Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
B 3
Offentligt
2116109_0001.png
2. december 2019
J.nr. 2019 - 9432
Til Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Vedrørende B 3 - Forslag til Forslag til folketingsbeslutning om at sikre børn en røgfri
fremtid igennem en forhøjelse af afgiften på tobak.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 19. november 2019.
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
B 3 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelserne fra Nærbutikkernes Landsforening (NBL), til skatteministeren
2116109_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Nærbutikkernes Landsforening (NBL),
jf. B 3 - bilag 1.
Svar
Nærbutikkernes Landsforening (NBL), Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation
(BFR) og butikskæden NærKøb A/S har d. 1. november 2019 anmodet om foretræde for
Erhvervsudvalget, og har efterfølgende d. 14. november sendt en opfølgning på deres fo-
retræde i Skatteudvalget,
jf. B 3 - bilag 1.
1.
NBL, BFR og NærKøb A/S skriver, at regeringens forslag til tobaksafgiftsforhøjelser
samt forslag om udstillingsforbud og standardisering af tobakspakke vil have store konse-
kvenser for små- og mellemstore forhandlere i Danmark.
Det skyldes ifølge NBL, BFR og NærKøb A/S, at øget konkurrence fra grænsehandel og
illegal handel som følge af de forventede prisstigninger på tobak vil ramme de små kio-
sker og nærbutikker i mindre danske lokalsamfund hårdt. NBL, BFR og NærKøb A/S
påpeger endvidere, at den øgede grænsehandel med cigaretter vil medføre en stigning i
grænsehandlen med andre produktgrupper, hvilket især vil påvirke omsætningen i danske
kiosker og nærbutikker i udkantsområderne.
Kommentar
Regeringen er optaget af at begrænse rygning
særligt blandt børn og unge. Regeringen
har derfor foreslået en lang række initiativer, som skal bidrage hertil. Et af disse initiativer
er en afgiftsforhøjelse på cigaretter og tobak, så prisen på en pakke cigaretter stiger med
10 kr. svarende til en prisstigning på ca. 25 pct. Afgiftsforhøjelsen forventes at reducere
det samlede forbrug af cigaretter, selv når der tages højde for, at grænsehandlen med ciga-
retter og tobak må forventes at stige. Afgiftsforhøjelser på tobak forventes dog ikke at
medføre afledte ændringer i grænsehandlen med andre varegrupper.
Regeringen har
ud over hensynet til børn og unge
inddraget flere hensyn i overvejel-
serne om niveauet for afgiftsstigningen. Regeringen har lagt vægt på, at dem, der i forve-
jen har mindst, og som kan have svært ved at holde op med at ryge, kan opleve en pris-
stigning på cigaretter som en stor økonomisk belastning. Samtidig har det indgået i rege-
ringens overvejelser, at afgiftsforhøjelser medfører en stigning i grænsehandlen og i den
illegale handel med cigaretter. Regeringen vil løbende følge udviklingen i grænsehandlen
og den illegale handel med tobak.
2.
NBL, BFR og NærKøb A/S anfører ligeledes, at udstillingsforbuddet vil medføre for-
holdsmæssigt store engangsomkostninger, som de store detailkæder, der i vid udstrækning
allerede er dækket af et frivilligt udstillingsforbud, bedre kan bære. Udstillingsforbuddet i
kombination med standardiserede tobaksvarer vil ifølge NBL, BFR og NærKøb A/S øge
ekspeditionstiden og pålægge butikkerne ekstra byrder, da det vil være sværere at skelne
mellem de forskellige varemærker. NBL, BFR og NærKøb A/S efterspørger derfor meto-
defrihed i forbindelse med udstillingsforbuddet, samt at det, inspireret af erfaringer fra
Side 2 af 3
B 3 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelserne fra Nærbutikkernes Landsforening (NBL), til skatteministeren
2116109_0003.png
Storbritannien, implementeres gradvist, på en måde så de store dagligvarekæder omfattes
først.
Kommentar
Regeringen har også foreslået, at der indføres standardiserede cigaretpakker og krav om,
at tobaksvarer skal være skjulte. Regeringen er i den forbindelse opmærksom på ikke at
pålægge detailhandlen, herunder små kiosker og nærbutikker, unødige omkostninger.
Derfor vil regeringen med forslaget som udgangspunkt ikke stille krav om, at butikkerne
skal anvende én specifik metode til at skjule tobaksvarerne for potentielle købere. Rege-
ringen ønsker således som udgangspunkt at give butikkerne metodefrihed. Det er endvi-
dere regeringens hensigt, at producentnavnet og produktnavnet kan fremgå af cigaretpak-
ken ved en indførelse af standardiserede cigaretpakker.
3.
NBL, BFR og Nærkøb A/S foreslår en række tiltag, som skal medvirke til at sikre, at
unge under 18 år ikke får fat i tobaksprodukter. De foreslår aldersverificering via beta-
lingskort, hårdere sanktioner ved salg til mindreårige og mere kontrol hermed, mere op-
lysning på grundskoleniveau samt en styrket indsats mod illegal handel bl.a. på sociale
medier.
Kommentar
Regeringen er enig i, at der skal en række indsatser til for at mindske børn og unges efter-
spørgsel efter tobak, og derfor ønsker regeringen blandt andet også at indføre røgfri sko-
letid og skærpe forbuddet mod reklame og sponsorering. Samtidig er det selvfølgelig vig-
tigt, at børn og unge under 18 år ikke har mulighed for at købe tobak. Det er forhandler-
nes ansvar at sikre, at de ikke sælger tobak til mindreårige, og det er vigtigt, at forhand-
lerne løfter dét ansvar.
Side 3 af 3