B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2019-20

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

20. december 2019

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 5.

november 2019 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse samtlige overførselsindkomster, hvor udbeta-

lingsbeløbet påvirkes af en evt. ægtefælle eller samlevers indkomst (herunder øko-

nomisk fripladstilskud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, m.v.)? Og vil mi-

nisteren samtidig oplyse, hvad de samlede offentlige udgifter før skat til hver af

disse ydelser ventes at blive i 2020, og hvad den forventede virkning for de offent-

lige finanser (før skat og tilbageløb) ville blive såfremt beregningsreglerne ændres,

således de alene tager udgangspunkt i ansøgerens egen indkomst, sådan som der

lægges op til i borgerforslaget »Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle«?

Svar

Der spørges til modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i

egne offentlige ydelser. I spørgsmålet henvises specifikt til økonomisk friplads i

daginstitution, boligstøtte, folkepension og førtidspension.

Det er alene meningsfuldt at tale om modregning af eventuel ægtefælles eller sam-

levers indkomst i ydelser, der som udgangspunkt er individuelle. I besvarelsen ses

derfor bort fra økonomiske friplads i daginstitution, boligstøtte og andre ydelser,

der ikke er individuelle ydelser. Disse ydelser har typisk til formål at dække en

konkret udgift og tildeles på baggrund af husholdningens samlede indkomst.

De ydelser, der vurderes at være relevante for spørgsmålet, omfatter ydelserne i

kontanthjælpssystemet og de sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspen-

sion, idet disse ydelser er individuelle og afhænger af eventuel ægtefælles eller sam-

levers indkomst,

jf. tabel 1.

De forventede samlede offentlige udgifter før skat og tilbageløb i 2020 til ydelser,

der modregnes af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, fremgår af tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 7

Tabel 1

Individuelle overførselsindkomster med afhængighed af evt. ægtefælle og/eller samlevers indkomst

Forventede offentlige udgifter i 2020 før skat og tilbageløb*,

2020-pl.

15 mia. kr.

43 mia. kr.

143 mia. kr.

Ordning

Kontanthjælpsydelser

Førtidspension

Folkepension

Anm.: *Der er alene inkluderet udgifter til ydelser. Der er således ikke medtaget udgifter til aktivering i forbindelse med

kontanthjælpsydelserne.

Det skal bemærkes, at opgørelserne alene omfatter skøn for de isolerede

virkninger af modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i

ydelserne. En overgang til fuldt ud individuelle kontanthjælps- og

pensionssystemer vil kræve, at der også tages stilling til andre elementer af

indretningen af systemerne, herunder satsniveauer mv. Eksempelvis skønnes en

justering af satser for ægtepar og samlevende til niveauet for enlige ift.

folkepension og førtidspension at indebære merudgifter på omkring 12,3 mia. kr.

efter skat og tilbageløb,

jf. besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 48 (alm. del)

af 8. november 2019.

De i svaret opgjorte offentlige merudgifter ved en afskaffelse

af modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i ydelserne kan

derfor ikke fortolkes som merudgifterne ved at overgå til individuelle

ydelsessystemer, som der lægges op til i beslutningsforslaget B34 om ”Fjernelse af

gensidig forsørgerpligt for alle” af 14. november 2019.

Ydelser i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælpssystemet er baseret på,

at ”enhver

mand og kvinde har i forhold til

det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18

år.” (Lov om aktiv socialpolitiks § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har gensi-

dig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af

eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker

fradrag for 27,84 kr. pr. arbejdstime (2020-niveau).

Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at

kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det bety-

der, at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige for-

sørgelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,

herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.

En afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst vil både medføre offentlige

merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende regler modtager en

lavere

kontanthjælp som følge af fradrag af ægtefælles indkomst, og til borgere, som ef-

ter de gældende regler

ikke kan modtage

kontanthjælp som følge af fradrag af ægte-

fælles indkomst.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 3 af 7

For borgere, der efter de gældende regler modtager en lavere kontanthjælp, skøn-

nes det at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på ca. 130 mio. kr. årligt.

For borgere, som efter de gældende regler ikke kan modtage kontanthjælp, skøn-

nes det med betydelig usikkerhed at kunne medføre umiddelbare offentlige mer-

udgifter i størrelsesordenen af ca. 2,3 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Umiddelbare merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle

Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Integrationsydelse

Umiddelbare, strukturelle merudgifter for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-

modtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke længere bliver modregnet

Umiddelbare merudgifter for selvforsørgede, der forventes at kunne indtræde i kontant-

hjælpssystemet

2020-niveau

0,1 mia. kr.

2,3 mia. kr.

Anm.: Se uddybning af beregninger nedenfor.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Borgere, der modtager lavere kontanthjælp

For gruppen af borgere, som på nuværende tidspunkt er i kontanthjælpssystemet,

herunder personer, der får en lavere kontanthjælp som følge af fradrag af

ægtefælles indkomst, vurderes det, at en fjernelse af fradrag af evt. ægtefælles

indkomst vil medføre direkte strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 130

mio. kr. årligt, svarende til ca. 90 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.

Tabel 3

Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle for

borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse

Umiddelbar merudgift i alt

Efter skat og tilbageløb

Efter skat, tilbageløb og adfærd

2020-niveau

130 mio. kr.

60 mio.kr.

90 mio. kr.

Anm.: Der er medregnet ændringer i boligstøtten samt ny kontanthjælpsloftsberegning som følge af en højere

indkomst for de personer, der før blev modregnet af ægtefællens indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Borgere, der ikke kan modtage kontanthjælp

Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende

regler ikke kan modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af fradrag af evt. ægtefælles

indkomst vil betyde, at borgere, som i dag ikke kan modtage til kontanthjælp, po-

tentielt vil kunne modtage kontanthjælp. En andel af befolkningen lever som selv-

forsørgende, men med en ægtefælle, der deltager på arbejdsmarkedet. Afskaffes

reglerne om modregning af ægtefælles indkomst, vil disse personer have mulighed

for at træde ind i kontanthjælpssystemet, hvis de opfylder rådighedskravene og

formuekravet i kontanthjælpssystemet.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 4 af 7

Det er ikke muligt præcist at afgrænse gruppen af borgere, som i dag ikke modta-

ger kontanthjælp som følge af ægtefællemodregningen. Der tages derfor udgangs-

punkt i en skematisk opgørelse af denne gruppe. Det skønnes, at der i 2017

var

ca. 45.500 selvforsørgende personer med ingen eller lav tilknytning til arbejdsmar-

kedet

, der havde en ægtefælle med en erhvervsindkomst på minimum det, der

svarer til den voksne forsørgersats i kontanthjælpssystemet.

Personer i ægtepar må tilsammen højst have en formue på 20.000 kr. for at være

berettiget til kontanthjælp. Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er

delvist baseret på en skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra for-

mue, som er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør beva-

res af hensyn til arbejde eller uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at op-

gøre andelen af personer uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til for-

muekravet, på baggrund af registeropgørelser. Det skønnes med væsentlig usikker-

hed, at omkring 12.700 personer i gruppen vil leve op til formuekravet, idet de har

en nettoformue

, som ikke overstiger 20.000 kr. Opgørelsen tager ikke højde for,

at kommunerne kan vælge at se bort fra dele af formuen, ligesom der ikke er taget

højde for, at det er muligt at nedbringe sin formue med henblik på at leve op til

formuekravet, hvilket trækker i retning af at virkningen er undervurderet. Modsat

vil nogle personer ikke ønske at træde ind i kontanthjælpssystemet blandt andet

som følge af rådighedsforpligtigelsen, hvilket bidrager til at virkningen overvurde-

res.

På baggrund af ovenstående skønnes det med betydelig usikkerhed, at afskaffelse

af fradrag af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet for borgere, der i

dag ikke er berettiget til kontanthjælpsydelser, vil medføre direkte merudgifter i

størrelsesordenen af ca. 2,3 mia. kr., svarende til ca. 1,2 mia. kr. efter skat og

tilbageløb.

En ydelsesforhøjelse til personer i og uden for kontanthjælpssystemet mindsker

isoleret set incitamentet til beskæftigelse eller uddannelse. En fjernelse af fradrag

af evt. ægtefælles indkomst må derfor forventes at øge tilgangen til kontanthjælps-

systemet og reducere beskæftigelsen. Adfærd forbundet med at give en større

gruppe af personer adgang til kontanthjælpssystemet er ikke indregnet i skønnet

over de økonomiske konsekvenser. Virkningen vil dog trække i retning af højere

merudgifter.

Folkepension og førtidspension

Førtidspension og folkepension aftrappes af en eventuel partners indtægt. Der er

for folkepensionen og førtidspensionen ikke tale om direkte indtægtsregulering

2017 udgør det seneste år med formuedata.

Der anvendes Danmarks Statistiks definition af ”andre personer uden for arbejdsstyrken” i november må-

ned samt personer med en beskæftigelsesgrad og en ydelsesgrad i november på under 10 pct. Herudover

medtages en gruppe personer, der er registreret som selvstændige i november måned, men med en begrænset

indkomst.

Der anvendes Danmarks Statistiks nettoformuebegreb, der bl.a. dækker over likvide formuer samt reale for-

muer, herunder fx huse og biler. Pensionsformuer indgår ikke i nettoformuebegrebet.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 5 af 7

krone for krone som for kontanthjælp, men aftrapning af dele af pensionsydel-

serne. Indtægtsreguleringen sikrer, at de offentlige ydelser er målrettet personer el-

ler husstande med de laveste indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen

de samlede offentlige udgifter til ydelserne.

Der gælder forskellige regler for opgørelse og indtægtsregulering af den sociale

pension, alt efter om personen er folkepensionist, førtidspensionist på ”gammel”

ordning (tilkendt før 2003) eller førtidspensionist på ”ny” ordning (tilkendt efter

2002). Det lægges til grund for besvarelsen, at fradragsgrænser og aftrapningspro-

center konsekvensændres, når partners indtægt undtages fra indtægtsgrundlaget,

således at der er overensstemmelse mellem indtægtsgrundlag og indtægtsregule-

ring

For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel ordning” er grundbelø-

bet ved gældende regler uafhængigt af partnerens indtægt, mens pensionstillægget

og den supplerende pensionsydelse tildeles med udgangspunkt i parrets samlede

indtægt. Dette betyder, at par, hvor begge er pensionister, kan udnytte en partners

uudnyttede fradrag. Ved at afskaffe ægtefælleafhængighed og sænke fradragsgræn-

ser til niveauet for enlige er dette ikke længere muligt.

For et pensionistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen

for enlige, vil det ikke have nogen betydning for parrets samlede sociale pension,

om pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse opgøres med udgangs-

punkt i reglerne for enlige eller for par, idet de hver især vil modtage det fuld

ydelse i begge tilfælde. Tilsvarende vil det have begrænset betydning for pensio-

nistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag over fradragsgrænsen for enlige.

Ændringen har således hovedsagelig betydning for de par, hvor den ene har et

indtægtsgrundlag

under

fradragsgrænsen og den anden har et indtægtsgrundlag

over

grænsen samt for par, hvor den enes indtægtsgrundlag indebærer, at parrets sam-

lede pensionstillæg er fuldt aftrappet. I førstnævnte tilfælde vil parret tabe på en

ændring, hvor pensionstillægget gøres uafhængigt af den andens indtægt. Det skyl-

des, at pensionisten med den høje indtægt ikke længere kan udnytte det uudnyt-

tede fradrag hos partneren. I det andet tilfælde vil parret opnå en gevinst ved æn-

dringen, idet den ene i parret efter ændringen vil modtage pensionstillæg.

For pensionister i par med en ikke-pensionist indebærer ændringen en højere so-

cial pension for alle, der med gældende regler modtager pensionstillæg eller sup-

plerende pensionsydelse i aftrapningsintervallet, hvis bidraget til indtægtsregule-

Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne i dette spørgsmål, er det lagt til grund, at aftrap-

ningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9

som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for

pensionstillægget i 2010.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 6 af 7

ring fra ægtefællen er større end reduktionen i fradragsgrænsen til niveauet for en-

lige. Er bidraget fra ægtefællen mindre end ændringen i fradragsgrænsen kan æn-

dringen føre til lavere social pension.

Den sociale pension er for førtidspensionister på ”ny” ordning ikke opdelt i

grundbeløb og pensionstillæg, men er samlet i en grundydelse. Effekterne af at af-

skaffe ægtefælleafhængighed er dog lignende dem for folkepensionister og førtids-

pensionister på ”gammel” ordning, idet en ændring i reglerne, så indtægtsregule-

ring alene sker på baggrund af egen indtægt, kan betyde såvel øget som lavere so-

cial pension alt efter, hvordan parrenes indtægtsgrundlag er fordelt på de to.

En afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepension og førtidspension

med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og aftrapningsprocenter

skønnes at indebære umiddelbare øgede udgifter til folkepension og førtidspen-

sion på 1,26 mia. kr. i 2020. Hertil kommer øgede offentlige udgifter til tillægs-

ydelser på omkring 140 mio. kr., som følge af ændring i den personlige tillægspro-

cent, der ligger til grund for udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg og medie-

check. De samlede umiddelbare merudgifter udgør herefter 1,4 mia. kr. i 2020.

De øgede offentlige udgifter afspejler sig i en svækkelse af den offentlige (struktu-

relle) saldo med i størrelsesordenen 460 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i

2020,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Merudgift ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever,

2020

Folkepension og førtidspension

Sociale pensionsydelser

Tillægsydelser

Umiddelbar merudgift i alt

Efter skat og tilbageløb

Efter skat, tilbageløb og adfærd

2020-niveau

1.260 mio. kr.

140 mio. kr.

1.400 mio. kr.

700 mio. kr.

460 mio. kr.

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Beregningen

inkluderer afledte effekter på udgifter til pensionister i udlandet. Ved undtagelse af indtægt fra ægtefællen er

fradragsgrænser og aftrapningsprocenter konsekvensændret. Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesni-

veauerne i dette spørgsmål, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for

par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for

enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.

Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Kilde: Egne beregninger.

B 34 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvor mange enlige og samlevende der modregnes som følge af reglerne om gensidig forsørgerpligt m.v., til beskæftigelsesministeren

Side 7 af 7

De økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at ændringen kan fø-

rer til såvel højere som lavere social pension. Således vurderes knap 140.000 pensi-

onister at få reduceret pensionsydelse, mens godt 170.000 pensionister vil opnå en

øget pensionsydelse

For yderligere detaljer henvises til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgs-

mål nr. 49 (alm. del) af 8. november 2019.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Opgjort på personniveau.