Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers vederlag ved orlov.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er social- og indenrigsministeren. Hjertelig velkommen.

Tak for det, formand. Det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, vil pålægge regeringen at ændre reglerne, så kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers ret til vederlag ved orlov på grund af ferie, studier eller lignende kommer til at svare til de regler, der gælder for folketingsmedlemmer.

I sommer var forsiderne på aviserne fyldt med historier om kommunalpolitikere, der holder orlov betalt af skatteborgerne – orlov, som bliver brugt til at male et hus eller tage en tur til Caribien; orlov, som bliver brugt på andre politiske hverv; orlov, hvor det er svært at se, hvorfor de folkevalgte politikere skal kunne få vederlag, når de ikke passer det hverv, de er blevet valgt til. På den baggrund igangsatte jeg og regeringen et arbejde, der skal munde ud i forslag til mere rimelige vederlagsregler for politikere i kommuner og regioner. Jeg vil derfor heller ikke stå her i dag og forklare eller retfærdiggøre, at lokalpolitikere kan beholde deres vederlag i de her situationer.

Derfor er regeringen også enig i baggrunden for forslaget. Der skal være mere rimelige regler for kommunal- og regionalpolitikeres vederlag ved fravær, når fraværet ikke skyldes sygdom, graviditet, barsel eller adoption. Vi skal sikre, at kommunal- og regionalpolitikere ikke kan være væk fra deres hverv som folkevalgte i længere tid ad gangen, samtidig med at de modtager vederlag, medmindre fraværet skyldes sygdom, graviditet, barsel eller adoption.

Med den enighed på plads er det nærliggende at spørge: Hvorfor så ikke bare ændre reglerne, som foreslået af forslagsstillerne? Når regeringen er enig med hensigten i beslutningsforslaget, men alligevel ikke kan støtte det, er det, fordi vi mener, at man ikke uden videre kan ensarte reglerne for kommunal- og regionalpolitikere med reglerne for folketingspolitikere. Det skyldes, at der er nogle helt grundlæggende forskelle på at være kommunal- og regionalpolitiker og at være valgt til Folketinget. Reglerne om vederlag ved fravær skal altså virke på nogle hverv, der på grundlæggende punkter er forskellige. Det drejer sig særligt om, at der er mødepligt i lokalpolitik, og om, at der skal være lige vilkår for at engagere sig kommunalt og regionalt.

Kommunal- og regionalpolitikere har altså i modsætning til folketingspolitikere en mødepligt, og det er vigtigt, at de mennesker, der stiller op og bliver valgt, har en pligt til at møde, når der skal træffes beslutninger, der er afgørende for kommunens og regionens drift. Lokaldemokratiet skal ikke kunne kortsluttes, ved at medlemmerne af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kun møder op, når det passer dem – hvervet har en central betydning for de lokalsamfund, der har valgt dem. Lokalpolitikere træffer beslutninger, som ofte får direkte betydning for borgerne, både på den positive og den negative måde. Her er det vigtigt, at der er mødepligt, så lokalpolitikere ikke bare kan vælge at blive væk, når der skal træffes upopulære beslutninger. Og lokalpolitikerne træffer ikke kun enkeltbeslutninger; de har del i det samlede ansvar for driften af den store offentlige myndighed, som kommunen henholdsvis regionen er. Derfor er et stabilt fremmøde blandt medlemmerne i de lokale råd og udvalg særlig vigtigt.

Regeringen vil ikke være med til at lave en regelændring, som kan være årsag til, at kommunal- og regionalpolitikere kan se stort på deres vigtige hverv i kommuner og regioner. Derfor mener vi, det er vigtigt at fastholde mødepligten, og derfor mener vi ikke, at der bør indføres en fri ret for kommunal- og regionalpolitikere til at vælge orlov uden vederlag, som vi har det i Folketinget.

Flere kommunal- og regionalpolitikere har under mediedækningen i sommer sagt, at hvis bare de kunne frasige sig vederlaget under orlov, så havde de gjort det. På den baggrund kan man spørge: Hvorfor så ikke bare ændre reglerne, så de kan sige nej tak? Det kan jo virke helt oplagt, men der er vigtige demokratiske grunde til, at det ikke bør være et moralsk valg, om man som kommunal- og regionalpolitiker skal modtage sit vederlag eller ej. Der skal ikke være et politisk eller moralsk pres for at frasige sig sit vederlag, når man har fravær. Det kan medføre meget ulige vilkår for at opstille til hvervet som folkevalgt.

Lad os tage et eksempel på det: Vi har to kommunalpolitikere – den ene har et fuldtidsarbejde som vellønnet chef ved siden af sit hverv som kommunalpolitiker, mens den anden er studerende. Kommunalpolitikeren med det vellønnede chefjob bliver sendt på en længere tjenesterejse og er forhindret i at varetage sit kommunale hverv i 3 uger. Den studerende skal i samme periode færdiggøre sit speciale og er derfor også nødt til at være fraværende i de 3 uger. Kommunalpolitikeren med chefjobbet kan snildt holde sin private økonomi kørende uden vederlaget for kommunalbestyrelseshvervet og frasiger sig derfor vederlaget i fraværsperioden. Den studerende kan derimod ikke betale sine regninger, hvis han ikke har sit kommunale vederlag og ser sig derfor nødsaget til at beholde vederlaget, selv om han måtte melde afbud til nogle møder på grund af specialet. Når krydset så skal sættes til næste valg, giver det de to folkevalgte ulige kort på hånden, for hvorfor beholder den ene vederlaget, mens den anden kan holde den moralske fane højt og frasige sig vederlaget i den periode, hvor han eller hun ikke kan arbejde for det lokale demokrati? Den moralske dom, som jo kan dække over meget ulige vilkår for at være i lokalpolitik, vil vi i regeringen ikke være med til. Man skal kunne være kommunal- og regionalpolitiker, uanset hvilken privatøkonomi man har.

Jeg vil gerne have, at flere – og ikke færre – mennesker engagerer sig i politik og stiller op til kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er ikke almindelige job, det er vigtige hverv. Derfor skal vilkårene også være rimelige, for ellers går det ud over befolkningens tillid til os politikere. Den har vi brug for at styrke – altså tilliden – og ikke svække yderligere. Derfor vil regeringen inden længe komme med konkrete forslag til, hvordan vi så får strammet op på reglerne for kommunal- og regionalpolitikeres ret til vederlag, når de er fraværende.

De konkrete forslag vil først og fremmest lægge vægt på, at reglerne skal være rimelige. Det skal ikke være muligt f.eks. at rejse jorden rundt i 3 måneder og fortsat modtage vederlag for sit kommunalpolitiske hverv. For det andet skal reglerne så vidt muligt være objektive, og med det mener jeg, at der skal være klare regler, så det ikke skal være op til den enkeltes moral eller økonomiske formåen, om han eller hun modtager vederlag eller ej. Og for det tredje skal vi også huske, at reglerne skal være til at administrere i praksis ude i kommunerne og regionerne. Vi kan ikke regulere alle detaljer fra Christiansborg, og det skal vi i øvrigt heller ikke.

Så for at konkludere: Regeringen er fuldstændig enig i intentionerne om at skabe mere rimelige betingelser for vederlag til kommunal- og regionspolitikere, når de er væk fra deres hverv. Men af de årsager, jeg har nævnt her i min besvarelse, kan vi ikke støtte det konkrete beslutningsforslag, som vi jo skal tage stilling til her i aften. Vi vil i stedet inden længe fremlægge regeringens egne forslag til mere rimelige vederlagsregler, som vi håber på bred opbakning til. Så tak for ordet i denne omgang.

Selv tak. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg oplever tit, at jeg er uenig i det, der bliver sagt fra talerstolen, men alligevel ligesom godt forstår logikken i det, der bliver sagt. Det er sjældent, at jeg oplever, at jeg simpelt hen er fuldstændig tabt bag en vogn i forhold til, hvad det er, der er blevet sagt deroppe, og hvad der er logikken i det, der er blevet sagt. Altså: Fordi der er mødepligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer, er det nødvendigt, at de har løn, hvis de tager orlov.

Jeg er simpelt hen fuldstændig lost, så jeg må bede ministeren om at gentage sin argumentation, så også – åbenbart – meget tungnemme typer som mig kan forstå det.

Det prøver vi. Ministeren.

Jamen jeg er glad for at få en forklaring på Ole Birk Olesens ansigtsudtryk under min tale. Jeg var meget spændt på, hvad det betød. Så jeg beklager, hvis mine pædagogiske evner simpelt hen ikke rækker her.

Når jeg talte om mødepligt, var det for at vise den grundlæggende forskel på vores hverv her i Folketinget og det hverv, man løfter som kommunal- og regionsrådspolitiker, hvor der opereres med mødepligt. Det må dem i Folketinget, der har dobbeltmandater, jo vide. Det registreres, om man deltager i kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder – der er en mødepligt.

Hr. Ole Birk Olesen, som sidder i Folketinget, vil jo vide, at der tilsvarende ikke bliver registreret, om hr. Ole Birk Olesen eller andre møder frem til udvalgsmøder eller andet. Derfor er der, kan man sige, en grundlæggende forskel i, hvad det er for en type hverv, man varetager. Det er én argumentation.

Det er derfor, at regeringen ikke kan være med til det, som det her beslutningsforslag pålægger os, nemlig at sørge for, at kommunal- og regionsrådsmedlemmers ret til vederlag svarer til de regler, der gælder for folketingsmedlemmer. Vi synes ikke, man kan lave den sammenligning – det er to forskellige hverv – af de grunde, jeg forhåbentlig lidt mere pædagogisk forklarede nu.

Nå, jeg må forklare den anden halvdel, hvis hr. Ole Birk Olesen har lyst til at bede mig om det.

Ja, værsgo.

Altså, jeg forstod godt det der med, at der var med mødepligt, men hvorfor betyder det, at man skal have løn, når man tager orlov?

Tak for at give mig anledning til så at komme med anden halvdel af min forklaring. Vi er jo sådan set fuldstændig enige i det, som jeg oplever er baggrunden for, at forslagsstillerne rejser det her, nemlig at der, som jeg også gennemgik i min tale, er nogle helt åbenlyse eksempler på, at de nuværende vederlagsregler ikke fungerer.

Når man f.eks. kan tage 3 måneder til Caribien eller søge om orlov for at male sit hus og så stadig få vederlag, mener vi, at det skal ændres. Vi mener bare ikke, at det her er den rette vej ind i det. Jeg håber, når jeg lægger mine konkrete forslag frem, at hr. Ole Birk Olesen så vil se, at det giver mere mening, end han synes min tale her gjorde; i hvert fald deler vi til fulde intentionerne om, at der skal strammes op her, for der er noget i den måde, vederlagsreglerne fungerer på for kommunal- og regionalkommunalpolitikere i dag, som ikke giver mening.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg sidder med en undren efter ministerens tale. For ministeren nævner det her med, at hvis man indarbejder et forslag som det, der er stillet her, med hensyn til at man som kommunalpolitiker kan frasige sig sit vederlag, så vil det, og jeg citerer næsten ordret ministeren, gøre, at kommunalpolitikere ser stort på deres pligt. Mener ministeren reelt set, at man herinde fra Christiansborg skal lave regler, der gør, at kommunalpolitikere passer deres arbejde? Mener ministeren ikke, at det sådan set er voksne mennesker, der er vant til et politisk hverv, og at de nok bedst selv ved – forhåbentlig – hvordan man passer det hverv? Og ifald de ikke passer det ordentligt, er det jo der, hvor demokratiet er så dejligt, for så kan folket fravælge dem ved næste valg.

Ministeren.

Jamen jeg synes, det er centralt i den måde, vores kommunalbestyrelser og regionsråd fungerer på, at der er mødepligt. Og det er klart, at man deltager i masser af ting som lokalpolitiker, hvor der ikke er mødepligt – når man mødes med baggrundsgrupper, når man mødes med borgere. Der er mange forskellige møder, hvor der ikke er mødepligt. Men der, hvor man er medansvarlig for driften af regionens forskellige områder, og det kan f.eks. være sygehusdriften, eller det kan være kommunens kæmpestore drift, hvor man som kommunalpolitiker har et medansvar – det var det, jeg sagde med, at det jo ikke kun er enkeltstående beslutninger, man er ansvarlig for, men man er sådan set ansvarlig for den samlede drift – er det væsentligt, at der er mødepligt.

Men det er jo heller ikke det, som det her beslutningsforslag handler om, altså at vi skal fjerne den mødepligt. Beslutningsforslaget her handler om, at vi skal ligestille reglerne i forhold til vederlag ved orlov. Og når jeg så nævner mødepligten, er det for at tydeliggøre, på hvilke måder det er to forskellige hverv at varetage, om man sidder herinde i Folketinget, eller om man sidder ude i byrådene. Jeg tror og er også ret sikker på, at vi kan komme i mål med nogle regler, som er, som jeg sagde i min besvarelse, både rimelige, objektive og til at administrere, og hvor vi ikke lægger det her lag ned over – altså sådan en moralsk dom, man vil kunne lægge ned over hinanden.

Spørgeren.

Ja, men jeg synes ikke rigtig, ministeren fik svaret på spørgsmålet. For det handler jo sådan set grundlæggende om, om man mener, at de kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlemmer, der sidder udeomkring i vores regionsråd og kommunalbestyrelser, selv har evnen til at vurdere, om de vil holde en orlov, måske tage noget ferie eller noget andet og dermed også helt naturligt frasige sig det vederlag, som man får for sit kommunalbestyrelses- eller regionsrådsarbejde.

Mener ministeren reelt set ikke, at de folkevalgte selv kan vurdere, om det er det rigtige eller det forkerte?

Ministeren.

Tak. Jamen det håber jeg da at de kan, og der vil jeg sige, at det jo ikke er det, der skal være formålet med, at vi ændrer vores vederlagsregler. Vores vederlagsregler skal være rimelige, de skal være objektive, og så skal de være til at administrere derude. Og jeg tror sådan set, der er problemer med alle tre dimensioner her. Forargelsen var jo til at tage og føle på, da de forskellige forsidehistorier rullede over de forskellige medier i sommers. Men vi hørte jo sådan set også fra den anden side – og det også noget af det, Mette Thiesen nævner – om nogle kommunalpolitikere, der sagde: Vi kan faktisk ikke være i de regler, der er nu.

Så jeg er sådan set ude i en mission, hvor vi kan løse alle tingene ved at justere reglerne. Men at lave den der parallelitet mellem det hverv at være kommunal- eller regionalpolitiker og folketingspolitiker, som der bliver lagt op til i Enhedslistens beslutningsforslag, giver ikke mening af de grunde, jeg med større eller mindre held har forsøgt at ridse op her fra talerstolen.

Når lampen på talerstolen blinker i takt med et hjerte, er tiden slut. Den er endda rød samtidig.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg bliver også nødt til at have noget forklaret, for jeg tænker, at det, vi skal diskutere her, er vederlag, i forbindelse med at man har søgt og fået orlov. Og i min verden, i hvert fald, er det sådan, at når man har orlov, er der ikke tale om, at man møder op. Så kommer man ikke til møderne. Så det handler ikke om mødepligt eller ej; jeg kan slet ikke se, hvordan det spiller ind her. Så det, vi egentlig skal diskutere, er: I hvilke situationer, hvor man har fået orlov, skal man have sit vederlag?

Jeg hører ministeren sige, at hvis man tager 3 måneder til Caribien, bør man selvfølgelig ikke have vederlag. Forslaget her handler om, at hvis man er syg, hvis man er på barsel eller tilsvarende, så får man selvfølgelig sit vederlag. Men hvis man holder ferie eller har andre private grunde, skal i valgkamp, eller hvad det kunne være, bør man ikke have det. Er det så svært at sige: Ja, selvfølgelig skal reglerne være sådan?

Ministeren.

Det her beslutningsforslag vil jo pålægge regeringen at ændre de nødvendige regler, så kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmers ret til orlov kommer til at svare til de regler, der gælder for folketingsmedlemmer. Og man kan ikke lave den sidestilling, al den stund at der ikke bliver registreret, om ordføreren passer sit udvalgsarbejde, eller på hvilken måde ordføreren udfylder sit hverv som fuldtidspolitiker i Folketinget. Omvendt har vi, når vi snakker om kommunalpolitikere og regionalpolitikere, jo en mødepligt, så der kan det registreres.

Jeg synes, at de historier, der var fremme i pressen i sommer, viser, at vi har brug for at få ændret de her regler, og jeg tror, vi kan gøre det på en måde, som lever op til det, jeg sagde, nemlig at det bliver nogle mere rimelige regler, at de er objektive, at vi ikke på den måde lægger et moralsk ansvar ud på den enkelte, og at de er til at administrere derude.

Spørgeren.

Jamen jeg synes ikke, at parallellen er så langt væk alligevel. Jeg oplever ikke, at dem, der har fået orlov herinde fra Folketinget, møder op. De er normalt et andet sted; det er derfor, de har søgt orlov. Og det er præcis det samme, hvis man søger orlov og får det. Men vil det her egentlig sige, at hvis forslagsstillerne ændrede det her, så det ikke er en parallel til folketingsmedlemmerne, men bare en parallel til det almindelige arbejdsmarked, så ville ministeren kunne støtte forslaget?

Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at jeg jo har sat et arbejde i gang efter sommerferien, og det håber jeg meget snart at kunne konkludere på med et forslag. Og der håber jeg at kunne få bred opbakning her i salen. Nu får forslagsstillerne jo på et tidspunkt i aften ordet, men det bliver et forslag, som vil tage højde for det, jeg oplever er formålet med det her beslutningsforslag.

Så jeg kan jo ikke gå så meget ned i detaljerne, al den stund at jeg ikke er helt færdig med arbejdet med de justeringer, vi vil lave, men vil bare sige, at jeg deler ordførerens opfattelse af, at der er nogle ting, man laver, hvor man ikke passer sit politiske hverv, hvor det er helt urimeligt, at man får vederlag, som det er i dag. Og det er her, vi skal ind og have sikret nogle bedre regler.

Hr. Orla Østerby.

Tak for det. Jeg vil godt høre ministeren, om det er sådan, at ministeren har mødt kommunalpolitikere og regionalpolitikere, der er stillet op til de her hverv og har gjort det med det forsæt, at de ønskede at skulle have 3 måneders orlov med løn. Jeg har personligt siddet 22 år i et byråd, inden jeg kom i Folketinget, og det var først her i sommer, jeg blev klar over, at man kunne få løn, hvis man gik på orlov. Man må bare sige, at når man så snakker med lokalpolitikere om det her, så synes de, det er noget, der skulle slettes øjeblikkelig, og de forstår simpelt hen ikke, at det er der. Så jeg vil bare spørge, om ministeren har mødt nogen lokalpolitikere, som mener, at det her er rigtigt, og at det kan forstås.

Ministeren.

Nej, det har jeg ikke, og det er også derfor, at jeg allerede i sommer satte gang i at få revideret de her regler på en måde, som skal være til at administrere derude. Så det korte svar er nej. Jeg mener heller ikke, at jeg har givet udtryk for det i min besvarelse her til aften.

Spørgeren.

Nu nævnte ministeren, at det er sådan, at det er mødepligten, der er årsag til, at ministeren mener, at der er forskel på folketingsmedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer, men vi vendte jo tilbage til det en gang mere, for når man søger om orlov som byrådsmedlem eller regionsrådsmedlem, søger man jo om orlov, og så er det ganske naturligt, at så bliver der ikke udbetalt løn. Det må vi politikere da se at sørge for at få rettet op hurtigst muligt. Kan ministeren sige mig, hvor lang en horisont der er på det her lovforslag, som ministeren er i gang med?

Ministeren.

Det vil være meget, meget snart, at jeg vil kunne lægge noget frem.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til ministeren for i det mindste at tilkendegive, at der kommer til at ske et eller andet på det her område, og det er jo klart, at jeg står her og er meget nysgerrig på, hvad det er, når det nu ikke skal være det, som vi i Enhedslisten har fremlagt her i dag. For jeg hører jo også ministeren sige, at de her regler er fuldstændig urimelige, og derfor synes jeg, at ministeren nu her, hvor vi har debatten, lige burde løfte lidt af sløret for, hvad det så er, der kommer til at stå i stedet for, og som så bliver mere rimeligt.

For jeg tror faktisk – måske modsat ministeren – at nogle mennesker holder sig væk fra politik, de lader være med at engagere sig, fordi de simpelt hen kigger på de her regler og tænker: Hvad har politikerne egentlig gang i? Hvorfor skal de have nogle regler, som er så meget bedre end de regler, der er der, hvor jeg er og går på arbejde? Jeg tror simpelt hen, at sådan nogle lukrative regler som dem er med til at skabe en større afstand mellem befolkningen og politikerne.

Ministeren.

Det tror jeg jo sådan set ordføreren har helt ret i. Jeg talte i min indledende tale om tillid til os som politikere og om, hvad vi kan gøre, for at der er flere og ikke færre, der engagerer sig i politik, og jeg tror, at noget af det, der er afgørende, er, at vi kommer ud over den her slags diskussioner, som jo har fyldt aviserne.

Hvad kan jeg løfte sløret for? Der har jo været forskellige diskussioner. Der har været diskussioner i forhold til fravær på grund af helbredstilstand, og hvad man her stiller af krav i forhold til dokumentation, og der har været de her diskussioner om, hvad der egentlig er lovligt forfald. For mødepligten er jo ikke fuldstændig total eller absolut; der er faktisk nogle ting, der udløser lovligt forfald i forhold til den kommunalpolitiske mødepligt. Men hvad betyder det i forhold til, hvornår man så stopper vederlagsudbetalingen, og hvornår man indkalder stedfortrædere, der får vederlag? Der tror jeg, at man kan indføre nogle automatikker, så man kommer væk fra det her dilemma, som jeg også hører – apropos den konservative ordførers spørgsmål – for mange kommunalpolitikere stå i, fordi reglerne ikke er klare og tydelige. Der kan vi få indført nogle mere objektive regler, så det heller ikke er op til den enkelte at stå i de her situationer, der kan være svære. Så skal vi jo helt grundlæggende sørge for, at de regler, vi har, er til at forstå, så de også er til at følge derude.

Så det er nogle konkrete justeringer i forhold til sådan noget som dokumentationskrav, i forhold til når der er lovligt forfald og stedfortrædervederlag her, og så helt grundlæggende, at vi får de her regler stillet op på en måde, så de er til at forstå og følge derude lokalt.

Spørgeren.

Jeg synes faktisk helt ærligt ikke, det er så kompliceret. Vi burde kunne lave nogle regler, præcis ligesom vi har det i Folketinget, præcis ligesom man har det på arbejdsmarkedet, som er helt klare og tydelige: at der er nogle særlige grunde, hvor du kan få orlov med løn, som giver mening – det er f.eks., hvis man er syg eller hvis man er på barsel – og hvis man så er på orlov for at tage på dykkerferie eller for at male sit hus, får man selvfølgelig ikke løn. Jeg synes faktisk ikke, det er så kompliceret, som jeg på en eller anden måde oplever at ministeren gør det. Jeg er klar over, at det at være kommunalbestyrelsesmedlem er et deltidshverv, men det synes jeg nærmest bare understreger endnu mere, hvorfor man ikke burde få løn, når man tager orlov. Der er jo også nogle, der tager orlov, fordi de har fået flere timer på deres almindelige arbejde. Altså, det er ikke så kompliceret.

Ministeren.

Det er jo altid dejligt, når man kan sige, at det ikke er så kompliceret, og vi så skal omsætte det i jura. Jeg må jo desværre sige, at det, når man skal have det her omsat i noget, der holder juridisk, så er en snas mere kompliceret, end Enhedslistens ordfører gør det til, og jeg er åbenbart ikke i mit mest pædagogiske hjørne i dag, kan jeg ligesom fornemme på ordførerne. Altså, allerede i dag er der jo en skelnen mellem lovligt og ikkelovligt forfald i forhold til den kommunale mødepligt. Så allerede der kan man sige, at fru Rosa Lund tegnede et billede, der er lidt mere forenklet end som sådan.

Jeg kan også sige, at der er nogle af de diskussioner, der har været i pressen, hvor man også bare siger, at der er nogle politikere, der har angivet én grund til deres forfald til deres kommunalbestyrelse og en anden grund til pressen. Så ja, man kan meget hurtigt gøre de her diskussioner meget moralske, så vi alle sammen kan blive meget forarget. Problemet er, at det, når vi kradser lidt længere ned i det, så faktisk er en smule mere kompliceret. Men jeg deler til fulde intentionerne bag beslutningsforslaget, og jeg vil glæde mig rigtig meget til at få – og det kan alt tyde på at jeg gør – bred opbakning til nogle regler, som jeg meget snart kan lægge frem, og som strammer op her.

Tusind tak til social- og indenrigsministeren for dagens indsats. Så går vi over til ordførerne, og den første ordfører er også en socialdemokrat, nemlig hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg vil naturligvis i forlængelse af det, social- og indenrigsministeren har sagt, her fremsige, hvad jeg som ordfører tænker i den her sammenhæng.

Jeg tænker jo, helt som Enhedslisten også her signalerer, at der skal skabes en væsentlig bedre balance mellem de vilkår, rammer og regelsæt, der er for politikere generelt, og så den balance og de regelsæt, der er på det almindelige arbejdsmarked. Derfor er grundlaget også helt i orden for at rejse den her debat med det her beslutningsforslag, for der er virkelig behov for, at noget skal ændres. Det er jo også årsagen til, at vi er flere partier her i Folketinget, der allerede er i gang med en grundig drøftelse af, hvordan vi ser på den samlede ramme for politikeres vilkår og reglerne på området – det gælder også vederlag, og det gælder pension og også orlovsregler, som vi drøfter helt separat her i aften.

Det er nødvendigt, og der er også flere, der allerede her i debatten har sagt, at det her er med til at dæmpe lysten til at engagere sig i politik, og at det kan påvirke synet på politikeres virke. Det er heller ikke et ubetydeligt grundlag for at kigge på det her, og det samme gælder det, at mange kommunalpolitikere og regionsrådspolitikerne, som det også allerede er fremgået af debatten, har ytret sig meget tydeligt om, at de faktisk synes, det er urimeligt, at regelsættet er, som det er. Og derfor skal der kigges på det.

Der er også, som ministeren har sagt det her, områder, hvor det er umuligt at lave en fuldstændig sammenligning mellem det at have et hverv som kommunalpolitiker, regionsrådspolitiker eller folketingspolitiker, og det er også grunden til, at jeg naturligvis skal stå her og sige, at vi ikke kan støtte det her forslag, men jeg har allerede i min indledning meget tydeligt sagt, at noget skal gøres, og det arbejder vi på, og der er som sagt en stor gruppe af partier, som allerede er i gang med en drøftelse af den samlede rammesætning, hvad angår vilkår for politikere.

Det, der jo ligger i det her, er, at arbejdsmarkedet er rammesat, og at der er nogle mekanismer, i forhold til hvordan man får ting reguleret, og som ministeren jo også har sagt, er det dét, der bliver kigget på, og derfor vil vi naturligvis fra socialdemokratisk side glæde os til, at regeringen får fremsat et lovforslag, og at vi kan få en bred politisk drøftelse her i Folketingssalen for netop at lave opstramninger på det her område, og det handler jo om, at man ligesom skal have orlovreglerne sat på plads i forhold til længerevarende fravær fra det kommunale og regionspolitiske hverv, som man har.

Så jeg kan kun sige, at det er godt, at Enhedslisten rejser debatten, men Enhedslisten er også godt klar over, at vi allerede har nogle politiske drøftelser herinde. Det er ikke alle partier, der er med i de drøftelser, for vi har taget udgangspunkt i de forslag, der er kommet fra Vederlagskommissionen tilbage i 2016, og det har ligesom været indgangen til at være med i de politiske drøftelser om politikeres vilkår og rettigheder generelt set.

Socialdemokratiet støtter altså med baggrund i den her argumentation ikke forslaget, som det er her, men ser frem til, at vi får en bred politisk drøftelse her i Folketingssalen, og som ministeren har sagt, bliver det åbenbart om ikke så lang tid. Tak.

Selv tak. Det affødte et par korte bemærkninger, og dem tager vi med det samme. Først er det fru Rosa Lund.

Tak for det, og særlig tak for anerkendelsen af, at der skal gøres noget. Jeg kan jo så forstå på Socialdemokratiets ordfører, at det ikke er det her, der skal gøres. Og så kan jeg jo ikke lade være med at blive lidt nysgerrig på, hvad det så er, der skal gøres. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få et svar på.

Ordføreren.

Der kan jeg jo ikke give andet svar end det, ministeren allerede har givet. Det er ministeren, der sidder og arbejder på lovforslaget. Og ministeren har sagt, at det vil blive fremsat og forelagt til politisk drøftelse inden ret lang tid. Det, jeg siger, er, at vi er en gruppe af partier, der sidder og kigger på politikeres vilkår og rettigheder generelt set, hvor det også handler om vederlag og pensionsforhold – i det hele taget den hele pakke, som politikere har.

Spørgeren.

Jeg mener sådan set også, at det er vældig fornuftigt, at man kigger på den samlede pakke. Jeg håber ikke, det er nogen hemmelighed, at Enhedslisten også gerne vil have et opgør med pensionsvilkårene herinde. Men det er jo nogle drøftelser, som så foregår bag lukkede døre. Nu er vi her i dag i Folketingssalen, hvor alle kan følge med, og der synes jeg da bare, at det kunne være dejligt at høre: Hvad vil Socialdemokratiet egentlig gøre på det her område?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke komme nærmere end det, ministeren har sagt. Det er ministeren, der sidder og arbejder med det, og vi har som sagt en socialdemokratisk regering.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det kan da meget vel være, at hr. Flemming Møller Mortensen lægger meget mærke til, at der er forskel på at være folketingsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem. Men jeg vil gerne bede hr. Flemming Møller Mortensen om at forklare, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan stemme ja til, at man som kommunalbestyrelsesmedlem ikke skal have lov til at oppebære sit vederlag, når man tager orlov til alt muligt andet og får indkaldt en suppleant til at varetage sit arbejde. Hvorfor skal man blive ved med at have vederlag, når det er en anden person, der varetager ens tjans som kommunalbestyrelsesmedlem? Hvorfor?

Det skal man heller ikke – når nu ordføreren spørger mig. Det er jo lige nøjagtig det, jeg står her og siger, altså at der er en urimelighed. Der er da noget her, der ikke er i orden. Og det er også derfor, jeg har sagt, at der skal skabes en bedre balance, sådan at det også harmonerer med det, der er på det almindelige arbejdsmarked. Det er det, jeg har givet udtryk for. Det er det, der er den socialdemokratiske holdning. Det er derfor, vi arbejder målrettet for at kigge på politikeres vilkår og rammesætning i det hele taget.

Ministeren har jo tydeliggjort, at det, der er udfordringen med det her beslutningsforslag, er, at der står, at det skal være en parallelitet til Folketinget. Og det har ministeren detaljeret redegjort for ikke er muligt, altså at lave den sammenstilling. Som ordfører kan jeg da kun være meget tilfreds med, at ministeren har sagt, at man er langt med det her. Og ministeren har sagt, at det ikke varer lang tid, inden vi skal have en bred politisk drøftelse her i Folketingssalen.

Spørgeren.

Jeg kan ikke tage det alvorligt, når hr. Flemming Møller Mortensen på Socialdemokratiets vegne siger, at han er imod, at kommunalbestyrelsesmedlemmer tager orlov og hæver vederlag, mens de har orlov, mens der er en anden, der passer deres arbejde i kommunalbestyrelsen, som også får vederlag. Jeg kan ikke tage det alvorligt, at hr. Flemming Møller Mortensen siger, at han er imod det, når han ikke vil stemme for at ændre det. Og sådan er det her i Folketingssalen. Hvis man stemmer imod at ændre noget, er det, fordi man er imod at ændre det. Hvis man er for at ændre det, stemmer man for at ændre det. Sådan er det; så simpelt er det faktisk, og derfor må man bare sige: Socialdemokratiet er tilhængere af, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan tage orlov og få løn, mens de tager orlov.

Ordføreren.

Det får man nogle gange held med, altså at forsøge at lave den form for manipulation. Jeg ved blot, hvad jeg har sagt i min ordførertale. Og jeg har sagt, at jeg glæder mig rigtig meget til, at regeringen fremsætter deres eget forslag for at stramme op i forhold til reglerne omkring vederlag for længerevarende fravær til kommunal- og regionsrådspolitikere. Og det er fuldstændig det samme, jeg har givet udtryk for den ene og den anden gang, og det er det, ministeren også har givet udtryk for her i aften.

Jeg vil gerne sige tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Og hjertelig velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Da Venstres ordfører på det her område desværre ikke har mulighed for at være i salen i dag, har jeg lovet i stedet for at holde en lille ordførertale.

Først og fremmest tusind tak til Enhedslisten for at sætte fokus på det her problem. Man kan jo sige, at det har fyldt rigtig meget i medierne. Særligt i løbet af efteråret 2019 var der rigtig mange eksempler på, at både kommunalbestyrelsesmedlemmer, men også regionsrådsmedlemmer faktisk gik i medierne og sagde, at de egentlig rigtig gerne ville have muligheden for at vælge vederlaget fra. Og det kan jeg da så også starte med at sige her, nemlig at det ser vi i Venstre rigtig positivt på at vi får gjort noget ved.

Vi har også for den sags skyld fået mange henvendelser – også fra Venstrefolk, der sidder i byrådene eller regionsrådene – som har gjort opmærksom på problemstillingen her, og det er noget af det, som vi også mener er nødvendigt at få taget fat på.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det også er på den måde, at vi ikke kommer til at bakke op om beslutningsforslaget her. Vi synes egentlig, at det også er vigtigt at få kigget på – når vi nu skal i gang med at ændre på nogle ting – at vi får gravet måske lidt længere ned og får kigget på en samlet pakke. Som også tidligere ordførere har sagt, er der selvfølgelig også forskel på de to hverv. Altså, man kan ikke bare sammenligne en til en hvervet som byrådspolitiker med hvervet som f.eks. folketingspolitiker.

Ud over det vil jeg også sige, at noget af det, som kommer til at betyde noget for os i Venstre, er, at vi nu får gjort det her godt og grundigt, at vi får kigget tingene efter, og at vi får sikret, at de regler, vi får lavet – forhåbentlig inden længe – sikrer nogle rimelige vilkår for vore folkevalgte. Jeg mener, at vi har et ansvar, også her i Folketingssalen, for at sikre, at der jo forhåbentlig fortsat er mange mennesker, der har lyst til at stille op både til byrådene rundtomkring i landet og for den sags skyld også til regionsrådene.

Med det vil jeg sige, at Venstre er positiv; Venstre glæder sig til, at vi kan få det her på plads en gang for alle. Vi kommer desværre ikke til at bakke op om forslaget her, men vi håber, at der inden længe forhåbentlig kommer en bred aftale her i salen om at få rettet op på de her ting, så vi ikke til efteråret igen møder lignende sager.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er helt fint, at man gerne vil tage fat om det mere grundlæggende og i en større reform osv. osv. Hvis man stemmer for det her, kan man jo så sikre, at det bliver et element i den større reform. Der er jo ingen, der siger, at det her skal gennemføres i morgen, og at man så skal lave en større reform senere. Hvis man stemmer for det her, bliver det et element i den større reform, at kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer ikke kan tage orlov i nogle måneder med vederlag, samtidig med at de får en suppleant ind, som også får vederlag, sådan at der er en dobbelt udgift til at dække den repræsentation af et parti, fordi der er en, der synes, at vedkommende skal holde orlov, samtidig med at der er en anden, der skal ind og have et vederlag oven i den første persons vederlag.

Altså, det må man jo bare stoppe. Og jeg forstår da ikke, hvorfor Venstre ikke bare stemmer for det her, så det bliver et element i den større reform.

Ordføreren.

Det er, fordi vi i Venstre faktisk går ind for, at vi nu kigger samlet på det her og får lavet en forhåbentlig bedre og større pakke.

Spørgeren.

Jamen det var det, mit spørgsmål gik på. Altså, når man nu laver den bedre og større pakke, hvorfor sørger man så ikke for, at det her bliver et element i den, for det er jo en åbenlys tåbelighed? Det er jo åbenlyst tåbeligt og urimeligt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i det her land kan gå på orlov i uger og måneder og så fortsat få vederlag, selv om de ikke passer deres arbejde, mens de går og maler deres hus eller uddanner sig eller fører valgkamp til Folketinget eller bare ikke har lyst til at være kommunalbestyrelsesmedlem i den periode, men lige skal have en slapper. Og alligevel skal de have vederlag – det er da åbenlyst urimeligt!

Så man kan da bare stemme for det, hvis man er enig i, at det er åbenlyst urimeligt.

Ordføreren.

Men det kommer vi ikke til. Og det er egentlig, som jeg også har sagt i min ordførertale – og jeg er lidt i tvivl om, om hr. Ole Birk Olesen egentlig har lyttet – fordi vi gerne vil sikre os, at der måske kommer en større pakke, en mere gennembearbejdet pakke og en bedre pakke.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg oplever noget lidt mærkeligt i dag, som jeg ikke har prøvet før, nemlig at jeg ville spørge om præcis det samme som hr. Ole Birk Olesen, og det er lidt underligt. Men jeg vil gerne bare have, at Venstres ordfører skærer det helt ud i pap, for jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det ene udelukker det andet. Man er enig i det her forslag, men vil også gerne have en større pakke. Det vil vi da også gerne i Enhedslisten, men det ene udelukker da for os ikke det andet, for vi ser da for os, at det her skal være en del af en større pakke, og derfor fremsætter vi det her forslag i dag.

Ordføreren.

Jeg er helt enig med fru Rosa Lund i, at det her er en fin lille pakke, og jeg er også helt enig i, at det er noget af det, som også Enhedslisten præsenterer her i dag, vi skal have rettet op på. Men jeg er også nødt til at sige, som jeg også sagde det i min ordførertale, at jeg kan være i tvivl om, om man bare kan sidestille de to hverv, som man jo egentlig gør i det her beslutningsforslag.

Spørgeren.

Så hvis nu der kom en forudgående undersøgelse, som jeg tror ville vise at man sagtens kunne sidestille det på den her måde – men det skal jeg jo ikke tillægge den her fiktive undersøgelse – ville Venstre så bakke op om det? Altså, hvis vi undersøgte det nu og satte det i gang, hvordan ville Venstre stille sig med hensyn til det?

Jeg må sige, at jeg stadig væk har en tro på, en forhåbning om, at inden længe kan vi i bred enighed her i salen få ryddet op i det her, og så håber jeg faktisk, at den oprydning måske kommer til at blive endnu bedre end det beslutningsforslag, som vi behandler lige nu.

Tak til fru Anni Matthiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det er jo en fascinerende debat, vi har her. Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at rejse den, for den er vigtig. Og så vil jeg sige, at Dansk Folkeparti lige før jul fremsatte et forslag, der på mange måder minder om det forslag, vi behandler lige her og nu. Det er så suppleret med et forslag om, at man skal levere lægeerklæringer, hvis man er syg, og så er der ikke nogen parallelitet til folketingsmedlemmer. Så jeg kan være lidt spændt på det. Det kommer sikkert på i løbet af en måneds tid, og hvis der ikke er kommet nogen forslag fra regeringens side, vil jeg forvente, at samtlige herinde kan støtte det forslag, netop fordi vi har taget det ud, som man tilsyneladende er rigtig meget imod her i dag. I Dansk Folkeparti mener vi principielt, at de løn- og pensionsregler, vi har som politikere, hvad enten det er som kommunalpolitikere, regionspolitikere eller folketingspolitikere, skal være sammenlignelige med vilkår på det danske arbejdsmarked. Vilkårene skal være rimelige, de skal være fornuftige, men samtidig er det også rigtig vigtigt, at de er gennemsigtige og forståelige, sådan at borgeren kan gennemskue og acceptere dem.

Byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer har i dag ret til vederlag i 3 måneder, hvis de tager orlov på grund af ferie, andet arbejde, studier eller lignende. Ved sygdom eller barsel kan medlemmerne få op til 9 års orlov, undskyld, 9 måneders orlov – 9 år er en noget længere periode, og det ville være vildt – ligesom de i tilfælde af sygdom ikke skal godtgøre, hvorfor de sygemelder sig. Derfor behøver byråds- og regionsrådsmedlemmer heller ikke at fremlægge dokumentation for sygdom i form af eksempelvis en lægeerklæring, men det burde i vores optik også være et krav, ligesom det er på det ordinære arbejdsmarked, altså at du selvfølgelig kan dokumentere, at du er syg og får de fordele, der ligger i det – ikke i at være syg, men i at få vederlaget, mens man er syg.

I forbindelse med folketingsvalget – det har været nævnt et par gange – var der flere lokalpolitikere, der tog orlov for at føre valgkamp, og i den sammenhæng blev det også fra flere sider nævnt, at det var et problem, at man ikke kunne frasige sig vederlaget under orloven. Det er jo altså ikke rimeligt, at man, hvis man tager fri for at pleje sine egne interesser af en eller anden art, så får betaling for det, samtidig med at der er en anden, der får betaling for at udføre ens arbejde. Der er mange eksempler på politikere, der opretholder et vederlag, selv om de holder fri, og det giver selvfølgelig mulighed for, at man som parti kan udnytte systemet, og det giver også ekstra udgifter til kommuner og regioner. Enhver normal arbejdsgiver vil normalt give løn til de medarbejdere, der måtte ønske at holde fri, samtidig med at man også skal betale en vikar.

DR Nyheder har for nylig afdækket lokale politikeres brug af orlovsordninger, og en aktindsigt viste, at 194 byrådsmedlemmer i perioden 1. januar 2018 til 1. september 2019 har haft orlov. Ud af de 194 medlemmer var der 81 med sygdom, 34 fik orlov på grund af barsel, mens resten fik orlov på grund af travlhed på arbejde, ferie, personlige årsager, og nogle, 14, har sågar ikke angivet det. Det vil sige, at 4 ud af 10 ikke ville få vederlag, hvis det her forslag blev vedtaget. De 4 ud af 10 hører jeg sådan set vi er enige om ikke burde have vederlag. Det er i hvert fald det, der fremgår af de ordførere, der har været oppe indtil nu, og af de spørgsmål, der er blevet stillet. Så hvorfor er det, vi ikke lige vedtager den del af det? Det burde være godt og naturligt, at reglerne for politikerne blev ændret og forsimplet, så de var på linje med de regler, der gælder for alle andre på arbejdsmarkedet.

Når vi nu ikke lige får opbakning til det herinde, vil vi gerne i udvalgsbehandlingen prøve at dykke lidt mere ned i ordningen. Vi vil gerne bede ministeren om at skaffe yderligere statistik over, hvordan ordningen bliver brugt, hvor mange der har deltidssygemeldinger, hvor mange der er sygemeldt til byrådet, samtidig med at de har deres arbejde ved siden osv., for egentlig at have grundlaget for det videre arbejde. Om ikke andet kan vi måske være med til at etablere det grundlag, som regeringen så kan bruge til det, de tilsyneladende sidder og arbejder med, der jo er meget bedre, meget større og meget videre end det her.

Sluttelig vil jeg bare opfordre til, at alle stemmer for det her forslag, for vi er alle sammen enige om, at det her skal gøres. Der er også en enighed om, at det skal være en større, en bredere og en bedre pakke, og det er helt fint. Det her lægger op til noget, der skal gennemføres i løbet af det kommende folketingsår. Så lad os dog stille og roligt tage det sammen med det andet og få lavet den store gode pakke, men lad os starte med at sige, at det her er vi enige om. Tak for ordet.

Tak for det. Der ser ikke ud til at være nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god debat. Der har været mange virkelig kvalificerede indlæg. Og så er det jo en klassiker, vi står og drøfter i dag. Vi har haft den oppe før, Enhedslisten har også fremsat den før, og tak for det.

Jeg kender også rigtig mange kommunalpolitikere, som faktisk rigtig gerne ville være fri for det her vederlag, når de holder pause. De føler heller ikke, at de burde have det. Og af samme grund synes jeg også, at vi for alvor skal kigge på problematikken, også når vi er i gang med at lave den store pakke, som flere jo også henviser til i dag.

Men vi skal også have respekt for det lokale demokrati og ikke mindst for de mennesker, som løfter det. Det synes jeg er ekstremt vigtigt, og det vil jeg faktisk gerne understrege i den her debat. For hvis man kaster sig ud i kommunal- og regionspolitisk arbejde, er man i mine øjne en overset helt.

Man får alle tæskene, man får ikke ret meget mediedækning, man får ikke ret meget i vederlag, og så får man oven i købet heller ikke lov til at tage noget betalt ferie. Arbejdsforholdene er mildt sagt ikke misundelsesværdige, og det har jeg lyst til også at kaste ind i den her debat. Vi har brug for flere og ikke færre, der har lyst til at varetage demokratiet i kommunerne og regionerne. Faktisk er mangel på lyst til deltagelse i demokratiets politiske organer et kæmpestort demokratisk problem, mener jeg.

Det er helt grundlæggende for vores demokrati, at alle med lyst og evne har mulighed for at deltage i det kommunal- og regionalpolitiske arbejde. Derfor er reglerne indrettet, så de anerkender, at det kan være legitimt at have fravær, som det også er blevet nævnt af andre ordførere. Det være sagt, er vi også i Radikale Venstre altid klar til at tage endnu en drøftelse af politikeres arbejdsforhold, som vi har gjort det så ofte før, og jeg kan godt forstå, det virker absurd, at kommunalpolitikere – også selv om de gerne vil – ikke kan frasige sig deres vederlag under orlov.

Men forslaget her er ikke så simpelt, som det lyder, hvad social- og indenrigsministeren også har fremført. Der er grundlæggende forskel på at være fuldtids folketingspolitiker og så at være kommunal- eller regionspolitiker som fritidserhverv. Politik som fritidserhverv forudsætter noget fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af det politiske arbejde og ens øvrige hverdag. Og for nu at tage afsæt i de gældende regler er det sådan, at medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd har pligt til at varetage hvervet. Der er altså ikke efter reglerne en almindelig adgang til bare at tage orlov. En kommunalpolitiker kan ikke vælge at give afkald på sit vederlag under en fraværsperiode, uanset hvad årsagen til fraværet er.

Men som alle andre kan også kommunal- og regionspolitikere helt legitimt være forhindret i at deltage i møder eller være fraværende i perioder på op til 3 måneder, ganske som på det øvrige arbejdsmarked. Det kan f.eks. være, at de er forhindret på grund af sygdom, arbejde eller studier, som det også er blevet nævnt. Og der er jo absolut intet, der forhindrer en lokalpolitiker i at donere sit vederlag til Røde Kors eller lige netop den idrætsforening eller det gadekær, der blev forfordelt i sidste omgang i de kommunale budgetter.

Men indtil vi ser et samlet forslag til, hvordan politikeres vilkår skal skrues sammen, og set fra vores synspunkt gerne på baggrund af Vederlagskommissionens rapport, agter vi at stemme nej til delløsninger. Vi vil hellere behandle spørgsmålet om politikeres arbejdsvilkår som et hele i stedet for at hoppe fra tue til tue.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, ordføreren har fuldstændig ret i, at det at sidde i en kommunalbestyrelse kræver noget fleksibilitet, men jeg synes bare ikke, at den fleksibilitet skal være, at man skal have løn under orlov. Altså, jeg synes simpelt hen ikke, at de to ting hænger sammen. Netop det, at der skal være fleksibilitet, er jo en af årsagerne til, at man får et vederlag, fordi man måske er nødt til at arbejde mindre eller ikke kan have et studiejob, hvis man er studerende. Men det berettiger jo ikke, at man, når man holder orlov, får løn, for så er der jo også en vare, man ikke leverer, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor Radikale Venstre blander de to ting sammen.

Ordføreren.

Jeg er faktisk heller ikke sikker på, at jeg her sent på dagen skar stramt nok ud, hvad det egentlig er, vores holdning til lige præcis det spørgsmål er. For vi mener jo, ganske som Enhedslisten, at der er nogle områder, hvor det ikke er rigtigt at få vederlag under orlov. Det er fuldstændig ligesom på arbejdsmarkedet. Der er nogle ting – det kan være barsel, eller det kan være sygdom – som er rettigheder på arbejdsmarkedet. Betalt barsel, betalt sygdom osv. er jo noget, vi har tilkæmpet os. Og så er der noget orlov, som ikke skal være betalt, som man kan få tilkendt af sin arbejdsgiver på arbejdsmarkedet. Så fuldstændig ligesom Socialdemokratiets ordfører også fremlagde det, er det jo noget med at prøve at tilrette det her arbejdsmarkedsforhold som et hele. Men det være sagt, mener vi altså også, at der givetvis er en anden løsning for lige præcis den her type, for man kan ikke sammenligne folketingspolitikere og lokalpolitikere, så det kan godt være, det er en tredje vej, vi skal finde sammen, og det glæder vi os til.

Fru Rosa Lund.

Det her forslag handler jo lige præcis om den orlov, som ordføreren snakker om. Det her handler ikke om barsel eller om sygdom. Der er jeg fuldstændig enig i, at hvis man får et barn og har orlov, jamen så hører selvfølgelig løn og de ordninger med. Sådan er det jo også herinde i Folketinget.

Jeg skal bare høre, om jeg forstår den radikale ordfører rigtigt: Man vil gerne have en samlet pakke, hvor man gør op med nogle af de her urimelige regler, men det her skal så ikke være en del af den pakke. Det er den ene ting, jeg bliver nysgerrig på. Den anden ting, jeg bliver nysgerrig på, er: Hvad skal så være en del af den pakke?

Ordføreren.

At du f.eks. skal komme med en lægeerklæring, når du bliver syg, synes jeg er fuldstændig rimeligt, og det tænker jeg da også bliver en del af den store pakke, som vi alle sammen snakker om. Altså, der er jo nogle elementer af det, som Enhedslisten har fat i her, som jeg er ret sikker på vi får forholdt os til, når regeringen kommer med den store pakke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, Theresa Berg Andersen.

Tak for det. Det her er åbenlyst en tåbelig regel, der gør, at kommunalpolitikere skal modtage 3 måneders løn, selv om de frivilligt tager orlov.

Det ved jeg, fordi jeg lige nu selv er udsat for præcis den regel, hvor jeg som kommunalpolitiker har fået lov til at være vikar for vores Lisbeth Bech Poulsen. Så jeg er i dag en af de forsidefruer, som vores minister nævner var på forsiden af landets aviser i sommer. Det næste halve år skal jeg bruge min tid på at være folketingspolitiker. Det er en stor ære, og samtidig har jeg taget orlov fra byrådet, fordi jeg skal bruge al min tid på det her hverv. Jeg har selv valgt at stille op til Folketinget, og jeg har selv valgt at søge orlov fra byrådet, så det er fuldstændig skørt, at jeg bliver tvunget til at tage 3 måneders løn for et stykke arbejde, som jeg har taget orlov fra. Men jeg kan jo sige, at der er noget frivillig velgørenhed, som er rigtig glad for den her orlov, for de har nemlig fået en lille gave.

Reglerne skal laves om, så man ikke får løn, selv om man har taget frivillig orlov, det skal der ikke være nogen tvivl om. SF er varm tilhænger af indholdet i det her forslag, men vi noterer os også, at ministeren har taget initiativ til en gruppe, der skal kigge de her vilkår for kommunalpolitikere efter i sømmene. Det er godt, for der skal luges ud i urimelige krav og uforståelige regler, men det er ikke kun kommunalpolitikere, der arbejder under underlige regler. Det gør også regionsrådspolitikere, hvor der eksempelvis tidligere har været regionsrådsformænd, der har skullet modtage et stort vederlag uden at blive modregnet, selv om vedkommende havde fået nyt arbejde og en ny løn. Det gælder ministre, og det gælder folketingspolitikere, som også får urimelig høje tjenestemandspensioner. Det er helt ude af trit med det almindelige arbejdsmarked. Det gælder folketingspolitikere, der har fået et forældet skattefrit tillæg, og sådan kan jeg blive ved med at nævne eksempler.

Der er brug for en samlet gennemgribende reform af politikernes vederlag og arbejdsvilkår, og jeg tror på, at det her kan lade sig gøre. SF gik til valg på at få ændret politikernes vederlag og arbejdsvilkår, så de bliver gennemsigtige og mere rimelige. Det rejste vi også til regeringsforhandlingerne, og nu har Socialdemokraterne og Venstre meddelt, at man er klar til at forhandle om at ændre de her grundlæggende vilkår samlet set. Det arbejde går SF også ind i, og i de forhandlinger vil vi tage nogle af de her forslag med.

Så vi kan ikke støtte forslaget, der vedrører lige nøjagtig det her, for vi vil ikke spilde muligheden for at få ændret på alle de tåbelige regler og muligheder, som politikere har i dag. Vi skal i gang, og vi glæder os, og det bakker SF op om.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi står her med beslutningsforslag B 31, som jo – kan vi forstå her i dag på ministeren – bliver en del af pakken, og vi synes hos De Konservative, at det er vigtigt, at vi sender et signal om, at det her bliver en del af pakken, når nu Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag.

Det er jo et beslutningsforslag, som helt sikkert bliver en del af den nye pakke, og vi er hos De Konservative også klar til at være med til en ny pakke, men når beslutningsforslaget nu engang er her – jeg har ikke bedt Enhedslisten om at sende beslutningsforslaget, men det har man gjort – så vil jeg ikke gemme mig bag parader med, at jeg vil lave en stor pakke, men så vil jeg sende et signal til danskerne og til de kommunalpolitikere, der har det rigtig dårligt med det her, om, at det her skal ændres. For hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, og det her er det, der giver politikerlede. Det er lige præcis det her, som gør, at folk udeomkring ryster på hovedet ad os. Derfor kan jeg ikke stemme nej til Enhedslistens forslag, som bliver en del af den samlede pakke, og derfor burde folketingsmedlemmerne her i dag simpelt hen stemme for det her. For det bliver en del af den samlede pakke, og det er jeg slet ikke i tvivl om. Man kan ikke betale 3 måneders orlov til en politiker, der får en suppleant ind, og så sige, at det er i orden. Det er der ingen danskere der kan forstå, og det må vi lade være med at stå og proklamere her at vi bliver nødt til at fortsætte med. Nej, det gør vi ikke, og så er det jo op til ministeren, og jeg håber, at ministeren og regeringen vil være så hurtige, at man får det her lovforslag på bordet, sådan at det, som der står i beslutningsforslaget, skal ske meget, meget hurtigt, og ministeren har sådan set bekræftet i dag, at det vil komme til at gå meget hurtigt.

Derfor vil det være det rigtige i forhold til den her samlede pakke, at vi her i dag sender et signal om, at det at have orlov med løn i 3 måneder er slut, at det skal have en ende, og det er det signal, vi sender om den samlede pakke, som kommer lige om lidt. Vi skal jo også være opmærksomme på, at vi længe har diskuteret det her, og vi har også hos De Konservative været med til at diskutere det helt tilbage til 2015. Så vi har haft det i mange omgange, og derfor siger vi hos De Konservative, at vi støtter B 31 her i dag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. I Alternativet mener vi jo også, at det er lidt absurd, at man kan få løn under f.eks. 3 måneders ferie, hvis man sidder i et byråd, og derfor støtter vi da gerne Enhedslistens beslutningsforslag om at ændre på det på den her måde. Men da det jo ikke får flertal, når V og S og også Radikale, så vidt jeg har forstået, er imod, så glæder det mig da, at der kommer en større løsning, en såkaldt samlet pakke, som indeholder nogle ting, som får de her orlovsregler til at blive lidt mere logiske. Så vi er da glade for, at der bliver taget hånd om det, og at der er noget på vej. Men vi havde nu gerne støttet det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Det har sådan set altid undret mig, at man ikke kunne undgå eller undsige sig det her vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem, når man eksempelvis fik bevilget en orlov til at tage ud at rejse eller noget andet. For det er jo ganske naturligt – det er logik for burhøns – at man selvfølgelig ikke skal have vederlag, når man tager orlov for f.eks. at tage på ferie eller noget lignende og får bevilget det af kommunalbestyrelsen eller af regionsrådet. Derfor bakker Nye Borgerlige selvfølgelig også op om det her beslutningsforslag. Det er på tide, at der bliver gjort noget ved de her regler.

Vi vil gerne støtte det forslag, der er her, og vi vil også rigtig gerne, hvis det ikke får flertal, bidrage til at kigge på, at de her regler bliver set efter og bliver lavet om, for det hænger slet ikke sammen, som det er i dag. Men vi bakker op om beslutningsforslaget her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Liberal Alliance bakker op om beslutningsforslaget, som vil rydde op i en meget mærkelig regel, vi har for aflønning af kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer i Danmark. Reglen er sådan, at hvis man som kommunalbestyrelsesmedlem tager frivillig orlov for at passe noget andet og indkalder sin suppleant, får både suppleanten og den person, som tager orlov, vederlag, mens det står på. Det bliver altså en dobbeltudgift for skatteborgerne, og den person i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som tager orlov, får vederlag, selv om vedkommende ikke yder en indsats i det lokale demokrati, som vederlaget ellers er tiltænkt.

Vi har her i dag oplevet en meget, meget mærkelig debat, jo primært fra de store kommunale partier Venstre og Socialdemokratiets side, som i stedet for bare at stemme for et rigtig positivt og godt forslag, som alle burde være enige om er positivt og godt, bruger mærkelige argumenter for, at de ikke vil gøre det, tilsyneladende for at redde deres partifæller ude i landet, som skal have ret til at gå på orlov og fortsat hæve løn, selv om der også er andre, der får orlov. Først siger man nogle ting om, at eftersom kommunalbestyrelsesmedlemmer har mødepligt, kan man ikke sammenligne det med at være i Folketinget, hvilket skulle være et argument for, at man så bliver nødt til at have vederlag, mens man ikke passer sit arbejde. Ingen forstår den sammenhæng, men det er ikke desto mindre noget, der står i ministerens talepapir – det er altså forberedt godt og grundigt – og ministeren siger det her på talerstolen i fuld alvor, selv om ingen kan forstå argumentet.

Så siger man sådan helt generelt, at der jo er forskel på det at være kommunalbestyrelsesmedlem og det at være folketingsmedlem, så derfor kan man ikke rigtig nødvendigvis gøre det her. Altså, der er også forskel på at være tømrer og at være elektriker, men begge grupper skal da overholde færdselsloven, og her har vi at gøre ikke med en lov, som skal overholdes, men med en morallov eller en norm i samfundet: at man, hvis man ikke passer sit arbejde, da så ikke skal have sin løn. Det er da noget, der gælder for alle. Det er da ikke sådan, at man kan sige, at der er forskel på, hvordan man arbejder som kommunalbestyrelsesmedlem og folketingsmedlem, så derfor skal kommunalbestyrelsesmedlemmer have løn, når de ikke passer deres arbejde. Det var da noget mærkeligt noget at sige. Tænk, at man kan få sig selv til at sige det her fra talerstolen. Det er da helt utroligt. Så jeg kan jo ikke se det på anden måde, end at Venstre og Socialdemokratiet, som er de primære partier, der modvirker, at man gør noget fornuftigt her, er i gang med at bage en rigtig rævekage; de to store kommunale partier er i gang med at lave en aftale om, hvordan kommunalbestyrelsesmedlemmer skal aflønnes i fremtiden, og det gider de sådan set ikke have at andre partier i Folketinget blander sig i. Det skal de nok finde ud af selv.

Så når man her kommer med et beslutningsforslag, som jeg næsten tør sige at ingen mennesker uden for Folketinget vil stemme imod, så stemmer Venstre og Socialdemokratiet alligevel imod det, fordi de altså vil have lov til at styre aflønningen af deres kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det skal hverken Enhedslisten eller Konservative eller Liberal Alliance blande sig i, for det der tager de to store kommunale partier hånd om, og alle andre skal bare blande sig udenom. Jeg håber, at der er rigtig mange mennesker, der har set den her debat, for de vil få et korrekt og meget dårligt indtryk af Venstre og Socialdemokratiet i den her sag. Hvis man ikke stemmer for ordentlige vederlagsforhold for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som også er rimelige, hvor man ikke får vederlag, når man ikke passer sit arbejde, så er det, fordi man er imod ordentlige vederlagsforhold for kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Liberal Alliance stemmer for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg synes, hr. Ole Birk Olesen provokerede mig lidt her, for jeg synes faktisk, at Liberal Alliances ordfører på den her måde konkluderede nogle ting, som simpelt hen ikke passer. Jeg sagde også, da jeg selv stod på talerstolen: Lyt nu efter, hvad det er, jeg siger. Derfor har jeg, hvis der er rigtig mange, der lytter med på den her debat, brug for at sige, at det, der blev konkluderet lige nu, simpelt hen ikke passer. Så håber jeg, at dem, der sidder derude ved skærmene, har set hele debatten, for jeg sagde også, da jeg stod på talerstolen, at vi i Venstre rigtig gerne vil have ryddet op i det her, og jeg sagde også, at jeg faktisk mener, at det kan gøres bedre end det beslutningsforslag, vi drøfter lige nu, og det synes jeg faktisk er fair at sige, når man står på talerstolen.

Det var egentlig bare det, jeg vil sikre mig at hr. Ole Birk Olesen også havde hørt.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at vi alle sammen hørte fru Anni Matthiesen, som heller ikke havde nogen argumenter for, hvorfor Venstre ikke vil stemme for det her beslutningsforslag. Altså, hvis man har en ordning, som er dårlig, og man ikke synes om, at der skal udbetales vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke passer deres arbejde, så findes der faktisk ikke noget bedre end at afskaffe det, og det er det, vi stemmer om i dag. Vi stemmer om at afskaffe det, så hvis man synes, det er dårligt, skal man bare stemme for. Hvis man ikke kan stemme for, har man et forklaringsproblem, og vi har i den times tid, den her debat har varet, set, at Venstre og Socialdemokratiet har kæmpestore forklaringsproblemer, når de står på talerstolen og skal forklare, hvorfor de ikke vil stemme for det her beslutningsforslag.

Fru Anni Matthiesen.

Er det ikke en ærlig sag at sige, at man måske ikke synes, at det her beslutningsforslag er godt nok, og at det, vi mener der skal gøres, kan gøres på en bedre måde?

Ordføreren.

Nu siger jeg det igen: Hvis man synes, at der er noget, der er for dårligt, og at det skal laves om, altså hvis man synes, at en ordning, der giver vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, når de ikke passer deres arbejde, er dårlig, så stemmer man da for afskaffe den. Der er da ikke noget bedre end at afskaffe den ordning, som er dårlig. Hvad skulle være bedre – at halvere ordningen, sådan at man stadig væk har en halveret dårlig ordning? Det er da ikke bedre end at fjerne den helt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak til alle de partier, som bakker op om forslaget. Når jeg lige sådan kigger ned over listen af partinavne, er det jo en lidt sjælden alliance, men det gør mig ekstremt glad på folkestyrets vegne, at vi er så mange partier, som kan se det fuldstændig urimelige i de her regler.

Det her beslutningsforslag er jo et forslag, som vi i Enhedslisten har fremsat før – det er fuldstændig korrekt. Men siden vi fremsatte det sidst, i december 2015, har vi set endnu en stribe af sager om kommunalpolitikere, som holder orlov, hvor de tager på ferie, laver valgkamp, ja, der har været mange andre eksempler oppe i debatten, synes jeg.

Da vi stillede forslaget sidst, drejede det sig om 80 kommunalpolitikere. Nu drejer det sig ifølge en kortlægning af Danmarks Radio om 194 politikere, som er gået på orlov med løn, og altså har benyttet sig af den her helt absurde ordning, hvor man kan tage på ferie eller tage efteruddannelse eller lave valgkamp til Folketinget på skatteborgernes regning. I samme artikler kan man også læse, at flere byrådsmedlemmer selv undrer sig over, at det er sådan; undrer sig over, at de ikke kan frasige sig det her vederlag. Og så er det bare, jeg tænker, at når kommunalpolitikerne synes, det er et problem, når der er så mange partier herinde, som synes, det er et problem, burde vi så ikke bare ændre det? Den mulighed har vi jo lige nu.

Der er for mig at se slet ikke nogen tvivl om, at byrådsmedlemmer arbejder hårdt. Man kan endda diskutere, om de får nok hjælp til at løfte det store arbejde. Det er jo et deltidshverv, og de har ikke samme mulighed for sekretariatsbistand, som vi er så privilegerede at have som folketingsmedlemmer. Det vil jeg sådan set rigtig gerne være med til at diskutere, for jeg er ikke tvivl om, at byrådspolitikere arbejder rigtig hårdt.

Jeg er heller ikke tvivl om, at det er helt fair, at man kan tage barselsorlov, at man kan tage orlov, når man er sygemeldt. Det skal man selvfølgelig kunne, uden at det rammer pengepungen, præcis ligesom i Folketinget, præcis ligesom på det almindelige arbejdsmarked.

Det er bare ikke rimeligt, at byrådsmedlemmer har mulighed for at gå på ferie i flere måneder, tage lang efteruddannelse og stadig væk hæve løn for et arbejde, de ikke udfører. Det er der jo ikke nogen andre der gør. Man hæver jo ikke løn for et arbejde, man ikke udfører. Det giver for mig at se fuldstændig sig selv. Det er ikke rimeligt.

For mig handler det her ikke om, at jeg ikke har respekt for byrådspolitikeres arbejde. For mig handler det her om, at jeg har respekt for vores demokrati og for skatteborgernes penge. Det her handler om at vise respekt for de mange mennesker, som hver dag knokler på deres job, som betaler skat, og som ikke har de her muligheder. Den her ordning med til at skabe en større kløft mellem folkevalgte og dem, der skal vælge dem. Og det synes jeg vi skal have et opgør med.

Det skaber politikerlede, når man knokler på sit arbejde hver eneste dag, betaler sin skat til fællesskabet med glæde og så ser, at der er politikere, som kan tage på dykkerferie eller gå derhjemme og male deres hus eller tage efteruddannelse på skatteborgernes regning. Det er ikke i orden.

Jeg har jo selvfølgelig også hørt i debatten i dag, at vi sådan set alle sammen synes, at det her er et problem, og derfor undrer det mig, at man, hvis man gerne vil gøre op med det her, i Venstre, i Socialdemokratiet, i SF og i Radikale Venstre så ikke kan støtte det her forslag, for så bliver det jo en del af den samlede pakke, vi alle sammen gerne vil have. Det kommer vi da til at arbejde for i Enhedslisten, uanset hvordan stemmerne falder i forhold til det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er en lidt skør argumentation.

Men jeg vil dog gerne anerkende og rose ministeren og regeringen for at ville ændre reglerne. Jeg er meget spændt på hvordan, men trods alt vil jeg sige, at det her nok er det længste, vi er kommet, alle de år, vi i Enhedslisten har kæmpet for et opgør med politikerprivilegier – og det skal der da være ros for. Vi skal have et opgør med de åbenlyse urimeligheder, og i Enhedslisten kommer vi til at sende det her beslutningsforslag til anden behandling, fordi vi gerne vil have, at vi tager en afstemning om det. For det er mig ubegribeligt, at man ikke synes, at der skal gøres op med de her fuldstændig urimelige regler.

Men jeg vil gerne sige tak for en god debat.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)