Tak. Det danske statsborgerskab er den danske nations inderste og vigtigste forsvarslinje. Vi kan ikke lade personer, som måske vil undergrave den danske nations sammenhængskraft, passere denne linje. Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at sætte et årligt loft over antallet af personer, der kan tildeles statsborgerskab i Danmark. Vi ønsker, at loftet skal være på maksimalt 1.000 personer om året. Siden 1983 har man samlet givet 241.555 statsborgerskaber, og det svarer til et årligt gennemsnit på 6.700 statsborgerskaber. Det mener vi i Dansk Folkeparti er for mange, også selv om man heldigvis og på Dansk Folkepartis foranledning har skærpet kravene for at få statsborgerskab.
Når man får statsborgerskab i Danmark, får man stemmeret og dermed indflydelse på, hvordan Danmarks hus skal indrettes. Man får også arveret til Danmarks hus, for ens børn får statsborgerskab sammen med forældrene. Man bliver dermed formelt en del af den danske familie, dvs. den danske nation.
Det er politikernes opgave at tilsikre, at denne formelle ret til at være del af den danske nation så vidt muligt følges af en ægte vilje og evne til reelt at være del af den danske nation. Det vil sige, at man indgår i det fællesskab, som binder nationen sammen: fælles sprog, fælles grundværdier, fælles traditioner.
Når man indgår i dette fællesskab, kan man siges at være integreret. Det er naturligvis meget vigtigt, at bestemmelserne angående tildeling af statsborgerskaber sikrer, at personerne er så tæt som muligt på fuld integration, før de får tildelt statsborgerskab. Dansk Folkeparti er langtfra overbevist om, at alle de personer, der er optaget på indfødsretslovforslaget hvert år, er fuldt integrerede. Derfor har vi også stemt nej til langt de fleste af de lovforslag, der er blevet behandlet her i Tinget side 1995. Men det er også, fordi antallet i sig selv bekymrer os. Antallet i sig selv er vigtigt.
Selvfølgelig kan vi optage et mindre antal velintegrerede udlændinge i den danske nation hvert år. Især hvis de i forvejen kulturelt og værdimæssigt er tæt på den danske nation. Men det skal netop være forholdsvis få om året, og de personer, der er bedst integreret, skal prioriteres over de andre.
Det danske statsborgerskab er en gave fra den danske nation til en person, der ønsker at være en del af den danske nation. Det kan aldrig være en rettighed – det kan aldrig være en rettighed! – at modtage statsborgerskab. Men for at kunne administrere området er det nødvendigt at opstille nogle retningslinjer for, hvordan man skal prioritere mellem ansøgerne.
I Dansk Folkeparti har vi nogle ideer om, hvordan man kan prioritere. Det er bl.a. ved at lade folk, der kommer fra lande kulturelt meget tæt på Danmark, få forrang over dem, der kommer fra kulturelt fremmede lande, herunder særlig muslimske lande, men ved også at bruge screeningssamtaler – et forslag, som vi skal diskutere senere i dag. Men vi vil lade det være op til en forhandling, præcis hvordan man kan opstille kriterierne.
Det vigtigste for Dansk Folkeparti er med dette forslag at nedsætte antallet af tildelinger af statsborgerskaber pr. år samt at sikre, at personer, der får statsborgerskab, er fuldt integrerede. For det danske statsborgerskab er den danske nations inderste og vigtigste forsvarslinje. Vi kan ikke lade personer, som måske vil undergrave den danske nations sammenhængskraft, passere denne linje.
Tak for ordet, og jeg ser frem til debatten.