Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
B 31 Bilag 3
Offentligt
2204304_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 31
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 4. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kommunalbestyrelses- og
regionsrådsmedlemmers vederlag ved orlov
[af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, SF og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL, NB, LA og ALT) ind-
stiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Radikale Venstres, Sociali-
stisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlem-
mer af udvalget mener, at der er behov for at stramme op på
reglerne for kommunal- og regionsrådspolitikeres vederlag i
forbindelse med fravær.
Partierne er derfor enige om en række helt konkrete æn-
dringer af reglerne om vederlag til politikere i kommuner og
regioner, som skaber mere rimelige vilkår for fravær med
vederlag, som går videre end beslutningsforslaget. De æn-
drede regler skal begrænse adgangen til, at kommunal- og
regionsrådspolitikere kan modtage vederlag, hvis de ikke
passer deres hverv. Ligesom der skal stilles krav om doku-
mentation i forbindelse med fravær pga. sygdom, barsel,
graviditet og adoption.
Partierne kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
slaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener princi-
pielt, at de løn- og pensionsregler, der er gældende for poli-
tikere, hvad enten det er kommunalpolitikere, regionsråds-
politikere eller folketingspolitikere, skal være sammenligne-
lige med vilkår på det danske arbejdsmarked. Vilkårene skal
være rimelige, og de skal være fornuftige, men samtidig er
det også rigtig vigtigt, at de er gennemsigtige og forståelige,
sådan at borgeren kan gennemskue og acceptere dem. Der-
for støtter Dansk Folkeparti naturligvis beslutningsforslaget
fremsat af Enhedslisten.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. november 2019
og var til 1. behandling den 14. januar 2020. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i So-
cial- og Indenrigsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
AX024732
B 31 - 2019-20 - Bilag 3: Betænkning afgivet den 4. juni 2020
2204304_0002.png
2
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)
Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Pernille Skipper (EL)
Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4