmæssige gavnlige og skadelige effekter
(komplikationer) ved omskæring af drenge (0
18. år) præsenteres i nedenstående.
Litteraturgennemgangen har internationalt identificeret en række potentielt gavnlige
sundhedsmæssige effekter ved omskæring. Det drejer sig især om forebyggelse af
urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme samt en mulig beskyttende effekt mod kræft i penis.
Da der er tale om forholdsvis sjældne sygdomme, er de absolutte effekter små. Dertil er der ikke
påvist negativ effekt på seksuel funktion. På baggrund af danske prævalenstal vurderer vi, at den
kliniske gavnlige effekt i dansk sammenhæng er beskeden. I dansk sammenhæng er der andre
9
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0011.png
behandlingsstrategier end ikke-terapeutisk omskæring ved forebyggelse og behandling af
urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme og kræft i penis.
Der er en række forhold, der gør, at evidensgrundlaget overordnet er forbundet med forbehold. Det
skyldes, at nogle studier har kvalitetsbrist, at studierne er forskellige eller har få events (fx tilfælde af
komplikationer), samt at nogle resultater ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. I henhold
til GRADE-metoden, så vurderes tiltroen til evidensgrundlaget at være meget lav til moderat. Se bilag
3, 4 og 6.
Fortolkningen af de forskellige niveauer af tiltro til estimater er følgende:
Meget lav vil sige, at der er stor usikkerhed omkring konklusionen, og den sande effekt kan
være væsentlig anderledes
Lav tiltro vil sige, at vi stadig er usikre og at ny viden potentielt kan ændre konklusionen
Moderat tiltro vil sige, at vi er mere sikre i sagen, men ny viden kan fortsat ændre
konklusionen. Det vil dog sjældent ændre konklusionen fundamentalt, som det kan ske når
man har meget lav eller lav tiltro.
Høj tiltro vil sige, at vi er sikre på konklusionen, og at ny viden næppe vil ændre på
konklusionen.
Generelt er der lav forekomst af komplikationer ved indgrebet. Dog er der rapporteret tilfælde af
alvorlige komplikationer og seks dødsfald i den vestlige verden, hvor to af disse dødsfald er sket i
Skandinavien (Norge og Sverige) inden for de seneste 20 år.
Komplikationer optræder mindre hyppigt blandt nyfødte og børn under et år end blandt ældre børn i
forbindelse med omskæring. Det viser opgørelser fra WHO og et stort registerstudie fra USA. WHO
ser også på betydningen af god oplæring og erfaring hos personalet samt god hygiejne for at
reducere komplikationsraten. WHO finder, at alle tre faktorer (alder, oplæring og hygiejne) har en
positiv betydning for at reducere komplikationsraten ved omskæring.
Der er behov for yderligere forskning med studiedesigns, der har længere follow-up periode. Det
gælder især seksuel funktion og tilfredshed samt komplikationer. Det er komplekst at opgøre
komplikationer, og som det fremgår af notatet, er der tale såvel forskellige komplikationer og
forskellige måder disse er målt på. Bedre studier med systematisk indsamlede data på komplikationer
herunder også langtidskomplikationer ville øge tiltroen til evidensen. Desuden kan viden på området
generelt styrkes, hvor der er lav og meget lav tiltro til de foreliggende resultater.
Operative teknikker
Ved omskæring kan anvendes forskellige operationsteknikker. De hyppigst anvendte teknikker i
Danmark er: Gomco-klemmen, Plastibell-enheden, Mogen-klemmen, Skjold-metoden
og ”fri hånd”
også kaldet Sleeve metoden. Sleeve metoden benyttes fortrinsvist i sygehusregi.
Metoderne har hver især sine fordele og ulemper. Der er generelt registreret få og mindre
komplikationer ved indgrebet, fx blødning, infektioner, forsnævring af urinrørsåbningen og forhud. Der
er dog beskrevet alvorlige komplikationer i form af penisamputation i case-studier, hvor man har brugt
Mogen-klemmen.
10
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0012.png
Lægen, der udfører indgrebet, skal være erfaren med metoden, og have den fornødne oplæring og
rutine, for at indgrebet kan foretages tilstrækkeligt patientsikkert. Ved en fremtidig revision af
vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra notatet indgå som baggrundsviden.
Smertelindring og bedøvelse
I de videnskabelige undersøgelser omkring smertelindrende metoder ved omskæring er der brugt
forskellige metoder til vurdering af smerte hos børn. Det drejer sig om metoder til vurdering af adfærd
(fx tid et barn græder), oplevelse af smerte (fx observatørudført VAS score) og fysiologiske mål som
hjertefrekvens, respirationsfrekvens og blodtryk. Smertevurdering omfatter således både indirekte og
subjektive mål for smerte samt knytter sig yderligere til kontekst og barnets alder. Det er en udfordring
at vurdere, hvornår smertedækningen er tilstrækkelig og sufficient.
Samlet set viser resultaterne af litteraturgennemgangen, at dorsal penisrod nerveblokade (DPNB) er
den mest undersøgte smertestillende metode, og den mest klinisk effektive som lokal smertestillende
metode ved omskæring. Penis ring-nerveblokade viser også klinisk relevant effekt på smertelindring,
men ikke i lige så effektiv grad som DPNB. Desuden viser Emla-creme også at have klinisk effekt,
dog en mindre tydelig klinisk effekt på smerte ved omskæring end DPNB.
Resultater fra undersøgelse af caudalblokade til postoperativ behandling sammenlignet med andre
former for postoperativ smertestillende behandling peger ikke på, at caudalblokade er bedre end fx
DPNB. Der ses ingen effekt på smertelindring ved brug af sukkervand, paracetamol eller topical
lidocaine (lidokain-gel til overflade bedøvelse). Ingen af de nævnte metoder synes at give fuld
smertelindring hos alle børn under operationen. Korrekt anlagt DPNB giver fuld smertedækning ved
indgrebet. Dog kan der være problemer med, at DPNB ikke slår an. I disse tilfælde må det nøje
overvejes, hvorvidt indgrebet skal udsættes, om der kan suppleres med yderligere lokalbedøvelse
eller gives anden behandling.
Lægemiddelstyrelsen bemærker, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at Emla-creme er
velegnet til at anvende forud for omskæring af drenge på under 12 år. Ligeledes viser en oversigt fra
Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er godkendte lægemidler til lokalbedøvelse ved børn under 1 år.
Hvis de nævnte lægemidler benyttes anderledes end produktbeskrivelserne angiver, da benyttes
lægemidlet off-label (udover produktbeskrivelsen), men under lægens ansvar.
I litteraturen er der identificeret få og forbigående skadevirkninger ved de undersøgte metoder til
smertelindring under og lige efter indgrebet, som fx mindre blødning, hævelse og hudforandringer.
Der er identificeret to alvorlige komplikationer ved gennemgangen af tilsynssager ved brug af lokal
bedøvelse, der medførte krampetilfælde og hjertestop. Det understreger vigtigheden af, at
sundhedspersoner har de rette kompetencer ved brug af lokal bedøvelse.
Generel anæstesi er effektiv, men indgribende over for barnets fysiologi. Metoden kræver faste og er
forbundet med en række risici - særligt hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed. Der kan
forekomme komplikationer i relation til kredsløb, vejrtrækning, og der har været mistanke om, at
hjernen kan tage skade af at blive udsat for fuld bedøvelse i en ung alder. Der er dog aldrig påvist en
sikker sammenhæng.
11
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0013.png
Styrelsen vurderer på baggrund af litteraturgennemgangen og anden indhentet viden (fx tilsynssager),
at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, udover
generel anæstesi. Det kan bl.a. ske ved brug af korrekt anlagt DPNB, hvor det sikres, at
lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og lidokain-gel
(topical lidocaine) kun kan benyttes som supplement til anden smertestillende behandling. Styrelsen
er ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge, hovedsagelig benytter
generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
Den foreliggende forskning om smertedækning til børn i forbindelse med omskæring er af varierende
kvalitet. Det er derfor relevant med yderligere forskning, der kan kvalificere tilstrækkelig og sikker
smertedækning til børn, herunder i forhold til alder.
Ved en fremtidig revision af vejledningen for omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
Psykologiske og kognitive effekter
Ved litteraturgennemgangen er der ikke fundet studier, der undersøger og viser skadelige
konsekvenser som kognitive problemer og angst på lang sigt, som følge af smertepåvirkning ved
omskæring af drenge. De studier, der findes på nuværende tidspunkt om kognitive, langsigtede
konsekvenser i forbindelse med tidligere smerteoplevelser hos børn, handler om børn, der har været
udsat for smertepåvirkning over længere tid, fx ved indlæggelse på neonatal afdelinger (afdelinger for,
for tidligt fødte). Derfor er der brug for mere viden om betydningen af tidlig og kortvarig
smertepåvirkning for at kunne sige noget om dette i relation til omskæring.
Omskæring i Danmark
Omskæring er et operativt indgreb. Det betyder, at omskæring er forbeholdt lægefaglig virksomhed.
En læge kan delegere operationsindgrebet til en medhjælp. Læger er forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed i udøvelsen af deres virke. Kravene til omhu og samvittighedsfuldhed er
præciseret i vejledningen om omskæring af drenge. Det fremgår heraf, hvem der må foretage
indgrebet, hvilke krav der stilles til information og samtykke, journalisering, smertelindring og
operationsteknik.
Justitsministeriet og andre ministerier har forholdt sig til øvrige retskilder vedrørende ikke-terapeutisk
omskæring af drenge, herunder grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
Bioetikkonventionen og FN’s Børnekonvention.
Justitsministeriet har herunder tidligere bl.a. forholdt sig til, om der kan indføres et forbud mod
omskæring af drenge inden for rammerne af beskyttelsen af religionsfriheden i grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En række af de respektive myndigheders svar er gengivet i afsnit 8.3 og bilag 8, og Styrelsen for
Patientsikkerhed forholder sig således ikke til retspolitiske spørgsmål i notatet.
12
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Siden 2017 har den behandlingsansvarlige læge i Danmark også haft pligt til at registrere
omskæringer, der udføres på ikke-terapeutisk indikation. I 2018 blev der indberettet 808 ikke-
terapeutiske omskæringer, og frem til 1. oktober 2019 var der i 2019 indberettet 532 ikke-terapeutiske
omskæringer. Sundhedsdatastyrelsen og andre kilder vurderer, at tallet ikke svarer til det reelle antal
ikke-terapeutiske omskæringer. Det reelle antal omskæringer vurderes snarere til at være omkring
2.000 årligt.
Repræsentanter fra de muslimske miljøer oplyser, at underrapportering kan skyldes forbehold for at
fremgå af et register på grund af den politiske spænding på området. Dertil kan underrapportering
også skyldes manglende viden om og forståelse for hensigten med oplysninger i
Landspatientregisteret. Fra Det Jødiske Samfund bemærkes det, at indregistreringerne finder sted.
Imidlertid ser Det Jødiske Samfund også udfordringer ved krav om registreringer. De har erfaret, at
der i forbindelse med aktindsigtssager, hvor den ansvarlige læges navn oplyses, efterfølgende er sket
misbrug af data/chikane af de pågældende læger. Denne problemstilling kan ifølge Det Jødiske
Samfund være medvirkende årsag til, at det er vanskeligt at finde læger, der vil omskære drenge
ikke-terapeutisk. Det Jødiske Samfund oplyser, at der er op til seks måneders ventetid på klinikker i
Danmark for at få foretaget ikke-terapeutisk omskæring, hvilket kan være en udfordring, hvis
omskæringen skal ske tidligt i et drengebarns liv, jf. jøders tradition for og religiøse påbud om
omskæring på ottendedagen.
Komplikationer
Til Sundhedsdatastyrelsen er der indberettet 35 komplikationer i 2018. Dette antal omfatter både
komplikationer ved omskæring med og uden medicinsk indikation. Det er ikke muligt at adskille data,
så man kan sige noget konkret om komplikationerne i forbindelse med ikke-terapeutiske
omskæringer.
Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået og identificeret 15 tilsynssager, en klagesag, fem
erstatningssager og fire utilsigtede hændelser i perioden 2011 til 1. oktober 2019. De 15 tilsynsager
omhandler otte alvorlige komplikationer i forbindelse med ikke-terapeutiske omskæringer.
Komplikationerne knytter sig til bedøvelsen, operation med efterfølgende blødninger og infektioner,
samt manglende samtykke. Tilsynssagerne omhandler børn i alderen 2 måneder til 10 år.
Tilsynssagerne omhandler fem læger og én sygeplejerske.
Klagesagen omhandler komplikationer som smerte og hævelse i efterforløbet. Klagen medførte ikke
kritik af lægen, der udførte omskæringen. De fem erstatningssager vedrører en tilstand, hvor forhuden
ikke kan føres tilbage over penishovedet (paraphimosis) og kosmetiske gener. I fire af
erstatningssagerne blev erstatningskravet afvist. En af sagerne er ikke afgjort. De fire utilsigtede
hændelser vedrører bedøvelsen og selve indgrebet.
Opsummering
Der er skyggetal (tvivl om data) i forhold til det reelle antal omskæringer, samt komplikationer
indberettet til Landspatientregisteret, hvorfor vi ikke har det fulde billede af ikke-terapeutiske
omskæringer. Det må imidlertid formodes, at alvorlige komplikationer vil blive sikkert registreret på
sygehuse, i almen praksis og i sundhedsplejen.
13
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0015.png
Viden fra andre lande
Styrelsen er ikke bekendt med, at ikke-terapeutisk omskæring på drenge under 18. år er forbudt i
nogen lande. I Norge, Sverige og Tyskland er ikke-terapeutisk omskæring lovreguleret ligesom i
Danmark. Imidlertid varierer indholdet af reguleringen. I Norge og Sverige betragtes omskæring af
drenge som sundhedsfaglig behandling. I Sverige må personer uden autorisation, dog med særlig
tilladelse udføre indgrebet på børn under to måneder. I begge lande er der rammer for den
sundhedsfaglige virksomhed i forhold til bedøvelse, operationen og samtykke, ligesom det er
lovpligtigt at registrere omskæring, der udføres i sundhedsvæsenet og af sundhedspersoner.
Derudover er der et offentligt tilbud om ikke-terapeutisk omskæring i Norge og Sverige. I begge lande
er der problemer med underrapportering, da antallet af de registrerede ikke-terapeutiske omskæringer
ikke svarer til det formodede reelle antal omskæringer.
I Tyskland, Holland og England er der sundhedsfaglige anbefalinger for omskæringsindgrebet. Det
anbefales, at omskæring af drenge udføres under hensyn til, at de rette kompetencer og hygiejniske
forhold er tilstede, at der gives grundig information og rådgivning forud for indgrebet, samt at relevant
bedøvelse og smertelindring bør gives i forbindelse med indgrebet.
I Canada, USA og Australien er der flere kliniske retningslinjer, der på forskelligvis er baseret på
systematiske litteraturgennemgange. Samlet set beskrives det, at der ikke er dokumentation for
generelt at udføre omskæringer på børn af helbredsmæssige årsager. Samtidig beskrives indgrebet
som sikkert under forudsætning af, at de rette kompetencer og hygiejniske forhold er tilstede. I
retningslinjerne beskrives specifikke anbefalinger for bedøvelse og smertelindring, og alle peger på,
at sukkervand og positionering kun kan benyttes som supplement til anden smertebehandling.
Derudover peges på, at bedøvende cremer som Emla-creme har smertelindrende effekt, men at
dorsal penisrod nerveblokade er den mest effektive lokale smertelindrende behandling. I USA
anvendes generel anæstesi til børn ud over spædbarnsalderen, idet det tager længere tid at opnå
hæmostase (stoppe bødning) og at sy.
Der anbefales ikke specifikke operationsmetoder til brug ved indgrebet, på nær én retningslinje, der
kategoriserer nogle metoder til spædbørn og andre til større børn.
Samlet opsummering
Sundheds- og Ældreministeriet bad Styrelsen for Patientsikkerhed om en opdatering af
Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013, herunder med inddragelse af de nyeste
studier om omskæring og en ny vurdering af, om estimatet på 1.000
2.000 årlige rituelle
omskæringer fortsat er vurderingen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har afdækket de helbredsmæssige gavnlige effekter og
skadevirkninger (komplikationer) ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge (0 til 18. år). Notatet har
samtidig haft fokus på at afdække, hvordan det operative indgreb, bedøvelse og smertedækning
udføres.
På baggrund af litteraturgennemgangen og anden systematisk indhentet viden fra dansk
sammenhæng (fx tilsynssager) konkluderer styrelsen, at der både er helbredsmæssige gavnlige
14
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
effekter og risici forbundet med ikke-terapeutisk omskæring. Ud fra danske prævalenstal vurderer
styrelsen, at de gavnlige effekter har klinisk beskeden betydning i dansk sammenhæng ved fx
forebyggelse af urinvejsinfektion, seksuelt overførte sygdomme og peniscancer. I dansk
sammenhæng er der andre behandlingsstrategier end ikke-terapeutisk omskæring ved forebyggelse
og behandling af urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme og kræft i penis.
Samtidig er de identificerede risici ved indgrebet altovervejende af mindre til moderat karakter, selv
om der er set få alvorlige komplikationer. Dertil er der ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion.
De identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk
omskæring ikke kan ske patientsikkert, såfremt indgrebet foretages under professionelle
omstændigheder, hvor det er forbeholdt læger at sikre patientsikre rammer.
Konklusionen adskiller sig ikke fra de hidtidige konklusioner, der fremgår af internationale anerkendte
litteraturgennemgange på området. Såfremt der kommer ny viden på området må konklusionen
selvfølgelig genovervejes.
Fremtidig forskning bør omfatte studiedesigns, der har længere opfølgningsperiode. Det gælder
særligt i forhold til komplikationer og bedre studiedesigns i forhold til smertedækning.
Gavnlige effekter
Litteraturgennemgangen har identificeret en række potentielt gavnlige sundhedsmæssige effekter ved
omskæring. Det drejer sig især om forebyggelse af urinvejsinfektioner og seksuelt overførte
sygdomme. Der er identificeret en mulig beskyttende effekt mod kræft i penis. På baggrund af danske
prævalenstal vurderer styrelsen, at disse gavnlige effekter har beskeden klinisk relevans for dansk
kontekst.
Komplikationer
Generelt er der lav forekomst af komplikationer ved indgrebet. Men der er internationalt rapporteret
tilfælde af alvorlige komplikationer og dødsfald, hvoraf to af disse dødsfald har fundet sted i
Skandinavien (Norge og Sverige) inden for de seneste 20 år. Styrelsen er ikke bekendt med dødsfald
i Danmark, men styrelsen er derimod bekendt med otte alvorlige komplikationer, der er sket i
forbindelse med omskæringer i Danmark siden 2011. Disse alvorlige komplikationer har været og er
del af styrelsens tilsynssager.
Mindre alvorlige komplikationer optræder med lavere frekvens blandt nyfødte og børn op til et år end
blandt ældre børn. Samtidig er det vist, at god oplæring, faglig erfaring og god hygiejne reducerer
komplikationsraten.
Ved en revision af vejledningen for omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
Operative teknikker
Det operative indgreb kan udføres med forskellige operationsteknikker, og internationale guidelines
beskriver fordele og ulemper ved de forskellige teknikker. Valg af operationsteknik afhænger af
barnets fysiologi, alder og operatørens erfaringer.
15
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Smertelindring
Tilstrækkelig smertedækning og bedøvelse er en forudsætning for gennemførelse af omskæring.
Litteraturen om metoder til bedøvelse og smertedækning er meget forskelligartet.
Litteraturgennemgangen viser, at flere metoder kan have smertelindrende effekt, men at fuld
smertelindring næppe er mulig at opnå hos alle med mindre, der gives generel anæstesi. Korrekt
anlagt DPNB er klinisk effektivt smertestillende, dog skal det sikres, at bedøvelsen er slået an.
Der er identificeret få og forbigående skadevirkninger/bivirkninger i forbindelse med bedøvelse og
smertelindring, fx mindre blødninger, hævelse, forhuds bleghed og akut reaktion på huden.
Gennemgangen af styrelsens tilsynssager siden 2011 har vist to alvorlige komplikationer under
anlæggelse af lokal bedøvelse. Derudover har nogle af tilsynssagerne omhandlet utilstrækkelig
bedøvelse. Styrelsen bemærker, at de fleste af omskæringerne ved disse tilsynssager fandt sted
uden for klinikker, og at der derfor kan være tilfælde, hvor forældre af økonomiske årsager vælger et
ikke-patientsikkert tilbud.
Generel anæstesi er indgribende over for barnets fysiologi og forbundet med en række risici, særligt
hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed.
Styrelsen vurderer på baggrund af litteraturgennemgangen og anden indhentet (fx tilsynssager) viden
således, at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge,
udover generel anæstesi. Det kan bl.a ske ved brug af korrekt anlagt DPNB, hvor det sikres, at
lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og lidokain-gel
(topical lidocaine) kun kan benyttes som supplement til anden smertestillende behandling. Styrelsen
er ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge hovedsageligt benytter
generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
Indberetning
Siden 2017 har den behandlingsansvarlige læge haft indberetningspligt til Landspatientregisteret ved
ikke-terapeutiske omskæringer uanset, hvor indgrebet foretages, herunder også uden for private
klinikker. I 2018 blev der indberettet 808 ikke-terapeutiske omskæringer, og frem til 1. oktober 2019 er
der i 2019 kun indberettet 532 omskæringer. Sundhedsdatastyrelsen og andre kilder vurderer, at
disse tal ikke svarer til det reelle antal ikke-terapeutiske omskæringer, hvor det snarere vurderes at
være omkring 2.000 per år. Der kan være forskellige årsager til den manglende indberetning,
herunder forbehold omkring synligheden og episoder med misbrug af data/chikane af læger, der
foretager omskæring.
16
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0018.png
3 Indledning
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en opdatering af
Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013, herunder med inddragelse af de nyeste
studier om omskæring, og en ny vurdering af om estimatet på 1.000
2.000 årlige rituelle
omskæringer fortsat er vurderingen.
Omskæring af drenge, eller 'circumcision', er en komplet eller delvis kirurgisk fjernelse af forhuden.
Omskæring foretages både af religiøse (kulturelle) og af medicinske årsager. I notatet betegnes
omskæringer af religiøse og kulturelle årsager som
ikke-terapeutisk omskæring.
Det vil sige
omskæringer, hvor der ikke er en medicinsk indikation. Notatet omhandler kun ikke-terapeutiske
omskæringer.
Styrelsen for Patientsikkerhed har inddraget en række interessenter i forbindelse med opdateringen af
notatet og herunder indledningsvist bedt om bemærkninger til notatet fra 2013, se bilag 2.
Bemærkningerne vidner om, at der er stærke og modsatrettede holdninger til omskæring af drenge.
På den ene side er der indlæg, der beskriver omskæring som en afgørende del af religion og kulturel
praksis. På den anden side er der indlæg, hvor ikke-terapeutisk omskæring af drenge sammenlignes
med lemlæstelse, og hvor omskæring anses for et indgreb, der underkender et barns fysiske
integritet. Desuden er der indlæg, som sammenholder helbredsmæssige gavnlige effekter og
skadevirkninger ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge.
En del bemærkninger er suppleret med videnskabelig litteratur. Bemærkningerne illustrerer, at der
ikke nødvendigvis er enighed om, hvad forskningen og undersøgelsernes resultater viser på området.
I flere bemærkninger står det desuden klart, at notatet fra 2013 ikke tilstrækkeligt belyser de
komplikationer, der kan være forbundet med ikke-terapeutisk omskæring af drenge, og at
opdateringen af notatet bør være mere systematisk og grundig i afdækningen af, hvilken viden der
findes på området. Derfor er dette notat baseret på en systematisk litteraturgennemgang af den
aktuelt foreliggende sundhedsfaglige forskning på området ud fra internationalt anerkendte metoder
om de helbredsmæssige gavnlige effekter og skadevirkninger (komplikationer) ved ikke-terapeutisk
omskæring. Ligeledes er der systematisk gennemgået eksisterende viden om komplikationer fra
dansk sammenhæng, fx tilsynssager.
Omskæring af drenge rejser spørgsmål af religiøs, etisk, demokratisk, juridisk, social og kulturel
karakter. Dette notat afgrænser sig til at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsjuridiske forhold ved
ikke-terapeutisk omskæring af drenge op til 18 år.
Dette notats udgangspunkt er, at ikke-terapeutisk omskæring jf. Autorisationsloven § 74, stk. 2 er et
operativt indgreb
(1)
og dermed ses som sundhedsfaglig behandling. Det betyder, at
omskæringsindgrebet skal leve op til gældende sundhedsfaglige standarder og følge gældende
lovgivning.
17
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0019.png
Sundhedsfaglig behandling - indikation
omskæring af
drenge
Indikationerne for sundhedsfaglig behandling kan variere og kan være forskellig på tværs af
landegrænser. I Danmark sker sundhedsfaglig behandling hovedsageligt på medicinsk indikation.
Men nogle sundhedsfaglige behandlinger sker også på andre indikationer.
Ikke-terapeutisk omskæring af drenge er et eksempel på en sundhedsfaglig behandling, der i
Danmark navnligt sker ud fra religiøse og kulturelle årsager.
I andre lande, som fx USA, Canada, Australien og New Zealand, samt nogle afrikanske lande har
man siden 1900-tallet udført omskæring af drenge og mænd både begrundet af kulturelle, religiøse og
medicinske årsager. Det skal ses ud fra, at omskæring af drenge også kan have helbredsmæssige
gavnlige effekter, som fx forebyggelse af cancer, forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, samt
nedsættelse af risiko for urinvejsinfektioner. Omskæring har i det perspektiv en medicinsk indikation.
Et eksempel på sundhedsfaglig behandling, der ikke begrundes medicinsk, er kosmetisk behandling,
der begrundes med et personligt ønske om forandring eller forbedring af udseende. For at få udført
kosmetisk behandling skal patienten være fyldt 18 år. Andre eksempler på sundhedsfaglige
behandlinger, der ikke sker på medicinsk indikation, er fx abort og korrektion af mindre medfødte
misdannelser. De nævnte indgreb udføres ud fra personlige, sociale, kulturelle og psykologiske
grunde og begrundes ikke med en klar medicinsk indikation.
Afgrænsning
Ved udførelse af sundhedsfaglig virksomhed afvejes fordele (gavnlige effekter) og ulemper
(skadevirkninger/komplikationer) ved behandling, herunder også med henblik på at minimere risici
ved indgrebet.
Ved al sundhedsfaglig behandling skal der indhentes informeret samtykke til behandlingen. Notatet
beskriver de gældende lovgivningsmæssige rammer for omskæring af drenge, herunder de juridiske
rammer for ikke-terapeutisk omskæring i lande, som vi sammenligner os med. Endeligt fremstilles
relevante internationale regelsæt, som Danmark er forpligtet til at følge. I notatet forholder vi os ikke til
de juridiske spørgsmål, der vedrører grundloven og internationale konventioner, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, Bioetikkonventionen og FN’s Børnekonvention. I
spørgsmål, der vedrører dette, henviser vi til de relevante og kompetente myndigheder på området.
Styrelsen forholder sig ikke til de eventuelt lægeetiske dilemmaer, der kan være forbundet med ikke-
terapeutisk omskæring
(2)
. Her henvises til Etisk Råd og andre relevante faglige organisationer for
mere viden.
I dette notat afdækker vi både de helbredsmæssige fordele og ulemper/komplikationer ved ikke-
terapeutisk omskæring af drenge. Når sundhedsfaglige myndigheder og forskere skal forholde sig til
en sundhedsfaglig problemstilling, der kan danne baggrund for beslutninger, da er det er normalt og
international anerkendt at afdække både helbredsmæssige fordele og ulemper ved en given
intervention.
Notatet belyser følgende spørgsmål og forhold:
18
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0020.png
Hvad er de helbredsmæssige effekter (fordele) og komplikationer ved omskæring af drenge
op til 18 år [afhængig af operationsteknik/alder/kompetencer]?
Hvilke anæstesiologiske metoder kan anvendes ved bedøvelse og smertedækning af drenge
(0-18 år) ved omskæring [afhængig af alder, metode, kompetencer]?
Hvor mange ikke-terapeutiske omskæringer af drenge finder sted årligt i Danmark?
Fremstilling af gældende juridiske rammer for ikke-terapeutisk omskæring.
Fremstilling af juridiske og sundhedsfaglige rammer for ikke-terapeutisk omskæring af
drenge, der er gældende i lande, som vi sammenligner os med.
Notatet afgrænser sig fra at beskrive omskæringer udført på medicinsk indikation. Omskæring på
medicinsk indikation sker ved behandling af forhudsforsnævring, visse dermatologiske lidelser,
peniscancer og som led i den kirurgiske rekonstruktion af drenge født med misdannelser af penis og
urinrøret. Alle omskæringer på medicinsk indikation finder sted i det offentligt finansierede
sygehusvæsen, og er reguleret af Sundhedsstyrelsens specialeplan for urologi.
Metode
Der er gennemført en række aktiviteter med henblik på, at belyse de stillede spørgsmål.
Overordnet er følgende udført:
Systematisk litteraturgennemgang til besvarelse af følgende to spørgsmål;
o
Hvad er de helbredsmæssige effekter og komplikationer ved ikke-terapeutisk
omskæring af drenge?
o
Hvad er de effektive og skadelige virkning ved smertestillende behandling og
bedøvelse ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge?
Systematisk gennemgang af afgjorte og verserende klager i forbindelse med ikke-terapeutisk
omskæring af drenge i perioden 2013 til 1. oktober 2019.
Systematisk gennemgang af afgjorte og verserende erstatningssager vedrørende ikke-
terapeutisk omskæring af drenge i perioden 2012 til 1. oktober 2019.
Afdækning og gennemgang af forekomsten af tilsynssager i forbindelse med ikke-terapeutisk
omskæring af drenge i perioden 2011 til 1. oktober 2019.
Afdækning og gennemgang af indberetninger i Dansk Patientsikkerhedsdatabase i perioden
2013 til 1. oktober 2019.
Estimering af antal årlige ikke-terapeutiske omskæringer, herunder efterspørgsel af data fra
Landspatientregisteret hos Sundhedsdatastyrelsen, hvad angår registrerede omskæringer og
komplikationer. Derudover efterspørgsel af estimering af antallet af ikke-terapeutisk
omskæringer fra Det Jødiske Samfund i Danmark, Center for Islam og Center for Dansk-
Muslimske Relationer, Danmarks Statistik og universitetsmiljøer med viden på området.
Efterspørgsel af bidrag fra andre lande i forhold til praksis og viden, omkring ikke-terapeutisk
omskæring af drenge. Det gælder Norge, Sverige, Holland, Tyskland, England samt
efterspurgt viden fra USA, Canada, New Zealand og Australien, hvor omskæringer finder
sted i langt højere grad end i Danmark, med henblik på at indhente viden om disse landes
praksis.
Fremstilling af retskilder, som Justitsministeriet og andre ministerier har forholdt sig til.
19
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0021.png
Se uddybende beskrivelse af de to fokuserede spørgsmål for litteraturgennemgangen i bilag 4, 5, 6,
7, 13 og 14 samt anden indhentet viden i bilag 9 og 10.
Litteraturgennemgangen og kvalitetsvurderingen er baseret på GRADE-metoden. Se bilag 3 for en
uddybet beskrivelse af GRADE og litteraturgennemgang. Der er udelukkende gennemført et
systematisk litteraturgennemgang for de gavnlige effekter og komplikationer, kap 5 og kapitlet om de
anæstesiologiske metoder, kap 7.
Notatet har været i høring 2. januar til 10. februar 2020 - først blandt interessenter, der har været
involveret frem til 24. januar, herefter i offentlig høring frem til 10. februar 2020. Find høringsnotatet
på Høringsportalen.
Arbejdsgruppe og inddragelse af interessenter
Styrelsen har inddraget og afholdt møde med en række interessenter ved udarbejdelsen af dette
notat.
Vi har ligeledes nedsat en arbejdsgruppe med kliniske- og metodiske eksperter til gennemgang af
litteraturen og vurdering af de kliniske resultater fra september 2019.
Se bilag 1 for oversigt over interessenter og arbejdsgruppen.
Normalt vil styrelsen offentliggøre navne på såvel eksterne som interne medarbejdere i en
arbejdsgruppe, der producerer materiale svarende til dette notat.
Styrelsen er vidende om, at personer der ytrer sig om omskæring af drenge risikerer at blive
personligt hængt ud og udsat for chikane, idet emnet er yderst politisk følsomt. Derfor har styrelsen
besluttet i dette tilfælde ikke at offentliggøre navne på såvel interne som eksterne medlemmer af
arbejdsgruppen.
Det skal bemærkes, at repræsentanterne fra de faglige selskaber, Dansk Urologisk Selskab, Dansk
Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin er udpeget af de
pågældende faglige selskaber, og de har de pågældende selskabers faglige opbakning.
Arbejdsgruppen har udelukkende haft til opgave at forholde sig til det sundhedsfaglige indhold og har
ikke forholdt sig til politiske spørgsmål.
Læsevejledning
Styrelsen har forsøgt at formidle resultaterne af litteraturgennemgangen, således at både fagpersoner
og lægpersoner kan læse notatet. Alle kapitler har en opsummering af de vigtigste budskaber og for
den fagligt interesserede læser kan uddybende beskrivelser af litteraturgennemgangen læses i kapitel
5 og 7 samt i dertilhørende bilag. Ved litteraturgennemgangen benyttes faglige og tekniske termer,
som for ikke-fagpersoner kan fremstå som vanskelig læsning, men som for fagpersoner er relevant
information i vurderingen af resultaterne af litteraturgennemgangen. Ordforklaring er tilgængelig i
bilag 2.
20
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Kapitel 2 sammenfatter hele opdateringen. Sammenfatningen kan læses selvstændigt og omfatter de
centrale opsummeringer og rammer for ikke-terapeutisk omskæring af drengebørn i Danmark.
I kapitel 3 fremgår baggrunden for opdateringen, herunder centrale afgrænsninger og
metodebeskrivelser.
I kapitel 5 beskrives effekter og komplikationer ved udførelse af omskæring.
I kapitel 6 beskrives operationsteknikker.
I kapitel 7 beskrives metoder til smertelindring og bedøvelse.
I kapitel 8 fremstilles den gældende sundhedsjuridiske lovramme og der præsenteres kort anden
lovgivning samt konventioner, som er relevant for omskæring. Dertil estimeres antallet af
omskæringer, der finder sted i Danmark. Endeligt er der en gennemgang af verserende og afgjorte
klagesager, erstatningssager og tilsynssager, der indgår i vurderingen af, hvordan omskæring af
drenge bør finde sted med henblik på at fremme patientsikre rammer ved indgrebet.
Kapitel 9 sammenfatter bidrag fra lande, som vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet.
Dertil er der indhentet viden fra lande, som USA, Canada, Australien og New Zealand, hvor ikke-
terapeutiske omskæringer sker i langt større omfang end i Danmark.
I kapitel 10 fremgår en samlet opsummering.
Dertil er der en række bilag, der omfatter metodebeskrivelser og beskrivelse af øvrig lovgivning samt
konventioner, der har betydning for regulering af ikke-terapeutisk omskæring.
21
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0023.png
4 Generelt om omskæring
Opsummering
Forhuden er en dobbeltlaget hudfold yderst på penis med hud udvendigt og slimhinde indvendigt. Der
findes ikke en entydig beskrivelse af forhudens funktion og betydning, men der er blandt andet
beskrivelser, der omhandler, at forhuden beskytter glans penis, og at forhuden udgør noget af det
mest følsomme område af penis.
Den rutinemæssige omskæring af drenge spædbørn og ældre børn er blevet praktiseret i hele verden
i årtusinder på baggrund af forskellige begrundelser og i varieret omfang. Ikke-terapeutisk omskæring
uden medicinsk indikation er fortsat en vigtig del af de fleste jøders og muslimers tro. Der har siden
slutningen af 1800-tallet ligeledes været en stor udbredelse af ikke-terapeutisk omskæring i den
engelsksprogede del af verden.
På verdensplan er cirka en tredjedel af alle mænd/drenge omskåret. I Danmark estimeres antallet af
ikke-terapeutiske omskæringer til at være cirka 2.000 per år.
Forhud
Forhuden er den dobbeltlagede hudfold med almindelig keratiniseret (forhornet) hud udvendigt og
slimhinde indvendigt. Forhuden dækker glans penis og kan under normale omstændigheder trækkes
tilbage, så glans penis blottes (dog først fra 3-5 års alderen)
(3)
. Størrelsesmæssigt er forhuden
gennemsnitlig 37 cm
2
hos voksne afrikanske mænd
(4)
.
Forhudens funktion
Der findes ikke en entydig beskrivelse af forhudens funktion og betydning
(3,5)
. Blandt forhudens
funktioner beskrives eksempelvis, at den beskytter glans penis
(5)
. Der er i forhudens indre blad fundet
Meissners følelegemer
(6)
og sensitivitet for berøring er også fundet større end andre steder på
penis
(7)
. Varme- og smertesensitiviteten er den samme i forhuden som andre steder på penis
(7)
. I
litteraturen og i praksis stilles der således spørgsmål ved, hvilken betydning omskæring af drenge kan
have i et medicinsk perspektiv
(8)
. Det gælder bl.a. seksuel oplevelse, mindsket risiko for seksuelt
overførbare sygdomme (herunder særligt HIV), udvikling af peniscancer samt urinvejsinfektioner.
Disse forhold beskrives nærmere i kapitel 5.
22
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0024.png
Historisk udvikling
Den rutinemæssige omskæring af drenge spædbørn og børn er blevet praktiseret i hele verden i
årtusinder. Ritualet er praktiseret i forskellige kulturelle sammenhænge i varieret omfang
(3)
.
På verdensplan er cirka en 1/3 af alle mænd/drenge omskåret
(9-11)
. I Danmark estimeres antallet af
ikke-terapeutiske omskæringer til at være cirka 2.000 per år (se uddybning for estimering i kapitel 8).
De tidligste referencer til indgrebet er identificeret på et 4.000 år gammelt relief fra en grav i Sakkara
nær Kairo
(12)
. Det er ikke klart, hvorvidt omskæring var universel hos oldtidens egyptere, eller om
omskæring eksempelvis kun blev udført blandt overklassen og præsteklassen, idet der er fundet
mumier med intakt forhud fra samme tid. Baggrunden for ritualets opståen er uklar
(13)
, men hygiejne
er et kvalificeret bud på motivationen bag disse tidlige operationer
(12)
.
Gennem flere tusinde år har omskæring været praktiseret som en vigtig del af jøders tro, hvilket
fortsat er tilfældet. Omskæring symboliserer ifølge jødedommen Abrahams pagt med Gud
(14)
. Selve
indgrebet foretages som udgangspunkt på barnets 8. levedag
(15)
.
I den muslimske tro praktiseres drengeomskæring ligeledes, på trods af, at Koranen ikke eksplicit
befaler handlingen. Alligevel praktiseres ritualet universelt blandt verdens muslimer og menes, at
symbolisere en fortsættelse af den Abrahamitiske tradition og tro. I islam er der ingen fast alder for,
hvornår indgrebet skal udføres, dog foretages det før puberteten
(15)
.
I slutningen af det 19. århundrede blev omskæring i vid udstrækning introduceret i den angelsaksiske
del af verden. Flere kilder peger på, at udbredelsen af omskæring i 1800-tallet skal ses i lyset af en
puritansk seksualhygiejnisk bevægelse, der også omfattede en bekæmpelse af onani. Samtidig
blåstemplede datidens lægestand indgrebet ved at pege på, at omskæring havde medicinske fordele.
I USA var omskæring således næsten universelt i denne periode
(13)
.
Det var først i 1960’erne og årtierne derefter, at der blev stillet spørgsmål ved denne
omskæringspraksis i USA. Eksempelvis anerkendte det amerikanske pædiatriske selskab (American
Academy of Pediatrics - AAP), at omskæring af drenge ikke var essentielt for drenges velvære og
sundhed
(16)
.
Forskellige kilder estimerer, at forekomsten fortsat er faldende i USA. I perioden 1999 til 2010 faldt
antallet af omskæringer i USA således fra mellem 55,8 % og 59,1 % i 1999 til mellem 54 % og 55 % i
2010. Disse data omfatter ikke omskæringer foretaget uden for hospitaler. Der er stadig en relativ høj
forekomst af rutinemæssige omskæringer i USA. AAP skønnede i 2012, at 42 % til 80 % af den
mandlige population var omskåret (afhængig af stat og demografi)
(16)
.
I Canada rapporteres et lignende fald i antallet af omskæringer i perioden 1999-2000 frem til 2008-
2010 af nyfødte drenge fra 60 % til 55 %
(17)
.
Da omskæring var på sit højeste i 1920’ernes
Storbritannien, blev omskæring ikke udført på mere end
35 % af alle drenge, idet indgrebet ikke blev foretaget i alle samfundslag, men fortrinsvist blev udført i
mellem og øvre indkomstgrupper
(3)
. Rutinemæssig omskæring blev gradvist afvist fra britisk
lægepraksis fra 1940'erne
(3)
.
Nye opgørelser fra England viser, at der er registreret 10.000 omskæringer i 2016 til 2017 blandt
drenge under 18 år. Dette tal omfatter både omskæringer på medicinsk indikation og ikke-
23
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0025.png
terapeutiske omskæringer, ligesom det ikke dækker omskæringer udført privat og af religiøse
udøvere
1
. Samlet set beskrives der et fald i antallet af omskæringer i perioden 1997 til 2004 fra 2,6 af
1.000 indbyggere til 2,1 af 1.000 indbyggere
(17)
.
I Australien og New Zealand blev omskæring introduceret senere end i Storbritannien. I Australien var
forekomsten af omskæringer på 85 % af den mandlige population
i 1950’erne. Antallet af
omskæringer i befolkningen er siden faldet til mellem 10 % til 20 % af den australske befolkning. Dog
viser en nyere undersøgelse, at 32 % af mænd under 30 år er omskåret i Australien. I New Zealand
vurderes det, at forekomsten er faldet yderligere
(3)
.
Omskæring finder sjældent sted i Sydamerika og Centralamerika, ligesom det ikke er særlig udbredt i
Europa. I Asien varierer prævalensen fra 0,1 % til 99,8 %, hvoraf forekomsten er under 20 % i ni
lande og i 15 lande er forekomsten over 50 %
(9)
.
I en stor del af Afrika har omskæring længe været en tradition, hvorfor mange i dag omskæres på
ikke-terapeutisk indikation. Dette gælder eksempelvis i Kenya, Angola og Madagaskar. Det estimeres,
at 83 % af alle mænd i Kenya over 15 år er omskåret, 98 % af alle mænd over 15 år i Madagaskar er
omskåret og 90 % af alle mænd over 15 år i Angola er omskåret
(10)
. Flere studier fra Afrika
dokumenterer en positiv sammenhæng mellem forekomsten af omskæring og reduktion i antal
tilfælde af HIV
(10)
.
En opgørelse fra 2011 fra England og Wales viser, at 2.7 millioner identificerede sig selv som muslimer (4,8 % af
befolkningen) og 263.000 identificerede sig som jøder (0,5 % af befolkningen)(9).
1
24
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0026.png
5 Omskæring
effekt og
komplikationer
Opsummering
I nedenstående opsummeres resultater af den fundne evidens for de helbredsmæssige gavnlige og
skadelige effekter (komplikationer) ved omskæring af drenge (0
18 år).
Litteraturgennemgangen har internationalt identificeret en række potentielt gavnlige
sundhedsmæssige effekter ved omskæring. Det drejer sig især om forebyggelse af
urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme samt en mulig beskyttende effekt mod kræft i penis.
Da der er tale om forholdsvis sjældne sygdomme er de absolutte effekter små. Dertil er der ikke
påvist negativ effekt på seksuel funktion. På baggrund af danske prævalenstal vurderer vi, at den
kliniske gavnlige effekt i dansk sammenhæng er beskeden. Desuden anvendes der andre og nyere
behandlingsstrategier ved forebyggelse og behandling af fx urinvejsinfektioner, seksuelt overførte
sygdomme og kræft i penis end omskæring i dansk sammenhæng.
Der er en række forhold, der gør, at evidensgrundlaget overordnet er forbundet med forbehold. Det
skyldes, at nogle studier har kvalitetsbrist, at studierne er forskellige eller har få events (fx tilfælde af
komplikationer), samt at nogle resultater ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold. I henhold
til GRADE-metoden, så vurderes tiltroen til evidensgrundlaget at være meget lav til moderat. Se bilag
6.
Fortolkningen af de forskellige niveauer af tiltro til estimater er følgende:
Meget lav vil sige, at der er stor usikkerhed omkring konklusionen, og den sande effekt kan
være væsentlig anderledes
Lav tiltro vil sige, at vi stadig er usikre og ny at viden potentielt kan ændre konklusionen
Moderat tiltro vil sige at vi er mere sikre i sagen, men ny viden kan fortsat ændre
konklusionen. Det vil dog sjældent ændre konklusionen fundamentalt, som det kan ske når
man har meget lav eller lav tiltro.
Høj tiltro vil sige, at vi er sikre på konklusionen, og at ny viden næppe vil ændre på
konklusionen.
Generelt er der lav forekomst af komplikationer ved indgrebet. Dog er der rapporteret tilfælde af
alvorlige komplikationer og seks dødsfald i den vestlige verden, hvor to af disse dødsfald er sket i
Skandinavien (Norge og Sverige) inden for de seneste 20 år.
Komplikationer optræder mindre hyppigt blandt nyfødte og børn under et år end blandt ældre børn i
forbindelse med omskæring. Det viser opgørelser fra WHO og et stort register studie fra USA. WHO
ser også på betydningen af god oplæring og erfaring hos personalet samt god hygiejne for at
reducere komplikationsraten. WHO finder, at alle tre faktorer (alder, oplæring og hygiejne) har en
positiv betydning for at reducere komplikationsraten ved omskæring.
25
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0027.png
Der er behov for yderligere forskning med studiedesigns, der har længere follow-up periode. Det
gælder især seksuel funktion og tilfredshed samt komplikationer. Det er komplekst at opgøre
komplikationer, og som det fremgår af notatet, er der tale såvel forskellige komplikationer og
forskellige måder disse er målt på. Bedre studier med systematisk indsamlede data på komplikationer
herunder også langtidskomplikationer ville øge tiltroen til evidensen. Desuden kan viden på området
generelt styrkes, hvor der er lav og meget lav tiltro til de foreliggende resultater.
Litteraturgennemgangen
Der blev fra litteraturgennemgangen inkluderet 16 systematiske reviews og en række primære
studier, se bilag 5 (søgeprotokol), bilag 13 (ekskluderede studier) og bilag 6 (evidensskemaer for
gavnlige effekter og komplikationer). Der blev fundet en række af systematiske reviews, hvoraf flere
inkluderede de samme primærstudier. For at undgå at tælle primærstudierne dobbelt har vi derfor kun
inkluderet de nyeste og mest omfattende reviews.
Følgende udvalgte gavnlige effekter og komplikationer bliver belyst: urinvejsinfektioner, HIV, HPV,
balanitis, mycoplasma, genital ulcer disease, syfilis, herpes simplex virus, seksuel funktion og
tilfredshed, kræft i penis, kræft i prostata, autisme, meatus stenose, samlet komplikations rate, samlet
rate af alvorlige komplikationer, død, amputation af penis, reoperation pga. inkomplet omskæring og
sutur af arterie.
Medmindre andet er oplyst er tallene for forekomst af de forskellige sygdomme baseret på
prævalensen blandt drenge og mænd i 2018, oplyst henholdsvis fra Sundhedsdatastyrelsen
(Landspatientregisteret (LPR)), se bilag 9.6 og Statens Serum Institut
(18,19)
.
For et samlet overblik over den inkluderede litteratur henvises der til bilag 6.
Gavnlige effekter ved omskæring
Resultaterne af litteraturgennemgangen kan være vanskelig at relatere til danske forhold, når der kun
udføres et mindre antal ikke-terapeutiske omskæringer i Danmark i sammenligning med det samlede
antal drenge under 18 år og set i relation til de internationale forhold. Desuden bruges der i Danmark
andre og nyere behandlingsstrategier, som fx gør fordelene ved ikke-terapeutisk omskæring til at
være af mindre betydning i en beslutningstagen omkring disse sygdomme. Ved de enkelte effektmål
er der tilstræbt skabt en relation til danske forhold.
5.3.1
Urinvejsinfektioner - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review fra 2012
(20)
. Reviewet finder ingen randomiserede
kontrollerede studier (RCT’er), se ordlisten i bilag 2.
Vi finder heller ingen RCT’er i den søgning, vi har
udført. Det nyeste review er fra 2013
(21)
og er baseret på 22 observationelle studier med 407.902
deltagere.
26
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0028.png
Evidensgrundlaget er således 22 observationelle studier af forskelligt design.
Resultater: Reviewet fra 2013
(21)
finder en relativ risiko for UTI på 9,91 (7,49 til 13,10) for omskårne
drengebørn 0 - 1 år. For drengebørn mellem 1 og 16 år er risikoen 6,56 (3,26 til 13,2). Der er ikke
kontrolleret for konfoundere (mulige andre årsager), så tiltroen til estimaterne er lav. De to største
studier, der bidrager med langt hovedparten af data, er kohorte studier. Disse kohorter omfatter
drengebørn mellem 0 og 1 år født på amerikanske militære sygehuse i USA.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der var 340 drenge under 1 år i Danmark, der i 2018 blev
diagnosticeret med urinvejsinfektion (LPR) svarende til ca. 1,07 %
(18)
, bilag 9.6.
Supplerende bemærkning og vurdering: Hos drenge i alderen 0 - 1 år er urinvejsinfektioner oftest
forbundet med uspecifikke symptomer som feber, dårlig trivsel, og skrigeture. Hos et fåtal ses der
udtalt sygdom med påvirket almentilstand. Infektionen behandles i hospitalsregi efter gældende
nationale retningslinjer med antibiotika og medfører hos de fleste (ca. 85 %) ingen senfølger. Hos
ca.15 % ses arvævsdannelse i nyrerne som følge af infektionen
(22)
. De fleste infektioner er
enkeltstående tilfælde, men hos cirka 8 % optræder der gentagne infektioner, evt. på baggrund af
misdannelse af urinveje eller tilbageløb af urin fra blæren til nyrerne (vesikoureteral refluks). Hos
enkelte børn med misdannelser og gentagne urinvejsinfektioner vælges at foretage omskæring med
formålet at reducere risikoen for fornyet urinvejsinfektion
(23) 2
.
Den beskrevne risiko-reduktion for urinvejsinfektion efter ikke-terapeutisk omskæring betyder i en
dansk kontekst, at omskæring af alle nyfødte drenge i en årgang ville reducere antallet af forventede
urinvejsinfektioner fra 340 til 34, eller med andre ord: man ville skulle foretage 103 omskæringer for at
forhindre ét tilfælde af urinvejsinfektion. Det vil sige, at ikke-terapeutisk omskæring i dansk kontekst
vurderes at have en lille klinisk betydende effekt.
5.3.2
HIV, heteroseksuel - Sandsynlig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review fra 2013
(24)
på forebyggelse af heteroseksuel HIV.
Reviewet inkluderer tre store RCT’er.
Vi fandt yderligere et review fra 2017
(25)
, men dette review
bidrager ikke med yderligere studier.
Vi fandt ingen yderligere RCT’er i den
gennemførte søgning.
Evidensgrundlaget er således tre RCT’er med 10.908 deltagere.
Resultater: Reviewet fra 2013 finder en relativ risiko på 0,46 (0,34 til 0,62) til fordel for omskæring.
Der er potentielle udfordringer med risiko for bias (kvalitetsbrist) og overførbarhed, så tiltroen til
estimaterne er moderat. Studierne er foretaget i Sydafrika, Uganda og Kenya.
Ifølge Statens Serum Institut var der 44 ny-diagnosticerede tilfælde af HIV blandt heteroseksuelle i
2018
(19)
.
2
Lærebog, og ikke litteratur, som er peer reviewet og har været del af evidensgennemgang
27
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Supplerende bemærkninger og vurdering: For HIV er der en mulig beskyttende effekt, når der tages
forbehold for forekomst og ”number needed to treat”, også selvom studierne er udført i afrikansk
sammenhæng.
Under forudsætning af overførbarhed til danske forhold inklusiv sammenlignelig relativ risiko vil
omskæring af alle drengebørn i den danske population medfører en reduktion i antallet af HIV tilfælde
fra 44 til ca. 20 for heteroseksuelle. Når der er så få tilfælde af HIV i Danmark må den absolutte effekt
siges at være beskeden i sammenligning med afrikanske lande, hvor forekomsten af HIV er meget
højere.
Sundhedsstyrelsens vejledning
”Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt
overførbare infektioner” fra 2015
(26)
gør det klart, at den primære forebyggelse i Danmark mod
seksuelt overførte infektioner er konsekvent og korrekt anvendelse af kondom, foruden øvrig
oplysning, information og teststrategier. Desuden er der et forebyggende tilbud til personer med
særlig høj risiko for HIV-smitte,
RrEP, som Sundhedsstyrelsen beskriver udgivelsen: ”Forebyggende
behandling (PrEP) mod hiv i særlige risikogrupper, 2017”
(27)
.
5.3.3
HIV, homoseksuel - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review fra 2011
(28)
. Reviewet finder ingen RCT’er, men der er
inkluderet 20 observationelle studier med 64.915 deltagere (RR 0,86). Et review fra 2019
(29)
bringer
antallet af observationelle studier op på 62 med 119.248 deltagere.
Evidensgrundlaget er således 62 observationelle studier med 119.248 deltagere.
Resultater: Reviewet fra 2019 finder en relativ risiko på 0,77 (0,67 til 0,89) til fordel for omskæring.
Der er risiko for bias så tiltroen til estimatet er lav. Studierne er fra hele verden både høj- og lav
indkomstlande.
Ifølge Statens Serum Institut var der 84 ny-diagnosticerede tilfælde af HIV blandt homoseksuelle i
2018
(19)
.
Supplerende bemærkninger og vurdering: Med samme forbehold som anført ovenfor, afsnit 5.3.2,
betyder de afrikanske resultater, at omskæring af alle danske drengebørn i en årgang ville medføre
en reduktion i HIV tilfælde fra 84 til 65.
Se i øvrigt bemærkninger anført i afsnit 5.3.2.
5.3.4
Human papilloma virus (HPV) - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et review fra 2017
(30)
.
Reviewet finder RCT’er og observationelle studier.
De
randomiserede forsøg er de samme studier, der er inkluderet under forebyggelse af HIV hos
heteroseksuelle.
Evidensgrundlaget er således tre RCT’er med 2.548 deltagere.
28
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0030.png
Resultater: Meta-analyse af de tre studier giver en relativ risiko til fordel for omskæring på 0,71 (0,47
til 1,08). Der er potentielle udfordringer med risiko for bias og manglende præcision i meta-analysen,
så tiltroen til estimaterne er lav. Estimatet er i tråd med det samlede estimat, som reviewet fra 2017
præsenterer for både randomiserede og observationelle studier på OR 0,68 (0,56 til 0,82).
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der 1.069 personer med HPV i 2018
(18)
, se bilag 9.6.
Supplerende bemærkninger og vurdering: Vaccinationsprogrammet for både drenge og piger
forventes på sigt at reducere prævalensen af HPV i Danmark. På grund af den lave tiltro til
estimaterne samt forventet effekt af den nyetablerede HPV vaccine har vi ikke foretaget beregninger
af den absolutte effekt af omskæring på danske prævalenstal.
5.3.5
Balanitis - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et review fra 2017
(31)
. Reviewet inkluderer tre observationelle studier og et
enkelt RCT.
Evidensgrundlaget er således et RCT med 2.784 deltagere og syv observationelle studier med 2.976
deltagere.
Resultater: Det randomiserede studie finder, at 0,7 % af de ikke omskårne mænd har balanitis og
ingen af de omskårne mænd har balanitis. Meta-analysen i reviewet, der samler det randomiserede
forsøg og de observationelle studier, finder samlet en odds ratio på 0,32 (0,20 til 0,52) til fordel for
omskæring. Da der er risiko for bias (kvalitetsbrist) og prævalensen (forekomsten) er lav i det
randomiserede studie, er tiltroen til estimatet lav.
Ifølge Statens Serum Institut var der 903 personer med balanitis i 2018
(19)
.
Supplerende bemærkninger og vurdering: Dette tal (903) er formentlig et usikkert estimat af
prævalensen af balanitis i Danmark, idet mange tilfælde ikke medfører podning fra infektionsområdet
og ikke ses i hospitalsregi. På grund af dette samt den lave tiltro til estimatet er der ikke foretaget
beregning af effekten af omskæring på danske tal.
5.3.6
Mycoplasma - For usikkert til at drage konklusioner
Litteratur: Der er fundet et RCT fra 2012
(32)
, der viser en odds ratio på 0,54 (0,29 til 0,99) til fordel for
omskæring med hensyn til mycoplasma. Der er potentielle udfordringer med risiko for bias, præcision
og overførbarhed, så tiltroen til estimatet er meget lav.
Prævalenstal er ikke muligt at producere.
5.3.7
Genital ulcer disease (GUD) - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der er fundet et review
(33)
, der inkluderer to randomiserede forsøg.
29
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0031.png
Resultater: Studiet finder henholdsvis en relativ risiko på 0,52 (0,37 til 0,73) og relativ risiko på 0,54
(0,44 til 0,66). Der er risiko for selektionsbias (udvælgelse af forsøgspersoner) og udfordringer med
overførbarheden, så den samlede tiltro til estimatet er lav.
Prævalenstal er ikke mulige at producere.
5.3.8
Syphilis - For usikkert til at drage konklusioner
Litteratur: Et stort randomiseret forsøg fra Afrika finder ingen statistisk signifikant forskel mellem
grupperne hazard ratio, 1,10 (0,75 til 1,65). Studiet omfatter i alt 5.534 mænd
(34)
.
Derudover er der identificeret et kohorte studie
(35)
med 4.389 deltagere. De to studier rapporterer en
justeret hazard ratio på 0,58 (0,37 til 0,91) til fordel for omskæring med hensyn til syfilis.
Resultater: Der er risiko for selektionsbias, inkonsistente resultater og udfordringer med
overførbarheden, så den samlede tiltro til estimatet er meget lav.
Ifølge Statens Serum Institut var der 442 personer med syphilis i 2018
(19)
.
Supplerende bemærkninger og vurdering: På grund af den meget lave tiltro til estimatet og den store
variabilitet i beregningen af hazard ratio er der ikke foretaget beregninger effekten af omskæring på
danske prævalenstal.
5.3.9
Herpes Simplex Virus (HSV) - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et review fra 2016
(33)
. Evidensgrundlaget er tre afrikanske randomiserede
forsøg beskrevet tidligere ved HIV.
Resultater: De tre studier finder henholdsvis en hazard ratio 0,72 (0,56 til 0,92) og en incidensrate
ratio 0,45 (0,24 til 0,82) til fordel for omskæring. Endelig finder et studie (sidstnævnte) en ikke
statistisk signifikant forskel, relativ risiko på 0,94 (0,70 til 1,25). Der er risiko for selektionsbias og
udfordringer med overførbarheden, så den samlede tiltro til estimatet er lav.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der 520 drenge med herpes simplex virus i 2018
(18)
, se bilag 9.6.
Supplerende bemærkninger og vurdering: På grund af den lave tiltro til estimatet og den store
variabilitet i beregningen af relativ risiko er der ikke foretaget beregninger effekten af omskæring på
danske prævalenstal.
5.3.10 Penis cancer (invasiv) - Mulig beskyttende effekt
Litteratur: Der foreligger et review fra 2011
(36)
. Reviewet inkluderer tre case-control studier i sine
estimater vedrørende invasiv penis cancer.
30
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0032.png
Evidensgrundlaget er således tre case-control studier med 1.188 deltagere vedr. omskæring under 18
år.
Resultater: Ved omskæring, der foretages i barndommen/ungdommen, viser studiet en odds ratio til
fordel for omskæring på 0,33 (0,13 til 0,83) ved invasiv penis cancer. Der er lav tiltro til estimaterne på
grund af risiko for bias i studierne.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der 148 personer med penis cancer i 2018 (LPR)
(18)
, se bilag 9.6.
Supplerende bemærkninger og vurdering: På grund af den lave tiltro til estimatet og den store
variabilitet i beregningen af odds ratio er der ikke foretaget beregninger af effekten af omskæring på
danske prævalenstal.
5.3.11 Prostata cancer - For usikkert til at drage konklusioner
Litteratur: Der er identificeret et review fra 2017
(37)
. Reviewet inkluderer seks case-control studier.
Evidensgrundlaget er således seks case-control studier med 14.349 deltagere.
Resultater: Odds ratio er på 0,90 (0,78 til 1,05) til fordel for omskæring. Der er meget lav tiltro til
estimatet på grund af risiko for bias i studierne, heterogene resultater og derved usikkerhed i forhold
til estimatet.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der 12.211 personer med prostata cancer i 2018 (LPR)
(18)
, se bilag
9.6.
På grund af den lave tiltro til estimatet og den store variabilitet i beregningen af relativ risiko er der
ikke foretaget beregninger effekten af omskæring på danske prævalenstal.
Komplikationer og skadevirkninger
Som med ethvert kirurgisk indgreb kan omskæring resultere i komplikationer og bivirkninger. De mest
almindelige komplikationer under operationen er ifølge WHO: smerter, mindre blødninger, hævelse
eller utilstrækkelig fjernelse af hud. Senfølger inkluderer forsnævringer af urinvejsåbningen og
forhudsforsnævring. Alvorlige komplikationer forekommer, som delvis amputation af glans, men de er
sjældne. Der er uden for Danmark rapporteret
enkelte tilfælde
af død efter omskæring.
Omfanget af omskæringsrelaterede komplikationer og bivirkninger kan undersøges på forskelligvis.
Det sker fx via registerstudier, kohortestudier eller randomiserede forsøg. Ulempen ved
randomiserede forsøg er, at de sjældent følger deltagerne over længere tid. Derudover er
randomiserede studier dyre at udføre og inkluderer derfor ikke altid nok deltagere til at vise forskelle
selvom disse eksisterer. Ulempen ved ikke randomiserede studier er at de sjældent tager højde for
andre ting, der kan forklare de fundne effekter. Eksempelvis kan det være vigtigt at vide, om
omskæringen er foretaget på medicinsk indikation eller ej, da dette kan føre til forskellige rater af
komplikationer og senfølger.
31
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0033.png
Der findes ikke universelle definitioner af de forskellige komplikationer og bivirkninger. Blødning er for
eksempel et kontinuum, der kan spænde fra let sivning fra såret, der nemt kan standses til voldsom
blødning, der er vanskelig at standse og som kræver blodtransfusion. I opgørelsen fra WHO er lette
blødninger, der nemt kan standses, sorteret fra, så vidt det var muligt. Det samme gør sig gældende
for andre mindre komplikationer. Alvorlige komplikationerne er opgjort for sig. Alvorlige komplikationer
defineres sædvanligvis, som komplikationer der medfører død, er livstruende, medfører indlæggelse
eller forlængelse af indlæggelse eller som giver varige mén. Definitionen kan dog variere over de
forskellige studier.
Der foreligger et review fra WHO i 2010
(11)
. WHO reviewet inkluderer 16 prospektive studier på
komplikationer efter omskæring af nyfødte. Reviewet finder en median på 1,5 % for komplikationer
(adverse events (range: 0-16 %)) og en median på 0 % for alvorlige komplikationer (serious adverse
events (range 0-2,1 %)).
Udover de prospektive studier inkluderer reviewet også 10 retrospektive registerstudier. De
retrospektive studier viser, at komplikationer optræder blandt 0,2-10 % og alvorlige komplikationer
findes blandt 0-1,3 %
(11)
.
WHO har også set på betydningen af barnets alder, de finder, at komplikationer optræder mindre
hyppigt blandt nyfødte end blandt ældre børn. WHO ser desuden på betydningen af god oplæring,
erfaring og god hygiejne og de finder, at alle tre faktorer har en positiv betydning for at reducere
komplikationsraten
(11)
.
Et nyere register studie fra USA baseret på mere end en million omskæringer
(38)
finder en
komplikations rate på 0,4 % blandt drenge under 1 år og finder også, at raten stiger med børnenes
alder.
Et større antal omskæringer foretages i et amerikansk program PEPFAR (US
President’s Emergency
Plan for AIDS Relief), som sponsorerer forskellige tiltag til at nedbringe HIV og AIDS i Afrika. I februar
2020 udgav PEPFAR en rapport, der har til formål at vejlede de lande i Afrika, der er en del af
programmet
(39)
.
Som en del af deres kvalitetssikring indsamler PEPFAR data på udvalgte komplikationer og
utilsigtede hændelser, som er: død, hel eller delvis amputation af penis, tetanus, permanent handikap
eller deformitet og hospitalsindlæggelser >3 dage
3
. På grund af komplikationer og utilsigtede
hændelser, har programmet valgt fremadrettet kun at støtte frivillige omskæringer blandt 15-årige og
ældre, hvor de tidligere inkluderede frivillig omskæring af drenge <61 dage eller 10 år og over.
Rapporten finder alvorlige komplikationer blandt fem af spædbørnene ud af 32,670 svarende til 0,015
%. Disse komplikationer er sandsynligvis relateret til omskæringerne. Blandt de 10-14 årige er raten
0,003 %. Disse tal ligger inden for de tal, der er rapporteret i den tidligere nævnte WHO review
(39)
.
Samtidig er det tvivlsomt, at opgørelserne om disse alvorlige komplikationer kan overføres til danske
forhold, da omskæringerne er foretaget i afrikanske lande under væsentligt andre forhold end i det
danske sundhedsvæsen
(39)
, jf. forudsætninger som god hygiejne og uddannelse for at opnå gode
resultater samt at børnedødelighed i Afrika generelt er betydelig større end i Danmark. Desuden gør
PEPFAR opmærksom på, at de foreløbigt kun har analyseret komplikationer. De gavnlige effekter er
endnu ikke opgjort, således udestår afvejningen af fordele og ulemper ved indsatsen fortsat. Endeligt
3
Hvis de optræder under eller inden for 30 dage efter omskæringen
32
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0034.png
skal det bemærkes, at PEPFAR rapporten ikke er publiceret i et peer reviewet tidsskrift og er således
uden for den evidensbaserede litteraturgennemgang
4
.
I en skandinavisk kontekst er fundet et review fra 2016
(40)
, der har set på komplikationer relateret til
omskæring af nyfødte indrapporteret til myndighederne i Danmark, Norge og Sverige fra 1994 til
2014, suppleret med en litteratursøgning. De fandt 74 komplikationer hos 32 drenge,
komplikationerne rangerede fra smerter under og efter operationen til et dødsfald (to uger gammel
barn, stort blodtab, ikke fået K-vitamin). 36 af komplikationerne blev bedømt som alvorlige. I
litteratursøgningen fandt de samlet set seks dødsfald, hvoraf to er sket i Skandinavien i de seneste 20
år. De to dødsfald er henholdsvis sket i Norge i 2012 (det ovenanførte tilfælde med to uger gammelt
barn). Det andet er sket i Sverige i 1999 og omhandler et 3�½ år gammelt barn, der dør på grund af
intoxikation med opoider postoperativt. De fire øvrige dødsfald er henholdsvis sket i USA og Canada.
Litteraturstudiet inkluderer kun komplikationer fra høj indkomst lande.
Et andet dansk studie publiceret i 2013
(41)
fandt en komplikationsrate på 5,1 %. Deres kohorte bestod
af 315 drenge, der blev omskåret i perioden 1996 til 2003. Kohorten blev fulgt til 2011. De fandt i alt
16 komplikationer. Tre re-operationer på grund af inkomplet omskæring, to re-operationer på grund af
fibrotisk phimosis, to overfladiske hudinfektioner, fem blødninger som krævede kompression eller
operativt indgreb og to drenge blev indlagt natten til observation for reaktioner på anæstesien, dog
uden behov for yderligere behandling.
5.4.1
Seksuel funktion og tilfredshed - Ikke påvist negativ effekt
Litteratur: Der foreligger et systematisk review fra 2016
(42)
.
Evidensgrundlag: Forfatterne finder 10 prospektive studier med 8.126 deltagere og et tværsnitsstudie
med 1.426 deltagere, hvor omskæring primært er foretaget på ikke-terapeutisk indikation. Det blev
valgt ikke at medtage studier, hvor omskæringen er foretaget på ren medicinsk indikation eller hvor
indikationen var uklar, da det må antages at omskæring på medicinsk indikation kan repræsentere en
væsentlig anderledes population med hensyn til seksuel funktion og tilfredshed. De prospektive
studier er alle baserede på unge eller voksne mænd og opfølgningstiden varierer mellem 12 uger til 2
år efter omskæringen. Tværsnitsstudiet er baseret på homoseksuelle mænd hvoraf 91 % af de
omskårne blev omskåret som spædbørn.
Resultater: Studierne finder ingen forskel i erektil dysfunktion, smerte, tidlig sædafgang, problemer
med at opnå orgasme og ingen forskel eller i nogle studier øgning af lyst (drive) og tilfredshed. Der er
lav tiltro til estimaterne på grund af risiko for bias i studierne.
Supplerende bemærkninger og vurdering: I oktober 2019 blev nøgletal fra befolkningsundersøgelsen
Sexus offentliggjort på projektet hjemmeside
(43)
. I projektet indgik blandt andet spørgsmål om køn og
krop. Der blev spurgt ind til tilfredshed med kønsdelenes udseende svarende 6,1 % af alle mænd
(omskårne og ikke omskårne) at de var utilfredse eller særdeles utilfredse. De omskårne mænd blev
også spurgt til, hvor tilfredse de var med at være blevet omskåret. Blandt de respondenter, der havde
Styrelsen har valgt at inddrage rapporten, idet den har været omtalt I medierne og høringssvarene med hensyn til nye
opgørelser, der kan rejse spørgsmål ved, hvorvidt komplikationsraten ved ikke-terapeutiske omskæringer er færre ved tidlig
omskæring I et drengebarns liv. Styrelsen har været i kontakt med repræsentanter for PEPFAR-programmet med henblik på at
afklare nærmere forhold vedrørende denne rapport.
4
33
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0035.png
angivet at være omskåret på grund af religion eller tradition, var 5,5 % utilfredse eller særdeles
utilfredse med at være omskårne.
Det er vigtigt at understrege, at disse resultater fra Sexus rapporten ikke er kontrollerede for andre
faktorer, der kan påvirke, hvor tilfreds du er med din penis og omskæringsstatus. Det er således ikke
muligt at konkludere på en årsagssammenhæng vedrørende tilfredshed. Styrelsen skal endelig
bemærke, at denne rapport ikke er publiceret i et peer review tidsskrift og er således udenfor den
evidensbaserede litteraturgennemgang
5
.
5.4.2
Meatus stenose - Mulig overrisiko
Litteratur: Der foreligger et review fra 2017
(44)
baseret på tre observationelle studier med i alt
3.151.603 deltagere.
Resultater: Beregnet ud fra disse tre studier, finder reviewet, en overrisiko for meatus stenose i
forbindelse med omskæring med en relativ risiko på 3,26 (0,6 til 17,66). Der er dog meget alvorlig
risiko for bias og forskel mellem overrisiciene i studierne. Tiltroen er derfor meget lav.
Resultaterne er dog forenelig med danske tal, der viser at risikoen for udvikling af meatus stenose
hos ikke-terapeutisk omskåret drenge under 18 år lå på 0,60 % sammenlignet med 0,17% hos intakte
drenge i samme aldersgruppe
(41)
.
Prævalens: Det ovennævnte review opgør desuden raten af meatus stenose blandt omskårne. Der er
til dette estimat inkluderet 27 studier med i alt 1.498.536 deltagere. I reviewet finder de, at raten er
0,66 % (95 % CI 0,44 til 0,91) på tværs af studierne. Et af de inkluderede studier er et dansk
registerstudie(45), som finder 6 tilfælde af meatus stenose blandt 3.375 ikke-terapeutiske omskårne,
dette svarer til 0,18 %. Sidstnævnte studie viser desuden en association mellem den omskårne status
og en øget relative risiko (udtrykt som hazard ratio) for udvikling af meatus stenose, men giver ingen
absolut risiko for tilstanden.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der i 2018 registreret 1.167 tilfælde af meatus stenose svarende til
0,041 %(18), se bilag 9.6. Aldersfordelingen fremgår af nedenstående tabel 5.1. Omskæringsstatus er
ikke opgjort, det er således ikke muligt at afgøre, hvor mange af de registrerede tilfælde af meatus
stenose, der skyldes omskæring. I de tilfælde hvor meatus stenose diagnosen er stillet er antallet
renset for følgende fem bidiagnoser: hypospadi, epispadi, phimosis, balanitis og lichen sclorosus et
atrophicus, da disse sygdomme formodes at væres årsagen til aktionsdiagnosen meatus stenose.
Antager man dog, at samtlige tilfælde er relateret til ikke-terapeutisk omskæring, så ligger de
kalkulerede prævalenser på et lavt niveau.
5
Styrelsen har valgt at inddrage og kommentere rapporten, idet den indgår i debatten og i flere høringssvar.
34
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0036.png
Tabel 5.1
Antal unikke personer med diagnosen Meatusstenose, aldersgrupper, 2018
Aldersgruppe
Antal personer
Antal pr. 1.000 borgere
0 - 2 år
3 - 10 år
11 - 20 år
21 - 30 år
31 - 40 år
41 - 50 år
51 - 60 år
61 - 70 år
71 - 80 år
80+ år
<5
42
59
99
79
109
151
257
285
100
0,02
0,16
0,17
0,25
0,23
0,28
0,39
0,79
1,21
1,17
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10 februar 2020, MINIPAS pr. 10. juni 2019 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Der er afgrænset til drenge/mænd.
Der indgår både aktions- og bidiagnoser i opgørelsen. Hvis der på samme kontakt med Meatusstenose også er angivet en af
følgende diagnoser vil denne kontakt ikke tælle med: DQ540, DQ541, DQ542, DQ543, DQ548, DQ549, DQ640, DN479D,
DN486A eller DL900.
Befolkningstal er opgjort primo 2018.
5.4.3
Autisme
For usikkert til at drage konklusioner
Litteratur: Der er fundet et kohortestudie
(46)
.
Evidensgrundlaget er således et kohortestudie med 342.877 drenge hvoraf 3.347 var omskårne på
rituel baggrund.
Resultater: Studiet finder en overrisiko for autisme blandt omskårne drenge (hazard ratio 1,46 (1,11 til
1,93). Der er meget lav tiltro til estimatet på grund af risiko for bias i studiet.
Supplerende bemærkninger og vurdering: Det er tvivlsomt, om der er tale om en sandsynlig
årsagssammenhæng i det udførte studie. Dertil er det kritisk med den lave rate af omskårne (10,9 %),
som studiet finder blandt muslimske drenge. Det vil sige, at kun cirka 10 % af muslimske drenge
skulle være omskåret, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan de inkluderede personer er udvalgt til
studiet. Videre er der manglende kontrol for andre relevante konfoundere, som fx om der er forekomst
af sygdomme i familien, fx autisme.
På grund af den meget lave tiltro til estimatet er der ikke foretaget beregninger af effekten af
omskæring på danske prævalenstal.
35
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0037.png
Forbehold for kvaliteten af studierne
De inkluderede studier er af svingende kvalitet, hvor nogle studier har alvorlig til meget alvorlig risiko
for bias (kvalitetsbrist). Det er i nogle tilfælde ikke muligt at fastslå, om omskæring er den eneste eller
måske endda medvirkende årsag til de fundne gavnlige og skadelige effekter. Det betyder kort sagt,
at årsagssammenhængende ikke er klare og præcise i alle studier.
Resultaterne er desuden ikke altid konsistente på tværs af studierne. Det betyder, at man finder
forskellige resultater inden for emnet, hvilket svækker tiltroen til de præsenterede resultater.
I nogle undersøgelser er der meget få events (begivenheder, som en komplikation), hvilket gør at der
er et meget lille grundlag, hvorudfra estimaterne beregnes. Det betyder, at nogle estimater er
upræcise.
Ved gennemgangen af litteraturen fandt vi ikke tegn på det, der benævnes publikationsbias. Det vil
sige, at nogle resultater for eksempel ikke er offentliggjort, fordi man ikke fandt det man ønskede. Det
skal dog siges, at i en del af de inkluderede reviews har man ikke undersøgt for publikationsbias.
Endeligt er det vigtigt at vurdere, hvorvidt resultaterne kan overføres til dansk sammenhæng. Der er
udfordringer med overførbarheden af de præsenterede resultater, idet de fleste studier foregår i andre
lande. For eksempel er en del af studierne udført i USA, hvor der udføres langt flere omskæringer end
i Danmark, hvilket må antages at fremme en rutineret indsats. Nogle studier er fra Afrika, hvor
forholdende generelt er forskellige fra Danmark, herunder børnedødeligheden samt forekomsten af
infektionssygdomme, som eksempelvis HIV. Se bilag 6 for oversigt over studierne og kvalitetssikring.
Der er fortsat behov for forskning, der kan kvalificere disse resultater. Det gælder særligt hvor der
foreligger lav og meget lav tiltro til resultaterne. Især efterspørges studier med længere opfølgningstid
i fx store kohorte studier eller tværsnitsstudier vedrørende senkomplikationer og langtidseffekter med
hensyn til fx mænds seksuelle funktion og tilfredshed. Det er komplekst at opgøre komplikationer,
som det fremgår af notatet er der tale om forskellige komplikationer og forskellige måder disse er målt
på tværs af studierne. Bedre studier med systematisk indsamlede data på komplikationer, herunder
også langtids-komplikationer ville øge tiltroen til evidensen
36
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0038.png
6 Kirurgiske metoder
Opsummering
Ved omskæring kan anvendes forskellige operationsteknikker. De hyppigst anvendte teknikker i
Danmark er Gomco-klemmen, Plastibell-enheden, Mogen-klemmen, Skjold-metoden
og ”fri hånd”
også kaldet Sleeve metoden. Sleeve metoden benyttes fortrinsvist i sygehusregi.
Metoderne har hver især sine fordele og ulemper. Der er generelt registreret få og mindre
komplikationer ved indgrebet, fx blødning, infektioner, forsnævring af urinrøret og forhud. Der er dog
beskrevet alvorlige komplikationer i form af penisamputation i case-studier, hvor man har brugt
Mogen-klemmen.
Lægen, der udfører indgrebet, skal være erfaren med metoden, og have den fornødne oplæring og
rutine, for at indgrebet kan foretages tilstrækkeligt patientsikkert. Ved en fremtidig revision af
vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som baggrundsviden.
Kirurgiske metoder
De hyppigst anvendte teknikker til omskæring af drenge involverer anvendelse af forskellige
instrumenter. De anvendte instrumenter er efter styrelsens viden Gomco-klemmen, Plastibell-
enheden, Mogen-klemmen, Skjold-metoden,
”fri hånd” også
kaldet Sleeve metoden. Sleeve metoden
benyttes fortrinsvist i sygehusregi, og benyttes sjældent ved ikke-terapeutisk omskæring. Hver af
teknikkerne har sine fordele og ulemper.
Lægen, der udfører indgrebet, skal være erfaren med metoden og have den fornødne oplæring og
rutine for, at indgrebet kan foretages tilstrækkeligt patientsikkert
(16)
.
De kirurgiske metoder til brug ved ikke-terapeutisk omskæring er udviklet gennem århundreder.
Teknikkerne er udviklet med henblik på at forkorte operationstiden og reducere risiko for blødning.
Hver enkel omskæringsprocedure indeholder følgende fem trin
(16)
:
1. Vurdering af hvor meget forhud der skal fjernes.
2. Udvidelse af den præputielle åbning, så glans kan visualiseres.
3.
Løsning af forhudens indre blad fra glans penis’ overflade (processen kaldes
desagglutination). Løsningen er især vigtig hos spædbørn, hvor forhuden endnu ikke har
løsnet sig og sidder fastvokset til glans penis. Undlades dette er risikoen for efterfølgende
skader på glans penis, meatus (urinrørsåbeningen) eller penisskaftet ret signifikant.
4. Placering af eventuel klemme/enhed til sikring af hæmostase.
5. Kirurgisk fjernelse af forhuden.
37
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Beskrivelsen af de anvendte teknikker er baseret på Det Amerikanske Selskab for Pædiatris
(American Academy of Pediatrics, AAP) retningslinje fra 2012, herunder med beskrivelse af eventuelle
fordele og ulemper forbundet med teknikken. AAP-retningslinjen er baseret på en systematisk
litteraturgennemgang
(16)
. AAP bemærker, at det er forbundet med store udfordringer, hvis ikke umuligt,
at opgøre et troværdigt overblik over komplikationerne ved disse studier, idet de er så forskelligartede
og opgørelser sker meget varieret. I nedenstående afsnit er der anført de komplikationer, AAP
beskriver ved de respektive metoder.
AAP har undersøgt og viser, at der er flere komplikationer, når det er utrænede personer, der
gennemfører indgrebet end når et er øvede personer, uanset om de øvede er sygeplejersker, læger
eller lægpersoner (fx religiøse ledere).
Styrelsen ønskede ved litteraturgennemgangen at afdække, hvorvidt der kunne udledes viden om
effekt og komplikationer i henhold til de respektive operative metoder. Litteraturgennemgangen har
imidlertid vist, at studierne i minimal omfang afdækker disse forhold. Enten fremgår de specifikke
operationsteknikker ikke eller i andre tilfælde har studierne miksede operationsteknikker. I stedet
afdækker studierne primært fordele og ulemper
ved omskæring versus ikke omskæring.
Derfor bygger
nedenstående beskrivelse på AAPs beskrivelse.
Ved en fremtidig revision af vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
6.2.1
Gomco-klemme metoden
Omskæring ved brug af Gomco-klemmen har været praktiseret siden 1930’erne. Efter
desagglutination af forhuden trækkes den tilbage så glans penis blottes. En metalklokke af passende
størrelse (der findes forskelige størrelser til forskelige penis størrelser) føres ned over glans for et
beskytte området, og forhuden kan nu trækkes på plads hen over klokken. Resten af apparatet
påmonteres og operatøren kan nu ved at stramme en fastmonteret skrue på enden af apparatet,
klemme forhudens indre- og ydre blade sammen mellem metalklokken og apparatet i omkring fem
minutter. Forhuden kan herefter bortskæres langs en rille på kanten af klokken, og dermed kan huden
fjernes. Der er ved denne form for omskæring ikke behov for syning eller limning, da de to
forhudskanter (hud og slimhinde) bliver forenet ved fastklemning. De små kar under huden
fastklemmes derved også, så blødningsrisikoen minimeres. Dog kan blødningsrisiko ikke udelukkes
helt. Proceduren tager cirka 10 minutter
(47)
.
Fordele og komplikationer
Klinisk erfaring viser, at proceduren er lidt langsommere end andre metoder og metoden har kun haft
begrænset anvendelse i Danmark.
Opgørelse fra AAPs retningslinje beskriver komplikationsraten på 1,9 %, blødning opstår i 0,6 % af
tilfældene, infektion i 0,4 % af tilfældene og redundant prepuce (ikke sufficient fjernet forhud) i 0,3 %
af tilfældene fra et studie på 1.000 nyfødte udført i hospitalsregi
(16)
. Et andet studie på 521 nyfødte
børn, hvor omskæring bliver foretaget i klinik, beskriver at 2,9 % udviklede forhudsforsnævring
(phimosis) efter brug af Gomco-klemme
(48)
. Der er således identificeret få og mindre komplikationer
ved brug af Gomco-klemmen i studierne
(16)
.
38
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
6.2.2
Plastibell-metoden
Plastibell teknikken er meget udbredt. Plastibell er et engangsinstrument, der består af en plastik ring
(varierende diameter afhængig af penis størrelse) med en dyb rille på ydresiden. Efter at forhuden
desagglutineres og trækkes tilbage, føres ringen ned over glans til forhudens omslagsfold lige under
glans penis. Forhuden trækkes på plads over ringen og en kraftig tråd strammes omkring forhuden og
ind i plastik-ringens rille. Forhuden kan herefter bortklippes lige distalt for tråden. Ringen med tråden
forbliver siddende indtil resten af forhuden inden for cirka en uge afstødes spontant. Afstødningen kan
sammenlignes med afstødning af en afbunden navlestreng
(49,50)
. Proceduren tager cirka 10 minutter.
Fordele og komplikationer
Blødningsrisikoen menes at være lav, men er ikke helt elimineret med denne teknik. Desuden kan der
opstå komplikationer relateret til den fastsiddende ring og deraf følgende ødem (hævelse) af glans.
Hvis der opstår fastsættelse af ringen og heraf følgende ødem kan der blive behov for sekundær
fjernelse af ringen. Dette sker som regel i fuld narkose
(49,50)
.
Opgørelse fra AAPs retningslinje viser, at blødning sker i 0,8 % til 3 % af tilfældene. Infektioner ses i
2,1 % af tilfældene. Urinretention og problemer med plastibell ringen er rapporteret i 3,6 % af
tilfældene. Den overordnede komplikationsrate er 2,4 % til 5 %
(16)
.
6.2.3
Mogen-klemme metoden
Mogen-klemmen har været i brug i mere end halvtreds år. Instrumentet er en metal klemme med en
lille sprække, der kun tillader, at forhuden kan trækkes igennem. Efter desagglutination, trækkes
forhuden gennem sprækken, og når den del af forhuden, der ønskes fjernet, er igennem, strammes og
låses klemmemekanismen i op til 5 minutter. Klemmemekanismen udføres for at presse forhudens
indre- og ydre blade sammen. Forhuden kan herefter skæres bort på oversiden af Mogen-klemmen.
Der er ikke behov for syning eller limning, da de to forhudskanter er fastklemt sammen og blødnings
risikoen er mindsket herved. Proceduren tager få minutter
(51)
.
Fordele og komplikationer
Mogen-klemmen er simplere og proceduren hurtigere end ved Gomco, men der er ved Mogen-
klemme metoden registreret flere komplikationer. Det gælder også alvorlige komplikationer med
beskadigelse af glans, urinrøret og i ekstrem sjældne tilfælde glans amputation
(52)
.
AAPs retningslinje rapporterer, at der ikke er identificeret studier, der viser komplikationer ved brug af
Mogen-klemme
(16)
. Der er dog flere case-rapporter, der viser alvorlige komplikationer som amputation
af penis.
39
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
6.2.4
Skjold-metoden
Ved Jødisk omskæring benyttes et skjold, se bilag 12. Proceduren beskrives således: Mohel (særligt
uddannet person) trækker forhuden op over glansen og sætter et skjold i den optrukne forhud. Herved
sikres, at man ikke kan beskadige penishovedet. Der foretages et snit oven for skjoldet, og forhuden
falder af. Herefter sørges for, at også den indre forhud er trukket helt ned ved roden, og Mohel
standser blødningen med pres og bandagerer efterfølgende.
Påsætning af skjold og snit tager 10
15 sekunder. Hele proceduren fra start til slut tager 30
40
sekunder gennemsnitligt.
Fordele og komplikationer
Fordelene er, at indgrebet kan ske hurtigt.
6.2.5
Omskæring i ”fri hånd”
Sleeve-metoden
Ved omskæringer udført på sygehuse anvendes Sleeve metoden typisk. Denne operationsmetode
anvendes som regel ved omskæringer, der udføres på medicinsk indikation. Efter løsning af
forhudens indre blad (desagglutinationen) markeres med tusch forhudens ydre (hud) og indre
(slimhinde) blade svarende til de påtænkte incisions-linjer. Der skæres efterfølgende med kniv
svarende til markeringen. Forhuden fjernes og operatøren kan bruge en elektrisk brænder til at
stoppe blødning fra de små gennemskårne kar under huden. Herefter samles skafthuden til kanten af
det indre blad (slimhinde) og syes med en selvopløselig tråd eller limes med hud-lim. Operationen
tager cirka 15
30 minutter
(49,53)
.
Fordele og komplikationer
Der foreligger ikke beskrivelser af dette i retningslinjen fra AAP. Fra klinisk praksis oplyses det, at
fordelene ved denne teknik er, at man meget præcis kan fjerne forhuden og efterfølgende forene
skafthud med slimhindekanten. Metoden er især egnet til de tilfælde, hvor forhuden er snæver eller
svært fastklæbet til glans som i tilfælde af lichen sclerosus et atrophicus (sjælden hudlidelse, der
forårsager misfarvning og skrumpning af slimhinder). Denne metode kræver tid, generel anæstesi og
en erfaren kirurg for at resultatet bliver godt.
I Danmark benyttes Sleeve-metoden som udgangspunkt altid ved omskæring på medicinsk indikation
ligesom generel anæstesi anvendes. Årsagen til at denne teknik bruges er først og fremmest, at de
omskæringer, der foretages i det offentlige sker på medicinsk indikation, hvor forhuden er abnorm,
inflammeret eller påvirket af lichen. Disse forhold kræver, at kirurgen markerer og tilretter snittet så
man medinddrager de afficerede dele af forhuden.
Blødningsrisikoen er som regel større ved disse indgreb end ikke-terapeutisk omskæring, idet der har
været inflammation af forhuden. For at minimere risikoen for post-operativ blødning er der ofte behov
for el-koagulation. Alvorlige komplikationer forventes at være minimale ved disse indgreb, idet den
erfarne kirurg har operationsfeltet under opsyn gennem hele indgrebet. Derudover er det den
operationsteknik, som kirurger oplæres i i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. De færreste
kirurger ansat i det offentlige er uddannet i andre teknikker.
40
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0042.png
7 Metode til bedøvelse og
smertelindring
Opsummering
I de videnskabelige undersøgelser omkring smertelindrende metoder ved omskæring er der brugt
forskellige metoder til vurdering af smerte hos børn. Det drejer sig om metoder til vurdering af adfærd
(fx tid et barn græder), oplevelse af smerte (fx observatørudført VAS score) og fysiologiske mål som
hjertefrekvens, respirationsfrekvens og blodtryk. Smertevurdering omfatter således både indirekte og
subjektive mål for smerte samt knytter sig yderligere til kontekst og barnets alder. Det er en udfordring
at vurdere, hvornår smertedækningen er tilstrækkelig og sufficient.
Samlet set viser resultaterne af litteraturgennemgangen, at dorsal penisrod nerveblokade (DPNB) er
den mest undersøgte smertestillende metode, og den mest klinisk effektive som lokal smertestillende
metode ved omskæring. Penis ring-nerveblokade viser også klinisk relevant effekt på smertelindring,
men ikke i lige så effektiv grad som DPNB. Desuden viser Emla-creme også at have klinisk effekt,
dog en mindre tydelig klinisk effekt på smerte ved omskæring end DPNB.
Resultater fra undersøgelse af caudalblokade til postoperativ behandling sammenlignet med andre
former for postoperativ smertestillende behandling peger ikke på, at caudalblokade er bedre end fx
DPNB. Der ses ingen effekt på smertelindring ved brug af sukkervand, paracetamol eller topical
lidocaine (lidokain-gel til overflade bedøvelse). Ingen af de nævnte metoder synes at give fuld
smertelindring hos alle børn under operationen. Korrekt anlagt DPNB giver fuld smertedækning ved
indgrebet. Dog kan der være problemer med, at DPNB ikke slår an. I disse tilfælde må det nøje
overvejes, hvorvidt indgrebet skal udsættes, om der kan suppleres med yderligere lokalbedøvelse
eller gives anden behandling.
Lægemiddelstyrelsen bemærker, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at Emla-creme er
velegnet til at anvende forud for omskæring af drenge på under 12 år. Ligeledes viser en oversigt fra
Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er godkendte lægemidler til lokalbedøvelse ved børn under 1 år.
Hvis de nævnte lægemidler benyttes anderledes end produktbeskrivelserne angiver, da benyttes
lægemidlet off-label (udover produktbeskrivelsen), men under lægens ansvar.
I litteraturen er der identificeret få og forbigående skadevirkninger ved de undersøgte metoder til
smertelindring under og lige efter indgrebet, som fx mindre blødning, hævelse og hudforandringer.
Der er identificeret to alvorlige komplikationer ved gennemgangen af tilsynssager ved brug af lokal
bedøvelse, der medførte krampetilfælde og hjertestop. Det understreger vigtigheden af, at
sundhedspersoner har de rette kompetencer ved brug af lokal bedøvelse.
Generel anæstesi er effektiv, men indgribende over for barnets fysiologi. Metoden kræver faste og er
forbundet med en række risici - særligt hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed. Der kan
forekomme komplikationer i relation til kredsløb, vejrtrækning, og der har været mistanke om, at
41
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0043.png
hjernen kan tage skade af at blive udsat for fuld bedøvelse i en ung alder. Der er dog aldrig påvist en
sikker sammenhæng.
Styrelsen vurderer på baggrund af litteraturgennemgangen og anden indhentet viden (fx tilsynssager),
at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, udover
generel anæstesi. Det kan bl.a. ske ved brug af korrekt anlagt DPNB, hvor det sikres, at
lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og lidokain-gel
(topical lidocaine) kun kan benyttes som supplement til anden smertestillende behandling. Styrelsen
er ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge, hovedsagelig benytter
generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
Den foreliggende forskning om smertedækning til børn i forbindelse med omskæring er af varierende
kvalitet. Det er derfor relevant med yderligere forskning, der kan kvalificere tilstrækkelig og sikker
smertedækning til børn, herunder i forhold til alder.
Ved en fremtidig revision af vejledningen for omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
Psykologiske og kognitive effekter
Ved litteraturgennemgangen er der ikke fundet studier, der undersøger og viser skadelige
konsekvenser som kognitive problemer og angst på lang sigt, som følge af smertepåvirkning ved
omskæring af drenge. De studier, der findes på nuværende tidspunkt om kognitive, langsigtede
konsekvenser i forbindelse med tidligere smerteoplevelser hos børn, handler om børn, der har været
udsat for smertepåvirkning over længere tid, fx ved indlæggelse på neonatal afdelinger (afdelinger for,
for tidligt fødte). Derfor er der brug for mere viden om betydningen af tidlig og kortvarig
smertepåvirkning for at kunne sige noget om dette i relation til omskæring.
Smertelindring
Tilstrækkelig smertelindring (analgesi) og bedøvelse (anæstesi) er en forudsætning for
gennemførelse af omskæring af drenge. Tilstrækkelig smertelindring skal være til stede såvel under
som efter indgrebet.
Der er risici forbundet med ethvert operativt indgreb, derfor forudsætter indgrebet, at barnet er rask og
i trivsel
(16,17)
.
For at påse barnets sikkerhed og tilstrækkelig smertelindring og bedøvelse er det nødvendigt, at de
rette sundhedsfaglige kompetencer er tilstede for at sikre at metoder, procedurer og doser følges og
anvendes sundhedsmæssigt forsvarligt. Den ansvarlige læge vurderer ud fra barnets alder, vægt,
almene tilstand, eventuelle sygdomme og den planlagte kirurgiske metode, hvad der i det konkrete
tilfælde er den bedste metode til brug for smertelindring og bedøvelse. Forældrene, og så vidt muligt
barnet, skal give informeret samtykke til indgrebet på basis af den nødvendige information.
I det følgende gennemgås de alment kendte metoder til bedøvelse og smertelindring, der anvendes i
Danmark. Metoderne omfatter fuld anæstesi, caudal blokade, forskellige penisblokader (lokal
injektion), bedøvende cremer, paracetamol og sukkervand.
42
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0044.png
Der er gennemført en systematisk litteraturgennemgang for at afdække metodernes effekt på
bedøvelse/smertelindring ved omskæring af drenge samt afdækning af eventuelle komplikationer
(skadelige virkninger) forbundet herved. Desuden er det søgt afdækket, hvorvidt ikke tilstrækkelig
smertelindring og bedøvelse kan have negative konsekvenser for barnet på længere sigt.
Resultaterne af litteraturgennemgangen præsenteres ved de enkelte metoder. Samtidig beskrives
anden relevant faglig viden og erfaring med de pågældende metoder.
7.2.1
Litteraturgennemgangen
Det primære effektmål omkring smertedækning vurderes ved måling af smerteoplevelse hos barnet
ved fx observatørudført VAS score (Visuel Analog Smertescore), adfærdsreaktioner som tiden et barn
græder
6
. Derudover måles på fysiologiske parametre, der inkluderer hjertefrekvens, iltmætning,
blodtryk, respirationsfrekvens og blodtryk. Endeligt medtages kortisolniveau som mål for stress hos
barnet, behov for yderligere smertestillende samt eventuelle komplikationer.
Metoderne, der anvendes i studierne til at vurdere smerte, er internationalt anerkendte og
reproducerebare. Alligevel kan det være vanskeligt reelt at vurdere, hvorvidt en smertelindring er
tilstrækkelig hos et barn. De anvendte effektmål kan siges at være indirekte mål for barnets
smerteoplevelse.
Der blev i litteraturgennemgangen identificeret 4 systematiske reviews
(54-57)
og 23 randomiserede
kontrollerede studier (RCT), der alle omhandler metoder til smertedækning ved omskæring blandt
børn. Alle reviews inkluderer RCT-studier, der sammenligner anæstesiologiske metoder over for
ingen behandling eller en anden aktiv metode. Bilag 13 omfatter en beskrivelse af alle interventioner,
der er identificeret, vedrørende de anæstesiologiske metoder. I dette kapitel præsenteres
publikationer relevante for dansk kontekst.
De inkluderede studier har varierende kvalitet. Dette betyder, at der er forbehold for, hvor stor tillid vi
kan have til resultaterne. Samlet set er der meget lav til høj tiltro til effektestimaterne, jf. GRADE.
Fortolkningen af de forskellige niveauer af tiltro til estimater er følgende:
Meget lav vil sige, at der er stor usikkerhed omkring konklusionen, og den sande effekt kan
være væsentlig anderledes
Lav tiltro vil sige, at vi stadig er usikre og at ny viden potentielt kan ændre konklusionen
Moderat tiltro vil sige at vi er mere sikre i sagen, men ny viden kan fortsat ændre
konklusionen. Det vil dog sjældent ændre konklusionen fundamentalt, som det kan ske når
man har meget lav eller lav tiltro.
Høj tiltro vil sige, at vi er sikre på konklusionen, og at ny viden næppe vil ændre på
konklusionen.
Den vigende kvalitet i studierne skyldes overordnet, at studierne er meget forskelligartede i deres mål
for smerte. Studierne omfatter primært nyfødte drenge.
Følgende metoder til måling af smerte (adfærd) er benyttet i de inkluderede studier: Infant irritability scale, Modified Behaviour
pain score, Neonatal facial coding system, Brazelton Neonatal Behavioral Assessment Scale, Behavioral distress score,
Comfort score, Nursing child assessment feeding scale, Neonatal infant pain scale og Numeric score from 1-10.
6
43
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0045.png
De fleste studier rapporterer smerteoplevelse under og umiddelbart efter indgrebet. Arbejdsgruppen
har valgt, at der primært vurderes smertedækning under indgrebet.
Ved gennemgangen af litteraturen er der ikke afdækket, hvordan præmedicinering finder sted. Såvidt
Styrelsen er informeret er der ikke konsensus i klinisk praksis på sygehuse, hvordan præmedicering
gennemføres til børn.
I litteraturgennemgangen er det ikke gennemgået systematisk, hvordan den postoperative
smertebehandling ydes tilstrækkeligt og sikkert. Dog er der set på caudalblokade ved postoperativ
smertebehandling i sammenligning med andre former for analgetika. Dertil skal det bemærkes, at
nogle studier afdækker, hvordan forskellige præparater til brug ved lokal bedøvelse ved dorsal penis
nerveblokade kan have forskellig varighed postoperativt (helt op til 20 timer efter indgrebet). Men
disse studier er ikke gennemgået systematisk.
Ved en revision af vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
Ved eventuel fremtidig forskning i forbindelse med smertebehandling ved omskæring af drenge bør
fremtidige studier afdække effekterne af en eller flere aktive behandlingsformer til smertedækning, og
vurdering i en gruppe ”uden behandling” er ikke acceptabel.
For et samlet overblik over den inkluderede litteratur henvises der til bilag 7 (evidenstabel), der er
vurderet relevant for dansk sammenhæng. I bilag 14 kan findes alle inkluderede studier vedr.
bedøvelse og smertelindring.
Metoder til bedøvelse og smertedækning
7.3.1
Generel anæstesi
Ved offentlig finansieret sygehusbehandling er generel anæstesi til børn reguleret af
Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan for anæstesi, fra februar 2019. Af specialeplanen er
følgende rammer fastlagt for generel anæstesi til børn, herunder ved omskæring på medicinsk
indikation (fx phimosis - forhudsforsnævring):
1. Hovedfunktionsniveau: Kortvarig anæstesi på maske (ikke larynxmaske eller intubation) til
børn < 2 år.
Anæstesi til børn ≥ 2 år og < 10 år til elektive mindre operative indgreb som
fx
operation for phimosis.
2. Regionsfunktionsniveau: Anæstesi (udover kortvarig maskeanæstesi) til børn < 2 år til elektive
mindre operative indgreb som fx operation for phimosis.
Ud fra specialeplanen vil generel anæstesi for phimosis kunne udføres på hovedfunktionsniveau (alle
offentlige sygehuse med de relevante specialer) for børn mellem 2 og 10 år, medens omskæring på
børn under 2 år skal varetages på hospitaler med regionsfunktion (et eller flere offentlige sygehuse
med de relevante specialer i hver region). Specialeplanen stiller desuden krav til den organisatoriske
opsætning.
44
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0046.png
Specialeplanen opstiller mulighederne for generel anæstesi, men den redegør ikke for fordele og
ulemper, risici for komplikationer eller muligheder for anvendelse ved for eksempel ikke-terapeutisk
omskæring.
Varetagelsen af tilsvarende funktioner på privatklinikker m.v. for selvbetaling er omfattet af
autorisationslovens bestemmelser. Sundhedsstyrelsen bemærker, at børneanæstesi i et vist omfang
varetages i speciallægepraksis med stort volumen og kompetenceniveau, herunder i forbindelse med
operativ behandling af øre-næse-hals lidelser hos småbørn. Ved en revision af den gældende
vejledning om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som baggrundsviden.
7.3.1.1
Effekt og komplikationer ved generel anæstesi
Litteraturgennemgang
Generel anæstesi
klar klinisk effekt (baseret på klinisk erfaring)
Litteratur: Der er ikke identificeret studier, som undersøger effekten af generel anæstesi alene overfor
ingen behandling eller anden anæstesiologisk metode forud for omskæringsindgrebet. Der er i stedet
inkluderet et studie af Panda et al. 2011
(58)
som indirekte evidens. Dette randomiserede studie
sammenligner generel anæstesi over for dorsal penisrod nerveblokade blandt 60 børn i alderen 1
10 år, hvoraf 36 blev omskåret af medicinsk årsag. De resterende børn fik foretaget andre indgreb på
medicinsk indikation, som eksempelvis chordae correction (udredning af peniskrumning), preputial
dilatation (udvidelse af forhudsåbningen) eller urethroplast (rekonstruktion af urinrør).
Evidensgrundlaget er således 1 studie med 60 deltagere
(58)
.
Resultater: Studiet konkluderer, at dorsal penisrod nerveblokade sammen med et let beroligende
lægemiddel er klinisk effektiv i forbindelse med distal penis operationer på en varighed af under to
timer. Dorsal penisrod nerveblokade sikrer en mere hæmodynamisk stabil patient i den perioperative
periode og smertedækning op til 6-8 timer postoperativt sammenlignet med generel anæstesi
7
.
Effekten af generel anæstesi er på hjertefrekvens: MD 7,01 [4,56; 9,46] og tid til rescue analgesia
(minutter): MD -275.00 [-384,10; -165,90], hvorudfra det er vanskeligt at konkludere effekten af
generel anæstesi.
Komplikationer: Der er ikke rapporteret om komplikationer på grund af penisrods-blokade, hvilket
kunne være ødem, hæmatom eller blødning fra urinrøret
(58)
. Der er ved generel anæstesi rapporteret
to tilfælde af opkast postoperativt og to oplevede forbigående fald i iltmætning
(58)
. Ingen af børnene
oplevede døsighed, rastløshed eller påvirket respiration efter indgrebet
(58)
.
Der er potentielle udfordringer med heterogenitet og manglende præcision, så tiltroen til estimaterne
er meget lav.
Supplerende bemærkninger og vurdering
På baggrund af litteraturgennemgangen er det således ikke muligt at belyse forhold vedrørende
generel anæstesis smertedækkende effekt. Udover at det inkluderede studie viser, at DPNB i
7
Det skal bemærkes, at to drenge blev ekskluderet fra DPNB, og de indgår ikke i analyserne. De blev ekskluderet, idet blokaden
ikke var effektiv. Studiet beskriver, hvordan de sikrer, at børnene er smertedækket inden opstart af operationen. Det sker bl.a.
ved at nive med en Mosquito Artery Forceps 15 min efter at blokaden er lagt. Hvis barnet græder, gentager man testen efter 5
min. Hvis barnet ikke er smertedækket får de GA og bliver ekskluderet.
45
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
sammenligning med generel anæstesi kan have fordele i forhold til at sikre en mere hæmodymamisk
stabil patient ved kortere indgreb og ved postoperativ smertebehandling.
Klinisk erfaring viser, at generel anæstesi er særdeles effektiv som smertedækkende behandling,
men metoden kræver særligt trænet personale med børneanæstesiologiske kompetencer og særligt
udstyr. Det er indgribende over for barnets fysiologi, kræver faste og er forbundet med en række risici,
særligt hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed. Der kan forekomme både komplikationer i
relation til kredsløb og vejrtrækning. Der har desuden været mistanke om, at hjernen kunne tage
skade af at blive udsat for fuld bedøvelse i en ung alder. Det er oplyst fra klinisk praksis, at der dog
aldrig er påvist en sikker sammenhæng
(59)
.
7.3.2
Caudalblokade og smertelindring (sakral bedøvelse)
Ved caudalblokade indsprøjtes lokalbedøvelse i hulrummet ud for spidsen af korsbenet (os sacrum) i
det hulrum, som leder op til epiduralrummet i rygsøjlen. Åbningen findes ved palpation eller
ultralydsvejledt lige over tilhæftningen af halebenet (os coccygis).
Caudalblokade benyttes udelukkende på sygehuse, men benyttes ikke længere i dansk
sammenhæng ved ikke-terapeutisk omskæring. Metoden bruges i vid udstrækning ved andre indgreb
til smertebehandling. Ved litteraturgennemgangen er der identificeret flere studier, der undersøger
effekten af caudalblokade, men kun som del af postoperativ smertebehandling.
7.3.2.1
Effekt og komplikationer ved caudalblokade
Litteraturgennemgang
Der er identificeret et Cochrane review studie, der undersøger caudalblokade over for ingen anden
smertestillende behandling. De tre typer af interventioner, der er identificeret benyttes ved
postoperativ smertebehandling. De tre smertestillende interventioner er: 1) caudal analgesia
sammenlignet med parenteral analgesia; 2) caudal analgesia sammenlignet med rectal eller
intravenøs smertebehandling og 3) caudal analgesia sammenlignet med dorsal penisrod
nerveblokade i forhold til postoperativ smerte
(55)
. Derudover er der identificeret fem primære studier
som undersøger caudal analgesia sammenlignet med dorsal penisrod nerveblokade i forhold til
postoperativ smerte
(60-64)
.
Resultater: Caudalblokade synes ikke at være mere klinisk effektiv ved smertelindring postoperativ i
sammenligning med andre former for analgesi, jf. nedenstående tre sammenligninger.
1. Caudal analgesia sammenlignet med parenteral analgesia.
2. Caudal analgesia sammenlignet med rectal eller intervenøs smertebehandling
(55)
.
Sammenligning 1 og 2 viste ikke nogen forskel i behov for yderligere brug af smertebehandling,
hvilket kan pege på, at caudalblokade ikke er mere klinisk effektiv smertelindrende postoperativt.
3. Caudal bedøvelse sammenlignet med dorsal penisrod nerveblokade.
Litteratur: Der foreligger 10 randomiserede studier
(60-69)
, som undersøger effekten af sakral bedøvelse
sammenlignet med dorsal penisrod nerveblokade.
46
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Evidensgrundlaget er således 10 studier med 727 deltagere.
Resultater: Mellem de to grupper er der ikke fundet klinisk forskel i smerte
(60-64,68)
(SMD:0,54 [-0,17;
1,25]) og i yderligere brug af analgesia (RR: 1,25 [0,64; 2,44])
(66,69)
eller tid til yderligere brug af
analgesia (MD: 2,95 [-73,98; 79,88])
(61,63,64)
). Der ses ikke nogen forskel mellem interventionerne i
forhold til komplikationer. I forhold til motorblock afrapporterer tre studier på dette udfald, men kun et
af studierne fandt events i gruppen, der modtog sakral bedøvelse (RR: 17,0 [1,01; 286,82])
(62,68)
. Flere
i gruppen, der modtog caudal bedøvelse oplevede komplikationer i form af motor/legg weakness
(grov motoriske reaktioner) (RR: 10,07 [1,25; 81,32])
(66,69)
. Blandt de der fik dorsal penisrod
nerveblokade var der færre, der oplevede motor/legg weakness og motor block
(55)
. Der er ikke
rapporteret alvorlige komplikationer
(61,62,64)
.
Der er potentielle udfordringer med risiko for bias, præcision samt inkonsistente resultater, så tiltroen
til estimaterne er meget lav til lav.
Supplerende bemærkninger og vurdering
Der kan indsprøjtes lokalbedøvelse i rygmarvsvæsken eller i et blodkar, hvilket dog formodes at være
en mindre risiko, hvis der aspireres før indgift
(70)
. Caudalblokade benyttes kun i sygehusregi.
7.3.3
7.3.3.1
To typer af penis - nerveblokade (lokalbedøvelse)
Dorsal penisrod nerveblokade (DPNB)
Dorsal penisrod nerveblokade er en nerveblokade med lokalbedøvelse, som injiceres ved roden af
penis opadtil mod maven. Metoden kræver indstik og derefter en venteperiode inden blokaden
indtræder fuldt ud. Smertedækningen er gennemgribende i forhold til nervens dorsale forløb på penis
og en del af huden (mod ryggen af penis).
Effekt og komplikationer ved DPNB
Litteraturgennemgang
Dorsal penisrod nerveblokade - klar klinisk relevant effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review
(54)
med ni randomiserede studier, der undersøger
effekten af DPNB sammenlignet med ingen behandling eller sham (falsk)
(71-79)
. Det vil sige, at der fx
benyttes saltvand i stedet for aktivt stof.
Evidensgrundlaget er således 9 studier med 408 deltagere.
Resultaterne: Overordnet ses en klar klinisk relevant effekt på reduktion i smerteoplevelse ved børn,
der har fået en DPNB sammenlignet med ingen eller sham (SMD -1,76 [-2,31; -1,21])
(71,72,79)
.
Derudover ses det, at børn, der har fået DPNB, har en signifikant lavere hjertefrekvens (SMD -1,78 [-
2,29; -1,27]) og græd mindre (SMD -1,76 [-2,06; -1,46]), hvilket indirekte kan indikere færre smerter
under forløbet. Samtidig ses også en bedre iltmætning (MD 3,38 [0,46; 6,30]), men der ses ingen
forskel i hverken respirationsfrekvens (SMD -0,04 [-0,83; 0,76]), systolisk blodtryk (-1,00 [-2,96; 0,97])
eller niveauer af kortisol i serum (MD -70,11 [-142,12; 1,91])
(73,75,77)
.
47
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Komplikationer: Ved DPNB er der rapporteret mindre blødninger, hævelse og hæmatom ved
indstiksstedet
(54)
.
Der er potentielle udfordringer med risiko for bias, heterogenitet og præcision, så tiltroen til
estimaterne er lav-moderat.
Supplerende bemærkninger og vurdering:
DPNB er ikke altid fuld effektiv ved alle børn, men der foreligger ikke præcise opgørelser over, hvor
mange børn, der ikke opnår fuld smertedækning ved DPNB. Klinisk erfaring viser, at korrekt anlagt
nerveblokade er effektiv smertelindrende. Udfordringen kan være at bedøvelsen ikke slår an. Hvis
dette er tilfældet skal det overvejes, hvorvidt operationen skal udsættes, om dosis kan øges eller om
der skal anvendes anden smertebehandling.
Der er risici ved brug af lægemidler til lokal bedøvelse, som fx overdosering af medicin eller injektion
af bedøvelse i blodkar.
Det fremgår af oversigt fra Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er godkendte lægemidler til
lokalbedøvelse på børn under 1 år
(80)
. Hvis der benyttes lægemidler til lokalbedøvelse til børn under
et år sker det off-label (udenfor produktbeskrivelse) og under lægens ansvar.
Ved en fremtidig revision af vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå
som baggrundsviden.
7.3.3.2
Penis ring-nerveblokade
Penis ring-nerveblokade er en nerveblokade med lokalbedøvelse, der injiceres omkring roden af
penis. Dette kræver ofte 1-2 indstik og efterfølgende venteperiode inden blokaden indtræder fuldt ud.
Smertedækningen af penis er gennemgribende i forhold til nervebaner dorsalt - mod ryggen af penis
samt rundt om penisroden.
Effekt og komplikationer ved penis ring-nerveblokade
Litteraturgennemgang:
Penis ring-nerveblokade - mulig klinisk relevant effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review
(54)
med to randomiserede studier, der undersøger
effekten af penis ring-nerveblokade sammenlignet med ingen behandling
(74,81)
.
Evidensgrundlaget er således 2 studier med 63 deltagere.
Resultater: Begge inkluderede studier finder en klinisk relevant reduktion i den samlede tid, hvor et
barn græder (SMD -1,40 [-2,44; -0,36]). I studiet af Lander et al. finder man yderligere en lavere
ændring i hjertefrekvens under forløbet, til fordel for dem der får penis ring-nerveblokade (MD -29,27
[-52,94; -5,60])
(81)
. Hardwick Smith et al. finder en ikke-signifikant tendens til en mindre ændring i
iltmætning (MD 3,84 [-0,94; 8,62]) og respirationsfrekvens (MD -5,69 [-16,02; 4,64]) til fordel for de
børn, som får ring-nerveblokade.
Komplikationer: I studierne er der ikke fundet skadevirkninger eller komplikationer.
48
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Der er potentielle udfordringer med risiko for bias og manglende præcision, hvorfor tiltroen til
estimaterne er lav-moderat.
Supplerende bemærkninger og vurdering
Penis ring-nerveblokade er ikke altid effektiv, og der er risici for overdosering af medicin eller injektion
i blodkaret.
Klinisk erfaring viser, at korrekt anlagt penis ring-nerveblokade er effektiv smertelindrende.
Udfordringen kan være at bedøvelsen ikke slår an. Hvis dette er tilfældet skal det overvejes, hvorvidt
operationen skal udsættes, om dosis kan øges eller om der skal anvendes anden smertebehandling.
Det fremgår af oversigt fra Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er godkendte lægemidler til
lokalbedøvelse på børn under 1 år
(80)
. Hvis der benyttes lægemidler til lokalbedøvelse til børn under
et år sker det off-label (udenfor produktbeskrivelse) og på lægens ansvar.
I en fremtidig revision af vejledningen for omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
7.3.3.3
Dorsal penisrod nerveblokade versus penis ring-nerveblokade
Dorsal penisrod nerveblokade, sukkervand og Emla-creme sammenlignet med penis ring-
nerveblokade, sukkervand og Emla-creme
ingen klinisk relevant forskel
Litteratur: Der foreligger et studie
(82)
, der undersøger effekten af DPNB, sukkervand og Emla-creme
sammenlignet med penis ring-nerveblokade, sukkervand og Emla-creme.
Evidensgrundlaget er således 1 studie med 40 deltagere.
Resultater: Studiet viser en tendens til at favorisere kombinationen af penis ring-nerveblokade,
sukkervand og Emla-creme i forhold til smertelindring (0,55 [-0,26; 1;36]) og lavere stigning i
hjertefrekvens (MD 7;28 [-0;77; 15,33]), dog ikke signifikant. Der ses ligeledes en tendens til minimal
højere iltmætning i gruppen, der får en kombination af DPNB, sukkervand og Emla-creme, forskellen
er dog ikke statisk signifikant (MD -0,67 [-1,70; 0,36]).
Der er potentielle udfordringer med risiko for bias, og manglende præcision, så tiltroen til estimaterne
er lav.
Når de to typer af blokader sammenholdes over for hinanden, hvor der ikke er suppleret med andre
præparater, finder man ingen forskel på de to metoder (DPNB og penis ring-nerveblokade) i forhold
til, hvor meget barnet græder og stigning i hjertefrekvens under forløbet
(54)
. Der er potentielle
udfordringer med risiko for bias og manglende præcision, så tiltroen til estimaterne er lav.
Supplerende bemærkninger og vurdering
Begge metoder viser effekt på smertelindring. Der er som ved ovennævnte lokale nerveblokader risici
for overdosering af medicin eller injektion i blodkaret.
49
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
7.3.4
Lokalbedøvende creme eller gel
Emla-creme / topical lidocaine
(lidokain-gel til overflade bedøvelse)
Lokalbedøvende creme eller gel påsmøres forhuden 60
90 minutter forud for indgrebet. Metoden
giver en overfladisk smertelindring.
7.3.4.1
Emla-creme
Emla-creme - mulig klinisk relevant effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review
(54)
med seks randomiserede studier, der undersøger
effekten af Emla-creme over for ingen behandling forud for omskæringsindgrebet
(74,83-87)
.
Evidensgrundlaget er således 6 studier med 189 deltagere.
Resultater: Samlet set finder alle studierne, at Emla-creme reducerer tiden, hvor barnet græder (SMD
-0,78 [-1,08; -0,48]). To studier finder en reduktion i smerteoplevelse (SMD -0,59 [-1,02; -0,16])
(83,86)
.
Ydermere ses en lavere stigning i hjertefrekvens blandt de børn som får Emla-creme under forløbet
(MD -14,59 [-19,34; -9,84])
(74,83-86)
. Der er ikke fundet nogen forskel i iltmætning (2,63 [-1,26; 6,51])
(83-
85)
, respirationsfrekvens (MD -4,31 [-20,79; 12,17])
(84)
eller systolisk- og diastolisk blodtryk
(86)
.
Komplikationer: Emla-creme er forbundet med erythema (rødme af huden) og mindre
”skin pallor ”
(bleghed). Et studie
(71)
rapporterer om, at to patienter udvikler rødme og vabler på forhuden, hvilket
medførte, at studiegruppen som fik Emla-creme blev lukket ned. Desuden påvises det i to studier,
hvor der måles methmæglobin i blodet, at methmæglobin ligger inden for normalområdet ved brug af
Emla-creme
(74,86)
.
Der er potentielle udfordringer med heterogenitet og præcision, så tiltroen til estimaterne er meget
lav-moderat.
Supplerende bemærkninger og vurdering
Cremen/gelen kan give lokal irritation i huden i form af rødme og irritation, hvilket er afhængig af dosis
og varighed. Emla-creme er ikke fuldt smertedækkende ved operative indgreb.
Lægemiddelstyrelsen har den 24. maj 2018 bidraget til svar på spørgsmålet om, hvorvidt det
lokalbedøvende håndkøbslægemiddel Emla-creme har bivirkninger som fx hormonforstyrrelse
(88)
.
Lægemiddelstyrelsen har svaret, at de kendte bivirkninger fremgår af den godkendte
produktbeskrivelse. Hormonforstyrrelse er ikke en kendt bivirkning. Det fremgår af
Lægemiddelstyrelsens svar at:
”Emla-creme
er en lokalbedøvende creme, der indeholder 25 mg lidocain og 25 mg
prilocain per gram af cremen. Lægemidlet virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs
i en kort periode, og det medvirker til, at smerten i huden undgås ved mindre indgreb,
som af kanyler og mindre hudoperationer (overfladekirurgi)”.
Videre skriver Lægemiddelstyrelsen, at lægemidlet er godkendt til overfladebedøvelse af huden og af
slimhinder på kønsorganer, men det er ikke godkendt til overfladebedøvelse af slimhinder på
50
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
kønsorganer til børn under 12 år. Emla-creme er således ikke godkendt til bedøvelse forud for
omskæring af drengebørn.
Det fremgår af produktresumeet for Emla-creme, at sikkerheden og virkningen af Emla-creme
anvendt på kønsorganerne (genitalhud og genitale slimhilder) ikke er undersøgt hos børn under 12 år,
og at tilgængelig pædiatriske data ikke viser tilstrækkelig virkning ved omskæring.
På grund af produktresumeet konkluderer Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig
dokumentation for, at Emla-creme er velegnet til at anvende forud for omskæring af drengebørn.
Samtidig kan det konstateres, at litteraturgennemgangen viser, at Emla-creme benyttes ved
omskæring og viser nogen smertestillende effekt. Hvis Emla-creme benyttes til børn under 12 år ved
omskæring sker det off-label, og under lægens ansvar.
7.3.4.2
Topical lidocaine (lidokain-gel til overfladebedøvelse)
Litteraturgennemgang
Topical lidocaine - ingen klinisk relevant effekt
Litteratur: Der er identificeret et Cochrane studie
(54)
med tre randomiserede studier, der undersøger
effekten af topical lidocaine over for ingen behandling forud for omskæringsindgrebet
(85,89,90)
.
Evidensgrundlaget er således 3 studier med 110 deltagere.
Resultater: Der påvises en beskeden reduktion i tiden et barn græder (MD -59,75 sekunder) samt en
lavere hjertefrekvens ved brug af topical lidocaine
(85,89)
. Der er ikke fundet klinisk relevant effekt i
forhold til reduktion i smerteoplevelse
(90)
eller iltmætning
(85,89)
. I praksis rapporterer flere af forfatterne
om en tvivlsom anvendelighed ved topical interventioner
(74,76,91)
da det kan være svært at påføre
cremen korrekt og tiden til maximal effekt opnås er lang
(54)
.
Der er potentielle udfordringer med manglende overførbarhed og præcision i studierne, så tiltroen til
estimaterne er meget lav-moderat.
Komplikationer: Der er ikke identificeret skadevirkninger ved brug af topical lidocaine i disse
studier
(54)
.
Supplerende bemærkninger og vurdering
Topical lidocaine kan ikke isoleret anvendes som smertelindring ved omskæring
7.3.4.3
Dorsal penisrod nerveblokade versus Emla-creme
Litteraturgennemgang:
Dorsal penisrod nerveblokade versus Emla creme
ingen klinisk relevant forskel
Litteratur: Der er identificeret et Cochrane review
(54)
med 6 studier, der undersøger DPNB
sammenlignet med Emla-creme
(74,91-95)
.
51
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Evidensgrundlaget er således 6 studier med 286 deltagere.
Resultater: Der er en ikke signifikant tendens til at favorisere DPBN overfor Emla-creme i forhold til
smertedækning (SMD -0,69 [-1,70; 0,31])
(91,92,95)
, i tiden barnet græder (-10,00 [-29,74; 9,74])
(74)
,
stigning i hjertefrekvens under forløbet (MD-16,11 [-40,33; 8,10])
(74,91,92)
og respirationsfrekvens (MD -
2,90 [-7,47; 1,67])
(91)
.
Der er potentielle udfordringer med heterogenitet og manglende præcision i studierne. Derfor er
tiltroen til estimaterne lav.
Komplikationer: Ved brug af Emla-creme er der registret tre events med rødme af huden. Ved DPNB-
gruppen er der opgjort 10 events med hæmatom og én event med penile edema (penisødem) på
femte dagen efter indgrebet
(92)
. I studiet af Lehr er der ikke registreret vedvarende komplikationer
indenfor 72 timer for begge grupper
(94)
. Et enkelt studie har ikke beskrevet komplikationer
(95)
. I et
studie finder de blandt dem der får EMLA-creme to tilfælde, der har marginalt forhøjet
mæthæmoglobin, som ikke kræver behandling
(74)
.
Supplerende bemærkninger og vurdering:
Studier peger på, at Emla-creme har smertelindrende effekt også i sammenligning med DPNB.
7.3.5
Sukkervand
Peroral indtagelse af sukkervand med høj koncentration (over 25 %) kan for nyfødte (inden for 1
måned) have en afledende effekt ved smertefulde procedurer, typisk ved blodprøvetagning og andre
lignende indgreb, og kan give et vist velbehag. Effekten er meget kortvarig.
Effekter og komplikationer ved sukkervand
Litteraturgennemgang:
Sukkervand
ingen klinisk relevant effekt
Litteratur: Der er identificeret et Cochrane review
(54)
med seks randomiserede studier, der undersøger
effekten af sukkervand over for ingen behandling
(72,76,87,96-98)
.
Evidensgrundlaget er således seks studier med 242 deltagere.
Resultater. Overordnet set er der ingen signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til
smerteoplevelse hos barnet (SMD -0,48 [-1,46; 0,49])
(72,98)
målt i tiden barnet græder (SMD -0,30 [-
1,16; 0,57])
(72,87,96,97)
, hjertefrekvens (MD -2,45 [-11,01; 6,11])
(72,76,96)
, iltmætning (MD 1,26 [-2,68;
5,21])
(72,76)
og kortisol i serum (MD 68,90 [-53,93; 191,73])
(98)
.
Komplikationer: Der er ikke registreret skadevirkninger ved brug af sukkervand i disse studier.
Der er potentielle udfordringer med heterogenitet og manglende præcision. Derfor er tiltroen til
estimaterne lav.
52
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0054.png
Supplerende bemærkninger og vurdering:
Sukkervand kan ikke isoleret set benyttes som smertelindring. Sukkervand kan benyttes som
supplement og have afledende effekt.
7.3.6
Paracetamol
Svag smertestillende medicin der administreres enten gennem munden eller rectalt.
Effekter og komplikationer ved paracetamol
Litteraturgennemgang:
Paracetamol
ingen klinisk relevant effekt
Litteratur: Der foreligger et Cochrane review
(54)
med to randomiserede studier, der undersøger
effekten af paracetamol over for ingen behandling forud for omskæringsindgrebet
(99,100)
.
Evidensgrundlaget er således 2 studier med 104 deltagere.
Resultaterne: Howard et al. finder ingen reduktion i smerte, hvorimod Macke at al. rapporterer en lille
reduktion i smerteoplevelse. Samlet set viser de to studier ingen effekt på smertelindring hos barnet
(SMD 0,39 [-0,18; 0,95]). Der er fundet reduktion i tiden barnet græder, dog viser studierne samlet set
ingen reduktion i tiden barnet græder (MD -2,03 [-9,80; 5,74]). Desuden ses ingen effekt af
paracetamol i forhold til hjertefrekvens (MD 2,27 [-2,89; 7,44]) og respirationsfrekvens (MD -3,73 [-
11,00; 3,54]). Der kan på baggrund af disse fund i de to studier ikke gives endelige konklusioner
omkring sammenhængen mellem paracetamol og smertelindring.
Komplikationer: Ved disse to studier er der ikke opgjort skadevirkninger ved brug af paracetamol.
Der er potentielle udfordringer med heterogenitet, manglende overførbarhed og præcision. Derfor er
tiltroen til estimaterne lav-høj.
Supplerende bemærkninger og vurdering:
Paracetamol kan ikke benyttes isoleret set som smertelindring.
Smertebehandling efter indgrebet
Det er vigtigt, at barnet sikres optimal postoperativ smertebehandling. Som tidligere anført er der ikke
gennemført en systematisk afdækning af, hvordan den postoperative smertebehandling bedst ydes.
Erfaringer fra klinisk praksis viser, at barnet forventes at have smerter i 24
48 timer efter indgrebet. I
henhold til forskellige lokale retningslinjer for smertebehandling i hospitalsregi fremgår det, at
paracetamol er første valgs præparat, herefter kan suppleres med NSAID. Hvis dette ikke er
tilstrækkelig kan der suppleres med opioider.
53
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0055.png
Den postoperative smertebehandling skal ydes i henhold til barnets alder, vægt, graden af smerter og
øvrige helbredsforhold. Det er lægens ansvar at ordinere og informere relevant om den postoperative
smertebehandling til forældrene og om muligt barnet.
Ved en fremtidig revision af vejledningen om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå
som baggrundsviden.
Komplikationer
Vedrørende skadevirkninger og komplikationer ved de forskellige metoder inkluderes Cochrane
reviewet af Brady Fryer et al. 2004
(54)
, 10 studier, der rapporterede bivirkninger/skadevirkninger. De
mest hyppige skadevirkninger er: blødninger, hævelse, forhuds pallor, hæmatom, og akut reaktion i
huden (erythema).
Der er ikke rapporteret om alvorlige skadevirkninger og komplikationer. Det skal bemærkes, at
alvorlige skadevirkninger kan være vanskelige at dokumentere i randomiserede forsøg, idet det er
sjældne begivenheder. Derfor er der også i litteraturgennemgangen set efter andre studier, som fx
case beskrivelser på komplikationer ved omskæring, herunder anæstesimetoder.
De rapporterede skadevirkninger og bivirkninger i relation til smerteinterventionen er rapporteret som
værende forbigående og kan ikke betragtes som værende alvorlige
(54)
.
De specifikke skadevirkninger/bivirkninger, der er rapporteret til de forskellige metoder, fremgår ved
de enkelte anæstesiologiske metoder.
Der er ikke identificeret studier, der viser skadelige virkninger på lang sigt ved anvendelse af
utilstrækkelige anæstesiologiske metoder ved omskæring. Der er behov for mere forskning, hvis der
skal siges noget nærmere vedrørende dette.
7.5.1
Diskussion
Samlet set viser resultaterne af litteraturgennemgangen, at dorsal penisrod nerveblokade (DPNB) er
den mest undersøgte smertestillende metode, og den mest klinisk effektive som lokal smertestillende
metode ved omskæring. Penis ring-nerveblokade viser også klinisk relevant effekt på smertelindring,
men ikke i lige så effektiv grad som DPNB. Desuden viser Emla-creme også at have klinisk effekt,
dog en mindre tydelig klinisk effekt på smerte ved omskæring end DPNB.
Ved litteraturgennemgangen er der identificeret få og forbigående skadevirkninger ved de undersøgte
metoder til smertelindring som mindre blødninger, hævelse, forhuds pallor (bleghed), hæmatom og
akut reaktion i huden (erythema). Imidlertid er der identificeret to alvorlige komplikationer ved
gennemgangen af tilsynssager ved brug af lokal bedøvelse, hvilket understreger vigtigheden af, at de
rette kompetencer er tilstede ved brug af lokal bedøvelse som dorsal penisrod nerveblokade og penis
ring-nerveblokade.
54
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Videre viser viden fra klinisk praksis, at general anæstesi er indgribende over for barnets fysiologi,
kræver faste og er forbundet med en række risici, særligt hos børn under 1 år og nyfødte i
særdeleshed. Der kan forekomme komplikationer i relation til kredsløb, vejrtrækning, og der har været
mistanke om, at hjernen kan tage skade af at blive udsat for fuld bedøvelse i en ung alder. Der er dog
aldrig påvist en sikker sammenhæng desangående.
Ovennævnte betyder i praksis, at der ikke findes et enkelt svar på, hvordan der gives tilstrækkelig og
sikker bedøvelse og smertelindring. På den ene side skal børn sikres tilstrækkelig smertestillende
behandling, hvilket generel anæstesi giver. På anden side skal det overvejes, om metoder til fuld
smertedækning skal vælges i lyset af de mulige risici for komplikationer, der kan være forbundet med
generel anæstesi, særligt til børn under 1 år - set i forhold til indgrebets art.
Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) bemærker til styrelsen den 27. november
2019, at det er:
”(…)
under faglig standard at udføre en smertefuld kirurgisk procedure på børn uden
sufficient smertedække. Uanset indikation (medicinsk eller rituel) har DASAIM den holdning,
at alle børn har krav på sikker kirurgi under fuldstændig smertefrihed. Dette kan ifølge
DASAIM kun foregå i en kombination af generel og regional anæstesi”.
Styrelsen noterer sig DASAIMS holdning til, at tilstrækkelig smertestillende behandling ved
omskæring kun kan ske i kombination af generel anæstesi og lokal anæstesi.
Styrelsens opgave i forbindelse med opdatering af dette notat har bl.a. været at afdække, hvordan og
hvorvidt der kan sikres tilstrækkelig og sikker smertedækning ved omskæring af drenge.
Lokalbedøvelse med DPNB viser sig klinisk effektiv som smertebehandling, ligesom Emla-creme
også viser klinisk effekt, dog med mindre klinisk effekt end DPNB. Korrekt anlagt DPNB er effektiv
smertelindring. Der kan være tilfælde hvor en DPNB ikke slår an. I de tilfælde er det afgørende, at
lægen overvejer, hvorvidt indgrebet skal udsættes eller der kan øges eller vælges anden
smertestillende behandling. Dertil er der ikke vist alvorlige bivirkninger ved bedøvelse, udover de to
nævnte tilsynssager.
Det vil sige, at styrelsen ud fra en faglig vurdering, der er baseret på litteraturgennemgangen og
faglige drøftelser, konkluderer, at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved
omskæring af drenge, udover generel anæstesi. Det kan bl.a. ske ved brug af korrekt anlagt DPNB,
hvor det sikres at lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og
lidokaion-gel (topical lidocaine) kun benyttes som supplement til anden smertestillende behandling.
Styrelsen er ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge, hovedsagelig
benytter generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
DASAIM beskriver videre, at smertefulde procedurer uden tilstrækkelig anæstesi anses for at være
traumatiserende og kan medføre alvorlige kognitive problemer og angst senere i livet. En del af den
forskning og viden, der foreligger omkring dette emne, er af generel teoretisk karakter. De
undersøgelser, der foreligger omkring langtidseffekter ved smerteoplevelse er sket på børn, der har
været udsat for smertepåvirkning over længere tid, fx ved indlæggelse på neonatal afdelinger
(afdelinger for, for tidligt fødte).
Der er et studie fra 1997, hvor man undersøger børn, der omskæres med og uden bedøvelse. Efter 4
og 6 måneder viser studiet, at de børn, der ikke har modtaget bedøvelse udviser øget smerterespons
55
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
i forbindelse med vaccinationer
(101)
. Dertil har litteraturgennemgangen ikke identificeret andre studier
omhandlende dette emne eller studier, der har vurderet langtidseffekter vedr. udvikling at øget
smerterespons og kognitive problemer.
Styrelsen finder derfor, at man skal være forsigtig med at overføre resultater om udvikling af negative
langtidseffekter af utilstrækkelig smertedækning til mindre og kortvarige indgreb, som eksempelvis
omskæring. Der er brug for mere viden om betydningen af tidlig og kortvarig smertepåvirkning for at
kunne udtale sig nærmere om dette i relation til omskæring.
Ved en fremtidig revision af vejledning om omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
56
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0058.png
8 Omskæring i Danmark
Opsummering
Omskæring er et operativt indgreb. Det betyder, at omskæring er forbeholdt lægefaglig virksomhed,
men en læge kan delegere operationsindgrebet til en medhjælp. Læger er forpligtet til at udvise omhu
og samvittighedsfuldhed i udøvelsen af deres virke. Kravene til omhu og samvittighedsfuldhed er
præciseret i vejledningen om omskæring af drenge. Det fremgår heraf, hvem der må foretage
indgrebet, hvilke krav der stilles til information og samtykke, journalisering, smertelindring og
operationsteknik.
Justitsministeriet og andre ministerier har tidligere forholdt sig til øvrige retskilder vedrørende ikke-
terapeutisk omskæring af drenge, herunder grundloven, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, Bioetikkonventionen og FN’s Børnekonvention.
Justitsministeriet har herunder tidligere bl.a. forholdt sig til, om der kan indføres et forbud mod
omskæring af drenge inden for rammerne af beskyttelsen af religionsfriheden i grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. En række af de respektive myndigheders svar er
gengivet i afsnit 8.3 og bilag 8.
Siden 2017 har den behandlingsansvarlige læge i Danmark haft pligt til at registrere omskæringer, der
udføres på ikke-terapeutisk indikation uanset, hvor de foretages, herunder også uden for klinikker. I
2018 blev der indberettet 808 ikke-terapeutiske omskæringer, og frem til 1. oktober 2019 var der i
2019 indberettet 532 ikke-terapeutiske omskæringer. Sundhedsdatastyrelsen og andre kilder
vurderer, at tallet ikke svarer til det reelle antal ikke-terapeutiske omskæringer. Det reelle antal af
omskæringer vurderes snarere til at være omkring 2.000 årligt.
Repræsentanter fra de muslimske miljøer oplyser, at underrapportering kan skyldes forbehold for at
fremgå af et register, på grund af den politiske spænding på området. Dertil kan underrapportering
også skyldes manglende viden om og forståelse for hensigten med oplysninger i
Landspatientregisteret. Fra Det Jødiske Samfund bemærkes det, at indregistreringerne finder sted.
Imidlertid ser Det Jødiske Samfund også udfordringer ved krav om registreringer. De har erfaret, at
der i forbindelse med aktindsigtssager, hvor den ansvarlige læges navn oplyses, efterfølgende er sket
misbrug af data/chikane af de pågældende læger. Denne problemstilling kan ifølge Det Jødiske
Samfund være medvirkende årsag til, at det er vanskeligt at finde læger, der vil omskære drenge
ikke-terapeutisk. Det Jødiske Samfund oplyser, at der er op til seks måneders ventetid på klinikker i
Danmark for at få foretaget ikke-terapeutisk omskæring, hvilket kan være en udfordring, hvis
omskæringen skal ske tidligt i et drengebarns liv, jf. jøders tradition for og religiøse påbud om
omskæring på ottendedagen.
Til Sundhedsdatastyrelsen er der indberettet 35 komplikationer i 2018. Dette antal omfatter både
komplikationer ved omskæring med og uden medicinsk indikation. Det er ikke muligt at adskille data,
så man kan sige noget konkret om komplikationerne i forbindelse med ikke-terapeutisk omskæring.
Derfor er det ikke muligt at sige noget præcist om komplikationer indberettet til Landspatientregisteret.
57
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0059.png
Styrelsen har gennemgået og identificeret 15 tilsynssager, en klagesag, fem erstatningssager og fire
utilsigtede hændelser i perioden 2011 til 1. oktober 2019. De 15 tilsynsager omhandler otte alvorlige
komplikationer i forbindelse med ikke-terapeutisk omskæring. Komplikationerne knytter sig til
bedøvelsen, operation med efterfølgende blødninger og infektioner, samt manglende samtykke.
Tilsynssagerne omhandler børn i alderen 2 måneder til 10 år. Tilsynssagerne omhandler fem læger
og én sygeplejerske.
Klagesagen omhandler komplikationer som smerte og hævelse i efterforløbet. Klagen medførte ikke
kritik af lægen, der udførte omskæringen. De fem erstatningssager vedrører en tilstand, hvor forhuden
ikke kan føres tilbage over penishovedet (paraphimosis) og kosmetiske gener. I fire af
erstatningssagerne blev erstatningskravet afvist. Én af sagerne er ikke afgjort. De fire utilsigtede
hændelser vedrører bedøvelsen og selve indgrebet.
Der er skyggetal (tvivl om data) i forhold til det reelle antal omskæringer, samt komplikationer
indberettet til Landspatientregisteret, hvorfor vi ikke har det fulde billede af ikke-terapeutiske
omskæringer. Det må imidlertid formodes, at alvorlige komplikationer vil blive sikkert registreret på
sygehuse, i almen praksis og i sundhedsplejen.
Lovgivning
8.2.1
Hvem må foretage omskæring? - Forbeholdt virksomhedsområde og
medhjælp
Omskæring er et operativt indgreb, idet en del af forhuden bortskæres. Det medfører, at omskæring
er forbeholdt læger, jf. autorisationslovens § 74, stk. 2
(102)
. Overtrædelse af denne bestemmelse er
strafbar.
En læge kan delegere operationsindgrebet til en medhjælp, såfremt lægen ved delegationen udviser
tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed. Kravene til omhu og samvittighedsfuldhed, er uddybet i
bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp
(103,104)
.
Der er i den forbindelse ikke krav til medhjælpens uddannelsesmæssige baggrund, men der stilles
krav til blandt andet instruktion af medhjælpen.
I forbindelse med anvendelse af medhjælp til omskæring præciserer vejledning om omskæring af
drenge, at der skal være en læge til stede under indgrebet
(1)
. Dette krav er en stramning i forhold til de
generelle krav til medhjælp.
Såvel gennemførelsen af indgrebet, metodevalg, information, samtykke og journalføring sker under
lægens ansvar.
8.2.2
Omhu og samvittighedsfuldhed
I den danske lovgivning er hovedbestemmelsen for en autoriseret sundhedspersons faglige virke
autorisationslovens § 17. Heraf fremgår, at en autoriseret sundhedsperson, under udøvelsen af sin
virksomhed, er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed
(105)
. Kravene til omhu og
58
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
samvittighedsfuldhed udvikler sig over tid og ændres gennem opdatering af vejledninger og afsigelse
af afgørelser i klagesager. Autoriserede sundhedspersoner har metodefrihed, men skal ved valget af
behandlingsmetode, og herunder valget af bedøvelse, operationsteknik og smertelindring, udvise
tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.
I forbindelse med omskæring af drenge præciseres kravene til omhu og samvittighedsfuldhed i
vejledning nr. 9199 af 2. april 2014 om omskæring af drenge. Vejledningen indeholder bestemmelser
om, hvem der må foretage omskæring og om information og samtykke, journalføring, hygiejne,
smertelindring og operationsteknik
(1)
.
8.2.3
Information og samtykke
En patient skal afgive et informeret samtykke til behandling i medfør af sundhedslovens §§ 15-16
(106)
.
Når et barn fylder 15 år, kan barnet selv afgive et informeret samtykke. Det er imidlertid forældrene til
et barn under 15 år, der skal modtage information og give samtykke til behandling af barnet
(106,107)
.
Barnet skal informeres og inddrages i drøftelserne om behandlingen i det omfang, barnet forstår
behandlingssituationen, og barnets tilkendegivelser skal tillægges betydning i det omfang, de er
aktuelle og relevante
(108)
.
Hvis der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre ifølge vejledningen om omskæring
informeres og give samtykke til indgrebet
(1,109)
. Dette er i overensstemmelse med
forældreansvarslovens § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at når forældrene har fælles
forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem
forældrene
(109)
.
Informationen til forældrene skal indeholde oplysninger om:
Hvordan indgrebet udføres,
smerter ved indgrebet og smertelindring i den forbindelse,
behov for pleje, herunder hygiejniske forholdsregler og smertelindring efter indgrebet
og
o
risici for komplikationer og bivirkninger
(1)
.
Det er lægens ansvar at sikre, at der er givet tilstrækkelig information, og at det fornødne samtykke
foreligger.
o
o
o
På nuværende tidspunkt er der ingen aldersgrænse for, hvornår omskæring kan foretages.
8.2.4
Journalføring
Indgrebet skal journalføres i overensstemmelse med journalføringsbekendtgørelsen
(110)
. Det skal
blandt andet fremgå af journalnotatet, hvilken operationsmetode, der er valgt, hvilken smertelindring,
der er givet under og efter indgrebet, eventuelle komplikationer i forbindelse med indgrebet og at
patienten/dennes forældre er informeret og har givet samtykke forud for indgrebet. Er der benyttet
medhjælp, skal dette ligeledes fremgå.
59
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0061.png
Internationale retskilder og menneskerettigheder
Dette præsenterer udelukkende, hvad Justitsministeriet og andre ministerier tidligere har forholdt sig
til vedrørende øvrig lovgivning og konventioner.
Justitsministeriet og andre ministerier har forholdt sig til øvrige retskilder vedrørende ikke-terapeutisk
omskæring af drenge, herunder grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
Bioetikkonventionen og FN’s Børnekonvention.
Justitsministeriet har herunder tidligere bl.a. forholdt sig til, om der kan indføres et forbud mod
omskæring af drenge inden for rammerne af beskyttelsen af religionsfriheden i grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 9. Religionsfriheden er imidlertid ikke absolut, idet
lovgivningsmagten under visse betingelser er indrømmet en adgang til at fastsætte begrænsninger i
den.
Justitsministeriet har tidligere vurderet, at det
hvis der er et politisk ønske om at indføre en
begrænsning i adgangen til at lade drengebørn omskære, f.eks. i form af en aldersgrænse for
omskæring
efter Justitsministeriets opfattelse ikke generelt kan afvises med den begrundelse, at det
vil være i strid med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den nærmere
vurdering vil dog bl.a. afhænge af, hvilken aldersgrænse, der er tale om, og hvad formålet er.
Derudover er Styrelsen for Patientsikkerhed ikke bekendt med afgørelser om spørgsmålet om
internationale konventioners betydning for ikke-terapeutisk omskæring af drenge.
Se bilag 8 for en samlet fremstilling.
Antal indberettede omskæringer
Alle omskæringer, der foretages på drenge i Danmark, hvad enten der er tale om omskæring på
medicinsk eller ikke-terapeutisk sigte skal indberettes til Sundhedsdatastyrelsen af den
behandlingsansvarlige læge. Udover omskæringer foretaget på sygehuse og klinikker, blev
indberetningspligten med virkning fra den 1. januar 2017, udvidet til også at omfatte ikke-terapeutiske
omskæringer, der foretages uden for (offentlige og private) sygehuse og klinikker
(111)
. Derfor skal alle
omskæringer af drenge i Danmark i dag indberettes til Sundhedsdatastyrelsen, uanset hvor indgrebet
foretages.
I perioden fra den 1. januar 2019 til 15. oktober 2019 blev der i alt indberettet 532 ikke-terapeutiske
omskæringer. Heraf blev 528 ikke-terapeutiske omskæringer foretaget på sygehuse og klinikker, og 4
60
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0062.png
foretaget uden for klinikker og hospitaler
8
. Til sammenligning blev der i 2018 foretaget 808 ikke-
terapeutiske omskæringer.
Tabel 8.1 Antal indberettede ikke-terapeutiske omskæringer
Antal indberettede rituelle (ikke-terapeutiske)
omskæringer foretaget i Danmark
Antal på sygehuse og
klinikker
6
233
652
802
532*
2225
8
6
4
18
Antal uden for sygehuse
og klinikker
Årstal
2015
2016
2017
2018
2019
Hovedtotal
*) Omfatter perioden 1. januar 2019 til 15. oktober 2019.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens landspatientregister
Sundhedsdatastyrelsen har vurderet, at antallet af ikke-terapeutiske omskæringer må formodes at
være betydeligt mere end den faktiske registrerede aktivitet på området. Formodningen er baseret på
en antagelse om, at de fleste drengebørn med muslimsk og jødisk baggrund omskæres, og at antallet
af fødte drengebørn med disse baggrunde er større end antallet af indberetninger af ikke-terapeutiske
omskæringer. Repræsentanter fra de muslimske miljøer vurderer ligeledes, at disse tal er
underestimeret. Repræsentanterne vurderer, at det samlede antal ikke-terapeutiske omskæringer
snarere er 2.000 per år. De bemærker videre, at den manglende registrering kan skyldes mistillid og
frygt for det politiske klima i Danmark, herunder en manglende forståelse for betydningen af
registreringer til Landspatientregisteret samt at nogle ikke har råd til at betale, hvad en omskæring
koster (ca. 2.000
3.000 kr.), og derfor evt. vælger andre steder end klinikker i forbindelse med
omskæring af deres barn. Det gælder fx nogle asylansøgere.
Fra Det Jødiske Samfund i Danmark beskrives det, at alle registreres i Landspatientregisteret. Der
foretages cirka 10 årlige omskæringer i Det Jødiske Samfund. Derudover kan der foretages
omskæringer blandt jøder, der ikke er knyttet til Det Jødiske Samfund. Det Jødiske Samfund har
oplyst, at der har været efterspurgt aktindsigt over ikke-terapeutiske omskæringer til
Sundhedsdatastyrelsen. Ved en sådan aktindsigt fremgår det også, hvilke læger, der udfører
omskæring. Det Jødiske Samfund oplyser, at denne aktindsigt resulterede i misbrug af data/chikane
af læger, der udfører omskæring. Det Jødiske Samfund bemærker, at sådanne hændelser kan være
61
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0063.png
en medvirkende årsag til, at det er vanskeligt at rekruttere læger, der vil udføre omskæring. Videre
bemærker de, at der er venteliste på op til seks måneder på de klinikker, der udfører omskæring,
hvilket kan være et problem, hvis omskæringer skal ske tidligt i barnets liv, jf. jøders tradition for
religiøse påbud om omskæring på ottendedagen.
Danmarks Statistik oplyser, at de har oplysninger i CPR registeret om oprindelsesland, køn og alder.
De oplyser desuden, at de ikke udfører beregninger med afsæt i disse tal vedr. estimering af antal
ikke-terapeutiske omskæring
9
.
Københavns Universitet (KU)
10
har beregnet, at 2.220
2.490 nul til et-årige født i 2019 potentielt kan
lade sig omskære i løbet af deres liv
11
. Tallet er et estimeret ”brutto”-tal
baseret på beregninger,
hvortil der skal tages flere forbehold, idet man reelt ikke ved, hvor mange af disse personer, der vil
lade sig omskære i praksis. Derfor vurderer KU, at antallet er højere end det faktiske antal ikke-
terapeutiske omskæringer i 2019.
Brutto-tallet er baseret på registeroplysninger fra CPR-registeret, Statistikbankens opgørelse over
Folketal for 1. januar 2019, Danmarks Statistik. Registeroplysninger omfatter køn, alder,
oprindelsesland og tid (indvandre, efterkommere og personer med dansk oprindelse)
12
, se tabel i
bilag 10.2.
Omregningen til danske tal er baseret på globale prævalens tal for ikke-terapeutisk omskæring,
hvilket kan sige noget om danskere med anden etnisk baggrund og deres mulige relation til at få
foretaget ikke-terapeutisk omskæring. Omregningen er baseret på, hvor mange fra det pågældende
oprindelsesland, der formodes at ville lade sig omskære med afsæt i religiøs og etnisk tilhørsforhold
under forudsætning af, at de fortsat boede i deres oprindelsesland
(9)
. Tallet kan derfor ikke overføres
1:1. Dels ved vi ikke, hvor mange der reelt ville lade sig omskære, hvis de boede i deres hjemland
med afsæt i religiøst og etnisk tilhørsforhold, dels vurderer KU, at migration også spiller en rolle i sig
selv, idet det at flytte til et nyt land med andre værdier, praksisser etc. kan få befolkningsgrupper til at
ændre adfærd og fx forlade en praksis som omskæring.
Brutto-tallet 2.220
2.490 vurderer KU således at være for højt i forhold til de reelle antal ikke-
terapeutiske omskæringer, der ville foretages i en årgang nul til et årige, idet vi dels ikke ved, hvor
mange der i deres oprindelsesland, vil lade sig omskære, og dels hvor mange der reelt vil lade sig
omskære i Danmark
13
.
9
Oplyst fra Danmarks Statistik, Afdeling for Folketal februar 2020.
10
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
KU har beregnet ud fra årgang 0, selvom omskæring finder sted i forskellige aldre alt efter kulturel/religiøs praksis (helt op til
11
puberteten), men de vurderer, at det opvejer sig selv i sidste ende.
12
Der er en usikkerhed i relationen
til kategorien ’Danmark’ som er udeladt, jf tabel 10.2. I Morris, 2016(9)
er vurderingen 5 %,
men det baserer sig på et skøn over muslimer i DK (dvs. mest indvandrere og efterkommere i et vis antal). KU har derfor
udeladt ’Danmark’ som kategori. KU vurderer, at 5 % klart er for højt, men selv hvis det er 1 % som tilhører kategorien
’Danmark’ er det et betydeligt antal, ca. 270.
13
KU benævner tallet, som et
’fiktivt’ tal forstået på den måde, at det ikke er udtryk for det reelle antal ikke-terapeutiske
omskæringer i 2019, men potentielt vil så mange drengebørn af årgangen 2019 kunne blive omskåret på et tidspunkt.
62
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0064.png
Opsummerende vurderer Styrelsen derfor på basis af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen, KU og
repræsentanter fra religiøse miljøer, at estimeringen af 2000 årlige ikke-terapeutiske omskæringer er
et rimeligt bud på antal årlige ikke-terapeutiske omskæringer i Danmark.
Med indførelsen af ny lovgivning ved tilsyn med sundhedsvæsenet i 2016 har det været lovpligtigt for
alle behandlingssteder i Danmark at lade sig registrere i Styrelsen for Patientsikkerheds
behandlingsstedsregister. Behandlingsstedsregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om,
hvorvidt det pågældende behandlingssted udfører omskæringer. Der er således tale om en mere
overordnet registrering, herunder om der udføres kirurgisk behandling på behandlingsstedet.
Antal indberettede komplikationer
Komplikationer, der opstår i forbindelse med omskæring på sygehuse og klinikker i Danmark, skal
indberettes
til Landspatientregistret under diagnosekoden DZ907D ”Følger efter omskæring”.
Nedenstående opgørelse viser antallet af indberettede komplikationer, fordelt på udskrivningsår samt
alder på den opererede. I opgørelsen skelnes der ikke imellem, om komplikationen er opstået som
følge af en medicinsk eller ikke-terapeutisk begrundet omskæring.
En patient vil alene fremgå én gang per år i oversigten. Såfremt der er registreret komplikationer hos
den pågældende patient i flere år, vil én registrering for hvert år fremgå. Er en patient eksempelvis
registreret med den nævnte komplikationsdiagnose i 2015 og 2016, vil den pågældende fremgå i
oversigten begge år.
Tabel 8.2 Antal indberettede komplikationer
Antal indberettede komplikationer til omskæringer foretaget i
Danmark
Alder
År
2015
2016
2017
2018
2019*
Hovedtotal
<1 år
14
11
10
19
3**
52
1-4 år
6
4
9
9
3**
23
>5 år
8
12
10
7
3**
36
Hovedtotal
28
27
29
35
9**
111
*) Omfatter perioden 1. januar 2019 til primo 2019**. Det vil sige at data indgår frem til den 3. marts 2019 i varieret omfang.
63
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0065.png
**) Opgørelsen er trukket på det tidligere Landspatientregister og inkluderer dermed ikke data fra det nye Landspatientregister.
Tre regioner overgik til det nye Landspatientregister per 3. februar 2019, mens de to resterende regioner overgik per 3. marts
2019.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens landspatientregister.
Tilsynssager
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af
personer inden for sundhedsvæsenet, jf. autorisationslovens § 5. Styrelsen reagerer, hvis vi modtager
en indberetning om, at en sundhedsperson udgør en fare for patientsikkerheden, herunder i
forbindelse med omskæring af drenge. Dog oprettes der alene tilsynssager i de tilfælde, hvor
styrelsen har en konkret mistanke mod en sundhedsperson.
Ved en søgning i styrelsens journaliseringsprogram fra 2011 og til den 1. oktober 2019 er der fundet
15 oprettede sager vedr. omskæring, jf. tabel 8.3. Ud af de 15 tilsynssager er de otte vurderet som
alvorlige. De fleste fremsøgte sager er oprettet på baggrund af indberetninger fra enten
sundhedsvæsenet eller politiet, ligesom styrelsen har indberettet sager til politiet.
De nævnte tilsynssager omhandler drenge i alderen 2 måneder til 10 år, og for de flestes
vedkommende er omskæringen først foretaget efter to-års alderen.
64
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0066.png
Tabel 8.3: Oversigt over tilsynssager, herunder komplikationer/problemstillinger
Sundhedsperson
Læge A, 6. tilsynssager
Komplikation
Case 1. Infektion
Case 2. Infektion
Case 3. Samtykke
Case 4. Samtykke
Case 5. Infektion
Case 6. Infektion
Læge B, 4 tilsynssager
Case 1. Infektion
Case 2. Problematisk bedøvelse, manglende
samtykke
Case 3. Problematisk bedøvelse
Case 4. Problematisk bedøvelse
Læge C, 2 tilsynssager
Case 1. Problematisk bedøvelse (kramper)
Case 2. Blødning
Læge D, 1 tilsynssag
Problematisk bedøvelse (hjertestop)
Læge E, 1 tilsynssag
Blødning, dårligt udført operativt indgreb
Case D, sygeplejerske, 1 tilsynssag
Sygeplejerske udgav sig for at være læge
Infektion (sepsis)
65
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0067.png
Klagesager
Styrelsen for Patientklager behandler patientklager over sundhedsfaglig behandling, herunder i
forbindelse med omskæring af drenge. I perioden fra den 1. oktober 2013 til den 1. oktober 2019 har
Styrelsen for Patientklager oprettet 21 klagesager vedrørende omskæring. Af disse sager vedrører en
enkelt sag ikke-terapeutisk omskæring, mens de resterende 20 sager vedrører omskæring på
medicinsk indikation. Se bilag 9.4.
Den ene klagesag, der vedrører ikke-terapeutisk omskæring handler om et 3-måneder gammelt barn,
der fik foretaget omskæring. Der blev efter indgrebet klaget over store smerter i efterforløbet, hævelse
på baggrund af at elastikken var sat for stramt, samt at lægen havde bedt forældrene halvere
stikpiller.
Disciplinærnævnet fandt, at smerter og hævelse var almindelige symptomer og måtte forventes,
herunder at elastikken ikke kan sættes for stramt på, da det netop er hensigten at blodforsyningen
standses. I henhold til halvering af stikpiller, blev det anført, at der i lægekredse hersker uenighed om,
hvorvidt stikpiller kan halveres. Disciplinærnævnets samlede vurdering var, at der ikke var ydet
sundhedsfaglig behandling under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Lægen havde
således handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og der
blev ikke rejst kritik af lægen.
Dansk Patientsikkerhedsdatabase
I perioden 2012-2018 er der rapporteret mindre end én hændelse om året, der omhandler ikke-
terapeutisk omskæring. Se bilag 9.3
De rapporterede hændelser vedrører indgrebet og anæstesien. Der kan ikke gives yderligere
oplysninger vedrørende disse hændelser grundet det lille antal og dermed risiko for identificerbarhed.
Erstatningssager
Patienterstatningen behandler erstatningskrav fra patienter, der har pådraget sig en skade i
forbindelse med sundhedsfaglig behandling.
Patienterstatningen har de seneste syv år, fra 2012 til 2019, behandlet fem sager vedrørende
erstatningskrav efter rituel omskæring. Alle sager omhandlede ikke-terapeutisk omskæring udført på
kirurgisk klinik, hvoraf fire børn var under 1 år og ét barn var fem år. Patienterstatningen kan ikke give
nærmere oplysninger om, hvorvidt det er sket på én eller flere klinikker. Se bilag 9.2.
66
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Ved to sager er der forud for den ikke-terapeutiske omskæring komplicerende forhold med penis
arcuatus (krum penis) og agglutiinatio preputii (fastsiddende forhud). Ved de øvrige tre omskæringer
var der ikke forudgående komplicerende forhold.
Komplikationerne ved erstatningssager omhandler:
Paraphimosis (tilstand, hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet) opstod
idet penis ringen, anvendt ved indgrebet, ikke som ventet faldt af af sig selv, inden for de
første 10 dage. Penisringen blev fjernet operativt (knytter sig til barn med penis arcuatus).
Kosmetiske gener, hvoraf én omhandler fjernelse af overskydende hud.
I fire af sagerne er erstatningskrav afvist. En af sagerne er ikke afgjort.
67
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0069.png
9 Omskæring i andre lande
Opsummering
Styrelsen er ikke bekendt med, at ikke-terapeutiske omskæringer på drenge under 18 år er forbudt i
nogen lande. I Norge, Sverige og Tyskland er ikke-terapeutisk omskæring lovreguleret ligesom i
Danmark. Imidlertid varierer indholdet af reguleringen. I Norge og Sverige betragtes omskæring af
drenge, som sundhedsfaglig behandling. I Sverige må personer uden autorisation dog med særlig
tilladelse udføre indgrebet på børn under to måneder. I begge lande er der rammer for den
sundhedsfaglige virksomhed i forhold til bedøvelse, operationen og samtykke, ligesom det er
lovpligtigt at registrere omskæring, der udføres i sundhedsvæsenet og af sundhedspersoner.
Derudover er der et offentligt tilbud om ikke-terapeutisk omskæring i Norge og Sverige. I begge lande
er der problemer med underrapportering, da antallet af de registrerede ikke-terapeutiske omskæringer
ikke svarer til det formodede reelle antal omskæringer.
I Tyskland, Holland og England er der sundhedsfaglige anbefalinger for omskæringsindgrebet. Det
anbefales, at omskæring af drenge udføres under hensyn til, at de rette kompetencer og hygiejniske
forhold er tilstede, at der gives grundig information og rådgivning forud for indgrebet, samt at relevant
bedøvelse og smertelindring bør gives i forbindelse med indgrebet.
I Canada, USA og Australien er der flere kliniske retningslinjer, der på forskelligvis er baseret på
systematiske litteraturgennemgange. Samlet set, beskrives det, at der ikke er dokumentation for
generelt at udføre omskæringer på børn af helbredsmæssige årsager. Samtidig beskrives indgrebet
som sikkert under forudsætning af, at de rette kompetencer og hygiejniske forhold er tilstede. I
retningslinjerne beskrives specifikke anbefalinger for bedøvelse og smertelindring, og alle peger på,
at sukkervand og positionering kun kan benyttes som supplement til anden smertebehandling.
Derudover peges på, at bedøvende cremer som Emla-creme har smertelindrende effekt, men at
dorsal penisrod nerveblokade er den mest effektive lokale smertelindrende behandling. I USA
anvendes generel anæstesi til børn ud over spædbarnsalderen, idet det tager længere tid at opnå
hæmostase (stoppe bødning) og at sy.
Der anbefales ikke specifikke operationsmetoder til brug ved indgrebet, på nær én retningslinje, der
kategoriserer nogle metoder til spædbørn og andre til større børn (Australske).
Metode
Styrelsen har indhentet viden om ikke-terapeutisk omskæring fra lande, som vi sammenligner os med
på sundhedsområdet. Det gælder Norge, Sverige, Holland, England og Tyskland. Derudover har
styrelsen søgt at få viden fra USA, Canada, Australien og New Zealand. I sidstnævnte lande er der en
langt større praksis for at omskære på ikke-terapeutisk indikation, end i de nævnte europæiske lande.
68
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0070.png
Alle adspurgte lande har fået stillet følgende tre spørgsmål:
1) Findes der lovgivning, der regulerer omskæring af drenge, herunder eventuelle regler specifikt
rettet mod ikke-terapeutisk omskæring?
2) Er der kliniske retningslinjer for omskæring af drenge, herunder specifikt vedrørende ikke-
terapeutisk (rituel) omskæring?
3) Foretages der registreringer af omskæringer, herunder antallet af henholdsvis medicinsk
begrundede omskæringer og ikke-terapeutisk begrundede omskæringer?
I det følgende fremgår svarene på disse spørgsmål for de pågældende lande.
Norge
Rituel omskæring af drenge i Norge har siden den 1. januar 2015 været lovreguleret i
”Lov om rituell
omskjæring av gutter av 20. juni 2014 nr. 40”
(112)
. Det fremgår af loven, at ikke-terapeutisk omskæring
skal være et offentligt tilbud, og de regionale helsetilsyn har et ansvar for at sikre, at der i regionen
findes et forsvarligt tilbud om udførelse af ikke-terapeutisk omskæring.
14
I praksis sikres dette typisk ved, at helsetilsynet har indgået aftale med private klinikker om udførelse
af omskæringer, som patienten kan vælge som alternativ til et offentligt sygehus. De fleste indgreb
sker dog på private klinikker, som har indgået aftale med helsetilsynet.
Som følge af de norske regler om frit behandlingsvalg kan indgrebet også foretages på private
klinikker, der ikke har indgået aftale med helsetilsynet. I sådanne tilfælde skal patienten, eller dennes
værge, selv betale udgiften til indgrebet.
Det fremgår videre af loven, at omskæring skal foretages af en læge, men at indgrebet kan delegeres
til en medhjælp, såfremt lægen selv er tilstede under indgrebet. Før, under og efter indgrebet skal der
gives nødvendig smertelindring.
Rituelle omskæringer i Norge registreres i Norsk Patientregister (NPR). I opgørelsen nedenfor vises
antallet af rituelle omskæringer på drenge under 18 år ved norske sygehuse, hvor indgrebet er
indberettet med kirurgisk procedurekode ”(NCSP) KGV 20 –
Rituell omskjæring”.
Opgørelsen viser
alene rituelle omskæringer, der er offentligt finansierede. Norsk Patientregister indeholder ikke
information om privatfinansieret behandling. Det er efterspurgt viden om, hvorvidt disse registreringer
svarer til de faktiske antal ikke-terapeutiske omskæringer. Det har styrelsen ikke modtaget svar på.
14
Jf. Statens Helsetilsyn i Norge.
69
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0071.png
Tabel 9.1 Antal ikke-terapeutiske omskæringer - Norge
Antal indberettede ikke-terapeutiske omskæringer
foretaget i Norge
Årstal
2015
2016
2017
2018
Hovedtotal
Kilde: Statens Helsetilsyn
Antal
91
130
168
114
503
Sverige
Omskæring af drenge i Sverige er reguleret
ved lov ”Lag om omskärelse av pojkar”
(113)
, og nærmere
specificeret ved en forskrift fra Socialstyrelsen
(114)
. Ikke-terapeutiske omskæringer finder sted som del
af såvel det offentlige sygehusvæsen som i privat regi. Det er regionerne, der fastsætter prisen for
omskæring, og der er forskel på prisen for omskæring på tværs af regionsgrænserne.
Det fremgår af lovens § 4, at omskæring skal udføres med smertelindring, der ordineres af en
autoriseret læge eller sygeplejerske, og at indgrebet skal foregå under betryggende hygiejniske
forhold. Forskriftens § 3 præciserer, at der i forbindelse med indgrebet skal gives adækvat
smertelindring under hensynstagen til bl.a. barnets alder. Videre fremgår det, at omskæring af drenge
under 1 år alene bør foregå i lokalbedøvelse af hensyn til de risici, der følger ved fuld bedøvelse af
børn i den alder.
Af lovens § 5 fremgår, at omskæring må foretages af autoriserede læger samt andre personer med
særskilt tilladelse hertil. Personer, der ikke har autorisation som læge, men som har særskilt tilladelse
til at udføre omskæring må dog ikke udføre omskæring på børn, der er ældre end to måneder. I
forskriftens § 2 præciseres det, at det ved udstedelse af en sådan tilladelse kræves, at den
pågældende person skal kunne dokumentere sine kundskaber og erfaring med omskæring af drenge.
Der har siden 2016 været en pligt for sundhedspersoner til at indberette omskæring af drenge til
Socialstyrelsens patientregister under diagnosekoden ”KGV20 Cirkumcision”. Koden anvendes både
ved omskæring på medicinsk indikation såvel som ved ikke-terapeutisk omskæring, såfremt indgrebet
udføres i sundheds- og plejesektoren af en læge.
70
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0072.png
Af opgørelsen nedenfor fremgår antal indgreb og antal patienter, der i 2016, 2017 og 2018
15
har fået
foretaget omskæring i henholdsvis dagkirurgi og ved indlæggelse. Der foretages alene en samlet
registrering af antal omskæringer foretaget på drenge i aldersgruppen 0-4 år, hvorfor det ikke er
muligt at oplyse, hvor stor en andel af de 0-4 årige, der omskæres som spædbørn. Det er i øvrigt ikke
muligt specifikt at udskille antallet af ikke-terapeutiske omskæringer, ligesom omskæringer, der måtte
udføres af en person uden autorisation som læge, ikke vil fremgå af skemaet.
Tabel 9.2 Antal medicinske og ikke-terapeutiske omskæringer i Sverige
Antal medicinske og ikke-terapeutiske omskæringer indberettet i Sverige
16
Alder
Årstal
2016
2017
2018
Hovedtotal
0-4 år
105
121
1.126
1.352
5-9 år
213
229
374
816
9-19 år
445
554
695
1.694
Hovedtotal
763
904
2.195
3.862
Kilde: Socialstyrelsens statistikdatabase.
De svenske sundhedsmyndigheder har til Styrelsen for Patientsikkerhed oplyst, at tallene ikke er
retvisende, og at der snarere foretages mellem 2.000 og 3.000 ikke-terapeutiske omskæringer per år.
Tyskland
De tyske sundhedsmyndigheder har oplyst, at omskæring af drenge har været lovreguleret i Tyskland
siden 2012 i ”Bürgerliches Gesetzbuch: § 1631d Beschneidung des männlichen Kindes”
(115)
. Det
fremgår af den tyske lovgivning, at forældre/værger kan give samtykke til indgrebet på barnets vegne
(både ved ikke-terapeutiske og medicinske omskæringer), når barnet ikke selv kan samtykke til
omskæring.
Det fremgår videre, at personer, der er udpeget af et religiøst samfund, også må udføre omskæring i
barnets første seks levemåneder. Det forudsætter, at de er specielt uddannet til at gøre det og er i
stand til, at udføre omskæring uden at være læge
(115)
.
15
16
Antallet af omskæringer i 2018 forventes at blive publiceret i foråret 2019.
I Sverige registreres alle omskæringer foretaget i aldersgruppen 0-85 år, skemaet vil dog kun illustrere antal omskæringer i
aldersgruppen 0-19 år.
71
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0073.png
Der findes ikke noget offentligt register over antallet af omskæringer udført i Tyskland. Det oplyses, at
de tilgængelige oplysninger af omskæringer er udført af læger på medicinsk indikation. I 2010 var der
således 3.129 omskæringer og i 2011 var der 2.835 omskæringer udført på medicinsk indikation
(116)
.
I 2017 har det tyske videnskabelige selskab for medicin (Association of the Scientific Medical
Societies) udgivet en klinisk retningslinje om omskæring af drenge
(117)
. Heri fremgår det, at bedøvelse
anbefales, men det er ikke et krav. Der fremgår ikke særlige krav til brug af en bestemt
operationsteknik.
Holland
De hollandske sundhedsmyndigheder har oplyst, at omskæring af drenge i Holland ikke er reguleret
ved lov, og at der ikke foretages registrering af omskæringsindgreb.
Hollands medicinske selskab, Koninklijke Nederlandsche Martschappij tot bevordering der
Geneeskunst (KNMG), udgav i 2010
(118)
et viewpoint vedrørende ikke-terapeutisk omskæring af
drenge.
KNMG gør klart, at formålet med viewpointet er at minimere antallet af ikke-terapeutiske
omskæringer. Samtidig anerkender KNMG, at de fleste, der udfører ikke-terapeutiske omskæringer i
Holland, gør det på baggrund af deres tro og kulturelle baggrund. Denne praksis antages af KNMG vil
fortsætte, uanset om ikke-terapeutiske-omskæringer blev reguleret ved lov. I det lys ønsker KNMG at
fremme, at komplikationer ved ikke-terapeutiske omskæringer minimeres mest muligt, idet de
formoder, at et forbud kan lede til alvorligere komplikationer end hidtil set.
Det fremgår, at omskæring er en operativ procedure, der skal udføres af læger. Læger er forpligtede
til at følge alle relevante faglige retningslinjer på området. Det omfatter blandt andet, at omskæring
kun kan udføres ved brug af lokal bedøvelse og efter grundig rådgivning til barnets forældre. Da
omskæring af drenge i et medicinsk perspektiv ikke er et nødvendigt indgreb og samtidig er et
indgreb, der kan medføre komplikationer, stilles der særlige krav til den information og rådgivning, der
ydes
(118)
.
England
De engelske sundhedsmyndigheder har oplyst, at omskæring af drenge i England ikke reguleres ved
lov, ligesom der ikke sker registrering af indgrebene. De engelske sundhedsmyndigheder henviser
derudover til den britiske lægeforening, British Medical Association, der i 2019 udgav en vejledning til
læger om ikke-terapeutisk omskæring
(5)
.
Af vejledningen fremgår det, at 10.000 drenge under 18 år er omskåret i 2016
2017. Det er dog ikke
muligt at adskille ikke-terapeutiske omskæringer fra dette tal. Desuden fremgår omskæringer
foretaget privat og af religiøse praktikere ikke af dette tal.
I vejledningen anbefales det, at det er sundhedsprofessionelle, der udfører indgrebet, og at relevante
faglige standarder følges. Der lægges stor vægt på god information og indhentning af informeret
72
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0074.png
samtykke til behandlingen. Der anbefales ikke specifikke teknikker til det operative indgreb eller
bedøvelse, men det anbefales, at de nødvendige kompetencer er tilstede og at krav til hygiejne
overholdes
(5)
.
New Zealand
De New Zealandske sundhedsmyndigheder har oplyst, at omskæring af drenge i New Zealand ikke
reguleres ved lov, og at der ikke foretages registrering af indgrebene. Af kliniske retningslinjer
henvises til retningslinjen
”Circumcision of infant males”
udgivet af det australske medicinske selskab
i 2010
(3)
. Se for nærmere beskrivelse under afsnit 9.9, Australien.
Australien
Styrelsen har ikke modtaget svar fra de australske myndigheder. Styrelsen er bekendt med, at The
Royal Australasian
College of Physicians i 2010 udgav en klinisk retningslinje ”Circumcision of infant
males”
(omskæring af drengebørn)
(3)
. Styrelsen har kvalitetsvurderet retningslinjen, og den har ud fra
Agree ll en samlet kvalitetsscore på 2 ud af 7 mulige. Se bilag 11.
Den kliniske retningslinje bygger på en evidensbaseret gennemgang af litteraturen. Det er dog ikke
klart, hvordan litteraturen er udvalgt og vurderet. Af retningslinjen fremgår følgende:
Omskæringsindgreb anses generelt for at være en sikker procedure, men der er risiko for
mindre komplikationer og sjældent alvorlige komplikationer. Der peges på forskellige
operationsmetoder, som inddeles i forhold til alder.
Omskæring af børn uden bedøvelse er ikke acceptabelt. Af bedøvelsesmetoder nævnes:
Generel anæstesi, nerveblokade, lokalbedøvelse med cremer og sukkervand. Der anføres, at
nyfødte børn kan opleve større smerte end ældre børn. Videre bemærkes det, at sådanne
smerter kan have konsekvenser på lang sigt, hvor der henvises til et studie udført i 2002
(Studiet sammenligner smerteoplevelsen ved omskæring mellem en gruppe, der ikke har
modtaget smertestillende med en gruppe, der modtager smertestillende). Efter 4 og 6
måneder viser studiet, at de børn, der ikke har modtaget bedøvelse udviser større
smerterespons i forbindelse med vaccinationer, se også afsnit 7.5.1.
Der angives evidensbaserede resultater i forhold til brug af sukkervand, Emla-creme, dorsal
penisrod nerveblokade og generel anæstesi. Sukkervand angives som havende effekt. Emla-
creme alene har effekt, men dorsal penisrod nerveblokade er bedre end både sukkervand og
Emla-creme, og denne metode bør vælges ved omskæring af nyfødte drenge. Desuden
fremgår det, at det forudsætter særskilt træning at give dorsal penisrod nerveblokade for at
bedøvelsen er effektiv og mindske risikoen for komplikationer. Caudalblok og dorsal penisrod
nerveblokade er lige effektive under indgrebet, og giver postoperativ smertedækning hos
ældre børn
(3)
.
73
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0075.png
Canada
De canadiske sundhedsmyndigheder har ikke svaret. Det er uklart, hvorvidt omskæring på ikke-
terapeutisk indikation er lovreguleret.
Styrelsen er bekendt med to evidensbaserede kliniske retningslinjer fra Canada om emnet. Den ene
retningslinje er udgivet i 2017 af Det Canadiske Urologiske Selskab
(17)
. Retningslinjen er baseret på
en litteraturgennemgang. Styrelsen har kvalitetsvurderet retningslinjen, og ud fra Agree ll scorer
retningslinjen 5 ud af 7 i en samlet kvalitetsscore, se bilag 11. Retningslinjen baserer sine vurderinger
ud fra Center of Evidence-Based Medicine, Oxford level of evidence.
Retningslinjen fra Det Urologiske Selskab har til formål at præsentere den nyeste evidens på området
angående effekt og komplikationer ved indgrebet. Derudover indgår viden om optimale
bedøvelsesmetoder ved omskæring af nyfødte. Der peges ikke på en bestemt operationsmetode,
men det gøres klart, at komplikationsraten blandt andet afhænger af alder, af operatørens
kompetencer og af barnets fysiologi.
I forhold til smertestillende behandling konkluderer retningslinjen:
En dorsal penisrod nerveblokade med penis ring-nerveblokade, som gives ved personer med
gode bedøve-tekniske kompetencer, er den mest effektive bedøvelse til spædbørn.
Lokalbedøvende cremer alene er mindre effektiv end nerveblokade og ringblokader og
kræver tid, før cremer har effekt. Lokalbedøvende cremer kan benyttes som supplement til
penisblokader.
Sukkervand, sutte på finger, musik og andre miljøinterventioner skal kun benyttes som
supplement til andre metoder.
Det Pædiatriske Selskab har i 2015 udgivet et positioneret perspektiv på omskæring
(119)
. Styrelsen
har kvalitetsvurderet notatet, og det har en samlet kvalitetsscore på 3 ud af 7 mulige. Det Pædiatriske
Selskab anbefaler, at omskæring af drenge ikke sker rutinemæssigt. Selskabet anbefaler endvidere,
at sundhedspersonale skal informere grundigt om fordele og mulige komplikationer. Indgrebet skal
udføres af trænede personer, og disse skal følge de nyeste sundhedsfaglige anbefalinger. Det
betyder, at indgrebet skal leve op til hygiejniske regler, følge anbefalinger for bedøvelse og
smertestillende behandling, samt observation postoperativt. Endelig skal der sikres tæt opfølgning i
den første postoperative periode
(119)
.
USA
Styrelsen har ikke modtaget svar fra de amerikanske sundhedsmyndigheder. Styrelsen er ikke
bekendt med, at ikke-terapeutisk omskæring er lovreguleret.
Der er udgivet forskellige anbefalinger om beslutningsstøtte og viewpoints. De eneste
evidensbaserede retningslinjer, styrelsen er bekendt med, er Det Amerikanske Selskab for Pædiatri
(American Academy of Pediatrics) fra 2012
(16)
.
17
Retningslinjen herfra er baseret på en systematisk
litteraturgennemgang via Oxford-metoden. Retningslinjen anbefaler ikke rutinemæssig omskæring af
17
I American Academy of Pediatrics er efterspurgt, hvorvidt der er opdatering af retningslinjen undervejs. Styrelsen har ikke
modtaget svar på dette.
74
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0076.png
nyfødte, men gør klart, at viden om effekt og komplikationer underbygger, at indgrebet er acceptabelt.
Retningslinjen har styrelsen kvalitetsvurderet ved Agree ll, og denne scorer 6 ud af 7 mulige i forhold
til faglig kvalitet, se bilag 11
Retningslinjen peger ikke på bestemte teknikker til operationen. Af retningslinjen fremgår det, at
smertelindring er sikker og effektiv i at reducere smerte ved indgrebet, og at der altid skal benyttes
tilstrækkelig smertelindring ved omskæring af nyfødte drenge. Endvidere fremgår følgende:
Ikke farmakologiske metoder, som sukkervand og positionering er ikke alene
tilstrækkelig til smertelindring. Disse kan benyttes som supplement til at berolige og
aflede barnet.
Lokalbedøvende cremer viser smertelindrende effekt ved omskæring.
Lokalbedøvende cremer kan give hudirritation hos nyfødte med lav vægt. I tilfælde af
omskæring af nyfødte med lav vægt bør dorsal penisrod nerveblokade i stedet
benyttes.
Dorsal penisrod nerveblokade har effektiv smertelindrende effekt på fysiologiske og
adfærdsmæssige mål, og det er en mere effektiv smertelindring end smertestillende
cremer.
I USA anvendes fuld anæstesi til børn ud over
”nyfødte-perioden.”
Det gøres, idet det
tager længere tid at opnå hæmostase og at sy. Det bemærkes, at komplikationsraten
ved fuld anæstesi er højere ved børn under 1 år.
Tillæg af smertestillende behandling kan give længerevarende postoperativ
smertestillende effekt.
Caudalblok kan benyttes ved postoperativ smertestilende behandling.
Det anbefales, at der udarbejdes specifikke retningslinjer for præ-, per- og postoperative procedurer,
samt retningslinjer for hvilken uddannelse, der er påkrævet samt vejledende materiale, der kan indgå
som støtte ved beslutningstagen vedrørende omskæring
(16)
.
American Urological Association har i 2017 udtalt, at omskæring af drenge er en sikker procedure.
Imidlertid nævnes ikke specifikke operationsteknikker og bedøvelsesmetoder, kun at indgrebet skal
udføres af uddannet personale og på børn
(120)
. Det er ikke en klinisk retningslinje, men en udtalelse
fra selskabet.
WHO
WHO har udgivet flere anbefalinger vedrørende omskæring af drenge. Af manualen:
“Manual for early
infant male circumcision under local anaesthesia” fra 2011
(121)
gennemgår det systematisk, hvordan
omskæring bør udføres i forhold til valg af teknikker til operation og bedøvelse.
I 2009 udgav WHO
”Manual for Male Circumcision under local Anaesthesia”.
Heri gennemgås både
de operative teknikker og bedøvelsesmetoder
(53)
.
I 2010 udgav WHO et globalt review. Reviewet gennemgår ligeledes operationsteknikker og
anæstesiologiske metoder
(11)
.
75
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0077.png
10 Samlet opsummering
Sundheds- og Ældreministeriet bad Styrelsen for Patientsikkerhed om en opdatering af
Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge fra 2013, herunder med inddragelse af de nyeste
studier om omskæring og en ny vurdering af, om estimatet på 1.000
2.000 årlige rituelle
omskæringer fortsat er vurderingen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har afdækket de helbredsmæssige fordele og ulemper/komplikationer
ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge (0 til 18 år). Notatet har samtidig haft særligt fokus på at
afdække, hvordan det operative indgreb, bedøvelse og smertedækning udføres.
På baggrund af litteraturgennemgangen og anden systematisk indhentet viden fra dansk
sammenhæng (fx tilsynssager) konkluderer styrelsen, at der både er helbredsmæssige fordele og
risici forbundet med ikke-terapeutisk omskæring. Ud fra danske prævalenstal vurderer styrelsen, at de
gavnlige effekter har klinisk beskeden betydning i dansk sammenhæng ved fx forebyggelse af
urinvejsinfektion, seksuelt overførte sygdomme og kræft i penis. I dansk sammenhæng er der andre
behandlingsstrategier end ikke-terapeutisk omskæring ved forebyggelse og behandling af
urinvejsinfektioner, seksuelt overførte sygdomme og kræft i penis.
Samtidig er de identificerede risici ved indgrebet altovervejende af mindre til moderat karakter, selv
om der er set få alvorlige komplikationer. Dertil er der ikke påvist negativ effekt på seksuel funktion.
De identificerede komplikationer er ikke af en karakter, der giver anledning til, at ikke-terapeutisk
omskæring ikke kan ske patientsikkert, såfremt indgrebet foretages under professionelle
omstændigheder, hvor det er forbeholdt læger at sikre patientsikre rammer.
Konklusionen adskiller sig ikke fra de hidtidige konklusioner, der fremgår af internationale anerkendte
litteraturgennemgange på området. Såfremt der kommer ny viden på området må konklusionen
selvfølgelig genovervejes.
Fremtidig forskning bør omfatte studiedesigns, der har længere opfølgningsperiode. Det gælder
særligt i forhold til komplikationer og bedre studiedesigns i forhold til smertedækning.
Gavnlige effekter
Litteraturgennemgangen har identificeret en række potentielt gavnlige sundhedsmæssige effekter ved
omskæring. Det drejer sig især om forebyggelse af urinvejsinfektioner og seksuelt overførte
sygdomme. Der er identificeret en mulig beskyttende effekt mod kræft i penis. På baggrund af danske
prævalenstal vurderer styrelsen at disse gavnlige effekter har beskeden klinisk relevans for dansk
kontekst.
Komplikationer
Generelt er der lav forekomst af komplikationer ved indgrebet. Men der er internationalt rapporteret
tilfælde af alvorlige komplikationer og dødsfald, hvoraf to af disse dødsfald har fundet sted i
Skandinavien (Norge og Sverige) inden for de seneste 20 år. Styrelsen er ikke bekendt med dødsfald
i Danmark, men styrelsen er derimod bekendt med otte alvorlige komplikationer, der er sket i
76
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
forbindelse med omskæringer i Danmark siden 2011. Disse alvorlige komplikationer har været og er
del af styrelsens tilsynssager.
Mindre alvorlige komplikationer optræder med lavere frekvens blandt nyfødte og børn op til et år end
blandt ældre børn. Samtidig er det vist, at god oplæring, faglig erfaring og god hygiejne reducerer
komplikationsraten.
Ved en revision af vejledningen for omskæring af drenge kan viden fra dette notat indgå som
baggrundsviden.
Operative teknikker
Det operative indgreb kan udføres med forskellige operationsteknikker, og internationale guidelines
beskriver fordele og ulemper ved de forskellige teknikker. Valg af operationsteknik afhænger af
barnets fysiologi, alder og operatørens erfaringer.
Smertelindring
Tilstrækkelig smertedækning og bedøvelse er en forudsætning for gennemførelse af omskæring.
Litteraturen om metoder til bedøvelse og smertedækning er meget forskelligartet.
Litteraturgennemgangen viser, at flere metoder kan have smertelindrende effekt, men at fuld
smertelindring næppe er mulig at opnå hos alle med mindre, der gives generel anæstesi. Korrekt
anlagt DPNB er klinisk effektiv smertestillende, dog skal det sikres, at bedøvelsen er slået an. Der er
identificeret få og forbigående skadevirkninger/bivirkninger i forbindelse med bedøvelse og
smertelindring, fx mindre blødninger, hævelse, forhuds bleghed og akut reaktion på huden.
Gennemgangen af styrelsens tilsynssager siden 2011 har vist to alvorlige komplikationer under
anlæggelse af lokal bedøvelse. Derudover har nogle af tilsynssagerne omhandlet utilstrækkelig
bedøvelse. Styrelsen bemærker, at de fleste omskæringerne ved disse tilsynssager fandt sted uden
for klinikker, og at der derfor kan være tilfælde, hvor forældre af økonomiske årsager vælger et ikke-
patientsikkert tilbud.
Generel anæstesi er indgribende over for barnets fysiologi og forbundet med en række risici, særligt
hos børn under 1 år og nyfødte i særdeleshed.
Styrelsen vurderer på baggrund af litteraturgennemgangen og anden indhentet viden (fx tilsynssager)
således, at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge,
udover generel anæstesi. Det kan bl.a. ske ved brug af korrekt anlagt DPNB, hvor det sikres, at
lokalbedøvelsen er effektiv. Desuden vurderer styrelsen, at sukkervand, panodil og lidokain-gel
(topical lidocain) kun kan benyttes som supplement til anden smertestillende behandling. Styrelsen er
ikke bekendt med lande, der ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge, hovedsagelig benytter
generel anæstesi til børn under 1 år (spædbarnsalder).
Indberetning
Siden 2017 har den behandlingsansvarlige læge haft indberetningspligt til Landspatientregisteret ved
ikke-terapeutiske omskæringer uanset, hvor de foretaget, herunder også uden for private klinikker. I
2018 blev der indberettet 808 ikke-terapeutiske omskæringer, og frem til 1. oktober 2019 er der i 2019
kun indberettet 532 omskæringer. Sundhedsdatastyrelsen og andre kilder vurderer, at disse tal ikke
77
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
svarer til det reelle antal ikke-terapeutiske omskæringer, hvor det snarere vurderes at være omkring
2.000 per år. Der kan være forskellige årsager til den manglende indberetning, herunder forbehold
omkring synligheden og episoder med misbrug af data/chikane af læger, der foretager omskæring.
78
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0080.png
Bilag 1 Arbejdsgruppe
Inddragelse af eksterne interessenter
Styrelsen har under udarbejdelsen af notatet inviteret og afholdt møder med Sundhedsstyrelsen,
Intact Denmark, Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS), Ateistisk Selskab, Morten Frisch
(indkaldt og deltagende som privatperson), Dansk Urologisk Selskab, Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt
Selskab for Sundhedsplejersker, Det Jødiske Samfund i Danmark, Center for Dansk-Muslimske
Relationer, Center for Islam og Circuminfo.dk.
Under disse møder har de pågældende interessenter haft lejlighed til at fremkomme med
sundhedsfaglig og juridisk viden samt litteratur om omskæring af drenge.
Herudover har vi inviteret følgende interessenter til møde i styrelsen: Sex og Samfund, Fagfællesskab
for psykologer samt Det islamiske Trossamfund i Danmark.
Endvidere har styrelsen uopfordret modtaget bidrag fra andre interessenter. Alle bidrag har indgået i
grundlaget for udarbejdelsen af dette notat.
Arbejdsgruppe
Nedsættelse af arbejdsgruppe til vurdering af de sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige
forhold ved omskæring:
1 repræsentant fra Dansk Urologisk Selskab
1 repræsentant fra Dansk Pædiatrisk Selskab
1 repræsentant fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
1 metodespecialist fra Parker Instituttet
1 metodespecialist
1 søgespecialist
Medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerhed inklusiv sagkyndige rådgivere.
Normalt vil styrelsen offentliggøre navne på såvel eksterne som interne medarbejdere i en
arbejdsgruppe, der producerer materiale, svarende til dette notat.
79
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Styrelsen er vidende om, at personer der ytrer sig om omskæring af drenge risikerer at blive
personligt hængt ud og udsat for chikane, idet emnet er yderst politisk følsomt. Derfor har styrelsen
besluttet i dette tilfælde ikke at offentliggøre navne på såvel interne som eksterne medlemmer af
arbejdsgruppen.
Det skal bemærkes, at repræsentanterne fra de faglige selskaber er udpeget af selskaberne, og de
har de pågældende selskabers faglige opbakning. Arbejdsgruppen har udelukkende haft til opgave at
forholde sig til det sundhedsfaglige indhold og har ikke forholdt sig til politiske spørgsmål.
80
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0082.png
Bilag 2 Ordforklaring
Absolut effekt
Effekten af en given intervention målt i absolutte tal.
Hvis risikoen for at dø af en sygdom fx er 3 per 1.000,
og en behandling nedsætter denne risiko til 2 per 1.000,
er den absolutte effekt 1 per 1.000. Den tilsvarende
relative effekt er en 33 % reduktion af dødeligheden,
hvilket kan synes mere imponerende, men kan give et
misvisende indtryk af den virkelige effekt.
Derfor foretrækkes det normalt at præsentere absolutte
frem for relative effekter. Bemærk, at den absolutte
effekt vil variere med hyppigheden (prævalensen) af et
givent udfald, selvom den relative effekt er konstant.
Dette kan have betydning, fx ved vurdering af
behandlingers relevans i forskellige subgrupper af
patienter.
Baseline risiko
Dikotome udfald
(”enten/eller”
-udfald) betegner
risikoen for et givet udfald ved forsøgets begyndelse.
Kontinuerte udfald (”udfald målt på en skala”) betegner
en gennemsnitlig målt værdi ved forsøgets begyndelse.
Et relateret begreb, assumed risk, findes i Summary of
Findings-tabellen, hvor det betegner risikoen for et givet
udfald i forsøgets kontrolgruppe, eller en risiko i en
kontrolgruppe hentet fra fx befolkningsstatistik eller
observationelle studier.
Se statistisk signifikans
Hvis en beslutning er evidensbaseret, hviler den på den
bedste tilgængelige viden om emnet. Denne viden skal
være fremskaffet ved en systematisk gennemgang af
den videnskabelige litteratur, som skal være
kvalitetsvurderet baseret på videnskabeligt
underbyggede, standardiserede kvalitetskriterier.
Forkortelse for ”The Grading of Recommendations
Assessment, Development and Evaluation”, som udgør
et standardiseret system til vurdering af evidensens
styrke for individuelle udfald ved
sundhedsinterventioner. Vurderingen af evidensens
styrke er baseret på, om randomiserede studier eller
observationelle studier ligger til grund, en vurdering af,
om en række almindelige fejlkilder er til stede i
forsøgene, om resultaterne af de enkelte forsøg er
ensartede (konsistente), hvor præcist det overordnede
mål for effekten af interventionen er, og om forsøgene
er udført på en repræsentativ gruppe personer, som har
fået en behandling, der er i god overensstemmelse med
den, man har sat sig for at undersøge. Se for nærmere
CI / konfidensinterval
Evidensbaseret
GRADE
81
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0083.png
beskrivelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om
Nationale Kliniske Retningslinjer HER.
Interventionsgruppe
Den gruppe personer, der i et kontrolleret
videnskabeligt studie får den eksperimentelle
behandling.
Klinisk signifikans betegner, om en effekt er
tilstrækkelig stor til, at den kan anses som relevant for
patienterne. I denne retningslinje er grænsen for klinisk
relevans pragmatisk og anvendes om fundne effekter,
som opfylder ét af tre kriterier:
1) For effektstørrelser udtrykt i forskelle i standardiseret
gennemsnit (SMD) er klinisk relevans defineret som
ændringer større end 0,3 standardafvigelser.
2) For effektstørrelser udtrykt i forskelle i standardiseret
gennemsnit anvendes Minimal Clinical Important
Difference (MCID).
3) Hvis MCID ikke er angivet, anvendes Minimal
Detectable Change (MDC).
Komplikationer
Der skelnes mellem alvorlige og mindre/moderate
komplikationer ved ikke-terapeutisk omskæring.
Eksempler på alvorlige komplikationer er: Død, delvis
og hel penisamputation, livstruende tilstande,
blødninger, der kræver blodtransfusion, infektioner, der
kræver hospitalsindlæggelse og intravenøs antibiotisk
behandling, sepsis, reoperationer.
Se afsnit 5.3 og afsnit 7.5.
Metaanalyse
En statistisk metode til at sammenfatte resultaterne af
individuelle videnskabelige forsøg, til et overordnet
estimat af størrelsen på behandlingseffekter.
Behandlingseffektens samlede størrelse kan angives
på forskellig måde, for eksempel som en relativ risko,
en odds ratio, eller en standardiseret, gennemsnitlig
forskel mellem grupperne (SMD). Resultatet angives
med et 95 % sikkerhedsinterval (konfidensinterval) og
et mål for variationen mellem studierne (heterogenicitet)
er for eksempel betegnet.
En odds-ratio (OR) er et mål for sammenhængen
mellem to variable
eksempelvis at tilhøre en
risikogruppe (udsættelse) og det få en sygdom
(outcome).
OR er således odds for, at en person har sygdommen
givet, at personen tilhører risikogruppen.
Randomiserede kontrollerede studier -
RCT
Alternativ betegnelse for RCT-studier. Det vil sige
studier, hvor forsøgsdeltagere fordeles tilfældigt mellem
to eller flere grupper, der får forskellig (eller ingen)
82
Klinisk relevans
OR
odds ratio
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0084.png
behandling. Den tilfældige fordeling skal sikre, at de to
studiegrupper bliver så ens, at den eneste variation
mellem grupperne udgøres af, hvilken behandling
personerne tilbydes.
Randomiseret
Forsøg, hvor deltagerne fordeles tilfældigt mellem
interventionsgruppen og kontrolgruppen.
Forkortelse for randomised controlled trial. Se under
”Randomiserede kontrollerede studier” og
”Randomiseret”.
Se under Absolut effekt.
RCT
Relativ effekt
RR
Relativ risiko
Relativ risiko er et mål for, hvor mange gange større
den eksponerede gruppes risiko er i forhold til den ikke-
eksponerede gruppes.
Uønskede skadelige virkninger som følge af en
indsats/behandling. Se også under komplikationer.
Statistisk signifikans betegner, at man vil anse det for
usandsynligt, at den målte effekt er fremkommet ved en
tilfældighed. I retningslinjen benyttes et
signifikansniveau på 0,05. Dermed betegnes en forskel
som signifikant, hvis signifikanssandsynligheden for
forskellen er under 0,05. Med signifikansniveauet på
0,05 opnås endvidere et 95 % konfidensinterval for
estimatet. Det vil sige, at konfidensintervallet opnået i
95 af 100 forsøg vil indeholde den sande effekt (såfremt
forsøgende udføres ens og med samme
stikprøvestørrelse). Det valgte signifikansniveau er
alment accepteret, men ikke et udtryk for en naturlov.
Der er derfor heller ikke tale om et egentligt
videnskabeligt bevis for en effekt, hvis et resultat er
statistisk signifikant
der er tale om en
sandsynliggørelse.
Skadevirkninger
Statistisk signifikans (signifikans)
83
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0085.png
Bilag 3 Metode
Litteratursøgning
Der er foretaget en bred litteratursøgning den 1. oktober 2019 efter systematiske reviews,
metaanalyser, RCT og observationelle studier publiceret i perioden 2011 til 2019. Derudover er der
søgt efter Cochrane reviews uden årstalsbegrænsning. Litteratursøgning er gennemført på baggrund
af de i forvejen opstillede fokuserede spørgsmål (PICO), som findes i bilag 4. Vi har inkluderet
publikationer på følgende sprog: engelsk, dansk, norsk og svensk. De generelle søgetermer var:
boys, males og circumcision. For flere detaljer se venligst søgeprotokollen i bilag 5.
Udvælgelse af litteraturen og kvalitetsvurdering af de enkelte studier er gennemført af to personer
uafhængigt af hinanden og vurderet i forhold til, om de bidrog med oplysninger vedrørende gavnlige
eller skadelige virkninger af omskæring, om de gennemgik specifikke former for anæstesi eller om de
så på specifikke operationsteknikker. Til dette arbejde er der blandt andet benyttet metoderedskaber
som
”Cochrane's
Risk of Bias tool” samt
”AGREE”.
Systematiske reviews blev foretrukket over
primære studier, men hvis der ikke var opdaterede systematiske reviews blev primære studier i stedet
gennemgået.
Derudover er Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE)
brugt til vurdering af den metodiske kvalitet i studierne. Overføringsværdien af den tilgængelige
litteratur til danske forhold er vurderet.
Gradering af evidens
For at vurdere tiltroen til evidensen blev GRADE anvendt på alle outcome. GRADE er et internationalt
brugt systematisk og transparent system til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger.
GRADE giver eksplicitte kriterier, hvormed man kan vurdere kvaliteten af evidensen ud fra fire kriterier
fra meget lav til høj. Kriterierne inkluderer: risiko for bias, inkonsistens, unøjagtighed, hvor indirekte
evidensen er samt risikoen for publikationsbias.
Fortolkningen af de forskellige niveauer af tiltro til estimater er følgende:
Meget lav vil sige, at der er stor usikkerhed omkring konklusionen, og den sande effekt kan
være væsentlig anderledes.
Lav tiltro vil sige at vi stadig er usikre og ny viden kan potentielt ændre konklusionen.
Moderat tiltro vil sige at vi er mere sikre i sagen, men ny viden kan fortsat ændre
konklusionen. Det vil dog sjældent ændre konklusionen fundamentalt, som det kan ske når
man har meget lav eller lav tiltro.
Høj tiltro vil sige, at vi er sikre på konklusionen, og at ny viden næppe vil ændre på
konklusionen.
For behandlingsinterventioner har man som udgangspunkt høj tiltro til evidens fra randomiserede
forsøg. Denne tiltro kan nedgraderes efter en gennemgang af studiernes risiko for bias, konsistensen
af resultaterne på tværs af studier, den samlede præcision og størrelsen af effektestimatet, hvor
84
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
direkte de inkluderede studier svarer på det fokuserede spørgsmål samt risikoen for publikationsbias.
Estimater fra observationelle studier har man som udgangspunkt lav tiltro til. Dog kan tiltroen til
estimater fra velgennemførte observationelle studier opgraderes, hvis der for eksempel er store
effekter eller dosis-respons sammenhænge.
Evidensen kan nedgraderes ét til to evidensniveauer for hvert af følgende domæner:
o
o
o
o
o
risiko for bias
inkonsistens
indirekte evidens
unøjagtighed
publikationsbias
For hvert domæne kan en nedgradering foretages. Er problemet mindre nedgraderes et niveau
(eksempelvis fra høj til moderat) og er problemet stort nedgraderes det to niveauer (eksempelvis fra
høj til lav).
Risiko for bias
For de systematiske reviews, hvor der var foretaget en relevant vurdering af bias i primærstudierne
blev disse overtaget. Hvor der ikke var et relevant review blev Cochrane’s ”Risk
of Bias Tool” til at
vurdere randomiserede forsøg benyttet.
Inkonsistens
Hvis der er inkonsistens i resultaterne fra forskellige studier, nedgraderes evidensen. Inkonsistens
kan skyldes forskelle i populationer, interventioner, behandling i kontrolgruppen eller definition af
effekter. Er der en god forklaring, der opfylder subgruppe kriterierne, herunder at de stemmer med få
og a priori definerede hypoteser, så nedgraderer man ikke, men vil snarere differentiere de
anbefalinger man vil komme med til forskellige subgrupper.
Indirekte evidens
Relaterer evidensen sig ikke direkte til ens kliniske spørgsmål foretages en nedgradering. Indirekte
evidens kan have to baggrunde:
1. Man ønsker at sammenligne to behandlinger overfor hinanden, men de enkelte
behandlinger er kun sammenlignet overfor placebo.
2. Der er forskelle i population, intervention, kontrolgruppe eller den måde effekterne er målt
på mellem det kliniske spørgsmål og de tilgrundliggende studier.
Unøjagtighed
85
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Hvis effektestimatet er unøjagtigt, dvs. konfidensintervallet er bredt, foretages en nedgradering. Det
vurderes, om konfidensintervallet overlapper den mindste relevante forskel og om man ville komme
med forskellige anbefalinger i hver sin ende af konfidensintervallet. Der vil også som udgangspunkt
blive nedgraderet, hvis der kun er et studie.
Publikationsbias
Hvis der er tegn på publikationsbias (manglende publicering af hele studier) eller selektiv rapportering
af effekter (kun de mest positive effekter rapporteres) foretages en nedgradering. Det ses
eksempelvis, hvis der kun er publiceret studier, der anvender metoder til at måle outcome, som ikke
svarer til, hvad man vil forvente at anvende (eksempelvis brug af en atypisk depressionsskala).
Opgradering
Evidensen fra veludførte observationelle studier kan opgraderes et til to niveauer inden for følgende
domæner:
o
o
o
effektstørrelse
dosis-respons
konfounding
For hvert domæne kan der foretages en opgradering. Styrker domænet evidensen lidt, opgraderes
det et niveau (eksempelvis fra lav til moderat), og styrker det evidensen meget, opgraderes det to
niveauer (eksempelvis fra lav til høj). Dette blev dog ikke fundet relevant i denne sammenhæng.
For mere information om GRADE henvises til
”GRADE
working groups” hjemmeside
(http://www.gradeworkinggroup.org), hvor der blandt andet er links til en artikelserie i Journal of
Clinical Epidemiology, som gennemgår de forskellige aspekter af GRADE-processen.
86
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0088.png
Bilag 4 Fokuserede
spørgsmål (PICO)
PICO 1 Hvad er de helbredsmæssige effekter og komplikationer ved
omskæring af drenge?
Population (population)
Drenge uden medicinsk indikation for omskæring. Subgruppeanalyse på baggrund af alder.
Intervention
Omskæring, alle teknikker medtages.
Comparison (sammenligning)
Ingen omskæring.
Outcomes
Urinvejsinfektioner
HIV
Human papilloma virus (HPV)
Mycoplasma
Genital ulcer disease (GUD)
Syphilis
Herpes Simplex Virus (HSV)
Seksuel funktion og tilfredshed
Penis cancer
Prostata cancer
Autisme
Milde/moderate komplikationer, eksempelvis:
o
Minor bleeding
o
Swelling
o
Nausea and vomiting
o
Respiratory complications
o
Wound infection
Alvorlige komplikationer (def: complications defined as ‘serious’ or ‘severe’ by authors, or with
long-term or life-threatening sequalae). Eksempelvis:
o
Necrotic penis
o
Buried penis
o
Excessive removal of skin
o
Reoperation required
o
Epileptic seizures
87
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
o
o
o
o
o
o
Urethral stricture/ Meatus stenose
Death
Sepsis
Intoxication
Bleeding, blood transfusion needed
Circulatory collapse (cardiac arrest)
88
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
PICO 2 Hvad er de effektive og skadelige virkninger ved smertestillende
behandling og bedøvelse ved ikke-terapeutisk omskæring af drenge?
Population (population)
Drenge uden medicinsk indikation for omskæring. Subgruppeanalyse på baggrund af alder.
Intervention
Anæstesi ved omskæring.
Pharmacological
Emla cream: eutectic mixture of local anesthetics with 2,5 % lidocaine and 2,5 % prilocaine,
that produces dermal analgesia, applied as a topical cream to the distal half of the penis
beneath an occlusive dressing 60
90 minutes before the procedure
Dorsal penile nerve block (DPNB): regional anaesthesia often obtained with 0,4 ml of 1 %
lidocaine injected into the fascia beneath the base of the penis at the 10:00 and 2:00 positions
using a 27-gauge needle
Subcutaneous penile ring block (RB): 0,8 ml of 1 % lidocaine without epinephrine, injected in
acircumferential ring around either the midshaft or at the level of the corona
Acetaminophen (paracetamol)
Lidocaine cream
Fentanyl
Sacral, caudal epidural
Generel anaesthesia
Non-pharmacological
Breast milk
20 % sucrose solution
50 % dextrose solution
Non-nutritive sucking (NNS)
Audio-stimulation with music
Comparison (sammenligning)
Ingen anæstesi eller anden form for anæstesiologi.
Outcomes
Physiological variables, such as heart rate (HR), respiratory rate (RR), oxygen saturation, or
blood pressure (whether reported as change in, mean or absolute values
Biochemical variables, such as salivary or serum cortisol levels (whether reported as pre‐ and
post‐ measures or as change from baseline values)
Cry variables, for example, latency and duration of first cry, total cry duration, and/or
percentage of time crying during the circumcision procedure
89
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Validated pain measures, for example:
Neonatal Infant Pain Score
(122)
Neonatal Facial Action Coding System
(123)
Premature Infant Pain Profile
(124)
Other pain measures.
Need for analgesia (rescue or other)
Milde/moderate komplikationer, eksempelvis:
o
Minor bleeding
o
Swelling
o
Nausea and vomiting
o
Respiratory complications
o
Wound infection
Alvorlige komplikationer (def: complications defined as ‘serious’ or ‘severe’ by authors, or with
long-term or life-threatening sequalae), eksempelvis:
o
Death
o
Intoxication
o
Circulatory collapse (cardiac arrest)
90
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0092.png
Bilag 5 Søgestrategi og
søgeprotokol
Bilag 5.1. Flowcharts
91
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0093.png
Bemærkninger til flowcharts bilag 5.1:
Flowcharts er opdateret 17. februar 2020.
Flowchartet skitserer resultaterne af søgeprocessen for PICO 1 og 2, jf. bilag 4. Det vil sige at
resultaterne af den systematiske søgning for den litteratur, der er inkluderet og ekskluderet for den
systematiske litteraturgennemgang, som kapitel 5 og 7, er baseret på.
I bilag 13 fremgår den litteratur, der er ekskluderet og med begrundelser herfor
Bilag 7
evidenstabel for PICO 2. Evidenstabellen omfatter kun de anæstesiologiske interventioner,
der er relevant for dansk kontekst. Bilag 14 omfatter alle inkluderede studier for det anæstesiologiske.
Bilag 6
evidenstabel for PICO 1. Tabellen består af en evidensvurdering af alle inkluderede studier
for PICO 1
Der er inkluderet ét studie efter høringen i evidensgennemgangen. Dertil indgår seks publikationer i
kapitel 5, der ikke indgår i evidensgennemgangen, men som er inddraget med henblik på at
kvalificere overførbarhed til dansk sammenhæng.
Bilag 5.2 Søgeprotokolen for omskæring af drenge
Opdateret 24.11.2019
Inklusions- og
eksklusionskriterier
Sprog:
Engelsk, dansk, norsk og svensk
År:
2011-2019 (Cochrane Reviews: Ingen begrænsning)
Population:
Drenge < 18 år
Publikationstyper:
Systematiske reviews, metaanalyser, RCT
Generelle søgetermer
Engelsk: Circumcision, boys, males
Informationskilder
DATABASER
Cochrane Library
Cochrane Reviews + Central
Epistemonikos
INTERFACE
Cochrane
Internet
SØGEDATO
01.10. - 24.11.2019
01.10.2019
Note:
De fundne referencer er importeret til RefWorks med efterfølgende dubletsortering
Referencer er derefter importeret til Covidence til brug for fagkonsulenten og
arbejdsgruppen
92
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0094.png
Fuldtekster præsenteres i Covidence i pdf-format eller som link
Søgestrategi for hver enkelt database præsenteres
hvis muligt vises det eksplicit hvor
mange referencer den enkelte søgestreng genererer
Covidence = webbaseret referencehåndteringssystem og kvalitetsvurderingsværktøj
Søgestrategi
Søgt 01.10.2019
Cochrane Central 2011-19
ID
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
Search Hits
MeSH descriptor: [Circumcision, Male] explode all trees 284
circumcis*:ti,ab,kw
755
((excis* or surg* or remov* or remoov*) near/2 (foreskin or prepuce*)):ti,ab,kw 26
((penis or penile) near/6 surg*):ti,ab,kw 211
#1 or #2 or #3 or #4
930
(boy* or men or man or male*):ti,ab,kw 682833
#5 and #6 with Publication Year from 2014 to 2019, in Trials
314
Cochrane Reviews alle år
ID
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
Search Hits
MeSH descriptor: [Circumcision, Male] explode all trees 284
circumcis*:ti,ab,kw
755
((excis* or surg* or remov* or remoov*) near/2 (foreskin or prepuce*)):ti,ab,kw 26
((penis or penile) near/6 surg*):ti,ab,kw 211
#1 or #2 or #3 or #4
930
(boy* or men or man or male*):ti,ab,kw 682833
#5 and #6 in Cochrane Reviews, Cochrane Protocols
14
Epistemonikos 2014-19
advanced_title_en:((Circumcision* OR "penile surgery" OR excis*) AND (boy* OR men OR man OR
male*)) OR advanced_abstract_en:((Circumcision* OR "penile surgery" OR excis*) AND (boy* OR
men OR man OR male*)))) [Filters: protocol=no, classification=systematic-review, min_year=2014,
max_year=2019]
93
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0095.png
Teknikker
Søgning efter randomiserede studier uden tidsafgrænsning
Søgt 24.11.2019
Cochrane Central
ID
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
#8
#9
Search Hits
MeSH descriptor: [Circumcision, Male] explode all trees 285
circumcis*:ti,ab,kw
761
((excis* or surg* or remov* or remoov*) near/2 (foreskin or prepuce*)):ti,ab,kw 26
((penis or penile) near/6 surg*):ti,ab,kw 212
#1 or #2 or #3 or #4
937
720117
(boy* or men or man or male* or infant*):ti,ab,kw
#5 and #6
809
MeSH descriptor: [Equipment and Supplies] explode all trees
46397
(Technique* or technical procedure* or Gomco or mogen or plastibell or shang ring or
shang-ring or shangring or sleeve
or U icirc or o flip or o-flip
or noflip or dorsal
slit or dorsal-slit or AccuCirc or Alisklamp or Circular stapler Or Ismail clamp or PrePex
or SmartClamp or Sunathrone or Tara KLamp Or Forceps or forceps-guided or laser or
Guillotine or Bipolar Scissors or DPNB or Dissection technique* or instrument* or
Apparatus or Device* or Equipment or Spontanous device detachment or bone cutter
or scalpel* or scissor* or knife or knives or dextrose solution):ti,ab,kw
183596
#8 or #9
205987
286
#10
#11
#7 and #10 in Trials
94
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0096.png
Bilag 6: Evidensskema for effekt af
omskæring
Tabel over evidensen. Kilden til sygdomsforekomsterne 2018 er Statens Serums Institut og tallene repræsenterer drenge og mænd med mindre andet
er anført.
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0097.png
Konklusion
Samlet
tiltro
(GRAD
E)
Antal
studier
og
deltage
re
Studiedesig
n
Risiko for
bias
Inkon-
sistente
resultat
er
Manglende
overførbarh
ed
(Geografisk
placering)
Mangle-
nde
præcisi
on
Publikati
o-nsbias
Populati
on
Resultate
r
Kilde
Urinvejsinfektioner
Mulig beskyttende
effekt
2018: 863 drenge
under 1 år
Lav
22
studier
med
407.902
deltager
e
Observation
elle studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA, UK
Australien,
Korea,
Canada,
Tyrkiet, Iran)
Nej
Ingen
bemærke
t
0-1 år
1-16 år
Livstids-
risiko
RR 9,91
(7,49 til
13,10)
RR 6,56
(3,26 til
13,20)
RR 3,65
(1,15 til
11,80)
(21)
HIV -
Heteroseksuelle mænd
Sandsynlig
beskyttende effekt
2018: 44 ny-
diagnosticerede
Modera
t
3
studier
med
10.980
deltager
e
Randomiser
ede forsøg
Alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias
Nej
Overførbarh
ed
(Afrika)
Nej
Ingen
bemærke
t
Hetero-
seksuelle
mænd
RR 0,46
(0,34 til
0,62)
(24)
HIV -
Homoseksuelle mænd
Mulig beskyttende
effekt
2018: 84 ny-
diagnosticerede
Lav
62
studier
med
119.248
deltager
e
Observation
elle studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA,
Europa,
Sydamerika,
Canada,
Australien,
Nej
Ingen
bemærke
t
Homo-
seksuelle
mænd
RR 0,77
(0,67 til
0,89)
(29)
79
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0098.png
Afrika,
Indien)
HPV
Mulig beskyttende
effekt
2018: 1.919
personer. I de
kommende år
forventes
prævalensen dog at
blive væsentligt
lavere pga. af
vaccinationsprogra
mmet
Balanitis
Mulig beskyttende
effekt
2018: 903 personer
Lav
8
studier
med
5.760
deltager
e
Et
randomiseret
forsøg og
syv
observatione
lle studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA, UK,
New
Zealand,
Afrika)
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge
og mænd
OR 0,32
(0,20 til
0,52)
(31)
Lav
3
studier
med
2.548
deltager
e
Randomiser
ede forsøg
Alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias
Nej
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Ja
Ingen
bemærke
t
Hetero-
seksuelle
mænd
RR 0,71
(0,47 til
1,08)
(30)
Mycoplasma
For usikkert
grundlag
Meget
lav
1 studie
med
529
deltager
e
Randomiser
et forsøg
Alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias
Nej
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Genital Ulcer Disease
Ja, kun
et studie
Ingen
bemærke
t
Mænd
OR 0,54
(0,29 til
0,99)
(32)
80
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0099.png
Mulig beskyttende
effekt
Lav
2
studier
med
8.318
deltager
e
Randomiser
ede forsøg
Alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias
Nej
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Nej
Ingen
bemærke
t
Mænd
RR 0,52
(0,37 til
0,73)
PR 0,54
(0,44 til
0,66)
(33)
Syphilis
For usikkert
grundlag
2018: 442 personer
Meget
lav
2
studier
med
9.923
deltager
e
Et
randomiseret
forsøg og et
kohortestudi
e
Meget
alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias og
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Nej
Ingen
bemærke
t
Mænd
HR 1,10
(0,75 til
1,65).
HR 0,58
(0,37 til
0,91)
(34,35)
Herpes simplex virus
Mulig beskyttende
effekt
2018: 1.297
personer
Lav
3
studier
med
2.548
deltager
e
Randomiser
ede forsøg
Alvorlig
pga. risiko
for
selektionsbi
as
Nej
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Nej
Ingen
bemærke
t
Mænd
HR 0,72
(0,56 til
0,92)
IRR 0,45
(0,24 til
0,82)
RR 0,94
(0,70 til
1,25)
Seksuel funktion og tilfredshed
(33)
81
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0100.png
Ingen forringelse
Lav
10
studier
med
8.126
deltager
e
To
randomisere
de forsøg og
otte
prospektive
kohorte
studier
Meget
alvorlig
pga. risiko
for
selektions
bias og
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Voksne
mænd fra
Afrika, USA,
Tyrkiet,
Taiwan)
Nej
Ingen
bemærke
t
Mænd
Narrativ
syntese
(tabel 3 i
artiklen)
(42)
Penis cancer (invasiv)
Mulig beskyttende
effekt
2018: 148 personer
Lav
3
studier
med
1.188
deltager
e
Case-control
studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA)
Nej
Ingen
bemærke
t
Mænd
OR 0,33
(0,13 til
0,83)
(36)
Prostata cancer
For usikkert
grundlag
2018: 12.211
personer
Meget
lav
6
studier
med
9.457
deltager
e
Case-control
studier
Alvorlig
pga.
studiedesig
n
Ja
Overførbare
(USA, UK,
Canada)
Ja
Ingen
bemærke
t
Mænd
OR 0,90
(0,78 til
1,05)
(37)
Autisme
For usikkert
grundlag
Meget
lav
1 studie
med
342.877
deltager
e
Kohortestudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(Danmark)
Ja, kun
et studie
Ingen
bemærke
t
Drenge
(0-9 år)
HR 1,46
(1,11 til
1,93)
(46)
82
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0101.png
Urethral stricture/ Meatus stenose
Mulig overrisiko
Meget
lav
3
studier
med
3.151.6
03
deltager
e
Observation
elle studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Overførbare
(USA,
Danmark)
Ja
Ingen
bemærke
t
RR 3,26
(0,6 til
17,66)
(44)
Adverse events (komplikationer og utilsigtede hændelser) drenge < 1 år
1,5 %
Meget
lav
16
studier
med
26.645
deltager
e
Prospektive
studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Overførbare
(Israel,
Afrika, USA,
Iran, UK,
Pakistan,
Oman,
Jamaica)
Nej
Overførbare
(USA)
Nej
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
Median
1,5 %
Range 0-
16 %
(11)
0,4 %
Lav
1 studie
med
1.335.1
80
deltager
e
1 studie
med
ukendt
antal
deltager
e
Registerstudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
IR 0,4 %
(0,39 til
0,41)
(38)
74 hos 32 drenge
Indberettelse
r i Norden
over 20 år
Overførbare
(Sverige,
Danmark og
Norge)
Ingen
bemærke
t
(40)
Adverse events (komplikationer og utilsigtede hændelser) drenge 1 år og opad
83
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0102.png
6%
Lav
10
studier
med
5.585
deltager
e
Prospektive
studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Overførbare
(Afrika, UK,
Danmark,
Iran,
Nederlande
ne, Tyrkiet,
Malaysia,
Singapore)
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge
1 år og
opad
Median 16
% Range
2-14 %
(11)
5,31 % til 9,06 %
Lav
1 studie
med
63.951
deltager
e
Registerstudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA)
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge
1-9 år
Drenge
10 år og
opad
IR 9,06 %
(8,73 til
9,40)
IR 5,31 %
(5,09 til
5,55)
(38)
Serious adverse events (alvorlige komplikationer og utilsigtede hændelser) drenge < 1 år
0%
Lav
16
studier
med
26.645
deltager
e
Prospektive
studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(Israel,
Afrika, USA,
Iran, UK,
Pakistan
Oman,
Jamaica)
Uklart
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Uklart
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
Median 0
% Range
0-2 %
(11)
0,15 %
Uklar
1 studie
med
ukendt
antal
deltager
e
Kohorte
Uklart
Ingen
bemærke
t
Drenge <
61 dage
Notable
adverse
events:
død,
delvis eller
hel
amputatio
n, tetanus,
permanen
(39)
84
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0103.png
t
deformitet,
hospitals
indlæggel
ser > 3
dage
36 SAE
Meget
lav
1 studie
med
ukendt
antal
deltager
e
Indberettelse
r i Norden
over 20 år
Overførbare
(Sverige,
Danmark og
Norge)
Ingen
bemærke
t
(40)
5 dødsfald
dokumen-teret
siden 1990’erne
Meget
lav
Case reports
Overførbare
(Canada,
USA og
Norge)
(40)
Amputation (delvis)
af penis
meget lav
forekomst
Meget
lav
1 studie
med
1.335.1
80
deltager
e
1 studie
med
1.335.1
80
deltager
e
1 studie
med
1.335.1
80
Registerstudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Meget
alvorlig
pga.
manglende
Nej
Overførbare
(USA)
Ja, få
events
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
0,000006
%
(38)
Reoperation pga.
inkomplet
omskæring- meget
lav forekomst
Lav
Registerstudi
e
Nej
Overførbare
(USA)
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
0,00077
%
(38)
Sutur af arterie
meget lav forekomst
Meget
lav
Registerstudi
e
Nej
Overførbare
(USA)
Ja, få
events
Ingen
bemærke
t
Drenge <
1 år
0,00001
%
(38)
85
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0104.png
deltager
e
konfounder
kontrol
Serious adverse events (alvorlige komplikationer og utilsigtede hændelser) drenge 1 år og opad
0%
Meget
lav
10
studier
med
5.585
deltager
e
Prospektive
studier
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Overførbare
(Afrika, UK,
Danmark,
Iran,
Nederlande
ne, Tyrkiet,
Malaysia,
Singapore)
Uklart
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Ja,
relativt
events
Ingen
bemærke
t
Drenge
1 år og
opad
Median 0
% Range
0-2,8 %
(11)
0,029 %
Uklar
1 studie
med
ukendt
antal
deltager
e
Kohorte
Uklart
Uklart
Ingen
bemærke
t
Drenge
10-14 år
Notable
adverse
events:
død,
delvis eller
hel
amputatio
n, tetanus,
permanen
t handikap
eller
deformitet,
hospitals
indlæggel
ser > 3
dage
(39)
1 dødsfald
dokumen-teret
siden 1990’erne
Case report
Overførbare
(Sverige)
(40)
86
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0105.png
Amputation (hel
eller delvis) af penis
meget lav
forekomst
Uklar
1 studie
med
ukendt
antal
deltager
e
1 studie
med
63.951
deltager
e
Kohorte
Uklart
Uklart
Udfordringer
med
overførbarh
ed
(Afrika)
Uklart
Ingen
bemærke
t
Drenge
10-14 år
0,000004
6%
(125,12
6)
Amputation (delvis)
af penis
meget lav
forekomst
Meget
lav
Registerstudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA)
Ja, få
events
Ingen
bemærke
t
Drenge
1 år og
opad
0,001 %
(38)
Reoperation pga.
inkomplet
omskæring
meget
lav forekomst
Lav
1 studie
med
63.951
deltager
e
Registerstudi
e
Nej
Overførbare
(USA)
Nej
Ingen
bemærke
t
Drenge
1 år og
opad
0,015 %
(38)
Sutur af arterie
meget lav forekomst
Meget
lav
1 studie
med
63.951
deltager
e
Registerstudi
e
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Nej
Overførbare
(USA)
Ja, få
events
Ingen
bemærke
t
Drenge
1 år og
opad
0,00006
%
(38)
Adverse og serious adverse events (alvorlige og ikke alvorlige komplikationer og utilsigtede hændelser) drenge 3 uger til 16 år
5,1 % samlet
Lav
1 studie
med
315
deltager
e
Registerstudi
e. Drenge
omskårne i
perioden
1996 til 2003
Meget
alvorlig
pga.
manglende
konfounder
kontrol
Ja
Overførbare
(Danmark)
Ja få
events
Ingen
bemærke
t
Drenge 3
uger til
16 år
0,9 %
Reoperati
on pga.
inkomplet
omskærin
g
(41)
87
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0106.png
og fuldt frem
til 2011
0,6 %
reoperatio
n pga.
fibrotisk
phimosis
0,6 %
meatotom
y pga.
meatus
stenose
0,6 %
overfladis
k
hudinfekti
on
1,6 %
blødning
som
krævede
kompressi
on eller
operativt
indgreb
0,6 %
indlagt til
observatio
n for
reaktioner
anæstesie
n, ingen
yderligere
behandlin
g.
88
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Note: RR = relativ risiko, PR = prævalens ratio, OR = odds ratio, HR = hazard ratio, IR = incidens rate, IRR = incidens rate ratio
89
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0108.png
Bilag 7: Evidensskema for smertestillende
og bedøvelse ved omskæring
Evidenssammenfatning for smertedækning ved omskæring
Retning
af effekt
Samlet
tiltro
(GRAD
E)
Antal
studier
og
deltage
re
Studiedesi
gn
Risiko for bias
Inkonsisten
te
resultater
Manglende
overførbarhed
(Geografisk
placering)
Manglende
præcision i
resultatet
Publikati
on bias
Populati
on
Resultater
Kilde
Sukkervand
Ingen
forbedring
Smerte
Lav
2
studier,
N= 87
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
US
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (fa
patienter)
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -0,48 [-
1,46; 0,49]
(72,98)
Gråd
Ingen
forbedring
Lav
4
studier,
N= 123
RCT
Ja
US
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -0,30 [-
1,16; 0,57]
(72,87,96,97)
Hjertefrekve
ns
Ingen
forbedring
Lav
3
studier,
N= 146
RCT
Nej
US
Alvorlig pga.
brede
sikkerhedsinter
valler
Alvorlig pga.
brede
sikkerhedsinter
valler
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD -2,45 [-
11,01; 6,11]
(72,76,96)
Iltmætning
Ingen
forbedring
Meget
lav
2
studier,
N= 126
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Ja
US
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD 1,26 [-2,68;
5,21]
(72,76)
90
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0109.png
Respiration
sfrekvens
Blodtryk
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
US
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD 68,90 [-
53,93; 191,73]
(98)
Kortisol
Paracetamol
Smerte
Ingen
forbedring
Modera
t
2
studier,
N= 104
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Alvorlig
Forskelle i
outcome
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD
0,39 [-0,18;
0,95]
(99,100)
Gråd
Ingen
forbedring
Lav
2
studier,
N= 104
RCT
Ingen problemer
Ja
US
Alvorlig pga.
brede
sikkerhedsinter
valler
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
-2,03 [-9,80;
5,74]
(99,100)
Hjertefrekve
ns
Ingen
forbedring
Høj
2
studier,
N= 104
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
2,27 [-2,89;
7,44]
(99,100)
Iltmætning
Vi fandt ingen
studier
Ingen
forbedring
Lav
1
studier,
N= 44
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
(100)
Respiration
sfrekvens
91
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0110.png
studie og få
patienter)
Blodtryk
-3,73 [-11,00;
3,54]
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Kortisol
Emla-creme
Smerte
Klar
gavnlig
effekt
Lav
2
studier,
N= 86
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns, blinding og
selektiv
afrapportering
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Nej
Canada
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -0,59 [-
1,02; -0,16]
(83,86)
Gråd
Klar
gavnlig
effekt
Modera
te
6
studier,
N= 189
RCT
Nej
Canada
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD
-0,78 [-1,08; -
0,48]
(74,83,84,86,87)
Hjertefrekve
ns
Klar
gavnlig
effekt
Modera
t
5
studier,
N= 143
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Nej
Canada, US
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
-14,59 [-19,34; -
9,84]
(74,83,84,86,87)
Iltmætning
Ingen
forbedring
Lav
3
studier,
N= 78
RCT
Ingen problemer
Ja
US, Canada
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
Ingen
bemærket
Nyfødte
2,63 [-1,26;
6,51]
(83-85)
Respiration
sfrekvens
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 10
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
(84)
92
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0111.png
studie og få
patienter)
-4,31 [-20,79;
12,17]
Blodtryk
(systolisk)
Ingen
forbedring
Meget
lav
1
studie,
N= 38
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns, blinding og
selektiv
afrapportering
Nej
Canada
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
-5,00 [-23,60;
13,60]
(86)
Kortisol
Vi fandt ingen
studier
Lokalbedøvende creme eller gel
Smerte
Ingen
forbedring
Meget
lav
1
studie,
N= 25
RCT
Nej
US
Alvorlig
Forskelle i
outcome
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD -8,00 [-
22,90; 6,90]
(90)
Gråd
Klar
gavnlig
effekt
Modera
t
2
studier,
N= 85
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD -59,75 [-
99,14; -20,36]
(54,85,89)
Hjertefrekve
ns
Klar
gavnlig
effekt
Modera
t
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
-9,18 [-14,66; -
3,71]
(54,85,89)
Iltmætning
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
Ingen
bemærket
Nyfødte
-0,50 [-1,75;
0,75]
(54,85,89)
93
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0112.png
studie og få
patienter)
Respiration
sfrekvens
Lav
1
studie,
N= 44
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
Ikke estimerbar
(89)
Blodtryk
RCT
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Kortisol
RCT
Dorsal penisrod nerveblokade
Smerte
Klar
gavnlig
effekt
Høj
3
studie,
N= 135
RCT
Nej
US
Nej
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -1,76 [-
2,31; -1,21]
(71,72,79)
Gråd
Klar
gavnlig
effekt
Modera
t
6
studier,
N= 249
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Alvorlig pga.
manglende
blinding/genereri
ng af
allokeringssekve
ns
Nej
US, Canada
Nej
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -1,76 [-
2,06; -1,46]
(71-75,78)
Hjertefrekve
ns
Mulig
gavnlig
effekt
Lav
8
studier,
N= 348
RCT
Ja
US, Canada
Nej
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -1,78 [-
2,29; -1,27]
(71-74,76-79)
Iltmætning
Gavnlig
effekt
Lav
6
studier,
N= 293
RCT
Ja
US
Nej
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD
3,38 [0,46;
6,30]
(71,72,76-79)
94
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0113.png
Respiration
sfrekvens
Ingen
forbedring
Lav
2
studier,
N= 86
RCT
Ingen problemer
Ja
US
Nej
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Alvorlig pga.
brede
sikkerhedsinter
valler
Ingen
bemærket
Nyfødte
SMD -0,04 [-
0,83; 0,76]
(71,78)
Blodtryk
(systolisk)
Ingen
forbedring
Lav
2
studier,
N= 68
RCT
Ingen problemer
Ja
US
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
-1,00 [-2,96;
0,97]
(71,77)
Kortisol
Ingen
forbedring
Modera
te
4
studier,
N= 102
RCT
Nej
Nej
Ingen
bemærket
Nyfødte
MD -70,11 [-
142,12; 1,91]
Penis ring-nerveblokade
Smerte
Vi fandt ingen
studier
Klar
gavnlig
effekt
Modera
t
2
studier,
N= 63
RCT
Ingen problemer
Nej
Canada, US
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
Nyfødte
(uge 39 -
3 dage
gamle)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(1-3 dage
gamle)
SMD
-1,40 [-2,44; -
0,36]
(74,81)
Gråd
Hjertefrekve
ns
Gavnlig
effekt
Lav
1
studie,
N= 23
RCT
Alvorlig pga.
generering af
allokeringssekve
ns
Nej
Canada
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
MD
-29,27 [-52,94; -
5,60]
(74)
Iltmætning
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
US
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(gestation
alalder
39)
MD
3,84 [-0,94;
8,62]
(81)
95
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0114.png
Respiration
sfrekvens
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
US
Alvorligt
upræcist
effektestimat (få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(gestation
alalder
39)
MD
-5,69 [-16,02;
4,64]
(81)
Blodtryk
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Kortisol
Generel anæstesi sammenlignet med dorsal penisrod nerveblokade
Smerte
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Gavnlig
effekt af
dorsal
penisrod
nerveblok
ade
Meget
lav
1
studie,
N= 60
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
Indien
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Drenge 1-
10 år,
operation
som følge
medicinsk
årsag. 18
ud af 30 i
hver
gruppe
blev
omskåret.
MD 7,01 [4,56;
9,46]
(58)
Gråd
Hjertefrekve
ns
Iltmætning
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Respiration
sfrekvens
96
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0115.png
Blodtryk
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Gavnlig
effekt af
dorsal
penisrod
nerveblok
ade
Meget
lav
1
studie,
N= 60
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
Indien
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Drenge 1-
10 år,
operation
som følge
medicinsk
årsag. 18
ud af 30 i
hver
gruppe
blev
omskåret
MD
-275,00 [-
384,10; -
165,90]
(58)
Kortisol
Tid til
analgesia
Emla+sucrose+DPNB vs Emla+sucrose+RB
Smerte
Ingen
forbedring
Meget
lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
Libanon
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(gestation
alalder
36–41
uger)
0,55 [-0,26;
1,36]
(82)
Gråd
RCT
Ingen
bemærket
(82)
Hjertefrekve
ns
Ingen
forbedring
Meget
lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
Libanon
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte (
36–41
weeks’
gestation)
MD 7,28 [-0,77;
15,33]
(82)
Iltmætning
Ingen
forbedring
Meget
Lav
1
studie,
N= 40
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Nej
Libanon
Ingen
bemærket
Nyfødte (
36–41
weeks’
gestation)
MD
-0,67 [-1,70;
0,36]
(82)
97
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0116.png
Respiration
sfrekvens
Blodtryk
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Kortisol
Dorsal penisrod nerveblokade sammenlignet med penis ring-nerveblokade
Smerte
RCT
Ingen
bemærket
Alvorlig pga.
uklar
allokeringssekve
ns
Nej
Canada
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Meget alvorlig
pga. upræcist
effektestimat (1
studie og få
patienter)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(1-3 dage
gamle)
MD 6,33 [-
15,94; 28,60]
(74)
Gråd
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 26
RCT
Hjertefrekve
ns
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 26
RCT
Alvorlig pga.
uklar
allokeringssekve
ns
Nej
Canada
Ingen
bemærket
Nyfødte
(1-3 dage
gamle)
MD
4,43 [-14,42;
23,28]
(74)
Iltmætning
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Respiration
sfrekvens
Blodtryk
Kortisol
98
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0117.png
Dorsal penisrod nerveblokade versus Emla
Smerte
Ingen
forbedring
Modera
t
3
studier,
N= 204
RCT
Ingen problemer
Ja
US, Pakistan
Ingen
bemærket
Nyfødte
og op til 6
måneder
MD
-0,69 [-1,70;
0,31]
(91,92,95)
Gråd
Ingen
forbedring
Lav
1
studie,
N= 29
RCT
Ingen problemer
Nej
Canada
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (1
studie)
Ingen
bemærket
Nyfødte
(1-3 dage
gamle)
-10,00 [-29,74;
974]
(74)
Hjertefrekve
ns
Ingen
forbedring
Modera
t
3
studier,
N= 133
RCT
Ingen problemer
Ja
Canada, US
Ingen
bemærket
Nyfødte
-16,11 [-40,33;
8,10]
(74,91,92)
Iltmætning
Vi fandt ingen
studier
Ingen
forbedring
Modera
t
1
studie,
N= 60
RCT
Ingen problemer
Nej
US
Alvorlig pga.
upræcist
effektestimat (1
studie)
Ingen
bemærket
Nyfødte
-2,90 [-7,47;
1,67]
(91)
Respiration
sfrekvens
Blodtryk
Vi fandt ingen
studier
Caudal analgesia versus parenteral analgesia (baseret på CYNA 2008). Der ses ingen forskel i anvendelse af yderligere behov for smertestillende behandling postoperativ.
Caudal analgesia versus rectal or intravenous (baseret på CYNA 2008). Der ses ingen forskel i anvendelse af yderligere behov for smertestillende behandling postoperativ.
Caudal analgesia versus dorsal nerve penile block
Smerte
Ingen
forbedring
Lav
6
studier
RCT
Alvorlig pga.
manglende
blinding
Ja
Tyrkiet, Kina,
Israel
Ingen
bemærket
Drenge 1-
14 år
0,54 [-0,17;
1,25]
(60-64,68)
99
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0118.png
N = 441
Gråd
Vi fandt ingen
studier
Ingen
forbedring
Meget
lav
2
studier
N= 130
Iltmætning
RCT
Alvorlig pga.
uklar
allokeringssekve
ns
Ja
Tyrkiet, Kina
Alvorligt
upræcist
effektestimat
(brede CI)
Ingen
bemærket
Drenge 6-
14 år
-1,50 [-10,14;
7,13]
(60,64)
Hjertefrekve
ns
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Vi fandt ingen
studier
Ingen
forbedring
Meget
lav
4
studier
N= 336
RCT
Alvorlig pga. uklar
allokeringssekven
s
Ja
England, Hong
Kong, Israel
Ingen
bemærket
Alvorligt
upræcist
effektesti
mat
(brede CI)
Alvorligt
upræcist
effektesti
mat
(brede CI)
Drenge 1-
13 år
1,25 [0,64;
2,44]
(65-68)
Respiration
sfrekvens
Blodtryk
Yderligere
brug af
analgesia
Tid til første
yderligere
analgesia
Ingen
forbedring
Lav
3
studier
N= 211
RCT
Ingen problemer
Ja
Tyrkiet, Kina
Ingen
bemærket
Drenge 2-
14 år
2,95 [-73,98;
79,88]
(61,63,64)
100
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0119.png
Bilag 8: Øvrig lovgivning og
konventioner
I nedenstående præsenteres den øvrige lovgivning og konventioner, der vedrører omskæring på ikke-
terapeutisk indikation. Styrelsen præsenterer udelukkende en række spørgsmål og svar, der er stillet
og givet i forbindelse med omskæring, herunder svar fra Justitsministeriet vedrørende mulighederne
for et forbud mod omskæring på ikke-medicinsk indikation af drenge. Der er tale om en ikke-
udtømmende gennemgang, der f.eks. ikke medtager svar vedrørende eventuel anden regulering af
omskæring end forbud.
Det er ikke styrelsens opgave at forholde sig til dette, ligesom disse spørgsmål vedrører andre
ressortområder.
Grundloven
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med
deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller
den offentlige orden.”
Folketingets Kirkeudvalg har den 28. februar 2018
(127)
spurgt justitsministeren, om omskæring af
drenge er et jødisk ritual, der er beskyttet af grundlovens bestemmelser om religionsfrihed, dvs.
grundlovens § 67. Såfremt ritualet er beskyttet af grundlovens § 67, 1. led, har Kirkeudvalget videre
spurgt, om ritualet er omfattet af ordlyden om ”sædeligheden og den offentlige orden”. Endelig har
Kirkeudvalget spurgt, om der retsligt set er grundlag for at gøre indgreb i det jødiske ritual om
omskæring af drengebørn med henvisning til grundlovens § 67.
Justitsministeriet har i sit svar af den 26. marts 2018 bl.a. anført følgende:
”Efter
Justitsministeriets opfattelse [kan det] ikke afvises, at religiøst begrundet omskæring af
drengebørn er omfattet af retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at ”dyrke Gud på den
måde, der stemmer med deres overbevisning”.
[…]
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er
indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til
sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger, jf. § 67, 2. led.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører
gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse,
men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den
offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
skøn. Det kan dog ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant misforhold mellem
de forfulgte interesser og indgrebets betydning for borgernes gudsdyrkelse, at også en sådan
lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens § 67, om end domstolene utvivlsomt vil
overlade lovgivningsmagten et ganske betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), s. 408 f.
Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er afskåret fra at gribe ind over for
borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben
alene
er
begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan.”
Herudover har ministeriet anført følgende:
”Efter Justitsministeriets
opfattelse kan det ikke afvises, at lovgivningsmagten
hvis der
måtte være et politisk ønske herom
inden for rammerne af grundlovens § 67 vil kunne
indføre begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære, forudsat at dette ikke er
begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at
beskytte barnet. Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning der er tale
om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.”
Justitsministeriets svar er i overensstemmelse med ministeriets tidligere bidrag til Kirkeministeriets
besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål af den 4. december 2017
(128)
om, hvorvidt rituel omskæring
af umyndige drengebørn falder ind under grundlovens bestemmelser om religionsfrihed.
Justitsministeriet har i dette bidrag bl.a. anført følgende:
”Det kan ikke afvises, at omskæring af drengebørn, der er religiøst begrundet, kan have en så
nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at
”dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1.
led.
Grundlovens § 67, 2. led, indeholder den begrænsning for religionsfriheden, at den ikke
beskytter gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det
antages i den forbindelse, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de
grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden, jf. Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 374.
Herudover fremgår det af justitsministerens talepapir
(129)
fra et lukket samråd, der fandt sted den 20.
april 2018 og vedrørte muligheden for indførelse af et forbud mod rituel drengeomskæring, at det er
Justitsministeriets vurdering, at såfremt der er et politisk ønske om at indføre en aldersgrænse for
omskæring, kan det ikke generelt afvises med den begrundelse, at det vil være i strid med
grundloven, men at det i praksis vil afhænge af, hvordan forslaget konkret udformes, og hvad formålet
med det er.
Folketingets Lovsekretariat har i et notat om lovsekretariatets indstilling om fremsættelse af
borgerforslag nr. FT-00124
om ”Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn”
(senere beslutningsforslag B 9) adresseret grundlovens § 67
(130)
. Lovsekretariatet henholder sig til
Justitsministeriets vurdering i bl.a. ovennævnte talepapir, og på baggrund heraf henstiller
lovsekretariatet til, at borgerforslaget kan fremsættes.
102
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Folketingets Administration gav borgerforslaget om indførelse af en 18 års mindstealder for
omskæring af raske børn en anmærkning om forholdet til grundloven. Det betyder, at
administrationen ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den indledende
gennemgang af forslaget kunne vurdere, hvorvidt forslaget ville være i strid med grundloven.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Artikel 9 i Den Europæiske Menneskeretskonvention har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds-
og religionsfrihed; denne ret
omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med
andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning,
andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne
begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af
hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.”
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have
overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke
kendskab til, at domstolen har taget stilling til, hvorvidt omskæring af mindreårige drenge er beskyttet
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9, stk. 1, og hvorvidt en eventuel
beskyttelse vil kunne begrænses i medfør af artikel 9, stk. 2.
Folketingets Kirkeudvalg har den 27. marts 2018 spurgt justitsministeren
(131)
, hvorvidt begrænsninger i
adgangen til omskæring af drenge vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser og herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9.
Justitsministeriet har i sit svar af den 19. april 2018 bl.a. anført følgende:
”Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at omskæring af drengebørn vil
kunne have en så nær sammenhæng med religionsudøvelsen, at en begrænsning i
adgangen til at lade drengebørn omskære vil kunne udgøre et indgreb i retten til
religionsfrihed efter EMRK artikel 9.
En sådan begrænsning vil derfor kun kunne indføres, hvis den varetager et legitimt hensyn og
er proportionel.
Hvis lovgivningsmagten måtte ønske at indføre begrænsninger i adgangen til at lade
drengebørn omskære af hensyn til at beskytte barnet, vil dette efter Justitsministeriets
vurdering varetage et legitimt hensyn. Ministeriet har ikke grundlag for at afvise, at en sådan
begrænsning vil kunne være proportional. Den nærmere vurdering vil bl.a. afhænge af,
hvilken begrænsning der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte være.”
Herudover fremgår det af justitsministerens talepapir
(129)
fra et lukket samråd, der fandt sted den 20.
april 2018 og vedrørte muligheden for indførelse af et forbud mod rituel drengeomskæring, at det er
103
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Justitsministeriets vurdering, at såfremt der er et politisk ønske om at indføre en aldersgrænse for
omskæring, kan det ikke generelt afvises med den begrundelse, at det vil være i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at det i praksis vil afhænge af, hvordan forslaget
konkret udformes, og hvad formålet med det er.
FN’s Børnekonvention
FN’s Børnekonventions
artikel 3, pkt. 1, har følgende ordlyd:
”1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer,
skal barnets tarv komme
i første række.”
FN’s Børnekonventions artikel 14 har følgende ordlyd:
”1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds-
og
religionsfrihed.
2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende
tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give
retningslinjer til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.
3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne
begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den
offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden eller andre menneskers
grundlæggende rettigheder og friheder.”
FN’s Børnekonventions artikel 19 har følgende
ordlyd:
”1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og
uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller
psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller
udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre
personers varetægt.
2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde
retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige
støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for
forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og
opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt
retsforfølgelse.”
FN’s Børnekonventions artikel 24, pkt. 3, har følgende ordlyd:
”3. Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på
afskaffelse af traditionsbundne
ritualer, som er skadelige for børns sundhed.”
104
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
FN’s Børnekonventions artikel 3, pkt. 1, bestemmer, at barnets tarv skal komme i første række i alle
sager vedrørende børn. Bestemmelsen er en grundlæggende rettighed, som i konkrete sager altid
skal indgå ved fortolkning af konventionen.
FN’s Børnekonventions artikel 14 beskytter børns ret til blandt andet religionsfrihed. Bestemmelsens
beskyttelse er imidlertid ikke ubegrænset. Lovgivningsmagten er i medfør af pkt. 3 indrømmet en
mulighed for at fastsætte rammer for religionsfriheden, som er nødvendige af hensyn til den offentlige
sikkerhed, folkesundheden, sædeligheden eller for at beskytte andre menneskers grundlæggende
rettigheder og friheder.
FN’s Børnekonventions artikel 19 beskytter børn mod alle former
for fysisk eller psykisk vold, skade
eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse og herunder seksuel
udnyttelse.
FN’s Børnekonventions artikel 24, pkt. 3, beskytter børn mod traditionsbundne ritualer, som er
skadelige for børns sundhed.
FN’s Børnekomité påser, at staterne overholder Børnekonventionen og afgør sager, hvor børn mener,
at staterne ikke overholder Børnekonventionen. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kendskab til,
at Børnekomitéen har taget stilling til, hvorvidt omskæring af mindreårige drenge er i strid med
Børnekonventionen. Børnekomitéen har dog i sine generelle bemærkninger til artikel 19 defineret de
omfattede former for ulovlig behandling, og omskæring af drenge er ikke angivet som omfattet
(132)
.
FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, har over for FN’s
generalforsamling argumenteret for, at omskæring af drenge, i det omfang indgrebet udføres af øvede
personer, under hygiejniske forhold og med utvetydigt samtykke fra forældre eller værger, generelt
bør respekteres som en del af religionsfriheden
(133)
.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. maj 2018 spurgt børne- og socialministeren,
hvorvidt et forbud mod omskæring af drenge vil være i strid med FN’s Børnekonventions artikel
14
(132)
. Børne- og Socialministeriet har i sit svar anført, at det afhænger af en konkret vurdering,
herunder den konkrete udformning af forbuddet og om forbuddet er sagligt begrundet og
proportionalt, hvorvidt et forbud mod omskæring af drenge ville være i strid med artikel 14.
Sundheds- og Ældreudvalget har den 28. juni 2018 spurgt børne- og socialministeren, hvorvidt rituel
omskæring er i strid med FN’s Børnekonvention
(134)
. I sit bidrag til besvarelsen af dette spørgsmål har
sundhedsministeren anført, at princippet bag Børnekonventionens artikel 24, stk. 3, genfindes i
normen for omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17, der med hensyn til
omskæring af drenge er præciseret i vejledningen om omskæring af drenge. Omskæring af drenge,
der følger denne vejledning, er efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering ikke er i strid med
FN’s Børnekonvention.
Bioetikkonventionen
Bioetikkonventionens
(135)
artikel 6, pkt. 1, har følgende ordlyd:
”1. I overensstemmelse med artikel 17 og 20 nedenfor må en intervention kun foretages på
en person, der mangler evnen til at give samtykke, hvis det er direkte til fordel for denne
person.”
105
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2018 spurgt sundhedsministeren, hvorvidt
omskæring af drenge er foreneligt med Bioetikkonventionen
(136)
. Sundheds- og Ældreministeriet har i
sit svar anført, at omskæring af drenge ikke er i strid med konventionen, da princippet i artikel 6, pkt.
1, er det samme som i autorisationslovens § 17. Vejledningen om omskæring af drenge uddyber
kravene til § 17, hvorfor omskæring, der følger vejledningen, efter Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering ikke er i strid med bioetikkonventionen.
Landspatientregisteret
Bekendtgørelse nr. 1496 af den 1. december 2016 om lægers anmeldelse til Landspatientregisteret af
behandling udført på private sygehuse og klinikker og af mandlige omskæringer udført uden for
sygehuse og klinikkers § 6, bør nævnes i forbindelse med opgørelsen over antallet af omskæringer.
Bekendtgørelsens § 6:
”Læger, der udfører mandlig omskæring, herunder ved brug af medhjælp, uden for sygehuse
og klinikker, har pligt til at anmelde behandlingen til Landspatientregisteret.
Stk. 2. Anmeldelse af behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 5, stk. 3-
5.”
Den 1. januar 2017 blev indberetningspligten udvidet til også at omfatte omskæringer foretaget uden
for sygehuse og klinikker.
Bekendtgørelsens § 5:
Ӥ
5. Anmeldelse skal foretages for såvel lægelig behandling under indlæggelse som
ambulant lægelig behandling på sygehuset eller klinikken, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der skal ikke foretages anmeldelse af lægelig behandling, der er omfattet af
overenskomster på praksisområdet.
Stk. 3. Anmeldelsen skal være i overensstemmelse med det dataindhold, der er beskrevet i
den til enhver tid gældende beskrivelse af kravene til indberetning til Landspatientregisteret,
som udfærdiges af Sundhedsdatastyrelsen.
Stk. 4. Anmeldelse skal ske senest den 10. i den måned, der følger efter måneden, hvori den
lægelige behandling har fundet sted.
Stk. 5. Anmeldelse skal ske elektronisk. Anmelderen skal foretage anmeldelse i
overensstemmelse med den brugermanual, som udfærdiges af Sundhedsdatastyrelsen og
som er tilgængelig på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.”
Bekendtgørelsens § 7:
Ӥ
7. Med bøde straffes den læge og sygehus- eller klinikejer, der overtræder § 1, § 5, stk. 1,
stk. 4 eller stk. 5, 1. pkt., eller § 6, stk. 1, eller undlader at sikre sig, at indberetning finder sted
efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.”
106
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0125.png
Bilag 9: Metode ved øvrige
informationskilder
1. Gennemgang af tilsynssager:
Ved en søgning i styrelsens journaliseringsprogram fra 2011 og til den 1. oktober 2019 er der fundet
15 oprettede sager vedr. omskæring. Ved søgningen er anvendt søgeordene ”omskæring”,
”drengeomskåret”, ”omskære”, ”omskåret”, ”rituel”, ”circumcision”, ”forhud”, ”forhudsforsnævring” og
”rituel circumcision.”
Det bemærkes, at der i journaliseringsprogrammet for tilsynssager ikke sker en kodning af, om
sagerne er oprettet i forbindelse med drengeomskæring, hvorfor søgeresultatet ikke med sikkerhed
tegner et fuldstændigt billede af tilsynssager, der er oprettet i denne forbindelse.
2. Gennemgang af erstatningssager
Styrelsen for Patientsikkerhed har anmodet Patienterstatningen om at udarbejde et skema over
erstatningssager (afsluttede og verserende) vedrørende ikke-terapeutisk omskæring af drenge,
behandlet i perioden fra den 1. oktober 2019 og 6 år tilbage. Udfaldet af sagerne (ansvarsgrundlag
eller ikke) bedes så vidt muligt oplyst i oversigten, ligesom det bedes oplyst, efter hvilke
lovbestemmelser sagerne er afgjort. Derudover anmodes Patienterstatningen om at oplyse, hvorvidt
sagen er anket
Patienterstatningen har foretaget fremsøgning af sager, og har givet de anførte oplysninger, der
fremgår af afsnit 8.9
.
3. Dansk Patientsikkerhedsdatabase (utilsigtede hændelser)
Søgning i Dansk Patientsikkerhedsdatabase for udtræk og viden om alle typer af
patientsikkerhedsmæssige udfordringer og utilsigtede hændelser inden for rituel/kulturel/religiøs/ikke-
terapeutisk omskæring.
Der er efterspurgt en samlet vurdering ud fra utilsigtede hændelser i forbindelse med operation,
bedøvelse, smertelindring.
I perioden 2012-2018 er der rapporteret mindre end én hændelse om året, der omhandler ikke-
terapeutisk omskæring.
De rapporterede hændelser vedrører indgrebet og anæstesien. Der kan ikke gives yderligere
oplysninger vedrørende disse hændelser grundet det lille antal og dermed risiko for identificerbarhed.
4. Gennemgang af klagersager
107
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Styrelsen for Patientklager (STPK) om at redegøre for antallet
af og indholdet i klagesager vedr. omskæring af drenge i perioden den 1. oktober 2013 til den 1.
oktober 2019.
STPK identificerede 21 sager, hvoraf kun én sag vedrørte ikke-terapeutisk omskæring.
5. Prævalenstal på udvalgte effektmål
Styrelsen for Patientsikkerhed har bestilt følgende prævalenstal hos Sundhedsdatastyrelsen.
Fraset urinvejsinfektion ønskes prævalens tal for nul år og op efter. Ved urinvejsinfektioner er det kun
nul til et år.
Urinvejsinfektioner: DN390, DP390, DN109C, DN129
HIV HIV: DB20.0-B24.9
Human Papilloma virus (HPV): A63.0
Syphilis A50.0-DB53.9
Gonore: DA54.0-54.9
Chlamydia: DB55.0-56.8
Balanitis: DN481A, DN481C, DN481B, DN486A, DN512
Mycoplasma og genital disease (GUD) (se gonore, chlamydia, HPV og syfilis.) Der er ingen
kode for Mycoplasma genitalium
Herpes simplex virus: DB00.0-01.9
Penis Cancer: DC60, DC601, DC601M, DC602, DC602M, DC608, DC608M, DC609,
DC609M
Prostata cancer: DC61, DC619, DC619M
Orchitis/epididymitis: N45.0-N45.9
Urethritis: N34.0, N39.0
Prostatitis: N41.0-N41.9
Meatusstenose DN358, DN358A og N359
- renset for følgende diagnoser:
o
Hypospadi Q540 Q541 Q542 Q543 Q548 Q549
o
Epispadi Q640
o
Phimosis N479D
o
Balanitis Xerotica Obliterans DN486A DL900
ICD10 koder er kvalificeret af arbejdsgruppens klinikere suppleret med sagkyndig rådgivning vedr.
seksuelt overførte sygdomme.
Sundhedsdatastyrelsen har leveret følgende prævalenstal: Ved seksuelt overførte sygdomme har
Styrelsen for Patientsikkerhed benyttet Statens Serum Instituts prævalenstal fra 2018
(19)
. Det omfatter
følgende: HIV (homoseksuelle), HIV (heteroseksuelle), HPV, Syphilis og Herpes simples.
108
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0127.png
6. Prævalenstal for udvalgte diagnoser baseret på LPR
Tabel bilag 9.1: Antal unikke personer med udvalgte diagnoser, 2018
Navn
Antal personer
Antal pr. 1.000 indbyggere
Urinvejsinfektioner*
HPV
Balanititis
Herpes simplex virus
Peniscancer
Prostatacancer
Orchitis
Urethritis
Prostatitis
Phimosis
Meatusstenose**
340
1.069
903
520
148
12.211
3.016
6.232
550
6.551
1.167
10,75
0,37
0,31
0,18
0,05
4,25
1,05
2,17
0,19
2,28
0,41
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10 februar 2020, MINIPAS pr. 10. juni 2019 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Der er afgrænset til drenge/mænd.
Der indgår både aktions- og bidiagnoser i opgørelsen.
* Tal for urinvejsinfektioner er afgrænset til personer under 1 år.
**Hvis der på samme kontakt med Meatusstenose også er angivet en af følgende diagnoser vil denne kontakt ikke tælle
med: DQ540, DQ541, DQ542, DQ543, DQ548, DQ549, DQ640, DN479D, DN486A eller DL900.
Befolkningstal er opgjort primo 2018.
Tabel bilag 9.2: Antal unikke personer med diagnosen Meatusstenose, aldersgrupper, 2018
Aldersgruppe
Antal personer
Antal pr. 1.000 borgere
0 - 2 år
3 - 10 år
11 - 20 år
21 - 30 år
31 - 40 år
<5
42
59
99
79
0,02
0,16
0,17
0,25
0,23
109
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0128.png
41 - 50 år
51 - 60 år
61 - 70 år
71 - 80 år
80+ år
109
151
257
285
100
0,28
0,39
0,79
1,21
1,17
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10 februar 2020, MINIPAS pr. 10. juni 2019 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Der er afgrænset til drenge/mænd.
Der indgår både aktions- og bidiagnoser i opgørelsen. Hvis der på samme kontakt med Meatusstenose også er angivet en af
følgende diagnoser vil denne kontakt ikke tælle med: DQ540, DQ541, DQ542, DQ543, DQ548, DQ549, DQ640, DN479D,
DN486A eller DL900.
Befolkningstal er opgjort primo 2018.
DOKUMENTATION:
Kilder
Landspatientregisteret pr. 10. februar 2020
Minipas pr. 10. juni 2019
CPR registeret
Afgrænsning
Der er i denne opgørelse afgrænset til mænd med dansk bopælskommune på tidspunktet for
sygehuskontakten.
Ydermere indgår kun afsluttede sygehuskontakter i 2018.
Nedenfor afgives de forskellige diagnoseafgrænsninger.
"*" angiver, at der desuden medtages underkoder.
Urinvejsinfektioner er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser og til personer under 1 år:
DN390: Urinvejsinfektion uden angivelse af lokalisation
DP390: Infektiøs mastitis hos nyfødt
DN109C: Akut pyelonefritis
DN129*: Pyelonefritis UNS
110
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Human Papilloma virus (HPV) er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DA630: Condyloma acuminatum i anogenitalregionen
Balanitis er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DN481A: Balanitis UNS
DN481B: Balanitis erosiva circinata
DN481C: Gangrænøs balanitis
DN486A: Balanitis xerotica obliterans
DN512*: Balanitis ved sygdom klassificeret andetsteds
Herpes simplex virus er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DB00*: Herpes simplex-infektion
Peniscancer er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DC60*: Kræft i penis
Prostatacancer er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DC61*: Kræft i blærehalskirtlen
Orchitis/epididymitis er afgrænset til følgende aktions-og bidiagnoser:
DN45*:Betændelse i testikel og bitestikel
Urethritis er afgrænset til følgende diagnoser:
DN340: Uretralabsces
DN390: Urinvejsinfektion uden angivelse af lokalisation
111
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Prostatitis er afgrænset til følgende diagnoser:
DN41*: Betændelse i blærehalskirtlen
Phimosis er afgrænset til følgende diagnoser:
DN479: Sygdomme i forhuden UNS
Meatusstenose er er afgrænset til følgende aktions- og bidiagnoser:
Anden form for uretrastriktur: DN358
Stenosis meatus urethrae: DN358A
Uretrastriktur UNS: DN359
Hvis der på samme kontakt med Meatusstenose er angivet en af følgende diagnoser vil denne
ikke tælle med:
Hypospadi: DQ540, DQ541, DQ542, DQ543, DQ548, DQ549
Epispadi: DQ640
Phimosis: DN479D
Balanitis Xerotica Obliterans: DN486A, DL900
Beskrivelse
Fanen
Udvalgte diagnoser
indeholder
'Tabel bilag 9.1: Antal unikke personer med udvalgte
diagnoser, 2018,
der viser prævalenstal for udvalgte diagnoser i 2018. En person kan højst tælle med
én gang indenfor hver diagnose. Tal for urinvejsinfektion er afgrænset til personer under 1 år.
Fanen
Meatusstenose - aldersfordelt
indeholder
'Tabel bilag 9.2: Antal unikke personer med
diagnosen Meatusstenose, aldersgrupper, 2018 , der
viser prævalenstal for Meatusstenose i 2018.
Der tages forbehold for, at en person kan indgå mere end én gang. Dette vil være tilfældet, hvis
personen har mere end én kontakt og indgår i to forskellige aldersgrupper.
Antal pr. 1.000 borgere er udregnet ud fra befolkningstallet primo 2018.
For Tabel bilag 9.2 er antal pr. 1.000 borgere er udregnet ud fra befolkningstallet i de enkelte
aldersgrupper primo 2018.
Der er anvendt følgende værdi "< 5" som diskretioneringstegn for værdier mellem 1 - 4.
112
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Særlige opmærksomhedspunkter
Denne leverance erstatter de tidligere fremsendte leverancer januar-februar 2020. I forhold til det
tidligere fremsendte er der nu afgrænset til mænd. Desuden er det anvendte befolkningstal til
opgørelser pr. 1.000 borgere opgjort primo 2018. I de tidligere leverancer har befolkningstallet været
opgjort medio 2018.
113
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0132.png
Bilag 10: Dataregistrering og
antal
Modtaget fra SDS, Sundhedsdatastyrelsen
Antal omskæringer foretaget både på og uden for sygehuse og
klinikker 2015-2019:
Tabel bilag 10.1: Antal omskæringer foretaget på offentlige og private somatiske
sygehuse i perioden 2015-2019
Opgørelsen er afgrænset med operationskoderne KKGH10 Phimosisoperation
(forhudsforsnævring/medicinsk omskæring) og KKGV20 Rituel omskæring.
Operationerne er fordelt efter operationsår.
Ope
rati
ons
år
201
5
971
242
9
340
0
2
4
6
Operation
KKGH10 Phimosisoperation
Sygehusejer
Privat
Offentlig
2016
1142
2472
3614
228
5
233
2017
802
3031
3833
650
2
652
2019
2018
*
772 607
2797 2082
3569 2689
532*
801
*
1
802 532
KKGH10 Phimosisoperation Total
KKGV20 Rituel omskæring
KKGV20 Rituel omskæring Total
Privat
Offentlig
Opgørelsen omfatter både primære operationer og deloperationer.
Kilde: Landspatientregisteret
*) omfatter perioden 1. januar 2019 til 15. oktober 2019.
**) korrigeret for fejlindberetning. Se fanen Opmærksomhedspunkter.
Tabel bilag 10.2: Antal rituelle omskæringer foretaget uden for sygehuse og klinikker
2017-2019
Opgørelsesår
Behandling/procedure
2017
2019 Tot
2018
*
al
114
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0133.png
Rituel omskæring
8
6
4**
18
Kilde: Landspatientregisteret pr.
24. oktober 2019.
*) omfatter perioden 1. januar 2019 til 15. oktober 2019.
**) korrigeret for fejlindberetning.
Note: Indberetningen af rituelle omskæringer foretaget uden for sygehuse og klinikker har kun
været obligatorisk siden 1. januar 2017.
Komplikationer i forbindelse med omskæring 2015-2019
Tabel bilag 10.3: Komplikationer i forbindelse med omskæring 2015-2019
Antal patienter (cpr) på somatiske private og offentlige sygehuse som er registreret med
diag osekode DZ907D Følger efter o skæri g so e te Aktio s-
eller bi-diagnose
Opgørelsen er periodiseret efter udskrivningsår. For uafsluttede patienter er anvendt
indskrivningsår.
En patient kan indgå i opgørelsen i mere end et år, hvis vedkommende er registreret med
ovennævnte diagnose i flere forskellige år.
Opgørelsen omfatter mandlige patienter med udskrivningsdato fra den 1. januar 2015 til 1. marts
2019
Alder er opgjort på patientkontaktens startdato.
Alder
1-4 år
14
11
10
19
3**
57
6
4
9
9
3**
31
Udskrivningsår
2015
2016
2017
2018
2019*
Hovedtotal
0 år
5 år og dero.
8
12
10
7
3**
40
Hovedtotal
28
27
29
35
9**
128
*) omfatter perioden 1. januar 2019 til primo 2019**
**) Opgørelsen er trukket på det tidligere Landspatientregister og inkluderer dermed ikke data
fra det nye Landspatientregister. Tre regioner overgik til det nye Landspatientregister pr. 3.
februar 2019, mens de to resterende regioner overgik pr. 3. marts 2019.
Kilde: Landspatientregisteret
115
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0134.png
DOKUMENTATION:
Antal omskæringer
Tabel bilag 10.1: Antal omskæringer foretaget på offentlige og private somatiske sygehuse i
perioden 2015-2019
Kilde:
Landspatientregisteret.
Periode:
1. januar 2015 til 15. oktober 2019.
Afgrænsning:
Antal omskæringer foretaget på offentlige og private somatiske sygehuse i perioden
2015-2019. Opgørelsen er afgrænset med operationskoderne KKGH10 Phimosisoperation
(forhudsforsnævring/medicinsk omskæring) og KKGV20 Rituel omskæring. Opgørelsen er renset for
dobbeltregistreringer, dvs. tilfælde hvor en operation er registreret på samme person, samme dato
mere end en gang.
Tabel bilag 10.2: Antal rituelle omskæringer foretaget uden for sygehuse og klinikker 2017-
2019
Kilde:
Landspatientregisteret pr. 24. oktober 2019.
Tidsperiode
og
afgrænsning:
Opgørelsen indeholder antallet af registrerede rituelle omskæringer
foretaget uden for sygehuse og klinikker i perioden 1. januar 2017 til 15. oktober 2019 fordelt på år.
Punkt 3) Komplikationer
Tabel bilag 10.3: Komplikationer i forbindelse med omskæring 2015-2019
Kilde:
Landspatientregisteret.
Periode:
1. januar 2015 til primo 2019.
Bemærk:
Sundhedsdatastyrelsen er pr. februar/marts 2019
overgået til et nyt Landspatientregister. Tre regioner overgik pr. 3. februar 2019, mens de to
resterende regioner overgik pr. 3. marts 2019. Tabel bilag 10.3 indeholder alene data fra det tidligere
Landspatientregister, hvorfor år 2019 omfatter perioden 1. januar til 2. februar 2019 for tre regioner og
1. januar til 2. marts 2019 for to regioner.
Afgrænsning:
Antal patienter (cpr) på somatiske private og offentlige sygehuse som er registreret
med diagnosekoden DZ907D ”Følger efter omskæring” som enten Aktions-
eller bi-diagnose.
Opgørelsen er periodiseret efter udskrivningsår. For uafsluttede patienter er anvendt indskrivningsår.
En patient er kun inkluderet én gang pr. år i opgørelsen - men hvis patienten har haft kontakt til
sygehuset (registreret med ovennævnte diagnose) i flere forskellige år, vil patienten fremgå én gang
hvert år. (Se yderligere uddybning af dette under Opmærksomhedspunkter).
Opgørelsen omfatter mandlige patienter med udskrivningsdato fra den 1. januar 2015 til 1. marts
2019.
Alder er opgjort på patientkontaktens startdato.
116
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0135.png
Bilag 10.2 beregning af estimat for antal ikke-terapeutiske omskæringer
Folketal fra Danmarks Statistik
Folketal 1.
januar efter
køn, alder,
oprindelsesland
og tid
Oprindelsesland
Antal personer i
DK fra dette
oprindelsesland
i alderen 0 - 1 år
Total antal 0 - 1 årige i
Danmark, der
potentielt kan lade sig
omskære i DK,
baseret på
beregninger fra
review af Morris et al.
2016
(9)
Procentsats, der
angiver, hvor stor
en andel af det
pågældende lands
befolkning, der vi
være omskåret i
hjemladet, baseret
omregningsfaktorer
fra review af Morris
et al. 2016
(9)
99,80
47,70
Enhed: antal
2019
Mænd
0 år
Abhu Dhabi
Afghanistan
Albanien
0
152
7
149
3
Afghanistan
Albania
Algeriet
Andorra
Angola
Antigua og Barbuda
Argentina
Armenien
Aruba
Aserbajdsjan
Australien
Bahamas
Bahrain
Bangladesh
Barbados
Belgien
Belize
Benin
Bermuda
Bhutan
Bolivia
Bosnien-Hercegovina
Botswana
Brasilien
8
0
1
0
4
5
0
2
8
0
0
35
0
3
0
0
0
4
2
110
0
15
8
1
0
0
0
0
2
2
0
0
33
0
1
0
0
0
0
0
46
0
0
Algeria
Andorra
Angola
Antigua &
Barbuda
Argentina
Armenia
Aruba
Azerbaijan
Australia
Bahamas,
The
Bahrain
Bangladesh
Barbados
Belgium
Belize
Benin
Bermuda
Bhutan
Bolivia
Bosnia &
Herzegovina
Botswana
Brazil
117
97,90
1,01
57,50
0,60
2,09
0,10
0,46
98,50
26,60
0,20
81,20
93,20
0,90
22,06
0,10
92,90
0,80
1,00
0,11
41,60
15,01
1,03
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Britisk Vestindien
Brunei
Bulgarien
Burkina Faso
Burundi
Cambodja
Cameroun
Canada
Centralafrikanske
Republik
Chile
Colombia
Comorerne
Congo, Demokratiske
Republik
Congo, Republikken
Cookøerne
Costa Rica
Cuba
Curacao
Cypern
0
0
61
0
5
3
9
8
0
0
0
8
0
3
0
8
3
0
0
12
0
13
0
0
0
13
9
0
0
2
0
1
6
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
6
0
5
163
0
11
0
0
0
33
0
British Virgin
Islands
Brunei
Bulgaria
Burkin Faso
Burundi
Cambodia
Cameroon
Canada
Central
African
Republic
Chile
Columbia
Comoros
Congo,
Democrat
Repub
Congo,
Republic
Cook Islands
Costa Rica
Cuba
Curacao
Cyprus
1,02
51,90
13,04
88,30
61,70
3,05
94,00
31,90
63,00
0,21
4,02
99,40
97,20
70,00
95,00
0,15
0,11
0,07
22,07
Djibouti
Dominica
Dominikanske
Republik
Ecuador
Egypten
El Salvador
Elfenbenskysten
Eritrea
Estland
Etiopien
Falklandsøerne
Fiji
Filippinerne
Finland
1
0
0
Djibouti
Dominica
Dominican
Republic
Ecuador
Egypt
El Salvador
Cote d’Ivoire
Eritrea
Estonia
Ethiopia
Falkland
Islands
Fiji
Philippines
Finland
96,50
0,20
13,07
2
6
0
5
168
7
12
0
0
36
21
0,11
94,70
0,11
96,70
97,20
0,25
92,20
0,10
55,00
91,7
0,82
118
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Forenede Arabiske
Emirater
Frankrig
Fransk Guyana
Fransk Vestindien
Franske besiddelser i
Stillehavet
Gabon
Gambia
Georgien
Ghana
Grenada
Grækenland
Guadeloupe
Guatemala
Guinea
Guinea-Bissau
Guyana
Haiti
Honduras
Hongkong
Hviderusland
Indien
Indokina
Indonesien
Irak
Iran
Irland
Island
Israel
Italien
Jamaica
Japan
Jordan
Jugoslavien
Jugoslavien,
Forbundsrepublikken
Kap Verde
Kasakhstan
Kenya
Kina
Kirgisistan
Kiribati
5
19
0
0
0
0
3
1
18
0
14
0
2
1
1
0
0
0
0
2
111
0
5
222
84
2
58
1
34
0
6
10
23
4
0
5
6
83
0
0
4
3
0
0
0
0
3
0
16
0
1
0
0
1
1
0
0
0
0
0
14
0
5
221
83
0
0
1
1
0
1
10
9
0
0
3
5
12
0
0
United Arab
Emirates
France
76
14,00
French
Polynesia
Gabon
Gambia, The
Georgia
Ghana
Grenada
Greece
Guatemala
Guinea
Guinea-
Bissau
Guyana
Haiti
Honduras
Hong Kong
Belarus
India
Indonesia
Iran
Iraq
Ireland
Iceland
Israel
Italy
Jamaica
Japan
Jordan
78,00
99,20
94,50
10,06
91,6
0,30
4,07
0,11
84,20
93,30
12,00
6,02
0,10
28,00
0,32
13,05
92,50
99,70
98,90
0,93
0,10
91,70
2,06
14,00
9,00
98,80
40,00
10,00
0,10
56,40
91,20
14,00
91,90
0,10
Cabo Verde
Kazakhstan
Kenya
China
Kyrgyzstan
Kiribati
119
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Kosovo
Kroatien
Kuwait
Laos
Lesotho
Letland
Libanon
Liberia
Libyen
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Macao
Madagaskar
Makedonien
Malawi
Malaysia
Maldiverne
Mali
Malta
Marokko
Marshalløerne
Martinique
Mauretanien
Mauritius
Mellemøsten uoplyst
Mexico
Moldova
Monaco
Mongoliet
Montenegro
Mozambique
Myanmar
Namibia
Nauru
Nederlandene
Nederlandske Antiller
Nepal
New Zealand
Nicaragua
Niger
Nigeria
Nordamerika uoplyst
Nordirland
30
8
16
0
0
32
97
0
3
0
123
0
0
2
36
1
2
0
0
0
47
0
0
0
1
3
4
9
1
1
3
0
22
2
0
25
0
74
1
1
0
16
0
0
28
0
14
0
0
0
58
0
3
0
0
0
0
2
12
0
1
0
0
0
47
0
0
0
0
3
1
0
0
0
1
0
1
1
0
1
0
3
0
0
0
16
0
0
Kosovo
Islands
Croatia
Kuwait
Laos
Lesotho
Latvia
Lebanon
Liberia
Libya
Liechtenstein
Lithuania
Luxembourg
Macau
Madagascar
Macedonia
Malawi
Malaysia
Maldives
Mali
Malta
Morocco
Marshall
Islands
Mauritania
Mauritius
Mexico
Moldova
Monaco
Mongolia
Montenegro
Mozambique
Burma
Namibia
Nauru
Netherlands
Nepal
New Zealand
Nicaragua
Niger
Nigeria
91,70
1,03
86,40
0,10
52,00
0,38
59,70
97,70
96,60
4,08
0,20
2,04
0,10
94,70
33,90
21,06
61,40
98,40
86,00
0,30
99,90
0,10
99,20
16,06
90,00
15,04
0,50
0,50
4,04
18,05
47,40
3,05
25,05
95,00
5,07
4,02
33,00
0,10
95,50
98,90
120
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Nordkorea
Nordyemen
Norge
Oman
Pakistan
Panama
Papua Ny Guinea
Paraguay
Peru
Polen
Portugal
Puerto Rico
Qatar
Reunion
Rumænien
Rusland
Rwanda
Salomonøerne
Samoa
San Marino
Sao Tome og Principe
Saudi-Arabien
Schweiz
Senegal
Serbien
Serbien og
Montenegro
Seychellerne
Sierra Leone
Sikkim
Singapore
Skt. Helena
Skt. Kitts og Nevis
Skt. Lucia
Skt. Vincent og
Grenadinerne
Slovakiet
Slovenien
Somalia
Sovjetunionen
Spanien
Spanske besiddelser i
Afrika
0
0
42
0
148
1
0
0
3
298
5
0
0
0
344
55
2
0
0
0
0
4
2
1
28
2
0
7
0
3
0
0
0
0
9
3
157
2
33
0
0
0
1
0
143
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
6
0
0
0
0
0
4
0
1
0
0
0
7
0
0
0
0
0
0
0
0
147
0
2
0
Korea, North
Norway
Oman
Pakistan
Panama
Papua New
Guinea
Paraguay
Peru
Poland
Portugal
Puerto Rico
Qatar
Romania
Russia
Rwanda
Solomon
Islands
Samoa
San Marino
Sao Tome &
Principe
Saudi Arabia
Switzerland
Senegal
Serbia
0,10
3,00
87,70
96,40
0,95
10,01
0,11
3,07
0,11
0,61
0,14
77,50
0,34
11,08
13,03
95,00
95,00
0,10
0,10
97,10
5,09
93,50
1,03
20,00
1,01
96,10
14,09
0,20
0,20
0,20
0,20
0,15
8,05
93,50
6,06
Seychelles
Sierra Leone
Singapore
Slovakia
Slovenia
Somalia
Spain
121
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Sri Lanka
Statsløs
Storbritannien
Sudan
Surinam
Sverige
Swaziland
Syd- og
Mellemamerika
uoplyst
Sydafrika
Sydkorea
Sydsudan
Sydvestafrika
Syrien
Tadsjikistan
Taiwan
Tanzania
Tchad
Thailand
Tjekkiet
Tjekkoslovakiet
Togo
Tonga
Trinidad og Tobago
Trucial Oman
Tunesien
Turkmenistan
Tuvalu
Tyrkiet
Tyskland
Uganda
Ukraine
Ungarn
Uoplyst
Uruguay
USA
Usbekistan
Vanuatu
Vatikanstaten
Venezuela
Vestbredden og Gaza
Vestindiske Øer
39
6
45
11
0
41
0
0
3
0
9
4
0
2
0
0
Sri Lanka
United
Kingdom
Sudan
Suriname
Sweden
Swaziland
8,05
20,07
39,40
15,09
5,01
8,02
5
20
0
0
573
0
2
3
0
28
8
1
1
0
0
0
6
0
0
200
77
11
180
32
0
0
20
5
0
0
1
0
0
2
15
0
0
532
0
0
2
0
6
0
0
1
0
0
0
6
0
0
197
8
3
4
0
0
0
14
5
0
0
0
0
0
South Africa
Korea, South
South Sudan
Syria
Tajikistan
Taiwan
Tanzania
Chad
Thailand
Czech
Republic
Togo
Tonga
Trinidad &
Tobago
Tunisia
Turkmenistan
Tuvalu
Turkey
Germany
Uganda
Ukraine
Hungary
Uruguay
United States
Uzbekistan
Vanuatu
Venezuela
Gaza Strip
Virgin Islands
122
44,70
77,00
23,06
92,80
99,00
8,03
72,00
73,50
23,04
0,14
0,14
95,20
95,00
5,08
99,80
93,40
95,00
98,60
10,09
26,07
2,03
0,78
0,62
71,20
96,50
95,00
0,10
0,33
99,90
0,55
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Vietnam
Yemen
Zambia
Zimbabwe
Ækvatorialguinea
Øer i Stillehavet
Østrig
Østtimor
I alt
58
2
0
1
0
0
5
0
0
2
0
0
0
0
0
0
2.220
Vietnam
Yemen
Zambia
Zimbabwe
Equatorial
Guinea
Austria
0,20
99,00
12,08
9,02
87,00
5,08
123
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0142.png
Bilag 11: AGREE ll
vurderinger
Den 7. november 2019 er der søgt i NICE.org.uk (evidence søgning) efter kliniske retningslinjer for
drengeomskæring (søgeord: male circumcision - 282 hits).
Her inkluderes tre kliniske retningslinjer og en positioneret anbefaling. De tre kliniske retningslinjer
omfatter:
Én fra Canadian Paediatric
Society ”Newborn male circumcision” fra 2015 (Agree vurderet)
Én
fra American Academy of Pediatrics ”Circumcision Policy statement” fra 2012 (Agree
vurderet)
Én
fra Canadian Urological Association ”Guideline
on the care of the normal foreskin and
neonatal circumcision in Canadian
infants” fra 2017 (Agree vurderet)
Én fra British Medical Association
“Non-therapeutic male circumcision” fra 2019, se afsnit 9.7
Den 7. november 2019 er der søgt i WHO.int (søgeord: male circumcision - 318 hits). Her er
inkluderet tre publikationer fra WHO om omskæring, se afnist 9.12.
Agreell-vurderinger
Der er inkluderet fire guidelines. Disse fire guidelines er kvalitetstestet med Agree værktøjet.
Værktøjet er et internationalt standardiseret værktøj, hvorudfra kliniske retningslinjers kvalitet
vurderes. Der er 23 områder, som vurderes på en skala fra 1
7. Der kan læses mere om Agreell
https://www.agreetrust.org/agree-ii/.
USA
Den kliniske retningslinje fra Det Amerikanske Selskab for Pædiatri (American Academy of Pediatrics)
fra 2012 scorer på overordnet kvalitet 6/7 (seks ud af syv mulige). Retningslinjen har en fin
beskrivelse af formål og de afvejer både gavnlige og skadelige virkninger. Der er en delvis beskrivelse
af litteratursøgningen. Tilsyn til evidensen er vurderet.
Canada
124
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Det Urologiske Selskab har udgivet følgende retningslinje i 2017. Agree scorer 5/7. Fin beskrivelse af
litteratursøgningen, vurdering af litteraturen er noget overordnet. Gavnlige og skadelige virkninger
afvejes for de fleste anbefalinger. Ingen beskrivelse af, hvordan de er nået fra evidens til anbefaling.
Det Pædiatriske Selskab (Canadian Paediatric Society) har i 2015 udgivet et positioneret perspektiv
på omskæring
”Newborn
male Circumcision”. Styrelsen har kvalitetsvurderet notatet, og det har en
samlet kvalitetsscore på 3 ud af 7 mulige.
Der er tale om en ”position statement”. Litteraturen er søgt
meget bredt og det er ikke klart, hvordan referencerne er udvalgt. Tiltroen til evidensen er ikke klart
beskrevet og den er ikke systematisk vurderet.
Australien
The Royal Australisian
College of Physicians udgav i 2010 en klinisk retningslinje ”Circumcision of
infant males” (omskæring af drengebørn). Styrelsen
har kvalitetsvurderet retningslinjen, og
retningslinjen er ud fra Agree vurderet til en samlet kvalitetsscore 2 ud af 7 mulige. Se bilag 11.
Retningslinjen har en fin beskrivelse af formålet, og retningslinjen afvejer både gavnlige og skadelige
virkninger. Der er dog ingen beskrivelse af litteratursøgningen og det er ikke klart, hvordan
referencerne er udvalgt.
125
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0144.png
Bilag 12: Skjold
126
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0145.png
Bilag 13 Frasorterede
studier
Characteristics of studies
Characteristics of excluded studies
Abara 2017
Reason for exclusion Wrong study design
Abasbassi 2017
Reason for exclusion not relevant to our outcomes
Agot 2015
Reason for exclusion Wrong outcomes
Aissaoui 2013
Reason for exclusion Language
Al 2017
Reason for exclusion not relevant to our outcomes
Al Abdi 2013
Reason for exclusion Wrong intervention
Alemayehu 2017
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Alkhenizan 2016
Reason for exclusion Wrong study design
Auvert 2013
Reason for exclusion Wrong intervention
Awori 2016
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Backes 2012
Reason for exclusion Duplicate
Bailey 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Barone 2012
Reason for exclusion Wrong outcomes
Barone 2019
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Bawazir 2019
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Bortone 2014
Reason for exclusion Wrong patient population
Bowa 2013
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Brook 2016
Reason for exclusion Newer review identified
Buehler 2017
Reason for exclusion Wrong intervention
Buwembo 2012
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Canning 2012
Reason for exclusion Not original article
Cao 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Carrasco 2018
Reason for exclusion Wrong intervention
127
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Chen 2011
Reason for exclusion Language
Cheng 2012
Reason for exclusion not relevant to our outcomes
ChiCTR TRC 13003428 2013
Reason for exclusion Study not complete
ChiCTR TRC 13004127 2013
Reason for exclusion Study not complete
ChiCTR TRC 14004567 2014
Reason for exclusion Wrong patient population
Dalal 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Davis 2013
Reason for exclusion Wrong outcomes
Davis 2013a
Reason for exclusion Wrong outcomes
Davis 2018
Reason for exclusion Wrong outcomes
Ekstein 2019
Reason for exclusion Wrong patient population
Fan 2016
Reason for exclusion Adult population
Fang 2018
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Fariz 2011
Reason for exclusion Adult population
Feldblum 2016
Reason for exclusion Adult population
Gck 2013
Reason for exclusion Outdated
George 2016
Reason for exclusion Wrong study design
Goh 2018
Reason for exclusion Only abstract
Goldstuck 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Grobler 2016
Reason for exclusion Wrong study design
Grund 2017
Reason for exclusion Adult population
Grund 2018
Reason for exclusion Wrong intervention
Gyan 2019
Reason for exclusion Wrong setting
Halioua 2014
Reason for exclusion Language
Herman Roloff 2012
Reason for exclusion Wrong outcomes
Hotaling 2014
Reason for exclusion Adult population
Huang 2017
Reason for exclusion Wrong patient population
IRCT20130816014372N11 2019
Reason for exclusion Study not complete
Jiang 2019
Reason for exclusion Adult population
Jin 2015
Reason for exclusion Adult population
Kabwama 2018
Reason for exclusion Wrong outcomes
Kankaka 2017
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Karakoyunlu 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Kocherov 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Lau 2013
Reason for exclusion Study not complete
Lei 2015
Reason for exclusion Newer review identified
Lei 2016
Reason for exclusion Adult population
128
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Leiby 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Li 2014
Reason for exclusion Language
Liu 2013
Reason for exclusion Wrong intervention
Liu 2017
Reason for exclusion Adult population
Lv 2014
Reason for exclusion Adult population
Mahmood 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Malkoc 2012
Reason for exclusion Adult population
Mallat 2013
Reason for exclusion study does not exist?
Mangenah 2015
Reason for exclusion Wrong outcomes
Manzar 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Maughan Brown 2013
Reason for exclusion Wrong outcomes
Mavhu 2014
Reason for exclusion Wrong intervention
Mavhu 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Mbonye 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Mehmood 2016
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Mehta 2012
Reason for exclusion Newer review identified
Mehta 2012a
Reason for exclusion Wrong intervention
Mehta 2012b
Reason for exclusion Wrong outcomes
Mehta 2013
Reason for exclusion Newer review identified
Mehta 2013a
Reason for exclusion Newer review identified
Millard 2013
Reason for exclusion Wrong intervention
Millard 2013a
Reason for exclusion Wrong intervention
Mohd 2012
Reason for exclusion study does not exist?
Morey 2013
Reason for exclusion Wrong patient population
Morris 2016
Reason for exclusion Newer review identified
Morris 2019
Reason for exclusion Wrong patient population
Morris 2019a
Reason for exclusion Wrong patient population
Mutabazi 2012
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Nagdeve 2013
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
NCT01477593 2011
Reason for exclusion Study not complete
NCT01688310 2012
Reason for exclusion Adult population
NCT01757938 2012
Reason for exclusion Adult population
NCT01909609 2013
Reason for exclusion Wrong outcomes
NCT01974011 2013
Reason for exclusion Study protocol
NCT02242565 2014
Reason for exclusion Adult population
NCT02390310 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
129
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
NCT02481492 2015
Reason for exclusion Retracted
NCT02482428 2015
Reason for exclusion Wrong patient population
NCT02775357 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
NCT02854995 2016
Reason for exclusion Study not complete
NCT03119337 2017
Reason for exclusion Wrong intervention
NCT03338699 2017
Reason for exclusion Study not complete
NCT03619369 2018
Reason for exclusion Wrong intervention
NCT03634358 2018
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Norton 2017
Reason for exclusion Wrong study design
Odeny 2014
Reason for exclusion Wrong intervention
Odoyo June 2017
Reason for exclusion Wrong intervention
OSullivan 2011
Reason for exclusion Wrong outcomes
PACTR201301000465398 2012
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
PACTR201511001346115 2015
Reason for exclusion Adult population
PACTR201906554747665 2018
Reason for exclusion Study protocol
Pan 2013
Reason for exclusion medicinsk omskæring
Pant 2014
Reason for exclusion Wrong patient population
Park 2016
Reason for exclusion Wrong outcomes
Plank 2013
Reason for exclusion Duplicate
Rodrguez lvarez 2018
Reason for exclusion Newer review identified
Rositch 2014
Reason for exclusion Newer review identified
Schutte 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Shabanzadeh 2016
Reason for exclusion Duplicate
Shenje 2016
Reason for exclusion Adult population
Sidhu 2016
Reason for exclusion Wrong study design
Sinkey 2015
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Sinkey 2015a
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Snchez 2011
Reason for exclusion Outdated
Sokal 2012
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Sokal 2012a
Reason for exclusion Adult population
Sokal 2014
Reason for exclusion Adult population
Stone 2017
Reason for exclusion Only abstract
Taddio 2015
Reason for exclusion Outdated
Taeusch 2002
Reason for exclusion Wrong intervention
Thirumurthy 2015
Reason for exclusion Wrong intervention
Thirumurthy 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
130
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Thornton 2013
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Tobian 2011
Reason for exclusion Wrong outcomes
Tobian 2011a
Reason for exclusion Wrong outcomes
Tobian 2012
Reason for exclusion Wrong outcomes
Tobian 2014
Reason for exclusion Wrong patient population
Tobian 2014a
Reason for exclusion Wrong intervention
Tobian 2015
Reason for exclusion Wrong intervention
Wang 2014
Reason for exclusion Adult population
Wang 2019a
Reason for exclusion Wrong study design
Wawer 2011
Reason for exclusion Wrong outcomes
Weiss 2015
Reason for exclusion Wrong intervention
Westercamp 2017
Reason for exclusion Wrong study design
Williams 2019
Reason for exclusion Wrong intervention
Wragg 2018
Reason for exclusion Wrong patient population
Xu 2013
Reason for exclusion Wrong comparator
Xu 2013a
Reason for exclusion Operation/ suture techniques
Yang 2014
Reason for exclusion Language
Yue 2012
Reason for exclusion study retracted
Zanolini 2016
Reason for exclusion Wrong intervention
Zee 2016
Reason for exclusion Wrong patient population
Zhang 2016
Reason for exclusion Wrong patient population
Zhang 2019
Reason for exclusion Wrong intervention
Zhao 2015
Reason for exclusion Wrong patient population
Zhao 2017
Reason for exclusion Language
Footnotes
References to studies
Excluded studies
Excluded studies
Abara 2017
Abara, E. O.. Prepuce health and childhood circumcision: Choices in Canada. Canadian Urological Association
journal = Journal de l'Association des urologues du Canada 2017;11(1-2):S55-S62. [DOI: 10.5489/cuaj.4447]
Abasbassi 2017
Abasbassi, H.; Teunkens, A.; Velde, Van De. Dorsile penile nerve block for circumcision: a comparison of
ultrasound-guided vs. landmark technique. Regional anesthesia and pain medicine 2017;42(5):e195 . [DOI:
10.1097/AAP.0000000000000656]
Agot 2015
Agot, K.. Male circumcision for sti prevention: how well does it work and how is it done? Sexually transmitted
infections 2015;91(Journal Article):A3 . [DOI: 10.1136/sextrans-2015-052270.10]
131
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Aissaoui 2013
Aissaoui, Y.; Chkoura, K.; Zaini, R.; Moujahid, M.; Mergad, O.; Boughalem, M.. Effect of a single intramuscular
dose of dexamethasone on pain after circumcision. A randomized controlled study. Annales Francaises
d'Anesthesie et de
Reanimation 2013;32(2):98 103. [DOI: 10.1016/j.annfar.2012.12.007]
Al 2017
Al, Hussein Alawamlh; Awori, Q.; Stone, B. V.; Bach, P. V.; Flannigan, R.; Goldstein, M.; Barone, M.; Li, P. S.;
Lee, R. K.. Safety of spontaneous detachment of the no-flip shangring circumcision for adolescents & adults: a
randomized clinical trial
(RCT) in Kenya. The Journal of urology 2017;197(4):e712 . [DOI: ]
Al Abdi 2013
Al-Abdi, S. Y.. Petroleum jelly for prevention of post-circumcision meatal stenosis. Journal of clinical neonatology
2013;2(3):113 114. [DOI: 10.4103/2249-4847.119988]
Alemayehu 2017
Alemayehu, H.; Sharp, N. E.; Gonzalez, K.; Poola, A. S.; Snyder, C. L.; St Peter, SD. The role of 2-octyl
cyanoacrylate in prevention of penile adhesions after circumcision: a prospective, randomized trial. Journal of
pediatric surgery
2017;52(12):1886 1890. [DOI: 10.1016/j.jpedsurg.2017.08.052]
Alkhenizan 2016
Alkhenizan, A.; Elabd, K.. Non-therapeutic infant male circumcision. Evidence, ethics, and international law
perspectives. Saudi medical journal 2016;37(9):941-947. [DOI: 10.15537/smj.2016.9.14519]
Auvert 2013
Auvert, B.; Taljaard, D.; Rech, D.; Lissouba, P.; Singh, B.; Bouscaillou, J.; Peytavin, G.; Mahiane, S. G.; Sitta, R.;
Puren, A.. Association of the ANRS-12126 Male Circumcision Project with HIV Levels among Men in a South
African Township:
evaluation of Effectiveness using Cross-sectional Surveys. Plos medicine 2013;10(9). [DOI:
10.1371/journal.pmed.1001509]
Awori 2016
Awori, Q. D.; Lee, R.; Li, P.; Ouma, D.; Obura, N.; Oundo, M.; Mwamkita, D.; Chirchir, B.; Barasa, M.; Kirui, M..
Safety of the no-flip technique and spontaneous detachment for ShangRing circumcision in boys and men:
results from a randomized
controlled trial. 2016;19(Journal Article):143 144. [DOI: 10.7448/IAS.19.6.21264]
Backes 2012
Backes, D. M.; Bleeker, M. C.; Meijer, C. J.; Hudgens, M. G.; Agot, K.; Bailey, R. C.. Male circumcision is
associated with a lower prevalence of human papillomavirus-associated penile lesions among Kenyan men.
International journal of cancer
2012;130(8):1888 1897. [DOI: ]
Bailey 2016
Bailey, R. C.; Adera, F.; Otieno, F.; Jaoko, W.. Factors associated with uptake of early infant male circumcision
by mothers and fathers in Western Kenya: mtoto Msafi Mbili Study. AIDS Research and Human Retroviruses
2016;32(Journal
Article):292 . [DOI: 10.1089/aid.2016.5000.abstracts]
Barone 2012
Barone, M. A.; Awori, Q. D.; Li, P. S.; Simba, R. O.; Weaver, M. A.; Okech, J. O.; Aduda, A. O.; Cherutich, P.;
Muraguri, N.; Wekesa, J. M.. Randomized trial of the Shang Ring for adult male circumcision with removal at one
to three weeks:
delayed removal leads to detachment. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2012;60(3):e82
9. [DOI: 10.1097/QAI.0b013e31824ea1f2]
Barone 2019
Barone, M. A.; Li, P. S.; Lee, R. K.; Ouma, D.; Oundo, M.; Barasa, M.; Oketch, J.; Otiende, P.; Nyangweso, N.;
Maina, M.. Simplifying the ShangRing technique for circumcision in boys and men: use of the no-flip technique
with randomization to
removal at 7 days versus spontaneous detachment. Asian Journal of Andrology 2019;21(4):324 331. [DOI:
10.4103/aja.aja_91_18]
Bawazir 2019
Bawazir, O. A.. A controlled trial of Gomco versus Plastibell for neonatal circumcisions in Saudi Arabia.
2019;(Journal Article). [DOI: 10.1016/j.ijpam.2019.03.002]
Bortone 2014
Bortone, L.; Bertolizio, G.; Engelhardt, T.; Frawley, G.; Somaini, M.; Ingelmo, P. M.. The effect of fentanyl and
clonidine on early postoperative negative behavior in children: a double-blind placebo controlled trial. Paediatric
anaesthesia
2014;24(6):614 619. [DOI: 10.1111/pan.12388]
Bowa 2013
132
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Bowa, K.; Li, M. S.; Mugisa, B.; Waters, E.; Linyama, D. M.; Chi, B. H.; Stringer, J. S.; Stringer, E. M.. A
controlled trial of three methods for neonatal circumcision in Lusaka, Zambia. Journal of acquired immune
deficiency syndromes (1999)
2013;62(1):e1 6. [DOI: 10.1097/QAI.0b013e318275741b]
Brook 2016
Brook, I.. Infectious Complications of Circumcision and Their Prevention. European urology focus 2016;2(4):453-
459. [DOI: 10.1016/j.euf.2016.01.013]
Buehler 2017
Buehler, P. K.; Spielmann, N.; Buehrer, S.; Schmidt, A. R.; Weiss, M.; Schmitz, A.. Intraoperative music
application in children and adolescents - a pilot study. Acta Anaesthesiologica Scandinavica 2017;61(8):895 903.
[DOI: 10.1111/aas.12935]
Buwembo 2012
Buwembo, D. R.; Musoke, R.; Kigozi, G.; Ssempijja, V.; Serwadda, D.; Makumbi, F.; Watya, S.; Namuguzi, D.;
Nalugoda, F.; Kiwanuka, N.. Evaluation of the safety and efficiency of the dorsal slit and sleeve methods of male
circumcision provided
by physicians and clinical officers in Rakai, Uganda. BJU international 2012;109(1):104 108. [DOI:
10.1111/j.1464-410X.2011.10259.x]
Canning 2012
Canning, D. A.. Re: prospective randomized trial comparing dissection with Plastibell® circumcision. Journal of
urology 2012;187(5):1850 . [DOI: 10.1016/j.juro.2012.01.049]
Cao 2015
Cao D.; Liu L.; Hu Y.; Wang J.; Yuan J.; Dong Q.; Wei Q.. A Systematic Review and Meta-analysis of
Circumcision With Shang Ring vs Conventional Circumcision. Urology 2015;85(Journal Article):799-804. [DOI:
10.1016/j.urology.2014.12.007]
Carrasco 2018
Carrasco, M. A.; Grund, J. M.; Davis, S. M.; Ridzon, R.; Mattingly, M.; Wilkinson, J.; Kasdan, B.; Kiggundu, V.;
Njeuhmeli, E.. Systematic review of the effect of economic compensation and incentives on uptake of voluntary
medical male
circumcision among men in sub-Saharan Africa. AIDS Care 2018;30(9):1-12. [DOI:
10.1080/09540121.2018.1453921]
Chen 2011
Chen, C.; Zhang, Q.; Xi, Z. J.; Li, N. C.; Jin, J.; Zhang, K.. Nanometer silver dressing alleviates pain after
circumcision. Zhonghua nan ke xue [National journal of andrology] 2011;17(3):261 263. [DOI: ]
Cheng 2012
Cheng, Y.; Wu, K.; Yan, Z.; Guo, C.; Ma, J.; Su, X.; Yang, S.. How to choose appropriate ring size for Shang
Ring male circumcision. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2012;61(5):606 609. [DOI:
10.1097/QAI.0b013e318273aec9]
ChiCTR TRC 13003428 2013
ChiCTR-TRC-13003428. New circumcision standardized application and reproductive health effects, a large
multi-center clinical trial. http://www.who.int/trialsearch/Trial2.aspx?TrialID=ChiCTR-TRC-13003428
2013;(Journal Article). [DOI: ]
ChiCTR TRC 13004127 2013
ChiCTR-TRC-13004127. Effectiveness of three methods for scaling up circumcision to reduce sexual
transmission of HIV among focus groups in western China with high HIV prevalence.
http://www.who.int/trialsearch/Trial2.aspx?TrialID=ChiCTR-TRC-13004127 2013;(Journal Article). [DOI: ]
ChiCTR TRC 14004567 2014
ChiCTR-TRC-14004567,. Circumcision plus antibiotics, anti-inflammation and alpha-blocker therapy for the
treatment of chronic prostatitis/chronic pelvic pain syndrome: a prospective, randomized, multicenter trial.
2014;(Journal Article). [DOI: ]
Dalal 2016
Dalal, S.; Samuelson, J.; Reed, J.; Yakubu, A.; Ncube, B.; Baggaley, R.. Tetanus disease and deaths in men
reveal need for vaccination. Bulletin of the World Health Organization 2016;94(8):613-621. [DOI:
10.2471/BLT.15.166777]
Davis 2013
Davis, M.; Grabowski, M.; Gravitt, P.; Gray, R.; Kigozi, G.; Nalugoda, F.; Serwadda, D.; Tobian, A.; Watya, S.;
Wawer, M.. Male circumcision reduces high-risk human papillomavirus (HPV) viral shedding in female partners in
Rakai, Uganda.
Gynecologic oncology. 2013;130(1):e26 e27. [DOI: 10.1016/j.ygyno.2013.04.124]
Davis 2013a
Davis, M. A.; Gray, R. H.; Grabowski, M. K.; Serwadda, D.; Kigozi, G.; Gravitt, P. E.. Male circumcision
decreases high-risk human papillomavirus viral load in female partners: a randomized trial in Rakai, Uganda.
International journal of
cancer.Journal international du cancer 2013;(Journal Article). [DOI: ]
Davis 2018
133
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Davis, S. M.; Pals, S.; Yang, C.; Odoyo-June, E.; Chang, J.; Walters, M. S.; Jaoko, W.; Bock, N.; Westerman, L.;
Toledo, C.. Circumcision status at HIV infection is not associated with plasma viral load in men: analysis of
specimens from a
randomized controlled trial. 2018;18(1):350. [DOI: 10.1186/s12879-018-3257-8]
Ekstein 2019
Ekstein, M.; Bar-Yosef, Y.; Ben-Chaim, J.; Flaishon, R.; Weinbroum, A. A.. Ultrasonographic Assessment of
Bladder Volumes in Children Undergoing Penile Surgery: does the Type of Anesthesia Matter? American Journal
of Therapeutics
2019;26(3):e314 e320. [DOI: 10.1097/MJT.0000000000000632]
Fan 2016
Fan, Y.; Cao, D.; Wei, Q.; Tang, Z.; Tan, P.; Yang, L.; Liu, L.; Liu, Z.; Li, X.; Xue, W.. The characteristics of
circular disposable devices and in situ devices for optimizing male circumcision: a network meta-analysis.
Scientific reports 2016;6(Journal
Article):25514. [DOI: 10.1038/srep25514]
Fang 2018
Fang, L.; Zhu, W.; Xie, Z.; Wu, K.; Wang, G.; Yan, Z.; Zheng, Z.; Ma, Q.; Cheng, Y.. Choosing the appropriate
ShangRing size for paediatric circumcision using the no-flip technique. Journal of paediatrics and child health
2018;54(1):42 48. [DOI:
10.1111/jpc.13660]
Fariz 2011
Fariz, M. M.; Tarmizi, M. N.; Ainaini, M. H.; Khairil, A. M.; Faizal, A.; Sagap, I.. A prospective randomised
comparison of bipolar diathermy versus conventional dorsal slit technique for ritual circumcision: a Malaysian
experience. Clinica terapeutica
2011;162(6):543 545. [DOI: ]
Feldblum 2016
Feldblum, P. J.; Zulu, R.; Linyama, D.; Long, S.; Nonde, T. J.; Lai, J. J.; Kashitala, J.; Veena, V.; Kasonde, P..
Randomized Controlled Trial of the ShangRing for Adult Medical Male Circumcision: safety, Effectiveness, and
Acceptability of Using 7
Versus 14 Device Sizes. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2016;72 Suppl 1(Journal
Article):S30 5. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000001015]
Gck 2013
Gücük, A.; Burgu, B.; Gökçe ; Mermerkaya, M.; Soygür, T.. Do antibiotic prophylaxis and/or circumcision change
periurethral uropathogen colonization and urinary tract infection rates in boys with VUR? Journal of pediatric
urology 2013;9(6 Pt
B):1131 1136. [DOI: 10.1016/j.jpurol.2013.04.014]
George 2016
George, C.; Roberts, R.; Brennen, D.; Deveaux, L.; Read, S.. Getting to zero HIV in The Bahamas: physicians'
attitudes and practice regarding male circumcision. The West Indian medical journal 2016;65(Journal Article):53 .
[DOI: ]
Goh 2018
Goh, Y. K.; Eng, MLM; Teh, G. C.. Comparison of running subcuticularand simple interrupted suturingmethods
for circumcision: a pilotsingle-surgeon randomised trial. BJU international 2018;122(Journal Article):25 . [DOI:
10.1111/bju.14547]
Goldstuck 2016
Goldstuck N.; Millard P.. Unicirc-a new instrument for performing minimally-invasive voluntary male medical
circumcision in the prevention of HIV/AIDS: Meta-analysis of three studies. European Journal of Contraception
and Reproductive Health
Care 2016;(Journal Article):42. [DOI: 10.3109/13625187.2015.1135897]
Grobler 2016
Grobler, A.; Kharsany, A.; Cawood, C.; Khanyile, D.. Medical male circumcision and HIV prevalence in rural
Kwazulu-Natal, South Africa. AIDS Research and Human Retroviruses 2016;32(Journal Article):241 . [DOI:
10.1089/aid.2016.5000.abstracts]
Grund 2017
Grund, J. M.; Bryant, T. S.; Jackson, I.; Curran, K.; Bock, N.; Toledo, C.; Taliano, J.; Zhou, S.; Del Campo, J. M.;
Yang, L.; Kivumbi, A.; Li, P.; Pals, S.; Davis, S. M.. Association between male circumcision and women's
biomedical health
outcomes: a systematic review. The Lancet.Global health 2017;5(11):e1113-e1122. [DOI: 10.1016/S2214-
109X(17)30369-8]
Grund 2018
Grund, J. M.; Bryant, T. S.; Toledo, C.; Jackson, I.; Curran, K.; Zhou, S.; Del Campo, J. M.; Yang, L.; Kivumbi, A.;
Li, P.; Bock, N.; Taliano, J.; Davis, S. M.. Association of Male Circumcision with Women's Knowledge of its
Biomedical Effects and
With Their Sexual Satisfaction and Function: A Systematic Review. AIDS and behavior 2018;23(5):1104-1114.
[DOI: 10.1007/s10461-018-2313-0]
134
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Gyan 2019
Gyan, T.; Strobel, N. A.; McAuley, K.; Shannon, C.; Newton, S.; Tawiah-Agyemang, C.; Amenga-Etego, S.;
Owusu-Agyei, S.; Forbes, D.; Edmond, K.. Health service provider education and/or training in infant male
circumcision to improve shortand
long-term morbidity outcomes: A systematic review. Journal of paediatrics and child health 2019;55(8):895-906.
[DOI: 10.1111/jpc.14528]
Halioua 2014
Halioua, B.; Lobel, B.. Actual controversies about circumcision]. Presse médicale (Paris, France : 1983)
2014;43(11):1168-1173. [DOI: 10.1016/j.lpm.2014.04.021]
Herman Roloff 2012
Herman-Roloff, A.; Bailey, R. C.; Agot, K.. Factors associated with the early resumption of sexual activity
following medical male circumcision in Nyanza province, Kenya. AIDS and behavior 2012;16(5):1173 1181. [DOI:
10.1007/s10461-011-0073-1]
Hotaling 2014
Hotaling, J. M.; Leddy, L. S.; Haider, M. A.; Mossanen, M.; Bailey, M. R.; Macconaghy, B.; Olson, F.; Krieger, J.
N.. Simple circumcision device: proof of concept for a single-visit, adjustable device to facilitate safe adult male
circumcision. Fertility
and sterility 2014;101(5):1266 1270. [DOI: 10.1016/j.fertnstert.2014.01.048]
Huang 2017
Huang C.; Song P.; Xu C.; Wang R.; Wei L.; Zhao X.. Comparative efficacy and safety of different circumcisions
for patients with redundant prepuce or phimosis: A network meta-analysis. International Journal of Surgery
2017;43(Journal
Article):17-25. [DOI: 10.1016/j.ijsu.2017.04.060]
IRCT20130816014372N11 2019
IRCT20130816014372N11,. Effect of dexmedetomidine as adjunct to penile block for pediatric urologic surgery.
2019;(Journal Article). [DOI: ]
Jiang 2019
Jiang, Z. L.; Sun, C. W.; Sun, J.; Shi, G. F.; Li, H.. Subcutaneous tissue-sparing dorsal slit with new marking
technique: a novel circumcision method. Medicine 2019;98(16):e15322. [DOI: 10.1097/MD.0000000000015322]
Jin 2015
Jin, X. D.; Lu, J. J.; Liu, W. H.; Zhou, J.; Yu, R. K.; Yu, B.; Zhang, X. J.; Shen, B. H.. Adult male circumcision with
a circular stapler versus conventional circumcision: a prospective randomized clinical trial. 2015;48(6):577 582.
[DOI:
10.1590/1414-431X20154530]
Kabwama 2018
Kabwama, S. N.; Ssewanyana, D.; Berg-Beckhoff, G.. The Association Between Male Circumcision and Condom
Use Behavior - a Meta-Analysis. Materia socio-medica 2018;30(1):62-66. [DOI: 10.5455/msm.2018.30.62-66]
Kankaka 2017
Kankaka, E. N.; Murungi, T.; Kigozi, G.; Makumbi, F.; Nabukalu, D.; Watya, S.; Kighoma, N.; Nampijja, R.;
Kayiwa, D.; Nalugoda, F.. Randomised trial of early infant circumcision performed by clinical officers and
registered nurse midwives using
the Mogen clamp in Rakai, Uganda. BJU international 2017;119(1):164 170. [DOI: 10.1111/bju.13589]
Karakoyunlu 2015
Karakoyunlu, N.; Polat, R.; Aydin, G. B.; Ergil, J.; Akkaya, T.; Ersoy, H.. Effect of two surgical circumcision
procedures on postoperative pain: a prospective, randomized, double-blind study. 2015;11(3):124.e1 5. [DOI:
10.1016/j.jpurol.2015.01.002]
Kocherov 2016
Kocherov, S.; Hen, Y.; Jaworowski, S.; Ostrovsky, I.; Eidelman, A. I.; Gozal, Y.; Chertin, B.. Medical clowns
reduce pre-operative anxiety, post-operative pain and medical costs in children undergoing outpatient penile
surgery: a randomised
controlled trial. Journal of paediatrics and child health 2016;52(9):877 881. [DOI: 10.1111/jpc.13242]
Lau 2013
Lau, W.; Teo, C.. A prospective randomized control study of circumcision wound closure with absorbable sutures
and octylcyanoacrylate tissue adhesive. Journal of sexual medicine.Conference: 14th biennial meeting of the
asia-pacific society for
sexual medicine.Kanazawa japan.Conference start: 20130531.Conference end: 20130602.Conference
publication: 10 2013;Conference: 14th Biennial Meeting of the Asia Pacific Society for Sexual Medicine
Kanazawa Japan. Conference Start:
20130531 Conference End: 20130602. Conference Publication:(var.pagings):222. [DOI: 10.1111/jsm.12182_3]
Lei 2015
Lei, J. H.; Liu, L. R.; Wei, Q.; Yan, S. B.; Yang, L.; Song, T. R.; Yuan, H. C.; Lv, X.; Han, P.. Circumcision Status
and Risk of HIV Acquisition during Heterosexual Intercourse for Both Males and Females: A Meta-Analysis. PloS
one
2015;10(5):e0125436. [DOI: 10.1371/journal.pone.0125436]
135
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Lei 2016
Lei, J-H; Liu, L-R; Wei, Q.; Xue, W-B; Song, T-R; Yan, S-B; Yang, L.; Han, P.; Zhu, Y-C. Circumcision with "no-
flip Shang Ring" and "dorsal Slit" methods for adult males: a single-centered, prospective, clinical study. Asian
Journal of Andrology
2016;18(5):798 802. [DOI: 10.4103/1008-682X.157544]
Leiby 2016
Leiby, K.; Connor, A.; Tsague, L.; Sapele, C.; Kaonga, A.; Kakaire, J.; Wang, P.. The impact of SMS-based
interventions on VMMC uptake in Lusaka Province, Zambia: a randomized controlled trial. Journal of acquired
immune deficiency
syndromes 2016;72(Journal Article):S269 S277. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000001040]
Li 2014
Li, S.; Zhang, L.; Wang, D. W.; Yang, S.; Mu, H. Q.; Nan, C. J.; Wu, T. L.; Zhu, S. J.; Chen, Y. H.. Clinical
application of the disposable circumcision suture device in male circumcision. 2014;20(9):816 819. [DOI: ]
Liu 2013
Liu, C. M.; Hungate, B. A.; Tobian, A. A.; Serwadda, D.; Ravel, J.; Lester, R.; Kigozi, G.; Aziz, M.; Galiwango, R.
M.; Nalugoda, F.. Male circumcision significantly reduces prevalence and load of genital anaerobic bacteria. Mbio
2013;4(2):e00076.
[DOI: 10.1128/mBio.00076-13]
Liu 2017
Liu, C. M.; Prodger, J. L.; Tobian, AAR; Abraham, A. G.; Kigozi, G.; Hungate, B. A.; Aziz, M.; Nalugoda, F.;
Sariya, S.; Serwadda, D.. Penile Anaerobic Dysbiosis as a Risk Factor for HIV Infection. 2017;8(4). [DOI:
10.1128/mBio.00996-17]
Lv 2014
Lv, B. D.; Zhang, S. G.; Zhu, X. W.; Zhang, J.; Chen, G.; Chen, M. F.; Shen, H. L.; Pei, Z. J.; Chen, Z. D..
Disposable circumcision suture device: clinical effect and patient satisfaction. Asian Journal of Andrology
2014;16(3):453 456. [DOI:
10.4103/1008-682X.127816]
Mahmood 2015
Mahmood, K.; Asif, K.; Imran, M.. Comparison of operative and post-operative complications of Plastibell with
open technique in circumcision. 2015;9(3):951 953. [DOI: ]
Malkoc 2012
Malkoc, E.; Ates, F.; Uguz, S.; Dursun, F.; Can, F.; Baykal, K.. Effective penile block for circumcision in adults.
Wiener klinische Wochenschrift 2012;124(13 14):434 438. [DOI: 10.1007/s00508-012-0195-0]
Mallat 2013
Mallat, F.; Hmida, W.; Bjaoui, N.; Mosbah, F.. Effectiveness of penile block with bupivacaine during circumcision
in children: a comparative study. Journal of endourology. 2013;27(Journal Article):A363 A367. [DOI:
10.1089/end.2013.2001]
Mangenah 2015
Mangenah, C.; Mavhu, W.; Hatzold, K.; Biddle, A. K.; Madidi, N.; Ncube, G.; Mugurungi, O.; Ticklay, I.; Cowan, F.
M.; Thirumurthy, H.. Estimating the Cost of Early Infant Male Circumcision in Zimbabwe: results From a
Randomized Noninferiority
Trial of AccuCirc Device Versus Mogen Clamp. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999)
2015;69(5):560 566. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000000699]
Manzar 2016
Manzar, N.; Desimone, A.; Naik, D.; Erlickh, I.. Factors affecting circumcision decisions. European journal of
pediatrics 2016;175(11):1568 . [DOI: 10.1007/s00431-016-2785-8]
Maughan Brown 2013
Maughan-Brown, B. G.; Venkataramani, A.; Godlonton, S.; Thornton, R.. Incorrect inferences about male
circumcision and female HIV infection risk: evidence from a randomised trial in Malawi. Sexually transmitted
infections 2013;89(Journal
Article). [DOI: 10.1136/sextrans-2013-051184.0956]
Mavhu 2014
Mavhu, W.; Mupambireyi, Z.; Hart, G.; Cowan, F. M.. Factors Associated with Parental Non-Adoption of Infant
Male Circumcision for HIV Prevention in Sub-Saharan Africa: A Systematic Review and Thematic Synthesis.
AIDS and behavior
2014;18(9):1776-1784. [DOI: 10.1007/s10461-014-0835-7]
Mavhu 2015
Mavhu, W.; Larke, N.; Hatzold, K.; Ncube, G.; Weiss, H. A.; Mangenah, C.; Mugurungi, O.; Mufuka, J.;
Samkange, C. A.; Sherman, J.. Implementation and Operational Research: a Randomized Noninferiority Trial of
AccuCirc Device Versus
Mogen Clamp for Early Infant Male Circumcision in Zimbabwe. Journal of acquired immune deficiency
syndromes (1999) 2015;69(5):e156 63. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000000694]
Mbonye 2016
136
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Mbonye, M.; Kuteesa, M.; Seeley, J.; Levin, J.; Weiss, H.; Kamali, A.. Voluntary medical male circumcision for
HIV prevention in fishing communities in Uganda: the influence of local beliefs and practice. 2016;15(3):211 218.
[DOI:
10.2989/16085906.2016.1179652]
Mehmood 2016
Mehmood, T.; Azam, H.; Tariq, M.; Iqbal, Z.; Mehmood, H.; Shah, SAH. Plastibell device circumcision versus
bone cutter technique in terms of operative outcomes and parent's satisfaction. 2016;32(2):347 350. [DOI:
10.12669/pjms.322.9510]
Mehta 2012
Mehta, S. D.; Moses, S.; Parker, C. B.; Agot, K.; Maclean, I.; Bailey, R. C.. Circumcision status and incident
herpes simplex virus type 2 infection, genital ulcer disease, and HIV infection. AIDS (London, England)
2012;26(9):1141 1149. [DOI:
10.1097/QAD.0b013e328352d116]
Mehta 2012a
Mehta, S. D.; Green, S. J.; Maclean, I.; Hu, H.; Bailey, R. C.; Gillevet, P. M.; Spear, G. T.. Microbial diversity of
genital ulcer disease in men enrolled in a randomized trial of male circumcision in Kisumu, Kenya. Plos one
2012;7(7):e38991. [DOI:
10.1371/journal.pone.0038991]
Mehta 2012b
Mehta, S. D.; Gaydos, C.; Maclean, I.; Odoyo-June, E.; Moses, S.; Agunda, L.; Quinn, N.; Bailey, R. C.. The
effect of medical male circumcision on urogenital Mycoplasma genitalium among men in Kisumu, Kenya.
Sexually transmitted diseases
2012;39(4):276 280. [DOI: 10.1097/OLQ.0b013e318240189c]
Mehta 2013
Mehta, S. D.; Moses, S.; Agot, K.; Maclean, I.; Odoyo-June, E.; Li, H.; Bailey, R. C.. HSV-2 seroincidence and its
association with medical male circumcision, HIV, genital ulcer disease, and penile epithelial trauma. Sexually
transmitted infections
2013;89(Journal Article). [DOI: 10.1136/sextrans-2013-051184.0685]
Mehta 2013a
Mehta, S. D.; Moses, S.; Agot, K.; Odoyo-June, E.; Li, H.; Maclean, I.; Hedeker, D.; Bailey, R. C.. The long-term
efficacy of medical male circumcision against HIV acquisition. AIDS (London, England) 2013;27(18):2899 2907.
[DOI:
10.1097/01.aids.0000432444.30308.2d]
Millard 2013
Millard, P. S.; Wilson, H. R.; Veldkamp, P. J.; Sitoe, N.. Rapid, minimally invasive adult voluntary male
circumcision: a randomised trial. South African medical journal 2013;103(10):736 742. [DOI: 10.7196/samj.6856]
Millard 2013a
Millard, P. S.; Wilson, H. R.; Goldstuck, N. D.; Anaso, C.. Rapid, minimally invasive adult voluntary male
circumcision: a randomised trial of Unicirc, a novel disposable device. South African medical journal
2013;104(1):52 57. [DOI:
10.7196/samj.7357]
Mohd 2012
Mohd, H.; Dayang, A.; Zulkifli, M.; Tan, H.. A prospective, randomised controlled trial, comparing sutureless
cyanoacrylate apposition with conventional sutured circumcision. International journal of urology 2012;19(Journal
Article):69 . [DOI:
10.1111/j.1442-2042.2012.03167.x]
Morey 2013
Morey, A. F.. Re: dorsal Penile nerve block prior to inflatable penile prosthesis placement: a randomized,
placebo-controlled trial. Journal of urology 2013;189(6):2167 2168. [DOI: 10.1016/j.juro.2013.02.113]
Morris 2016
Morris, B. J.; Klausner, J. D.; Krieger, J. N.; Willcox, B. J.; Crouse, P. D.; Pollock, N.. Canadian Pediatrics Society
position statement on newborn circumcision: a risk-benefit analysis revisited. The Canadian journal of urology
2016;23(5):8495-8502. [DOI: ]
Morris 2019
Morris, B. J.; Hankins, C. A.; Banerjee, J.; Lumbers, E. R.; Mindel, A.; Klausner, J. D.; Krieger, J. N.. Does Male
Circumcision Reduce Women's Risk of Sexually Transmitted Infections, Cervical Cancer, and Associated
Conditions? Frontiers in
public health 2019;7(Journal Article):4. [DOI: 10.3389/fpubh.2019.00004]
Morris 2019a
Morris, B. J.; Hankins, C. A.; Lumbers, E. R.; Mindel, A.; Klausner, J. D.; Krieger, J. N.; Cox, G.. Sex and Male
Circumcision: Women's Preferences Across Different Cultures and Countries: A Systematic Review. Sexual
medicine
2019;7(2):145-161. [DOI: 10.1016/j.esxm.2019.03.003]
Mutabazi 2012
137
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Mutabazi, V.; Kaplan, S. A.; Rwamasirabo, E.; Bitega, J. P.; Ngeruka, M. L.; Savio, D.; Karema, C.; Binagwaho,
A.. HIV prevention: male circumcision comparison between a nonsurgical device to a surgical technique in
resource-limited settings: a
prospective, randomized, nonmasked trial. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999)
2012;61(1):49 55. [DOI: 10.1097/QAI.0b013e3182631d69]
Nagdeve 2013
Nagdeve, N. G.; Naik, H.; Bhingare, P. D.; Morey, S. M.. Parental evaluation of postoperative outcome of
circumcision with Plastibell or conventional dissection by dorsal slit technique: a randomized controlled trial.
Journal of pediatric urology
2013;9(5):675 682. [DOI: 10.1016/j.jpurol.2012.08.001]
NCT01477593 2011
NCT01477593. Circumcision With a Novel Disposable Device in Chinese Children: a Hospital-based
Randomized Controlled Trail. https://clinicaltrials.gov/show/NCT01477593 2011;(Journal Article). [DOI: ]
NCT01688310 2012
NCT01688310. A Randomized Controlled Trial of Open Surgical vs. Minimally-invasive Voluntary Adult Male
Circumcision. https://clinicaltrials.gov/show/NCT01688310 2012;(Journal Article). [DOI: ]
NCT01757938 2012
NCT01757938. Randomized Control Trial of Shang Ring Versus Forceps-guided Adult Male Circumcision in
Southwestern Uganda. https://clinicaltrials.gov/show/NCT01757938 2012;(Journal Article). [DOI: ]
NCT01909609 2013
NCT01909609. Parents' Knowledge and Perception of Benefits and Risks Regarding Neonatal Circumcision.
https://clinicaltrials.gov/show/NCT01909609 2013;(Journal Article). [DOI: ]
NCT01974011 2013
NCT01974011. DPNB vs. Modified DPNB With Ventromedial Infiltration (DPNB According to Dalens' Technique).
https://clinicaltrials.gov/show/NCT01974011 2013;(Journal Article). [DOI: ]
NCT02242565 2014
NCT02242565,. Safety and Effectiveness of Different ShangRing Device Sizes for Adult Male Circumcision in
Lusaka, Zambia. 2014;(Journal Article). [DOI: ]
NCT02390310 2015
NCT02390310,. Simplifying the Shang Ring Technique for Circumcision of Men and Boys. 2015;(Journal Article).
[DOI: ]
NCT02481492 2015
NCT02481492,. Randomized Controlled Trial of Shang Ring Male Children Circumcision: comparison Between
Flip and No Flip Technique. 2015;(Journal Article). [DOI: ]
NCT02482428 2015
NCT02482428,. Efficacy and Tolerability of Topical LFX453 for External Genital Warts. 2015;(Journal Article).
[DOI: ]
NCT02775357 2016
NCT02775357,. Measurement of HIV Risk to Create Demand for Safe Male Circumcision. 2016;(Journal Article).
[DOI: ]
NCT02854995 2016
NCT02854995,. Circumcision Versus Preputioplasty for BXO in Children. 2016;(Journal Article). [DOI: ]
NCT03119337 2017
NCT03119337,. Text-based Follow-up in Zimbabwe's Voluntary Medical Male Circumcision Program.
2017;(Journal Article). [DOI: ]
NCT03338699 2017
NCT03338699,. Evaluation of the ShangRing vs. Mogen Clamp for Early Infant Male Circumcision (EIMC) in
Sub-Saharan Africa. 2017;(Journal Article). [DOI: ]
NCT03619369 2018
NCT03619369,. Circumcision and Breastfeeding. 2018;(Journal Article). [DOI: ]
NCT03634358 2018
NCT03634358,. Bipolar Scissors for Circumcision. 2018;(Journal Article). [DOI: ]
Norton 2017
Norton, A. T.. Foreskin and the molecular politics of risk. Social Studies of Science 2017;47(5):655 680. [DOI:
10.1177/0306312717707360]
Odeny 2014
Odeny, T. A.; Bailey, R. C.; Bukusi, E. A.; Simoni, J. M.; Tapia, K. A.; Yuhas, K.; Holmes, K. K.; McClelland, R.
S.. Effect of text messaging to deter early resumption of sexual activity after male circumcision for HIV
prevention: a randomized
controlled trial. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2014;65(2):e50 7. [DOI:
10.1097/QAI.0b013e3182a0a050]
Odoyo June 2017
138
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Odoyo-June, E.; Agot, K.; Grund, J. M.; Onchiri, F.; Musingila, P.; Mboya, E.; Emusu, D.; Onyango, J.; Ohaga,
S.; Soo, L.. Predictors of voluntary medical male circumcision prevalence among men aged 25-39 years in
Nyanza region, Kenya:
results from the baseline survey of the TASCO study. 2017;12(10). [DOI: 10.1371/journal.pone.0185872]
OSullivan 2011
O'Sullivan, M. J.; Mislovic, B.; Alexander, E.. Dorsal penile nerve block for male pediatric circumcision--
randomized comparison of ultrasound-guided vs anatomical landmark technique. Paediatric anaesthesia
2011;21(12):1214-1218. [DOI:
10.1111/j.1460-9592.2011.03722.x [doi]]
PACTR201301000465398 2012
PACTR201301000465398. Early infant male circumcision using devices.
http://www.who.int/trialsearch/Trial2.aspx?TrialID=PACTR201301000465398 2012;(Journal Article). [DOI: ]
PACTR201511001346115 2015
PACTR201511001346115,. Use of a Mixture of Lignocaine and Bupivacaine Versus Lignocaine Alone for Male
Circumcision Under Local Anesthesia at a referral hospital in Rwanda (. 2015;(Journal Article). [DOI: ]
PACTR201906554747665 2018
PACTR201906554747665,. Combined Dorsal penile Block and Lidocaine-prilocaine Cream. 2018;(Journal
Article). [DOI: ]
Pan 2013
Pan, F.; Pan, L.; Zhang, A.; Liu, Y.; Zhang, F.; Dai, Y.. Circumcision with a novel disposable device in Chinese
children: a randomized controlled trial. International journal of urology 2013;20(2):220 226. [DOI: 10.1111/j.1442-
2042.2012.03132.x]
Pant 2014
Pant, D.; Sethi, N.; Sood, J.. Comparison of sublingual midazolam and dexmedetomidine for premedication in
children. Minerva anestesiologica 2014;80(2):167 175. [DOI: ]
Park 2016
Park, J. K.; Doo, A. R.; Kim, J. H.; Park, H. S.; Do, J. M.; Choi, H.; Park, S. C.; Kim, M. K.; Jeong, Y. B.; Kim, H.
J.. Prospective investigation of penile length with newborn male circumcision and second to fourth digit ratio.
2016;10(9):E296 E299.
[DOI: 10.5489/cuaj.3590]
Plank 2013
Plank, R. M.; Ndubuka, N. O.; Wirth, K. E.; Mwambona, J. T.; Kebaabetswe, P.; Bassil, B.; Lesetedi, C.;
Magetse, J.; Nkgau, M.; Makhema, J.. A randomized trial of Mogen clamp versus Plastibell for neonatal male
circumcision in Botswana.
Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2013;62(5):e131 7. [DOI:
10.1097/QAI.0b013e318285d449]
Rodrguez lvarez 2018
Rodríguez-Álvarez, M. I.; Gómez-Urquiza, J. L.; Husein-El Ahmed, H.; Albendín-García, L.; Gómez-Salgado, J.;
Cañadas-De la Fuente, G. A.. Prevalence and Risk Factors of Human Papillomavirus in Male Patients: A
Systematic Review and
Meta-Analysis. International journal of environmental research and public health 2018;15(10). [DOI:
10.3390/ijerph15102210]
Rositch 2014
Rositch, A. F.; Mao, L.; Hudgens, M. G.; Moses, S.; Agot, K.; Backes, D. M.; Nyagaya, E.; Snijders, P. J.; Meijer,
C. J.; Bailey, R. C.. Risk of HIV acquisition among circumcised and uncircumcised young men with penile human
papillomavirus
infection. AIDS (London, England) 2014;28(5):745 752. [DOI: 10.1097/QAD.0000000000000092]
Schutte 2016
Schutte, C.; Tshimanga, M.; Mugurungi, O.; Come, I.; Necochea, E.; Mahomed, M.; Xaba, S.; Bossemeyer, D.;
Ferreira, T.; MacAringue, L.. Comparative cost analysis of surgical and PrePex device male circumcision in
Zimbabwe and
Mozambique. Journal of acquired immune deficiency syndromes 2016;72(Journal Article):S96 S100. [DOI:
10.1097/QAI.0000000000000797]
Shabanzadeh 2016
Shabanzadeh D.M.; During S.; Frimodt-Moller C.. Male circumcision does not result in inferior perceived male
sexual function - A systematic review. Danish Medical Journal 2016;63(7). [DOI: ]
Shenje 2016
Shenje, J.; Millard, P. S.. Sutureless Adult Voluntary Male Circumcision with Topical Anesthetic: a Randomized
Field Trial of Unicirc, a Single-Use Surgical Instrument. 2016;11(6):e0157065. [DOI:
10.1371/journal.pone.0157065]
Sidhu 2016
Sidhu, G. K.; Jindal, S.; Kaur, G.; Singh, G.; Gupta, K. K.; Aggarwal, S.. Comparison of Intranasal
Dexmedetomidine with Intranasal Clonidine as a Premedication in Surgery. Indian journal of pediatrics
2016;83(11):1253 1258. [DOI:
139
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
10.1007/s12098-016-2149-4]
Sinkey 2015
Sinkey, R.; Eschenbacher, M.; Walsh, P.; Doerger, R.; Lambers, D.; Sibai, B.; Habli, M.. Gomco versus mogen
clamp circumcision: which is associated with less neonatal pain and stress? A randomized controlled trial: the
GoMo study. American
Journal of Obstetrics and Gynecology 2015;212(1):S41 . [DOI: 10.1016/j.ajog.2014.10.107]
Sinkey 2015a
Sinkey, R. G.; Eschenbacher, M. A.; Walsh, P. M.; Doerger, R. G.; Lambers, D. S.; Sibai, B. M.; Habli, M. A.. The
GoMo study: a randomized clinical trial assessing neonatal pain with Gomco vs Mogen clamp circumcision.
American Journal of
Obstetrics and Gynecology 2015;212(5):664.e1 8. [DOI: 10.1016/j.ajog.2015.03.029]
Snchez 2011
Sánchez, J.; Sal Y Rosas, V. G.; Hughes, J. P.; Baeten, J. M.; Fuchs, J.; Buchbinder, S. P.; Koblin, B. A.;
Casapia, M.; Ortiz, A.; Celum, C.. Male circumcision and risk of HIV acquisition among MSM. AIDS (London,
England) 2011;25(4):519 523.
[DOI: 10.1097/QAD.0b013e328340fd81]
Sokal 2012
Sokal, D. C.; Awori, Q.; Barone, M.; Simba, R.; Bowa, K.; Zulz, R.; Cherutich, P.; Muraguri, N.; Wekesa, J. M.;
Moguche, J.. Randomized controlled trial of the Shang Ring versus conventional surgical techniques for adult
male circumcision in
Kenya and Zambia. Journal of the international AIDS society 2012;15(Journal Article):135 . [DOI:
10.7448/IAS.15.5.18438]
Sokal 2012a
Sokal, D.; Barone, M.; Simba, R.; Awori, Q.; Bowa, K.; Zulu, R.; Cherutich, P.; Muraguri, N.; Wekesa, J. M.;
Perchal, P.. Randomized controlled trial of the shang ring versus conventional techniques for adult male
circumcision in Kenya and
Zambia. Journal of urology 2012;187(4):e376 e377. [DOI: 10.1016/j.juro.2012.02.1022]
Sokal 2014
Sokal, D. C.; Li, P. S.; Zulu, R.; Awori, Q. D.; Combes, S. L.; Simba, R. O.; Lee, R.; Hart, C.; Perchal, P.; Hawry,
H. J.. Randomized controlled trial of the shang ring versus conventional surgical techniques for adult male
circumcision: safety and
acceptability. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2014;65(4):447 455. [DOI:
10.1097/QAI.0000000000000061]
Stone 2017
Stone, B. V.; Al, Hussein Alawamlh; Bach, P. V.; Flannigan, R.; Awori, Q.; Goldstein, M.; Barone, M.; Li, P. S.;
Lee, R. K.. Randomized clinical trial of the no-flip shangring circumcision for adolescents and adults in Africa.
The Journal of urology
2017;197(4):e1056 e1057. [DOI: ]
Taddio 2015
Taddio, A.; Ohlsson, A.; Ohlsson, K.. Lidocaine prilocaine cream for analgesia during circumcision in newborn
boys. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015;(4). [DOI: 10.1002/14651858.CD000496.pub2]
Taeusch 2002
Taeusch, H. W.; Martinez, A. M.; Partridge, J. C.; Sniderman, S.; Armstrong-Wells, J.; Fuentes-Afflick, E.. Pain
during Mogen or PlastiBell circumcision. Journal of perinatology : official journal of the California Perinatal
Association
2002;22(3):214-218. [DOI: 10.1038/sj.jp.7210653 [doi]]
Thirumurthy 2015
Thirumurthy, H.; Masters, S.; Rao, S.; Murray, K.; Omanga, E.; Agot, K.. The effect of conditional economic
compensation and lottery-based rewards on uptake of medical male circumcision in Kenya: a randomized trial.
2015;18(Journal
Article):44. [DOI: 10.7448/IAS.18.5.20366]
Thirumurthy 2016
Thirumurthy, H.; Masters, S. H.; Rao, S.; Murray, K.; Prasad, R.; Zivin, J. G.; Omanga, E.; Agot, K.. The effects of
providing fixed compensation and lottery-based rewards on uptake of medical male circumcision in Kenya: a
randomized trial.
Journal of acquired immune deficiency syndromes 2016;72(Journal Article):S309 S315. [DOI:
10.1097/QAI.0000000000001045]
Thornton 2013
Plank, R. M.. Author's reply: a randomized trial of Mogen clamp versus Plastibell for neonatal male circumcision
in Botswana. Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2013;64(2):e13 14. [DOI:
10.1097/QAI.0b013e3182a0f011]
Thornton, J.. A randomized trial of Mogen clamp versus Plastibell for neonatal male circumcision in Botswana.
Journal of acquired immune deficiency syndromes (1999) 2013;64(2):e12 3. [DOI:
10.1097/QAI.0b013e3182a03d7d]
140
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
Tobian 2011
Tobian, A. A.; Kong, X.; Wawer, M. J.; Kigozi, G.; Gravitt, P. E.; Serwadda, D.; Eaton, K. P.; Nalugoda, F.; Quinn,
T. C.; Gray, R. H.. Circumcision of HIV-infected men and transmission of human papillomavirus to female
partners: analyses of data
from a randomised trial in Rakai, Uganda. The lancet.Infectious diseases 2011;11(8):604 612. [DOI:
10.1016/S1473-3099(11)70038-X]
Tobian 2011a
Tobian, A. A.; Kong, X.; Gravitt, P. E.; Eaton, K. P.; Kigozi, G.; Serwadda, D.; Oliver, A. E.; Nalugoda, F.;
Makumbi, F.; Chen, M. Z.. Male circumcision and anatomic sites of penile high-risk human papillomavirus in
Rakai, Uganda. International
journal of cancer 2011;129(12):2970 2975. [DOI: 10.1002/ijc.25957]
Tobian 2012
Tobian, A. A.; Kigozi, G.; Redd, A. D.; Serwadda, D.; Kong, X.; Oliver, A.; Nalugoda, F.; Quinn, T. C.; Gray, R.
H.; Wawer, M. J.. Male circumcision and herpes simplex virus type 2 infection in female partners: a randomized
trial in Rakai, Uganda.
Journal of infectious diseases 2012;205(3):486 490. [DOI: 10.1093/infdis/jir767]
Tobian 2014
Tobian, A. A.; Gaydos, C.; Gray, R. H.; Kigozi, G.; Serwadda, D.; Quinn, N.; Grabowski, M. K.; Musoke, R.;
Ndyanabo, A.; Nalugoda, F.. Male circumcision and Mycoplasma genitalium infection in female partners: a
randomised trial in Rakai,
Uganda. Sexually transmitted infections 2014;90(2):150 154. [DOI: 10.1136/sextrans-2013-051293]
Tobian 2014a
Tobian, A. A. R.; Manucci, J. G.; Kigozi, G.; Grabowski, M. K.; Serwadda, D.; Gray, R. H.; Nalugoda, F.;
Ndyanabo, A.; Quinn, T. C.; Wawer, M. J.. HIV Shedding From Male Circumcision Wounds in Rakai, Uganda.
2014;22(Journal Article):506 .
[DOI: ]
Tobian 2015
Tobian, A. A.; Kigozi, G.; Manucci, J.; Grabowski, M. K.; Serwadda, D.; Musoke, R.; Redd, A. D.; Nalugoda, F.;
Reynolds, S. J.; Kighoma, N.. HIV shedding from male circumcision wounds in HIV-infected men: a prospective
cohort study.
2015;12(4):e1001820. [DOI: 10.1371/journal.pmed.1001820]
Wang 2014
Wang, J.; Zhou, Y.; Xia, S.; Zhu, Z.; Jia, L.; Liu, Y.; Jiang, M.. Safety and efficacy of a novel disposable
circumcision device: a pilot randomized controlled clinical trial at 2 centers. 2014;20(Journal Article):454 462.
[DOI: 10.12659/MSM.889722]
Wang 2019a
Wang, Y-F. Commentary on "simplifying the ShangRing technique for circumcision in boys and men: use of the
no-flip technique with randomization to removal at 7 days versus spontaneous detachment". Asian Journal of
Andrology 2019;(Journal
Article). [DOI: 10.4103/aja.aja_32_19]
Wawer 2011
Wawer, M. J.; Tobian, A. A.; Kigozi, G.; Kong, X.; Gravitt, P. E.; Serwadda, D.; Nalugoda, F.; Makumbi, F.;
Ssempiija, V.; Sewankambo, N.. Effect of circumcision of HIV-negative men on transmission of human
papillomavirus to HIV-negative
women: a randomised trial in Rakai, Uganda. Lancet (london, england) 2011;377(9761):209 218. [DOI:
10.1016/S0140-6736(10)61967-8]
Weiss 2015
Weiss, S. M.; Zulu, R.; Jones, D. L.; Redding, C. A.; Cook, R.; Chitalu, N.. The Spear and Shield intervention to
increase the availability and acceptability of voluntary medical male circumcision in Zambia: a cluster randomised
controlled trial.
2015;2(5):e181 9. [DOI: 10.1016/S2352-3018(15)00042-9]
Westercamp 2017
Westercamp, M.; Jaoko, W.; Mehta, S.; Abuor, P.; Siambe, P.; Bailey, R. C.. Changes in male circumcision
prevalence and risk compensation in the Kisumu, Kenya population, 2008-2013. Journal of acquired immune
deficiency syndromes
2017;74(2):e30 e37. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000001180]
Williams 2019
Williams, G.; Craig, J. C.. Long term antibiotics for preventing recurrent urinary tract infection in children.
Cochrane Database of Systematic Reviews 2019;(4). [DOI: 10.1002/14651858.CD001534.pub4]
Wragg 2018
Wragg, R.; Brownlee, E.; Robb, A.; Chandran, H.; Knight, M.; McCarthy, L.. The postnatal management of boys
in a national cohort of bladder outlet obstruction. Journal of pediatric surgery 2018;(Journal Article). [DOI:
10.1016/j.jpedsurg.2018.10.087]
Xu 2013
141
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0160.png
Xu, Z.; Zhang, J.; Shen, H.; Zheng, J.. Assessment of pulse oximeter perfusion index in pediatric caudal block
under basal ketamine anesthesia. The scientific world journal 2013;(Journal Article). [DOI: 10.1155/2013/183493]
Xu 2013a
Xu, Y.; Li, F.; Li, Z.; Guan, W.; Wu, Y.; Ouyang, Y.; Zhao, Y.; Liu, C.. A prospective, randomized controlled trial of
circumcision in adult males using the CO2 laser: modified technique compared with the conventional dorsal-slit
technique.
Photomedicine and laser surgery 2013;31(9):422 427. [DOI: 10.1089/pho.2013.3550]
Yang 2014
Yang, B-H; Jia, C.; Liu, T.; Peng, Y-F. Novel no-flip Shang Ring circumcision for adult males: a clinical application
study of 528 cases]. Chinese. 2014;20(8):709 714. [DOI: ]
Yue 2012
Yue, C.; Ze-Jun, Y.; Wu, K. R.; Su, X. J.; Hu, J. S.; Ma, J. W.; Guo, C. M.; Fang, H. W.; Su, R.; Zhang, Y.. A
randomized clinical study of circumcision with a ring device versus conventional circumcision. Journal of urology
2012;188(5):1849 1854.
[DOI: 10.1016/j.juro.2012.07.048]
Zanolini 2016
Zanolini, A.; Bolton, C.; Lyabola, L-L; Phiri, G.; Samona, A.; Kaonga, A.; Thirumurthy, H.. Feasibility and
effectiveness of a peer referral incentive intervention to promote male circumcision uptake in Zambia. Journal of
acquired immune deficiency
syndromes 2016;72(Journal Article):S262 S268. [DOI: 10.1097/QAI.0000000000000808]
Zee 2016
Zee, R. S.; Herbst, K. W.; Kim, C.; McKenna, P. H.; Bentley, T.; Cooper, C. S.; Herndon, CDA. Urinary tract
infections in children with prenatal hydronephrosis: a risk assessment from the Society for Fetal Urology
Hydronephrosis Registry.
2016;12(4):261.e1 261.e7. [DOI: 10.1016/j.jpurol.2016.04.024]
Zhang 2016
Zhang, Z.; Yang, B.; Yu, W.; Han, Y.; Xu, Z.; Chen, H.; Chen, Y.; Dai, Y.. Application of a novel disposable suture
device in circumcision: a prospective non-randomized controlled study. International urology and nephrology
2016;48(4):465 473.
[DOI: 10.1007/s11255-016-1213-3]
Zhang 2019
Zhang, C.; Qian, H. Z.; Liu, Y.; Vermund, S. H.. Voluntary medical male circumcision and HIV infection among
men who have sex with men: Implications from a systematic review. SAGE open medicine
2019;7(Generic):2050312119869110. [DOI:
10.1177/2050312119869110]
Zhao 2015
Zhao, Y.; Zhao, W.; Lang, G.; Chen, Y.; Liu, J.; Wang, G.; Ma, X.; Gong, M.; Xu, D.; Xia, S.. Circumcision plus
antibiotic, anti-inflammatory, and -blocker therapy for the treatment for chronic prostatitis/chronic pelvic pain
syndrome: a prospective,
randomized, multicenter trial. World journal of urology 2015;33(5):617 622. [DOI: 10.1007/s00345-014-1350-1]
Zhao 2017
Zhao, Y. J.; Zhan, P. C.; Chen, Q.; Cheng, W.; Ye, F. Z.; Wang, Y. S.; Wang, J. J.; Tang, Z. M.. A novel
disposable ring versus the suture device in circumcision. 2017;23(12):1093 1098. [DOI: ]
142
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0161.png
Referenceliste
(1) Vejledning om omskæring af drenge : VEJ nr 9199 af 02/04/2014. Sundheds- og Ældreministeriet,
2014.
(2) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 8 stillet den 9. januar 2019 til
beslutningsforslag nr. B 9 (Folketingsåret 2018-19, 1. samling) Opdateret: 2019. Senest hentet:
19.12.2019. Link
(3) Paediatrics & Child Health Division, The Royal Australasian College of Physicians. Circumcision of
infant males. Sydney : The Royal Australasian College of Physicians, 2010.
(4) Kigozi G, Wawer M, Ssettuba A, Kagaayi J, Nalugoda F, Watya S, et al. Foreskin surface area and
HIV acquisition in Rakai, Uganda (size matters). AIDS 2009;23(16):2209-2213.
(5) British Medical Association. Non-therapeutic male circumcision (NTMC) of children - practical
guidance for doctors. British Medical Association, 2019 (BMA 20190069).
(6) Taylor JR, Lockwood AP, Taylor AJ. The prepuce: specialized mucosa of the penis and its loss to
circumcision. Br J Urol 1996;77(2):291-295.
(7) Bossio JA, Pukall CF, Steele SS. Examining Penile Sensitivity in Neonatally Circumcised and
Intact Men Using Quantitative Sensory Testing. J Urol 2016;195(6):1848-1853.
(8) Sneppen I, Thorup J. Foreskin Morbidity in Uncircumcised Males. Pediatrics
2016;137(5):10.1542/peds.2015-4340. Epub 2016 Apr 6.
(9) Morris BJ, Wamai RG, Henebeng EB, Tobian AAR, Klausner JD, Banerjee J, et al. Estimation of
country-specific and global prevalence of male circumcision. Population Health Metrics 2016;14(4).
(10) World Health Organization (WHO), Joint United Nations Programme on HIV/AIDS (UNAIDS).
Male circumcision: Global trends and determinants of prevalence, safety and acceptability. World
Health Organization (WHO), 2007 (UNAIDS / 07.29E / JC1320E).
(11) World Health Organization (WHO), Joint United Nations Programme on HIV/AIDS (UNAIDS).
Neonatal and child male circumcision: a global review. World Health Organization, 2010
(UNAIDS/10.07E).
(12) Megahed M, Vymazalová H. Ancient Egyptian royal circumcision from the pyramid complex of
Djedkare. Anthropologie 2011;49:155-164.
(13) Gollaher DL. From ritual to science: The medical transformation of circumcision in America.
California Health Care Institute;Journal of social history 1994;28(1):5-36.
(14) Mosaiske.dk - Det jødiske Samfund i Danmark. Whitepaper - om rituel omskærelse af drenge.
København : Mosaiske.dk - Det jødiske Samfund i Danmark, 2018 (Folketinget, Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget; SUU alm. del bilag 422).
(15) Bibelselskabet. 1. mosebog kapitel 17 Opdateret: u.å. Senest hentet: 16.12.2019. Link
143
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0162.png
(16) American Academy of Pediatrics Task Force on Circumcision. Male Circumcision. Pediatrics
2012;130(3):e756-e785.
(17) Dave S, Afshar K, Braga LH, Anderson P. Canadian Urological Association guideline on the care
of the normal foreskin and neonatal circumcision in Canadian infants. Canadian urological association
journal 2017;12(2):76-99.
(18) Udtræk fra Landspatientregisteret pr. 10. januar 2020 : antal unikke personer i 2018 for udvalgte
diagnose. Sundhedsdatastyrelsen, 2020.
(19) Statens Serum Insitut (SSI). Sygdomsovervågning Opdateret: Opdateret: 13.11.2019. Senest
hentet: 11.02.2020. Link
(20) Jagannath VA, Fedorowicz Z, Sud V, Verma AK, Hajebrahimi S. Routine neonatal circumcision
for the prevention of urinary tract infections in infancy. Cochrane Database of Systematic Reviews
2012(11):CD009129.
(21) Morris BJ, Wiswell TE. Circumcision and lifetime risk of urinary tract infection: a systematic review
and meta-analysis. J Urol 2013;189(6):2118-2124.
(22) Shaikh N, Ewing AL, Bhatnagar S, Hoberman A. Risk of renal scarring in children with a first
urinary tract infection: a systematic review. Pediatrics 2010;126(6):1084-1091.
(23) Hewitt IK, Montini G. Diagnosis and Management of Urinary Tract Infections. In: Pediatric Kidney
Disease / Geary DF, Schaefer F (editors). 2nd edition. Berlin, Heidelberg : Springer, 2016. p. Chapter
41: 1085-1105.
(24) Siegfried N, Muller M, Deeks JJ, Volmink J. Male circumcision for prevention of heterosexual
acquisition of HIV in men. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009(2):CD003362.
(25) Sharma SC, Raison N, Khan S, Shabbir M, Dasgupta P, Ahmed K. Male Circumcision for the
Prevention of HIV Acquisition: A Meta-Analysis. BJU Int 2017;121(4):515-526.
(26) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt
overførbare infektioner. Sundhedsstyrelsen, 2015. Link
(27) Sundhedsstyrelsen. Forebyggende behandling (PrEP) mod hiv i særlige risikogrupper.
Sundhedsstyrelsen, 28. september 2017. (Sagsnr. 1-1218-23/2). Opdateret: 28.09.2017. Senest
hentet: 19.12.2019. Link
(28) Wiysonge CS, Kongnyuy EJ, Shey M, Muula AS, Navti OB, Akl EA, et al. Male circumcision for
prevention of homosexual acquisition of HIV in men. Cochrane Database of Systematic Reviews
2011(6):CD007496.
(29) Yuan T, Fitzpatrick T, Ko NY, Cai Y, Chen Y, Zhao J, et al. Circumcision to prevent HIV and other
sexually transmitted infections in men who have sex with men: a systematic review and meta-analysis
of global data. The Lancet.Global health 2019;7(4):e436-e447.
(30) Zhu YP, Jia ZW, Dai B, Ye DW, Kong YY, Chang K, et al. Relationship between circumcision and
human papillomavirus infection: a systematic review and meta-analysis. Asian J Androl
2016;19(1):125-131.
(31) Morris BJ, Krieger JN. Penile Inflammatory Skin Disorders and the Preventive Role of
Circumcision. International journal of preventive medicine 2017;8:32.
144
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0163.png
(32) Mehta SD, Gaydos C, Maclean I, Odoyo-June E, Moses S, Agunda L, et al. The effect of medical
male circumcision on urogenital Mycoplasma genitalium among men in Kisumu, Kenya. Sex Transm
Dis 2012;39(4):276‐280.
(33) Friedman B, Khoury J, Petersiel N, Yahalomi T, Paul M, Neuberger A. Pros and cons of
circumcision: an evidence-based overview. Clinical Microbiology and Infection 2016;22(9):768-774.
(34) Tobian AA, Serwadda D, Quinn TC, Kigozi G, Gravitt PE, Laeyendecker O, et al. Male
circumcision for the prevention of HSV-2 and HPV infections and syphilis. N Engl J Med
2009;360(13):1298-1309.
(35) Pintye J, Baeten JM, Manhart LE, Celum C, Ronald A, Mugo N, et al. Association between male
circumcision and incidence of syphilis in men and women: a prospective study in HIV-1 serodiscordant
heterosexual African couples. Lancet Glob Health 2014;2(11):e664-e671.
(36) Larke NL, Thomas SL, dos Santos Silva I, Weiss HA. Male circumcision and penile cancer: a
systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control 2011;22(8):1097-1110.
(37) Li Y.-D., Teng Y., Dai Y., Ding H. The Association of Circumcision and Prostate Cancer: A Meta-
Analysis. Asian Pacific journal of cancer prevention : APJCP 2017;17(8):3823-3827.
(38) El Bcheraoui C, Zhang X, Cooper CS, Rose CE, Kilmarx PH, Chen RT. Rates of adverse events
associated with male circumcision in U.S. medical settings, 2001 to 2010. JAMA Pediatr
2014;168(7):625-634.
(39) PEPFAR - U.S. President's Emergency Plan for AIDS Relief. PEPFAR 2020 Country Operational
Plan Guidance for all PEPFAR Countries. PEPFAR, 2020. Link
(40) Edler G, Axelsson I, Barker GM, Lie S, Naumburg E. Serious complications in male infant
circumcisions in Scandinavia indicate that this always be performed as a hospital-based procedure.
Acta Paediatr 2016;105(7):842-850.
(41) Thorup J, Thorup SC, Ifaoui IB. Complication rate after circumcision in a paediatric surgical
setting should not be neglected. Dan Med J 2013;60(8):A4681.
(42) Shabanzadeh D.M., During S., Frimodt-Moller C. Male circumcision does not result in inferior
perceived male sexual function - A systematic review. Danish Medical Journal 2016;63(7).
(43) Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark : nøgletal fra
Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut; Aalborg Universitet, 2019. Link
(44) Morris BJ, Krieger JN. Does Circumcision Increase Meatal Stenosis Risk? - a Systematic Review
and Meta-Analysis. Urology 2017;110(1):16-26.
(45) Frisch M, Simonsen J. Cultural background, non-therapeutic circumcision and the risk of meatal
stenosis and other urethral stricture disease: Two nationwide register-based cohort studies in
Denmark 1977-2013. Surgeon 2018;16(2):107-118.
(46) Frisch M, Simonsen J. Ritual circumcision and risk of autism spectrum disorder in 0- to 9-year-
old boys: national cohort study in Denmark. J R Soc Med 2015;108(7):266-279.
(47) Peleg D, Steiner A. The Gomco Circumcision: Common Problems and Solutions. American
Family Physician 1998;58(4):891-898.
145
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0164.png
(48) Blalock HJ, Vemulakonda V, Ritchey ML, Ribbeck M. Outpatient management of phimosis
following newborn circumcision. J Urol 2003;169(6):2332-2334.
(49) Elder JS. Circumcision. BJU international 2007;99(6):1553-1564.
(50) Talini C, Antunes LA, de Carvalho BCN, Schultz KL, Del Valle MHCP, Aranha AAJ, et al.
[Circumcision: postoperative complications that required reoperation] (English, Portugese). Einstein
2018;16(3):eAO4241.
(51) Reynolds RD. Use of the Mogen clamp for neonatal circumcision. American Family Physician
1996;54(1):177-182.
(52) Strimling BS. Partial amputation of glans penis during Mogen clamp circumcision. Pediatrics
1996;97(6 Pt 1):906-907.
(53) World Health Organization (WHO). Manual for male circumcision under local anaesthesia
(Version 3.1). Geneva : World Health Organization, 2009. Link
(54) Brady‐Fryer B, Wiebe N, Lander JA. Pain relief for neonatal circumcision. Cochrane Database of
Systematic Reviews 2004(3):CD004217.
(55) Cyna AM, Middleton P. Caudal epidural block versus other methods of postoperative pain relief
for circumcision in boys. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008(4):CD003005.
(56) Stevens B, Yamada J, Ohlsson A, Haliburton S, Shorkey A. Sucrose for analgesia in newborn
infants undergoing painful procedures. Cochrane Database of Systematic Reviews
2016(7):CD001069.
(57) Bellieni CV, Alagna MG, Buonocore G. Analgesia for infants' circumcision. Ital J Pediatr
2013;39:38-72.
(58) Panda A, Bajwa SJ, Sen S, Parmar SS. Penile block for paediatric urological surgery: a
comparative evaluation with general anaesthesia. Indian journal of urology 2011;27(4):457‐464.
(59) McCann ME, de Graaff JC, Dorris L, Disma N, Withington D, Bell G, et al. Neurodevelopmental
outcome at 5 years of age after general anaesthesia or awake-regional anaesthesia in infancy (GAS):
an international, multicentre, randomised, controlled equivalence trial. Lancet 2019;393(10172):664-
677.
(60) Canakci E, Yagan O, Tas N, Mutlu T, Cirakoglu A, Benli E. Comparison of preventive analgesia
techniques in circumcision cases: dorsal penile nerve block, caudal block, or subcutaneous morphine?
The Journal of the Pakistan Medical Association 2017;67(2):159‐165.
(61) Beyaz SG. Comparison of postoperative analgesic efficacy of caudal block versus dorsal penile
nerve block with levobupivacaine for circumcision in children. The Korean journal of pain
2011;24(1):31‐35.
(62) Haliloglu AH, Gokce MI, Tangal S, Boga MS, Tapar H, Aladag E. Comparison of postoperative
analgesic efficacy of penile block, caudal block and intravenous paracetamol for circumcision: a
prospective randomized study. International braz j urol 2013;39(4):551‐557.
(63) Kazak Bengisun Z, Ekmekci P, Haliloğlu
AH. Levobupivacaine for postoperative pain
management in circumcision: caudal blocks or dorsal penile nerve block. Agri : Agri (Algoloji)
Dernegi'nin Yayin organidir Journal of the Turkish Society of Algology] 2012;24(4):180‐186.
146
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
(64) Wang X, Dong C, Beekoo D, Qian X, Li J, Shang-Guan W, et al. Dorsal Penile Nerve Block via
Perineal Approach, an Alternative to a Caudal Block for Pediatric Circumcision: a Randomized
Controlled Trial. BioMed Research International 2019;2019:6875756.
(65) Mak MY, Philip AE, Cho S, Chan JT. Postoperative analgesia in children day surgery
circumcision: Comparison of three methods. Annals of the College of Surgeons of Hong Kong
2001;5(4):146-150.
(66) Gauntlett I. A comparison between local anaesthetic dorsal nerve block and caudal bupivacaine
with ketamine for paediatric circumcision. Paediatr Anaesth 2003;13(1):38-42.
(67) Vater M, Wandless J. Caudal or dorsal nerve block? A comparison of two local anaesthetic
techniques for postoperative analgesia following day case circumcision. Acta Anaesthesiol Scand
1985;29(2):175-179.
(68) Weksler N, Atias I, Klein M, Rosenztsveig V, Ovadia L, Gurman GM. Is penile block better than
caudal epidural block for postcircumcision analgesia? Journal of anesthesia 2005;19(1):36-39.
(69) White J, Harrison B, Richmond P, Procter A, Curran J. Postoperative analgesia for circumcision.
British medical journal (Clinical research ed ) 1983;286(6382):1934.
(70) Taddio A. Pain management for neonatal circumcision. Paediatr Drugs 2001;3(2):101-111.
(71) Holliday MA, Pinckert TL, Kiernan SC, Kunos I, Angelus P, Keszler M. Dorsal penile nerve block
vs topical placebo for circumcision in low-birth-weight neonates. Arch Pediatr Adolesc Med
1999;153(5):476-480.
(72) Kass FC, Holman JR. Oral glucose solution for analgesia in infant circumcision. J Fam Pract
2001;50(9):785-788.
(73) Stang HJ, Gunnar MR, Snellman L, Condon LM, Kestenbaum R. Local anesthesia for neonatal
circumcision. Effects on distress and cortisol response. JAMA 1988;259(10):1507-1511.
(74) Lander J, Brady-Fryer B, Metcalfe JB, Nazarali S, Muttitt S. Comparison of ring block, dorsal
penile nerve block, and topical anesthesia for neonatal circumcision: a randomized controlled trial.
JAMA 1997;278(24):2157-2162.
(75) Williamson PS, Williamson ML. Physiologic stress reduction by a local anesthetic during newborn
circumcision. Pediatrics 1983;71(1):36-40.
(76) Herschel M, Khoshnood B, Ellman C, Maydew N, Mittendorf R. Neonatal circumcision.
Randomized trial of a sucrose pacifier for pain control. Arch Pediatr Adolesc Med 1998;152(3):279-
284.
(77) Maxwell LG, Yaster M, Wetzel RC, Niebyl JR. Penile nerve block for newborn circumcision.
Obstet Gynecol 1987;70(3):415-419.
(78) Kurtis PS, DeSilva HN, Bernstein BA, Malakh L, Schechter NL. A comparison of the Mogen and
Gomco clamps in combination with dorsal penile nerve block in minimizing the pain of neonatal
circumcision. Pediatrics 1999;103(2):E23.
(79) Arnett RM, Jones JS, Horger EO,3. Effectiveness of 1% lidocaine dorsal penile nerve block in
infant circumcision. Obstet Gynecol 1990;163(3):1074-8; discussion 1078.
147
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0166.png
(80) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 885 stillet den 26.april 2018 til
Sundhedsministeren Opdateret: 2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(81) Hardwick-Smith S, Mastrobattista JM, Wallace PA, Ritchey ML. Ring block for neonatal
circumcision. Obstet Gynecol 1998;91(6):930-934.
(82) Sharara-Chami R, Lakissian Z, Charafeddine L, Milad N, El-Hout Y. Combination Analgesia for
Neonatal Circumcision: a Randomized Controlled Trial. Pediatrics 2017;140(6).
(83) Benini F, Johnston CC, Faucher D, Aranda JV. Topical anesthesia during circumcision in
newborn infants. JAMA 1993;270(7):850-853.
(84) Joyce BA, Keck JF, Gerkensmeyer J. Evaluation of pain management interventions for neonatal
circumcision pain. J Pediatr Health Care 2001;15(3):105-114.
(85) Woodman PJ. Topical lidocaine-prilocaine versus lidocaine for neonatal circumcision: a
randomized controlled trial. Obstet Gynecol 1999;93(5):775-779.
(86) Taddio A, Stevens B, Craig K, Rastogi P, Ben-David S, Shennan A, et al. Efficacy and safety of
lidocaine-prilocaine cream for pain during circumcision. N Engl J Med 1997;336(17):1197-1201.
(87) Zahorodny W, Suarez Y, Marshall R, et al. Efficacy of EMLA and Sucrose for Crying Associated
with Circumcision. Pediatric Research 1998;43:204.
(88) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 884 stillet den 26.april 2018 til
Sundhedsministeren. Opdateret: 2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(89) Mudge D, Younger JB. The effects of topical lidocaine on infant response to circumcision. J Nurse
Midwifery 1989;34(6):335-340.
(90) Weatherstone KB, Rasmussen LB, Erenberg A, Jackson EM, Claflin KS, Leff RD. Safety and
efficacy of a topical anesthetic for neonatal circumcision. Pediatrics 1993;92(5):710-714.
(91) Howard CR, Howard FM, Fortune K, Generelli P, Zolnoun D, tenHoopen C, et al. A randomized,
controlled trial of a eutectic mixture of local anesthetic cream (lidocaine and prilocaine) versus penile
nerve block for pain relief during circumcision. Obstet Gynecol 1999;181(6):1506-1511.
(92) Butler-O’Hara
M, LeMoine C, Guillet R. Analgesia for Neonatal Circumcision: A Randomized
Controlled Trial of EMLA Cream Versus Dorsal Penile Nerve Block. Pediatrics April 1998;101(4):e5.
(93) Garry DJ, Swoboda E, Elimian A, Figueroa R. A video study of pain relief during newborn male
circumcision. Journal of perinatology : official journal of the California Perinatal Association
2006;26(2):106-110.
(94) Lehr VT, Cepeda E, Frattarelli DA, Thomas R, LaMothe J, Aranda JV. Lidocaine 4% cream
compared with lidocaine 2.5% and prilocaine 2.5% or dorsal penile block for circumcision. Am J
Perinatol 2005;22(5):231-237.
(95) Mujeeb S, Akhtar J, Ahmed S. Comparison of eutectic mixture of local anesthetics cream with
dorsal penile nerve block using lignocaine for circumcision in infants. Pakistan journal of medical
sciences 2013;29(1):27‐30.
(96) Zolnoski B. Effect of sucrose ingestion on pain during newborn circumcision [Masters thesis].
[Digital Dissertations
AAT 1358079]. Univ. of Florida, 1993.
148
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0167.png
(97) Blass EM, Hoffmeyer LB. Sucrose as an analgesic for newborn infants. Pediatrics
1991;87(2):215-218.
(98) Stang HJ, Snellman LW, Condon LM, Conroy MM, Liebo R, Brodersen L, et al. Beyond dorsal
penile nerve block: a more humane circumcision. Pediatrics 1997;100(2):E3.
(99) Macke JK. Analgesia for circumcision: effects on newborn behavior and mother/infant interaction.
J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2001;30(5):507-514.
(100) Howard CR, Howard FM, Weitzman ML. Acetaminophen analgesia in neonatal circumcision: the
effect on pain. Pediatrics 1994;93(4):641-646.
(101) Taddio A, Katz J, Ilersich AL, Koren G. Effect of neonatal circumcision on pain response during
subsequent routine vaccination. Lancet 1997;349(9052):599-603.
(102) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
: LBK nr. 731, § 74 stk 2, af 8. juli 2019.
(103) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) : BEK nr 1219 af 11. december 2009.
(104) Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) : VEJ nr 115 af 11. december 2009.
(105) Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed :
LBK nr 731, § 17, af 8. juli 2019.
(106) Bekendtgørelse af sundhedsloven : LBK nr 903, § 14 og § 17, af 26. august 2019.
(107) Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. : VEJ nr
161 af 16. september 1998.
(108) Bekendtgørelse af sundhedsloven : LBK nr 903, § 20, af 26. august 2019.
(109) Bekendtgørelse af forældreansvarsloven : BEK nr. 776, § 3 stk 1, af 07. august 2019.
(110) Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring,
videregivelse og overdragelse m.v.) : BEK nr 530 af 24. maj 2018.
(111) Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Landspatientregistret af behandling udført på private
sygehuse og klinikker og af mandlige omskæringer udført uden for sygehuse og klinikker : BEK nr
1496 af 01. december 2016.
(112) Helse- og omsorgsdepartementet. Lov om rituell omskjæring av gutter : LOV-2014-06-20-40.
2014.
(113) Svensk forfattningssamling. Lag om omskärelse av pojkar. 2017 (2001:499).
(114) Socialstyrelsen. Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om omskärelse av pojkar
: SOSFS 2001: 14. 2001.
(115) Dejure.org. Bürgerliches Gesetzbuch: § 1631d Beschneidung des männlichen Kindes
Opdateret: 2012. Senest hentet: 15.11.2019. Link
149
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0168.png
(116) Deutscher Bundestag. Datenlage und gesundheitliche Folgen von Beschneidungen von Jungen.
Deutscher Bundestag, 2012 (WD 9
3000/092-12).
(117) Deutsche Gesellschaft für Kinderchirurgie. Phimose und Paraphimose : Leitlinie S2k. Deutsche
Gesellschaft für Kinderchirurgie (DGKCH), 2017 (AWMF-Registernummer: 006-052). Link
(118) Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot bevordering der Geneeskunst (KNMG). The non-
therapeutic circumcision of male minors. Utrecht : KNMG, 2010.
(119) Sorokan S, Finlay J, Jefferies A, Canadian Paediatric Society, Fetus and Newborn Committee,
Infectious Diseases and Immunization Committee. Newborn male circumcision. The Canadian
Paediatric Society 2015;20(6):311-320.
(120) American Urological Association. Circumcision [policy statement] Opdateret: 2018. Senest
hentet: 15.11.2019. Link
(121) World Health Organization. Manual for early infant male circumcision under local anaesthesia.
WHO, 2011. Link
(122) Lawrence J, Alcock D, McGrath P, Kay J, MacMurray SB, Dulberg C. The development of a tool
to assess neonatal pain. Neonatal Netw 1993;12(6):59-66.
(123) Grunau RV, Craig KD. Pain expression in neonates: facial action and cry. Pain 1987;28(3):395-
410.
(124) Stevens B, Johnston C, Petryshen P, Taddio A. Premature Infant Pain Profile: development and
initial validation. Clin J Pain 1996;12(1):13-22.
(125) PEPFAR - U.S. President's Emergency Plan for AIDS Relief. PEPFAR 2020 Country
Operational Plan Guidance for all PEPFAR Countries. PEPFAR, 2020. Link
(126) Lucas TJ, Toledo C, Watts H, Cavanaugh J, Cooney C, Kiggundu V, et al. G1.6 Case Series of
Glans Injuries During Voluntary Medical Male Circumcision for HIV Prevention
14 African Countries,
2015–2018 68th Annual EIS Conference April 29–May 2, 2019, 2019.
(127) Folketingets Kirkeudvalg spørgsmål nr. 24 stillet den 28. februar 2018 til justitsministeren.
Opdateret: 26.03.2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(128) Folketingets Kirkeudvalg spørgsmål nr. 15 stillet den 4. december 2017 til justitsministeren.
Opdateret: 2017. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(129) Justitsministerens talepapir fra lukket samråd den 20. april 2018 om indførelse af et forbud i
Danmark mod rituel drengeomskæring, gengivet med tilladelse fra Justitsministeriet i Folketingets
Lovsekretariats notat om lovsekretariatets indstilling om fremsættelse af borgerforslag FT-00124 om
”Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn” (senere beslutningsforslag B 9) Bilag
3. 2018-19.
(130) Lovsekretariatet. B 9 - Notat om lovsekrerariatets indstilling om fremsættelse af borgerforslag nr.
FT-00124 om "indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn". Sundheds- og
Ældreudvalget, 7. september 2018. Link
(131) Folketingets Kirkeudvalg spørgsmål nr. 25 stillet den 27. marts 2018 til justitsministeren
Opdateret: 19.04.2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
150
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0169.png
(132) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 909 stillet den 2. maj 2018
til socialministeren Opdateret: 29.05.2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(133) United Nations. Elimination of all forms of religious intolerance: Note by the Secretary-General.
United Nations, 2015 (General Assembly). Link
(134) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 1164 stillet den 28. juni 2018 til børne-
og socialministeren Opdateret: 28.08.2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(135) Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin af d. 4. april 1997. Opdateret:
2000. Senest hentet: 19.12.2019. Link
(136) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 888 stillet den 26.april 2018 til
Sundhedsministeren. Opdateret: 24.05.2018. Senest hentet: 19.12.2019. Link
151
B 5 - 2019-20 - Bilag 2: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds endelige notat om ikketerapeutisk omskæring af drenge, fra sundheds- og ældreministeren
2208160_0170.png
152