Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt
2143900_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (B 34), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Kan ministeren oplyse om man har gensidig forsørgerpligt eller noget tilsvarende
i Norge og Sverige eller om den gensidige forsørgerpligt kun gælder i Danmark?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt det nor-
ske Arbejds- og socialministerium og det svenske Socialdepartement om relevante
oplysninger.
De nordiske lande gennemførte i 1920'erne en række reformer af ægteskabslovgiv-
ningen ud fra samme lovmæssige grundlag, og på den baggrund ligner de nordiske
regler på dette område hinanden. Der er også i dag efter ægteskabslovgivningen i
henholdsvis Norge, Sverige og Danmark regler om gensidig forsørgelsespligt.
Norge
31. januar 2020
J.nr.
2019 - 7221
Efter den norske ægteskabslov er der en gensidig forsørgelsespligt mellem ægte-
fæller. Begge ægtefæller har pligt til at dække udgifter, huslige pligter og opdra-
gelse/opfostring af et barn.
Hvis man ikke kan sørge for sit eget livsophold gennem arbejde eller anden forsør-
gelse, har man krav på økonomisk støtte fra kommunen. Den økonomiske støtte
skal være tilstrækkelig til at dække et rimeligt livsophold. Kommunen har ret og
pligt til at foretage en skønsmæssig vurdering i hver sag af, hvad et rimeligt livsop-
hold er for den konkrete ansøger. Da ægtefællerne har gensidig forsørgelsespligt,
bliver ægtefællers økonomi vurderet samlet ved ansøgning om økonomisk støtte ef-
ter socialstøtteloven. Det betyder, at ægtefællers indtægt skal medregnes ved vur-
dering af en gift ansøgers behov for økonomisk støtte efter socialstøtteloven.
Norge har indført en ny pensionsordning, der indfases over en tiårig periode, og
som i 2025 helt erstatter den gamle ordning. Alderspensionister omfattet af den
gamle ordning, der forsørger sin ægtefælle, kan modtage en højere mindsteydelse
 B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om der i Norge og Sverige er gensidig forsørgerpligt, til beskæftigelsesministeren
og et forsørgertillæg til pensionen, når visse betingelser er opfyldt. Der gives ikke
forsørgertillæg i den ny ordning, men en højere mindsteydelse.
Personer, der modtager invalidepension, kan ikke få forsørgertillæg til ægtefællen.
Der kompenseres heller ikke i niveauet for ydelsen til personer, der forsørger sin
ægtefælle.
Sverige
Efter den svenske ægteskabslov er der en gensidig forsørgelsespligt mellem ægte-
fæller. Begge ægtefæller har efter sin formåen pligt til at bidrage til det underhold,
der er nødvendigt for at tilgodese deres fælles og personlige behov.
Hvis man ikke kan sørge for sig og sin familie, skal man stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet for at få økonomisk bistand. Hvis man ikke kan arbejde på grund af
sygdom, skal det dokumenteres. I første omgang skal man have hjælp på anden vis,
fx sygedagpenge, erstatninger, eller andet underhold, og man kan ikke få økono-
misk hjælp, hvis man har formue. Det er som hovedregel husstanden, der er den
økonomiske enhed for økonomisk bistand, og de voksne har et fælles ansvar for
forsørgelse af husstanden. Når behovet for hjælp i husstanden beregnes, tager man
udgangspunkt i hele husstandens behov.
Størrelsen af en alderspension og boligstøtte i Sverige er afhængig af indkomster
og boligudgifter. Satserne for enlige er højere end for gifte, samboende og registre-
rede partnere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2