Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre kædeansvar for danske private og kommunale affaldsselskaber, når der handles med dansk affald.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Tak. Lad mig først starte med at takke forslagsstillerne for at sætte fokus på den her meget, meget vigtige problemstilling om dansk plastikaffald, der forurener naturen i tredjeverdenslande. Der er jo ikke nogen tvivl om, at sådan skal det ikke være, og vores plastikaffald skal håndteres under ordentlige forhold og ikke i f.eks. Malaysia eller Indonesien, hvor det er til skade både for miljøet og befolkningen. Det er stærkt bekymrende, og det er også helt uacceptabelt. Vi har set den samme dokumentar, og jeg tror, vi har reageret fuldkommen ens.

Europæisk affald skal behandles i Europa. Vi skal ikke sende vores affald til lande, hvor vi ikke kan være sikre på, at det ikke vil være til skade for befolkningen og naturen. Der er regler på området, men de er ikke gode nok, når vi kan finde det her danske affald, som er håndteret under fuldstændig miljømæssigt uforsvarlige forhold i Asien.

Affald kan jo krydse grænser af mange årsager, i mange tilfælde fordi de bedste genanvendelsesanlæg i dag findes i andre europæiske lande, men vi skal selvfølgelig sikre os, at det sker under ordnede forhold. Da der er tale om et internationalt problem på tværs af grænser, så skal store dele af det også løses internationalt i samarbejde med andre lande. På internationalt plan er reglerne for handel med affald fastlagt i Baselkonventionen. De regler er på EU-plan fastlagt i transportforordningen, og reglerne betyder, at transport af affald som hovedregel altid anmeldes til myndighederne på forhånd. Undtagelsen fra det er visse særlige typer affald, som det er let at genanvende eller nyttiggøre. Reglerne betyder konkret, at afsenderen skal have godkendt transporten af affaldet af både afsender- og modtagerlandets myndigheder. Afsenderen af affaldet har dermed ansvaret for, at affaldet bliver behandlet på en miljømæssigt forsvarlig måde, helt indtil det bliver endeligt genanvendt.

Kommunerne har både det formelle og det praktiske ansvar for, at der er styr på det affald, som de indsamler fra borgerne. Det er allerede en del af de gældende regler på området. Vi har også udvidet producentansvaret på en række affaldstyper, og det betyder, at producenterne har ansvaret for at sikre, at deres produkter håndteres korrekt som affald og helt til sidste behandlingsled.

Så vores regler udgør allerede en form for kædeansvar, men eksemplerne viser jo også med al tydelighed, at det ikke er lykkedes at holde styr på affaldet i praksis, og at vi altså ikke er i mål endnu. Det er i dag en praktisk udfordring præcist at kunne følge sit affald. Når affaldet sendes til genanvendelsesanlæg i Danmark eller i udlandet, bliver det blandet sammen med affald fra mange forskellige kilder, og det gør det svært, hvis ikke næsten umuligt, at følge sit affald, helt frem til det er genanvendt. Vi skal dog hele tiden arbejde for at forbedre reglerne, lukke hullerne og opnå så stor sporbarhed som muligt.

I forhold til eksport af plastikaffald er der i maj 2019 vedtaget nye regler under Baselkonventionen. De her nye og strammere regler træder i kraft den 1. januar næste år. De nye regler betyder, at der fremadrettet kun frit vil kunne handles med plastikaffald på tværs af grænser, hvis plastikaffaldet har et godt genanvendespotentiale. Alt andet vil kræve en godkendelse fra afsender- og modtagerlandets myndigheder og dokumentation for, hvor affaldet sendes hen, og hvordan det genanvendes.

De nye regler skal implementeres i en OECD-aftale, der regulerer, hvordan OECD-landene internt må handle med affald. Her arbejder Danmark aktivt på at få en så ambitiøs aftale som muligt. Kommissionen har desuden netop fremlagt sin nye Green Deal med forslag om, at eksporten af europæisk affald ud af EU stoppes. På den baggrund ønsker Kommissionen at ændre på de europæiske regler for eksport af affald. Den tilgang er jeg helt enig i – det er den ansvarlige vej fremadrettet.

De udfordringer, vi på det seneste har set dokumenteret med dansk plastikaffald, der ligger og sviner i Indonesien og Malaysia, er altså ved at blive løst, dels med de nye strammere regler under Baselkonventionen, dels med Europa-Kommissionens planer om at stoppe al eksport af affald ud af Europa.

Men det løser jo ikke det hele, for vi skal også gøre mere herhjemme for at tage hånd om problemet og sikre, at plastikaffald rent faktisk kan genanvendes. Her skal vi sikre, at vi får indsamlet langt mere plastikaffald til genbrug og genanvendelse, og det skal vi sætte fokus på i den nationale affaldsplan, som regeringen vil udarbejde i år.

For det første skal vi have strømlinet indsamlingen, så det bliver lettere for borgerne at sortere deres plastikaffald, så vi får større og mere ensartede mængder til genanvendelse. For det andet skal vi skærpe kravene til de kommunale affaldsselskaber; det sker ved at skærpe kravene til dokumentation for, at det affald, der sælges videre, reelt genanvendes. For det tredje skal vi have mere udvidet producentansvar på plastikemballage og en række andre plastikprodukter. Udvidet producentansvar betyder, at producenterne får ansvaret for affaldshåndteringen af deres produkter og for at sikre, at de bliver ordentligt genbrugt og genanvendt. Når producenter har ansvaret og skal betale for det, har de selvfølgelig også en motivation til at reducere mængden af emballage og til at designe emballagen, så den bedre kan genbruges eller genanvendes.

Danmark deltager også aktivt i at udarbejde en europæisk plastikpagt, hvor andre ambitiøse europæiske lande og virksomheder går sammen om at sikre mindre engangsplatikforbrug, bedre design, mere genanvendelse i Europa og en begrænsning af eksport af plastikaffald ud af Europa allerede.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at der skal være styr på, hvor vores affald bliver sendt hen, og jeg glæder mig derfor faktisk også til den dialog, vi nu skal have i udvalget, så vi i fællesskab kan sikre, at dansk affald bliver behandlet på en miljømæssigt forsvarlig måde hele vejen frem til det sidste behandlingsled. Tak for ordet.

Selv tak til ministeren, men inden udvalget får lov til at tage en dialog, tager vi en her. Den første ordfører er hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for den pæne modtagelse. Ministeren kom jo langt omkring, og det fortæller måske også noget om, at det, vi taler om her, faktisk er mere komplekst end som så, fordi affald jo i dag er blevet et produkt, som der bliver handlet med, også globalt. Jeg tror, at rigtig mange ved, at i Danmark fyrer vi rigtig meget engelsk affald af. Det er faktisk godt for miljøet, for i England deponerer man det, graver det i jorden. Man sejler så affaldet til Danmark, og så brænder vi det i Danmark og får noget fjernvarme ud af det.

Der er rigtig mange skruer, der kan skrues på, men det, jeg gerne vil spørge ministeren ind til her, er det med, at vi som offentlig myndighed under alle omstændigheder får et kæmpe ansvar. Det udvidede producentansvar skal senest være implementeret i 2025. Jeg håber så sandelig, at vi kan nå at implementere det tidligere i Danmark end i 2025. Vi har jo et særligt ansvar, fordi virksomhederne så faktisk har betalt for, at vi som offentlig myndighed håndterer det affald, som borgerne har sorteret, på en ordentlig måde. Derfor synes jeg jo, at det var rigtig ærgerligt, at det faktisk var producenterne og ikke affaldsselskaberne, der blev vist frem i den tv-udsendelse. Er ministeren ikke enig i, at vi har en meget stor forpligtelse fremadrettet?

Ministeren.

Jeg er fuldkommen enig, og en af mine bekymringer går da på, at hvis vi handler på hele det grønne momentum, der er i Danmark, hvor borgerne siger til os, at de gerne vil være med, at de gerne vil sortere, at de gerne vil være en del af løsningen, og hvor virksomhederne gør det samme og siger, at de gerne vil være med til at designe på en anden måde, at de gerne vil være en del af de grønne løsninger for fremtiden, så sker der det, når de så gør det, at de oplever det, som vi så i den dokumentar, nemlig at affaldet ender de helt forkerte steder, som jo både forurener miljø og sundhed i asiatiske lande.

Men det er jo også rigtigt, som ordføreren siger, at det her er meget, meget komplekst, for der er rigtig mange kokke indeover. Noget af det kan vi gøre selv, noget af det kan vi gøre i EU, og noget af det skal vi gøre i OECD, men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at jeg meget gerne i samarbejde med et bredt flertal her i Folketinget skal knokle på for, at vi gør vores del fra dansk side i forhold til at få en cirkulær økonomi og undgå, at det, vi så der, kommer til at ske igen.

Spørgeren.

Tak til ministeren, og tak for det gode svar. Som ministeren også sagde, varer det ikke ret længe, før vi skal i gang med at forhandle en national affaldsplan. Det ønsker Dansk Folkeparti at bidrage positivt til, og vi håber også at blive en del af den endelige aftale. Affaldsplanen handler jo meget om indsamling, og det, forslaget her går ud på, er jo, at håndtere det, når vi har indsamlet det. Kan ministeren bekræfte, at de to ting går hånd i hånd: både at indsamle det ude hos borgerne og derefter håndtere det på den rigtige måde?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der jo er de forskellige led, men der er selvfølgelig også en sammenhæng: Hvis man netop sorterer, vil man også være sikker på, at affaldsselskaberne behandler det på den rigtige måde, og at man undgår at se det, vi så i den dokumentar, fremadrettet.

Der kan være flere greb i det, bl.a. at det skal være lettere at genanvende. Et af problemerne med den eksport, der har været af plastikaffald, har jo også handlet om, at det ikke har kunnet genanvendes, at det ikke har kunnet genbruges, og at det derfor er endt nogle steder, hvor det slet ikke skal ende. Men vi kan også gøre noget herhjemme i forhold til vores affaldsplan, som er ét eksempel, og de EU-krav, de målsætninger, vi har med hinanden i forhold til genanvendelse, ændrer sig faktisk, fra at man skal måle på, hvad af det, vi har indsamlet, der kunne genanvendes, til at man rent faktisk måler på, hvad der er blevet genanvendt, og det er jo en kæmpe forskel.

Tusind tak til ministeren for indsatsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går derfor over til ordførerne, og den første er fru Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Verden er i en klimakrise, en naturkrise, en biodiversitetskrise. Vi bruger verdens ressourcer på en måde, som er ufattelig ubæredygtig. De, der laver den slags målinger, siger, at hvis resten af verden forbrugte på samme måde, som vi danskere gør, ville vi have brug for 4,2 jordkloder for overhovedet at skaffe ressourcer nok. Det er, ligesom om vi tror, at der sådan er uanede mængder af ressourcer; det er der ikke – og vi forbruger dem. Og noget af det, vi er rigtig dårlige til i Danmark, selv om vi jo er foregangsland på rigtig mange grønne områder, er genanvendelse. Vi har været alt for vant til at brænde skidtet af og få noget varme ud af det, men det er ikke altid den mest optimale måde at anvende vores affald på.

Derfor er jeg rigtig glad for, at Dansk Folkeparti har taget den her sag op, fordi vi har brug for at få sorteret vores affald mest muligt. Det er det mest optimale, hvis man gerne vil have det genanvendt. Og når der så kommer sådan en sag, som sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan betale sig for borgerne at sortere, skal vi altså gribe ind som politikere. Derfor synes jeg, at Dansk Folkeparti her har udvist rettidig omhu. Danskerne skal kunne have fuldstændig tillid til den affaldsindsamling, som de er en del af. Men affald behandles jo også internationalt, og det er jo det, der er sket her. Og derfor er det utrolig vigtigt med de internationale aftaler, som ministeren også lige har redegjort for.

Faktisk har det tit været sådan, at det nogle gange, når vi står med internationale problemer, føles, som om man skal starte forfra, fordi alle de andre er bagud. Men her er vi jo faktisk i en situation, hvor der sker en hel masse, og hvor der også er en udvikling i gang. Og hvis vi kan stå her og sige, at der ikke skal eksporteres affald ud af EU og der skal kunne være styr på det hele vejen igennem, så er vi jo nået rigtig, rigtig langt. Men vi må bare konstatere, at i den situation, vi har set, var der ikke styr på det. Så det kræver altså en opstramning, og det er jeg glad for at ministeren også nævner.

Vi skal jo også herhjemme gøre, hvad vi kan. Når vi beder danskerne om at sortere deres affald, skal vi sikre, at det bliver genanvendt mest muligt overhovedet. Det er derfor, det bliver rigtig spændende, når vi skal i gang med at lave en national affaldsplan, fordi det er der, vi kan komme til at diskutere det. Vi skal have sorteret affaldet op i så mange fraktioner som muligt, så der bliver genanvendt mest muligt. Jeg tror også, vi på et tidspunkt kommer til at skulle tale om, at vi skal sortere affald på samme måde i hele landet for at være sikker på, at vi får nogle fraktioner – altså den og den type plastik eller den og den type papir – hvor mængderne bliver så store, at de kan håndteres af virksomheder, der skal genanvende dem.

Men det er fremtidssnak. I forhold til det, vi står med lige nu, skal vi altså have set alvorligt på det her område. Ministeren har fremlagt en række ting, der allerede er i gang. Jeg glæder mig til, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kan komme til at se nøjere på området og se, om der er nogle ting og nogle skruer, vi kan dreje på. For det vigtigste her er, at vi får genanvendt, så vi passer på klodens ressourcer, men det er også vigtigt – og det er jo en forudsætning for det – at danskerne har tillid til det. Så det er begge dele, vi skal levere. Og jeg håber da, at vi kommer til at tage en god bid af den opgave i forbindelse med udvalgsarbejdet. Så jeg vil sige tak for forslaget.

Selv tak til fru Mette Gjerskov. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi byder velkommen til fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Jeg vil starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag og for at sætte fokus på en meget aktuel problemstilling. I efteråret kunne TV 2 dokumentere, at tonsvis af dansk plastikaffald bliver sendt til Malaysia, hvor det skader mennesker og natur. Det bliver behandlet og brændt af under forhold, som vi aldrig ville have accepteret herhjemme. Det forarger mange danskere, mig selv inklusive, og i værste fald mister vi lysten til at affaldssortere, tror jeg. Hvad nytter det, hvis vores affald alligevel bliver brændt af eller ender i Fjernøsten? Derfor er vi i Venstre helt enige i behovet for at handle. Vi mener, at dansk affald så vidt muligt skal håndteres og genanvendes i Danmark og vi skal blive meget bedre til cirkulær økonomi. Desværre er vi stadig væk alt for dårlige til at genanvende vores plastik. 60 pct. af dansk plastikaffald ryger op i røg på de kommunale forbrændingsanlæg, og det resterende har vi desværre set alt for mange uheldige eksempler på hvor ender.

Venstre lancerede sidste år en plasthandlingsplan, og heri er der en række initiativer, som vi mener regeringen og det her Folketing bør se på at få sat i gang. Vi skal have mere cirkulær økonomi, det skal være nemmere at genanvende, og der skal være standarder for sortering og indsamling. Der er altså en række initiativer, som kun venter på at blive sat i gang. Der er naturligvis en række betænkeligheder med et decideret kædeansvar for affaldsvirksomheder, hvis det betyder et objektivt ansvar for alle efterfølgende led. Affald, der sendes ud af Danmark, bliver opdelt og sendt videre sammen med alle mulige andre bunker af affald, som igen sendes videre med nye bunker af affald, og affaldet er derfor vanskeligt at følge. Hæftelsesansvar er også et brud med vores retstradition, hvor selskaber er selvstændige juridiske retsobjekter, og derfor er det noget, som vi bør være meget påpasselige med at ændre på.

Men det skal nu ikke afholde os fra alligevel at forsøge at finde nogle løsninger sammen med Dansk Folkeparti og resten af det her Folketing – løsninger på, hvordan vi sikrer, at dansk affald ikke havner i udlandet og bliver til andre landes affald. Derfor vil Venstre meget gerne være med til at arbejde videre med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, og vi kan godt forestille os nogle løsninger, eksempelvis at danske affaldsvirksomheder i højere grad skal tage nogle rimelige skridt for at sikre en ansvarlig behandling af affald, der videresælges og føres ud af landet. Men betænkelighederne ved løsningsforslagene skal selvfølgelig belyses, og det skal også belyses, hvad der kan og bør gøres internationalt. Plastikaffald er jo et globalt problem, og derfor skal der også igennem EU sikres en ordentlig kontrol med det affald, der sendes ud af EU. I Venstre ser vi frem til det videre konstruktive arbejde med forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for ordførertalen, som jeg umiddelbart tager ret positivt ned. Der er selvfølgelig også nogle betænkeligheder, og sådan er det altid. Det har vi såmænd også i Dansk Folkeparti i forhold til det her, og det er også derfor, vi fremsætter det som et beslutningsforslag og ikke som et lovforslag. For så kan man jo få belyst det.

Det, jeg gerne vil spørge Venstre om, er: Når der nu kommer et udvidet producentansvar, mener Venstre så ikke, at vi som offentlig myndighed har en helt særlig forpligtigelse til, at når først producenterne har betalt for, at de her produkter kommer i vores varetægt, så skal vi også honorere det, ved at produkterne også bliver behandlet miljømæssigt forsvarligt? Altså, man kan kalde det noget andet end kædeansvar, men vi har trods alt et ansvar for det produkt, vi har modtaget. Det kan være en plastflaske, og når vi har modtaget den og taget betaling for det, har vi også et ansvar for, at den bliver behandlet miljømæssigt korrekt.

Ordføreren.

Jo, det er jeg fuldstændig enig i, og jeg er fuldstændig enig i, at det simpelt hen ikke duer, at vi har danske affaldsselskaber, som har affald, der bliver sendt ud til Fjernøsten og ender steder, vi ikke vil have det ender. Det har vi et ansvar for. Det er meget vanskeligt, hvordan vi skal løse det, og der er jo en række initiativer, som jeg også forsøgte at liste op, i forhold til en plasthandlingsplan.

Lige præcis i forhold til decideret kædeansvar har vi bare nogle betænkeligheder, som gør, at jeg ikke kan stå her og sige, at det er den rigtige vej at gå. Men jeg synes, at det rummer nogle elementer, som vi godt kan arbejde videre med, så derfor kan du også roligt tage min ordførertale positivt ned.

Spørgeren.

Tak for det. Det gør jeg bestemt også, og jeg vil også sige, at jeg jo også er meget åben over for, at vi kan arbejde med det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvis vi kan få andre formuleringer ind, og hvis vi kan få tilpasset det, også i forhold til de spørgsmål, der kan stilles i udvalget, hvor vi kan få svar fra ministeriet. Så tak for ordførertalen, og tak for de bemærkninger, der er faldet. (Marie Bjerre (V): Tak).

Tusind tak til fru Marie Bjerre. Der er ikke flere korte bemærkninger, så hjertelig velkommen til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, Danmarks socialliberale parti.

Ja, det er sandt, at vi er Danmarks socialliberale parti. Tak for ordet.

Vi synes, det er et godt, sympatisk og rigtigt forslag, og det vil vi gerne støtte. Jeg lyttede til ministeren og kunne høre, at regeringen er på vej med noget, men jeg kunne ikke rigtig helt forstå, hvor konkret det er. Nogle gange er det jo et argument imod at stemme for et beslutningsforslag, at regeringen kommer med noget, men medmindre vi ved, hvad det helt præcis er, og hvad tidshorisonten er for det, synes jeg da, at vi skal støtte beslutningsforslaget. Det vil vi i hvert fald. For jo hurtigere vi kan få en ansvarlig håndtering af vores affald – så vi ikke ser tilfælde som det, vi så i tv-udsendelsen på TV 2 om det her affald, som endte i Malaysia – og kan gøre noget ved det problem, desto bedre.

Det her synes jeg er et rigtig godt og sundt princip, så det vil vi meget gerne støtte. Men vi vil også meget gerne have en dialog i udvalget, både med forslagsstilleren, men også med regeringen, om, hvorvidt noget af det her er noget, som håndteres allerede nu i regeringen, og om vi kan forvente noget fra dem. Men det gør jo heller noget at stemme for gode ting to gange, så hvis vi ender i en situation, hvor vi både stemmer ja til et beslutningsforslag og stemmer ja til noget, der kommer fra regeringen, så er der jo ingen skade sket ved det. Vi kan i hvert fald til fulde støtte det grundprincip, som ligger i forslaget.

Tak, der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det. Jeg vil selvfølgelig bare gerne kvittere for den meget positive tilgang, som Radikale Venstre har til sagen her, og jeg er også meget enig i konklusionen om, at det nok er her, det alligevel ender. For hvis man skal have udvidet producentansvar, skal vi have en form for kædeansvar i forhold til de produkter, som vi modtager som en offentlig myndighed. Men jeg ser meget frem til det samarbejde, vi skal have i udvalget fremadrettet.

Ordføreren.

Nu var det jo bare en kvittering, men så vil jeg selv sige, at jeg endnu ikke helt kan gennemskue sammenhængen mellem det her forslag og det udvidede producentansvar. For der ender produkterne jo hos producenterne, som så selv skal håndtere det. Der kan vi jo så overveje, hvad det er for nogle krav, man kommer til at stille til dem.

Men det kommer vel næppe til at være sådan, at producenterne sender det til affaldsselskaberne; at det er de offentligt ejede affaldsselskaber, der, kan man sige, er dem, der sluthåndterer affaldet. Det skal jo netop sendes videre til de organisationer og virksomheder, som producenterne sætter til at håndtere den her emballage og andet affald.

Så jeg kan ikke helt gennemskue det selv, men jeg tror også, der er nogle paralleller og nogle overlap. Men fordi jeg nemlig ikke helt kan gennemskue, om det en til en er en idé at udvide producentansvaret, synes jeg også, det er fint, at vi vedtager det i det her beslutningsforslag.

Tak for det. Tak til fru Zenia Stampe og velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for et forslag, som vi støtter. Jeg håber da også, at vi i udvalgsbehandlingen også kan komme ind på behovet for at løse problemet ved kilden. Det er jo efter vores opfattelse f.eks. ikke så smart, at mange kommuner beder borgerne om at dumpe glas og metal og plastik i den samme spand, når genbrugsvirksomhederne efterspørger rene fraktioner. Jeg ved godt, at virksomheder og kommuner, der har investeret i den her løsning, synes, at det er en udmærket løsning og den bedste, men alligevel.

Det vil derfor være en fin start på behandlingen af det her forslag, hvis ministeren kan tilkendegive, at vi skal begynde helt fra bunden og skille affaldet i de renest mulige fraktioner dér, hvor det bliver til affald, nemlig ude hos borgerne, altså reel kildesortering. Det tror jeg de firmaer, der efterspørger rene fraktioner, vil bakke regeringen op i.

Kædeansvar er også et fristende krav, og vi støtter det som sagt. Problemet i den nuværende situation er, at genanvendelsesmarkedet sker på markedsvilkår, og at selv de kommuner, som virkelig prøver at sortere affaldet, ikke kan få adgang til dataen. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved problemet, bør vi i højere grad sikre, at det affald, som eksporteres, notificeres.

Med affald, som notificeres, skal man angive første og anden destination, også for restaffaldet, der ikke genanvendes, men man kan ikke få oplyst genanvendelsesgraden. For såkaldt grønt affald er der ikke krav om notifikation, og det giver jo åbenlyse muligheder for snyd. Så for mig at se er der behov for at øge kontrollen med det grønne affald og for at sikre, at mere affald notificeres. Det er derfor oplagt at se på, om vi kan stille krav om, at al plastaffald, der eksporteres, skal notificeres til Miljøstyrelsen og derfor ikke kan eksporteres som grønt affald.

Kan vi definere urent plastaffald som farligt affald, og er der andre affaldsfraktioner, som i dag behandles som grønt affald, som burde håndteres som farligt affald, fordi det et eller flere steder i kæden fører til miljø- og sundhedsskader? Helt galt går det jo, når urent plastaffald forlader EU og ender i Malaysia og i Indonesien, hvad vi jo hørte om i en historie, der kørte i medierne for nyligt. Her bør Danmark arbejde for et decideret eksportforbud i EU og i Baselkonventionen ved at definere urent plastaffald som farligt affald. Det var, hvad vi havde at sige til det forslag. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Carl Valentin. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører. Det er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Tak for ordet. Jeg vil tilslutte mig begejstringen hos de tidligere talere og sige tak til Dansk Folkeparti for et godt forslag om kædeansvar i affaldssektoren, et forslag, som vi støtter varmt fra Enhedslistens side.

Vi borgere i Danmark producerer jo utrolig meget affald, også for meget, så det er klart, at vi skal have reduceret de affaldsmængder. Men man kan jo nok ikke undgå en gang imellem at skulle smide noget ud. Det skal så sorteres og kommer på et affaldsanlæg. Og så er det jo kun fair, at vi som borgere faktisk ved, hvor det affald ender henne, og hvordan det bliver håndteret.

Derfor var det jo også med gru, at jeg ligesom mange andre her i salen i september så den dokumentar, som TV 2 havde lavet om dansk plastaffald, chipsposer og engangsservice, der endte i Malaysia. Og var det så, fordi de i Malaysia har et fantastisk genanvendelsesanlæg? Nej, det var det ikke. Ifølge Greenpeace i Malaysia bliver over 90 pct. af det affald brændt, begravet eller efterladt i naturen. Det kan vi ikke være bekendt.

I alt for mange år har vi faktisk brugt fattigere lande som losseplads i alt for høj grad. Så meget, så Kina sidste år satte foden ned og sagde: Nu er det nok, vi vil simpelt hen ikke importere mere plastaffald fra Europa. De gjorde det ulovligt. Og hvad skete der så? Så endte affaldet i Malaysia. Det kan ikke være rigtigt. Affald skal genanvendes godt og så tæt på borgeren som muligt.

Derfor skal vi jo gøre rigtig mange ting her i Folketinget og i EU. Vi skal have en affaldssektor, som er bedre til at genanvende. Vi skal stille stærkere krav, selvfølgelig, til produkterne og til producenterne. Vi skal bare genanvende mere, og så skal vi selvfølgelig ikke bruge fattige lande langt væk som vores egen losseplads. Og det kan man jo bl.a. forhindre ved at lave et kædeansvar, så man kan se, hvor affaldet ender.

Derfor vil jeg slutte med igen at sige tak til Dansk Folkeparti, som jeg i dag vil tillade mig at kalde nogle dejlige miljøtosser. Tak.

Jamen det ligger heldigvis efterhånden helt inden for reglerne om den nye sprogbrug.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Mai Villadsen – og byder hjertelig velkommen til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og mange tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det forslag, som vi drøfter her. Der er sagt meget begavet om det allerede. Forslaget er jo på mange måder enormt simpelt: Indfør et kædeansvar for kommunale og private affaldsselskaber og sikr, når man sender noget ud af landet, at man har kontrol over, hvor det ender, og hvordan det bliver genanvendt, og at det bliver håndteret ansvarligt. Det er sådan noget, som man jo tænker der burde være allerede i dag; altså, man tænker jo, at det burde være et krav allerede i dag, at man skulle kunne redegøre for den videre strøm, når man sender noget ud af landet på den måde.

Jeg kan også høre på ministerens tale, at der er en masse spændende initiativer i gang allerede, og at man er ved at se på en del af det her, for selvfølgelig er der et internationalt aspekt i det, som er betydeligt. Så det beroliger mig også.

Vi har stor sympati for Dansk Folkepartis forslag og vil gerne bakke det op. Om det så betyder, at vi kommer til at bakke op to gange om nogle af de samme ting, fordi andet kommer fra ministeren, klarer vi nok – det sker der ikke det store ved.

Der er mange andre ordførere, der har sagt en masse generelt om vores affaldssektor herhjemme, bl.a. fru Marie Bjerre, men også fru Mai Villadsen lige før, og om, hvordan vi i alt for mange år har brændt alt for meget, genbrugt alt for lidt, sorteret i alt for få fraktioner osv. – det skal jeg ikke gentage alt sammen.

Den her konkrete problematik skal der findes løsninger på. Nogle af dem har ministeren ridset op. Jeg synes, det her kædeansvar er en oplagt del af løsningen og noget, jeg tror mange gik ud fra allerede fandtes i dag. Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor skadeligt det er for danskernes opbakning til sådan noget som affaldshåndtering at se eksempelvis den dokumentar, der kom på TV 2.

Man hører jo stadig væk en gang imellem danskere, som kan huske den udsendelse, der var for år tilbage, hvor man så, hvordan en skraldebil kørte ud og tog noget affald, der var sorteret i to forskellige fraktioner, hældte det sammen i den samme lastbil og drønede af sted med det. Det var sådan noget, der virkelig gjorde, at folk tænkte, at så var det ikke umagen værd at sortere det. Altså, hvorfor skal vi bruge vores krudt på det og bøvle med det med flere forskellige skraldespande og alt mulig andet, når det i sidste ende ender i en stor pærevælling?

Det var ikke helt det, der var tilfældet i den her konkrete sag, men alt andet lige blev det håndteret på en måde, som ikke var forsvarlig, og som gør, at mange danskere vil sidde og sige: Hvorfor skal vi gøre det besværligt for os med det? Og det er i virkeligheden det allerstørste problem i den her sag, nok også et større enkeltstående problem end den miljøbelastning, som det påfører der, hvor det bliver sendt hen.

Så vi bakker op om det her forslag og ser frem til at drøfte det nærmere i udvalget.

Tusind tak til fru Mette Abildgaard, og velkommen til fru Susanne Zimmer fra Alternativet.

Tak for det. Og tak for forslaget. Vi producerer jo alt for meget affald som danskere – 713 kg pr. borger om året. Så vi skal forbruge mindre, og vi skal forbruge klogere. Vi skal genanvende mere, og vi skal have mere cirkulær økonomi.

Vi kan ikke være bekendt at sende vores affald til fattigere lande, først Kina, så Malaysia, og hvad der kunne komme derefter, hvor både børn, voksne, natur, klima og miljø lider skade. Tanken med kædeansvar er god. Den betyder, at sælgeren har ansvaret. Og det er så i det her tilfælde private og kommunale affaldsselskaber.

Derfor skal vi også ensrette vores sortering, så vi får et ressourcegrundlag for recyclingsvirksomheder. Det ved jeg også at DAKOFA – altså Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer – allerede nu efterlyser. Og vi har også plastrecyclingsvirksomheder, som efterlyser ressourcer, som vores affald jo gerne skulle ses som.

Så derfor støtter vi forslaget om kædeansvar, ligesom vi støtter arbejdet med producentansvar og andre gode initiativer senere.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak. I Nye Borgerlige er vi meget optaget af debatten om klima, miljø og energi, og spørgsmålet om at sikre, at dansk plastikaffald ikke ender i verdenshavene, er vi også optaget af. Vi har den grundholdning, at dansk affald selvfølgelig altid skal behandles på en miljørigtig måde, såvel her i Danmark som i udlandet. Plastikaffald eksporteres f.eks. til Malaysia og andre lande i Asien, som forslagsstillerne selv nævner, og det undrer mig, for det er jo et faktum, at danske kraft-varme-værker importerer affald, så hvorfor skal affaldet eksporteres, i dette tilfælde helt til Asien?

Men i de tilfælde, hvor affaldet rent faktisk eksporteres, forventer vi da også, at hovedleverandørerne, altså de private og offentlige affaldsselskaber, sikrer sig, at slutbrugerne i ind- og udland gør sig umage med at genbruge affaldet. Men at indføre kædeansvar, hvor f.eks. et dansk affaldsselskab bliver juridisk og økonomisk ansvarligt for, hvad et malaysisk selskab gør, vil åbne op for alvorlige konsekvenser for de danske affaldsselskaber. I Nye Borgerlige mener vi, at det er indgribende at gøre en dansk virksomhed ansvarlig for, hvad en anden virksomhed gør 10.000 km fra Danmark. Og som miljøministeren også nævnte her, arbejdes der jo allerede på EU-niveau for at få bedre kontrol med det affald, der sendes ud af EU, og på den måde kan man sige, at Danmark og herunder affaldsselskaberne allerede arbejder på at tage mere ansvar for deres eget affald og arbejder for en bedre kontrol af plastikeksporten ud af EU.

Det er sund fornuft, at Danmark går sammen med andre lande om at forhindre, at plastikaffald ender i fjerne verdenshave. Så derfor støtter vi ikke forslaget.

Der er en kommentar fra hr. René Christensen.

Synes ordføreren ikke, at det er problematisk, hvis borgerne sorterer deres affald – rigtig meget affald er jo påført firmalogo og andet – afleverer det til en offentlig myndighed, i det her tilfælde en kommune, kommunen håndterer det, og man efterfølgende kan se en pose fra KiMs blive trukket op foran et tv-hold, som så kan sige: Se her, dansk affald ender ude i Malaysia? Man kunne se, hvordan det var sundhedsfarligt over for de her børn, som gik der, at det blev brændt af i åbne ovne.

Der mener vi jo i Dansk Folkeparti, at det offentlige totalt har mistet sin rolle. Når først man har modtaget det her affald fra forbrugerne, som har sorteret det, har vi også en særlig forpligtigelse over for både producentens firmalogo, men jo også over for borgerne, som har stået og sorteret deres affald, til at håndtere det på den rigtige måde. Så kan ordføreren ikke se, at selv om det kan være svært at have det ansvar, har vi da en udfordring, ved at det kan ske i dag?

Jo, absolut. Jeg synes da også, det er skandaløst at opleve, og når vi i Danmark gør så stor en indsats for at have styr på vores affald, som vi gør, og borgerne gør sig anstrengelser for at sortere det og placere det på den måde, de gør, er det da helt urimeligt, at de skal opleve, at det bliver eksporteret til Malaysia, hvor det ender i verdenshavene eller på anden vis bliver behandlet helt forkert. Men vi synes ikke nødvendigvis, at det skal være et kædeansvar. Vi synes, at de her tanker, der er, om at se på slet ikke at sende noget, altså at lave nogle regler for at holde affaldet i hvert fald inden for EU og slet ikke sende det rundt i verden, er en bedre måde at gribe det an på. Det giver jo ikke nogen mening, at vi skal ligge og sejle affald den halve verden rundt. Det kan formentlig heller ikke være specielt klimavenligt at gøre det.

Spørgeren.

Det er jeg glad for ordføreren siger, for jeg tror egentlig, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ikke er så uenige om intentionerne. Derfor vil jeg også bare spørge, om ordføreren, når nu ordføreren kommer tilbage til udvalget, og hvis man på en eller anden måde kan sandsynliggøre, at de her selskaber skal dokumentere, hvordan deres affald bliver håndteret, er klar til at arbejde med en anden fortolkning af det og på en eller anden måde sørge for – i dag er der jo ingen regler – at vi får nogle regler for, at man har et særligt ansvar og en særlig forpligtigelse, når man som offentlig myndighed har modtaget noget sorteret affald.

Ordføreren.

Jamen som sagt synes jeg også, at det er skandaløst at se det her, og jeg mener absolut, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Spørgsmålet er så, hvordan vi skal gøre det, og det synes jeg da er helt fint at vi tager en diskussion i udvalget om, altså hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på. Så vi mener absolut, at det er et problem, vi skal se på.

Som det også er blevet nævnt tidligere, er det skadeligt for befolkningens lyst til at håndtere deres affald på ansvarlig vis. Jeg har også hørt de her historier med, at man sorterer i forskellige spande, og så kommer affaldsfolkene og hælder det op i den samme vogn. Det er jo klart, at det er noget, som bare ikke kan foregå, hvis det skal tages seriøst.

Tak til hr. Peter Seier Christensen.

Til ordføreren, der står heroppe, vil jeg gerne sige, at i hvert fald på min vagt må man gerne svare, så snart spørgsmålet er stillet. Man behøver ikke at vente på, at formanden giver ordet. Jeg siger alene »værsgo til spørgeren«, fordi den, der styrer mikrofonerne, sidder et andet sted end her i salen og skal have besked om, at det nu er spørgerens tur. Så jo mere levende, vi kan få dialogen, jo bedre. Det generer ikke. (Peter Seier Christensen (NB): Det skal jeg huske næste gang).

Tak til hr. Peter Seier Christensen, og velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som ministeren allerede har gennemgået, sker der rigtig meget i de internationale organisationer, Danmark er medlem af, når det gælder håndtering af affald. Det er vi selvfølgelig glade for i Liberal Alliance, for håndtering af affald og selvfølgelig også håndtering af plastaffald, som det her forslag handler om, er et stort og vigtigt spørgsmål.

Den 1. februar 2018 bragte Scientific American en artikel, hvor man kunne læse, at 90 pct. af alt plastikaffald i verdenshavene kom fra ti floder, hvoraf de otte ligger i Asien. Det er ikke for at starte en diskussion om plastik i verdenshavene, at jeg henviser til den artikel, men det er for at sige, at når så meget plastik kan gå fra floder i Asien og ud i verdenshavene, er det jo, fordi den generelle standard for affaldshåndtering i en lang række asiatiske lande er lavere, end vi synes den burde være. Derfor vil jeg selvfølgelig sige tak til Dansk Folkeparti, for det er jo en vigtig debat at rejse, og det er vigtigt, at vi i Danmark ikke gør ondt værre ved at sende plastikaffald til lande, der har meget lave standarder for affaldshåndtering.

Men der er ligesom to spor. Det ene spor er at gå igennem de internationale organisationer, som vi allerede har hørt om, og som ministeren har redegjort for, og det andet spor er princippet om kædeansvar, hvor vi er lidt mere skeptiske. For som fru Marie Bjerre fra Venstre allerede har gennemgået, er kædeansvarsbegrebet rent juridisk meget kompliceret. Samtidig må man være ærlig og sige, at det måske ikke nødvendigvis er sådan, at de bureaukratiske og administrative rutiner, som er nødvendige, for at kædeansvarsbegrebet skal give mening, er til stede i lige høj grad alle steder i Sydøstasien. Det lukker jo selvfølgelig også op for en række problemer med troværdigheden af de aftaler, der er lavet, og opfølgning på dem og sporbarhed osv. osv.

Så problemstillingen er vigtig, men kædeansvarsbegrebet er kompliceret og har nogle åbne spørgsmål. Og hele spørgsmålet om at have ansvaret for at sende ting ud til lande, der måske ikke har verdens bedste administrative rutiner, er også kompliceret. Det kan jo få en lang række bivirkninger, som ikke mindst er, at der vil ske en økonomisk koncentration, sådan at det kun vil blive meget, meget store virksomheder, som overhovedet kan deltage i noget som helst, der har med affaldsbehandling at gøre, og at det bliver lukket land for mindre virksomheder.

Så vi synes, at spørgsmålet er vigtigt, og at det her internationale spor, som vi har hørt om, er vigtigt, men vi synes også, at det konkrete forslag er lidt uklart, og det er måske lidt svært at forestille sig blive ført ud i livet. Så vi siger altså tak for selve forslaget, som er væsentligt, men det har en uklarhed bygget ind i sig, som gør, at vi ikke kan stemme for det. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Først vil jeg gerne sige tak for debatten. Alle har jo sådan set været positive, og når jeg lige gør regnebrættet op, er der faktisk seks partier, der vil stemme for forslaget, som det ligger. Det er jo ikke så tit, det sker med beslutningsforslag på tværs af blå og rød blok; det er jo dejligt, at vi nogle gange kan bevise, at når vi på tværs af blokkene har noget at være enige om, så kan vi også være enige om det. Men jeg glæder mig rigtig meget til den udvalgsbehandling, som vi skal have.

Jeg vil gerne sige, at det her forslag kan man også næsten betragte som et borgerforslag. For jeg tror faktisk, at jeg havde det ligesom ministeren, da jeg så udsendelsen; der så jeg den måske egentlig meget som borger og tænkte på min egen skraldespand og tænkte på, hvad det er, jeg går og fortæller mine børn, og hvad det er, jeg gerne vil have andre til at gøre, når vi snakker om at sortere affald og håndtere det. Og derfor var jeg voldsomt forarget som borger og jo ikke mindre som politiker.

Det, som gjorde mest indtryk på mig, var sådan set, at det, man viste, jo var dansk affald, der bliver sendt ud til Asien; i det her tilfælde var det så plastikaffald, der blev sendt til Malaysia. Det blev læsset af i folks haver, ude foran deres bolig, og de gik rundt med grebe og sørgede for, at det affald skulle tørre; det var jo gamle remouladebøtter og alt muligt andet, som skulle tørre i solen, hvorefter det blev brændt af i åbne ovne med stålskorstene – selvfølgelig til gene for befolkningen. Man så små børn gå rundt med infektioner i luftvejene, fordi det her plastikaffald jo blev brændt helt forkert af. Altså, det her danske affald blev håndteret på den værst tænkelige måde i forhold til både natur, miljø og ikke mindst mennesker. Der blev så lavet nogle billige kiks; det var faktisk det, det blev brugt til, altså at varme nogle ovne op, så man kunne lave kiks, som man så kunne sælge.

Først blev jeg ked af det på vegne af den befolkning, som bor i nærområdet, men jeg blev faktisk endnu mere ked af det, fordi vi faktisk står i en unik situation, hvor befolkningen er foran os politikere. Befolkningen er klar, de vil gerne sortere, og der bliver solgt masser af affaldssorteringssystemer, som folk har hjemme i deres huse. Vi er sådan set bagefter, og så nytter det jo ikke noget. Vi kan nu se, at befolkningen – for at sige det ligeud – lidt har mistet tilliden til skattevæsenet og lidt har mistet tilliden til Sundhedsstyrelsen, og forsvaret har også haft sine sager. Vi kan ikke politisk holde til, at befolkningen også mister tilliden til vores miljødagsorden, med hensyn til at vi skal håndtere vores affald.

Jeg er meget enig med mange af de ordførere, der har sagt – ministeren sagde det jo også – at vi er et af verdens rigeste lande, og at vi derfor også producerer rigtig meget affald. Det er jo et faktum, og det kan vi nok ikke gøre noget ved, men vi kan i hvert fald gøre noget ved, hvordan vi håndterer det affald. Vi har en meget effektiv affaldsindsamling, og derfor mener vi også i Dansk Folkeparti, at man selvfølgelig har et meget, meget stort ansvar som offentlig myndighed for, at det affald, vi har indsamlet, også bliver håndteret på en rigtig måde.

Vi er kommet med et forslag her om et kædeansvar. Jeg kan jo godt tælle stemmerne sammen og se, at der ikke er flertal for det, som det ligger, men jeg hører alligevel, at både ministeren og ordføreren for regeringspartiet og også andre ordførere – faktisk alle andre ordførere – anerkender, at der her er en udfordring. Der er en miljømæssig udfordring, men der er så sandelig også en udfordring, i forhold til at vi ikke skal miste den tillid, som befolkningen trods alt stadig væk har, til, at vi skal kunne håndtere det affald, som vi producerer i Danmark.

Så jeg håber meget, at vi i udvalgsarbejdet kan få en god dialog. Jeg håber også, at ministeriet vil bidrage til, hvordan vi kan komme videre med det her forslag, når der nu er så stor en positiv tilgang til det. Jeg vil gerne sige, at det absolut ikke er et forslag, som det fra Dansk Folkepartis side gælder om at få stemt ned hernede, så vi kan stå og pege fingre ad miljøministeren og sige, at nu har vi stået hernede og talt om det her, og så er det blevet stemt ned. Det er faktisk et forslag, som vi håber kan vinde et flertal, ved at vi får taget de uhensigtsmæssigheder, der kan være, ud. I forhold til at lave et kædeansvar er vi meget åbne over for at se på, om man kan gøre det på en anden måde. Men vi mener, at vi bliver nødt til at tage alvorligt, at en offentlig myndighed, som får affald i deres besiddelse, også har et helt særligt ansvar for, hvordan det bliver behandlet. Vi kan i Danmark ikke stå på mål for, at dansk affald kommer til Malaysia, bliver tørret i åben natur ude i folks haver, hvorefter det bliver brændt af i åbne ovne – med de meget store gener, som man tydeligt kunne se at det har for lokalbefolkningen.

Så det er en meget, meget kedelig sag, men jeg synes, det har været rigtig positivt at opleve, at vi sådan set kan være enige i Folketinget om, at vi her har en særlig udfordring; vi kan så være lidt uenige om, hvordan vi skal lande den, altså hvad det er for en formulering, vi lander på, men jeg tager det i hvert fald positivt ned fra alle partier og selvfølgelig særlig positivt i forhold til dem, som har sagt, at de vil stemme for forslaget, som det ligger her. Og at blive kaldt en dejlig miljøtosse – det er nu ikke hver dag, man bliver det – kan jo også være positivt, selv om klokken er blevet mange.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)