B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om konsekvenser for familiens rådighedsbeløb, hvis en person gift med en person på overførselsindkomst påtager sig ekstra arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Torsten Gejl (ALT)

[email protected]

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 5 i forbindelse med behandling af forslag til folketingsbeslutning om fjernelse

af gensidig forsørgerpligt for alle (B 34), som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 5:

”I

forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslag var der en del forvirring

om, hvorvidt det altid kunne betale sig at arbejde, hvis man var gift med en person

på enten kontanthjælp, førtidspension eller folkepension som følge af reglerne om

gensidig forsørgelse og ægtefælleafhængighed. Vil ministeren på den baggrund

udarbejde et skema, der viser konsekvenserne for familiens rådighedsbeløb, hvis

henholdsvis en HK’er eller en ansat på industriens overenskomst, som er gift med

en kontanthjælpsmodtager, en førtidspensionist eller en folkepensionist, påtager

sig ekstra arbejde og tjener henholdsvis 1.000 kr., 2.000 kr. og 5.000 kr. ekstra om

måneden før skat?”

Svar:

I de følgene tabeller fremgår konsekvenserne for familiens rådighedsbeløb, hvis en

HK’er,

som er gift med hhv. en kontanthjælpsmodtager, en førtidspensionist eller

en folkepensionist, påtager sig ekstra arbejde og tjener henholdsvis 1.000 kr., 2.000

kr. og 5.000 kr. ekstra om måneden før skat, svarende til en stigning i den ugentlige

arbejdstid på hhv. ca. 2, 4 og 10 timer. Udgangspunktet for beregningerne er en ar-

bejdende ægtefælle med en lønindtægt svarende til en mindsteløn for en ufaglært

på HK-området på 118,42 kr. i timen ved en arbejdsuge på 27 timer

Kontanthjælp

I eksemplet med kontanthjælp er det forudsat, at begge ægtefæller er over 30 år og

ikke berøres af 225-timersreglen for gifte kontanthjælpsmodtagere

24. januar 2020

J.nr.

19/18802

Mindstelønnen i industriens overenskomst mellem DI og CO Industri udgør 119,65 kr. per time, og

svarer dermed stort set til mindstelønnen for ufaglærte på HK-området, hvorfor der ikke er foretaget spe-

cifikke beregninger for denne gruppe.

Beregningerne tager udgangspunkt i 27 timer, fordi eksempler ved et højere timetal ville indebære, at per-

sonerne arbejder mere end fuldtid, når de tjener 5.000 kr. ekstra om måneden før skat.

Det er den hyppigst forekommende konstellation.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om konsekvenser for familiens rådighedsbeløb, hvis en person gift med en person på overførselsindkomst påtager sig ekstra arbejde, til beskæftigelsesministeren

Ved en ugentlig arbejdstid på 27 timer og en årlig lønindtægt på 166.300 kr., mod-

tager ægteparret tilsammen 160.600 kr. om året i kontanthjælp, jf. tabel 1. Ægte-

parrets kontanthjælp er således højere end kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere,

der udgør 137.076 kr. årligt. Det skyldes, at den arbejdende ægtefælle ikke tjener

mere, end hvad den pågældende er berettiget til i kontanthjælpssystemet, og den ar-

bejdende ægtefælle får derfor supplerende hjælp ved siden af lønindtægten. Det

samme gør sig gældende ved en stigning i lønindkomsten på hhv. 1.000 og 2.000

kr. om måneden.

Tabel

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.1

Rådighedsbeløb for kontanthjælpsægtepar uden børn, hvor den ene ægtefælle arbejder

Beregningseksempel

Årligt beløb i kr., 2019-niv.

(+) Løn

(+) Kontanthjælp

(+) Særlig støtte

(+) Boligstøtte

= Bruttoindkomst

(-) Skat mv.*

= Indkomst efter skat

(-) Udgifter til husleje, el, vand og

varme

= Rådighedsbeløb efter boligudgif-

ter

166.300

160.600

10.100

336.900

-91.700

245.300

-92.200

153.100

178.300

152.300

10.000

340.600

-93.400

247.200

-92.200

155.000

190.300

144.100

9.500

343.800

-95.100

248.700

-92.200

156.600

226.300

119.200

7.800

353.300

-99.300

253.900

-92.200

161.800

HK mindsteløn + 1.000 kr./mdr. + 2.000 kr./mdr. + 5.000 kr./mdr.

ved 27 ti-

eller ca. 2 ti-

eller ca. 4 ti-

eller ca. 10 ti-

mer/uge

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 100. Afrundingen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Det er for-

udsat, at begge ægtefæller er over 30 år og at familien ikke berøres af 225-timers-reglen for gifte kontant-

hjælpsmodtagere. Ægteparret antages at bo i en lejebolig på 100 m2 med en månedlig husleje på 6.600 kr. samt

øvrige boligudgifter på 1.080 kr. om måneden. Timelønnen udgør 118,42 kr., svarende til mindstelønnen for en

ufaglært inden for HK-området. * Inkl. ATP-indbetalinger.

Kilde: Finansministeriets familietypemodel for december 2018 og egne beregninger og egne beregninger.

Ved en stigning i lønindkomsten på 5.000 kr. om måneden, svarende til en stigning

i den ugentlige arbejdstid på ca. 10 timer, fradrages der også i kontanthjælpen for

den, der ikke arbejder.

Ægteparret får en stigning i deres rådighedsbeløb i alle eksemplerne med en øget

arbejdstid. Det skyldes det såkaldte timefradrag, der indebærer, at et beløb på 27,32

kr. pr. arbejdstime ikke fradrages i ægteparrets kontanthjælp.

Hvis den arbejdende ægtefælle i udgangspunktet havde arbejdet 37 timer om ugen

og øget sin ugentlige arbejdstid til mere end 37 timer, ville ægteparret ikke have

fået en stigning i rådighedsbeløbet. Det skyldes, at timefradraget alene gives for op

til 160 arbejdstimer pr. måned pr. person. I dette tilfælde ville stigningen i arbejds-

indkomsten blive fuldt fradraget i ægteparrets kontanthjælp.

En øget arbejdsindkomst som følge af en stigning i timelønnen ved en arbejdstid på

27 timer, ville heller ikke øge ægteparrets rådighedsbeløb, da timefradraget ikke af-

hænger af lønniveauet.

Folkepension

I eksemplet med folkepension er det forudsat, at folkepensionisten har supplerende

indtægter fra ATP-udbetalinger på godt 15.000 kr. og udbetalinger fra private pen-

sionsordninger på 40.000 kr. om året

Ved en ugentlig arbejdstid på 27 timer for ægtefællen i beskæftigelse og en årlig

lønindtægt på 166.300 kr., modtager pensionisten 117.400 kr. om året i folkepen-

sion. Pensionisten får dermed udbetalt en folkepension svarende til det fulde grund-

beløb på knap 76.000 kr. og det fulde pensionstillæg for samlevende på godt

41.400 kr. Pensionisten vil imidlertid ikke få udbetalt den supplerende pensions-

ydelse (ældrechecken) som følge af indtægtsregulering på baggrund af parrets sam-

lede indtægter.

Med boligstøtte og efter skat og udgifter til husleje har parret et årligt rådighedsbe-

løb på 195.700 kr., jf. tabel 2.

Tabel 2

Rådighedsbeløb for par med en folkepensionist og en person der arbejder (som ikke er til-

kendt social pension)

Beregningseksempel

Årlig beløb i kr., 2019-niv.

(+) Løn

(+) Folkepension

(+) Ældrecheck og tillægsydelser

(+) Boligstøtte

(+) ATP udbetaling

(+) Private pensionsudbetalinger

= Bruttoindkomst

(-) Skat mv.*

= Indkomst efter skat

(-) Udgifter til husleje

= Rådighedsbeløb efter boligudgif-

ter

166.300

117.400

20.300

15.100

40.000

359.000

-95.000

264.000

-68.300

195.700

178.300

117.400

17.800

15.100

40.000

368.500

-99.800

268.800

-68.300

200.500

190.300

117.400

15.400

15.100

40.000

378.100

-104.500

273.600

-68.300

205.300

226.300

117.400

7.900

15.100

40.000

406.600

-118.400

288.200

-68.300

219.900

HK mindsteløn + 1.000 kr./mdr. + 2.000 kr./mdr. + 5.000 kr./mdr.

ved 27 ti-

eller ca. 2 ti-

eller ca. 4 ti-

eller ca. 10 ti-

mer/uge

Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Det er i eksemplerne

forudsat at parrets bor i lejebolig på 85 m2. Der er i rådighedsbeløbet ikke indregnet udgifter til el, vand og

varme. Timelønnen udgør 118,42 kr., svarende til mindstelønnen for en ufaglært inden for HK-området. * Inkl.

ATP-indbetalinger.

Kilde: Finansministeriets familietypemodel og egne beregninger.

Udbetalinger fra private pensionsordninger svarer omtrent til median for gruppen af pensionister med

private pensionsudbetalinger det første år efter overgangen til folkepension.

En stigning i lønindkomst på hhv. 1.000 kr., 2.000 kr. og 5.000 kr. per måned for

ægtefællen i beskæftigelse medfører ikke en ændring af den udbetalte folkepen-

sion, idet parrets samlede indtægter ikke overstiger relevante fradragsbeløb ved be-

regningen af folkepensionen. Det skyldes, at det alene er 46 procent af ægtefællens

indkomst (efter AM-bidrag), der indgår i beregningsgrundlaget, når ægtefællen

ikke er pensionist. Herefter fradrages endvidere op til 175.900 kr. af parrets sam-

lede supplerende indtægter, før pensionen sættes ned.

I beregningseksemplet vokser parrets rådighedsbeløb derfor med stigningen i løn-

indkomsten for ægtefællen i beskæftigelse.

Førtidspension

I eksemplet med førtidspension er det forudsat, at pensionisten er tilkendt førtids-

pension efter reglerne gældende efter 1. januar 2003 (ny ordning) og ikke har sup-

plerende indtægter fra fx private forsikringsordninger.

Ved en ugentlig arbejdstid på 27 timer for ægtefællen i beskæftigelse og en årlig

lønindtægt på 166.300 kr., modtager pensionisten 192.500 kr. om året i førtidspen-

sion. Pensionisten får dermed udbetalt en førtidspension svarende til den fulde pen-

sionsydelse på 192.500 kr. for samlevende.

Med boligstøtte og efter skat og udgifter til husleje har parret et årligt rådighedsbe-

løb på 192.400 kr., jf. tabel 3.

Tabel 3

Rådighedsbeløb for par med en førtidspensionist på ny ordning og en person der arbejder

(som ikke er tilkendt social pension)

Beregningseksempel

Årlig beløb i kr., 2019-niv.

(+) Løn

(+) Førtidspension

(+) Boligstøtte

= Bruttoindkomst

(-) Skat mv.*

= Indkomst efter skat

(-) Udgifter til husleje

= Rådighedsbeløb efter boligudgif-

ter

166.300

192.500

5.300

364.100

-103.400

260.800

-68.300

192.400

178.300

192.500

3.300

374.100

-108.100

266.000

-68.300

197.700

190.300

192.500

382.800

-112.900

269.900

-68.300

201.600

226.300

192.500

418.800

-126.800

292.000

-68.300

223.700

HK mindsteløn + 1.000 kr./mdr. + 2.000 kr./mdr. + 5.000 kr./mdr.

ved 27 ti-

eller ca. 2 ti-

eller ca. 4 ti-

eller ca. 10 ti-

mer/uge

Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Det er i eksemplerne for-

udsat at parrets bor i lejebolig på 85 m2 og ikke har hjemmeboende børn. Der er i rådighedsbeløbet ikke ind-

regnet udgifter til el, vand og varme. Timelønnen udgør 118,42 kr., svarende til mindstelønnen for en ufaglært

inden for HK-området. * Inkl. ATP-indbetalinger.

Kilde: Finansministeriets familietypemodel og egne beregninger.

En stigning i lønindkomst på hhv. 1.000 kr., 2.000 kr. og 5.000 kr. per måned for

ægtefællen i beskæftigelse medfører ikke en ændring af den udbetalte førtidspen-

sion, idet parrets samlede indtægter ikke overstiger relevante fradragsbeløb ved be-

regningen af førtidspensionen. Det skyldes, at det alene er ægtefællens indkomst

(efter AM-bidrag) over knap 250.000 kr., der indgår i beregningsgrundlaget, når

ægtefællen ikke er pensionist

. Herefter kan der endvidere fradrages op til 125.000

kr. af parrets samlede supplerende indtægter, før pensionen sættes ned.

I beregningseksemplet vokser parrets rådighedsbeløb derfor med stigningen i løn-

indkomsten for ægtefællen i beskæftigelse.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Indtægter fra en ægtefælle der ikke er pensionist kan efter fradraget på de knap 250.000 kr. endvidere

maksimalt indgå med godt 256.000 kr. i beregningsrundlaget ved beregningen af pensionistens førtids-

pension.