B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. februar om fjernelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Tale til samråd A-D vedr. B 34

–

fjernelse af gensidig

forsørgerpligt for alle (borgerforslag)

B 34

Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle

(borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper

(EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk

Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Samrådsspørgsmål A

I flere svar til Folketinget og taler i folketingssalen giver finansministeren og

beskæftigelsesministeren udtryk for, at Borgerforslag B34 om afskaffelse af den

gensidige forsørgerpligt skal tolkes som om, det handler om at hæve ydelser for

samlevende til samme niveau som enlige. Hvor i borgerforslaget finder

henholdsvis finansministeren og beskæftigelsesministeren grundlag for at tolke

borgerforslaget således?

Samrådsspørgsmål B

Har finansministeren eller beskæftigelsesministeren eller deres ministerier været i

kontakt med borgerne bag borgerforslaget eller aktivister, der arbejder for at få det

gennemført, for at få tolkning afklaret, hvis der har været tvivl om

borgerforslagets indhold?

Samrådsspørgsmål C

Finansministeriet havde inden 1. behandlingen af borgerforslaget 5. december

modtaget flere spørgsmål om emnet. Alligevel lykkedes det kun at besvare ét

spørgsmål, nemlig BEU alm. del spørgsmål 48, der netop fokuserer på denne

fejltolkning af borgerforslaget. Svaret blev rundsendt i udvalget dagen inden 1.

behandlingen og indeholdt tallet 12,3 mia. kr., som derfor selvfølgelig dannede

grundlag for hele debatten dagen efter

–

Ikke mindst fordi

beskæftigelsesministeren i sin tale fremhævede det som prisen for at gennemføre

borgerforslaget. Hvorfor var det ikke muligt for finansministeren at besvare BEU

alm. del spørgsmål 46 af 5. november 2019 fra Lars Boje (NB) inden 1.

behandlingen, og hvorfor nævner finansministeren i svaret 20. december (dagen

inden juleferien) de 12,3 mia. kr., selvom dette tal intet har med det stillede

spørgsmål at gøre.

Samrådsspørgsmål D

Beskæftigelsesministeren siger i sin tale 5. december til 1. behandlingen af

borgerforslaget, at “det ikke helt klart, hvordan man skal opfatte rækkevidden af

borgerforslaget.” Alligevel har beskæftigelsesministeren

udelukkende forholdt sig

til den absolut dyreste tolkning af borgerforslaget, som stillerne bag forslaget ikke

kan genkende. Hvis ministeren var i tvivl, hvorfor så ikke præsentere Folketinget

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. februar om fjernelse af gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren og finansministeren

for flere mulige modeller i stedet for at afspore debatten med den absolut dyreste

model?

Samrådsspørgsmål er stillet på anmodning fra Torsten Gejl (ALT).

Beskæftigelsesministeren indleder og besvarer spørgsmål A, B og D. Fi-

nansministeren besvarer herefter spørgsmål C

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål A, B og D

[Indledning]

Tak for ordet, formand. Og tak for indkaldelsen til samrådet.

Jeg vil gerne indlede med at takke Torsten Gejl for at have

stillet de her samrådsspørgsmål.

Først vil jeg gerne anerkende spørgerens engagement i be-

handlingen af B 34 om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

for alle, som udspringer af et borgerforslag.

Der er ingen tvivl om, at det er en forudsætning for at indfri

intentionerne med borgerforslagsinitiativet, at vi i fællesskab

forholder os til dette spørgsmål, som optager mange dan-

skere.

Netop Folketingsbehandlingen af forslaget er omdrejnings-

punktet for de samrådsspørgsmål, som finansministeren og

jeg i dag skal drøfte med spørgeren og udvalget her.

Spørgsmålene bærer præg af, at spørgeren ikke mener, at fi-

nansministeren og jeg har håndteret behandlingen af forslaget

korrekt og rettidigt.

Jeg vil lægge ud med at besvare spørgsmål A, B og D. Finans-

ministeren vil herefter besvare spørgsmål C.

[Samrådsspørgsmål A]

I forhold til spørgsmål A så går det ud på, hvor i beslutnings-

forslaget jeg finder grundlag for at tolke, at beslutningsforsla-

get handler om at hæve ydelserne til samlevende til samme ni-

veau som enlige.

Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at jeg ikke me-

ner, at jeg har anlagt én bestemt tolkning af hverken borger-

forslaget eller beslutningsforslaget.

Tværtimod vil jeg gerne slå fast, at både finansministeren og

jeg har svaret på de forskellige dele af beslutningsforslaget, vi

er blevet spurgt til af udvalget.

Når jeg lagde vægt på, at forslaget har til formål at ensrette

ydelserne i pensions- og kontanthjælpssystemet, hænger det

jo blandt andet sammen med titlen og indledningen på be-

slutningsforslaget.

Fx fremgår det, at beslutningsforslaget sigter på en

–

og jeg

citerer:

”Total afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for

førtidspensionister og folkepensionister og andre, det berø-

rer”.

Herefter fremgår det, at det er

alle

regler om gensidig forsør-

gerpligt, der skal fjernes, sådan at man kan leve et liv sammen

med en kæreste eller ægtefælle, uden at man delvist eller helt

mister sin indtægt. Hvis man tager formuleringerne for påly-

dende bliver det for mig oplagt at konkludere, at forslaget sig-

ter på at afskaffe alle regler, som kan betyde, at man får en la-

vere ydelse, hvis man lever sammen med en ægtefælle eller

samlever.

Endelig nævnes det, at der er ca. 730.000 folke- og førtids-

pensionister, der lever under disse uretfærdige vilkår. De

730.000 er det samlede antal pensionister, der er gift eller

samlevende i pensionssystemet. Men i virkeligheden er det

langt færre som oplever at deres pension nedsættes på grund

af ægtefællens/samleverens indkomst

–

og et væsentligt antal

pensionister har endda en fordel af den fælles indtægtsregule-

ring, fordi de kan udnytte partnerens uudnyttede indkomst-

fradrag.

Jeg synes derfor, det er ret naturligt, at jeg under Folketings-

behandlingen af beslutningsforslaget forholdt mig til, hvad de

økonomiske konsekvenser ville være, hvis man afskaffede alle

regler, der betyder, at gifte og samlevende pensionister får

mindre end enlige

–

herunder en lavere sats.

Generelt må jeg også sige, sådan som jeg understregede det til

førstebehandlingen, at forslaget kun løst beskriver, hvad det

præcist er, man ønsker at afskaffe, og hvad der præcist vil

skulle til for at indfri intentionerne.

I behandlingen af forslaget og i besvarelserne af udvalgs-

spørgsmålene har det da også fremgået tydeligt, at der vil

være forskellige økonomiske virkninger afhængig af, hvilke

ændringer vi taler om.

Så min tilgang til behandlingen af forslaget, handler ikke om

at anlægge én bestemt tolkning eller kun at se på noget og ig-

norere noget andet i forslaget. Derimod handler det om at

belyse konsekvenserne ved forskellige tiltag, som kunne være

en konsekvens af forslaget.

Efter 1. behandlingen bliver det i udvalgsspørgsmål 6 så præ-

ciseret og afgrænset, at formålet med forslaget er at fjerne

indtægtsreguleringen på grundlag af en samlever eller ægtefæl-

les indkomst

–

og ikke ensarte ydelsesniveauet. Det skete på

grundlag af en henvendelse af 10. december fra borgerfor-

slagsgruppen

Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt.

I min besvarelse anerkender jeg, at rækkevidden og konse-

kvenserne af denne ændring er væsentligt mindre.

Jeg vil dog gerne understrege, at beslutningsforslaget fortsat

stiller nogle grundlæggende spørgsmål til den måde, vi har

indrettet vores samfund på. Principper, som helt grundlæg-

gende handler om at sikre, at de ydelser, vi udbetaler til bor-

gerne, udmåles efter behov.

Det vil jeg gerne holde fast i.

[Samrådsspørgsmål B]

Nu nævnte jeg borgergruppen bag forslaget, hvilket leder mig

til samrådsspørgsmål B, hvor der spørges, om jeg eller finans-

ministeren eller vores ministerier har været i kontakt med

gruppen for at få afklaret vores tolkning.

Når jeg som minister får stillet et beslutningsforslag, er det

beslutningsforslagets indhold, jeg lægger til grund

–

det vil

sige den beskrivelse af formål og indhold, som ledsager be-

slutningsforslaget.

Ud fra samrådets tema må jeg konstatere, at spørgeren ikke

mener, at det er lykkedes finansministeren og mig at forstå

beslutningsforslaget korrekt.

Her vil jeg så minde om, at det jo ikke er regeringen, der har

fremsat beslutningsforslaget eller haft nogen indflydelse på,

hvordan beslutningsforslaget er formuleret.

Til gengæld er jeg glad for, at spørgeren sammen med udval-

get i den efterfølgende udvalgsbehandling har stillet en række

opfølgende spørgsmål, hvor vi har haft lejlighed til at komme

med præciserende svar.

Når det er sagt. Så kan jeg bekræfte, at jeg har været i dialog

med borgergruppen.

Tilbage i november modtog jeg en henvendelse fra borger-

gruppen, som jeg har besvaret.

Og tidligere på ugen inden dagens samråd havde jeg besøg på

mit kontor af borgergruppen til en snak om deres forslag,

tanker om omfang og tidshorisont. Det har naturligvis givet

mig et større indblik i borgergruppens konkrete tanker.

Som jeg også sagde under 1. behandlingen, forstår jeg intenti-

onerne med forslaget, men det ændrer ikke ved, at en ophæ-

velse af gensidig forsørgelsespligt rokker ved nogle helt prin-

cipielle ting i vores velfærdssamfund

–

og uanset hvilken vej

man måtte vælge at gå vil kræve hårde økonomiske priorite-

ringer.

[Samrådsspørgsmål D]

Det leder mig til det sidste af samrådsspørgsmålene, nemlig

spørgsmål D.

Spørgeren giver udtryk for, at jeg under 1. behandlingen

valgte at afspore debatten med den absolut dyreste model. Jeg

vil henvise til min tidligere besvarelse af samrådsspørgsmål A,

hvor jeg har forklaret baggrunden for mit indlæg under Fol-

ketingsbehandlingen.

Så jeg har bestemt ikke haft til hensigt at afspore debatten, og

så vil jeg i øvrigt henvise til besvarelsen af de mange spørgs-

mål, der er stillet efterfølgende, hvor der er foretaget bereg-

ninger på de helt konkrete forudsætninger, som indgår i

spørgsmålene.

[Afrunding]

Inden jeg giver ordet til finansministeren for besvarelse af

samrådsspørgsmål C, vil jeg genopfriske for spørgeren, hvad

jeg brugte det meste af min tale til 1. behandlingen på at for-

klare.

Nemlig hvorfor vores ydelsessystem er indrettet, som det er,

og hvorfor jeg mener, at det fortsat bør være sådan.

Det handler om at målrette ydelserne til dem, der har mindst.

Og dermed sikre, at velfærdssamfundet og de skattefinansie-

rede ydelser kommer dem til størst gavn, der har mest brug

for det.

Lige så snart vi skal ind og skrue på satser, fradragsbeløb og

regler for afhængighed mellem samlevere og ægtefæller, ko-

ster det penge.

Vi skal også huske, at skattesystemet er indrettet efter prin-

cipper om gensidig forsørgelsespligt i dag. Fx kan ægtefæller

benytte hinandens personfradrag.

Så det kræver altså hårde prioriteringer og omfattende juste-

ringer af vores system, og at noget andet skæres fra.

Det er ikke der, regeringen er.

Tak for ordet.