Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 34 Bilag 16
Offentligt
2131657_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
20. december 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 49 (Alm. del) af 8.
november 2019 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvor meget det vil koste, hvis folkepension og
førtidspension gøres uafhængig af ægtefælle/samlevers indkomst, mens reglerne
for pensionens afhængighed af egen indkomst ændres, så de svarer til reglerne for
henholdsvis enlige førtidspensionister og enlige folkepensionister?
Svar
Der gælder forskellige regler for opgørelse og indtægtsregulering af den sociale
pension alt efter om personen
er folkepensionist, førtidspensionist på ”gammel”
ordning (tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003) eller førtidspensionist
på ”ny” ordning (tilkendt efter
reglerne gældende efter 1. januar 2003).
Folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning
For folkepensionister
og førtidspensionister på ”gammel” ordning er
grundbeløbet allerede efter gældende regler uafhængig af partnerens indtægt, idet
der alene indtægtsreguleres for egen arbejdsindkomst over 329.600 kr. (2019-
niveau).
Pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse tildeles imidlertid med
udgangspunkt i parrets samlede indtægt. Reglerne for indtægtsregulering afhænger
af, om ens partner også er pensionist. Er partneren også pensionist
1
indtægtsreguleres pensionstillægget med 16 pct. af den del af parrets samlede
indtægt
2
, der overstiger fradragsgrænsen på 175.900 kr. (2019-niveau). For enlige
er aftrapningsprocenten ca. det dobbelte og fradragsgrænsen ca. det halve
3
.
For pensionistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen
for enlige, vil det således ikke have nogen betydning for parrets samlede sociale
pension, om pensionstillægget opgøres med udgangspunkt i reglerne for enlige
eller for par, idet de hver især vil modtage det fulde pensionstillæg i begge tilfælde.
Tilsvarende vil det have begrænset betydning for pensionistpar, der hver især har
Folkepensionist eller førtidspensionist på ”gammel” ordning.
Ekskl. social pension og individuel arbejdsindkomst op til 122.004 kr. (2019-niveau).
3
Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne i dette spørgsmål, er det lagt til grund, at
aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke
30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen
for pensionstillægget i 2010.
1
2
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 B 34 - 2019-20 - Bilag 16: BEU alm. del - svar på spm. 49 om, hvor meget det vil koste, hvis folkepension og førtidspension gøres uafhængig af ægtefælle/samlevers indkomst, fra finansministeren
2131657_0002.png
Side 2 af 4
et indtægtsgrundlag over fradragsgrænsen for enlige. De vil i begge tilfælde
modtage et aftrappet (eller fuldt aftrappet) pensionstillæg.
Ændringen har således hovedsagelig betydning for de par, hvor den ene har et
indtægtsgrundlag
under
fradragsgrænsen og den anden har et indtægtsgrundlag
over
grænsen samt for par, hvor den enes indtægtsgrundlag indebærer, at parrets
samlede pensionstillæg er fuldt aftrappet. I førstnævnte tilfælde vil parret tabe på
en ændring, hvor pensionstillægget gøres uafhængigt af den andens indtægt. Det
skyldes, at pensionisten med den høje indtægt ikke længere kan udnytte det
uudnyttede fradrag hos partneren. I det andet tilfælde vil parret opnå en gevinst
ved ændringen, idet den ene i parret efter ændringen vil modtage pensionstillæg.
Af tabel 1 fremgår et eksempel på et folkepensionistpar, hvor ændringen fra
gældende regler til individuel indtægtsregulering resulterer i et fald i den samlede
sociale pension på godt 700 kr. som følge af, at det fælles indtægtsgrundlag på
175.000 kr. (under fradragsgrænsen for par) er fordelt med 85.000 kr. (under
grænsen for enlige) for den ene og 90.000 kr. (over fradragsgrænsen for enlige) for
den anden.
Tabel 1
Rådighedsbeløb for folkepensionist par under gældende regler og når indtægtsregulering som følge
af indtægt fra ægtefælle eller samlever ophæves, 2019-niveau
Nuværende regler
Folke-
pensionistpar
Folkepensionens grundbeløb
Pensionstillægget
Social pension, i alt
Privat pension
1)
Samlet indtægt
Skat
Disponibel indkomst
151.850
82.870
234.720
175.000
409.720
116.590
293.130
Uden indtægtsregulering som følge af indtægt fra
ægtefælle eller samlever
Folke-
pensionistpar
151.850
82.160
234.010
175.000
409.010
116.330
292.680
Folke-
pensionist 1
75.920
41.440
117.360
85.000
Folke-
pensionist 2
75.920
40.730
116.650
90.000
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 kr. Ved undtagelse af indtægt fra ægtefællen er fradragsgrænser og
aftrapningsprocenter konsekvensændret. Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne i dette
spørgsmål, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par, hvor den
anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i
sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.
1)
Udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger.
Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen.
Noget tilsvarende gælder for den supplerende pensionsydelse (og dermed de
personlige tillæg) til folkepensionister, idet fradragsgrænsen her er 41.500 kr. for
par mod 21.000 kr. for enlige, og aftrapningen sker i trin af 1.044 kr. for par mod
518 kr. for enlige (2019-niveau). Det skal bemærkes, at det i opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser er lagt til grund, at formuekriteriet er uændret.
 B 34 - 2019-20 - Bilag 16: BEU alm. del - svar på spm. 49 om, hvor meget det vil koste, hvis folkepension og førtidspension gøres uafhængig af ægtefælle/samlevers indkomst, fra finansministeren
2131657_0003.png
Side 3 af 4
Er partneren ikke pensionist opgøres pensionstillæg og supplerende
pensionsydelse efter gældende regler som for enlige
4
, dog indgår 46 pct. af
partnerens indtægt i indtægtsgrundlaget. Fradraget i pensionstillægget er som for
par, hvor begge er pensionister, 175.900 kr. For pensionister i par med en ikke-
pensionist indebærer ændringen en højere social pension for alle, der med
gældende regler modtager pensionstillæg eller supplerende pensionsydelse i
aftrapningsintervallet, hvis bidraget til indtægtsregulering fra ægtefællen er større
end reduktionen i fradragsgrænsen til niveauet for enlige. Er bidraget fra
ægtefællen mindre kan ændringen føre til lavere social pension.
Førtidspensionister på ”ny” ordning
For
førtidspensionister på ”ny” ordning
er den sociale pension ikke opdelt i
grundbeløb og pensionstillæg, men er en samlet grundydelse. Er partneren også
pensionist, sker der modregning på 15 pct. af den del af parrets samlede indtægt
5
,
der overstiger 125.000 kr. (2019-niveau). For enlige aftrappes der med 30 pct. af
indtægt over 78.800 kr. (2019-niveau). Som det er tilfældet for pensionistpar
bestående af
folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel” ordning
vil en
ændring i reglerne, så indtægtsregulering alene sker på baggrund af egen indtægt,
kunne betyde såvel øget social pension som lavere social pension alt efter,
hvordan parrenes indtægtsgrundlag er fordelt på de to.
Er partneren ikke pensionist, indtægtsreguleres den sociale pension med 30 pct. af
den del af det fælles indtægtsgrundlag for parret, som overstiger 125.000 kr.
(2019-niveau). I det fælles indtægtsgrundlag indgår pensionistens egen indtægt ud
over social pension samt den del af partnerens indtægt, der overstiger 249.728 kr.
(2019-niveau). Undtages partnerens bidrag til indtægtsgrundlaget, kan det
indebære en lavere social pension, hvis bidraget fra den ikke-pensionerede partner
er mindre end 46.200 kr. (forskellen i fradragsgrænsen for enlige og par) og en
højere social pension, hvis bidraget fra den ikke-pensionerede ægtefælle er større
end 46.200 kr.
Økonomiske konsekvenser
En afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepension og førtidspension
med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og aftrapningsprocenter
skønnes at indebære øgede udgifter til folkepension og førtidspension på 1¼ mia.
kr. i 2020. Hertil kommer øgede offentlige udgifter til tillægsydelser på omkring
140 mio. kr., som følge af ændring i den personlige tillægsprocent, der ligger til
grund for udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. De samlede
umiddelbare merudgifter udgør herefter 1,4 mia. kr. i 2020.
De øgede offentlige udgifter afspejler sig i en svækkelse af den offentlige
(strukturelle) saldo med i størrelsesordenen knap �½ mia. kr. efter skat, tilbageløb
og adfærd i 2020,
jf. tabel 2.
Aftrapningsprocenten er dog 32 og ikke 30,9 som for reelt enlige, idet pensionstillægget er lidt højere for
reelt enlige end for pensionister gift med ikke-pensionist.
5
Hver persons bidrag til parrets samlede indtægt opgøres individuelt. Der ses i den enkeltes indtægtsgrundlag
bort fra social pension og indtægtsgrundlaget kan højst udgøre 387.400 kr.
4
 B 34 - 2019-20 - Bilag 16: BEU alm. del - svar på spm. 49 om, hvor meget det vil koste, hvis folkepension og førtidspension gøres uafhængig af ægtefælle/samlevers indkomst, fra finansministeren
2131657_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Merudgift ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever,
2020
Mia. kr. (2020-niveau)
Sociale pensionsydelser
Tillægsydelser
1)
Umiddelbar merudgift i alt
Efter skat og tilbageløb
Efter skat, tilbageløb og adfærd
2020
1,26
0,14
1,40
0,70
0,46
Anm.: Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til
pensionister i udlandet. Ved undtagelse af indtægt fra ægtefællen er fradragsgrænser og aftrapningsprocenter
konsekvensændret. Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne i dette spørgsmål, er det lagt til
grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-
pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i sammenhæng med
forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.
1)
Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.
Kilde: Egne beregninger.
De økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at ændringen kan føre
til såvel højere som lavere social pension. Således vurderes det, at knap 140.000
pensionister vil få en reduceret pensionsydelse, mens godt 170.000 pensionister vil
opnå en øget pensionsydelse
6
.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
6
Opgjort på personniveau.