Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt
2143874_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
31 (B 34), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 31:
”Kan ministeren oplyse om, hvor mange borgere, der har begået selvmord i målgrup-
pen? Er der evidens for, at økonomisk pres kan føre til suicidal adfærd?”
Svar:
I besvarelsen tages der udgangspunkt i ydelsesgrupperne kontanthjælp, uddannelse-
hjælp, integrationsydelse, førtidspension og folkepension.
I tabel 1 opgøres det samlede antal borgere, der modtager en given ydelse, og antal-
let, som begår selvmord, mens de er på ydelsen. Danmarks Statistiks dødsårsagsre-
gister er opdateret frem til 2017, og der indgår derfor kun tal frem til og med 2017 i
besvarelsen. Som det fremgår af tabellen, begik 1.379 borgere i gruppen selvmord i
perioden fra 2013-2017.
Tabel 1
31. januar 2020
J.nr.
2019 - 7221
Antal borgere der afgik ved døden i perioden fra 1/1/2013-31/12/2017
Selvmord
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Integrationsydelse
Førtidspension
Folkepension
I alt
163
26
6
442
742
1379
Antal berørte
284.703
68.266
16.839
281.668
1.150.606
1.802.082
Selvmordsrate
0,1 pct.
0,0 pct.
0,0 pct.
0,2 pct.
0,1 pct.
0,1 pct.
Anm.: En borger defineres som del af en ydelsesgruppe, hvis der modtages en ydelse i mindst 4 uger. En borger er opgjort som
afgået ved døden fra en ydelse, hvis borgeren afgår ved døden direkte fra ydelsen, eller senest 5 uger herefter. Der
betragtes kun den seneste uge der er modtaget ydelse, inden borgeren afgår ved døden.
Kilde: Forløbsdatabasen DREAM, Danmarks Statistiks dødsårsagsregister og egne beregninger
B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om selvmord blandt borgere målgruppen, til beskæftigelsesministeren
Det skal bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at sammenligne dødelighed direkte
på tværs af ydelsesgrupper. Det skyldes eksempelvis forskelle i befolkningssammen-
sætningen for ydelsesgrupperne, der kan tilskrives forskellige målgrupper for de en-
kelte ordninger.
Det er på baggrund af denne opgørelse ikke muligt at svare på, hvor vidt der findes
evidens for, at økonomisk pres kan føre til suicidal adfærd. Beskæftigelsesministeriet
har oplyst mig, at de ikke er bekendt med evidens fra Danmark for at konkludere, at
der skulle være en sådan sammenhæng.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2