Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34 Bilag 17
Offentligt
2171999_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære ordførere
28. marts 2020
Under samrådet vedr. B 34 (beslutningsforslag om fjernelse af gensidig forsørger-
pligt for alle) den 27. februar 2020 blev der stillet spørgsmål, som hermed besva-
res.
J.nr.
2019 - 7221
Spørgsmål 2:
”Vil
ministeren med personeksempler vise, hvornår det ikke kan betale sig at ar-
bejde på grund af modregning i kontanthjælp eller social pension?”
Svar:
For personer i beskæftigelse, der modtager social pension eller er gift eller samle-
vende med en førtidspensionist eller folkepensionist, vil der som udgangspunkt
være en økonomisk gevinst ved at øge arbejdsindtægten.
Det er som udgangspunkt også tilfældet for personer i kontanthjælpssystemet, da et
fast beløb på 27,32 kr. pr. arbejdstime ikke modregnes i kontanthjælpen. Timefra-
draget gives imidlertid kun til de første 160 timers arbejde pr. person, pr. måned.
Hvis den ene ægtefælle i et kontanthjælpsægtepar arbejder, vil der således ske fuldt
fradrag i kontanthjælpen for arbejdsindtægter, som ligger ud over 160 løntimer om
måneden, dvs. ved arbejde ud over 37 timer om ugen.
Hermed vil der som udgangspunkt ikke være en økonomisk gevinst ved, at den ar-
bejdende ægtefælle øger sin arbejdstid ud over 37 timer om ugen, så længe fami-
lien er i kontanthjælpssystemet.
Tabel 1 viser den disponible indkomst for et kontanthjælpsægtepar med to børn,
hvor den ene ægtefælle arbejder hhv. 37 og 38 timer om ugen til en timeløn på
knap 120 kr. Det fremgår her, at den ekstra ugentlige arbejdstime øger arbejdsind-
komsten (efter AM-bidrag og ATP) med ca. 500 kr. om måneden, mens ægtepar-
rets samlede kontanthjælp reduceres med samme beløb.
1
1
Det bemærkes, at tallene er afrundet til nærmeste 100 kr. Beskæftigelsesfradraget indebærer i prak-
sis, af beskæftigelsesgevinsten stiger marginalt, idet skattebetalingen (ekskl. AM-bidrag) reduceres,
når en større del af indkomsten kan henføres til arbejdsindkomst.
 B 34 - 2019-20 - Bilag 17: Under samrådet vedr. B 34 (beslutningsforslag om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle) den 27. februar 2020 blev der stillet 3 spørgsmål, som beskæftigelsesministeren har besvaret skriftligt. Svarene er vedhæftet.
2171999_0002.png
Tabel 1
Kontanthjælpsægtepars disponible indkomst ved en ugentlig arbejdstid på
37 og 38 timer. Kroner pr. måned. 2019.
37 timer
Løn (efter ATP og AM-bidrag)
+Kontanthjælp
+Andre offentlige ydelser
-Skat (ekskl. AM-bidrag)
-Nettoudgifter til daginstitution
=Disponibel indkomst efter boligudgifter
17.400
17.400
2.600
-9.500
-1.600
26.200
38 timer
17.900
16.900
2.600
-9.500
-1.600
26.200
Forskel
500
-500
0
0
0
0
Anm.: Der tages udgangspunkt i familier, der ikke berøres af 225-timers-reglen. Der er forudsat en månedlig husleje
på 6.600 kr. samt øvrige boligudgifter på 1.203 kr. om måneden. Børnene er 5 og 10 år. Det er forudsat, at be-
skæftigede er fuldtidsansatte til en timeløn på 118,42 kr.,
svarende til HK’s mindsteløn
for ufaglærte fra 1.
marts 2019. Der er ikke forudsat overarbejdsbetaling, og der er ikke taget højde for indbetalinger til arbejds-
markedspension. Tallene er afrundede til nærmeste 100.
Kilde: Familietypemodellen fra december 2018 og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Da timefradraget udgør et fast beløb pr. arbejdstime, har niveauet for timelønnen
ikke betydning for en families samlede indkomst, så længe familien er i kontant-
hjælpssystemet. En højere timeløn vil derfor alene medføre større fradrag i ægte-
parrets kontanthjælp.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 4 og 5 stillet i forbindelse med be-
handling af B34.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2