Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34 Bilag 20
Offentligt
2185990_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
5. maj 2020
Svar på spørgsmål nr. 4 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
på samråd om B 34 d. 27. februar 2020
Spørgsmål
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 46 af 5. november 2019 oply-
ses merudgifter på 460 mio. kr. vedr. afskaffelse af indtægtsregulering som følge af
indtægt fra ægtefælle eller samlever. Hvordan fordeler merudgiften sig i forhold til
hhv. folkepension og førtidspension? Merudgiften ønskes opdelt på tilbageløb og
adfærd. Der ønskes en beskrivelse af hvad der ligger i adfærden samt modgående
effekter på fx boligtilskud, medicintilskud mv.
Svar
En afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepension og førtidspension
med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og aftrapningsprocenter
skønnes at indebære øgede udgifter til sociale pensionsydelser på 1 ¼ mia. kr. i
2020. Størstedelen af merudgifterne udgøres af øgede udgifter til folkepension
samt førtidspension til førtidspensionister på ”ny” ordning
(tilkendt efter 2003),
som står for hhv. 560 mio. kr. og 530 mio. kr. heraf,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Merudgift ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever,
2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Sociale pensionsydelser
Tillægsydelser
Umiddelbar merudgift i alt
- Skat og tilbageløb
Efter skat og tilbageløb
- Adfærd
Efter skat, tilbageløb og adfærd
Folkepension
560
110
670
-320
350
-130
210
Førtidspension
gl. ordning
170
30
200
-100
100
-20
80
Førtidspension
ny ordning
530
0
530
-280
250
-80
170
Samlet
1.260
140
1.400
-700
700
-230
460
Anm.: Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Summen af enkelt element er kan afvige fra totalen på
grund af afrunding til nærmeste 10 mio. kr. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til
pensionister i udlandet. Ved undtagelse af indtægt fra ægtefællen er fradragsgrænser og aftrapningsprocenter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 B 34 - 2019-20 - Bilag 20: Finansministerens svar på spørgsmål om merudgiften i forhold til førtidspension og folkepension stillet under det åbne samråd den 27. februar 2020
2185990_0002.png
Side 2 af 3
konsekvensændret. Da der ikke er ændret ydelsesniveauer, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges
til 32 (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9, som ellers gælder for
enlige. Den laveres sats for enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i
2010.
1)
Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.
Kilde: Egne beregninger.
Ved en afskaffelse af afhængigheden af partners indtægt i indtægtsgrundlaget
skønnes udgifter til tillægsydelser at stige med 110 mio. kr. til folkepensionister og
30 mio.
kr. til førtidspensionister på ”gammel” ordning (tilkendt før 2003). Dette
dækker over merudgifter til boligstøtte
1
samt øgede udgifter til helbredstillæg, var-
metillæg og mediecheck som følge af dels en udvidelse af antallet af modtagere,
dels en forhøjelse af den gennemsnitlige tillægsprocent blandt modtagere.
En afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller
samlever øger det økonomiske incitamentet til at arbejde for både pensionister og
ikke-pensionierede ægtefæller, hvilket mindsker de samlede merudgifter med 230
mio. kr. Efter skat, tilbageløb og adfærd skønnes merudgifterne forbundet med at
fjerne indtægtsregulering af indtægt fra partner i grundlaget for folkepension at
udgøre 210 mio. kr., mens merudgifterne forbundet med at fjerne
indtægtsregulering af indtægt fra partner i grundlaget for førtidspension skønnes
at udgøre hhv. 80 og 170 mio. kr. for hhv. førtidspensionister på
”gammel” og
”ny” ordning.
I den skønnede adfærdseffekt indgår et øget antal arbejdstimer blandt de
beskæftigede folkepensionister svarende til ca. 375 fuldtidspersoner, mens
førtidspensionister på
”ny” ordning skønnes at øge arbejdstiden svarende til ca.
275 fuldtidspersoner. Tiltaget skønnes samlet set ikke at påvirke antallet af
pensionister på arbejdsmarkedet nævneværdigt. Endeligt skønnes en
arbejdsudbudsvirkning svarende til ca. 175 fuldtidspersoner fra ikke-pensionerede
partnere, der får øget incitament til at indtræde på arbejdsmarkedet. Blandt disse
er godt halvdelen partnere til folkepensionister,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Arbejdsudbudsvirkning af afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller
samlever, 2020
Fuldtidspersoner
Timeeffekt
Ægtefælles deltagelseseffekt
Arbejdsudbud i alt
Folkepension
375
100
475
Førtidspension Førtidspension
gl. ordning
ny ordning
50
25
75
275
50
325
Samlet
700
175
875
Anm.: Afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Kilde: Egne beregninger.
1
Merudgifter til boligstøtte dækker over en nettovirkning, hvor nogle familier får lavere boligstøtte som følge
af øget indtægt når indtægtsregulering af den sociale pension gøres uafhængig af partnerens indtægt, mens an-
dre familier får øget boligstøtte som følge af, at de justerede fradragsgrænser for supplerende pensionsydelse
og pensionstillæg kan indebære lavere samlet social pension for familien samlet set.
 B 34 - 2019-20 - Bilag 20: Finansministerens svar på spørgsmål om merudgiften i forhold til førtidspension og folkepension stillet under det åbne samråd den 27. februar 2020
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister