Til beslutningsforslag nr.
B 22
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. juni 2020
2. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om bedre indeklima i skolerne
[af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
Et flertal i udvalget (V, DF, SF, EL og KF) finder, at det
er vigtigt, at de indeklimamæssige forhold i folkeskolen for‐
bedres. De dårlige indeklimaforhold i de danske skoler er ik‐
ke et nyt problem, men udfordringer som man har kendt til i
årtier. I de senere år er indeklimasituationen i de danske
klasseværelser kun blevet forværret, hvilket flere målinger
uafhængigt af hinanden dokumenterer. Det har en kontra‐
produktiv indvirkning på elevernes trivsel, faglighed, læ‐
ringsudbytte og sundhed, ligesom det dårlige indeklima også
påvirker skolernes personale negativt.
Flertallet pålægger derfor børne- og undervisningsmini‐
steren til efter sommerferien 2020 at indgå i en dialog med
KL, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Skole
og Forældre, Danske Skoleelever og andre relevante aktører
med henblik på at afsøge mulighederne for at sikre, at der
udarbejdes en handlingsplan i den enkelte kommune/skole.
Endvidere opfordrer flertallet børne- og undervisningsmi‐
nisteren til at undersøge mulighederne, effekten og omkost‐
ningerne ved at etablere et lovpligtigt tilsyn af skolens venti‐
lationskanaler.
Flertallet pålægger ligeledes børne- og undervisningsmi‐
nisteren at indgå i en dialog med Dansk Center for Under‐
visningsmiljø (DCUM) om centerets rolle, herunder om mu‐
ligheden for at styrke dets muligheder for tilsyn med skoler‐
ne. I den forbindelse opfordrer flertallet ministeren til at vur‐
dere og inddrage DCUMs opgaveportefølje i forhold til
mobning og digitalisering, jf. forespørgselsdebatterne F 13
og F 17 (BUU, folketingsåret 2019-20). Flertallet opfordrer i
den forbindelse ministeren til at vurdere behovet for at fore‐
tage en justering af undervisningsmiljøloven.
Flertallet opfordrer desuden børne- og undervisningsmi‐
nisteren til at indkalde Folketingets partier til videre drøftel‐
ser om udmøntningen af kommunernes og skolernes hand‐
lingsplaner, muligheden for etablering af lovpligtige tilsyn
med skolers ventilationsanlæg og DCUMs rolle og funktio‐
ner med henblik på at sikre fremdriften i arbejdet med at
skabe et bedre undervisningsmiljø i de danske skoler.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaõarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐
ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at kom‐
me med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2019
og var til 1. behandling den 29. november 2019. Beslut‐
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Børne- og Undervisningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [1] bilag på beslut‐
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer