Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af betinget indfødsret.

Af Susanne Eilersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget går ud på, at et tildelt statsborgerskab skal kunne fratages igen i en periode på 10 år efter tildelingen, hvis den pågældende i prøveperioden begår alvorlig kriminalitet, der udløser en fængselsstraf på 6 måneders fængsel eller mere. Det er ligegyldigt, om straffen er betinget eller ubetinget.

Lad mig med det samme slå fast, at regeringen sagtens kan følge tankerne bag beslutningsforslaget. Jeg synes selv, at det er frustrerende at læse i medierne om folk, der har fået dansk statsborgerskab, og som efterfølgende begår alvorlig kriminalitet. Når det så er sagt, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Der stilles allerede i dag et skærpet krav over for ansøgere til dansk indfødsret, og der kan ske frakendelse eller fratagelse af en persons statsborgerskab, hvis den pågældende har udvist svig i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskabet – hvis personen har begået terrorrelateret kriminalitet eller har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, som det hedder. Regeringen er af den opfattelse, at man bør trække en streg i sandet i forhold til ansøgerne og sige: I skal i forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om indfødsrets meddelelse opfylde de høje krav for opnåelse af dansk statsborgerskab, og hvis I gør det, kan I blive danske. Det vil jeg gerne forklare lidt nærmere.

Socialdemokratiet skærpede sammen med den tidligere regering og ordføreren for forslagsstillernes parti i sommeren 2018 vandelskravet, så flere typer af grov kriminalitet kan indebære, at en ansøger udelukkes fra at blive dansk statsborger. Med indfødsretsaftalen fra sommeren 2018 bliver personer, der har fået en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller derover, permanent udelukket fra dansk indfødsret, ligesom personer, der er blevet idømt ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser, som udgangspunkt bliver udelukket. Kravet om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet, skal være opfyldt helt frem til tidspunktet for personens erhvervelse af statsborgerskab, og for personer, der er omfattet af kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni, vil det med de nye regler altså sige helt frem til afholdelsen af grundlovsceremonien.

Der stilles således allerede i dag et ret skærpet vandelskrav til ansøgere til dansk statsborgerskab. Hertil kommer, at det efter omstændighederne vil være muligt at frakende en person det danske statsborgerskab ved dom, hvis det er opnået ved svigagtige forhold, der er begået før tildelingen af statsborgerskabet. Det er ikke et krav, at personen skal have dobbelt statsborgerskab i sådan en situation. Det blev med indfødsretsaftalen fra 2018 desuden aftalt, at man 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse fremadrettet systematisk vurderer, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab. Det blev derudover aftalt, at det som en engangsforanstaltning for personer, der siden 2014 har fået meddelt dansk indfødsret, vil blive vurderet, om der er grundlag for at indlede en inddragelsessag på grund af fortielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk indfødsret.

Ministeriet iværksatte på den baggrund tidligere i år en gennemgang af sager vedrørende de personer, der siden 2014 har fået dansk statsborgerskab, som led i opfølgningen på indfødsretsaftalen, og ministeriet har indtil videre fundet ca. 80 sager, hvor der er konstateret uoverensstemmelser mellem det, som ansøgeren har oplyst i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab, og de oplysninger, som nu fremgår ved opslag i Kriminalregisteret. Ministeriet har på nuværende tidspunkt oversendt 18 sager til politiet med anmodning om, at politiet undersøger, om den pågældende med vilje har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab. Jeg vil selvfølgelig orientere hele Folketingets Indfødsretsudvalg om de endelige resultater af gennemgangen, lige så snart vi har gennemgået sagerne.

Hvis en person efter at have opnået dansk statsborgerskab bliver dømt for overtrædelse af det, der hedder kapitel 12 og 13 i straffeloven – de handler bl.a. om terror og andre forbrydelser mod statens sikkerhed – vil der være mulighed for at frakende statsborgerskabet ved dom, medmindre vedkommende derved bliver statsløs. Og som en nylig tilføjelse er det derudover blevet muligt administrativt at fratage det danske statsborgerskab fra personer, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, medmindre de pågældende bliver statsløse. Indtil videre er der tre personer, der har fået frataget det danske statsborgerskab administrativt i løbet af de seneste uger.

En af de internationale konventioner på indfødsretsområdet, som Danmark har underskrevet og ratificeret, hedder statsborgerretskonventionen, og den konvention indeholder bl.a. muligheden for at fratage statsborgerskabet, og det er her formuleringen om, at personen skal være til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser, kommer fra; det er, hvis en person har dobbelt statsborgerskab. Beslutningsforslaget, vi behandler i dag, går dog længere end det, da almindelig kriminalitet ifølge forslaget også skal kunne føre til en fratagelse. Som jeg har redegjort for i dag, har vi skabt et udvidet manøvrerum i forhold til at udelukke kriminelle ansøgere eller fratage statsborgerskabet. Hvis man tildeler en person dansk statsborgerskab og så lader statsborgerskabet være betinget af, at den pågældende i en periode på 10 år ikke begår alvorlig kriminalitet, der udløser en fængselsstraf på 6 måneders fængsel eller mere, vil det betyde, at man reelt fratager en person det danske statsborgerskab på grund af almindelig kriminalitet, og det vil være i strid med den her statsborgerretskonvention.

Som sagt bør man på et tidspunkt trække en streg i sandet. For mig at se giver det sådan set meget god mening, at den streg som udgangspunkt trækkes i forbindelse med tildelingen af statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak. Fru Marie Krarup har bedt om en kort bemærkning.

Tak for talen. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at ministeren ikke straks støtter beslutningsforslaget og får det indført, for det er, synes jeg jo, selvfølgelig en meget, meget god idé. Men jeg vil godt begynde med at kvittere for, at ministeriet genoptager de sager eller gennemser en lang række sager og undersøger, om de statsborgerskaber er tildelt rettelig, og herefter fradømmer dem. Det synes jeg virkelig er rettidig omhu, altså at man gør det.

Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan støtte det her forslag ud fra den betragtning, at man jo i selve lovprocessen, når der bliver tildelt statsborgerskab, som vi hørte det tidligere i dag, undersøger, om folk har begået kriminalitet, og hvis de har det, bliver de taget af lovforslaget, før det kommer til afstemning. Hvis man begår den form for kriminalitet, efter at man har fået statsborgerskabet, så sker der ingenting. Det er jo det, der på en eller anden måde er grotesk. Det vil vi gerne vende om ved at sige, at det altså bliver taget, hvis man inden for de første 10 år begår den form for kriminalitet.

Ministeren.

Spørgeren har jo sådan set ret i, at når Folketinget tildeler indfødsret, er det som udgangspunkt sådan, at de personer er blevet danske statsborgere for resten af deres liv. Vi behandler jo masser af lovforslag her i salen, som vi kan fortryde; vi kan skrue på skattesystemet, skrue en afgift op, og hvis vi fortryder, kan vi et par år senere skrue den ned igen. Sådan er det ikke, når vi tildeler indfødsret.

Derfor skal vi selvfølgelig tænke os godt og grundigt om, både med hensyn til hvordan de generelle regler ser ud, men også, synes jeg, med hensyn til ikke at sløse med lovbehandlingen, men være meget præcise, med hensyn til hvem det er, der får tildelt statsborgerskab. Det er også derfor, at ministeriet mere end en gang gennemgår Kriminalregisteret – for at være helt sikre på, at de personer, der søger statsborgerskab, også lever op til vandelskravet, helt indtil vi trykker på knappen, og i virkeligheden endnu længere tid, nemlig helt indtil de trykker borgmesteren i hånden.

Fru Marie Krarup.

Ja, og nu kan vi jo så sige, at vi forlænger perioden – ikke bare, til man har trykket borgmesteren i hånden, men i 10 år, siger vi. Jeg mener, at vi bør være blevet kloge af skade; fordi vi ser, at der er vanskeligheder med at fratage nogen statsborgerskaber, som er blevet tildelt, men som måske ikke burde være blevet tildelt.

Ministeren sagde også på et tidspunkt noget om den her tro og love-erklæring og grundlovsceremonien, altså at de hænger fint sammen; at man ligesom viser, at man er villig til at overholde grundloven. Og det er jeg jo enig i – det er smukt, det er godt – men hvorfor ikke forlænge det i 10 år? Hvis man nu ser bort fra den hellige statsborgerskabskonvention, som mange i Tinget her er så begejstrede for, er det så ikke simpelt hen sund fornuft at sige til folk: I får den her gave, på betingelse af at I i den første periode holder jeres sti ren?

Ministeren.

Jamen man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor lang tid der skal gå, før folk kan få et dansk statsborgerskab. Vi er forpligtet af noget international lovgivning, så vi ikke bare kan trække det ud i en evighed, og i dag er det jo sådan, at man skal have permanent ophold, hvilket de fleste først får efter 8 år, og man skal have opholdt sig i landet i 9 år, og så er der også en sagsbehandlingstid, som lige nu ligger på godt 1½ år.

Min bedste vurdering er, at man ikke kan strække det meget længere inden for konventionens rammer. Så kan vi selvfølgelig diskutere, om vi skal underskrive, ratificere og overholde de konventioner, og det er regeringen tilhænger af. Og jeg synes egentlig også, det er rimeligt, at sådan ca. 10 år efter at man er indvandret til et land, så skal det være muligt at søge statsborgerskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak. I venter sikkert i spænding på at høre, hvad vi mon mener om det her, men i lyset af at ministeren lige har været på talerstolen, er spændingen jo allerede en smule forløst. Men lad mig starte med at slå fast, at jeg udmærket forstår frustrationen og harmen, som er en del af baggrunden for dette beslutningsforslag. Vi bliver også vrede og indignerede i Socialdemokratiet, når vi hører om personer, der har været så priviligerede at få dansk statsborgerskab, men som alligevel efterfølgende forbryder sig mod grundlæggende spilleregler i Danmark.

Vi mener, der skal være strenge krav til at få et statsborgerskab, og derfor skærpede vi sammen med den tidligere regering og Dansk Folkeparti kravene til at blive dansk statsborger, sådan at flere typer af grov kriminalitet kan udelukke personer fra at få statsborgerskab. Vi har samtidig mulighed for at fratage personer det danske statsborgerskab, hvis de bliver dømt for terror og andre forbrydelser mod statens sikkerhed. Senest har vi sammen gjort det muligt administrativt at tage det danske statsborgerskab fra personer, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Som nævnt mener vi, at der skal være meget strenge krav for at få et statsborgerskab i Danmark, og sådan skal det fortsat være, men vi går ikke ind for at indføre betinget statsborgerskab.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er Venstres, og det er hr. Morten Dahlin.

Kravene til at blive dansk statsborger skal være strenge. Det er de heldigvis også, og det er godt. Det er nemlig et stort privilegium at blive dansk statsborger, og det er af meget gode grunde ikke alle, der søger om statsborgerskab, der får det – heldigvis for det. I Venstre mener vi grundlæggende, at det er en god ting, at det er svært at blive dansk statsborger. Sådan skal det også gerne blive ved med at være. Derfor ser vi også med bekymring på, at regeringen allerede har lempet reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Vi håber ikke, at regeringen fortsætter ud ad det spor.

I Venstre bakker vi nemlig fuldt op om de strenge krav, der i dag bliver stillet. Det er krav om sprog, krav om kendskab til det danske samfund og de danske værdier og krav om selvforsørgelse, og vi bakker også utvetydigt op om kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni. Vi er også glade for, at vi så sent som i 2018 bl.a. sammen med forslagsstillernes parti indførte nye og strammere regler for at opnå statsborgerskab, og vi er også stolte af, at et bredt flertal her i Folketinget for nylig gjorde den tidligere regerings aftale om at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab til gældende dansk lov. Det er nemlig vigtigt for os, at hvis man vender Danmark ryggen og f.eks. kæmper for Islamisk Stat i Syrien, skal man, hvis man har dobbelt statsborgerskab, selvfølgelig have frataget sit danske statsborgerskab.

I forhold til det her forslag om betinget statsborgerskab kan Venstre ikke støtte forslaget, for når det forholder sig sådan, at vi i Danmark giver statsborgerskab ved lov, er det vigtigt at understrege, at det ikke er en eller anden useriøs proces, der går forud for den lov, snarere tværtimod. Der er tale om en proces, der er ganske grundig og streng. Derfor mener vi også i Venstre, at når man har statsborgerskab, skal det ikke være en slags andenrangsstatsborgerskab, der kun er betinget.

Når det så er sagt, er det vigtigt at pointere, at vi i Venstre naturligvis bakker op om, at alle danske statsborgere, både dem, der har været det fra fødslen, og dem, der netop har fået det danske statsborgerskab, skal opføre sig ordentligt og acceptere de grundlæggende danske værdier og selvfølgelig også acceptere lovene i det danske samfund. Med den argumentation, jeg lige har givet, kan jeg meddele, at Venstre ikke stemmer for beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Jeg må bare konstatere, at det så, ligesom i den tidligere debat, er enkeltpersonens rettigheder, der sættes i centrum, i stedet for forsvaret for den danske nation. Altså, ordføreren mener, at det er et andenrangsstatsborgerskab, man vil have de første 10 år, hvis det er betinget af, at man ikke begår alvorlig kriminalitet. Jeg må indrømme, at den synsvinkel har jeg meget, meget svært ved at acceptere. Er man så også andenrangsborger i den proces, hvor man beder om få et dansk statsborgerskab, og hvor man bliver pillet af lovforslaget, hvis man begår kriminalitet? For det jo det, som vi ser i praksis, og det er det, der har fået os til at foreslå det her.

Samtidig vil jeg sige, at det jo har en enorm præventiv virkning. Er der noget, som folk er bange for i den kriminelle verden, så er det at få frataget deres statsborgerskab; det er at blive udvist. Så jeg vil sige, at det simpelt hen er sund fornuft og et forsvar for noget godt, som bør være det afgørende her, og ikke en eller anden bekymring om et såkaldt andenrangsstatsborgerskab, for det er det jo ikke. Det er jo heller ikke andenrangs.

Ordføreren.

Tak til fru Marie Krarup. Jeg tror, det er væsentligt at præcisere Venstres holdning her. For Venstre er der en afgrundsdyb forskel på, om man har opnået sit danske statsborgerskab, eller om man ikke har opnået sit danske statsborgerskab. Det er også derfor, vi i udvalgsbehandlingerne, i den offentlige debat og her fra talerstolen gentagne gange, når venstrefløjen påstår, at vi diskriminerer over for folk, har sagt: Nej, for der er en forskel på, om man har dansk statsborgerskab, eller om man ikke har dansk statsborgerskab.

Og derfor er jeg ikke enig med fru Marie Krarup, når hun drager en parallel mellem perioden, frem til at man har gået til grundlovsceremoni, og så perioden efter. Der er den helt klare forskel, at man har fået et statsborgerskab, og at man ikke har fået et statsborgerskab.

Fru Marie Krarup.

Det er jo rigtigt. Sådan er det i dag, og det er jo det, der gør, at de personer så ikke kan udvises. Og det er jo der, hvor vi siger: Jamen det er grotesk, når vi nu har set eksempler på folk, der begår kriminalitet, at der så tydeligvis har været en proces, hvor myndighederne måske ikke har været gode nok til at finde ud af, hvem der skulle have statsborgerskab, og hvem der ikke skulle have det. Så er det rigtig, rigtig fornuftigt at have en periode på 10 år, hvor man altså får at vide, at der skal stien holdes fuldstændig ren, før man kan få det. Det er da bare sund fornuft.

Spørgetiden er brugt, så ordføreren får ordet.

Jeg synes, det er væsentligt her at pointere, at der i Venstres optik er en stor forskel på, om man har fået et statsborgerskab, eller om man ikke har. Så er der den anden del, nemlig det med at holde sin sti ren og ikke begå kriminalitet. Det går vi meget op i i Venstre; vi ønsker, at der bliver ført en retspolitik, der både forebygger, at der bliver begået kriminalitet, og straffer efterfølgende, hvis der er nogle, der gør det. Og vi er sådan set helt med på den dagsorden, jeg ved Dansk Folkeparti også har, om, at vi skal være bedre til at sende kriminelle udlændinge ud af Danmark. Det bakker vi fuldstændig op om.

Den næste spørger er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg hørte, at ordføreren kom til at sige, at regeringen har lempet meget på, hvordan vilkårene er for at få et statsborgerskab. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at den lovgivning, der vedrører, hvordan man opnår dansk indfødsret, en til en er den samme som før den 5. juni 2019.

Ordføreren.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Jeg tror ikke, jeg sagde »meget«, jeg tror, jeg sagde, at regeringen allerede har lavet den første lempelse af reglerne for at opnå statsborgerskab. Vi må bare konstatere, at noget af det første, ministeren gjorde efter at have hævet ydelserne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere, var, at han egenhændigt, uden at inddrage aftalekredsen om indfødsretsaftalen, lempede på kravene for at opnå dansk statsborgerskab i form af at aflevere oplysninger til myndighederne om udlandsophold. Det er en lempelse, uanset om hr. Rasmus Stoklund mener det eller ej, og jeg ved godt, at der har været en del episoder på det sidste, hvor det for Socialdemokratiet har været meget svært at kalde tingene, hvad de er. Men det her er altså en udlændingelempelse fra Socialdemokratiets side.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men hr. Morten Dahlin må jo også være bekendt med, at der var nogle, var de fleste enige om, halvgroteske eksempler på, at mennesker, der et uvist antal gange havde været i Nordtyskland de seneste 10 år, havde svært ved at redegøre for alle de ture, de havde været på dernede. Det var bare sådan et konkret eksempel på det, som fyldte lidt i medierne. Er det virkelig noget, der skal drages ind i en diskussion om, at det er blevet lettere at få statsborgerskab, at vi prøvede at rette lidt op på det og sikre, at det ikke skal afholde en, der i øvrigt er dansksindet og lever op til alle krav, fra at kunne blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Ja, det er meget relevant, for det er en lempelse af kravene for at opnå dansk statsborgerskab. Som jeg også har gjort både ordføreren og ministeren bekendt med, var vi i Venstre helt indstillet på at se, om man kunne finde en løsning for nogle af de tilfælde, hvor reglerne faktisk udgjorde en begrænsning vi ikke ønskede. Men ministeren og ordførerens parti er her simpelt hen bare gået for langt. Man har nu åbnet op for, at nogle f.eks. kan rejse ni gange om året til det østlige Tyrkiet nær den syriske grænse uden at oplyse myndighederne om det. Der tænker vi bare, at det er en meget god information for myndighederne at have, før man skal til at tildele statsborgerskab. Så jeg synes i den grad, det er relevant at inddrage, og jeg vil bare håbe, at spørgerens spørgsmål sådan set er en tilkendegivelse af, at spørgeren garanterer for, at Socialdemokratiet ikke kommer til at lempe reglerne yderligere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Så er det fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, som har bedt om anden del af sin taletid. Værsgo.

Tak for ordet. Det danske statsborgerskab er den danske nations inderste og vigtigste forsvarslinje. Vi kan ikke lade personer, som måske vil undergrave den danske nations sammenhængskraft, passere denne linje, og skulle de alligevel have passeret linjen, er det vigtigt, at man kan fratage dem statsborgerskabet igen og udvise dem.

Med dette forslag ønsker Dansk Folkeparti netop at sikre, at det vil være let at fratage statsborgerskaber fra folk, der viser sig ikke at være værdige til fortsat at besidde et dansk statsborgerskab. Hvis ansøgeren inden for en 10-årig periode efter tildeling af statsborgerskabet begår kriminalitet, der udløser en fængselsstraf på 6 måneders fængsel eller mere, så skal statsborgerskabet fratages personen. Personen går derefter tilbage til sit gamle statsborgerskab.

Ordningen ønskes først og fremmest indført for at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge, men også for at opnå en præventiv effekt. Det vil sige, at man som ny statsborger i højere grad vil afholde sig fra kriminalitet, da man vil vide, at det kan have voldsomme konsekvenser at begå kriminalitet. Dansk Folkeparti forestiller sig, at alle øvrige nuværende regler om tildeling af statsborgerskab fastholdes eller strammes, og at denne bestemmelse tilføjes som en ekstra betingelse i de første 10 år efter tildeling af statsborgerskab.

Vi anser dette forslag for sund fornuft og rettidig omhu, så det bliver nemmere for os at komme af med kriminelle, der har fået tildelt statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og naturligvis var det første del af ordførerens tale, således at ordføreren som forslagsstiller også kommer op efter de øvrige ordførere.

Nu er det således ordføreren for Det Radikale Venstre, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Det Radikale Venstre vil vi gerne starte med at gøre folk opmærksomme på, hvad det er for nogle regler, man skal overholde for overhovedet at få statsborgerskab: Man skal have haft ophold i landet i mindst 9 år; man skal have lært dansk på et betydeligt niveau; man skal vise, at man ved noget om Danmark, ved at bestå en indfødsretsprøve; man skal også have været i fuldtidsbeskæftigelse i en række år; og man må ikke engang have fået en bøde på over 3.000 kr. Så der er rimelig stramme krav for at blive dansk statsborger. Langt de fleste støtter vi. Vi synes, det er lidt underligt, at eksempelvis en fartbøde gør, at man ikke kan blive statsborger. Jeg tror, der er en del etnisk danskere, der har fået sådan en. Men vi støtter op om en lang række af de krav, der bliver stillet, for overhovedet at kunne få statsborgerskab.

Man har altså også boet her i i gennemsnit 10-11 år, inden man får statsborgerskab, og derfor har man også opnået så meget tilknytning til Danmark, at man ikke vil kunne blive udvist, uanset om man har statsborgerskab eller ej. Derfor kan man i forbindelse med det her med at fratage folk statsborgerskab sige, at det stadig vil være temmelig svært at udvise folk, hvis de, efter de har fået statsborgerskab, begår noget kriminelt. Vi støtter op om, at man kan fratage statsborgerskabet på ubestemt tid, hvis vedkommende begår landsforræderi og bliver dømt for det, eller hvis vedkommende begår terrorisme og bliver dømt for det. Jeg synes, det er vigtigt, at det foregår ved en domstol. Vi har jo lige for nylig haft en debat her i Folketinget om, at udlændinge- og integrationsministeren kan fratage statsborgerskabet i visse tilfælde, men det synes vi skal ske ved en domstol, hvis det skal ske.

Vi synes, at når man har fået sit statsborgerskab, må det være Danmarks ansvar at straffe vedkommende og sørge for at få vedkommende ud i samfundet igen på en ordentlig måde, hvis vedkommende begår kriminalitet. Det forventer vi også andre lande gør. Vi forventer også, at andre lande tager imod deres statsborgere, som vi gerne vil udvise, fordi de har begået kriminalitet. Vi forventer også, at andre lande, som har givet statsborgerskab til en dansk statsborger, så vedkommende ikke længere er dansker, men f.eks. amerikaner, også tager sig af vedkommende, hvis vedkommende begår kriminalitet, og ikke siger til Danmark, at nu må vi tage vedkommende tilbage igen. Så vi synes, det er sund fornuft, at lande i verden har aftalt med hinanden, at man tager sig sine egne statsborgere, også hvis de begår kriminalitet. Derfor er vi ikke enige i, at man skal tage statsborgerskabet fra folk, når man har givet det. Når man har givet statsborgerskab til en person – og som sagt er det altså ganske svært at få – er det Danmarks ansvar, og så kan man ikke forsøge at få et andet land til at tage sig af vedkommende. Der blivet trukket en streg i sandet, og så er det altså Danmark, der tager sig af vedkommende, og så kan man ikke få taget sit statsborgerskab fra sig igen.

Så vi er imod beslutningsforslaget, men understreger igen, at vi er enige i de regler, der er, om, at man kan tage statsborgerskab fra folk, der bliver dømt for landsforræderi eller terrorisme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz.

Tak, fru formand. Når man har opnået retten til statsborgerskab, er man ligestillet med dem, som er indfødte danskere. Det betyder ganske enkelt, at man ikke kan, skal eller bør måles og holdes til regnskab i forhold til sin danskhed på andre måder end resten af befolkningen. Med det her lovforslag kan jeg i givet fald frygte for, hvad næste skridt så kunne være, hvis vi begynder at opdele folk i et A- og B-hold. Det er i hvert fald ikke noget, der ligefrem vil fremme samhørigheden og integrationen; det vil snarere fremme parallelsamfundene, som vi ellers har sat alt ind på at nedbryde. En af grundstenene i vores demokratiske samfund er, at vi behandler alle statsborgere lige, og at disse respekteres og respekterer hinanden på lige vilkår.

Således skal jeg meddele, at SF ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at ordføreren siger, at det vil skade samhørigheden, altså, at det vil skade samhørigheden, at vi kan udvise folk, der begår grov kriminalitet. Det synes jeg er meget langt ude. Jeg mener da bestemt, at det vil gavne sammenholdet og trygheden, at man har mulighed for at skille sig af med folk, som har fået tildelt statsborgerskab i en måske uigennemtænkt proces. Jeg har flere gange her i salen stået og sagt, at vi jo i lovprocessen er vidner til, at folk er på vores lov, og så bliver de taget af, fordi de begår kriminalitet, men begår de den, dagen efter de har fået tildelt statsborgerskab, kan man ikke gøre det. Altså, der er det jo en god idé, at man på forhånd siger, at det fra nu af er sådan, at man altså ikke bare i lovprocesperioden, men i 10 år skal holde sig uden for kriminalitet.

Ordføreren.

Når jeg f.eks. nævner ordet samhørighed, betyder det, at når man først har fået et dansk statsborgerskab, som man ikke bare kan trække fra en automat – for det er alligevel nogle ret skærpede regler, der er, omkring det, og man skal have gjort sig fortjent til det – skal man altså også behandles på lige fod med andre statsborgere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi i flere år har fået ørerne tudet fulde af bl.a. Dansk Folkeparti om, at islam ikke skal have nogen indflydelse i Danmark, og at vi ikke skal give muslimerne særbehandling. Men med det her lovforslag vil du faktisk gå ind at pille ved noget, som er det mest grundlæggende, nemlig vores retsstatsprincipper – så lige pludselig skal det tilpasses muslimer. Det synes jeg bare er dybt, dybt bekymrende.

Fru Marie Krarup.

Den tankegang kan jeg så slet ikke følge. Skulle det være en form for islamisering, at vi udviser folk, der begår kriminalitet? Den kan jeg slet ikke følge. Jeg vil sige, at det her forslag jo ikke ville være nødvendigt, hvis vi gennemførte det forslag, vi netop lige har diskuteret. Jeg forestiller mig, at man jo dér vil have en meget, meget strammere proces, og man vil være meget mere sikker på, hvem der får statsborgerskab. Men i den situation, vi har i dag, hvor 6.200 i gennemsnit har fået statsborgerskab siden 1983, er der jo nogle, der kommer igennem, som ikke er tilstrækkelig testet, som begår kriminalitet, og som det derfor er sund fornuft med større lethed at kunne sende ud af landet.

Ordføreren.

I forhold til islamiseringsdelen vil jeg bare sige, at Dansk Folkeparti siger, at de ikke går ind for særbehandling, men det gør de faktisk lige præcis i det her tilfælde, hvor man skaber et A- og et B-hold i lovgivningen. For det er danske statsborgere, vi taler om, og når en dansk statsborger begår kriminalitet, skal vedkommende behandles på lige fod med andre danske statsborgere.

Tak til ordføreren for SF. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkepartis forslag om at indføre betinget statsborgerskab vil inddele danske statsborgere i A-statsborgere og B-statsborgere. A-statsborgere er alle os, der har haft statsborgerskab lige siden fødslen, eller som har fået det for mere end 10 år siden. B-statsborgere skulle så være dem, der har fået statsborgerskab inden for de seneste 10 år, og som risikerer at miste det, hvis de betinget eller ubetinget straffes med fængsel i 6 måneder eller mere.

For Enhedslisten er et statsborgerskab et statsborgerskab. Det skal være meget svært at tage statsborgerskabet fra danske statsborgere. Og Enhedslisten mener f.eks., at det er meget problematisk for retssikkerheden, at et flertal i Folketinget for nylig bemyndigede udlændinge- og integrationsministeren til administrativt at kunne fratage mistænkte danske fremmedkrigere deres statsborgerskab.

Selvfølgelig skal mennesker, der begår lovovertrædelser, straffes, men danskere, der først inden for de seneste 10 år har fået dansk statsborgerskab, og som måske har rødder andre steder i verden, skal ikke straffes dobbelt ved oven i købet at miste det danske statsborgerskab.

Enhedslisten kan ikke støtte opdelingen i A-statsborgere og B-statsborgere og stemmer derfor imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg tror, at jeg vil holde en lidt kortere tale den her gang, da min overordnede pointe fra beslutningsforslaget før går igen her. For det danske statsborgerskab er noget helt, helt særligt, som kun skal tildeles efter de strengeste krav. Det skal være noget, man skal stræbe efter.

De nuværende regler er, som vi var inde på før, for slappe, også selv om vi strammede op for blot et år siden. Vi er nødt til at have et bedre filter på, i forhold til hvem vi giver det ypperste, man kan få som borger her i landet, nemlig det danske statsborgerskab. Derfor kan jeg godt forstå hensigten med Dansk Folkepartis forslag her, en form for karensperiode. Man kan sige, at det er der jo faktisk allerede delvis, for hvis det viser sig, at man har løjet i sin ansøgning, kan man jo rent faktisk få det trukket tilbage, sådan som det er i dag. Det er selvfølgelig noget lidt andet med 6 måneders fængsel, som Dansk Folkeparti foreslår her. Men det, jeg reelt frygter ved det her forslag, er, at man risikerer, hvis man laver den her todelte opdeling, at der måske er nogle partier i Folketinget, der vil forsøge at tildele flere statsborgerskaber, under påskud af at så kan vi bare trække det tilbage, hvis man får en fængselsstraf på mere end 6 måneder, og at det så i virkelighedens verden viser sig at være svært at trække statsborgerskabet tilbage igen.

Så jeg så hellere, som vi var inde på før, at vi strammer reglerne op helt til at begynde med, således at dem, der får dansk statsborgerskab, kun får det, hvis det er sådan, at de lever op til stramme regler. På den måde sorterer vi de forkerte fra allerede fra starten. Og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for den forkortede tale. Jeg synes jo, det er enormt glædeligt at høre, at ordføreren mener, at vores regler for at tildele statsborgerskab er for slappe, og at der skal gøres noget. Men så er det jo samtidig enormt skuffende at høre, at ordføreren så ikke vil gøre noget. Ordføreren er jo netop kommet til for at stramme Det Konservative Folkepartis udlændingeprofil op, og det ligner jo lidt, jeg var lige ved at sige noget med en hornlygte, men det ord tror jeg ikke man må bruge i Folketingssalen, angående Det Konservative Folkepartis udlændingepolitik eller statsborgerskabspolitik. Hvor er det så, at man vil stramme op, hvis man ikke vil stramme op i forbindelse med nogen af de to forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med her i dag?

Ordføreren.

For det første er jeg ikke kommet til for at stramme op på De Konservative Folkepartis udlændingepolitik. Jeg er kommet hertil for at være ordfører på den. Men vi var jo inde på nogle gode eksempler før. Vi kan kigge på, hvor meget vold man f.eks. ville kunne begå og stadig væk få 3 måneders straf og derefter stadig væk på sigt godt kunne blive dansk statsborger. Det synes jeg godt at vi kan kigge på. Vi kan også kigge på, om man ikke skal tage en samtale med folk som en del af processen for at få dansk statsborgerskab. Så jeg har rigtig, rigtig mange gode forslag. Det her forslag lægger op til, at man har en karensperiode på 10 år, og hvis man så sidder i fængsel i mere end 6 måneder, får man det taget tilbage. Der så jeg da hellere, at man strammede op, således at de folk, der befinder sig i den sindstilstand, at de senere begår kriminalitet og får 6 måneders fængsel, slet ikke får det til at begynde med.

Spørgeren.

Ja, hvis man kunne se på dem, vælge dem ud på forhånd, så ville det være lettere. Men det her vil jo have en præventiv effekt, fordi nogle, som måske kunne være fristet til at begå kriminalitet, vil undlade at gøre det. Så dermed vil det jo have en opstrammende effekt.

Derudover er jeg altså meget, meget skuffet over, at ordføreren ikke er kommet til for at stramme op, for det var jo hele profilen, så vidt jeg havde forstået. For jeg så rigtig gerne, at Det Konservative Folkeparti i højere grad begyndte at støtte Dansk Folkepartis stramme linje.

Ordføreren.

Nu kan vi jo bare kigge på det forslag, som jeg er ordfører for, efter det her, hvor vi foreslår, hvad jeg selv synes er en rigtig fornuftig screeningssamtale som en del af det at få dansk statsborgerskab. Så som sagt: Jeg er fuld af gode ideer.

Det overordnede her er, at jeg tror, vi deler hensigten om, at det er de rigtige mennesker, der skal have dansk statsborgerskab, så man ikke bagefter går ud og begår kriminalitet, bliver islamister eller vender Danmark ryggen. Hvordan vi så kommer derhen, har vi nuancer på, i forhold til hvad vi gerne vil, men jeg tror, at den langsigtede hensigt er den samme.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fra Alternativet, og det er hr. Sikandar Siddique. Velkommen.

Tak for ordet. Alternativet støtter ikke forslaget. Forslaget strider imod vores retsstatsprincipper, principper, som tidligere generationer har kæmpet for. Forslaget går ind at forskelsbehandler, laver et A-hold og laver et B-hold. Det kan ikke blive mere udansk, og derfor støtter Alternativet ikke forslaget.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen. Velkommen.

I Nye Borgerlige betragter vi alle statsborgerskaber, som er tildelt ved lov, som betingede. Straffeloven indeholder i dag mulighed for, at man kan fratage statsborgerskabet ved dom, eller som det aktuelt er sket over for IS-terroristerne, administrativt, og det bakker Nye Borgerlige fuldt og helt op om.

Et statsborgerskab er den største gave, det danske samfund kan give et menneske, og derfor er det også kun rimeligt, at der er visse betingelser tilknyttet til denne gave. En af disse skal naturligvis være, at man overholder loven i det land, man er blevet en del af, og derfor bakker vi op om forslaget om betinget indfødsret.

Vi synes ligesom forslagsstillerne, at det er helt rystende, at folk ryger af listen til statsborgerskab, fordi de, mens de venter på at få behandlet deres ansøgning, åbenbart simpelt hen ikke kan lade være med at begå kriminalitet. Hvis det er det sindelag, man går til Danmark med, så skal man efter vores overbevisning overhovedet ikke optages på listen til statsborgerskabet. Man skal slet ikke kunne få et dansk statsborgerskab, hvis man har begået kriminalitet. Det er ærlig talt ikke for meget forlangt, at man overholder loven i det land, man er gæst i, og slet ikke, hvis man vil gøre sig håb om at få de privilegier og den ære, der følger med et dansk statsborgerskab.

Så Nye Borgerlige støtter ideen om at knytte betingelser til et tildelt statsborgerskab. For os er udgangspunktet dog ikke et tidsforløb. Vi vil hellere knytte et fortsat statsborgerskab til gerninger eller rettere ugerninger. Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen lægge op til, at domstolene i større grad end i dag får mulighed for og i visse tilfælde også pligt til at frakende statsborgerskab fra dømte kriminelle. Samtidig skal dømte kriminelle selvfølgelig ikke kunne modtage dansk indfødsret. Det skal ganske enkelt ikke være muligt at bibeholde et tildelt statsborgerskab, hvis man eksempelvis begår vold, mord, røveri eller voldtægt, generelt hvis man får en frihedsstraf. At komme til et fremmed land, blive optaget i fællesskabet og få tildelt et statsborgerskab og så som tak begå alvorlig kriminalitet er fuldstændig uacceptabelt, og konsekvensen skal være klar: Væk med statsborgerskabet, ud af klappen, resolut og efter første dom.

Så kan jeg allerede høre nu, at der er nogle, der vil indvende, at det jo kan betyde, at man så vil gøre nogle statsløse. Men her må jeg bare sige: Ja, det gør det. Det skulle man i så fald have tænkt over, før man gik hen og begik alvorlig kriminalitet. Man må stå til ansvar for sine gerninger, også hvis det medfører, at man mister et statsborgerskab, og vi ser frem til at dykke ned i muligheden i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Velkommen.

Tak for ordet. I Liberal Alliance behandler vi den kommende uges arbejde i salen lidt på samme måde, som man behandler indfødsretssager. Det vil sige, at vi har en embedsmand, som går det hele igennem, og alle de steder, hvor det er nemt at finde ud af, hvad vi mener, fordi vi f.eks. er bundet af en tidligere aftale, så er det embedsmanden, der skriver, at vi mener ja eller nej. Og det er jo typisk det, man mener, her i salen.

Men ligesom der er nogle dispensationssager, er der også nogle sager, som er så svære, at de må op på et politisk niveau. Og det her beslutningsforslag har faktisk været oppe på det politiske niveau i vores gruppe, fordi vi synes, det var svært at blive enige om, om vi skulle være for eller imod, for det er jo faktisk, som flere har været inde på, i dag allerede sådan, at man kan fratage folk statsborgerskabet, hvis de har overtrådt kapitel 13 eller 14 i straffeloven, tror jeg det er. Og vi har også den her mulighed for at gennemgå sagerne, som det sker nu med de her 83 sager, hvor man kan fratage folk statsborgerskabet. Så vi er meget skrappe.

Vi ville også meget gerne have en skrappere behandling i forhold til den eksisterende cirkulæreskrivelse, som jeg også været inde på i forbindelse med det tidligere beslutningsforslag B 25.

Men når vi så alligevel efter moden overvejelse ender med at sige, at vi ikke vil støtte beslutningsforslaget her, er det, fordi vi for det første helt grundlæggende mener, at ansøgeren på et eller andet tidspunkt må stoppe med at være på prøve. Så på den måde ligger reglerne simpelt hen godt, som de ligger. Altså, ved meget, meget alvorlige lovovertrædelser, hvor der er dobbelt statsborgerskab, kan man fratage statsborgerskabet, hvad enten det er administrativt i første instans, eller – som det var tidligere – af en dommer. Det kan ikke være rigtigt, at ansøgeren skal blive ved med at være på prøve i 10 år, også for andre typer af lovovertrædelser. På et eller andet tidspunkt må den her prøvetid høre op, og så er ansøgeren statsborger.

For det andet løser forslaget jo heller ikke det her med folk, der ikke vil have dobbelt statsborgerskab, for jeg synes, det er lidt nemt at sige, at man bare vil gøre folk statsløse, og skidt med statsløshedskonventionen. Men hvor skal man sende statsløse mennesker hen? Altså, der er jo ikke et land, der hedder Statsløsistan, hvor man så kan udvise folk til. Så hvis man alligevel ikke kan udvise folk til Statsløsistan, jamen hvad så? Altså, der er for mange praktiske konsekvenser.

Så summa summarum, vi synes egentlig, at de regler, der er nu, grundlæggende er gode. Vi vil gerne have strammet cirkulæret, som vi også har diskuteret i forbindelse med B 25, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvor er jeg glad for at høre, at man tager sagen alvorligt i Liberal Alliance, så man ligefrem diskuterer den politisk, fordi den er ekstra alvorlig. Jeg vil sige, at vi vistnok diskuterer alle sager politisk i Dansk Folkepart. Men det er godt, at I har gjort det med denne sag. Det er jeg taknemlig for. Det er for lang tid at være på prøve; det skal stoppe på et eller andet tidspunkt. Skal vi så sætte fristen ned til 7 år? Ville det få Liberal Alliance til at stemme for?

Ordføreren.

Vi synes jo som sagt, at det ikke er nogen helt triviel sag, fordi det er jo sådan, at man, når man kan miste sit statsborgerskab ved visse kategorier af overtrædelser, allerede har tilkendegivet, at det er en farbar vej at gå. Så er spørgsmålet bare, hvor bred en kategori af overtrædelser det skal være. Det er da selvfølgelig en eller anden form for overvejelse værd. Jeg tror bare helt alvorligt ikke, at det for alvor løser problemet med statsløshed, hvis man kun har ét statsborgerskab. For så skal vi lave rigtig megen lovgivning om, for hvor skal man så sende folk hjem til, som jo ikke har en stat, de hører hjemme i?

Fru Marie Krarup.

Ideen er jo, at det indgår i den samlede pakke, at man i det øjeblik, man får tildelt dansk statsborgerskab, anerkender, at man må gå tilbage til sit gamle statsborgerskab, hvis man begår kriminalitet. Derfor vil det her jo ikke være et spørgsmål om statsløshed – kun i ganske, ganske få tilfælde, hvor der er tale om en statsløs. Først og fremmest vil der være tale om, at man går tilbage til sit gamle statsborgerskab, og det vil man være orienteret om på forhånd. Det skal ens stat så selvfølgelig også anerkende osv.

Ordføreren.

Der er, så vidt jeg husker, 193 lande i verden, og jeg ved ikke, om de alle sammen har nogle regler, der ligner vores, hvor man kan få sit medfødte statsborgerskab tilbage – ret let. Da vi hastebehandlede lovforslaget om fremmedkrigere, var der jo en diskussion om lande, hvor man ved en administrativ procedure kan få sit statsborgerskab tilbage. Der kan jeg sådan bare ud af hovedet huske, at ministeren sagde, at man ikke kunne svare på, om der var lande, der var indrettet på den måde. Så forslaget er ikke uden problemer.

Tak til ordføreren. Således er det nu ordføreren for forslagsstillerne, fru Marie Krarup, for anden del.

Tak for ordet, og tak for debatten. Jeg vil gentage, at det danske statsborgerskab er den danske nations inderste og vigtigste forsvarslinje. Vi kan ikke lade personer, som måske vil undergrave den danske nations sammenhængskraft, passere denne linje, og skulle de alligevel have passeret linjen, er det vigtigt, at man kan fratage dem statsborgerskabet igen, og at man kan udvise dem. Det er det, som det her forslag jo sigter imod. Det skal ikke være sådan, at man ikke kan komme af med folk, som begår kriminalitet, og som jo måske så slet ikke skulle have haft det statsborgerskab, som de har fået.

Jeg takker for debatten, og jeg må igen sige, at de argumenter, som folk først og fremmest er kommet med imod forslaget, drejer sig jo igen om, at det er hensynet til den enkelte persons rettigheder, der er vigtigere end den danske nations tryghed – altså at man mener, at det er et A- og et B-hold, man laver ved at sige, at statsborgerskabet er betinget i 10 år. Jeg er ikke enig i den betragtning, at det er et A- og et B-hold, fordi man jo selv bestemmer, om man skal udvises, fordi man selv bestemmer, om man vil begå kriminalitet, som gør, at man bliver udvist. Derfor mener jeg simpelt hen ikke, at det er rigtigt. Jeg mener, det er et misforstået hensyn, som nogle af partierne er kommet med, når man siger det her med, at man er bange for, at det bliver et A- og et B-hold. Det bliver det ikke. Det bliver bare et spørgsmål om, at der er folk, som har fået tildelt statsborgerskab, som skal være mere påpasselige og lade være med at begå kriminalitet.

Så er det jo også sådan, at et tildelt statsborgerskab i virkeligheden på en måde altid er betinget, fordi det kan fratages i det øjeblik, man begår kriminalitet. Det kan det jo allerede i dag. Den ændring, vi ønsker at lave, er at sænke barren i de første 10 år, sådan at vi nemmere kan skille os af med folk, hvis de altså begår kriminalitet og dermed beviser, at de nok slet ikke burde have haft det statsborgerskab.

Så jeg synes, at argumenterne imod desværre ikke har været så gode. Til det her med, at man skal føle, at man er på prøve, vil jeg sige, at det er man jo sådan set hele tiden, fordi hvis man begår kriminalitet ifølge straffelovens kapitel 12 og 13, tror jeg det er, så bliver man udvist. Så vi, der har fået tildelt statsborgerskab, er alle på prøve på den måde, fordi hvis man begår den form for kriminalitet, bliver man udvist.

Jeg mener, at de argumenter, der har været brugt imod vores forslag, desværre ikke er så tungtvejende, men jeg takker for debatten, og jeg takker for støtten fra Nye Borgerlige, så er vi da to partier, der går ind for denne skærpelse af statsborgerskabstildelingen.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.