Til beslutningsforslag nr.
B 34
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 20. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle
(borgerforslag)
[af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF),
Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
har stillet 4 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller be-
slutningsforslag til
forkastelse.
Flertallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) vil redegøre for sin
stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling. Mindretal-
let vil stemme hverken for eller imod de stillede ændrings-
forslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (SF) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget og de stillede ændrings-
forslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Der har været en stor uklarhed om rækkevidden af bor-
gerforslagets formål – betyder det, at gifte/samlevende pen-
sionister skal have samme ydelse som enlige, eller betyder
det, at deres ydelse ikke som i dag må afhænge af partnerens
indkomst? På grund af uklarheden kan SF ikke støtte forsla-
get, som det ligger. SF har dog længe ment, at der er behov
for at se på modregningen for partneres indkomst, og har
konkret foreslået at starte med at fjerne ægtefælleindkomst-
afhængigheden for førtidspensionister. Selv hvis man ind-
regner dynamiske effekter, kræver det finansiering. SF fore-
slår en gradvis udfasning: I dag starter modregningen allere-
de, når en førtidspensionists partner har en beskeden ind-
komst. SF ønsker som en start, at fribeløbet hæves, indtil
ægtefælleindkomstafhængigheden for førtidspensionister er
bortfaldet. For folkepensionister er problemstillingen svære-
re, fordi nogle – også fattige – pensionister vil tabe på, at
ægtefælleindkomstafhængigheden fjernes. Ændringer her
kræver derfor en nærmere analyse.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Det gør EL og ALT, fordi gensidig forsør-
gerpligt resulterer i store menneskelige omkostninger og
store økonomiske omkostninger for samfundet. Derfor billi-
ger EL og ALT, at borgere har samlet underskrifter nok til at
få en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for pensionister
og førtidspensionister behandlet i Folketinget.
EL og ALT noterer sig, at borgerforslaget om fjernelse af
gensidig forsørgerpligt fejlagtigt blev debatteret på et forkert
grundlag ved 1. behandling i Folketinget. Politikerne i Fol-
ketingssalen fik indtryk af, at det ville koste 12,3 mia. kr. at
fjerne den gensidige forsørgerpligt for pensionister og før-
tidspensionister. Den faktiske udgift ved at fjerne gensidig
forsørgerpligt for pensionister og førtidspensionister er iføl-
ge Finansministeriets beregninger 460 mio. kr. om året. EL
og ALT støtter beslutningsforslaget, da udgiften hertil for-
mentlig har en størrelse, der i høj grad kan finansieres af dy-
namiske effekter.
AX024604