Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. december 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (B 34
–
bilag 11), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på udvalgets
vegne af Kasper Sand Kjær, formand.
Spørgsmål nr. 6 :
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10. december 2019 fra TAAGF om
præcisering og uddybning af beslutningsforslag B 34 med tilhørende bemærknin-
ger, herunder de økonomiske konsekvenser af forslaget, jf. B 34 - bilag 12.”
Svar:
Førstebehandlingen af borgerforslaget
B 34 om afskaffelse af gensidig forsørger-
pligt for alle
var for mig at se en god anledning til at drøfte nogle grundlæggende
principper bag det danske ydelsessystem. Som jeg også bemærkede i min tale, stil-
ler borgerforslaget nogle spørgsmål til den måde, vi har indrettet vores velfærds-
samfund på
–
og dermed principperne for, hvordan vi prioriterer, at skatteborger-
nes penge bedst kan hjælpe de borgere, som har mest brug for det.
Af TAAGF’s henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 10. december
2019 har jeg imidlertid noteret mig, at det præciseres, at den egentlige intention
med borgerforslaget ikke er at ensarte ydelsesniveauet for henholdsvis enlige og
samlevende/ægtefæller i hele ydelsessystemet, så alle modtager en enlig-sats uanset
øvrige forhold. Derimod er formålet med borgerforslaget at fjerne indtægtsregule-
ringen på grundlag af en samlevers/ægtefælles indkomst.
Det er klart, at rækkevidden af disse to forslag er forskellig, men det bærende prin-
cip og kernen i diskussionen er for mig at se, at vi i velfærdssamfundet kan træde
til med et trygt forsørgelsesgrundlag til de borgere, som ikke kan varetage et ar-
bejde for at forsørge sig selv, eller som har nået folkepensionsalderen.
Efter min opfattelse er det et mål i sig selv, at midlerne fordeles til dem, der har det
største behov. Samtidig forstår jeg godt de ønsker, der ligger bag forslaget.
Når ydelser tildeles og beregnes under hensyn til en ægtefælles eller samlevers ind-
komst- og i visse tilfælde formueforhold, vil ydelsen i højere grad blive tildelt efter
et reelt behov hos modtageren.