B 4 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag).

Af: Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz (IA)

Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Samling: 2019-20

Status: 2. beh/Vedtaget

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 03.10.2019).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for ordet. Borgerforslaget har kickstartet en vigtig proces med at udarbejde en ny og ambitiøs klimalov for Danmark. Det har været et vigtigt input til de forhandlinger om en ny klimalov, som vi lige nu er i gang med. Jeg vil sige stor tak til de 11 organisationer, som har fremsat borgerforslaget, og de mange danskere, der har underskrevet det. I har været med til at sætte en meget vigtig dagsorden og debat i gang.

Der er i befolkningen en bred opbakning til en ambitiøs klimapolitik. 68.000 danskere har i dag udtrykt opbakning til borgerforslaget, og over 3 millioner danskere stemte ved sidste valg på de partier, som lige nu sidder og forhandler om en klimalov, og som har tilsluttet sig 70-procentsreduktionsmålet. Det er skelsættende, og det er med det brede folkelige mandat for øje, at regeringen vil føre sin klimapolitik og udforme en ny klimalov.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at der er behov for en ny bindende og ambitiøs klimalov her i landet – en klimalov med det mål at sikre, at vi leverer vores fair bidrag til Parisaftalen, og som sikrer, at Danmark igen kan indtage pladsen som global stormagt i kampen mod klimaforandringerne. Målet med 70 pct.s drivhusgasreduktion er regeringens ledestjerne, og arbejdet med at forhandle en ambitiøs og bindende klimalov på plads har været en hovedprioritet for mig, siden jeg satte mig i ministerstolen. Det glæder mig, at stort set alle Folketingets partier nu støtter op om det ambitiøse mål: 70 pct.s reduktion i 2030 sammenlignet med 1990. Det glæder mig om muligt endnu mere, at målet også er blevet omfavnet bredt i det danske samfund, bl.a. af dansk erhvervsliv.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at forhandlingerne om klimaloven er både svære og tekniske, men det er også min oplevelse, at hvis den politiske vilje er til stede, er det muligt at lande en klog og bred aftale. Det er vigtigt både for at fastholde den stærke og brede folkelige opbakning og sikre grundlaget for de store og langsigtede investeringer, som omstillingen kræver. Klimaloven skal sætte rammerne for fremtidens klimapolitik, men vi har ikke løst udfordringen alene med en klimalov. Derfor er det også med stor glæde, at regeringen i går aftes sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik en historisk grøn finanslov.

Finansloven indeholder mange gode og grønne tiltag, både inden for skovrejsning og udtag af landbrugsjord, men også i forhold til at sikre en fortsat grøn omstilling af transportsektoren. Ét initiativ er jeg dog særlig begejstret for, nemlig Danmarks Grønne Fremtidsfond. Det er en fond, som skal være med til at sikre, at Danmark tager ansvar og står i spidsen for en ambitiøs klimaindsats. Fonden, der vil have en samlet ramme på 25 mia. kr., skal bidrage til en national og international grøn omstilling, hvor der investeres i tiltag, der reducerer belastningen for både klima, natur og miljø.

Tidligere på året indgik alle Folketingets partier en anden vigtig aftale om forskning. Vi blev enige om at fordoble investeringer i forskning og udvikling af fremtidens klimaløsninger. Forskningsmidlerne og dette års finanslov bringer os langt fra i mål med 70-procentsmålsætningen. Der vil være behov for grønne tiltag på de næste mange års finanslove, men vi har taget det første meget vigtige skridt.

For regeringen har det også været en hovedprioritet at sikre, at selve den politiske infrastruktur understøtter den grønne omstilling. Derfor har vi oprettet et udvalg for grøn omstilling og startet arbejdet med at styrke de grønne regnemodeller i Finansministeriet. Vi ønsker nemlig, at der beregnes effekter på klima, miljø og natur i alle relevante regeringsudspil og lovforslag. Vi tror også på, at klimaudfordringen skal løses i tæt samarbejde med erhvervslivet, og derfor har vi startet 13 klimapartnerskaber op, der skal sikre, at den grønne omstilling bliver skabt i samarbejde med erhvervslivet, så vækst og danske jobs går hånd i hånd med omstillingen.

I det kommende år vil regeringen også fremlægge en klimahandlingsplan, som skal vise vejen mod 70-procentsmålet. Vi får brug for alle gode kræfter for at realisere vores ambitiøse nationale reduktionsmål. Jeg glæder mig over den opbakning, jeg oplever nu, men er også meget optaget af at sikre de balancer, som det kræver at fastholde den brede folkelig opbakning og erhvervslivets opbakning til klimapolitikken. Det er det udgangspunkt, jeg går til klimaforhandlingerne med, og jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig snart kan offentliggøre en aftale om en ny ambitiøs klimalov. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for denne indledende tale til den her debat. Man kan sige, at vi jo lidt parallelt med, at vi behandler det her, sidder og har forhandlinger hos ministeren omkring en klimalov, men jeg synes også, det er værd at forholde sig til det borgerforslag, som vi diskuterer her i dag. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren fortsat er enig i de seks søjler, som jo er beskrevet i borgerforslaget, som værende bærende i en klimalov fremadrettet.

Ministeren.

Ja, det er jo en lidt spøjs situation, vi står i, fordi vi jo sideløbende med debatten her i Folketingssalen faktisk er i gang med endog meget dybe og intense forhandlinger. Derfor tror jeg også, de fleste vil have forståelse for, at jeg nok ikke som den, der sidder for bordenden og skal samle trådene til et kompromis, er interesseret i at gå alt for meget i detaljer med de forskellige dele af det forslag, vi diskuterer her, eller i øvrigt de ting, der ligger på bordet inde i forhandlingslokalet. Jeg kan dog sige, at Socialdemokratiets politik på området selvsagt ikke har ændret sig, siden borgerforslaget blev diskuteret første gang, eller siden vi i forbindelse med valgkampen – og i øvrigt også på den anden side af valget – fremlagde vores prioriteter i forhold til klimaloven.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg har fuld forståelse for den rolle, som ministeren har her, men det, jeg er lidt nysgerrig på, er særlig i forhold til den sjette søjle omkring det globale engagement, for det er jo om at finde en balance mellem både at levere på 70-procentsreduktionsmålet i 2030 – altså minimum 70 pct. – men samtidig også agere ude i verden. I forhold til det kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om man både siger, at ja, det er en fantastisk finanslov, vi fik lavet i går, men også ser nogle spor ude i fremtiden, altså ting, der ikke er diskuteret endnu – og der tænker jeg specielt på udviklingsbistand og klimabistand som to separate ting.

Ministeren.

Jo, men det er klart, at vi gerne vil reducere med 70 pct. i Danmark, og det vil vi jo, ikke kun fordi vi står for en del af verdens udledninger – det gør vi – men isoleret set er det omkring 0,1 pct. af verdens udledninger af drivhusgasser, så det alene er jo ikke det, der redder klimaet. Men det, der måske kan være med til at redde klimaet, er jo, hvis vi som et lille land kan gå forrest, kan inspirere og kan presse os selv til at udvikle ny teknologi og nye løsninger på klimafronten, som andre kan blive inspireret af og kan gøre brug af. Men dertil kommer selvfølgelig også, at vi har et ansvar globalt, og vi kommer til at skulle fortsætte med at levere – også i forhold til udviklingsbistand og i forhold til bilaterale samarbejder. Vi har 15 af den type nu, altså samarbejder med lande i verden, som samlet set står for 60 pct. af verdens CO2-udledning. Det skal vi selvfølgelig fortsætte med, og det skal selvfølgelig også afspejles i en klimalov.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Men hvis nu ministeren ikke kan komme så meget ind på forhandlingerne, som jeg ikke kender meget til, kan han så fortælle lidt om, hvor langt vi er nået med den finanslov her? Hvor mange procents reduktion mener ministeren vi har nået? Det er jo til debat i øjeblikket, og jeg vil gerne høre en autoriseret udgave af, hvor langt vi når.

Ministeren.

Problemet med den her form for beregninger er jo, at det er ganske svært f.eks. at regne på, hvor meget vi får ud af en forskningsindsats, eller hvor meget vi får ud af en global klimafond, som skal levere løsninger ude i verden og nationalt. Så de estimater, der vil blive givet, vil i sagens natur blive ret konservative af natur. Og her refererer jeg ikke til partitilhørsforhold, men vil blot sige, at de nok er lidt forsigtige i det. Men jeg hørte i morges finansministeren sige, at samlet set vurderede han, at den reduktion i CO2-udledning eller CO2-ækvivalenter, som følger af de beslutninger, der er truffet her, cirka svarer til, hvis man udskiftede en halv million af Danmarks bilflåde med elbiler. Så det er ganske betragteligt.

Hr. Christian Juhl.

Det vil sige, at jeg må nøjes med den ene procent, som kollegaer her i salen nævnte i morges i radioen. Det er jo lidt lang tid at arbejde med, hvis man skal nå målet, og derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at borgerne reagerer, at de unge mennesker reagerer, og at vi faktisk har et pres udefra i forhold til at sætte tempoet op. Det vil sige, at bedsteforældrene og børnene reagerer på livet løs, og nu må mellemgenerationen, som sidder og har beslutningsmagten i de her år, også reagere lige så hurtigt, og der vil jeg gerne appellere til, at man gør det så hurtigt som muligt.

Jeg vil også gerne appellere til, at ministeren afsætter f.eks. 50 mio. kr. til en debat- og oplysningskampagne – vi har haft lignende situationer i historien – sådan at alle mennesker i alle købstæder kan diskutere de her problemer og være med til at skabe en bevægelse, der kan bære fremover.

Ministeren.

Nu er spørgerens eget parti jo også en del af den aftale, der netop er lavet i går, med endog meget store grønne fremskridt, så det vil jeg da gerne kvittere for.

I forhold til den del, der handler om borgerinddragelse, er det helt sikkert, at det er noget af det, vi skal se på hvordan vi kan blive bedre til her i landet. Det gælder bredt, men det gælder da i særdeleshed i forhold til klimasagen. Og jeg mener, at det, at vi står og diskuterer det her borgerforslag, som jo uden tvivl har været med til også at sætte en dagsorden forud for folketingsvalget, det, at organisationer har været aktive, det, at folk er gået på gaden, er enormt gavnligt, og det engagement skal vi politikere jo gribe og tænke i nye metoder, hvor vi kan udnytte det.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, og tak til ministeren. Noget af det, der ikke er en del af klimalovsforhandlingerne, er jo økonomien i forhold til en styrkelse af Klimarådet. Der præsenterede regeringen jo finanslovsaftalen i aftes, hvor man vil styrke Klimarådets økonomi med 10 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i årene fremover. Det, jeg vil spørge ministeren om, er: Hvis Klimarådet skal løfte de opgaver, der er i borgerforslaget – altså ud fra de seks punkter – mener ministeren, at det er tilstrækkeligt med den tilførelse af økonomien?

Ministeren.

Jeg mener, der er tale om en meget flot styrkelse på ressourcesiden af Klimarådet med den finanslovsaftale, der ligger nu.

Nu er det jo sådan, at det lige nøjagtig også er Klimarådets rolle, vi sidder og forhandler – det ved hr. Thomas Danielsen selvfølgelig, for han sidder selv med ved bordet – og derfor er jeg ikke så meget for at gå alt for meget i detaljer med, præcis hvad det er for nogle ting, vi diskuterer; det tror jeg også spørgeren gerne vil have sig frabedt. Men lad mig lade det blive ved, at det er klart, at der er behov for, at Klimarådet skal styrkes, og det koster selvfølgelig også nogle penge, der skal nogle ressourcer til, og det er det, der er blevet resultatet af finanslovsaftalen, der blev lavet i går, og det er jeg meget tilfreds med.

Hr. Thomas Danielsen.

Ja, det er netop derfor, jeg spørger ministeren i forhold til borgerforslaget og ikke i forhold til de forhandlinger, der kører, om ministeren mener, at en styrkelse på først og fremmest 10 mio. kr. og årene fremover 15 mio. kr. vil være tilstrækkeligt. Og grunden til, at jeg spørger, er jo, at når man spørger Klimarådet selv og de kigger på borgerforslaget og de opdrag, der ligger i det, vil de vurdere, at det er mindst en fordobling af deres økonomi, der skal til for at kunne varetage de mange opgaver, der ligger i det. Derfor spørger jeg til, hvad ministerens vurdering af den økonomi, der er sat af, er, hvis nu den skal holdes op imod selve borgerforslaget. Mener ministeren så, at det er tilstrækkeligt?

Ministeren.

Ja, jeg mener, at vi faktisk giver Klimarådet det, de har signaleret, de har behov for. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, hvis man spørger folk, om de vil have endnu flere penge, at de så ikke vil sige »ja tak« til det. Men når jeg svarer, som jeg gør, er det selvfølgelig, fordi – med al respekt for nærværende forslag, vi diskuterer her, som er vigtigt og godt, og som har været inspiration – det, der bliver den gældende lovgivning, jo forhåbentlig og formentlig er det, vi bliver enige om i forhandlingslokalerne her ganske snart. Der skal selvfølgelig være en sammenhæng mellem, hvilke opgaver vi giver, og hvilke ressourcer der er sat af, og det mener jeg også, der kommer til at være.

Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg sidder lige og læser lidt på den betænkning, som ministerens parti og de øvrige oppositionspartier dengang kom med, da vi behandlede det her borgerforslag i salen første gang. Og der har man bl.a. skrevet den her formulering om, at klimahensyn skal integreres i andre politikker. Og det er jo også en af søjlerne i selve borgerforslaget, at det skal tænkes ind. Så jeg vil egentlig bare sådan spørge ministeren, hvordan ministeren tænker at man skal gøre det. Og det er ikke for at være polemisk, for jeg anerkender fuldt ud, at vi har truffet beslutninger, der kunne have været bedre konsekvensberegnet, så det er egentlig ikke det, der er mit formål med spørgsmålet. Men jeg vil bare høre ministeren, hvordan han tænker det kan gøres i praksis. Skal det ind i en klimalov, eller hvordan sikrer man det?

Ministeren.

Jeg synes, det er et enormt relevant spørgsmål, og jeg refererede også selv i min tale til, at vi jo i regeringen har nedsat et udvalg for grøn omstilling, som jeg selv er formand for, hvor vi screener al lovgivning, der bliver lavet af regeringen, og som har betydning for det grønne, ikke kun klima, men også biodiversitet og miljø. Og det hænger selvfølgelig sammen med, at vi gerne vil undgå situationer som – og igen er det ikke for at være polemisk fra min side – under den tidligere regering, der f.eks. lavede en infrastrukturplan til over 100 mia. kr. uden at regne på CO2-effekterne. Det går selvfølgelig ikke. Det tror jeg vi er enige om nu. Det er vand under broen og alt det der, og jeg tror, at de fleste partier vil være enige om nu, at det må høre fortiden til. Nu skal vi sikre den slags ting, så det er bl.a. i det grønne udvalg. Det er også klart, at Finansministeriet skal være dygtigere til at regne på de her ting.

Jeg ved ikke, om finansministeren har kaldt sig selv den grønne kassemester, eller om det er andre, der har kaldt ham det. Men jeg synes i hvert fald, han har gjort sig fortjent til titlen nu. Han har jo også sagt, at han kommer til at opprioritere det grønne, ikke kun i forhold til hvor mange penge han sætter af til området, men også i forhold til hvordan man griber det an i Finansministeriet. Det vil sige grønne regnemodeller, nye og progressive måder at tænke det grønne ind i alle politikområder.

Fru Mette Abildgaard.

Det er rigtig fint, at man har den her screening i det her nye grønne udvalg. Det tror jeg også tidligere regeringer har haft; en tilsvarende screening, som så er foregået i andre udvalg. Men der kan sagtens være noget fornuft i at have et decideret grønt udvalg.

Men den del, jeg egentlig er interesseret i, er også offentlighedens adgang til det. For man kan sige – og respekt for, at det foregår i et lukket rum – at den her screening, de her beregninger, det her talmateriale, skal også gerne være til rådighed for offentligheden, for Folketinget, så vi kan have debatterne på et oplyst grundlag.

Derfor vil jeg gerne prøve at høre igen: Tænker ministeren, at det her med, at det skal tænkes ind i andre politikområder, er en del af en klimalov, eller tænker ministeren mere, at det er en del af en kulturændring eller af en praksis her i Folketinget?

Ministeren.

Jamen jeg har heller ikke på det her spørgsmål tænkt mig at gå så meget ind i detaljer om, hvad der ligger på bordet i selve klimalovsforhandlingerne. Det tror jeg også spørgeren har respekt for. Men jeg tænker selvfølgelig, at det skal indtænkes i det brede folketingsarbejde. Og det konkrete eksempel, som jeg nævner – infrastrukturplanen, som den tidligere regering, som spørgerens eget parti jo var en del af, lavede, hvor man ikke engang kunne fremlægge, hvad CO2-effekterne var – sker i hvert fald ikke igen. Og det er selvfølgelig også klart, at vi må indse, at det desværre ikke er noget, vi sådan lige kan begynde at belyse fuldt ud fra i morgen. For der er også nogle metodikker og regnemetoder osv., der skal udvikles. Men vi gør det så hurtigt som muligt, og finansministeren har også sagt, at så snart der begynder at være redskaber, vil han implementere dem. Det er altså ikke sådan, at man venter, til man har alt klar, og så først gør det på det tidspunkt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Tak, hr. formand. Da vores ordfører, fru Anne Paulin, er gået hen og blevet syg, skal jeg på hendes vegne holde talen. Og man kan sige, at førstebehandlingen af det her beslutningsforslag rammer ned, lige dagen efter man fik en ny finanslov, hvor der i den grad er grønne aftryk. Så bønnerne er blevet hørt.

Det, vi førstebehandler i dag, er selvfølgelig et borgerforslag om en dansk klimalov nu, der hviler på seks principper: For det første, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål; for det andet, at der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem; for det tredje, at klimahensyn skal integreres i andre politikker; for det fjerde, at Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed; for det femte, at Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger; og endelig for det sjette, at Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er på sin plads at anerkende de 11 ngo'ere bag borgerforslaget og de 68.000 danskere, der har skrevet under på forslaget. I har rykket noget, endda rigtig meget, I har med klar stemme signaleret til os her på Christiansborg, at nu er tiden inde til at tage klimaforandringerne alvorligt. For det er vist dagens jyske underdrivelse, hvis man stilfærdigt påpeger, at klimapolitikken ikke var øverst på den tidligere borgerlige regerings dagsorden, og det her borgerforslag kom da også temmelig ubelejligt for den tidligere regering, da det tilbage i januar på kun 2 uger fik de nødvendige 50.000 underskrifter og dermed havde kurs mod Folketingssalen allerede i foråret. Det fik Venstre dog sat en stopper for med en stribe tekniske spørgsmål, og derfor nåede vi ikke at diskutere forslaget her i salen inden folketingsvalget, men det får vi så lejlighed til nu.

I mellemtiden er der dog sket det lykkelige, at borgerforslaget allerede har givet et ordentligt skub til den politiske udvikling her i landet. Forslaget har nemlig været med til at starte den bølge, som skyllede hen over valgkampen, satte markante aftryk i forståelsespapiret, og nu har det ført frem til forhandlinger om en ambitiøs og bindende klimalov. Endvidere er det også værd at nævne, at flere af de elementer, der indgår i borgerforslaget i mellemtiden er blevet en del af regeringens nye grønne kurs for Danmark.

Med oprettelsen af regeringens grønne udvalg sender regeringen et klart signal om, at klimapolitikken skal tænkes på tværs af ressortområder, og at klimahensyn skal fylde langt mere i den politiske beslutningsproces end hidtil. Dertil kommer finanslovsaftalen, der bl.a. styrker Klimarådet økonomisk og styrker Danmarks internationale engagement i klimapolitikken, men meget mere skal selvfølgelig med, og det næste vigtige skridt er, at Danmark får en stærk klimalov. Vi er meget fortrøstningsfulde, i forhold til at disse forhandlinger kan skabe den langsigtede politiske opbakning til den grønne omstilling, som der er brug for her, og på den baggrund støtter vi ikke det konkrete beslutningsforslag, idet vi sætter vores lid til de igangværende forhandlinger, som ministeren lige har redegjort for. Derfor vil jeg sige tak for ordet på Socialdemokratiets vegne.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Hvis ordføreren ikke kan svare på det, jeg spørger om nu, så forstår jeg det fuldt ud, fordi man står der på vegne af den sædvanlige klimaordfører. Men jeg er lidt nysgerrig på det her borgerforslag og så de klimalovsforhandlinger, der pågår lige nu. Det er specielt de seks bærende søjler i det. Mener man stadig væk fra Socialdemokratiets side, at det er det, der er baggrunden og dermed også det bærende element i en klimalov, som vi gerne skulle lande sammen, uagtet at man måske lander et andet sted på grund af et kompromis? Men ønsker Socialdemokratiet fortsat, at det er de seks søjler, der er bærende i en klimalov?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig gode pejlemærker, men det, der, synes jeg, altid er vigtigst, når man laver politiske aftaler, er, at de bliver så brede som muligt, uden at de dermed er udvandet. Det er finanslovsaftalen fra i går aftes jo også et tegn på. De partier, der vil med ind og tage et medansvar, får også indflydelse på tingene. Så Alternativet kan jo selv bære ting ind til det forhandlingsbord, og så må man jo se, hvor langt man kan komme med tingene. Men jeg synes bestemt, det er godt, at man inddrager befolkningen, at man afsætter nogle penge i en fond, at man får virksomhederne til at tage pejling af det. For her er der gemt tusindvis af arbejdspladser, som jeg ser det. Det er der rigtig mange, der siger derude, både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. De siger, at der her er muligheder for, at vi, ved at vi har den her grønne dagsorden, kan udvikle noget, vi både selv kan bruge, men som vi også kan eksportere. Så som vi siger på jysk, er det en win-win-situation.

Så på den måde synes jeg, at mange af de punkter, der står i de seks søjler, faktisk flugter godt med det, jeg tror ministeren sidder og forhandler om.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og jeg skal love hr. Bjarne Laustsen, at vi nok skal sidde ved bordet og være med til at tage ansvar for den her klimalov. Det er et brændende ønske for os, at den bliver stærk og bindende. Men jeg hører det, som om man fortsat bakker op omkring de seks søjler, ligesom man gjorde før valget, og det lover jo godt for de kommende forhandlinger.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at Alternativet har fundet hjem. Der var sådan lige lidt op til det seneste folketingsvalg, hvor man ikke vidste, hvor man skulle være henne. Men jeg synes, det er rigtig fint, at Alternativet signalerer, at de gerne sammen med andre partier, der vil den grønne dagsorden, vil gå ind i det her. Jeg skal ikke på ministerens vegne sige, hvad man skal gøre, men jeg tror, der er en konstruktiv tilgang til det, fordi det her jo drejer sig om, at vi får den mest progressive klimalov, som vi har set noget sted i verden, for det er der behov for. Det er et rigtig godt signal, vi sender i Danmark, hvis vi når i mål med det her.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, og tak til hr. Bjarne Laustsen. Jeg kan forstå på hr. Bjarne Laustsen, at der blev stillet en række overflødige spørgsmål til borgerforslaget, sidst vi behandlede det, og det kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, så det får mig til at spørge: Betyder det, at ordføreren altså vil påstå, at ordførerens parti ikke har rykket sig en tomme i forhold til det her borgerforslag og i forhold til indholdet deraf, siden vi behandlede det sidst?

Ordføreren.

Tak til hr. Thomas Danielsen for spørgsmålet. Jeg vil sige, at som jeg forstår det i forhold til de konkrete forhandlinger og det, der har været, så kunne man godt have haft den her snak noget tidligere, men netop Venstres spørgsmål gjorde, at det først er kommet til behandling nu.

Jeg tror, at alle partier, også de enkelte medlemmer af dette Ting, har flyttet sig på det her område. Det er første gang, vi har set noget så markant som den her klimadagsorden komme udefra, og det er i høj grad på grund af den udvikling, der er mange steder, med regn, tørke, storme og oversvømmelser osv., og det gælder både herhjemme, men også i Arktis og andre steder. Det er det, der har gjort, at der har været sådan et frygteligt pres, og derfor nåede det her borgerforslag jo også op på 50.000 stemmer inden for 14 dage, tror jeg det var.

Så det er bare, at der er symmetri imellem det, borgerne vil, og det, der er flertal for herinde i Folketinget. Og jeg håber da også, at Venstre besinder sig og går med i en sådan klimalov. Tak.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for besvarelsen. Jeg blev bare lidt overrasket, for jeg fik nemlig indtryk af, at ordføreren sagde, at man i Socialdemokratiet ikke havde rykket sig, i forhold til hvad man mente, sidst vi behandlede det her forslag. Det var egentlig bare det, der undrede mig lidt, så der havde jeg nogle spørgsmål, hvis det var, men tak for besvarelsen.

Ordføreren.

Jamen i Socialdemokratiet lytter vi altid til græsrødderne. Vi er i høj grad et græsrodsparti og var det, lang tid før det blev moderne at sige det. Så vi er altid i samklang med både vores vælgere og vores medlemmer på det her område. De steder, hvor man kommer ud – og jeg tror også, hr. Thomas Danielsen selv oplever det – selv ude i Vestjylland, oplever man, at de spørger: Kan vi ikke få noget mere grøn energi og få nogle vindmøller til at stå der? Kan vi ikke få nogle solpaneler op? Kan vi ikke gøre noget med vores affald? Kan vi ikke sådan det ene og det andet? Det hørte vi ikke så meget om for 10-15 år siden. Det er kun godt, at det er kommet op på den politiske dagsorden.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis beklage, at jeg også er lidt ramt af noget snue, men jeg håber, at I kan bære over med det. Og så indledningsvis tak til forslagsstillerne for borgerforslaget, som nu genfremsættes; da det ikke nåede at blive færdigbehandlet før valget, bliver det genfremsat i dag. Også tak for, at I bl.a. har været med til at skubbe på den grønne dagsorden. Borgerforslaget bliver nu behandlet sideløbende med klimalovsforhandlingerne i ministeriet, men jeg vil alene forholde mig til borgerforslagets indhold og ikke til forhandlingerne i ministeriet.

Principperne i borgerforslaget er virkelig gode. Det er sådan, at man som punkt 1 siger, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. Det bifalder vi i Venstre. Der skal som punkt 2 sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem i tiden. Det er vi ikke så begejstrede for i Venstre, men vi forstår borgerforslagets intentioner, hvorfor vi i Venstre mener – i øvrigt i lighed med Klimarådet – at man hvert femte år skal lave nye klimaplaner, som rækker 10 år ud i fremtiden. Det betyder, at vi allerede til næste år skal lave en klimaplan for, hvordan vi når vores mål i 2030, og der har vi ved forhandlingerne en fælles forståelse af, at det betyder 70 pct.s reduktion.

Som punkt 3 står der, at klimahensyn skal integreres i andre politikker. Det bifalder vi naturligvis også i Venstre, hvorfor vi allerede havde sat et arbejde i gang i Finansministeriet, som skulle tage hånd om det, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Punkt 4 i borgerforslaget er, at Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed. Venstre mener fortsat, at man bør sikre, at Klimarådet kan genudpege sig selv, ligesom man ser det med Det Miljøøkonomiske Råd. Det er et godt princip for at undgå enhver diskussion om politisk indblanding. Klimarådets uafhængighed drejer sig også om den økonomiske del. Det er noget, som bliver fastsat af regeringen, som laver finanslovsaftalen, og der glæder jeg mig over, at ministeren har kunnet betrygge os i, at i hvert fald hvis det er borgerforslagets opgaver, man skal løse, så er det en tilstrækkelig økonomi, man har tilført, og dermed stoler jeg naturligvis på det.

Punkt 5 er, at Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger. Det er jeg helt enig i. Det er vigtigt, at vi får lavet en klimalov, som understøtter det gode eksempel fra Danmark. Det er sådan, at Danmarks samlede CO2-udledning på globalt plan svarer til 0,1 pct., hvorfor det ikke gør den store forskel, hvad vi nationalt kan reducere med, men der, hvor vi kan gøre en særdeles stor forskel, er jo, hvis vi kan få andre lande i verden på globalt plan til at gå i Danmarks retning; så kan vi opnå enorme reduktioner. Endelig står der som punkt 6, at Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik, og det er vi naturligvis også helt enige i i Venstre.

Så tak til forslagsstillerne, som har været med til at pushe denne dagsorden, og jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig i Venstre kan være med til at præsentere en endelig klimalov sammen med mange af de øvrige partier i Folketinget.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det var jo sådan en tale, hvor man siger, at man bakker op, og at der er gode intentioner, og så er der alligevel nogle ting, som man ikke helt bakker op om. Det drejer sig bl.a. om de her delmål, og der er jeg nysgerrig efter at høre, hvordan man fra Venstres side vil sikre handling i dag og ikke først i 2029, hvis vi ikke har delmål.

Det andet spørgsmål går på, at jeg kunne høre, at man bakkede op om den sjette søjle vedrørende at være en drivkraft i international klimapolitik. Gælder det fra Venstres side så også om at sikre ny og additionel klimabistand i den størrelsesorden, som bliver beskrevet i borgerforslaget, eller hvordan skal opbakningen til søjle 6 i borgerforslaget forstås?

Ordføreren.

Tak for det, hr. Rasmus Nordqvist. Det er en kendt sag, at Venstre ikke er begejstret for juridisk bindende 5-årige delmål, og grunden til, at Venstre ikke er det, er den samme, som den, Klimarådet og det Det Miljøøkonomiske Råd har til ikke at være det, og det er, at de her kortsigtede bindende mål kan føre til uhensigtsmæssige investeringer. For hvis man investerer på kort sigt, er det ikke nødvendigvis det samme, som at det er en god løsning på lang sigt. Det kan f.eks. føre til uhensigtsmæssig brug af biomasse – hvis vi har et juridisk bindende mål allerede om 5 år, kan det være en af de lavthængende frugter, hvor man siger, at så må man bruge nogle flere biomasseløsninger, og det er også derfor, at både Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd siger, at det er uhensigtsmæssigt, og at det ikke er den vej, vi skal gå.

Så vi mener, at man skal handle langsigtet og kigge frem mod 2030 og så hvert år måle på, med de politikker, der bliver gennemført, om det er sandsynligt, at man når 2030-målet med de initiativer, der er taget.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg spurgte sådan set, hvordan man vil sikre handling i dag. Og så skal jeg bare lige sige, at biomasse ikke er noget, man kan blive nødt til at bruge – det vil altid være et politisk valg, om man vil bruge en løsning.

Jeg er også nysgerrig efter at få svar på spørgsmålet om ny og additionel klimabistand. Man bakker fra Venstres side op om søjle 6 i borgerforslaget, som handler om det internationale område, men bakker man også op om, at der skal gives ny og additionel klimabistand, som altså er udover de 0,7 pct., man giver i udviklingshjælp i forvejen?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg ikke kunne nå at svare på spørgsmålet. Der er jo en rød lampe, der blinker, når taletiden udløber.

Men ja, vi mener også, at vi på den internationale dagsorden skal være frontrunnere, og det gælder både med hensyn til klimabistand og handelsbistand. Der er mange udfordringer, man kan løse med klimapolitik, og vi kan se, at hvad angår langt størstedelen af de mennesker, der bliver fortrængt i dag, så skyldes det faktisk ikke krig og ødelæggelse – eller det er godt nok på grund af ødelæggelse, men det er altså klimaødelæggelser. Så der er et stort potentiale.

Når ordføreren spørger til, hvordan vi så kan sikre klimahandling fra dag et, hvis man først har et mål i 2030, så vil jeg sige, at det er lige så vigtigt, at man følger op på det hvert år, hvis man har et 2030-mål, som hvis man har et 2025-mål, hvor man heller ikke kan vente til 2024 med at handle.

Så er det hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Tak. Nogle gange tænker man, at det kunne være snildt lige at være inde i et andet partis gruppeværelse for at høre, hvad det er, der foregår derinde. Det er der jo nogle af vores kolleger der tager konsekvensen af og melder sig ind i et andet parti for at kunne lytte med. Det er nu slet ikke det ærinde, jeg er ude i her.

Men netop med hensyn til det der med, hvem der har rykket sig mest, vil jeg gerne kvittere for, at jeg ikke kan komme i tanke om noget parti, der har rykket sig mere på det her område end Venstre siden 2001. Anders Fogh Rasmussens regering tog jo fat på at skrotte den ene havvindmøllepark efter den anden, man skar ned på forskningen osv., og man ansatte Bjørn Lomborg til at fortælle, at det da godt kunne være, at der var klimaforandringer, men at de i hvert fald ikke var menneskeskabte. Alle de der forskellige ting var jo med til at forhale den her proces, og derfor vil jeg bede ordføreren fortælle, hvis det er muligt for ham, hvad der er sket, siden Venstre har rykket sig så meget, hvilket jeg i øvrigt kvitterer for.

Ordføreren.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at Venstre har rykket sig meget. Vi har flyttet os meget, og det ser jeg et helt Folketing der har. Vi har også flyttet os endnu længere end Socialdemokratiet på en lang række områder. Apropos mere vind og mere sol er det jo en kendsgerning, at Socialdemokratiet stemte imod det i sidste periode af den årsag, at det er dyrt. Det her koster penge.

Hvad angår aftalen om udtagningen af landbrugsjord, som vi lavede i fællesskab, ved ordføreren og jeg jo også, hvem der trak i håndbremsen og sagde: Arh, det der bliver for meget. I forhold til energiaftalen, som var den bredeste energiaftale i danmarkshistorien, ved ordføreren jo også godt, at vi blev nødt til at forhandle med Radikale Venstre på et tidspunkt, fordi Socialdemokratiet sagde: Arh, nu trækker vi i håndbremsen igen, nu bliver det faktisk vanskeligt med de valgløfter, vi har givet, om varme hænder osv. osv. Så det handler om politiske prioriteringer, og ja, Venstre har flyttet sig markant. Det glæder jeg mig over, for jeg mener, at det er den rigtige retning at gå.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har til gode at høre lige præcis, hvad det var, der foregik i Venstres gruppeværelse. Vejen er brolagt med mange problemer, hvis man skal nå hen til et bestemt mål, men det var måske mere sådan det ideologiske, jeg tænkte på, og det kan være, at det er hr. Thomas Danielsens skyld, at Venstre har flyttet sig så meget. For det var jo ren ideologi, at alt det, andre sagde om, at der var klimaforandringer osv. osv., var noget bras. Men det, der er det positive, er ikke så meget det med den enkelte vindmølle og alle de andre ting dér, men det, der er sket på det ideologiske plan i partiet Venstre, så man nu synes, at det er rigtig godt. Det har taget lidt tid, men tiden skal også være moden til ting en gang imellem.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at gennemskue, om spørgeren mener, at det er et problem, at Venstre har flyttet sig meget og måske endda så meget, at man har overhalet Socialdemokratiet på en række områder. I forhold til hvad der sker på interne møder i Venstres gruppeværelse, er det jo naturligvis ikke noget, som man løfter sløret for. Det er vi i hvert fald stoppet med nu, efter at vi har fået ny formand, men jeg kan da godt afsløre, at på det sidste aftengruppemøde havde vi eksterne oplægsholdere fra CARE, fra Klimarådet og fra Dansk Energi osv., og der har vi flyttet os en del i Venstre. Der er vi gået fra at købe en vingave til at købe en bionedbrydelig grill, som man ikke engang behøver at smide ud efter brug, når man f.eks har brugt den på stranden. Den er 100 pct. nedbrydelig. Så ja, det er på mange områder, vi har flyttet os.

Så er det fru Signe Munk, SF.

Tak til ordføreren for spændende informationer, også omkring bionedbrydelige grill. Man kan få meget ud af at være i Folketingssalen, også når det handler om det her borgerforslag om en klimalov. Jeg er dog lidt nysgerrig på diskussionen om delmål, og jeg forstår på ordføreren, at man er skeptisk omkring dem. Jeg forstår på ordføreren, at partiet Venstre går ind for, at vi sætter et reduktionsmål på 70 pct. i 2030, vel at mærke uden at kende virkemidlerne, og derfor må ordføreren forklare mig, hvorfor man så er imod at sætte løbende reduktionsmål, også efter 2030, for der kender vi jo heller ikke alle virkemidlerne. Så hvordan kan man på den ene side støtte et mål i 2030, men på den anden side ikke være villig til at sætte et løbende efterfølgende mål?

Ordføreren.

Jeg har ikke nævnt noget om virkemidler. Men det er rigtigt, at vi ikke er begejstret for bindende delmål, og det er vi som sagt ikke af samme årsag, som Klimarådet ikke er begejstret for dem, og af samme årsag, som Det Miljøøkonomiske Råd ikke er begejstret for dem. Så hele udfordringen med at have juridisk bindende delmål er jo, at det desværre kan føre til uhensigtsmæssige kortsigtede løsninger, og der mener vi i Venstre, at det er vigtigt, at vi har det lange lys på, og at al den lovgivning, vi laver, bliver pejlet frem mod 2030, ikke bare det, vi laver i Klima- og Energiudvalget, men al den lovgivning, vi laver generelt, for at se, om det stadig væk er sandsynligt, at vi når vores 70-procentsreduktionsmål i 2030.

Fru Signe Munk.

Det undrer mig en smule, at der bliver refereret til Klimarådets anbefalinger. På side 17 står, at der burde stå i klimaloven, at en regering skal sætte reduktionsmål 10 år ud i fremtiden.

Men når ordføreren nu er imod, at vi har løbende delmål, hvordan vil ordføreren så sikre, at der er den tilstrækkelige fremdrift, det tilstrækkelige ambitionsniveau i klimapolitikken? For jeg forestiller mig, at ordføreren er enig i det, som videnskaben jo lægger frem hele tiden, altså at det faktisk er afgørende at vi når i nettonul, og at vi løbende har reduktioner.

Så hvordan vil man sikre danskerne – uden at have delmål – at der kommer løbende reduktioner, og at klimapolitik ikke bare bliver det, som det har været i for mange år: rigtig meget snak og rigtig lidt handling?

Ordføreren.

Altså, nu kan man jo tale om delmål på mange måder. Det, vi talte om før valget, var jo juridisk bindende delmål hvert femte år. Det var noget af det, som gjorde, at juristerne fik ondt i maven og sad mere på toilettet, end de sad i mødelokalerne, og det er jo, fordi det er utrolig vanskeligt, hvordan man skal forpligte et Folketing, hvor der ikke er nogen, der er over Folketinget, og der ikke er nogen, der er ved siden af Folketinget, til at lave juridisk bindende mål. Hvad skal konsekvensen være? Det har der jo også været en offentlig diskussion om. Er det ministeren, der skal i fængsel? Jeg tror, det var hr. Morten Messerschmidt, der kom med et godt forslag om, at ministerens regeringsparti skulle miste to mandater, såfremt man ikke nåede sit mål. Man kan tage alle tænkelige scenarier i brug, men det her med konsekvenser er utrolig vanskeligt over for et Folketing, der til enhver tid vil kunne beslutte, hvad de mener er rigtigt.

Derfor kan man jo godt lave forskellige målsætninger ud fra, hvad man har taget af initiativer, og så forventer vi så og så meget. Det, der bare er vigtigt, er, at vi har det lange sigte på, sådan at vi i al den politik, vi laver, når vores 2030-mål.

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi kan have nogle debatter her i Folketingssalen, hvor man faktisk fra talerstolen erkender, at man har ændret holdning eller har rykket sig. Jeg er dog alligevel ærgerlig over, at ordføreren ikke kan bakke op om hele intentionen med det her borgerforslag, men jeg bider mærke i, at Venstre siger, at de i hvert fald er enige i punkt 1 om, at Danmark skal yde sit fair bidrag til Parisaftalens mål, og det kunne jeg godt tænke mig lige at spørge ind til, fordi det for mig at se jo betyder, at vi skal lave nogle reduktioner i Danmark. Og Venstre er jo gået med på forslaget om, at vi skal have en 70-procentsmålsætning fra 2030. Jeg mener, at de 70 pct. skal reduceres i Danmark, og ergo er det ikke noget, vi skal gøre ved f.eks. at benytte os af kvoteannulleringer. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre også har ændret holdning i det spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at 70-procentsmålet skal være Danmarks målsætning. Jeg er også meget enig i, at det ikke vil være ambitiøst at komme og foreslå kvoteannulleringer. Men debatten går jo på, om virkemidlet skal være en del af en rammelov, der skal gælde frem mod 2050, eller om det skal være i de her 10-årige handleplaner. Der mener jeg, at man, uanset om man har en modstand mod biomasse, kvoteannulleringer eller andre virkemidler, må indarbejde det i handleplanerne, og grunden til, at vi mener det i Venstre, er jo ikke, at vi mener, at man skal nå 70-procentsmålsætningen med kvoteannulleringer, men at der ikke er nogen, der kan spå om fremtiden.

Da vi havde kvoteannulleringseksperter i Energipolitisk Udvalg i sidste uge, og man spurgte dem, om de forventer, at der vil ske ændringer i forhold til den måde, der laves kvoteannulleringer på i EU-regi, sagde de: Ja, det vil der, for det sker der jo hele tiden. Okay, kan man afvise, at der vil ske nogle ændringer, som gør det meget, meget attraktivt som virkemiddel i fremtiden? Nej, men vi mener ikke, det er særlig attraktivt i dag, sagde de to eksperter, og den ene ekspert sagde, at han mente, at der var visse kvoteannulleringer, der var attraktive. Derfor kan man jo ikke fra i dag og frem til 2050 afvise, at der vil ske ændringer, som gør, at et flertal af partier herinde mener, at det er attraktivt. Så man bør ikke i en lov stadfæste, at det ikke kan være et virkemiddel, når nu selve handleprogrammet er noget, der bliver behandlet ved siden af.

Fru Mai Villadsen.

Jeg bemærker jo bare, at ordføreren tidligere har sagt, at Klimarådet anbefaler det ene og det andet, og derfor mener Venstre dette og hint, men åbenbart ikke på det her område. For Klimarådet anbefaler jo faktisk, at vi i den her rammelov for klimaloven skriver ind, at vi ikke skal benytte os af sådanne fleksible mekanismer. Det stod de jo og sagde til os alle sammen, så derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at Venstre som parti ønsker at lade den her dør stå på klem og dermed signalerer, at de 70 pct. er noget, hvor vi måske hænger vores hat op på, at vi i 2029 så bare laver kvoteannulleringer, fordi vi så bare gør det i udlandet.

Ordføreren.

Hvis ordføreren har læst den seneste rapport fra Klimarådet, så anbefaler de, at man ikke bruger kvoteannulleringer, eller at der er uhensigtsmæssig brug af biomasse, og det vil i hvert fald sige, at det skal være certificeret biomasse, hvis man skal bruge det. Det vil sige, at det er den samme sætning. Så må ordføreren jo også mene, at det skal stå i loven, at man i hvert fald heller ikke må bruge biomasse, som ikke er certificeret, og selv om ordføreren er enig med Venstre i det spørgsmål, mener vi i Venstre ikke, at det skal skrives ind i en lov, der skal række frem til 2050. For der kan ske ufattelig meget på det her område inden 2050. Der er ingen af os, der sidder i salen i dag, der kan forudse, hvad der vil ske frem mod 2050. Direkte adspurgt siger formanden Peter Møllgaard jo også, at om det står i klimaloven eller i klimahandlingsplanen ikke er det, som han vil gå ind i, men han vil bare sige, at han i hvert fald ikke mener, at det skulle bruges som klimavirkemiddel.

Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Tak. Til kvotehøringen i udvalget i torsdags blev det jo sagt meget tydeligt, at kvoteannulleringer ikke har nogen effekt frem til 2030. Det var alle tre eksperter faktisk enige om. Så er Venstre enig med de tre eksperter og med Klimarådet i, at man ikke skal bruge kvoteannulleringer, i hvert fald frem til 2030, fordi de ikke har en klimaeffekt i den her meget afgørende periode?

Ordføreren.

Venstre er helt enig med de eksperter, der var i udvalget. De sagde, at i de kommende år vil det med den model, vi har i dag, først have en effekt 20 år ude i fremtiden.

Fru Ida Auken.

Det er super nyttigt, for hvis vi kunne starte med at sige, at 70-procentsmålet skal nås uden kvoteannulleringer, så er vi jo allerede rigtig, rigtig langt. Så er det måske mere et spørgsmål om, om det skal stå i loven, eller om det skal stå i en aftale, at vi i de år efter ikke kan vide, hvad der sker. Så det lyder jo, som om vi måske ikke er så langt fra hinanden i det her spørgsmål, for det vigtige for os i Radikale er, at vi sætter alle sejl til for nu at nå de 70 pct. på hjemmebane i Danmark ved virkelig at gå foran.

Er Venstre enig i den tilgang?

Ordføreren.

Det er lige præcis Venstres tilgang. Vi skal ikke skrive det ind i en rammelov, der skal gælde frem mod 2050. Skal vi skrive det ind, skal det skrives ind i vores klimahandlingsplan, altså både annullering af kvoter, biomasse, der ikke er certificeret, og hvad vi ellers kan opnå enighed om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Det er interessant at sidde og kunne følge den her debat – forhåbentlig lige så interessant uden for salen, som det er her i salen – hvor der tales meget om politiske forandringer. Det, der jo i virkeligheden er det centrale, er, hvordan samfundet forandrer sig, og hvordan vi kan påvirke det.

Noget inden for den sidste måneds tid, der for alvor i den her debat har optændt mig, var, da Landbrug & Fødevarer eksempelvis kom ud med meldingen om, at nu var man i Danmark tæt på at udvikle et nyt enzym, som kunne reducere kvægbrugets metanudslip ganske betragteligt. Det var sjovt nok en teknologisk vinding, som ikke var vedtaget i et beslutningsforslag eller lovforslag eller andet politisk dekret, men noget, der var skabt, fordi man i det danske landbrug ønsker at gå forrest med den grønne omstilling globalt set, ønsker at være en primus motor og drive det her både for den danske grønne omstilling, men også for, at det kan blive noget, der kan påvirke og overbevise resten af verden. Og det er jo i virkeligheden det, der tæller langt mere, end om man kan stå her og slå hinanden med citater og ting, der er sagt i fortiden.

Jeg kan ikke få øje på noget godt argument imod den grønne omstilling, men jeg kan få øje på rigtig, rigtig mange forhold, som det vil være dybt uansvarligt ikke at tage højde for, når man taler om den grønne omstilling. Det er jo i bund og grund den akse, hvor man ud ad den ene linje kan have ambitionen om den grønne omstilling og ud ad den anden linje kan have, hvordan det påvirker det øvrige samfund i forhold til den sociale balance, i forhold til vækst, arbejdspladser osv. Det er jo det, der i virkeligheden afgør, hvor partierne placerer sig – ikke om man vil eller ikke vil.

Når rigtig mange partier – som jeg lige kan tælle det: Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet og sikkert også flere – har rykket sig inden for det sidste halve år, så er det jo, fordi der har været et folkeligt ønske, en folkelig bevægelse, men jo også, fordi det nu er åbent erkendt og noget, man kan sige bramfrit, at den målsætning, man så sætter sig, har vi faktisk i talende og skrivende stund ingen idé om hvordan vi når. Så det, vi er enige om, er, at vi gerne vil nå den, og at vi sætter os omkring det famøse bord, og med alle kendte midler og gode hensigter prøver vi på at nå det.

Der kan man sige, at det her borgerforslag, som vi har i dag, jo for så vidt efter folketingsvalget er blevet overhalet af virkeligheden, al den stund at de seks punkter, som forslaget opridser – som jeg ser det, og som vi ser det i Dansk Folkeparti – på den ene eller på den anden måde er inkluderet i den proces, der foregår i øjeblikket i forhold til at lave en ny klimalov og så forventeligt og forhåbentlig på den anden side af nytår at kunne implementere det.

At Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser, tror jeg der er, om ikke fuldstændig konsensus så i hvert fald ganske, ganske bred enighed her i Folketinget om; det er punkt nr. 1.

At der skal sættes 5-årige delmål: Vi kan diskutere, hvordan det værktøj skal virke, men at man løbende og ikke bare hvert 5. år, men hvert eneste år skal holde regeringen op på den aftale, vi har, på den gensidig forpligtelse, vi har lavet, er der meget bred enighed om. Jeg mindes ikke at have fremsat det forslag, som hr. Thomas Danielsen nævner om direkte at straffe regeringspartier med at fratage mandater. Jeg tror, vi løber ind i nogle konstitutionelle problemer. Til gengæld er jeg meget optaget af, at hvis en regering ikke lever op til sine løfter, jamen så må der kunne samles et folketingsflertal imod den, og på den måde, som vi gør i det parlamentariske spil normalt, straffe regeringen og så gennemtvinge netop det, som med de hørupske ord er hensigten: at intet er hverken over eller ved siden af Folketinget. Så hensigten i punkt 2 er også til stede.

At klimahensyn skal integreres i andre politikker, synes helt åbenlyst. Her i Folketinget indgår det jo i den daglige politiske debat, og jeg kan forstå, at man i regeringen jo ved siden af det økonomiske udvalg, det koordinerende udvalg nu også har lavet et grønt udvalg, så det synes at være noget, der er sivet relativt bredt ind.

At Klimarådet skal styrkes både fagligt med input udefra og i forhold til den måde, rådet virker på, synes der at være bred enighed om.

At Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger, er sådan hele fundamentet for den omstilling, som vi taler om, og det giver ganske god mening.

Og at vi skal være en drivkraft i international klimapolitik, tror jeg også der er meget bred enighed om. Så kan man altid diskutere, hvad der er nok, til at man kan kalde sig drivkraft, men jeg har i hvert fald ingen erindringer om en regering, der ikke har kunnet sige, at de er en drivkraft – i hvert fald i nyere tid.

Så alle de intentioner forsøger vi at nå, fordi der kun er gode argumenter for en grøn omstilling, og det synspunkt deler vi også i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Ida Auken. Værsgo.

Det er jo sådan set en glædelig dag i dag, for vi skal behandle det borgerforslag, der måske var med til at sætte det hele i gang. Jeg var lige inde at tjekke, hvor mange der har skrevet under på borgerforslaget, og det er 68.499. Og med så flot et tal havde man jo næsten lyst til at blive den sidste, der skrev under, så man kunne komme op på 68.500 – hvis der er nogle, der ser med, kan de jo gøre det. Jeg syntes ikke, det var min opgave som folketingsmedlem at komme med et borgerforslag, men måske snarere at svare på det.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jer, der har skrevet under på borgerforslaget, jer, der har demonstreret, jer, der har været på gader og stræder, jer, der har siddet med jeres forældre og over aftensmaden overbevist dem om, hvorfor klimaet er vigtigt, jer, der har taget naboen i hånden og forklaret, hvorfor det er vores fremtid, der er på spil – det er alle jer, der har skabt den politiske vilje, som i går udmøntede sig i en finanslov og forhåbentlig snart i en ambitiøs klimalov, i, at vores erhvervsliv vil være med, i, at vores landbrug efterhånden også gerne vil være med, i, at måske endda transportsektoren begynder at rykke på sig. Det er uvurderligt, og det er måske det, der gør Danmark allermest til et foregangsland, altså hvis vi kan få befolkningen med på den her forandring.

I forhold til den klimalov og det borgerforslag, der ligger, er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi lige nu sidder i ministeriet og forhandler om en klimalov. Og det er jo sådan, kan jeg så fortælle dem, der ikke nødvendigvis ved, hvordan det er med beslutningsforslag og formentlig heller ikke med borgerforslag, at det, Folketinget vedtager, tit bliver i en lidt anderledes form, når det kommer igennem ministeriernes mølle. Og derfor kan man sige i forhold til den politiske intention og de ønsker og tanker, der er bag borgerforslaget, og om de er intakte igennem den her proces, at der er det vigtige måske ikke, om det bliver ordret sådan, som forslaget ligger.

Men i forhold til de seks principper, der ligger i borgerforslaget, vil jeg sige, at det første princip handler om at sætte sig et mål, der gør, at man lever op til Parisaftalen, og at Danmark tager sin andel. Der har vi bedt Klimarådet regne på det, og de har bl.a. peget på, at det 70-procentsmål, som efterhånden de fleste af Folketingets partier bakker op om, lever op til Parisaftalen. Og det er i hvert fald et rigtig godt sted at starte. Så så vi gerne, at man strammede i forhold til, hvornår vi skal være i nettonul, og at man prøvede at stræbe mod 2045 eller tidligere endnu.

Princip to er, at der skal sættes 5-årige delmål 15 år frem i tiden. Det er en af de ting, vi diskuterer i øjeblikket. Hvordan gør vi bedst det? Hvordan sætter vi nogle mål, som både betyder, at vi kommer hurtigt i gang, men også at vi kan sætte nogle initiativer i gang, som måske først leverer efter en årrække? Der er jo mange af de ting, vi gerne vil gøre, der først leverer efter en årrække, f.eks. at tage jord ud af drift, plante skov, stille transportsektoren om; altså, hvis man skal lave afgifterne om og folk først skal gide at købe bilerne, så har det først en effekt efter en årrække. Hvis vi skal lave nye lagringssystemer til energi, er det også noget, der tager noget tid. Derfor er det ret vigtigt, at vi giver os selv den mulighed for også at kunne tilrettelægge det her, så det bliver på en klog måde, som resten af verden kan blive inspireret af.

Det tredje princip er, at klimahensyn skal integreres i andre politikker. Det er meget vigtigt for Radikale, at vi får klare planer for de andre sektorer, så det ikke er den stakkels klimaminister, der skal prøve at klare det hele med sit ressort, energiområdet. Når vi nu ved, at energi kun står for omkring halvdelen af klimaudfordringen – den anden halvdel kommer fra den måde, vi bruger vores arealer på, og den måde, vi tager materialer i brug på – så er det jo helt afgørende, at andre ministerier er forrest i den grønne omstilling og har sektorstrategier på sine områder, på transportområdet, på landbrugsområdet, inden for byggeriet, og i virkeligheden jo i høj grad har et Finansministerium, der arbejder med og ikke imod en på det her område.

Det fjerde princip er, at man skal styrke Klimarådet og sikre den uafhængighed. Det er en meget, meget vigtig ting, for Klimarådet bliver en afgørende spiller i forhold til at holde Folketinget og regeringen ansvarlig. Jeg glæder mig over, at vi i går fandt nye midler til Klimarådet på finansloven, for det gør det jo noget nemmere at lave en ramme og give dem flere opgaver, når man også har fundet pengene til det.

Princip nr. 5 handler om at udvikle grønne løsninger i Danmark, og det er jo det, der skal flytte verden – det er, at vi gør, ligesom vi i forhold til vind har gjort vind billigere end kul og olie og gas, så vi faktisk gør de andre ting til de dårlige investeringer. Det er noget af det, der virkelig kan flytte ude i verden, fordi det inspirerer andre lande til at sige: Okay, vi kan gøre det her; vi får renere luft, vi får renere energi, så det vil vi gerne, og det er endda billigere. Så det er meget, meget vigtigt, at vi går den vej, og det har vi også med finansloven i går taget en lang række vigtige initiativer til, ligesom vi gjorde det, da vi udmøntede forskningsmidlerne.

Det sjette princip er, at Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik. Og det er jo noget nemmere, når man holder sin egen sti ren, at tage ud og inspirere andre lande, lægge pres på dem og i det hele taget gå ud og sikre med klimabistand, at man kan understøtte det. Og igen glæder jeg mig over, at vi på finansloven i sidste minut ved hårdt, vedholdende arbejde også har fået penge til klimabistanden. Det betaler sig at kæmpe, og selv om man kan være dødirriterende, når man gør det, glæder jeg mig over det og håber, at det kan være med til at svare på det her borgerforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til SF's ordfører, og det er fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. Voldsommere storme, tørke, monsterregn: Klimaforandringerne mærker vi allerede, også her i Danmark. Samtidig understreger videnskaben gang på gang, at klimaforandringerne bliver værre, i takt med at kloden varmes op. Det er alvor, men midt i alvoren finder jeg håb i handling.

Det er også klimahandling, vi skal tage fat på i dag, for det er det, borgerforslaget handler om, nemlig en dansk klimalov nu. Der er 60.000 danskere og flere til, som har bedt os om at handle på klimakrisen, tage ansvar og lave klimahandling, ikke bare klimasnak. Det er vi enige i i SF, og vi har taget arbejdshandskerne på i de forhandlinger, som lige nu foregår om en ny dansk klimalov.

Der er en række principper i borgerforslaget, som vi overordnet set er meget enige i. Først og fremmest omhandler de to første punkter i borgerforslaget, at vi skal have et klimamål, og at vi skal have løbende delmål hvert femte år. Vi skal have et klimamål, som er i overensstemmelse med det ansvar, vi har over for Parisaftalen, med det fair bidrag, vi skal levere til at løse klimakrisen, og derfor er det helt essentielt, at målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030 skrives ind i en klimalov. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke sænker niveauet, men hæver det, og at vi hvert femte år får delmål, og at vi allerede i 2025 får sat et delmål. Det er vigtigt, at der hele tiden kan følges op på, om vi leverer klimahandling og ikke bare klimasnak.

Punkt 3 i borgerforslaget omhandler, at klimahensyn skal gå på tværs af politikområder. Klimapolitik er nemlig ikke bare energipolitik, det er også transport, det er byggeri, det er landbrug, og derfor arbejder vi også for en klimalov, som kan sikre klimaindsatser på tværs af sektorer, både med sektorstrategier og med mål for nogle sektorer.

Punkt 4 i borgerforslaget understreger det vigtige fokus at have et klimaråd, som er stærkt og uafhængigt. Flere ordførere heroppe har allerede skitseret, at finansloven leverer et økonomisk løft til Klimarådet, og det betyder noget, for er der mere manpower i Klimarådet, kan de også komme med bedre anbefalinger til os politikere, lave virkemidler og kigge klimapolitikken efter i sømmene.

Punkt 5 og 6 i borgerforslaget har fokus på, at Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger og være en drivkraft i international klimapolitik. Det er igen et fokus, der er vigtigt, for én ting er, at vi har et ambitiøst klimamål her i Danmark, vi tager vores ansvar for at levere drivhusgasreduktioner, som selvfølgelig er reelle og ikke købes via kvoter, noget andet er, at vi også har et globalt blik på alt det, som går ud over vores nationale reduktionsforpligtelse, både om det er flyvning, skibsfart, når vi køber tøj og forskellige varer produceret i udlandet, men også hvordan vi bruger vores stemme ude i verden til at fremme den grønne omstilling, og hvordan vi også fremmer de fantastiske energieffektive teknologier, som er udviklet af danske virksomheder. Desuden er det også vigtigt, at vi husker på, at der jo er lande i verden, som bliver ramt hårdere af klimaforandringerne end Danmark, men som har færre penge til at klare det, og derfor skal vi også have fokus på at hjælpe de udsatte og sårbare lande.

Borgerforslaget er en god rettesnor i forhandlingerne om en ny klimalov. De aktuelle forhandlinger om klimaloven tager vi selvfølgelig seriøst, og vi er forventningsfulde, og vi er stålsatte på, at vi får en klimalov, som på den gode måde gør det her borgerforslag og beslutningsforslaget overflødigt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for mennesker og for natur.

I Danmark har vi jo et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet allermest. En stærk dansk prioritering af klimaet vil inspirere andre lande og skabe danske jobs og eksport inden for grøn omstilling og klimatilpasning. Derfor har Danmark behov for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske indsats – loven skal forpligte. Danmark skal sætte nationale mål, der lever op til Parisaftalen på kort, mellemlang og lang sigt.

Det er jo nogle stærke ord, og selv om jeg står her og siger dem, så er det ikke mine, for det er indledningen på det borgerforslag, som vi diskuterer i dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak. Tak til alle jer derude, som har skolestrejket for klimaet. Tak til jer, som har gået klimamarch lige her ude foran og i andre danske byer; til jer, der har sendt mails til nok samtlige folketingsmedlemmer; til dem af jer, der torsdag efter torsdag har stået ude foran indgangen til Folketinget og mindet os alle sammen om, hvorfor det her er så vigtigt lige nu.

En særlig tak, selvfølgelig, til jer, der har forfattet det borgerforslag, som var med til at få klimaet til at blive sag nr. 1 ved folketingsvalget. Det er derfor, vi står her i dag, og det er også derfor, vi nu har samlet et flertal i Folketinget om en målsætning om, at vi skal reducere vores udledninger med 70 pct. over det næste årti. Jeg kan næsten ikke forstå, at vi står her i dag – det er jeg så glad for. Tak.

For det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi sidder og forhandler – det er jo åbenlyst i dag – og i Enhedslisten ønsker vi, at den aftale, vi er i gang med at forhandle om en klimalov, kommer til at ligne det her borgerforslag mest muligt. Vi ønsker en bindende lov, der gør, at Danmark lever op til 1,5-gradersmålsætningen i Parisaftalen, en lov med klare delmål, som sikrer, at vi kommer i gang nu og ikke bare skyder ansvaret til fremtidige generationer. Vi ønsker et stop for de skrivebordsøvelser, som ikke sikrer, at vi laver reduktioner i Danmark, og vi ønsker, at klimapolitikken bliver styrende for al politik, fordi al politik er klimapolitik. Derfor arbejder vi i Enhedslisten for en så stærk klimalov som muligt.

Til sidst vil jeg gerne nævne, som flere andre også har gjort i dag, den finanslov, som blev landet i går, for den hænger jo faktisk også meget sammen med det her. For i den finanslov er de første trædesten, de første skridt til den politiske handling, vi skal se meget mere af i fremtiden. Den sikrer et stærkere klimaråd, den sikrer flere penge til klimabistand – ikke nok, men det er dog et skridt; den sikrer udtagning af landbrugsjord, grønne fonde og meget mere. Det er små skridt, i forhold til hvor meget vi skal nå, men det bliver alligevel en afgørende start.

Derfor er det også klart, at vi skal op med det helt store ambitionsniveau, når vi efter nytår skal forhandle de handleplaner, som bliver grundlaget for den grønne omstilling i Danmark. Derfor vil jeg gerne slutte af med at komme med en opfordring til alle dem, som har lavet det her borgerforslag og gjort loven og de 70 pct. mulige: I har gjort det fantastisk, men vi har stadig brug for jer, så lad endelig være med at gå hjem endnu. Tak

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Abildgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg er altid ekstra glad, når vi behandler borgerforslag her i Folketingssalen, og det er jeg, fordi mit parti var et af de partier, der var med til at lave ordningen med borgerforslag. Jeg synes, det her borgerforslag er et supergodt eksempel på, hvordan det kan rykke noget, og hvordan det kan være med til at kickstarte en debat og for alvor sætte noget på dagsordenen.

Det her borgerforslag har virkelig gjort en forskel. Det har gjort en forskel for dansk politik og for den valgkamp, vi har været igennem, men også for de forhandlinger, vi sidder og er i fuld gang med lige nu i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Så en kæmpe tak til dem, der har engageret sig i den her sag, som har formuleret det her borgerforslag, og som har været med til at påvirke dansk politik uden selv at have sæde her blandt de 179 medlemmer, men alligevel har fået sat markante aftryk. Så tusind tak for jeres indsats.

Set med konservative briller er der masser af fællespunkter i forhold til det borgerforslag, der er, og det, vi konservative kunne drømme om at se i en ny klimalov. Jeg har også respekt for, at vi sidder og forhandler i ministeriet i disse dage og uger. Så det vil jeg ikke være superkonkret om, men jeg kan sige noget om, hvad der er vigtigt for os konservative.

Det er vigtigt for os, at vi har nogle overordnede, langsigtede mål. Vi har et mål om klimaneutralitet, som skal være i pagt med Parisaftalens målsætning om maks. 1,5 graders temperaturstigning; vi har et 70-procentsreduktionsmål i 2030, som er ambitiøst, men som heller ikke kunne være lavere, i forhold til at vi skal påtage os vores andel i forhold til Parisaftalen.

Det er sådan de langsigtede mål, men vi tror ikke på, at man når de langsigtede mål, hvis ikke man sætter sig nogle delmål. Vi tror heller ikke på, at man siger, at man i morgen løber et maraton. Vi tror på, at man er nødt til at starte med at løbe 5 km for ligesom at komme i gang og få formen på rette kurs. Derfor vil vi også gerne have delmål.

Vi er tilhængere af det, Klimarådet har foreslået, nemlig hver femte år at sætte sig et nyt tiårigt delmål. Vi ser meget gerne, at man har det første delmål allerede i 2025 for at sikre, at vi kommer i gang hurtigst muligt, men med respekt for, at det kan være en målzone, man skal angive, med den korte tidshorisont, der er. Vi vil meget gerne, at de delmål, man sætter sig, vedtages hernede i Folketingssalen, og at der skal være et flertal, der trykker på den grønne knap, for at få hæftet det så meget som overhovedet muligt på vores lovgivende forsamling her, så det ikke blot er en regeringsbeslutning.

Vi ønsker et styrket og uafhængigt klimaråd – og ros til finanslovspartierne for at have fundet midler til at styrke Klimarådet. Vi ønsker, at der er nogle grundlæggende principper, som skal være retningsgivende i den grønne omstilling, vi skal igennem. Faktisk er det vigtigt for os, at vi opretholder sammenhængskraften i vores samfund. Det er heller ikke, fordi jeg sådan er nervøs for, at den sættes over styr, men som konservativ har jeg ikke noget ønske om, at den måde, vi forandrer vores samfund på, giver anledning til store optøjer og uro. Det ville være meget lidt konservativt.

Vi har et ønske om, at vi laver en grøn omstilling på en intelligent måde, hvor vi er et forbillede for resten af verden. Det er vi altså kun, hvis vi gør det så omkostningseffektivt som muligt, men også uden at det koster konkurrencekraft, og at vi skubber en masse danske arbejdspladser ud af landet. Vi er ikke nogen inspirationskilde for resten af verden, hvis det er den måde, vi gør det på. Så det er også et afgørende princip for os.

Det er vigtigt for os, at vi har fokus på lækage, altså at vi ikke bare skubber forureningen ud af landet; men det er også vigtigt for os, at der er fokus på reelle CO2-reduktioner, altså at det er indenlandske reduktioner, som man kan se og mærke effekten af, og som giver alle de positive sideeffekter, der kan være i form af renere luft og alt muligt andet, og som kan være med til at bidrage til forhåbentlig nogle grønne arbejdspladser i Danmark.

Det er sådan overordnet de ting, der er vigtige for os i en klimalov. Vi ser rigtig meget frem til at fortsætte forhandlingerne i ministeriet. Jeg er sikker på, at vi kan lande et godt kompromis, som forhåbentlig et meget, meget bredt flertal her i Folketingssalen kan se sig selv i. Men tusind tak for indsatsen til forslagsstillerne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak til de 68.500, som har løftet en klimalov ind i Folketinget. Jeg har sådan set lyst til at løbe rundt til jer alle sammen og give jer et kæmpe kram for den indsats, som I har gjort, for at klimaet bliver taget alvorligt på en helt anden måde i dag, end det gjorde for bare et år siden. Vi kan stå med en masse forbehold og sige: Ih, det er godt, at vi nu forhandler. Men jeg synes faktisk, det er værd at sige, at det grundlag, der ligger her i borgernes klimalov, jo er det, vi skal svare på. Intentionerne for os alle, der sidder og forhandler, synes jeg bør være, at vi svarer på netop de seks søjler, som I har beskrevet så præcist, som det kan gøres, i det her borgerforslag.

Jeg synes også, det er meget, meget præcist, at der er lavet et borgerforslag, som tager udgangspunkt i, at det altså handler om klimapolitik og ikke alt muligt andet. Udgangspunktet er, at vi skal skabe de nødvendige reduktioner, at vi skal tage del i det internationale arbejde for at leve op til Parisaftalen, og ikke alt muligt andet. Jeg synes også, at vi skal tage med os til forhandlingsbordet, at klimapolitik skal handle om klimapolitik. Til gengæld kan vi så samtidig sige, at al anden politik også er klimapolitik. Men lad os nu holde fokus på det i klimaloven: Det handler om klima og ikke om alt muligt andet. Ja, vi skal lave social omfordeling. Ja, vi skal skabe arbejdspladser. Ja, vi skal en masse ting, men først og fremmest skal vi altså handle på den klimakrise, som galopperer derudad og allerede er godt på vej til at blive en klimakatastrofe.

Jeg synes, at man har indrammet det, der er behov for, rigtig godt i de her seks søjler. Selvfølgelig skal vi lave vores mål, ud fra at vi har en Parisaftale med et 1,5-gradersmål. Man har så regnet sig frem til, at det kan være minimum de her 70 pct. i 2030. Men samtidig peger man også her som den anden søjle på de her delmål, og det er jo, fordi vi skal holdes op på at handle nu og ikke altid skubbe regningen og arbejdet videre til de næste og de næste igen. Så jeg synes også, at det er noget, vi skal tage med os ind i forhandlingsrummet. Det her handler om handling i dag og i morgen og også om 5 år, 6 år og 7 år, og det er jo det, delmålene skal hjælpe os med.

Noget, jeg også synes er værd at tage fat i her, og som er noget, der bliver diskuteret rigtig meget, er hele den sjette søjle i forslaget til en klimalov her, som jo handler om vores internationale engagement. For det er klart, at vi skal handle hjemme, så vi kan vise folk, at det kan lade sig gøre, og fordi vi skylder de kommende generationer og planeten det, men vi skylder altså også at tage vores historiske og moralske ansvar på os over for resten af verden. Her tænker jeg specielt på udviklingslandene, som i den grad er dem, der først lever med konsekvenserne og desværre også står med en rigtig stor regning. Der har vi altså stadig væk et udestående. Selv om vi tog et lille, smukt skridt med finansloven i går aftes, har vi et udestående dér, som der skal svares på.

Det her borgerforslag om en klimalov, synes jeg virkelig er symbolet på – og fru Mette Abildgaard var lidt inde på det – hvorfor der er behov for, at vi snakker demokrati på nye måder. For vi havde ikke kunnet diskutere det her i dag, hvis der ikke havde været 68.500, der havde skrevet under på forslaget. Vi havde ikke kunnet diskutere det her på samme måde, inklusive de ret strenge krav, der ligger i det, hvis ikke I havde skrevet under på det og også skubbet på.

Derfor synes jeg også, vi skal tage det her som en mulighed for at blive ved med at skubbe på vores demokrati, for at vi kan svare på den klimakrise, vi står over for. Derfor kunne jeg godt lidt tænke mig en syvende søjle, hvis man skulle lave en tilføjelse til den her borgernes klimalov, og den går ud på, at vi får nedsat et klimaborgerting, så borgerne kan være med til også at udvikle alle de handlingsplaner, som vi skal i gang med at lave i foråret. Jeg tror, det er vigtigt, at vi egentlig lærer af det, der er sket det sidste år inden for klimapolitik, og tager den viden med os videre, og der vil et klimaborgerting være helt, helt afgørende.

Til sidst vil jeg igen sige, at det er et fantastisk stort arbejde, I har gjort – alle organisationerne og alle I borgere, der har været ude at få andre til at skrive under og få skubbet det herind. Nu har vi lavet en finanslov i går, næste skridt bliver klimaloven, og så kommer der et stykke arbejde, hvor I skal være lige så vågne, som I har været det sidste år, hvor I har stået torsdag efter torsdag foran Christiansborg, hvor I har været på gaden og har strejket på skolerne, hvor I har skrevet indlæg, og hvor I har presset på, og det drejer sig om de her klimahandlingsplaner. For vi skal have taget det helt seriøse skridt i foråret. Der skal vi tage det store, store skridt, og det gør vi desværre ikke uden jeres hjælp. Vi har brug for opbakningen, og vi har brug for, at I slår i bordet og kigger alvorligt på os og siger: Det er ikke godt nok, videre! For vi skal videre nu. Så tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Nye Borgerlige støtter ikke en klimalov. Nye Borgerlige støtter ikke den kommende klimalov, som er under udarbejdelse af regeringen. Og Nye Borgerlige støtter ikke dette borgerforslag.

Der er allerede et flertal af partier, som har tilsluttet sig en målsætning på 70 pct., så man kan sige, at målet i borgerforslaget allerede er blevet overhalet af virkeligheden. Målsætningen vil uden tvivl blive 70 pct. Hvordan klimaloven kommer til at se ud, får vi at se. Dette borgerforslag foreslår en række restriktioner, som forhåbentlig ikke bliver en del af loven: delmål for enkelte sektorer, at der for alle nye lovforslag skal foretages beregninger af konsekvenser for CO2-udledningen, og at hvis et lovforslag fører til øget udledning, skal der findes kompenserende forslag. Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, som bør indgå i alle relevante politikker. Det lyder utrolig rigidt. Det lyder som enhver bureaukrats drøm, enhver socialists drøm – der skal styres, reguleres, planlægges, påvirkes osv.

Danmark skal ikke gå foran med langt større reduktionsmål end andre lande. Det kan eksempelvis nævnes, at i Parisaftalen er målsætningen for Kina, som er verdens største udleder, at de blot skal stoppe med at øge deres udledning i 2030. Det hænger overhovedet ikke sammen, når Kinas udledninger er firedoblet siden 1990.

Ud over at det kommer til at gøre os fattigere, vil det også føre til det, som kaldes lækage. Hvis vi eksempelvis reducerer vores landbrugsproduktion i Danmark – enten fordi det besluttes politisk, eller fordi det bliver for vanskeligt for de danske landmænd at konkurrere – betyder det ikke, at produktionen forsvinder. Efterspørgslen er der jo stadig, så varerne vil blot blive produceret et andet sted, og da danske landmænd er blandt de mest effektive i verden, vil det med stor sandsynlighed føre til, at der bliver produceret med større CO2-udledning til følge. Resultatet er derfor, at den samlede CO2-udledning bliver større, og at Danmark bliver fattigere. Det giver ingen mening.

Nye Borgerlige støtter ikke den type af lov, der lægges op til her. Vi kan ikke støtte en lov, som sætter en målsætning, men som ikke angiver, hvordan målet skal nås, eller hvad det kommer til at koste. Så er det blot varm luft, og det gælder, uafhængigt af hvad målsætningen er. Vi kan ikke skrive under på en blankocheck. Nye Borgerlige vil forholde sig konstruktivt, når det kommer til konkrete tiltag. Hvis tiltag giver mening, vil vi tilslutte os dem, men vi vil vurdere dem enkeltvis.

Nye Borgerliges klimapolitik baserer sig på fornuft, på videnskabelighed og på realisme. Problemerne skal behandles rationelt – baseret på videnskabelighed og dokumenterbare effekter. At hæmme den økonomiske vækst er den forkerte måde at gribe problemet an på. Kun et velstående land i økonomisk fremgang vil have råd til nye og renere teknologier. At forsøge at løse problemet ved at sænke væksten er ikke vejen frem. Ved at fremsætte fortsat økonomisk vækst vil der være midler til at udvikle nye og bedre teknologier, som kan løse problemet på rentabel vis. Danmark har som højteknologisk land udviklet grønne teknologier, som bruges over hele verden. Det er sådan, vi bidrager bedst.

For der findes kun én måde at opnå en global reduktion i CO2-udledningen på, og det er gennem udvikling af rentabel teknologi. Det er muligt, at Danmark og andre dele af EU vil gå med til at sænke deres levestandard, men det får vi aldrig overtalt eksempelvis kineserne eller inderne til. Denne verdens fattige ønsker en højere levestandard, og det er et helt rimeligt ønske. CO2-udledningen kan derfor ikke sænkes gennem sparevejen; det kan kun ske gennem teknologisk udvikling.

Derfor nytter det ikke noget, at Danmark skyder sig selv i foden med urealistiske mål, som ingen effekt vil have. Det bedste, Danmark kan gøre, er at hjælpe med at sænke den globale udledning gennem udvikling af teknologi. Danmark har allerede været med til at udvikle teknologi, som har fortrængt en udledning, som er mange gange større end Danmarks udledning. Derfor giver det ikke mening at se på Danmarks udledning isoleret set. Det er et tal på et stykke papir, som ser pænt ud, men det er ikke det, der gør mest gavn i forhold til den samlede udledning af drivhusgasser.

Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte borgerforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Vi går videre i ordførerrækken til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak til de mange forslagsstillere på borgerforslaget, som Liberal Alliance stiller sig meget positivt over for. Det er også derfor, vi er med i de klimaforhandlinger, som pågår for øjeblikket, om en 70-procentsreduktion af klimagasser, som udledes fra Danmark, i 2030.

Vi ved ikke, præcis hvad for en verden klimaforandringerne vil føre til. Vi ved ikke, præcis hvordan menneskeheden påvirker klimaet, men vi ved, at menneskeheden påvirker klimaet. Vi ved, at udledningen af klimagasser alt andet lige fører til et varmere klima, og vi ved derfor, at menneskeheden giver sit bidrag til, at vi opvarmer kloden. Ved siden af det kører naturlige cykler , hvor klimaet svinger og alle dage har gjort det. Og hvordan de to ting forholder sig til hinanden, er svært at sige. Derfor bør vi ud fra et forsigtighedssynspunkt gøre vores, for at vi som mennesker ikke fører kloden i en retning, der gør det vanskeligt for os at leve her. Et land som Danmark vil efter al sandsynlighed ikke blive påvirket væsentlig negativt af et varmere klima, men i andre lande ser det anderledes ud, og vi har hele økosystemer, som kan lide skade. Dyr kan uddø, og planter kan uddø, hvis bestemte områder i verden får et væsentlig anderledes klima. Vi bakker derfor op om målsætningen og synes, at vi som politikere skal vælge de mest effektive politikker for at gennemføre en 70-procentsreduktion af udledningen fra Danmark i 2030.

Men klimapolitikken kan ikke stå alene – der er også andre ting, der er vigtige. Hvis Danmark skal være et foregangsland for hele verden, nytter det ikke, at vi gør os selv fattige i processen. Vi er i Liberal Alliance helt åbne over for, at klimapolitikken isoleret set formentlig kan føre til, at Danmark ikke opnår den vækst og beskæftigelse, som vi gerne vil. Men så må vi bare på andre områder – i skattepolitikken, i beskæftigelsespolitikken, i erhvervspolitikken – være desto mere ambitiøse for at udligne de negative effekter, det kan have for os, hvis vi sætter ting i stå med vores klimapolitik. Vi er sådan set enige med regeringen og med de partier, som regeringen har lavet forståelsespapir med, når de i deres forståelsespapir skriver, at »initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, skal modsvares af andre tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«. Hvis de partier, der forhandler klimapolitikken for øjeblikket, er villige til også at lade dette princip gælde for klimapolitikken og lade os i Liberal Alliance og andre borgerlige partier være med i en aftale, der indeholder dette princip, ser vi meget lyst på muligheden for, at vi laver en klimaaftale senere. Skulle det omvendt være sådan, at de røde partier ønsker at have det princip for sig selv, så de kan beslutte at sætte det ud af kraft, hvis de bliver enige om det på et tidspunkt i fremtiden, og derfor ikke vil skrive det ind i klimaloven, så ser vi anderledes på det. Vi ønsker, at en god og fornuftig klimapolitik, der reducerer udledningen med 70 pct. i 2030, går hånd i hånd med, at vi stadig har et samfund i vækst, og derfor ønsker vi, at det her princip også skal indføres i klimaloven.

Tak for borgerforslaget, som vi i det store hele kan bakke op om. Nu får vi at se, hvordan det går med klimaforhandlingerne ovre i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)