Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om modeller for samtaler med ansøgere, der ønsker dansk statsborgerskab.

Af Rasmus Jarlov (KF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2019).

Forhandlingen er åbnet, og det er udlændinge- og integrationsministeren.

Beslutningsforslaget handler om, at regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremlægge forskellige modeller for, hvordan der kan afholdes screeningssamtaler med enten alle eller udvalgte statsborgerskabsansøgere. Jeg vil med det samme slå fast, at jeg er meget enig i, at det er dybt frustrerende, når personer, som har erhvervet dansk indfødsret, senere foretager handlinger, der viser, at de er imod alt det, som demokratiet handler om.

I dag er det allerede sådan, at ansøgere om dansk indfødsret skal leve op til samme stramme krav om ikke at have begået kriminalitet for at kunne blive danske statsborgere. Derudover kan en person i dag fratages sit danske statsborgerskab i nogle bestemte situationer. En person, der søger om dansk statsborgerskab, skal på tro og love oplyse, om den pågældende har begået kriminalitet her i landet eller i udlandet. Hertil skal ansøgeren love troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklære at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper samt at ville overholde grundloven og respektere grundlæggende danske værdier.

Herudover tjekker Udlændinge- og Integrationsministeriet det, der hedder Kriminalregisteret, for, om der er oplysninger om, at den pågældende er sigtet eller dømt for forhold, som udelukker personen fra at blive dansk statsborger enten midlertidigt eller permanent. Det gøres ikke kun en gang, men flere gange under behandlingen af en sag. Herudover vurderer Politiets Efterretningstjeneste, om en person, som står til at blive dansk statsborger, kan være til fare for statens sikkerhed. Endelig vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet som noget nyt 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, om der er grundlag for at indlede en frakendelsessag på grund af fortielse af kriminelle handlinger, som er begået forud for meddelelse af dansk statsborgerskab.

Alle de skridt har til formål at sikre, at personer, som tildeles dansk statsborgerskab, lever op til de krav og forventninger, vi har til nye medlemmer af det danske samfund.

I forbindelse med den nye indfødsretsaftale fra juni 2018 blev det indført, at ansøgerne fremover skal deltage i en grundlovsceremoni for at blive danske statsborgere. Ved ceremonien skal ansøgerne udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter for myndighederne og skrive under på at ville overholde grundloven samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Det tilfælde, hvor en ansøger bl.a. skriver under på at ville overholde dansk lovgivning, og hvor det efterfølgende viser sig, at ansøgeren på tidspunktet for underskriften ikke havde til hensigt at ville overholde dansk lovgivning, vil i udgangspunktet kunne være omfattet af indfødsretslovens regler om frakendelse på grund af svig. Hvis en ansøger har brudt loven og i forbindelse med ansøgningen har undladt at oplyse eller har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger herom, vil vedkommende efter erhvervelsen at statsborgerskabet også kunne frakendes dette ved dom på grund af svig, hvis det svigagtige forhold har være bestemmende for erhvervelsen.

Hertil kommer, at den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 om bl.a. terror, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre personen bliver statsløs. Endelig er der med den seneste ændring af indfødsretsloven etableret adgang til administrativ fratagelse af statsborgerskabet, hvis en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Som opfølgning på indfødsretsaftalen fra 2018 blev der iværksat en høring af en lang række lande i og uden for EU, hvor der blev spurgt ind til deres erfaringer med screening af ansøgere før tildeling af statsborgerskab. Høringssvarene blev oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg i september i år. Det fremgår bl.a. af høringssvarene, at visse lande benytter sig af ansøgningsskemaer og samtaler med ansøgere for at screene ansøgere for deres antidemokratiske holdninger. Det er dog ikke sådan, at vi uden videre kan kopiere et andet lands ordning.

I mange andre lande er tildeling af statsborgerskab en opgave for administrationen og forvaltningen. I Danmark erhverves statsborgerskab ved lov. Det er man nødt til at tage hensyn til i forbindelse med overvejelserne om, hvordan man kan etablere en ordning med screening i Danmark. Etableringen af en eventuel screeningsordning i Danmark bør ses i lyset af og spille sammen med dels de tjek af ansøgerne, som allerede foretages i dag inden tildelingen, dels de muligheder, der er, for efterfølgende frakendelse eller fratagelse af det danske statsborgerskab. Hertil kommer, at en eventuel screeningsordning rejser en hel del administrative og juridiske udfordringer, som ville skulle afdækkes nærmere, samt nogle væsentlige politiske spørgsmål, som der bør tage stilling til. Det drejer sig bl.a. om, hvilke oplysninger der skal indhentes, hvordan de tilvejebringes, og hvordan de vægtes.

Hvad er det så for holdninger, som ansøgeren ikke må have? Skal man google sig frem? Skal man se, hvad folk skriver på Facebook eller Instagram? Og finder vi i virkeligheden ud af det, som vi gerne vil? Hvis vi spørger folk, om de er imod demokratiet eller danske værdier, er det jo ikke sikkert, at vi får et retvisende svar. Hertil kommer, at indsamling af oplysninger om ansøgerne vil skulle ske under iagttagelse af de internationale forpligtelser, og ansøgerne må ikke diskrimineres på baggrund af f.eks. deres etnicitet, religion eller politiske overbevisning.

Det betyder, at en eventuel screeningsordning ville skulle varetage saglige og objektive kriterier. En ordning, hvor der foretages en udvælgelse af ansøgere, der skal til en samtale, vil også skulle ske ud fra saglige og objektive kriterier. En screeningsordning rejser også spørgsmålet om, hvem der skal foretage screeningen, herunder deltage i eventuelle samtaler. Hvis man forestiller sig, at Indfødsretsudvalget skal tage en samtale med alle eller med udvalgte ansøgere, kan det forøge udvalgets arbejde betydeligt og forlænge sagsbehandlingstiden for ansøgerne.

Der er som sagt en hel del spørgsmål. Jeg har rejst nogle af dem her. Jeg vil også gerne være med til at svare på spørgsmålene, for jeg synes egentlig, at forslagsstillerne har fat i noget vigtigt. Men hvis en screeningsordning skal virke i praksis og ikke bare se godt ud på papiret for os alle sammen, kræver det efter min opfattelse, at vi på et politisk niveau investerer noget tid og nogle kræfter i at tænke over og tale om, hvad vi nærmere vil med ordningen, og på den baggrund se, hvordan den så skal skrues sammen.

Det er en opgave, som Udlændinge- og Integrationsministeriet godt kunne gå i gang med i morgen og som foreslået sende et notat herom inden udgangen af indeværende folketingssamling, men jeg vil egentlig hellere have, at de drøftelser foregår lidt mere bredt politisk. Det kunne være i Indfødsretsudvalget eller i aftalekredsen bag indfødsretsaftalen. En eventuel screeningsordning rejser en hel del administrative og juridiske udfordringer, som ministeriet selvfølgelig meget gerne vil hjælpe med at afdække, men det rejser også efter min opfattelse nogle væsentlige politiske spørgsmål, som vi også mener der bør tage stilling til undervejs. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi fra politisk side involverer os i processen så tidligt som muligt. Det kunne f.eks. være, ved at vi sammen besøgte et eller flere af de lande, som har erfaringer med at afholde samtaler med ansøgere. Der kunne også være andre konkrete tiltag, vi kunne gå i gang med.

Med de ord vil jeg sige tak, og jeg ser frem til at følge udvalgsbehandlingen af det her spørgsmål.

Tak til ministeren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ministeren.

Således går vi til ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak, og tak til De Konservative for at fremsætte dette beslutningsforslag. Ligesom De Konservative er vi i Socialdemokratiet også meget optaget af, hvem der får dansk statsborgerskab. I Danmark stiller vi strenge krav, som man skal leve op til, for at få det, og de strenge krav har vi jo bl.a. lavet sammen med Konservative senest i sommeren 2018.

Ideen bag forslaget her, nemlig at personer, der søger dansk statsborgerskab skal tilslutte sig danske værdier, ligger os ikke fjernt. I dag er det jo allerede sådan, at en ansøger til dansk indfødsret skal underskrive en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og om at respektere grundlæggende danske værdier.

Jeg synes, at ideen om at se på modeller fra screeningsamtaler med ansøgere, der ønsker dansk statsborgerskab, er et spændende forslag. Som integrations- og udlændingeministeren sagde lige før, er der jo nogle administrative og juridiske udfordringer, som vil skulle undersøges nærmere, men allerede nu er vi jo i gang med at prøve at undersøge ideer om og muligheder for at tage på udvalgstur til et land, hvor man arbejder med de her modeller. Jeg glæder mig til, at vi skal arbejde nærmere med det i udvalget.

Samtidig er jeg jo også – måske ikke så overraskende – enig med ministeren i, at en eventuel screeningsordning også kræver en indgående og grundig politisk drøftelse på baggrund af de erfaringer, vi måtte få på sådan en udvalgstur. Den drøftelse bidrager vi selvfølgelig gerne til.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er lige ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Noget af det skønne i politik er jo, når man planter et frø, ser det vokse og rent faktisk sætter en proces i gang, som møder opbakning.

Det her er jo et frø, som Det Konservative Folkeparti plantede for flere år siden, og som jeg jo kan huske at jeg selv syntes var rigtig interessant dengang. Nu ser vi så rent faktisk en bevægelse i den rigtige retning. Så det er jo rigtig, rigtig godt. Jeg er glad for de positive toner både fra ordføreren og fra ministeren. Vil det sige, at Socialdemokratiet stemmer for forslaget?

Ordføreren.

Nej, vi stemmer ikke for forslaget, som det ligger nu, men vi bidrager gerne til at lave det her uddybende arbejde, hvor vi tager en drøftelse i udvalget – også på baggrund af nogle af de erfaringer, vi gør os, når vi er af sted på vores udvalgstur. Jeg er – med risiko for at gentage mig selv – sådan set fuldstændig enig i intentionen om at undersøge, hvilke modeller der kunne være, og jeg er enig i, at det er en god idé. Omvendt synes jeg også, at der er en lang række udfordringer, som gør det enormt komplekst at finde den rigtige metode, fordi sindelagskontrol, som det her jo i et eller andet omfang er, er enormt vanskeligt at bedrive.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg mener ikke, at det er sindelagskontrol. For det første skal vi huske på, at statsborgerskab nu engang bliver uddelt ved lov gennem Folketinget. Så det er jo ikke sindelagskontrol som sådan. Det vil i hvert fald sætte et meget, meget fornuftigt filter på, hvad det er for nogle mennesker, der får statsborgerskab, i stedet for en – lad os sige – mere mekanisk proces. Jeg vil bare sige, at jeg er rigtig glad for fleksibiliteten. Selv om Socialdemokratiet ikke stemmer for, er det rigtig godt at høre, at forslaget bliver modtaget så positivt.

Ordføreren.

Det er også muligt, at sindelagskontrol ikke er det rigtige ord, for jeg kan godt høre, at det måske har en lidt negativ konnotation. Det, jeg mener med det, er bare, at det jo er svært at vide, hvad folk, når man gennemfører den her screeningsproces, reelt sidder og tænker, selv om de foregiver noget andet. Det er bare det, jeg mener – helt i sympati med ånden i forslaget. Hvordan vi ligesom løser den del, kræver nogle grundige overvejelser, og det kræver også, at vi baserer os på nogle af de erfaringer, som man har gjort sig i andre lande.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak, formand. Til at begynde med vil jeg gerne rose Det Konservative Folkeparti for at bruge tiden i opposition fornuftigt. Man fristes til at sige, at I vokser med opgaven. I vokser i hvert fald med hensyn til antallet af mandater. Det her er et utrolig interessant forslag med nogle spændende perspektiver. Det synes vi, fordi vi i Venstre mener, at det at opnå dansk statsborgerskab er en gave. Det er måske en af de mest værdifulde gaver, man kan få, men i modsætning til julegaverne under træet er det ikke nok bare at have været artig i 1 år for at opnå statsborgerskab. Man skal heldigvis leve op til en lang række andre krav. Det vil jeg lige komme tilbage til, for jeg bliver nødt til at få det kedelige overstået først. For selv om forslaget er spændende og indeholder nogle interessante perspektiver, så kan Venstre, når det kommer til det her konkrete beslutningsforslag, ikke støtte det. Det er der to grunde til.

For det første foregriber forslaget en proces, der allerede er sat i værk. Så sent som i formiddags har vi i Indfødsretsudvalget på Venstres foranledning diskuteret, hvordan vi kan blive endnu klogere på det her område, bl.a. ved at hente yderligere inspiration fra andre lande. Den diskussion havde vi med baggrund i indfødsretsaftalen fra 2018, hvor vi ud over at stramme reglerne for at opnå statsborgerskab jo netop aftalte, at vi skulle indhente erfaringer fra andre lande for at se, om der er nogle af dem, der har haft held til at udvikle en model, der opdager ekstremistiske tendenser hos folk, der ønsker at blive borgere i demokratiske stater. Så den proces er i fuld gang i Indfødsretsudvalget. Jeg håber også, at vi kan tage drøftelserne i indfødsretsaftalekredsen. På mig virker det, som om både Irland og Østrig har nogle modeller, som kunne være interessante at se nærmere på. Så den proces er allerede i gang, og den er grundig og omhyggelig, så den ønsker vi ikke at køre ud på et sidespor.

For det andet står der i bemærkningerne til det her forslag, at der skal udarbejdes en model, hvor det er Folketingets Indfødsretsudvalg, der skal stå for at interviewe personer, der ønsker dansk statsborgerskab. Den model ønsker Venstre grundlæggende ikke. Det er Folketinget efter indstilling fra Indfødsretsudvalget, der tildeler statsborgerskab, men vi mener ikke, det er vores opgave at sidde og screene de mennesker, der ønsker at blive danskere, gennem interviews.

Men tilbage til det positive, for vi synes, der er nogle interessante overvejelser bag forslaget, og vi synes, det er værd at undersøge nærmere, hvilke muligheder der er for at holde samtaler eller interviews med nogle af dem, der søger om statsborgerskab i Danmark. Det var også derfor, vi i 2018 indgik aftalen, hvor vi aftalte, at der skulle ses nærmere på det her område. Når vi så gør det, som vi er i fuld gang med allerede nu, så er det vigtigt for Venstre at understrege, at der skal være balance i tingene. På den ene side skal vi ikke agere tankepoliti – det er måske et bedre udtryk end at udøve sindelagskontrol – og på den anden side skal vi ikke være naive, når vi tildeler statsborgerskab.

Lad mig starte med det første: Vi kommer ikke til at støtte en model, hvor folk skal interviewes, for at vi kan finde ud af, om de inden for alle tænkelige emner mener præcis det samme som et flertal af danskerne. Der skal sådan set være plads i vores folkestyre til, at man kan mene noget forskelligt, og det er vigtigt, at vi har det i baghovedet, når vi får gravet os ned i de andre landes modeller og de forskellige måder at gøre tingene på.

Men den anden del, nemlig den om, at vi ikke skal være naive, er jo mindst lige så vigtig. For vi må jo bare erkende, at der desværre gennem tiden er folk, der er blevet tildelt dansk statsborgerskab, som mildest talt ikke har købt ind på vores demokratiske værdier, på vores folkestyre, på Danmark. Det har vi f.eks. set med dem, der vælger at vende Danmark ryggen og rejse til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat og mod alt det, som Danmark og danskerne står for.

Jeg tror sådan set, der er et bredt flertal i Folketinget, som gerne havde set, at de her mennesker aldrig havde fået dansk statsborgerskab. Det er også derfor, der var et bredt flertal i Folketinget, der jo netop ved lov gennemførte den aftale, som den tidligere regering – både mit eget parti og ordførerens nye parti – jo lavede, om at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab. Så vi er meget åbne for at undersøge, om der findes en interview-/screeningssamtalemodel, der i højere grad sikrer, at vi kun giver statsborgerskab til folk, der vil Danmark, og som respekterer de grundlæggende danske værdier.

Vi stemmer nej til det her forslag af de to årsager, jeg nævnte før, men vi glæder os rigtig meget til det videre arbejde med at se, om vi ikke kan blive enige om en fornuftig model.

Tak til ordføreren fra Venstre. Der er ikke ønsket korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Det er fru Marie Krarup.

Med dette beslutningsforslag vil man finde en model for screeningssamtaler med folk, der ansøger om statsborgerskab i Danmark. Dansk Folkeparti kan varmt støtte forslaget. Vi mener, at vi ved for lidt om de enkelte ansøgere om dansk statsborgerskab. Derfor er screeningssamtaler selvfølgelig en god idé, og vi går meget gerne med i et arbejde om at finde en fornuftig model for arbejdet.

Derudover glæder vi os selvfølgelig over, at De Konservative, der jo ellers har stemt for samtlige indfødsretslove igennem historien, nu endelig, kunne man sige, tager situationen lidt mere alvorligt og forsøger at stramme grundigt op på, hvem der kommer på de love, sådan at man får stoppet den uheldige udvikling, der har været, hvor alt for mange har fået statsborgerskab, som ikke burde have fået det. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes, det er værd at nævne i sådan en debat her, at vi jo i Danmark har et unikt demokrati, også et demokrati, der gennem historien har kunnet overleve, at der har været forskellige grupperinger, der var imod demokratiet – alt lige fra nazister over fascister til kommunister, som syntes, at man skulle have en anden styreform end demokrati. Danmark er også et land, der i modsætning til eksempelvis Tyskland tillader det at være nynazist ud fra en tankegang om, at lad os få holdningerne på bordet, og så afgør vi tingene, ved at vi går ned og stemmer ved folketingsvalg og andre valg.

Så går der selvfølgelig også en meget, meget klar skillelinje mellem, om man har holdninger eller man har tænkt sig at bruge vold, våben, terrorisme eller andet til at fremme de holdninger, man har. Vi skal selvfølgelig slå hårdt ned på terror og anden virksomhed, som er med til ved vold at undergrave vores demokrati, og derfor skal det selvfølgelig være sådan, at mennesker, der begår terrorisme og landsforræderi, ikke kan blive statsborgere. Det skal selvfølgelig også være sådan, at man kan få frataget sit statsborgerskab, hvis man bliver dømt for den type gerninger efterfølgende. Vi har også et system i dag, hvor Politiets Efterretningstjeneste meddeler os her i Folketinget, om folk er under mistanke for noget, og så har man så mulighed for at sige til folk, at de ikke kan blive statsborgere på den baggrund.

Nu vil man så med det her forslag prøve at finde frem til nogle modeller, hvor man skal prøve at finde ud af, om folk har holdninger, der er imod demokratiet, og på den baggrund så lade være med at give statsborgerskab.

Jeg synes, der er en række spørgsmål, der melder sig. Typisk har sådan en person boet ca. 11 år i landet, inden vedkommende kan få statsborgerskab. Skal man så fra politiets side overvåge vedkommende i alle de år for at finde ud af, om vedkommende på et eller andet tidspunkt skriver et eller andet eller siger et eller andet et eller andet sted, som man så kan definere som udemokratisk? Hvis ikke man vil have politiet til eksempelvis at overvåge folk i et årti, så skal man prøve at lave sådan en samtale. Det kunne f.eks. være en halv times samtale med hr. Marcus Knuth eller undertegnede. Hvordan undgår man den situation, at folk godt kan finde ud af at lyve i den halve time? Mon ikke folk finder ud af at fortælle, hvad der skal til for at få indfødsret?

Min pointe er, at det jo er meget svært at undgå, at der er mennesker, der har forskellige udemokratiske holdninger. Jeg tager selvfølgelig afstand fra alle, der ikke går ind for demokrati. Det skal vi have; det siger sig selv, men kan man overhovedet lave et system, hvor man opfanger det?

Det sidste spørgsmål, jeg synes må rejse sig, er: Hvad vil det så sige at have en udemokratisk holdning? Ja, det er klart, hvis man opfordrer til at bruge vold, f.eks. terrorisme, og det kan man faktisk allerede dømmes for. Men hvis man f.eks. synes, at det ikke bør være Hendes Majestæt Dronningen, der skal udpege regeringen, eller hvis man er imod grundlovens paragraffer om ligebehandling uanset religion, f.eks. at man ikke må forskelsbehandle muslimer negativt, er det så nok til, at man ikke kan siges at være demokrat og få statsborgerskab? Og skal det så være politiet, der sidder og vurderer, om noget er demokratisk eller ej? Det synes jeg ikke man skal.

Jeg synes, man skal have de krav, vi har i dag: Man skal lære dansk. Man skal vide noget om Danmark. Man skal have et arbejde, og man skal ikke have begået alvorlig kriminalitet. Så kan man få statsborgerskab, og hvis man så bliver dømt for landsforræderi eller terrorisme mod statens virksomhed, kan man så også få det frataget igen. Det synes jeg er gode regler, men at begynde at prøve at have et eller andet holdningspoliti, der skal prøve at finde ud af, om folk på et eller andet tidspunkt inden for et årti har sagt noget, tror jeg ikke på at man kan lave fintmasket nok, og jeg synes også, det er en dårlig idé, så derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Og den første er fra hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Tak til hr. Andreas Steenberg for at dele sine betragtninger med os andre. Jeg synes faktisk, at hr. Andreas Steenberg rejser en række helt relevante spørgsmål, i forhold til hvordan sådan en model skulle fungere i praksis – og særlig det med at finde balancen mellem nationens sikkerhed på den ene side og på den anden side det, som jeg opfatter som et almindeligt ønske om ikke at lege tankepoliti eller sindelagskontrol, eller hvad man nu vil kalde det.

Men når hr. Andreas Steenberg nu stiller så mange intelligente spørgsmål, hvorfor vil hr. Andreas Steenberg og hans parti så ikke være med til at undersøge det nærmere? Jeg opfatter det jo ikke bare, som om man stemmer nej til det her – jeg opfatter det sådan set, som om hr. Andreas Steenberg siger, at man slet ikke vil være med til at undersøge de her modeller fra udlandet nærmere.

Hvorfor vil hr. Andreas Steenberg gerne stille så mange kloge spørgsmål, men så ikke være med til at prøve at finde svarene på dem sammen med os andre?

Ordføreren.

Jamen det vil jeg også gerne. Der blev jo lavet en aftale om indfødsret – jeg tror, det var for 3 år siden. Det var bl.a. her, hvor man sagde, at det at have fået en fartbøde gjorde, at man ikke kunne blive statsborger. Det er vi imod. Og så kan jeg forstå, at en del af den aftale – blandt de partier, der lavede den – også har været at kigge på det her. Det vil vi da gerne være med til, selvfølgelig uden at jeg vil binde mig til det resultat, der kommer ud af arbejdet, for det er der ingen af os der kender endnu. Men jeg vil da gerne være med til at se på det. Jeg forstår også, at vi i udvalget skal på tur til Østrig og høre om, hvad der bliver lavet dernede, og det er da interessant at vide i hvert fald.

Hr. Morten Dahlin.

Det var jo så faktisk en åbning for, at man fra De Radikales side er interesseret i at undersøge sagen nærmere. Jeg er et positivt menneske – og det er snart jul – så det tager jeg positivt ned og er glad for. Og så bare til hr. Andreas Steenbergs orientering: Det, man gjorde med den sidste indfødsretsaftale i forhold til fartbøder, var sådan set at gøre dispensationsadgangen større, i forhold til hvornår du kunne få forelagt din sag for Indfødsretsudvalget – bare til almindelig og venlig orientering.

Ordføreren.

Tak for orienteringen. Jeg synes stadig væk godt, at man kunne have besluttet, at en fartbøde ikke skulle have noget at sige i forhold til statsborgerskab. Men der er hr. Morten Dahlin og jeg så uenige.

Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes godt, at man kunne være lidt mere positiv. Jeg synes godt, at Det Radikale Venstre kunne være lidt mere i julehumør eller vinterhumør, eller hvad man vil sige hos De Radikale. Det er jo rigtig nok, at der selvfølgelig er en masse overvejelser, som man skal igennem, før man laver de her screeningssamtaler, men der er jo ikke nogen, der mener, at det skal til at være sådan en sortering ud fra politiske overbevisninger, hvor man ikke kan få statsborgerskab, hvis man er radikal eller socialist ellers sågar konservativ. Det er jo slet ikke der, vi er henne. Vi taler kun om de ekstremt grove tilfælde. Det rejser sådan et principielt spørgsmål, om ikke det er okay som samfund at sige: Jamen der er nogle mennesker, vi ikke synes passer ind i vores samfund, fordi vores samfund faktisk har nogle værdier.

Hvis man sidder over for en person, som bare brændende ønsker sig et kalifat og at få grundloven og folkestyret og ligestillingen afskaffet og erstattet med sharia, synes man så ikke selv fra De Radikales side, at det er forkert at give sådan en person medejerskab til Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes, at der går en grænse ved, om man har tænkt sig at bruge våben og vold til at få det igennem. Nu kan man bruge det eksempel, hr. Rasmus Jarlov kommer med, men man kunne jo også bruge et eksempel med en person, der er kommunist, og som siger, at demokrati ikke holder, og at vi skal have det samme, som Kina har, eller at Che Guevara-vejen er fantastic good, og at Cuba har det styre, vi skal have. Skal man så sige, at vedkommende ikke kan blive statsborger? På samme måde måske med en ultrakonservativ, der siger, at lad os stoppe det her demokrati, lad os lade kongehuset bestemme det hele. Kan man så ikke blive dansk statsborger?

Vores demokrati har sådan set kunnet overleve alle mulige, forstå mig ret, mærkelige holdninger og forskellige årsager til at være imod demokrati. Den afgørende skillelinje må være, om man har tænkt sig at bruge vold og våben og andet til at gennemtvinge, at demokratiet bliver omstyrtet. Og så skal man ikke have statsborgerskab, for så skal man i fængsel. Og så kan man også få frataget statsborgerskabet, hvis man har fået det. Der tror jeg hr. Rasmus Jarlov og jeg er enige.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det her er jo principielt enormt interessant, altså om man virkelig synes, at vi skal give statsborgerskab, som jo betyder stemmeret og medejerskab til Danmark, til nogle mennesker, som simpelt hen bare er ude på at ødelægge vores land. Hvis vi har sådan nogle typer, som bare hader alt, hvad Danmark er, og ønsker at omstøde det med f.eks. sharia, synes De Radikale så virkelig, at det er okay? Det var det, jeg hørte, nemlig at det kan vi sagtens overleve, det er ikke noget problem, og at dem kan vi godt give statsborgerskab. Man kan sige, at det er en meget rummelig holdning, men jeg vil også sige, at jeg synes, at det er en landsskadelig holdning. Er det virkelig det, De Radikale mener?

Ordføreren.

Hvis man vil ødelægge landet, som hr. Rasmus Jarlov mener, kan man jo straffes for det, for så har man også tænkt sig at lave nogle aktive handlinger, som går imod vores straffelov. Men det at mene – altså at have en holdning om – at en anden styreform er bedre, og så have den holdning, mener jeg godt man kan blive statsborger på. Vi har igennem hele vores demokratis historie haft statsborgere, der har været nazister – der er sågar folk, der bliver nynazister på trods af det, vi var igennem i anden verdenskrig – og jeg tror, at det er umuligt at få screenet folk for de holdninger, og jeg mener også godt, at man kan være dansk statsborger og gå ind for en anden styreform.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz.

Tak, fru formand. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag om modeller for samtaler med ansøgere, der ønsker dansk statsborgerskab. Jeg vil starte med at sige, at der ikke er noget, der betyder mere for mig end at passe på mit land og dette lands grundlæggende værdier. Det skylder jeg danskerne og de mennesker, der har båret mig frem til den placering, som jeg nu beklæder i dette høje Ting. Men når Det Konservative Folkeparti foreslår, at vi skal udarbejde modeller for samtaler med de borgere, der ønsker statsborgerskab, så kan jeg altså ikke lade være med at tænke på øen Lindholm. Det er samme symbolpolitik, og det bliver rigtig dyrt. Jeg tror simpelt hen ikke på, at en person, der når som helst vil kunne finde på at spænde en selvmordsbombe omkring livet og dræbe sig selv og adskillige uskyldige, ikke vil kunne være i stand til at sige de ting, vi gerne vil høre. For jeg går ud fra, at det primært er islamister og potentielle terrorister, man i Det Konservative Folkeparti vil undgå at give statsborgerskab, hvilket jeg heller ikke ønsker.

Men tror forslagsstilleren, hr. Rasmus Jarlov, virkelig på, at en islamist vil sidde og sige: Tak, hr. Jarlov, jeg tænker at indføre kalifatet og gøre danskere til andenrangsborgere, lige så snart jeg er dansk statsborger? Det tror jeg ikke på, og jeg tror ikke på, at det vil have en anden effekt end masser af bureaukrati og tidsspilde, og at det vil koste skatteyderne dyrt. Forstillelse er en kunst, som islamister og potentielle terrorister behersker til fulde.

Med de bemærkninger skal jeg meddele, at SF ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg har egentlig meget stor respekt for ordføreren, som jeg synes har placeret sit parti ret fornuftigt i udlændingepolitikken i en række spørgsmål, bl.a. om tildeling af statsborgerskab.

Hvis det bærende argument imod vores beslutningsforslag er, at man ikke tror, at folk vil være ærlige til screeningsamtalerne, vil jeg sige, at vi jo er helt opmærksomme på det. Altså, selvfølgelig er der en stor risiko for, at folk sidder og lyver med henblik på at få et statsborgerskab og snyder sig igennem deres screeningsamtale. Men det er jo ikke anderledes, end når man f.eks. holder en jobsamtale; der er man jo også udmærket klar over, at folk kan sidde og lyve, fordi de rigtig gerne vil have et job. Og der er man selvfølgelig også skeptisk over for det, man får at vide, men samtidig giver det jo et andet billede af en person, end man kan få ved blot at læse et papir. Og det er det, der er ideen her, altså at man får et billede af, hvad det er for en person, man står over for – om det er en, der er værdig til at få et dansk statsborgerskab forstået på den måde, at vedkommende ikke ligger sådan fuldstændig ude i den ekstreme ende. Og det skal ikke forstås på den måde, at vi skal sidde og kvalitetsvurdere og give karakterer, men det er for at få sorteret de værste fra.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at de ansøgere, som man skal interviewe, jo netop allerede har et arbejde, når de søger om statsborgerskab. Altså, der skal man jo være i arbejde, og der skal man ligesom have indgået nogle kontrakter med samfundet i form af at lære sproget og også i forhold til at skrive under på, at man vil overholde grundloven. Så allerede dér har man jo ligesom forpligtet sig på nogle ting, og jeg tror simpelt hen ikke på, at et interview på den måde vil kunne gøre en forskel – jeg tror simpelt hen ikke på det. Det er ikke, fordi jeg ønsker, at potentielle terrorister eller islamister skal få et statsborgerskab og derefter springe os alle sammen i luften – det ønsker jeg ikke. Men jeg tror ikke på forslagets effekt.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er jo godt, at vi er enige om, at vi ikke ønsker, at ekstreme islamister eller potentielle terrorister skal have dansk statsborgerskab. Så er det kun diskussionen om, om det virker eller ej. Og der undrer jeg mig bare over, at ordføreren ikke har bidt mærke i, at vi betragter det her lidt som en jobsamtale. Det er altså noget andet at sidde foran en person – man får et bedre billede af en person, når man sidder og taler med vedkommende og kan stille spørgsmål, end når man bare kan læse nogle skemaer, som de har udfyldt på forhånd.

Jeg går ud fra, at man af samme grund i SF også holder jobsamtaler, når man ansætter folk – hvorfor ikke også gøre det, når vi skal tildele statsborgerskab? Det er langt mere alvorligt end at give folk et job.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil sige, at jeg har adskillige eksempler på jobsamtaler, hvor ansøgere har oversolgt sig selv, er kommet i betragtning og har fået jobbet, hvorefter de så måske er blevet fyret eller har skuffet meget. Så det tror jeg heller ikke på er et incitament.

Der er endnu en kort bemærkning, og det er fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skulle bare lige høre ordføreren, om det er ordførerens og SF's opfattelse, at bestemte holdninger skulle kunne diskvalificere folk fra kunne opnå statsborgerskab.

Ordføreren.

Tak. Det tror jeg faktisk allerede ligger i lovgivningen. Altså, hvis man skal skrive under på, at man vil overholde de her grundlæggende værdier, som det her samfund er bygget på, så kan jeg heller ikke se, at der skulle være plads til islamistiske eller fascistiske holdninger inden for vores grundlov.

Hr. Peder Hvelplund.

Men hvis ordføreren mener, at det diskvalificerer fra at opnå dansk statsborgerskab, hvordan mener ordføreren og SF så, at man ligesom skal kunne håndhæve det? Altså, hvordan skal man sikre, at folk ikke har den slags holdninger?

Ordføreren.

Det kan man heller ikke; det er rigtig svært, og det er også derfor, at vi i mange tilfælde faktisk står med de her alvorlige problemer med nogle islamister, som har opnået statsborgerskab og efterfølgende har bekriget os og vores land. Så det kan man heller ikke, men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det her problem, og at vi også er opmærksomme på, at vi har en forpligtelse til at passe på vores land.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. For Enhedslisten er det helt afgørende, at vi skelner mellem menneskers handlinger og menneskers holdninger. Hvis en udlænding i Danmark begår en alvorlig forbrydelse, er det kun rimeligt, at vedkommende pålægges en karenstid, for at vedkommende kan blive dansk statsborger. Det støtter vi. Men statsborgerskab skal ikke tildeles på baggrund af ansøgerens holdninger.

Det er rigtig svært at forestille sig en ideologi, der ligger fjernere fra Enhedslistens politiske opfattelse end fascismen. Alligevel er det vores opfattelse, at en fascist, der søger om dansk statsborgerskab, samtidig med at vedkommende udbreder sig på de sociale medier om fascismens fortræffeligheder, ikke skal afvises på grund af sine holdninger. Men hvis fascisten begår grov vold eller måske endda drab, skal vedkommende naturligvis rammes af en karenstid i forhold til ansøgning om dansk statsborgerskab og straffes for de handlinger, vedkommende har begået. Det samme gælder selvfølgelig, hvis vi udskifter ordet fascist med islamist. Ingen skal afskæres fra dansk statsborgerskab begrundet i deres holdninger.

Alene af den grund mener Enhedslisten ikke, at der skal gennemføres screeningssamtaler med nogle eller med alle statsborgerskabsansøgere. Vi har allerede i dag en procedure, der vedrører personer, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste vurderes at være til fare for landets sikkerhed. Det er en procedure, som vi har kritiseret for at mangle retssikkerhed, fordi der ikke gives begrundelser og klageadgang i sager, hvor en person fjernes fra et lovforslag om indfødsrets meddelelse på grund af PET's mistanke.

Nu ligger der her et beslutningsforslag, som lægger op til, at PET skal ind at vurdere, om folk har – og jeg citerer – »antidemokratiske holdninger, også selvom de ikke umiddelbart er til fare for statens sikkerhed«. PET skal altså granske holdningerne hos personer, som ikke er til fare for statens sikkerhed. Mennesker, der søger statsborgerskab, skal have deres facebookopslag og deres læserbreve undersøgt med lup af et tankepoliti, der, velvidende at ansøgerne ikke er til fare for statens sikkerhed, skal vurdere, om de er antidemokratiske. Et samfund, hvor folks holdninger, ikke deres handlinger, afgør, om de får statsborgerskab, er ikke den form for demokrati, som jeg vil hylde. Det var det principielle.

Så er der det rent praktiske. Hvis der skal gennemføres screeningssamtaler af PET, af politikere eller andre, vil det lægge nogle endnu mere bureaukratiske lag til et i forvejen dybt bureaukratisk system til opnåelse af dansk statsborgerskab. Det vil blive dyrt, og det vil forlænge den i forvejen alt for lange sagsbehandlingstid. Alene det er en god grund til at være imod forslaget, som Enhedslisten naturligvis ikke kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er meget principielt interessant, om Enhedslisten virkelig mener det her med, at uanset hvilket holdningssæt man kommer med, skal man kunne få et dansk statsborgerskab. Vi skal huske på, at et statsborgerskab i Danmark ikke er noget, man har ret til. Det er noget, som det danske folk kan give til folk, hvis de ønsker det. Derfor står der i grundloven, at det er Folketinget, der giver statsborgerskab. Der er ikke tale om, at man har en eller anden rettighed, og at man skal have det. Man får det, hvis vi ønsker det. Hvis vi ikke ønsker, at man skal have statsborgerskab, så får man det ikke.

Derfor undrer det mig, at Enhedslisten så vil give statsborgerskab til folk, som ønsker Danmark det dårligt. Hvis vi sidder over for en islamist, som har som erklæret mål, at han vil ødelægge Danmark, erstatte det med et kalifat, forkaste vores grundlov, indføre sharia, så mener Enhedslisten, at det ikke skal forhindre, at vedkommende bliver dansk statsborger, får medejerskab til Danmark, får stemmeret i Danmark. Er det virkelig korrekt, at det er Enhedslistens holdning, at vi ikke må sortere folk fra, selv hvis de har sådanne holdninger?

Ordføreren.

Ja, det er jo fuldstændig rigtigt, at det er Folketinget, der beslutter, hvordan vi tildeler statsborgerskab. Derfor er vi også fuldstændig enige i, at der er nogle regler for, hvornår man skal opnå dansk statsborgerskab. De er så mere lempelige end dem, der bliver foreslået i dag. Men det er jo nogle regler, Folketinget bestemmer.

Så er det jo grundlæggende sådan, at når vi skal vurdere, om folk kan få statsborgerskab, skal de leve op til de kriterier, vi stiller, og vi mener ikke, at man skal stille kriterier, i forhold til hvilke holdninger man kan have. Vi mener sådan set, at det er fuldstændig grundlæggende i forhold til ytringsfriheden, at man må have præcis de holdninger, man ønsker; man har også lov til at ytre dem. Det handler nemlig om holdninger.

Det er så en helt anden sag, når det handler om handlinger. Dem kan vi blive straffet for. Der er handlinger, der er ulovlige, som man kan få en fængselsstraf for, og som også kan resultere i, at man får sværere ved at opnå statsborgerskab. Men når det kommer til holdninger, skal vi selvfølgelig i ytringsfrihedens navn sikre, at retten til at tale og ytre sig er fuldstændig fri, både i skrift og i tale.

Hr. Rasmus Jarlov.

Selvfølgelig må man ytre, fuldstændig hvad man vil. Det er jo ikke det, vi diskuterer. Der er ikke tale om et forbud mod ytringer. Der er tale om, hvem vi skal lukke ind og give statsborgerskab, medejerskab til Danmark, ret til at bestemme, hvad for en udvikling Danmark skal have i fremtiden.

Ønsker Enhedslisten virkelig at forære Danmark væk til den type af mennesker? Det er det, jeg hører, når Enhedslisten ikke vil sige fra over for mennesker, som har en helt åbenlys dagsorden om at ville ødelægge Danmark, erstatte det med eksempelvis sharia. Dem vil Enhedslisten ikke sortere fra.

Ordføreren.

Vi har i Enhedslisten en lang tradition for at forsvare de demokratiske rettigheder, og det vil vi fortsætte med at gøre. Jeg ønsker ikke at leve i et samfund, hvor det er hr. Rasmus Jarlov eller det er en hvilken som helst anden person, der skal sidde at afgøre, hvilke holdninger der er acceptable for, at man kan blive en del af samfundet, at man kan få ret til at stemme til et folketingsvalg. Det er ikke udtryk for et demokratisk samfund. Det er udtryk for en totalitær tankegang, hvor man sidder og vurderer, hvilke holdninger der er acceptable og hvilke der ikke er for at kunne deltage i demokratiet. Det er for mig at se et angreb på demokratiet og ikke et forsvar for demokratiet.

Den næste spørger er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ja, der blev jeg lige lidt rystet over, at Enhedslisten er så ekstremistiske. Det var dog utroligt.

Det er jo rigtig fint at skelne mellem handlinger og holdninger. Det er rigtigt, at handlinger skal straffes, hvis de er kriminelle, og holdninger ikke skal straffes. Man kan sige de mest vanvittige ting, og det er helt okay. Men det her drejer sig jo ikke om straf. Det drejer sig om at give en gave, at lukke nogle ind i familien, give dem arveret til vores fælles hus. Vi er da ikke tvunget til at give gaver til mennesker, som vil os det ondt, sådan som en ekstrem islamist jo vil. Det er en meget besynderlig tankegang at sige, at man forsvarer demokratiet ved at sige til islamister, at de er velkomne.

Ordføreren.

Men det er jo her, hvor der er en fuldstændig fundamentalt forskellig opfattelse af, hvad et statsborgerskab er. Vi anser statsborgerskabet som et sæt af rettigheder og pligter, man som borger i et samfund kan opnå, hvis man har permanent og lovligt ophold i landet. Det er sådan, vi ønsker man skal anskue det at have statsborgerskab, fordi det giver rettigheder til at kunne deltage i det demokratiske liv, til at kunne stemme ved folketingsvalg og få muligheden for at få et pas, så man kan rejse frit. Det er det, et statsborgerskab er.

Hvis vi skal til at opfinde forskellige værdier for, hvad det er for et hus, man får arveret til, så er der jo tale om en helt anden opfattelse, og så handler det jo ikke længere om et sæt af rettigheder og pligter. Så begynder man at værdilade det på en helt anden måde. I et demokrati handler det om at udvide de demokratiske rettigheder. Det er derfor, vi har bevæget os fra en grundlov, hvor vi friholdt de syv f'er, altså fruentimmere, fallenter, fjolser, og hvem vi nu fratog stemmeretten oprindeligt, til at vi langsomt har udbredt det, så alle kan deltage i demokratiet. Den kamp ønsker vi selvfølgelig at fortsætte.

Fru Marie Krarup.

Altså, det betyder jo en afskaffelse af Danmark. Så er Danmark nedlagt om ganske kort tid, fordi så kan alle i princippet komme hertil og sige: Peder Hvelplunds vidunderlige demokrati vil vi også gerne deltage i, selv om vi f.eks. kun vil gøre det en gang for bagefter at omkalfatre Danmark totalt og aldeles. Det er for mig at se en meget, meget radikal og uansvarlig og antinational og antidansk holdning at have. Jeg er glad for, at Enhedslisten ikke har flere mandater end dem, de har.

Ordføreren.

Det her er sådan set bare et grundlæggende forsvar for den retsstat, vi har fået opbygget i landet. Det er sådan, at det jo ikke bare er alle, der kan komme hertil. Forudsætningen for at få statsborgerskab er, at man har lovligt og permanent ophold i landet. Hvis man har lovligt og permanent ophold i landet, skal man selvfølgelig være omfattet af de samme rettigheder og pligter som enhver anden borger i samfundet. Det er det, der helt grundlæggende ligger i forhold til det at få statsborgerskab, og derfor er det bare et forsvar for retsstaten og demokratiet.

Det næste spørger er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har bedt om det, fordi jeg kommer i tvivl om, om det er den samme grundlov, hr. Peder Hvelplund og jeg har underskrevet, da vi blev medlemmer af Folketinget. Ifølge § 44 i grundloven er det sådan, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have indfødsret. Det er simpelt hen hverken en negativ eller en positiv ret at være dansker. Det er der ingen mennesker, som ikke er født som dansker, der har nogen som helst ret til. Er vi enige om det?

Ordføreren.

Det er vi fuldstændig enige om. Det er også derfor, at vi har foreslået at ændre § 44 i grundloven, så vi netop sikrer, at det, når vi i Folketinget tildeler statsborgerskab, foregår, ved at vi vedtager nogle regler, og at det foregår efter ganske almindelige forvaltningsmæssige principper. På Indfødsretskontoret kan der sidde embedsmænd og træffe beslutninger om, hvem der skal være statsborgere, og hvem der ikke skal være statsborgere. Så kan det efterfølgende blive vedtaget ved lov. Det kunne vi jo sagtens gøre. Det er jo på ingen måde i strid med grundloven. Og der vil sådan set også inden for de eksisterende rammer i grundlovens § 44 være mulighed for at sikre, at vi kommer i bedre overensstemmelse med de forvaltningsmæssige principper, end vi gør i dag.

Hr. Henrik Dahl.

Det er fuldstændig inden for grundloven at ønske at lave grundloven om. Der er også en procedure beskrevet for, hvordan man gør det. Men det har simpelt hen intet som helst at gøre med at have en ret til at være dansker, hvis man ikke er født som dansker. Det er ikke rigtigt. Sådan kan man ikke fortolke grundloven. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor ordføreren bliver ved med at tale om rettigheder i forhold til statsborgerskabet. Man har ingen ret til at være dansker, hvis man ikke er født som dansker.

Ordføreren.

Men nu er det jo sådan, at også inden for den eksisterende grundlov vil et flertal i Folketinget kunne bestemme, at der skal nogle andre kriterier til for at kunne opnå statsborgerskab, f.eks. i forhold til hvor lang tid man skal have opholdt sig i landet, i forhold til hvilke danskkundskaber man skal have, og i forhold til hvilke former for kriminalitet der giver karenstid. På den måde kan man jo gradvis være med til at udvide rettighederne i forhold til at kunne opnå statsborgerskab. Det ville kunne foregå fuldt demokratisk inden for grundlovens eksisterende rammer. Det er jo bare det, vi har foreslået.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så kunne jeg forstå på Det Konservative Folkeparti, at man ønsker at dele taletiden både som forslagsstiller og i ordførerrækken, og jeg havde noteret, at det var hr. Marcus Knuth, men det er hr. Rasmus Jarlov. Så ordet gives hermed til Det Konservative Folkeparti og hr. Rasmus Jarlov for den første del af ordførertalen. Værsgo.

Tak. Vi har efter vores opfattelse givet statsborgerskab til alt for mange mennesker gennem de sidste 40 år og også til de forkerte mennesker. Der er eksempler på folk, der har vendt Danmark ryggen, efter at de har fået et dansk statsborgerskab, og som grundlæggende går ind for at afskaffe den danske kultur og folkestyret. De seneste års eksempler på danskere, der tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, taler vel for sig selv, og det samme gør eksempler på herboende imamer, der prædiker islamisme og had.

Derfor mener vi, at det ikke er nok med de nuværende regler, der alene ser på nemt konstaterbare krav, eksempelvis hvor længe man har boet i Danmark, om man taler nogenlunde dansk, og om man er dømt for hård kriminalitet. Vi skal holde fast i, at det er et stort privilegium at få dansk statsborgerskab, og derfor skal der meget mere til end bare en teknisk bedømmelse, som det er tilfældet i dag. Derfor mener vi, at man også bør indføre en screeningssamtale som en del af processen for at få dansk statsborgerskab, en samtale, hvor der kan spørges nærmere ind til ansøgerens baggrund og holdninger. Vi ved godt, at en samtale ikke vil fange alle, der ønsker Danmark ondt – vi var også inde på her i debatten før, at man selvfølgelig kan lyve, at man, hvis man er en god skuespiller, godt kan snyde sig igennem en samtale; det er vi fuldstændig klar over – men det er jo ikke noget argument imod at have en samtale, at det ikke vil fange alle. Spørgsmålet er, om det vil fange nogle, og det tror vi det vil gøre.

Der er andre lande, hvor man allerede har lignende procedurer, når man tildeler et statsborgerskab, og de erfaringer kunne vi drage nytte af. Vi har også i Danmark nogle systemer, som allerede minder lidt om det, vi forestiller os, eksempelvis sessionen i forsvaret, og vi har også vores domsmandssystem, hvor der – primært i de politiske partier – bliver udpeget domsmænd, som også træffer nogle meget vigtige afgørelser ved domstolene. Det kan gøres på mange forskellige måder, og vi er åbne for flere forskellige modeller. Vi er også åbne for at lytte til erfaringer fra udlandet. Det synes vi er meget fornuftigt.

I beslutningsforslaget beder vi alene regeringen om at undersøge forskellige modeller for, hvordan man kan gennemføre en screeningssamtale. Modellen kan også kombineres med, at vi lader Udlændinge- og Integrationsministeriet screene efter ytringer for at se, om der er nogle, der eksempelvis har en vanvittig video liggende på YouTube, hvor de prædiker om at ødelægge Danmark eller har svoret troskab til terrorgrupper. Det må være diskvalificerende. Der er mange forskellige løsningsmodeller, og vi er glade for den sympati, som er kommet for hensigten med forslaget fra bl.a. Venstre og Socialdemokratiet, om, at vi kan arbejde videre i den retning. Det vil vi se som et meget vigtigt bidrag til at få færre af de forkerte mennesker til at blive danske statsborgere.

Helt grundlæggende er det jo et spørgsmål om, om vi som Folketing mener, at man har nogle værdier og en kultur i Danmark, og at der er mennesker, som ikke passer ind i det. Det mener vi i Det Konservative Folkeparti. Vi mener ikke, at folk, som eksempelvis ønsker at afskaffe Danmark og erstatte det med et kalifat, skal have medejerskab til Danmark, have stemmeret og være med til at bestemme retningen for vores land, og jeg synes, det er helt misforstået, at der er nogle, der sådan begynder at trække principper om ligebehandling ind i den her debat.

Statsborgerskab er ikke noget, man har ret til. Det er noget, vi kan give til folk, hvis vi ønsker at lukke dem ind i Danmark og lade dem have det medejerskab til vores land, og hvis ikke vi ønsker det, kan vi lade være med at give dem det. Det er derfor, grundloven er krystalklar: at det er Folketinget, der giver statsborgerskab, at det ikke foregår ved en domstol, at det ikke foregår ud fra ligebehandlingsprincipper, men at det foregår ud fra, hvad det danske folk ønsker gennem deres folkevalgte repræsentanter. Derfor er det meget vigtigt at holde fast i, at det er Folketinget, der bestemmer, og at vi kun skal give statsborgerskab til folk, som vi kan bruge i Danmark.

Der er to forskellige måder at kigge på tildelingen af statsborgerskab på. Der har jeg også bemærket, at der især i Indfødsretsudvalget er folk, der synes, at et statsborgerskab skal vi give til mennesker, som vi synes det er synd for. Så er der en anden tilgang – og det er den tilgang, som jeg og Det Konservative Folkeparti har – og det er, at vi skal give statsborgerskab til folk, som vi kan bruge til noget i Danmark. Det er derfor, vi ikke sidder og giver statsborgerskab til folk, som ikke kan bestå en danskprøve, fordi de f.eks. har fem forskellige psykiske diagnoser, for dem har vi ikke nogen gavn af får medejerskab, og de kan ikke meningsfyldt afgive en stemme til et folketingsvalg. Der tror jeg bare, at det, der er skillelinjen i den her debat, er, hvorvidt vi giver statsborgerskab til folk, fordi det er synd for dem, eller vi giver dem det, fordi vi, som repræsenterer det danske folk, synes, at det er til gavn for Danmark, at de får det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så går vi over til den næste, ordføreren for Alternativet, Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet. I Alternativet mener vi ikke, at vi i Indfødsretsudvalget skal sidde og vurdere og dømme folk som gode eller onde. Vi mener, at Politiets Efterretningstjeneste, som laver baggrundstjek på folk i dag, lever op til deres opgave, og det er vi helt trygge ved.

Endvidere mener vi, at det er meget, meget bureaukratisk. Hvis man tænker tilbage på, hvor mange tusinde mennesker – det var fremme tidligere i debatten – der har fået tildelt statsborgerskab, kunne man spørge sig selv, hvor mange af dem der render rundt med et bombebælte om maven, og hvor mange tusinde mennesker man så skulle screene. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det i praksis skulle lade sig gøre. Så er der også hele spørgsmålet om, om det i Indfødsretsudvalget er hr. Rasmus Jarlovs definition på at være demokrat, der er rigtig, og som skal gælde, eller det er min definition. Hvordan afgør vi det?

Så Alternativet kan ikke støtte forslaget, og vi mener, at det er en glidebane, som ikke hører hjemme i et demokrati. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Dette forslag ligger jo i en fin og logisk forlængelse af de foregående beslutningsforslag. Af forslaget fremgår det, at forslagsstilleren indrømmer, at der er givet statsborgerskab til alt for mange udlændinge, som ikke burde have haft det, og det er jo rigtig fint med selvindsigt, så kæmpe ros for det.

Jeg vil også gerne tilslutte mig forslagsstillerens ord om, at statsborgerskab er noget særligt. Som jeg også har redegjort for ved de to foregående beslutningsforslag, betragter vi i Nye Borgerlige et statsborgerskab som den fornemste gave, og derfor skal vi selvfølgelig værne om den gave. Vi skal være langt mere restriktive med det privilegium at blive dansk statsborger. Man har gennem årtier rundhåndet delt ud af statsborgerskaber til alt for mange mennesker, som slet, slet ikke deler vores værdigrundlag eller vil bidrage til det danske samfund på en positiv måde, og det skal vi stoppe med.

Det forslag, vi skal behandle her, går på, at regeringen skal undersøge forskellige modeller for, hvordan der kan gennemføres en screeningssamtale med personer, der ønsker dansk statsborgerskab. Det er en rigtig fin intention. En personlig samtale vil være et fint værktøj til at få en fornemmelse for, hvem vi står over for: Er det en ansøger, der for alvor vil Danmark og det danske fællesskab, eller er det en ansøger, der aldrig kommer til at bidrage til det danske fællesskab, hverken i ånd eller gerning?

Nye Borgerlige støtter forslaget og vil i udvalgsbehandlingen konstruktivt medvirke til at afklare, hvordan modellerne kan skrues sammen. Udgangspunktet er, at det skal være medlemmer af Folketinget, der holder samtalerne. Vi kan ikke delegere en subjektiv vurdering af personers egnethed til embedsapparatet. Det kan bruges til en objektiv vurdering af kriterier, men ikke til den subjektive oplevelse af ansøgere. Det er Folketingets medlemmer, der tildeler statsborgerskab ved lov, og derfor skal det også være Folketingets medlemmer, der står for samtalerne. Det sætter så også en helt naturlig grænse for, hvor mange ansøgere der kan blive indkaldt til samtaler i løbet af et år.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at forslagsstilleren åbner for, at PET oplyser til Indfødsretsudvalget, om der er personer på lovforslaget til statsborgerskab, der har antidemokratiske holdninger, og det illustrerer jo rigtig fint, hvor blindt statsborgerskaber er blevet uddelt. For hvordan kan man i ramme alvor påstå, at personer med antidemokratiske holdninger overhovedet skal komme i nærheden af at blive optaget i det danske fællesskab og udstyret med et dansk statsborgerskab? Hvordan er vi kommet så langt ud, at vi ikke bare bruger vores helt basale sunde fornuft til at sige, at selvfølgelig skal udlændinge, der udviser antidemokratiske holdninger, overhovedet ikke komme i nærheden af at blive danske statsborgere? For det er jo himmelråbende naivt, men ikke desto mindre har det været sådan i alt for mange år. Det skal vi have stoppet, og ethvert tiltag i den retning er velkommen, og derfor hilser vi også dette tiltag velkommen, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen og støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Som jeg også var inde på i mit spørgsmål før til hr. Peder Hvelplund, er det ikke en frihedsrettighed at blive dansk statsborger. Det er ikke en ikke en social ret, og det er heller ikke en menneskerettighed. Hvis man overhovedet skal bestemme det at være dansk statsborger begrebsligt, må man sige, at et dansk statsborgerskab er et privilegium. Det skal forstås relativt bogstaveligt; et privilegium er en kollektiv rettighed, som er tildelt en bestemt gruppe af mennesker.

Et privilegium er et godt ord, for det er faktisk den bedste måde at bestemme statsborgerskabet. Det er en andel i den kollektive ret til at styre Danmark, som er det centrale i statsborgerskabet. Det, der også er det afgørende ved grundloven, er, at det er en politisk beslutning. Det er ikke en juridisk beslutning eller en administrativ beslutning. Grundloven fastslår krystalklart, at det er en politisk beslutning, hvem der skal være statsborger, og hvem der skal have indfødsret, hvis man ikke er født her i landet.

Derfor har vi politikere selvfølgelig brug for hjælp til at træffe de bedste beslutninger, vi kan. Vi skal ikke tildele andele i den kollektive ret til at styre Danmark til personer, der har i sinde at ødelægge landet. Det er i hvert fald min politiske holdning. Men spørgsmålet er, hvordan man undgår at begå den fejl. For fortiden har jo vist, at det kan være svært at tildele privilegiet statsborgerskab til de rigtige mennesker og at undgå de forkerte mennesker. Derfor er det en god idé at studere nærmere, hvordan Folketinget kan styrke sin beslutningskraft og sin beslutningsevne, nemlig hvordan vi bedre kan udøve vores ret til at give udlændinge andel i den kollektive ret til at styre Danmark. Derfor støtter LA forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov for anden del af sit ordførerskab som ordfører forslagsstillerne.

Det var egentlig bare for at følge op på debatten, hvor jeg vil sige, at jeg synes, at der er sagt meget opsigtsvækkende ting. Jeg er meget overrasket over nogle af de kommentarer, der kom fra bl.a. Enhedslisten og Radikale Venstre, om, at man synes, at folk, uanset hvilket sindelag man har, og uanset om man ønsker at omstyrte den danske stat, skal have statsborgerskab, og at man i øvrigt vil ændre grundloven for at sikre, at også samfundets modstandere kan blive danske statsborgere. Jeg synes, det er meget opsigtsvækkende synspunkter, men det giver jo mening ud fra den måde, som Enhedslisten også normalt plejer at stemme for tildeling af statsborgerskab, og som jeg altid har haft meget, meget svært ved at forstå.

Vi er meget glade for, at der var en meget positiv tilgang fra ministerens side. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er dejligt at se en regering, som er åben for, at gode ideer også kan komme fra andre end en selv, og at man gerne vil arbejde konstruktivt videre med dem, selv om det er et andet parti i opposition, som har fået ideen. Det er vi meget taknemlige for, og det glæder vi os meget til at samarbejde med Socialdemokraterne og med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige om at finde en god model for. Der er ingen tvivl om, at der er masser af arbejde, der skal gøres, før vi er så langt, at vi kan foreslå en helt konkret model, som alle kan bakke op. Det arbejde ser vi meget frem til. Tusind tak for den opbakning.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)