Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt
2140273_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
4. december 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 8.
november 2019 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvor meget det vil koste (før og efter skat mv.) så-
fremt satserne for gifte og samlevende pensionister hæves til niveauet for enlige
pensionister for henholdsvis førtidspensionister og folkepensionister?
Svar
For folkepensionister indebærer gældende satser en samlet pensionsydelse på
176.600 kr. for enlige og 134.960 kr. for samlevende opgjort i 2019-niveau før
eventuel indtægtsmodregning. Forskellen kan henføres til satsen for pensionstil-
lægget, mens grundbeløb og den supplerende pensionsydelse er ens for enlige og
samlevende.
For førtidspensionister
på ”gammel” ordning (førtidspension tilkendt før 2003)
udgør den samlede pensionsydelse 154.500 kr. for enlige og 113.820 kr. for samle-
vende opgjort i 2019-niveau før eventuel indtægtsmodregning. Også her kan for-
skellen henføres til satsen for pensionstillægget, mens grundbeløbet er ens for en-
lige og samlevende.
For førtidspensionister
på ”ny” ordning (førtidspension
tilkendt efter 1. januar
2003) udgør den sociale pension 226.500 kr. for enlige og 192.528 kr. for samle-
vende opgjort i 2019-niveau.
Samlevende har en række stordriftsfordele ved at være flere om at dele de fælles
udgifter som eksempelvis fælles husførelse, som enlige ikke opnår, hvilket er bag-
grunden for ydelsesforskelle mellem samlevende og enlige.
Hæves satserne for samlevende pensionister (såvel folke- som førtidspensionister)
til niveauet for enlige, skønnes dette at øge de umiddelbare udgifter til sociale pen-
sionsydelser med knap 27,2 mia. kr. i 2020. Dette svarer en saldovirkning på 12,3
mia. kr. efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om den økonomiske påvirkning af kommunerne og staten ved en fjernelse af den gensidige forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
2140273_0002.png
Side 2 af 2
Der er betydelig usikkerhed omkring adfærdsvirkningen blandt andet i lyset af ek-
sperimentets størrelse. Den forholdsvis begrænsede adfærdsvirkning skyldes
blandt andet, at generelle forhøjelser af pensionsydelser hovedsagelig omfatter al-
dersgrupper, som i forvejen ikke arbejder så meget, og at der er relativt få perso-
ner med en samlet familieindkomst ekskl. offentlige pensionsydelser og efter, at
der er taget højde for fradrag for modregningen af arbejdsindkomst, som er høj
nok til, at de oplever en øget marginalprocent ved forslaget. Det bemærkes, at de
samlede effekter afhænger af modningen af pensionssystemet.
Tabel 1
Saldovirkning af at hæve satser for gifte og samlevende folke- og førtidspensionister til niveauet for
enlige
Mia. kr. 2020-niveau
Sociale pensionsydelser
Efter skat, afledt virkning på boligstøtte og tilbageløb
Efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd
2020
27,2
12,0
12,3
Anm.: Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til
pensionister i udlandet.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister