B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. februar om fjernelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Tale til samråd A-D vedr. B 34

–

afskaffelse af gensidig

forsørgerpligt for alle (borgerforslag)

B 34

Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle

(borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper

(EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk

Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Samrådsspørgsmål A

I flere svar til Folketinget og taler i folketingssalen giver finansministeren og

beskæftigelsesministeren udtryk for, at Borgerforslag B34 om afskaffelse af den

gensidige forsørgerpligt skal tolkes som om, det handler om at hæve ydelser for

samlevende til samme niveau som enlige. Hvor i borgerforslaget finder

henholdsvis finansministeren og beskæftigelsesministeren grundlag for at tolke

borgerforslaget således?

Samrådsspørgsmål B

Har finansministeren eller beskæftigelsesministeren eller deres ministerier været i

kontakt med borgerne bag borgerforslaget eller aktivister, der arbejder for at få det

gennemført, for at få tolkning afklaret, hvis der har været tvivl om

borgerforslagets indhold?

Samrådsspørgsmål C

Finansministeriet havde inden 1. behandlingen af borgerforslaget 5. december

modtaget flere spørgsmål om emnet. Alligevel lykkedes det kun at besvare ét

spørgsmål, nemlig BEU alm. del spørgsmål 48, der netop fokuserer på denne

fejltolkning af borgerforslaget. Svaret blev rundsendt i udvalget dagen inden 1.

behandlingen og indeholdt tallet 12,3 mia. kr., som derfor selvfølgelig dannede

grundlag for hele debatten dagen efter

–

Ikke mindst fordi

beskæftigelsesministeren i sin tale fremhævede det som prisen for at gennemføre

borgerforslaget. Hvorfor var det ikke muligt for finansministeren at besvare BEU

alm. del spørgsmål 46 af 5. november 2019 fra Lars Boje (NB) inden 1.

behandlingen, og hvorfor nævner finansministeren i svaret 20. december (dagen

inden juleferien) de 12,3 mia. kr., selvom dette tal intet har med det stillede

spørgsmål at gøre.

Samrådsspørgsmål D

Beskæftigelsesministeren siger i sin tale 5. december til 1. behandlingen af

borgerforslaget, at “det ikke helt klart, hvordan man skal opfatte rækkevidden af

borgerforslaget.”

Alligevel har beskæftigelsesministeren udelukkende forholdt sig

til den absolut dyreste tolkning af borgerforslaget, som stillerne bag forslaget ikke

kan genkende. Hvis ministeren var i tvivl, hvorfor så ikke præsentere Folketinget

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. februar om fjernelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Side 2 af 8

for flere mulige modeller i stedet for at afspore debatten med den absolut dyreste

model?

Samrådsspørgsmål er stillet på anmodning fra Torsten Gejl (ALT).

Beskæftigelsesministeren indleder og besvarer spørgsmål A, B og D. Fi-

nansministeren besvarer herefter spørgsmål C

Side 3 af 8

Finansministerens besvarelse af spørgsmål C

[Indledning]

Tak for det, og også fra min side tak til Torsten Gejl for at

have indkaldt til samrådet, og også tak til de rigtig mange bor-

gere, der engagerer sig i denne sag.

Og uanset om man er enig i forslaget eller ej, så må man have

stor respekt for den del af demokratiet det er med borgerfor-

slag, og det folkelige engagement. Det vil jeg gerne starte med

at sige.

Efter beskæftigelsesministerens svar på samrådsspørgsmål A,

B og D, vil jeg nu fortsætte med en besvarelse af spørgsmål

Det centrale tema i samrådsspørgsmålet er, hvorfor det ikke

var muligt at besvare BEU spørgsmål 46 inden førstebehand-

lingen af beslutningsforslaget den 5. december 2019.

Før jeg kommenterer på det konkrete folketingsspørgsmål, vil

jeg gerne slå fast, at det naturligvis er meget vigtigt for mig og

mit ministerium, at vi så hurtigt som muligt besvarer Folke-

tingets spørgsmål på en god og fyldestgørende måde. En god

oplysning af Folketinget er én af grundstenene i den måde, vi

har indrettet vores folkestyre på.

Derfor er jeg også glad for, at jeg med samrådet kan få lejlig-

hed til at afklare spørgerens spørgsmål til besvarelsen af BEU

spørgsmål 46.

[Samrådsspørgsmål A]

Jeg modtog spørgsmål 46 den 5. november 2019. Herudover

modtog jeg spørgsmål 48 og 49 den 8. november 2019, som

Side 4 af 8

også havde tilknytning til den skriftlige fremsættelse af beslut-

ningsforslaget om at

”afskaffe gensidig forsørgerpligt for alle”.

BEU spørgsmål 48 gik på, hvad det ville koste at hæve sat-

serne for samlevende og gifte på førtidspension eller folke-

pension til niveauet for enlige.

Her spørges der altså til virkningerne af at hæve ydelsesni-

veauet for borgere, der modtager en førtidspension eller fol-

kepension. Det er en beregningsteknisk relativ simpel æn-

dring i ydelsessystemet, der muliggjorde en besvarelse af

spørgsmålet inden 1. behandlingen.

Det kan relativt nemt opgøres, hvor mange personer der vil

opleve en ydelsesstigning. Og tilsvarende, hvor stor en ydel-

sesstigning, de vil få.

Det var ikke på samme måde tilfældet med BEU spørgsmål

46 og 49.

Her spørges der til virkningerne af at gøre kontanthjælpsydel-

ser, førtidspension og folkepension uafhængig af eventuel

samlever eller ægtefælles indkomst

–

altså fjerne indtægtsre-

guleringen.

Her er der tale om væsentligt mere komplekse og omfattende

ændringer i ydelsessystemet.

På kontakthjælpsområdet gælder fx, at visse borgere med de

nugældende regler slet ikke er berettigede til kontanthjælp på

grund af deres ægtefælles indkomst.

Besvarelsen af spørgsmålet krævede derfor blandt andet, at

der blev skønnet over en gruppe af personer, som i dag slet

ikke er i kontanthjælpssystemet.

Side 5 af 8

Men som potentielt vil kunne modtage en kontanthjælps-

ydelse, hvis deres ægtefælles indkomst ikke skulle modregnes.

Denne gruppe er vanskelig at opgøre. Og det har også med-

ført, at der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet

over de økonomiske virkninger på kontanthjælpsområdet.

På folkepension og førtidspensionsområdet var der tale om

en mere grundlæggende ændring af udregningen af pensio-

nerne.

Besvarelsen af BEU 46 og 49 krævede derfor beregninger af,

hvad borgerne ville have fået, hvis deres pension blev udreg-

net på baggrund af et nyt individuelt indtægtsgrundlag og an-

dre aftrapningsprocenter.

Eller sagt mere simpelt - beregningerne i forbindelse med

BEU spørgsmål 46 og 49 tog simpelthen længere tid.

Og det var på den baggrund desværre først muligt at svare på

BEU 46 og 49 den 20. december, ca. 2 uger efter førstebe-

handlingen.

Længere er den ikke. Og jeg er også glad for at Torsten Gejl

også i sin indledning sagde, at han anså heller ikke, at der lå

nogen motiver bag, men var ærgerlig over, at svarene ikke var

kommet debatten.

Det forstår jeg godt. Det er jeg også, men baggrunden var, at

det var meget mere komplicerede udregninger, der skulle la-

ves end i forhold til det andet spørgsmål.

Side 6 af 8

Som tidligere nævnt, bestræber vi os generelt på at svare alle

spørgsmål fra Folketinget hurtigst muligt. Det gælder natur-

ligvis også de spørgsmål, som jeg og beskæftigelsesministeren

har besvaret som led i udvalgsbehandlingen efter 1. behand-

lingen. Derfor er spørgsmålene blevet besvaret og oversendt

til Folketinget løbende, efterhånden som de ligger klar.

***

Jeg vil også gerne besvare anden del af samrådsspørgsmål C,

hvor der spørges til, hvorfor det nævnes i BEU 46, at der vil

være yderligere omkostninger, hvis man også ønsker at hæve

satserne for ægtefæller og samlevende til niveauet for enlige.

Som beskæftigelsesministeren har nævnt, har det ikke stået

helt klart, hvordan rækkevidden af borgerforslaget skulle op-

fattes.

Gennem svar på de forskellige spørgsmål, der er stillet, har vi

derfor belyst, hvilke udgifter der vil være forbundet med for-

skellige typer af tiltag.

I besvarelsen af BEU spørgsmål 46 er det med betydelig usik-

kerhed skønnet, at det vil koste i omegnen af 1,8 mia. kr. at

ophæve indtægtsregulering som følge af evt. ægtefælle eller

samlevers indkomst i kontanthjælpsydelserne, førtidspension

og folkepension. Hertil kommer negative adfærdsvirkninger

forbundet med at give en større gruppe adgang til kontant-

hjælpssystemet.

I besvarelsen af BEU spørgsmål 48 er det skønnet, at det vil

koste omkring 12,3 mia. kr., hvis man ensretter satserne til

samlevende og gifte på førtidspension og pension til niveau-

erne for enlige.

Side 7 af 8

Der vil således være forskellige omkostninger, alt efter hvor

langt man ønsker at gå i forhold til at afskaffe ægtefælleaf-

hængighed i ydelsessystemet.

Den præmis har vi beskrevet tydeligt i de forskellige svar og

understreget i besvarelsen af BEU spørgsmål 46.

Det ændrer ikke på, at hvis man havde haft besvarelserne på

samtlige spørgsmål, da man havde debatten, ville man natur-

ligvis også have haft et andet grundlag at kunne tage debatten

på.

[Afrunding]

Lad mig runde af, hvor jeg begyndte.

Finansministeriet har haft fokus på at besvare udvalgsspørgs-

målene i forbindelse med behandlingen af beslutningsforsla-

get så hurtigt og så fyldestgørende som muligt.

Beregningerne i BEU 46 var af mere omfattende karakter, og

derfor var det først muligt at besvare dette udvalgsspørgsmål

cirka 2 uger efter førstebehandlingen.

I besvarelsen af de forskellige udvalgsspørgsmål fremgår det

tydeligt, at der vil være forskellige omkostninger ved forskel-

lige typer af tiltag, der gør op med tanken om gensidig forsør-

gelsespligt.

Når det er sagt, så ville jeg rigtig gerne have haft, at vi havde

haft mulighed for at besvare alle spørgsmålene, inden man

havde debatten.

Det havde givet et bedre grundlag både for folketinget og

også i forhold til de, som har engageret sig i borgerforslaget.

Og jeg skal beklage, at det tog den tid, det tog. Men det er et

Side 8 af 8

udtryk for, at det er komplicerede udregninger, og man gerne

ville gøre dem så korrekte og ordentlige som muligt.