Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
Under samrådet i forbindelse med behandling af B 34 (beslutningsforslag om fjer-
nelse af gensidig forsørgerpligt for alle) den 27. februar blev der stillet spørgsmål,
som der efter aftale hermed eftersendes svar på.
28. april 2020
J.nr.
2019 - 7221
Spørgsmål 3:
”Vil
ministeren oplyse hvad det vil koste at afskaffe indtægtsregulering for hhv.
førtidspension og folkepension som følge af arbejdsindtægter, herunder en opgø-
relse af afskaffelse af indtægtsregulering som følge af en ikke-pensioneret ægte-
fælle eller samlevers arbejdsindtægter?”
Endelig svar:
Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet,
som jeg henholder mig til.
Finansministeriet oplyser følgende:
”For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning (tildelt før
2003) kan arbejdsindtægt føre til indtægtsregulering i grundbeløb og
pensionstillæg, samt for folkepensionister også i den supplerende pensionsydelse
(ældrecheck). For grundbeløbet er det alene egen arbejdsindtægt, der indgår i
indtægtsgrundlaget, mens indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af
pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse også inkluderer partnerens
indtægt. Også for førtidspensionister på ”ny” ordning (tildelt efter 2003) kan
arbejdsindtægt føre til indtægtsregulering. Her er den sociale pension ikke opdelt i
grundbeløb og pensionstillæg, men er en samlet grundydelse, for hvilken egen og
partners arbejdsindtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Partnerens indtægter indgår
dog kun i indtægtsgrundlaget med op til et årligt maks beløb.
En afskaffelse af indtægtsregulering af den sociale pension som følge af
arbejdsindtægt, herunder såvel pensionistens egen som partners arbejdsindtægt,
skønnes at indebære merudgifter til folkepension og førtidspension på 3,2 mia. kr. i
2020. Størstedelen af merudgifterne udgøres af øgede udgifter til folkepension
samt til førtidspension til førtidspensionister
på ”ny” ordning, som står for hhv. ca.
2,3 mia. kr. og ca. 0,7 mia. kr.,
jf. tabel 1.