Tak, formand. Jeg skal lige have styr på alle papirerne. Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne og ministeren for debatten om det her i dag. Som flere har været inde på, er det jo noget, vi har diskuteret før, nemlig tilbage i 2016, hvor vi havde et lignende beslutningsforslag oppe, og jeg må indrømme, at jeg er en lille smule skuffet over, at det er de samme ord, vi hører nu i 2019, hvor vi ellers har fået en regering, der siger, at de vil handle på klimaet. Flere og flere partier er jo kommet med på et 70-procentsreduktionsmål i 2030, og så siger et flertal af partierne alligevel: Nej, vi må skam ikke gå ind at blande os i ATP's arbejde, for det ville være helt utilstedeligt – på trods af at vi allerede gør det i dag. Vi har jo ved lov besluttet, at ATP skal investere, så det giver højest muligt afkast.
Så er det bare, jeg står tilbage og siger: Hvorfor kan vi ikke også snakke om det højest mulige klimaafkast, så vi faktisk gør noget i forhold til klimakrisen, i stedet for at se, som vi gør i dag, at ATP halter alvorligt efter de private pensionskasser? Jeg forstår det ikke, og jeg synes, det er dybt sørgeligt, at vi kan sidde og forhandle en klimalov og samtidig bare sidde og kigge med hænderne i skødet på, at der er milliarder af kroner i investeringer i olie, gas og kul, som er med til at forværre den klimakrise, vi så prøver på at løse det andet sted. Jeg synes ikke, det hænger sammen; jeg synes, at det er ærgerligt.
Ministeren sagde, at man ikke tager store risici for medlemmernes penge. Jeg må bare sige, at man tager store risici for medlemmernes penge, når man investerer i de selskaber, som faktisk er med til at forværre klimakrisen. Så tager man en meget, meget stor risiko.
Jeg synes egentlig, at SF's ordfører sagde det rigtig, rigtig præcist, da han sagde, at der sådan set ikke var nogen modsætning mellem at snakke etik og profit. Faktisk går det rigtig godt hånd i hånd. Man kan jo se på børserne, at det ikke er kurserne på olie, gas og kul, der stiger allermest. Nej, faktisk rasler de ned, og derfor synes jeg, at det ville være rigtig godt, at vi gav nogle retningslinjer til ATP, så vi kan begynde at tage stilling til, hvordan alle de penge, som alle danske lønmodtagere og mennesker på overførselsindkomst indbetaler til ATP, skal bruges. Det sted, hvor vi kan gøre det, er faktisk her i Folketinget, for ATP agerer på baggrund af en lov.
Så jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er sket mere her i Folketinget siden 2016, når det kommer til klimadagsordenen, og at vi ikke tør røre ved det her. Jeg synes, det er meget, meget ærgerligt, og jeg håber, at vi trods alt i udvalgsbehandlingen kan komme lidt nærmere en egentlig handling.
Så spurgte fru Jette Gottlieb ind til det her med, at der står i bemærkningerne, ATP's opbygning skal ændres, således at Folketinget kan stille krav om, at investeringer skal flugte med Danmarks overordnede målsætninger om den grønne omstilling. Det er sådan set ud fra, hvordan konsekvenserne er af det her beslutningsforslag. Sådan som vi har forstået det, ville man skulle ind og ændre noget i opbygningen for at kunne stille de her krav. Men hvis fru Jette Gottlieb har andre gode måder at gøre det på og ikke mener, at det er nødvendigt, er vi selvfølgelig meget åbne over for at finde ud af det i udvalgsbehandlingen.
Vi har forsøgt at få det her formuleret så præcist som muligt og også taget noget af den kritik, der var i 2016, med i revideringen af det her beslutningsforslag. Men jeg håber jo, at vi kommer til at se langt mere klimahandling, også når det handler om penge. Det her med at tro, at vi kan sidde og snakke klimalov og så bagefter se investeringerne gå ud i olie, gas og kul, hænger bare ikke sammen. Vi bliver nødt til at handle på klimaområdet både politisk, og selvfølgelig også når det handler om penge.
Men tak for førstebehandlingen her i dag, og jeg håber da, at vi kan rykke lidt i udvalgsbehandlingen – også ved ministerens forståelse af, hvad der er risikofyldt og ikke risikofyldt, når vi snakker investeringer.