Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod anvendelse af sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på landbrugsarealer.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen er enig i, at vi skal nedbringe brugen af sprøjtemidler og sikre bedre beskyttelse af drikkevandet. Det har vi også skrevet i vores forståelsespapir sammen med bl.a. forslagsstillerne. I den brede pesticidaftalekreds har vi allerede opnået flere stramninger – senest ved indgåelse af aftalen om forbud mod sprøjtning i boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO'er. Vi skal også senere i år mødes i aftalekredsen og tale om en eventuel justering af målsætninger om pesticidbelastning og af pesticidafgiften. Jeg vil dog også sige, at initiativer skal ske inden for reglerne af EU.

Forslaget lægger op til et totalt forbud mod anvendelse af glyfosat i landbruget baseret på forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet er et grundlæggende princip i dansk miljøpolitik, men her er der ikke tale om ny viden om en uacceptabel risiko, der ikke kan håndteres inden for den nuværende godkendelse. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at gennemgå den dokumentation, der er nævnt i beslutningsforslaget, for at afdække, om der er tale om ny viden. I forhold til risikoen for bier viste den seneste EU-vurdering, at anvendelsen af glyfosat er sikker over for honningbier, og Miljøstyrelsen vurderede, at de studier, der nævnes i beslutningsforslaget, ikke vil være et tilstrækkeligt grundlag at basere et nationalt forbud på. Det er dog muligt, at særlig studiet af glyfosats indvirkning på biers tarmflora kan være med til at påvirke den samlede vurdering af stoffet, når det sammenholdes med den øvrige dokumentation vedrørende glyfosat. Miljøstyrelsen vil derfor sende studiet til de lande, der er ansvarlige for revurderingen af glyfosat. Samtidig vil Miljøstyrelsen sende artiklen til EFSA og opfordre til, at det i forbindelse med den igangværende revision af EU's vejledning i forhold til risikovurdering af bier afklares, om den her type afledte effekter fremadrettet bør indgå i risikovurderingen for bier. Det gør de nemlig ikke i dag.

I forhold til risikoen for udvaskning til grundvand oplyser Miljøstyrelsen, at der ikke er nye oplysninger, der peger på, at der skulle være en uacceptabel risiko for forurening af grundvand med glyfosat eller nedbrydningsproduktet AMPA i koncentrationer over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Glyfosat er, som vi også lige har debatteret, et meget undersøgt stof i varslingssystemet, som handler om landbrugsjorden og dermed også er et varslingssystem i forhold til den udvaskning af pesticider til grundvand, og som også indgår i grundvandsovervågningen. Miljøstyrelsen konkluderer på baggrund af de resultater, at hverken glyfosat eller AMPA udgør en risiko for grundvandet.

I forhold til betydningen for menneskers sundhed er det rigtigt, at der tidligere er vist sundhedsmæssige effekter af midler med glyfosat, der kan tilskrives brugen af hjælpestoffer i sprøjtemidlerne. Miljøstyrelsen har allerede i 2016 forbudt en række glyfosatmidler, der indeholdt et specifikt hjælpestof, der var forbundet til mistanken om, at glyfosatmidlerne kunne skade arveanlæggene. Miljøstyrelsen vurderer, at de indsendte studier ikke bidrager med ny viden, og det gælder både for produkternes giftighed og for hormonforstyrrende effekter.

Som forslagsstillerne skriver, er der andre lande, der har udmeldt kommende nationale forbud mod glyfosat, men det er ministeriets vurdering, at det vil være i strid med EU-reglerne på området at forbyde glyfosat på baggrund af det eksisterende vidensgrundlag. Bl.a. efter et betydeligt pres på den tidligere regering er en revurdering af glyfosat fremrykket med 5 år og vil derfor være afsluttet i 2022. Jeg kan garantere for, at regeringen vil kigge meget grundigt på eventuelle nye studier, der viser en risiko for vores miljø eller sundhed, og at vi heller ikke vil tøve med at handle, hvis nye studier viser en risiko i forbindelse med anvendelsen af glyfosat.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget om et totalforbud i landbruget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Når nu regeringen vil kigge på ny forskning, vil jeg sige, at der jo sådan set er dansk forskning, som har undersøgt, hvilken effekt glyfosatsprøjtning på landbrugsmarker helt ud til skel har på den natur, der ligger fra 0 til 10 m fra de marker. Og man er kommet frem til, at det sådan set har en meget negativ påvirkning på den flora, som er der, med hensyn til planternes mulighed for at blomstre, og at de blomstrer senere, og det har selvfølgelig en effekt på muligheden for, at der kan være insekter på de arealer.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministerens refleksion over det. Når nu vi har dansk forskning, som så entydigt siger, at glyfosat har en negativ indflydelse på vores natur, synes ministeren så ikke, det var helt naturligt, at man kom med et forbud mod at sprøjte helt ud til skel, og at man i stedet skulle holde en afstand på 10 m til skel – altså når nu der er dansk forskning, som viser, at der er disse negative effekter på vores flora?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu var jeg lige inde at kigge på det, for ordføreren har jo også stillet nogle spørgsmål frem mod behandlingen her i dag og har bl.a. stillet et spørgsmål under almindelig om netop den her seneste forskningsrapport. Og jeg går meget ind for i forhold til de forskningsrapporter, vi får, at vi selvfølgelig skal dykke ned i dem og se på: Er der kommet ny viden, som vi skal handle på?

Helt generelt vil jeg sige, at Miljøstyrelsen oplyser, at der som led i de igangværende revurderinger af alle glyfosatmidler allerede bliver fastsat krav om sprøjtefri bufferzoner på mellem 5 og 20 m til beskyttede naturområder. Så det bekræfter rapporten jo er nødvendigt, og det er så også det, der bliver handlet på dér. Men er der yderligere spørgsmål i forhold til den specifikke forskning, svarer jeg selvfølgelig også gerne på det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Det er jo spændende, hvordan det bliver båret videre, for den forskning fra Danmark er noget, som formentlig også kommer til at påvirke EFSA's vurderinger af sprøjtemidler.

Så synes jeg, det var interessant, at ministeren var inde på, at den viden, der var om glyfosats påvirkning af biers tarmflora, kunne være noget, der blev taget med videre. Og det er jo det, der er vores udgangspunkt for det her beslutningsforslag. Det er jo ikke den der diskussion mellem forskellige instanser, der forholder sig til kræftrisikoen for mennesker – det er jo sådan set med udgangspunkt i biodiversiteten. Det er altså det tyske udgangspunkt, vi har taget her.

Hvordan vil ministeren forholde sig til, at Tyskland og Østrig vil forbyde glyfosat fra udgangen af 2022?

Ministeren.

Jamen det er jeg sådan set ret nysgerrig på, altså hvad der ligger til grund for, at Østrig og Tyskland har meldt ud, som de har gjort. Der er ikke nogen af de lande, der har indført et forbud, og det handler jo bl.a. om, at vi har nogle fælles EU-regler, og at vurderingen dér nok også vil være, at det er i strid med EU's fælles regler at lave det forbud nu.

Men så er det rigtigt, at der kan være nogle politiske hensigtserklæringer, i forhold til hvad man så skal gøre fremadrettet. Og der har ministeriet spurgt de tyske myndigheder, hvad der ligger til grund for den beslutning, og om der er noget ny viden, vi skal tage højde for, men vi har altså ikke fået tilsendt noget om det endnu, som gør, at man kan sige, at det ændrer grundlaget, og vi har heller ikke hørt, hvad der ligger til grund for det. Så det synes jeg da vi skal have udboret, men det grundlag har vi ikke i dag.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til miljøministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Fru Mette Gjerskov.

Tak, formand, og tak til Enhedslisten for forslaget. Ingen skal være i tvivl om, at Socialdemokratiet gerne vil reducere brugen af sprøjtegifte i Danmark. Den konservative ordfører talte om at gå fra 0 til 100 på 10 sekunder. Det her er at gå fra 0 til 100 på 2 sekunder, tror jeg, hvis det kan lade sig gøre. Det her er et meget, meget indgribende forslag. Ministeren har redegjort for EU-medholdeligheden af det. Det kan godt være, at det er lidt kækt at sige, men jeg og Socialdemokratiet har i hvert fald ikke nogen intention om at lukke dansk landbrug. Det er jo ret vigtigt, at man også kigger på konsekvenserne af sådan et forslag.

Ved det tidligere borgerforslag talte vi om de områder, hvor det ikke var nødvendigt. Mange steder er det i hvert fald sådan med den nuværende produktionsmetode, at man i landbruget opfatter Roundup, glyfosat, som nødvendigt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også siger tingene lige ud. Hvis vi skal begrænse vores mængde af sprøjtegift, så lad os nu begrænse det der, hvor det er mindst nødvendigt, og det kan jo være i haver og på offentlige arealer, men jeg mener ikke, at det gælder landbruget.

Så derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ordføreren, at Socialdemokratiet gerne vil nedbringe mængden af sprøjtegifte, og at det sådan set også er en del af regeringens forståelsespapir. Det er jo ganske korrekt. Og hvis man kigger på, hvad der er blevet lavet af opstramninger omkring at begrænse brugen af Roundup, så er det jo ikke længe siden, at man indførte et forbud mod at bruge Roundup til nedvisning på brødhvedearealer. Der var sådan set en proces, hvor bryggerierne selv strammede op, fordi de var bekymrede for, om folk ville holde op med at drikke deres øl. Så var der nogle, der ligesom ville lave kontrakter om, at man ikke måtte nedvisne bygmaltmarker.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om noget, når nu det kunne være den vej, man går, uden at være i total konflikt med EU: Vil ordføreren så være med på, at vi ser på en opstramning, så nedvisning af kornmarker bliver forbudt i Danmark, sådan at de foderafgrøder, vi har til vores husdyr, ikke bliver udsat for at få en tur med sprøjten lige inden høst?

Ordføreren.

Det er jo ikke det, forslaget her drejer sig om, så jeg skal bare lige forstå på Enhedslisten – så kører vi lidt hurtigere eller hvad? – hvordan det her skal forstås. Jeg var i hvert fald rigtig glad for, at vi fik lavet den aftale om nedvisning, for det der med at bruge Roundup på arealer, hvor man kort tid efter skal ud og høste afgrøderne til konsum, altså til mennesker, der skal spise dem, synes jeg er en meget, meget uheldig praksis. Den er jo også stoppet nu. Det synes jeg er rigtig positivt. Kan man finde andre steder, hvor vi kan begrænse brugen af sprøjtegift? Ja, så kan det da godt være, at man kan være til at tale med. Men det forslag, vi står med her, er altså om at anvende sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på alle landbrugsarealer.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg forsøger bare at møde ordføreren. Ordføreren giver udtryk for, at Socialdemokratiet gerne vil nedbringe mængden af sprøjtemidler, og da jeg kunne se, at her var der måske alligevel sådan 1½ mio. ha, som man kunne få til ikke at blive sprøjtet lige op til høst, så var det et fremskridt. Det er sådan set bare naturligt, at når vi fremsætter et konkret forslag, og når ordføreren ikke vil i total konfrontation med EU, så kunne det være, at vi kunne finde på et kompromis, som vi kunne lave sammen med Socialdemokratiet. Den slags er vi da altså parate til, hvis det er det, vi kan få. Vi tager gerne tre skridt i den rigtige retning i stedet for ti.

Ordføreren.

Jeg holder altid af en udstrakt hånd, så tak for den. Og jeg tror faktisk også, at vi over tid kommer til at kigge på det her område igen. Jeg kan ikke forestille mig andet. Vi får de her diskussioner igen. Vi får dem igen, når lovforslaget om offentlige og private arealer kommer fra regeringen. Det handler om at gå efter de områder, hvor det er mindst nødvendigt at bruge sprøjtegift. Det er der, vi gerne vil starte.

Tak. Og så har hr. Carl Valentin bedt om en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren taler om lukningen af dansk landbrug og påpegede så også selv, at det var lidt kækt sagt. Det vil jeg godt nok også sige; det er søreme kækt sagt. Mener ordføreren, at hvis de europæiske regeringer i 2022 f.eks. beslutter, at man nu ikke længere skal bruge Roundup, vil det betyde, at dansk landbrug vil lukke?

Ordføreren.

Det, der ligger i bemærkningerne til det her forslag, handler om den tyske miljøminister, som har været ude med en melding. Vi følger jo altid EU-reglerne. Som gode socialdemokrater overholder vi de aftaler, vi laver med de andre i EU. Men det er da klart, at der jo skal være en eller anden måde, dansk landbrug kan producere på, og jeg tror, det ville kræve en betydelig omlægning, men det er bare en vurdering. Som sagt er det måske også lidt kækt sagt, men jeg tror, det her er noget, der har stor betydning for dansk landbrug.

Hr. Carl Valentin.

Jeg er sådan set enig i, at det er noget, der vil have stor betydning, men jeg synes, der er langt at gå fra at sige, at noget har stor betydning, til at tale om, at dansk landbrug vil lukke. Man kan jo godt sikre, at man kan klare sig uden Roundup, f.eks. ved et godt sædskifte eller ved mekaniske metoder eller måske ved økologisk landbrug.

Jeg mener, der er mange veje at gå, og jeg synes, det er ærgerligt, at man taler om det her, som om det er dårlig erhvervspolitik, for jeg synes faktisk, det er god erhvervspolitik at advare landbruget om, at det kan være, at man i fremtiden ikke længere skal bruge glyfosat.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg altså ville mene, at landbruget var meget tonedøve, hvis de ikke kunne høre på regeringen, at det her er et område, vi har fokus på. Så tonedøve tror jeg nu alligevel heller ikke dansk landbrug er. Men når det så gælder de virkemidler, vi kan bruge, nævner ordføreren selv økologi. Jeg har jo også som fødevareminister gjort alt, hvad jeg kunne for at booste økologien ved at lave økologi i offentlige køkkener, sådan at vi kunne få ... (Fjerde næstformand har rejst sig op). Nu har formanden rejst sig, så jeg siger bare, at vi går ind for økologi og for, at sprøjtegift skal begrænses.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, så vi går videre i rækken til hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for ordet, og også tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget om glyfosat og brugen af det på erhvervsmæssige arealer, landbrugsarealer. Jeg er ikke helt sikker på – jo, det kan jeg måske godt alligevel lidt gennemskue – motivet fra Enhedslisten, men set fra min side, er det i hvert fald vigtigt, som vi også havde diskussionen om ved det foregående forslag, at vi igen her kigger på, hvad det er for nogle anbefalinger vores styrelse, vores eksperter osv., som normalt rådgiver os i de her sager, kommer med i forhold til folkesundhed og i forhold til miljø i al almindelighed.

Der er hverken, som ministeren i øvrigt også var inde på i sin besvarelse, nogen fra Miljøstyrelsen eller EU's kemikalieagentur, som anser glyfosat for at være sundhedsskadeligt. Der er professorer og andre, der udtaler sig, og bl.a. Nina Cedergreen fra Københavns Universitet udtaler til citat:

»Glyphosat lever op til samtlige sikkerhedskrav, man normalt bruger til at vurdere, om et stof må markedsføres i EU«.

Det kan umiddelbart heller ikke være for at skåne miljøet, at man vil lave sådan et forbud i forhold til dansk landbrug. Jeg synes, det er væsentligt, når man kigger på de her ting, at man også kigger på hele sammenhængen. Man kan selvfølgelig godt kigge på det sådan helt isoleret og sige, at hvis man alt andet lige tager det her element ud, vil det nok være bedre.

Men der er jo også nogle alternativer, hvis man skal have en fødevareproduktion af en vis størrelse. Man kan selvfølgelig sige, at den skal gøres mindre, men det vil jo så bare presse det areal, man skal bruge til at mætte verdens munde med. Og man kan sige, at i Dansk Landbrug har man i hvert fald udviklet sig igennem de senere år, også markant, bl.a. ved at bruge mindre jordbehandling, altså mindre harvning og mindre pløjning, som også er en del af hele klimadiskussionen, og også udvaskning af kvælstof m.v. kan ses som en indsats, der går i den retning. Hvis ikke man kan bruge glyfosat til at ukrudtsbekæmpe markerne, vil man kunne se, at man ikke længere kan have den her pløjefri eller i det hele taget jordbehandlingsfri produktion. Det ville betyde, at man så skulle gå ud og pløje markerne med de deraf følgende effekter andetsteds på vores miljøregnskab. Det ville også kunne betyde, at en del af den produktion på fødevareområdet, vi har i Danmark, ville skulle flyttes til andre lande – Spanien, Polen, Rumænien, eller hvad ved jeg – hvor man ikke har et givent forbud, og så har miljøet jo sådan samlet set ikke fået det bedre.

Det er derfor, jeg også tager udgangspunkt i det samlede hele, og der er også eksperter og forskere, der i forhold til biodiversitet peger på – nu var hr. Søren Egge Rasmussen inde på det i et spørgsmål tidligere, og han vil måske også spørge mig om det; det ved jeg ikke – at det, at man kører med ukrudtsharven eller -striglen eller pløjemaskinen, faktisk har en negativ påvirkning på biodiversiteten, som kan være større, end hvis man – selvfølgelig med kontrollerede maskiner og overvågning osv., som man jo har – bruger glyfosat på den måde, som man gør, altså hvor alternativet var, at man skulle rode noget mere i jorden. Så det er bare for at sige, at jeg synes, det er væsentligt, når vi har en diskussion om et specifikt middel og et specifikt værktøj i værktøjskassen for landbruget, at man ser det som et samlet hele, altså hvad det er for et samlet miljøregnskab, og hvad det er for en samlet sundhedsrisiko, hvis der er en sådan, og det er der jo så ikke, når man lytter til eksperter og Miljøstyrelsen, der ligger til grund for et givent forbud, man skulle sætte i værk.

Som vi også har været inde på tidligere, har vi allerede gjort noget ved anvendelsen og måden, man bruger glyfosat i landbruget på. Bl.a. da min nuværende formand var miljø- og fødevareminister – jeg skulle vist sige det i den rigtige rækkefølge, for det var sådan, han brugte det – gik man netop ind og forbød brugen af glyfosat, som vi bl.a. har været inde på, ved første spiring hos såkaldte konsumafgrøder, altså det, som fru Mette Gjerskov også beskrev tidligere. Vi har også været inde at kigge på BNBO-områderne, altså de her boringsnære områder, hvor man også har været inde og lave nogle yderligere restriktioner. Det er bare for også dér at sige, at vores tilgang til de her ting er, at vi skal lave indsatserne der, hvor vi også kan se, at effekten er til stede, ud fra et fagligt og sagligt grundlag, og det mener vi ikke er tilfældet, hvis det, som Enhedslisten foreslår her, med et totalt forbud, bliver gennemført.

Det skal være min tilgang til at sige, at vi fra Venstres side ikke kan støtte forslaget, som det ligger her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo fint at ville lytte til eksperter, og jeg har endnu ikke hørt nogen eksperter, som har kunnet forklare os rigtig godt, hvad årsagerne til den fortsatte tilbagegang i biodiversiteten i Danmark er, og i hvilket omfang sprøjtemidler er årsag til den tilbagegang. Når man kigger på vores forslag her, har det jo taget udgangspunkt i Tyskland og det forsigtighedsprincip, som Tyskland bruger, og hvor det jo ikke er et spørgsmål om, at forskellige eksperter kriges om, hvorvidt glyfosat er kræftfremkaldende, men om, at man tager udgangspunkt i biodiversiteten og siger: Vi har en katastrofal nedgang i antallet af insekter, det har umådelig store konsekvenser, og derfor er vi nødt til at gå i gang med at gøre noget og forbyde sprøjtegifte. Man er der kommet frem til at ville forbyde glyfosat.

Kan ordføreren ikke godt se, at vi har et problem med at tage vare på naturen på ordentlig vis med den landbrugsudbredelse, vi har i Danmark, med så stort et areal, som landbruget udgør, og at vi er nødt til at gå videre med at reducere den negative miljøbelastning, som kommer fra landbruget?

Ordføreren.

Når Enhedslistens ordfører her henviser til Tyskland, er der ifølge de oplysninger, der er bibragt mig, ikke indført et forbud, men man har lavet en form for hensigtserklæring om, at når man fra EU's side i 2022 skal genoverveje tilladelsen til stoffet, så vil man i den forbindelse kigge på muligheden for også at skulle indføre nogle restriktioner. Det var bare for lige at tage det med.

Jo, selvfølgelig skal vi da hele tiden være åbne over for at kigge på – og det ved jeg også at man er fra erhvervets side – hvordan vi kan mindske miljøbelastningen, men jeg bliver også bare nødt til at sige, at vi jo så skal kigge på det i sin helhed og i sin sammenhæng og ikke kun isoleret set ved at kigge på et enkelt område og bruge et enkelt værktøj. Det var det, jeg prøvede at beskrive før, nemlig at hvis man ikke har mulighed for at bruge det pågældende stof til eksempelvis ukrudtsbekæmpelse, som det jo typisk bliver brugt til, så har det nogle alternative konsekvenser, ved at man så skal behandle jorden yderligere, i forhold til hvad man ellers gør, og det har så nogle negative effekter, både hvad angår biodiversiteten, hvad angår udvaskning af kvælstof, og jo også hvad angår CO2-udledning fra de maskiner, der skal køre ud på markerne.

Det er bare for at sige, at der ser vi altså tingene i deres fulde sammenhæng. Jeg må også bare sige, at med den teknologi, der efterhånden bliver brugt, med gps og andet, så er det altså en anden måde, man anvender midlet på i dag end for 10-15 år siden.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, der er jo fortsat brug for fremgang, og alle landmænd har jo den mulighed, at de kan omlægge til økologi, og det er jo godt, at det er med i grundlaget for den nye regering, at vi skal fordoble det økologiske areal. Så der er sådan set et valg, man kan træffe.

Jeg synes, det bliver interessant at følge Tyskland og Østrig. Østrig har så før valgt en forkert procedure, så de har problemer med EU i øjeblikket, så jeg kan godt forstå, at man i Tyskland ikke har valgt et forbud, for man skal først henvende sig til EU og sige, hvad man vil gøre, før man beslutter at gøre det. Og det er jo sådan set der, det bliver spændende at følge det her det næste halvandet år, hvor vi også i Europaudvalget kommer til at tage stilling til, hvordan vi forholder os til glyfosats fremtid i Europa.

Tak. Ordføreren.

Jamen det kommer vi selvfølgelig til at forholde os til, for hvis der kommer ny viden og nye muligheder, så skal vi selvfølgelig forholde os til det. Med hensyn til det forslag, der er fremsat her, så forholder jeg mig til det ud fra den kendte viden og de kendte oplysninger og anbefalinger, vi får, i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til sundhed og i forhold til natur og miljø, og der er ikke nogen anbefalinger, der siger, at det med den måde, som man behandler og bruget stoffet på i dag, skulle være et problem. Det er ligesom det udgangspunkt, jeg har. Og når man samtidig kigger på det i en større sammenhæng, kan man konstatere, at det ville være et kæmpe tab for dansk landbrug – jeg tror, det er beregnet til 1 mia. kr., og det er dermed også et samfundstab. Den milliard kroner ville altså kunne bruges til at gøre noget godt for vores miljø. Det er også den tilgang, jeg har til det ved at se på det i en sammenhæng.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Vi går videre til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Så står vi her med B 33, og det er jo et forslag om forbud mod anvendelse af sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på landbrugsarealer. Det er ikke et forslag, som vi kan støtte i Dansk Folkeparti, og jeg vil gerne udtrykke, hvorfor vi ikke kan det.

Vi er sådan set enige i – jævnfør den debat, vi også har haft om det tidligere forslag – at vi i det hele taget i forhold til sprøjtemidler skal bruge dem så lidt som muligt, altså nedbringe mængden. Det er vi sådan set enige i. Men et forbud giver jo bestemt også nogle andre udfordringer. Vi ser rigtig mange landmænd, der i øjeblikket lægger om til bl.a. sådan noget som pløjefri drift. Der må man jo sige, at det er rigtig godt for klimaet. Sådan en debat kunne vi jo også have haft her, hvor vi havde snakket om klima. Så havde vi stået og sagt, at vi skulle overgå til pløjefri drift, for så skal vi ikke køre så meget hen over arealerne, og det er godt for klimaet, men når man ikke bearbejder jorden, bruger man faktisk glyfosat i den måde at arbejde på.

Derfor synes vi ikke, at sådan et forslag kan stå alene, uden at man også ligesom aktivt går ind og siger, hvad konsekvenserne af det er. Så tror jeg, at forslagsstillerne om lidt vil sige, at der jo findes landbrug i dag, hvor man ikke bruger det. Det er rigtigt; der er bl.a. økologisk landbrug, men der ved vi jo også, at vi har den her udfordring i forhold til klima, fordi man selvfølgelig skal køre mere med sine maskiner og have mekanisk bearbejdelse af landbrugsarealerne.

Fru Mette Gjerskov spurgte som repræsentant for regeringspartiet, om man fremadrettet kunne kigge på det her med nedvisning. Det er jo rigtigt, at der er et forbud mod at gøre det i dag, når det gælder fødevarer til mennesker, og det er der ikke i forhold til afgrøder, som går til dyrefoder. Der mener jeg faktisk, at man bør finde ud af, hvad konsekvenserne egentlig er, hvis man nedlægger et forbud mod det. Jeg kender ikke konsekvenserne, men jeg mener absolut, at man, når man kan lave højkvalitetsfødevarer uden at nedvisne, også må kunne dyrke højkvalitetsdyrefoder uden at nedvisne. Det er absolut ikke noget, som jeg her på talerstolen i dag vil stå og sige vi vil sige ja til, men jeg mener, at det er en diskussion værd at finde ud af, hvad det vil koste, hvad meromkostningerne er, og om man så risikerer at skulle bruge mere glyfosat, fordi man ikke har taget, hvad skal man sige, det, der kommer bagefter, i starten, hvor man har afgrøden stående osv.

Så jeg vil gerne sige, at forslaget her siger vi nej til, men jeg vil igen sige ligesom i forhold til det tidligere borgerforslag, at vi faktisk har en intention om, at vi skal bruge mindre aktivt stof i Danmark.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo altid dejligt, når en debat kan medføre, at der er noget, der flytter sig i den rigtige retning. Så tak for den respons på forslaget her og overvejelserne om, om der er flere kornafgrøder, hvor vi kunne undgå at bruge glyfosat til nedvisning. Det må man kunne undersøge, for man må jo have nogle erfaringer fra den brødhvede og maltbyg, som man i høj grad ikke sprøjter. Så det synes jeg er positivt.

Jeg synes også, det er spændende, når der er landmænd, der forsøger at lave om på det traditionelle landbrug ved pløjefri dyrkning, og som prøver at få nogle erfaringer med det. Det, som jeg har hørt, er, at der er nogle af dem, der er kommet frem til, at man kan reducere endnu mere på de sprøjtemidler, man bruger samlet set, fordi man arbejder med en sund jord, som sådan set får det bedre, således at man kan have en bedre drift og kan skrue meget ned for de sprøjtegifte, som man bruger.

Tak for responsen om at undersøge videre omkring de her konsekvenser af en yderligere nedvisning af kornafgrøder i Danmark. Det ser vi frem, og vi vil stille udvalgsspørgsmålet.

Ordføreren.

Jeg kan bare kvittere fra Dansk Folkepartis side og sige, at det jo er det, vi kan arbejde med i forbindelse med at finde ud af, om det her forslag også skal til anden behandling. Der kan jo også stilles nogle udvalgsspørgsmål i forhold til det. Så det ser vi frem til, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste, vi skal have på talerstolen, er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe.

Tak for det. Det her er jo en helt anden diskussion end den tidligere, men så alligevel er der nogle overlap. Vi kan desværre ikke støtte forslaget, og det er primært, fordi vi ikke vil kunne indføre sådan et forbud for dansk landbrug, fordi det er et stof, der er godkendt i EU, men selvfølgelig også fordi det ville være en enorm omvæltning. Og der er rigtig mange dilemmaer – lad mig være den første til at indrømme det – når vi taler glyfosat og Roundup i landbruget, for der er ingen tvivl om, at det er et middel, der har en masse fordele, både klimafordele og selvfølgelig i forhold til udbytte, men der er også risici. Her tænker jeg ikke så meget på hele den her diskussion om kræft, for det er rigtigt, at der her er stor usikkerhed; WHO siger noget, mens vores egne myndigheder og EU's myndigheder siger noget andet, og der tror jeg selv, at man måske kan konkludere, at ja, det er kræftfremkaldende i meget store mængder eller koncentrationer, men det er jo ikke det, der er tale om her.

Det, vi derimod ved, og som jeg godt tror man kan sige der er videnskabeligt belæg for at sige, er, at det er til skade for biodiversiteten, fordi vi jo fra den seneste undersøgelse ved, at glyfosat spreder sig og ikke kun til den mark, det er blevet anvendt på, men også til de omkringliggende arealer, og at det betyder, at planterne sætter færre blomster og færre frø, og det har så også en indvirkning på insekternes fødegrundlag og så igen på fuglenes fødegrundlag, fordi de spiser insekter. På den måde hænger det hele jo tit sammen i meget store systemer, og derfor er det altid ret svært, når vi diskuterer de her stoffer. Men af den grund vil vi ikke være med til at lave et straksforbud, altså dels på grund af EU-argumentet, dels fordi det jo vil betyde en total omlægning af dansk landbrug.

Når det så er sagt, vil vi også gerne være med til at arbejde henimod, at det ikke er nødvendigt at bruge Roundup på lang sigt, eller i hvert fald at vi får reduceret anvendelsen af Roundup og glyfosat mærkbart. Jeg må sige, at jeg selv blev meget, meget glad, da jeg læste LandbrugsAvisen, som jeg tror det var, for nogle måneder siden, hvor der stod, at nu måtte man altså selv få styr på brugen af Roundup, for brugen er gået op igen. Der stod, og jeg refererer: Vi må hellere til at få styr på det der, inden Zenia Stampe og de andre kommer og forbyder det. Det kan jeg sådan set godt lide, altså at den diskussion, vi har her, og det projektørlys, vi sætter på glyfosat, som er et meget dilemmafyldt område, får vores landbrug til at tænke sig om en ekstra gang – bruger de for meget? Der er mange rådgivere inden for landbruget, der siger, at man godt kan reducere anvendelsen af glyfosat mærkbart, uden at det har meget store konsekvenser. Og der er måske en omtanke, måske også på sigt noget regulering, vi kan skride til, som ikke vil være i strid med EU-retten, og som vi måske endda kan gennemføre, uden at det vil få meget store negative konsekvenser for landbruget. Men der er ingen tvivl om, at vi tager den her diskussion meget alvorligt.

Der er jo en ret stor del af vores insekttab, som ikke rigtig kan forklares, heller ikke kun kan forklares med manglende plads. Det er jo ellers det primære argument, når vi snakker om tab af biodiversitet, altså manglen på plads, hvor naturen kan udfolde sig, i øvrigt uden at vi mennesker blander os, men der er jo altså også noget, der tyder på, at nogle af de kemikalier, vi bruger, også har en indvirkning, selv om ikke nødvendigvis kan måle det som gift. Når vi f.eks. ved, at neonikotinoider har negativ påvirkning på bier, er det ikke som gift, men så er det, fordi det går ind og påvirker deres tarmflora, så vidt jeg husker, og påvirker deres navigeringsevne osv. Lidt på samme måde er der også nogle indikationer på – det er også meget omdiskuteret – at glyfosat også kan have en indvirkning på de bakterier, som bierne bærer, og at det altså også kan have nogle negative konsekvenser. Alt det her er stadig væk meget omdiskuteret i forskerkredse, og det kan man selvfølgelig ikke basere politik på, men det er selvfølgelig noget, man bliver nødt til at følge meget opmærksomt, når vi ved, at vi står i en meget alvorlig biodiversitetskrise.

Men vi er ikke parat til et forbud lige nu, men er parat til at gøre alt, hvad vi kan, inden for dansk lovgivnings rammer for at begrænse anvendelsen af glyfosat, og det er vi især, fordi vi jo kan høre på flere af landbrugets repræsentanter, at det faktisk er muligt at reducere mærkbart, uden at det får meget negative konsekvenser for dansk landbrug.

Tak for det. Så har hr. Søren Egge Rasmussen bedt om en kort bemærkning.

Jeg havde heller ikke forventet, at De Radikale ville tage sådan en total konflikt med EU, men med den der tilgang med, om der er noget, vi kan gøre, uden at det er totalt i konflikt med EU, synes jeg, at det er spændende med den danske forskning, der er kommet sidste år, om, hvordan faunaen lider op til 10 m fra en glyfosatsprøjtet mark, vel at mærke en mark, der er blevet sprøjtet helt normalt, og at det sådan set er markant, hvor meget dårligere de vilde blomster, der er der, har det med hensyn til blomstring, frøsætning osv. Som ordføreren var inde på, har det nogle konsekvenser for, hvad der er af ukrudtsfrø til vores fugle osv.

Så jeg vil gerne høre, om ordføreren kan se nogle muligheder i, at vi arbejder videre med de her sprøjtefri zoner i kanten af landmændenes marker, for det er jo egentlig lidt grotesk, at man må sprøjte helt ud til skel, selv om man via den her forskning godt ved, at det har en negativ effekt op til 10 m væk. Og det er altså på naturarealer, man har undersøgt det. Det vil altså betyde, at hvis der er sprøjtet op til folks haver, så er der jo den samme forurening. Kan ordføreren se, at det er noget, vi skal arbejde videre med?

Ordføreren.

Det vil vi meget gerne arbejde videre med. Jeg har også selv lyst til at se på reguleringen af de tilladte normer for anvendelse af glyfosat. Når vi hører landbrugets rådgivere selv sige, at det kan man altså reducere mærkbart, uden at det vil få meget store negative konsekvenser, så synes jeg, det er værd at lytte til. Og så er der hele diskussionen om anvendelse af glyfosat til nedvisning og tvangsmodning, som vi har begrænset i forhold til det korn, vi selv spiser som mennesker, men vi har jo ikke lavet den samme begrænsning i forhold til dyrefoder. Det synes jeg også er en vigtig diskussion.

Så vi er bestemt parate til at kigge på alle de muligheder, der måtte være, men det store forbud, der er i strid med EU, er vi ikke parate til at indføre, men vi er parate til rigtig meget andet, især fordi vi kan høre på nogle fra landbruget, at det altså godt kan lade sig gøre, uden at det er en dødsdom over landbruget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er da godt at høre. Så kan vi øve os i at lave den der reduktion, indtil vi eventuelt kan gå sammen med Tyskland og Østrig ad den her forbudsvej. Så det vil sige, at reducerede doseringer, mere nedvisning og forbud mod tvangsmodning af korn kunne være nogle elementer, der skal arbejdes videre med og afklares i udvalgsbehandlingen.

Skal jeg forstå ordføreren sådan, at de muligheder for reduktion, som kan gennemføres lovligt, uden at vi er i total krig med EU, er det, vi skal gå efter?

Ordføreren.

Bestemt. Det kan jeg kun svare bekræftende på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre fra Radikale til Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. Danmark er et af verdens absolut hårdest dyrkede lande. 60 pct. af vores areal består af landbrug, og 80 pct. af det består af produktion af foder til dyr. At vi har ryddet så megen natur og tilladt en situation, hvor færre end 35.000 jordejere sidder på næsten to tredjedele af vores landareal, er dybt problematisk – både for naturen, der må vige for de mange marker, der kræves for at fodre vores landbrugsdyr, og i særdeleshed også for klimaet, der har brug for mere skov, der kan optage CO2.

At ændre grundlæggende på den måde, vi har indrettet vores land på, er derfor en bunden opgave. Men ud over det er det også på tide, at vi sikrer, at den produktion, vi har, er så naturskånsom, økologisk og bæredygtig som muligt. Vi kan ikke leve med, at antallet af fundne pesticider i grundvandet stiger, i takt med at vi tester for flere og flere stoffer, og det skriger til himlen, at vi efterhånden har fået en kultur, hvor landbruget brokker sig og truer med retssager, hvis de ikke får lov til at sprøjte videre.

Vi politikere er ikke sat i verden for at holde hånden under praksisser, der potentielt skader vores sundhed, natur og drikkevand, og derfor støtter Socialistisk Folkeparti forslaget om at stoppe brugen af glyfosat i 2022, ikke bare i private haver og på offentlige arealer, men også i landbruget. Faktisk mener vi, at et forbud mod glyfosat ikke bare er det bedste for vores natur og drikkevand og sundhed. Det er også god erhvervspolitik, for skal erhvervet klare sig godt, skal det indstille sig på, at fremtiden er grøn, og de danske landmænd risikerer at få sig noget af en overraskelse, hvis vi ikke her fra Folketinget advarer om, at det snart er slut med at bruge Roundup i dansk landbrug.

I 2022 udløber godkendelsen af glyfosat nemlig, og det er langtfra sikkert, at den vil blive forlænget. Danmark bør derfor gå foran, fortælle dansk landbrug, at fremtiden er grøn, og når tiden kommer, bør vi gå sammen med lande som Tyskland, Østrig og Frankrig, der alle har indledt forskellige former for restriktioner eller forbud for at sikre et grønnere landbrug i Europa. Den tyske regering har allerede meldt ud, at den ikke mener, at der vil være flertal blandt de europæiske regeringer for at forlænge godkendelsen af glyfosat fra den 15. december 2022, og det ærgrer mig, at regeringen ikke har villet melde klart ud i dag, at man ikke vil stemme for en forlængelse af Roundup, når den tid kommer. Det synes jeg ville være passende i anledningen af den debat, vi har haft i dag.

Landbruget må indse, at det skal væk fra sin afhængighed af glyfosat i bekæmpelsen af ukrudt. De må bruge andre midler i bekæmpelsen, f.eks. ved et godt sædskifte og mekaniske metoder eller økologisk produktion, som jeg nævnte tidligere.

SF støtter forslaget.

Tak for det. Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg tror, at det ville komme som en ganske stor overraskelse, når man har den tidligere behandling af borgerforslaget in mente, hvis jeg nu stillede mig herop og sagde, at vi bakkede op om det her forslag. Det ville nok overraske, også selv om det er ved at være et langt møde. Derfor må jeg også med det samme bekendtgøre, at Det Konservative Folkeparti ikke kan bakke op om det her forslag.

Det vil have potentielt store økonomiske konsekvenser for landbruget, og vi vil, synes jeg, som politikere stå med et forklaringsproblem, i forhold til hvorfor danske landmænd skal stilles ringere. Som jeg redegjorde for tidligere, har vi et syn på glyfosat, som er meget i overensstemmelse med meget af den internationale forskning, der er lavet om det, og det er det, vi baserer vores stillingtagen på. Derfor kan vi ikke bakke op om forslaget, men vi takker Enhedslisten for at give anledning til debatten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Til det der med, om det har store økonomiske konsekvenser, vil jeg sige, at hvis det er sådan, at man i hele Europa vedtager samtidig, at glyfosat skal være fortid, når vi kommer frem til 2023, så er det jo bare sådan, det er. Jeg synes, det er nogle spændende processer, vi kommer til at følge det næste år, hvor det jo på en eller anden måde skal afklares, om der skal siges stop for det, og om vi skal følge Frankrig, Tyskland og Østrig i deres processer. Det bliver rigtig spændende.

Nu lægger ordføreren meget vægt på forskning. Hvad nu, hvis man kommer frem til, at der er endnu mere forskning, som siger, at der altså er nogle sprøjtegifte, der er årsag til den tilbagegang i biodiversitet, til den tilbagegang i vores insekter, og at de er dybt skadelige for bierne, selv om det godt kan være, at bierne ikke dør direkte af dem? Vi har vi jo neonikotinoiderne, som skader hjernen, og vi har nogle andre sprøjtegifte, der kan skade tarmfloraen hos bier, så samlet set kan man jo få nogle bier, der har det rigtig skidt, og som ikke kan leve godt. Er det sådan noget forskning, som ordføreren vil tage hensyn til?

Ordføreren.

Naturligvis er det noget, vi vil lytte til, i særdeleshed når den forskning kommer fra nogle af dem, som er blevet bedt om at rådgive os politikere i vores stillingtagen til lige præcis den her type sager. Jeg synes, det er svært i forhold til biodiversiteten, for jeg anerkender til fulde de undersøgelser, der bliver henvist til; men omvendt ser jeg også, at sådan en som Rasmus Ejrnæs, som jeg også tror mange af os har stor respekt for, har været inde at pege på, at det vil være ubetydeligt i forhold til både landbruget og så også private haver, som vi drøftede lidt tidligere. Så forskningen er også, hvad kan man sige, bred på det her område.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo især, at det er et problem, hvis det er sådan, at man vil lægge meget stor vægt på forskning, og forskningen ikke har løsningerne til os. Vi står der som politikere og kan se, at der er en tilbagegang i biodiversitet, at der bliver færre insekter, at man måler på det i Tyskland og siger, at det her er katastrofalt. Nu begynder man at tage et forsigtighedsprincip som udgangspunkt i stedet for en masse forskning. Så det er jo der, vi er nået til, i nogle lande.

Kan ordføreren ikke se, at vi bliver udfordret, hvis den der forskning ikke kan give os alle løsningerne, men at vi kan se problemerne derude og er nødt til at handle på det?

Ordføreren.

Jo, det er klart. Det kan være svært for os som politikere at handle, hvis ikke vi har det, der skal sættes i stedet for, altså de alternativer, som skal til – og derfor skal vi blive ved med at holde det spor åbent og blive ved med at understøtte det. Hvis vi kommer til en dag, hvor der bliver truffet en beslutning på europæisk plan om ikke at forlænge den her godkendelse, hvad gør vi så alternativt? Hvordan håndterer vi nogle af de udfordringer?

Selvfølgelig skal vi have det svar parat, for det ville være uansvarligt andet, hvis vi kommer til at stå i den situation. Så selvfølgelig skal vi gøre os de tanker.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jamen jeg fik bare lige lyst til at sige noget og så blot stille et spørgsmål, for fru Mette Abildgaard nævnte Rasmus Ejrnæs, som jo er biodiversitetsforsker. Men sådan som jeg forstår hans pointe, er det jo, at de sjældne arter, som er truet, typisk er inde i skoven, og som urørt skov er, kan man sige, redningsplanken for.

Men når vi snakker, man kan sige, mere kulturnatur, altså når lærken forsvinder, eller når der bare generelt er et insekttab – noget, som bl.a. bekymrer jægerne, for når der ikke er så mange insekter, bliver der altså også i sidste ende lidt færre fugle og færre dyr, man kan jage – så er det jo bare en anden type biodiversitet, kan man sige. Der er de truede rødlistede arter inde i skoven, som Rasmus Ejrnæs m.fl. er meget optaget af, og så er det bare generelt, at der er liv i vandhullet, og at der er nogle fugle, der fløjter hen over marken.

Derfor vil jeg bare spørge, om det ikke også er en del af vores biodiversitetsdiskussion, nemlig at der altså også skal være noget liv, hvis vi går en tur i det dyrkede land?

Ordføreren.

Jo, det er jeg sådan set meget enig i. Naturligvis skal der også være liv dér; når vi taler biodiversitet, er vi nødt til at gøre det bredt. Jeg ved også, at der i den danske forskerverden er mange, der har forkærlighed for forskellige elementer og forskellige løsningsmodeller og urørt skov osv. Så det anerkender jeg sådan set også til fulde. Så selvfølgelig skal vi også have blik for biodiversiteten i det åbne land osv. – det er jeg ikke uenig i.

Fru Zenia Stampe.

Ja, for det er jo nemlig på en eller anden måde den balance, der skal være – eller de to ben, tror jeg, vi skal gå på – i vores biodiversitetsarbejde. Der er de sjældne arter inde i skoven, der har deres organisation, som kæmper for dem, og så er der også naturen i kulturlandskabet, som bl.a. jægerne og ornitologerne arbejder for.

Så vil jeg bare spørge, om fru Mette Abildgaard vil være imødekommende over for at se på, hvordan vi også øger den biodiversitet. Det kunne f.eks. være ved at se på, om man skulle lave sådan nogle zoner langs markkanten, hvor man måske ikke sprøjter så meget, for at sørge for, at der dog er nogle levende grøftekanter med blomster, planter, insektliv og fugle.

Ordføreren.

Det er jeg altid åben over for at diskutere. Der er mange forskellige virkemidler, man kan tage i brug. Sådan noget som læhegn har også en effekt. Og så kan vi diskutere, hvor mange planter der skal være pr. række og alt muligt andet, og hvor effektfuldt det er, men der er mange forskellige redskaber, som man kan diskutere, og det gør vi gerne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Konservatives ordfører, så vi går videre til Alternativets ordfører, som er fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Forslaget går ud på at forbyde anvendelsen af sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på landbrugsarealer senest med udgangen af 2022. Herudover skal en større andel af konventionelle landbrug have mulighed for at få støtte til at omlægge til økologisk landbrug. Brugen af glyfosatholdige sprøjtemidler har en negativ konsekvens for bier og andre bestøvere, negativ miljøpåvirkning i form af forurening af drikkevand, søer og vandløb samt negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Jeg synes, at vi skal hjælpe landbruget, for jeg er sikker på, at i løbet af få år er alt vores landbrug omlagt til økologi, så lad os hjælpe dem i gang nu. Ud over økologien er der også andre muligheder – større sædskifter og pløjefri jorddyrkning, som vi har været inde på, og hvor der jo også allerede nu er nogle, der er i gang med at gøre det uden brug af pesticider. Så lad os få gang i den udvikling og hjælpe landbruget med at komme i gang og give dem en tidsfrist, så de kan omstille sig.

I forhold til argumentet om, at det er EU-stridigt, tænker jeg, at i Danmark har den danske regering bidraget til, at glyfosat nu fortsat er ulovliggjort – det gjorde vi i 2017. Så nu synes jeg, at vi sammen med Østrig, Frankrig og Tyskland skal udfordre EU, også i 2023, når den tid kommer, og arbejde for at få forpurret en forlængelse af den forlængede godkendelse.

Så vi støtter forslaget.

Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så vi iler videre til den næste ordfører, som er fra Nye Borgerlige. Værsgo, hr. Peter Seier Christensen.

Landbruget står med en stor opgave de næste mange årtier. Landmændene skal producere mere mad til en stigende befolkning, men også med mindre belastning af klimaet. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har allerede præsenteret en vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion i 2050, og sammen med Danmarks Naturfredningsforening har de fremlagt en konkret plan for udtagning af dårlig landbrugsjord, som ikke længere skal dyrkes. Et grønt og klimavenligt, men på samme tid højeffektivt landbrug er altså, hvad både erhvervet og politikerne efterspørger. Derfor har jeg svært ved at forstå, at Enhedslisten vil have forbudt brugen af glyfosat i landbruget. Glyfosat er afgørende vigtigt for landbruget; det løser nogle helt grundlæggende udfordringer, og der findes ikke nogen seriøse alternativer. Stoffet er på verdensplan det mest anvendte og det bedst undersøgte.

I Danmark vurderer Miljøstyrelsen, at glyfosat er sikkert at bruge og ikke er til fare for drikkevandet. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har undersøgt stoffet og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Data og fakta har afsløret, at det er sund fornuft at anvende glyfosat i landbrugssektoren. Men alligevel fremsætter Enhedslisten nu det her forslag om at forbyde stoffet, samtidig med at man dagligt opfordrer landbruget til at tage ansvar i forhold til den grønne omstilling. Det er en helt skæv måde at se verden på med kravet om mere mad for en mindre indsats in mente. Det giver ingen mening at forbyde et stof, som bevisligt er godt, et godt middel i den grønne omstilling. Det er ikke bevist, at bier tager skade af glyfosat.

Herhjemme udtaler Per Kryger fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet om den amerikanske undersøgelse, som Enhedslisten henviser til, at den er spekulativ. Man er hoppet med på vognen om døde bier, men der er kun data for døde eller hæmmede bakterier i biernes tarme og en del data for bakteriernes omsætning af glyfosat. Det er mægtig spændende, men det er næppe en forklaring på bidød.

Konsekvenserne af et forbud er dramatiske. I landbruget opererer man bl.a. med begrebet reduceret jordbearbejdning, som indebærer en minimal forstyrrelse af jorden, permanent plantedække og varieret sædskifte. Reduceret jordbearbejdning er gavnligt for klimaet, bl.a. fordi man bruger mindre brændstof i landbruget, da der ikke skal jordbearbejdes. Forbyder man glyfosat, vil ukrudtet skulle bekæmpes mekanisk – resultatet bliver et større forbrug af diesel med mere CO2-udledning. Der bindes også mere kulstof i jorden ved reduceret jordbearbejdning, fordi jordens indhold af organisk stof vil stige. Et forbud mod glyfosat vil derfor øge CO2-udledningen.

Et forbud mod glyfosat vil gøre det endnu vanskeligere at nå den 70-procentsmålsætning i regeringens klimalov i forhold til reduktion af CO2 i 2030. Nye Borgerlige kan derfor ikke stemme for B 33. Et forbud vil reelt kun have negative konsekvenser for landbruget, for fødevareerhvervet, for Danmark, for miljøet og for klimaet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. Hvis glyfosat var voldsomt giftigt og voldsomt kræftfremkaldende, ville det være en god idé at forbyde det. Hvis det virkede på molekyler, som findes i mennesker og dyr, så ville det være en god idé at forbyde det, og hvis det var unedbrydeligt, ville det selvfølgelig også være en god idé at forbyde det. Hvis det var så farligt, som rygterne siger, så kunne det måske i sig selv også være en god grund til at forbyde det, for det er jo en kendt sag, at rygter og mytedannelse kan skabe farlige situationer, hvis samfundet i forvejen er ustabilt.

Men jeg synes godt, at vi kan se lidt nærmere på rygterne. Glyfosat er mindre giftigt end køkkensalt, som er fuldt lovligt. Det er omtrent lige så kræftfremkaldende som rødt kød, og det er også stadig væk fuldt lovligt. Det virker på et enzym, der hedder EPSPS, og det findes hverken i dyr eller mennesker, og så er det ikke unedbrydeligt; det er et stof, der nedbrydes forholdsvis hurtigt.

Så tilbage til spørgsmålet om rygter. Er det en god idé at lovgive på baggrund af myter og rygter? Det mener vi ikke i Liberal Alliance. Lovgivningen skal være saglig og faglig af den simple grund, at Folketinget og regeringen har så meget magt, at alt andet forekommer afskrækkende – altså at man kunne blive sanktioneret uden saglige og faglige begrundelser, at man aldrig kunne forsvare sig mod anklagerne, der var ikkesaglige og ikkefaglige.

For hvis vi først forlader princippet om saglighed og faglighed, og hvis det forholder sig sådan, at de saglige og faglige argumenter ikke gør noget indtryk, hvordan skal man så forsvare sig selv? Det er et uhyggeligt scenarie på samme måde som det, dem, der har læst børneeventyret »Alice i Eventyrland«, kan huske. Her forekommer der også en dronning, Hjerter Dame, en magthaver, der helt uden nogen form for begrundelse straffer fuldstændig vilkårligt. Forfatteren selv, Lewis Carroll, sagde, at hun var lagt ind i fortællingen som et eksempel på en tyran, og det kan jeg godt forstå.

Så vi siger nej til symbolpolitik, der hverken er saglig eller faglig, og som i øvrigt ville gøre det meget svært at bremse invasive planter og meget sværere at mindske kvælstofudledningen, end det behøver at være. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren lægger vægt på saglig forskning, og vi har jo sådan set saglig dansk forskning fra sidste år, hvor man har været inde at kigge på, hvad de negative effekter er for faunaen ved siden af en normalsprøjtet mark. Og man er kommet frem til, at det faktisk har en negativ effekt på de planter, som vokser 10 m fra en sprøjtet mark. Så det er der sådan set forskning der klart siger, og det er sådan set også forskning, som gør, at EFSA nok kommer til at lave en revurdering af sprøjtemidler ud fra den danske forskning.

Ud fra den danske forskning kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke det giver anledning til, at vi burde se på, om ikke man skulle lave restriktioner for, hvor man må sprøjte på marken. For når nu det har negative konsekvenser 10 m uden for landmandens mark, at landmanden sprøjter, er det så rimeligt, at man kan fortsætte på den måde, eller vil det være mere rimeligt, at man har nogle sprøjtefri zoner i kanten af markerne, så man tager hensyn til naboer og natur?

Ordføreren.

Forslaget her handler jo ikke om sprøjtefri zoner; det handler om forbud mod glyfosat. Og det er fuldstændig disproportionalt – også hvis opfølgende forskning viser, at de her resultater holder vand.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så det vil sige, at hvis den her danske forskning holder, og hvis det er sådan, at man fortsat må konstatere, at glyfosatsprøjtning på marker har en negativ effekt på faunaen inden for 10 m fra marken, så er Liberal Alliance åbenbart parat til, at man skal lave restriktioner for det, for det er vel ikke særlig liberalt, at man må sprøjte på naboen.

Ordføreren.

Jamen vi har ikke nogen som helst problemer med regulering, som er proportional. Altså, den skal stadig væk være saglig og faglig, men der skal også være proportionalitet i det. Og jeg er bare nødt til at gentage, at det forslag, som Enhedslisten har bedt Folketinget om at diskutere, ikke handler om randzoner af en eller anden slags – det handler om et totalforbud. Det er det, B 33 handler om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for debatten. Det, som vi har diskuteret her, har så været Enhedslistens forslag om forbud mod anvendelse af sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på landbrugsarealer, altså i hele landbruget. Og jeg vil gerne sige tak for debatten, og jeg vil især sige tak til SF og Alternativet for fuldt ud at have støttet forslaget.

Jeg tror, at vi kommer til at vende tilbage til det her emne inden for det næste 1 ½ år. Vi står jo over for, at godkendelsen i EU til at bruge glyfosat udløber i 2022. Vi har allerede set lande som Frankrig, Tyskland, Østrig melde ud, hvad det er, de arbejder for; Østrig er kommet i klemme, fordi de var kommet til at vedtage forbuddet, inden de meddelte det til EU-systemet. Man skal altså vælge den rigtige procedure og så tage de rigtige beslutninger, og det må vi forsøge at lære af de lande. Det bliver spændende, hvor det er, at Danmark lægger sig i den proces, og om det er sådan, at den danske regering, f.eks. ud fra den regeringsforståelse, vi har, går efter at samarbejde med Tyskland, Østrig, Frankrig og andre lande, som godt kan se, at man skal nå frem til at forbyde glyfosat. Det bliver rigtig spændende.

Jeg tror også, at der er nogle lobbyister, som er meget aktive, og man kan godt undre sig over visse af de artikler, der er udkommet op til den her debat, for det er ikke altid, at der kommer den slags større artikler, fordi Enhedslisten fremsætter et forslag. Men jeg vil gerne sige tak for det borgerforslag, der så har været i proces og er blevet behandlet samtidig, for det kunne nok have sin årsag i, at der var nogle flere lobbyister for Roundup, som er kommet på banen og ligesom har syntes, at det var vigtigt at blande sig i debatten. Vi oplever normalt ikke den store opmærksomhed, når Enhedslisten fremsætter et B-forslag, så jeg vil gerne takke for lobbyisternes opmærksomhed omkring problemet.

Vi har så ikke helt vundet i dag, men jeg synes alligevel, at den debat, vi har haft her, afdækker, at der er en række partier, som godt kan se, at vi bør gå videre og også skal gå videre, selv om det ikke er den her store konfrontation med EU lige nu, men sådan er en slags opvarmning til, at den kan ske i løbet af 2021. Her arbejder vi videre ud fra den danske forskning, som klart viser, at faunaen lider under, at der bliver sprøjtet med glyfosat, og at den negative effekt i naturen rækker 10 m ud, fra hvor der er blevet sprøjtet; det er den forskning, der sådan set ligger. Og hvad så med de haveejere, som ligger lige op til de landbrugsarealer, som bliver sprøjtet, og som bliver sprøjtet hvert år? Og sprøjter man meget ude i det danske traditionelle landbrug? Ja, det gør man jo, fordi man har et så afsindig simpelt sædskifte, hvor man dyrker korn, korn, korn og raps, og man er sådan set med til at skabe nogle problemer, da det sådan næsten bliver nødvendigt at have sprøjtegifte i det simple sædskifte, som man praktiserer.

Samtidig må man jo konstatere, at økologien vinder frem, men det er jo stadig væk kun på vej til at blive 10 pct. af det danske landbrugsareal, og vi har så en regeringsforståelse, som klart definerer, at frem mod 2030 skal det areal fordobles, den danske eksport af økovarer skal fordobles, og det danske hjemmemarked for økoprodukter skal samtidig også fordobles. Det er faktisk en ambition, som gør, at vi skal til at se mere kritisk på, hvordan vi støtter udviklingen i vores landbrug.

Jeg synes også, det er væsentligt at kigge på, om der er flere restriktioner, herunder for begrænsning af brugen af glyfosat til at nedvisne kornmarker. Det er sådan set interessant, at vi havde en proces, hvor man forbød det på kornmarker til brødkorn, og så var der faktisk nogle bryggerier, som begyndte at se skriften på væggen, inden forbrugerne holdt op med drikke deres øl, og som kom frem til, at de sådan set gerne ville lave kontrakter med landmænd om, at der ikke skulle bruges Roundup tæt på høsten, sådan at vi trygt kan drikke videre og indtage øl uden Roundup. Det foretrækker jeg i hvert fald.

Så synes jeg, det er spændende med de ting, der er kommet frem omkring det. Nej, det er sådan set ikke spændende. Det er sådan set nervepirrende, at der er forskning, der begynder at vise, at glyfosat har en negativ effekt på bier, som kan gøre, at det skader deres tarmflora, og at det sådan set er med til at svække dem. Jeg vil ikke stå her og sige, at jeg kan forklare al bidød, fordi de er simpelt hen så avancerede dyr, at det er svært at kloge sig på, hvornår det går galt, hvornår de er svækkede, og hvornår de sådan set dør af det.

Jeg synes, det kunne være interessant at se på, hvad der er årsagen til, at man i Tyskland er kommet frem til at ville gå så drastisk til værks, at man vil bruge et forsigtighedsprincip med hensyn til bierne. For indtil nu har det drivende i debatterne mod pesticider været sådan noget som kræftrisikoen for mennesker, der har været højt prioriteret, og det kan jeg også godt forstå, og det bør den også fortsat være i den her bestræbelse på at nedbringe antallet af godkendte pesticider, ligesom hensynet til vandmiljø og drikkevand også kan være et væsentligt hensyn, fordi der er nogle sprøjtegifte, som er skadelige for dyr, der lever i vandmiljøet. Det er så de færreste lande i EU, der bruger grundvand som drikkevand, men i Danmark, hvor vi bruger grundvand som drikkevand, har vi altså et særligt hensyn at tage til vores grundvand, og derfor er det også rimeligt, at vi kan tage særlige hensyn for at beskytte det grundvand.

Man må også konstatere, at det indtil nu så ikke er Roundup, der er dominerende i de sprøjtegifte, der er fundet i vores grundvand, men vi er sådan set kommet i en situation, hvor man også kan finde Rounduprester i vores drikkevand, og vi har de her undersøgelser af vores grundvand, som jo klart viser, at jo mere man søger efter, jo mere finder man. Det er sådan set det, som er konsekvensen af udvidelsen af det undersøgelsesprogram, man gennemfører, nemlig at vi står i en situation, der er endnu værre, end vi havde troet.

Hvordan skal den her sag så ende på den korte bane? Ja, altså, jeg synes, det kunne være rigtig spændende at få afdækket, i hvilket omfang vi politisk kan tage beslutning om nogle tiltag, som kan reducere anvendelsen af Roundup i Danmark, i de næste 2 år. Der går jo helt automatisk en proces i gang, når den danske regering bliver tvunget til at forholde sig til de processer, der er i EU, og så kommer spørgsmålet: Skal man give en forlængelse og fortsat tillade Roundup, eller skal man skal arbejde sammen med Tyskland, Frankrig og Østrig om at gå efter forbuddet?

Vi har tidligere fra Enhedslistens side stillet forslag om at forbyde Roundup, og det har så været ud fra hensynet til mennesker, hensynet til, at vi ikke skal dø af kræft, og vi synes, det har været rigtig spændende at se, hvad processer der er i Tyskland, hvor de har taget biodiversiteten som udgangspunkt og har taget forsigtighedsprincippet som udgangspunkt. Det synes jeg godt man kan lære af. Når man oplever, at der er en insekttilbagegang som den, der er i Tyskland, så er der jo god grund til det.

Nu er vi nogle, der er så gamle, at vi godt kan huske, at når vi kørte i bil ude på landet i gamle dage, vi havde endnu ikke kørekort og sad på bagsædet, oplevede vi det der utrolige svineri med døde insekter på forruden. Den oplevelse har man jo aldrig mere. Er der nogen, der har haft den oplevelse på det seneste, altså ikke her om vinteren, men bare i den sidste sommer? Det er så ufattelig sjældent, at der er nogen bilejere, der skal ud og vaske deres bil, fordi der er døde insekter på den. Det er sådan set der, vi er kommet til. Og det er ude i et landskab, som er domineret af dansk landbrug, hvor det selvfølgelig har en betydning, hvordan man driver landbruget, hvad det er for nogle sprøjtegifte, man bruger, om det er et simpelt eller et avanceret sædskifte, man har, hvordan man dyrker jorden.

Så vi er altså der, hvor det at tage udgangspunkt i biodiversiteten nok er et lidt stærkere argument end argumentet for at tage udelukkende hensyn til vores egen sundhed. Så det er jo der, hvor den her debat bliver endnu mere grundlæggende, større og endnu mere nærværende, ligesom udgangspunktet for borgerforslaget ikke kun var, at det var for egen sundheds skyld. Det var sådan set også hensynet til biodiversiteten og grundvandet til fremtidige generationer, som var årsagen til, at det her borgerforslag blev fremsat.

Så jeg vil gerne sige tak for debatten indtil nu. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg ser frem til, at vi kommer frem til noget, som kan være en reduktion af brugen af Roundup i Danmark, og må sige, at vi sådan realistisk set nok har udsigt til, at forbuddet mod Roundup først kommer om et par år.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke nogen, der har bedt om en kort bemærkning.

Da der ikke er nogen, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.