B 34 - 2019-20 - Bilag 6: Baggrundsmateriale, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34 Bilag 6
Offentligt

NOTAT

Gensidig forsørgelsespligt og ægtefælle/sam-

leverafhængighed i ydelsessystemet

20. november 2019

J.nr. 2019-6680

SYD

VHH

Ydelser med gensidig forsørgelsespligt

En person kan ikke modtage uddannelseshjælp, integrationsydelse eller kontant-

hjælp, hvis personen selv eller en evt. ægtefælle har indtægter, som kan udgøre et

forsørgelsesgrundlag eller formue på over 10.000 kr. pr. person. Formue er for ek-

sempel penge og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge. Også biler og som-

merhuse betragtes som formue. Herudover skal der ses bort fra formue af nærmere

bestemt karakter. Personer, der er samlevende, men ikke gift, er ikke omfattet af

reglerne om gensidig forsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet.

Se uddybning i

Boks 1.

B 34 - 2019-20 - Bilag 6: Baggrundsmateriale, fra beskæftigelsesministeren

Boks 1. Uddybning af gensidig forsørgelsespligt

Ægtefæller har generelt pligt til at forsørge hinanden efter lov om ægtefællers økonomi-

ske forhold § 4. I kontanthjælpssystemet, som er det nederste økonomiske sikkerheds-

net, har ægtefællers gensidige forsørgelsespligt betydning for den hjælp, man kan få.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis en ægtefælle har formue eller indtægter, som kan

dække familiens økonomiske behov for forsørgelse.

Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og

hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog

mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Derfor har vi et kon-

tanthjælpssystem som det nederste økonomiske sikkerhedsnet, hvor man kan modtage

hjælp, hvis man har været ude for en social begivenhed, som fx sygdom, arbejdsløshed

eller skilsmisse, som har medført, at man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og der

ikke er anden mulig forsørgelse.

Det er således en betingelse for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, at der ikke er

andre muligheder for forsørgelse, herunder en ægtefælle, der har kan forsørge personen.

En ægtefælles eventuelle indtægter indgår derfor også i beregningen af hjælp, således at

hjælpen beregnes som summen af de beløb som hver af ægtefællerne ville kunne mod-

tage i kontanthjælp fratrukket såvel personens egne som ægtefællens indtægter. Der kan

således alene beregnes hjælp til en gift person, hvis den anden ægtefælle ikke er i stand

til at opfylde sin forsørgelsespligt. Der ses dog bort fra visse former for indtægter eksem-

pelvis visse erstatninger for tab af erhvervsevne og indtægter, der vedrører børn.

Da hjælpen til ægtepar således beregnes som summen af de satser, som hver af ægte-

fællerne vil kunne modtage, hvis betingelserne for hjælp er opfyldt, vil en kommune ikke

kunne tildele kontanthjælp til en person, der ansøger om kontanthjælp, hvis ægtefællen

har indtægter, der overstiger summen svarende til de to satser. Alle indtægter indgår i be-

regningen, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Endvidere er det ikke muligt at modtage kontanthjælp, hvis en person eller dennes ægte-

fælle har formue eller realiserbare værdier for over 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for

gifte personer. Der ses dog bort fra eksempelvis formue, der er nødvendig for at bevare

eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens

og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder og visse erstatninger for tab af er-

hvervsevne.

Ægtefælle- og samleverafhængighed for forsørgere under 30 år i

kontanthjælpssystemet

I kontanthjælpssystemet er hjælpen til forsørgere under 30 år afhængig af, om for-

sørgeren er enlig eller gift/samlevende, idet enlige forsørgere kan modtage en hø-

jere hjælp.

Derudover er størrelsen af den enkeltes kontanthjælpsloft afhængig af, om den på-

gældende er enlig eller gift/samlevende, idet loftsstørrelserne er fastlagt ud fra rå-

dighedsbeløb på familietypeniveau, og der tages således højde for, at enlige blandt

andet selv skal afholde alle boligudgifter, hvorimod gifte og samlevende har fælles

husførelse og kan dele de faste udgifter imellem sig.

B 34 - 2019-20 - Bilag 6: Baggrundsmateriale, fra beskæftigelsesministeren

Ægtefælle-/samleverafhængighed ift. folke- og førtidspension

Ydelsen til folkepensionister og førtidspensionister (satsen) er højere for enlige end

for gifte/samlevende. Det skyldes, at ægtepar eller samlevende på pension har øko-

nomiske fordele sammenlignet med enlige, bl.a. fordi de kan dele faste udgifter.

Herudover nedsættes (indtægtsregulering) både folkepension og førtidspension,

hvis pensionisten selv eller pensionistens ægtefælle/samlever har indtægter af en

vis størrelse ved siden af pensionen.

En pension kan dog ikke helt bortfalde som følge af en ægtefælle/samlevers ind-

tægt, og pensionisten er således sikret et selvstændigt forsørgelsesgrundlag). Der er

tale om en nedsættelse, som tager højde for det forhold, at når ægtefællen/samleve-

ren har en høj indtægt, så er behovet for hjælp til forsørgelse fra det offentlige min-

dre.

Se uddybning i

Boks 2.

Boks 2. Uddybning af ægtefælle-/og samleverafhængighed

Folkepensionen er en offentlig social pension, der sikrer alle en indkomst, når de når fol-

kepensionsalderen. Førtidspension er en offentlig social pension, der kan tilkendes per-

soner under folkepensionsalderen med væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne. En social

pension er en varig forsørgelsesydelse, og modtageren kan have andre indtægter ved si-

den af pensionen.

I pensionssystemet behandles samlevende på samme måde som gifte i relation til ydel-

sesniveau og indtægtsregulering.

En folkepension er sammensat af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet på

6.327 kr. er ens for enlige og gifte/samlevende. For enlige er pensionstillægget 6.923 kr.

og for gifte/samlevende 3.453 kr. En førtidspension (efter reglerne efter 2003) til enlige

udgør 18.875 kr. og til gifte/samlevende/gifte 16.044 kr.

For så vidt angår folkepension, er det folkepensionens pensionstillæg, der kan påvirkes

af ægtefællens/samleverens indkomst. Pensionstillægget kan nedsættes eller helt bort-

falde. Men uanset hvor meget en ægtefælle/samlever tjener, påvirkes grundbeløbet på

6.327 kr. ikke. Grundbeløbet kan kun nedsættes, såfremt pensionisten selv har en høj

indtægt på grund af personligt arbejde (329.600 kr. om året).

Hvis man som førtidspensionist har en samlever/ægtefælle, der tjener over et vist beløb,

nedsættes førtidspensionen. Men der er en grænse for, hvor stort et beløb, der kan indgå

i beregningen, og dermed en grænse for meget pensionen kan nedsættes på grund af

ægtefællens/samleverens indkomst. Pensionen kan aldrig helt bortfalde, som følge af

samlevers eller ægtefælles indkomst. Førtidspensionen kan højest nedsættes til 12.767

kr. om måneden som følge af ægtefælles/samlevers indkomster. Pensionen nedsættes

yderligere, såfremt pensionisten selv har yderligere indkomst.

Samlivsforhold har også betydning for beregningen af den personlige tillægsprocent, som

har betydning for retten til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg.

Der er både ved finansloven 2019 og i aftalen om seniorpension foretaget justeringer,

som betyder, at en arbejdende ægtefælles/samlevers indkomst har mindre betydning for

beregning af folkepension og førtidspension (kun gammel ordning).

B 34 - 2019-20 - Bilag 6: Baggrundsmateriale, fra beskæftigelsesministeren

Husstandsbegreb i ydelsessystemet (Boligstøtte)

Formålet med reglerne om boligstøtte er at yde økonomisk støtte til betaling af hus-

leje. Ved beregning af boligstøtte ses der bl.a. på den samlede husstands indkom-

ster, der både omfatter ansøgerens indkomst og andre husstandsmedlemmers ind-

komst. En samlever, ægtefælle eller andre husstandsmedlemmers indkomst vil så-

ledes kunne påvirke boligstøtten. Dog indgår børns indkomster ikke i den samlede

husstandsindkomst. Beregningen for hhv. boligydelse og boligsikring er beskrevet

nedenfor i

Boks 3.

Boks 3. Beregningsgrundlaget for boligydelse og -sikring

For at få boligydelse skal man være folkepensionist eller være tildelt førtidspension efter

reglerne fra før 1. januar 2003. Boligydelse beregnes i udgangspunktet som forskellen

mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.900 kr. og på

den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 164.000

kr. Er der børn i husstanden, forøges indkomstgrænsen.

Boligsikring ydes til ikke-pensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt førtids-

pensionen efter regler gældende fra 1. januar 2003. Boligsikring beregnes i udgangs-

punktet som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den

anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 145.200 kr. Er

der børn i husstanden, forøges indkomstgrænsen. Er der ikke børn i husstanden, kan bo-

ligsikringen ikke udgøre mere end 15 procent af huslejen. Dette gælder dog ikke førtids-

pensionister.

Alle satser er for 2019.