Tale til samråd A-D vedr. B 34
–
afskaffelse af gensidig
forsørgerpligt for alle (borgerforslag)
B 34
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle
(borgerforslag).
Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper
(EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk
Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Samrådsspørgsmål A
I flere svar til Folketinget og taler i folketingssalen giver finansministeren og
beskæftigelsesministeren udtryk for, at Borgerforslag B34 om afskaffelse af den
gensidige forsørgerpligt skal tolkes som om, det handler om at hæve ydelser for
samlevende til samme niveau som enlige. Hvor i borgerforslaget finder
henholdsvis finansministeren og beskæftigelsesministeren grundlag for at tolke
borgerforslaget således?
Samrådsspørgsmål B
Har finansministeren eller beskæftigelsesministeren eller deres ministerier været i
kontakt med borgerne bag borgerforslaget eller aktivister, der arbejder for at få det
gennemført, for at få tolkning afklaret, hvis der har været tvivl om
borgerforslagets indhold?
Samrådsspørgsmål C
Finansministeriet havde inden 1. behandlingen af borgerforslaget 5. december
modtaget flere spørgsmål om emnet. Alligevel lykkedes det kun at besvare ét
spørgsmål, nemlig BEU alm. del spørgsmål 48, der netop fokuserer på denne
fejltolkning af borgerforslaget. Svaret blev rundsendt i udvalget dagen inden 1.
behandlingen og indeholdt tallet 12,3 mia. kr., som derfor selvfølgelig dannede
grundlag for hele debatten dagen efter
–
Ikke mindst fordi
beskæftigelsesministeren i sin tale fremhævede det som prisen for at gennemføre
borgerforslaget. Hvorfor var det ikke muligt for finansministeren at besvare BEU
alm. del spørgsmål 46 af 5. november 2019 fra Lars Boje (NB) inden 1.
behandlingen, og hvorfor nævner finansministeren i svaret 20. december (dagen
inden juleferien) de 12,3 mia. kr., selvom dette tal intet har med det stillede
spørgsmål at gøre.
Samrådsspørgsmål D
Beskæftigelsesministeren siger i sin tale 5. december til 1. behandlingen af
borgerforslaget, at “det ikke helt klart, hvordan man skal opfatte rækkevidden af
borgerforslaget.”
Alligevel har beskæftigelsesministeren udelukkende forholdt sig
til den absolut dyreste tolkning af borgerforslaget, som stillerne bag forslaget ikke
kan genkende. Hvis ministeren var i tvivl, hvorfor så ikke præsentere Folketinget