Retsudvalget 2019-20
B 40
Offentligt
2197772_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Thorn
2020-0038-0014
1400716
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 40 om
forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet, som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2020.
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 40 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/2-20 fra LGBT komiteen vedrørende beslutningsforslagets indvirkning på transpersoners rettigheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 til beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift,
hvis man har begået grov kriminalitet fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13/2-20 fra LGBT
komiteen, vedrørende beslutningsforslagets indvirkning på
transpersoners rettigheder, jf. B 40 - bilag 1?
Svar:
1.
LGBT Komiteen har anført, at der ikke er proportionalitet mellem det
formål, der ønskes opnået med beslutningsforslaget, og indgrebets betyd-
ning for den enkelte transperson, da et navneskifte er en nødvendig del af et
juridisk kønsskifte, medmindre den pågældende i forvejen har et unisex-
navn. Vedkommende vil derfor reelt være udelukket fra at foretage et juri-
disk kønsskifte i den periode, som forbuddet mod navneskifte gælder.
LGBT Komiten ønsker på denne baggrund, at transpersoner, som ønsker et
juridisk kønsskifte, undtages forbuddet mod navneskifte.
LGBT Komiteen har endvidere bemærket, at der er trådt nye regler i kraft
om juridisk kønsskifte. Det er således bl.a. ikke længere et krav, at det skal
opnås tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
2.
Regeringen støtter ikke beslutningsforslaget. Det er regeringens opfat-
telse, at beslutningsforslaget ikke effektivt vil forebygge kriminalitet. Det
skal hertil bemærkes, at Rigspolitiet har oplyst, at et forbud mod navneskifte
ikke vil have nogen betydning for politiets arbejde.
For så vidt angår det oplyste om, at der er sket en ændring af reglerne om
juridisk kønsskifte i 2014, skal det bemærkes, at tildeling af et nyt person-
nummer i forbindelse med et juridisk kønsskifte ikke medfører, at det op-
rindelige personnummer slettes. Som det fremgår af min samtidige besva-
relse af spørgsmål 5 til beslutningsforslaget – som der i øvrigt henvises til –
har Sundheds- og Ældreministeriet således oplyst, at når der tildeles et nyt
personnummer, vil det oprindelige personnummer blive stående i CPR med
en henvisning til det nye nummer – ligesom det nye personnummer vil hen-
vise til det oprindelige personnummer.
2