Tak for det. Nu opdager jeg lige, at Alternativets ordfører er tilbage i Folketinget. Velkommen tilbage igen!
Først og fremmest vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse den her debat om bedre indeklima i skolerne. Det har jo været en debat, der har rullet alle de år, jeg har været med i politik og været aktiv i elev- og studenterbevægelse, og jeg tror sådan set, at det er en dagsorden, der ligger os alle sammen rigtig meget på sinde. Det er også en dagsorden, hvor man lige så godt kan være ærlig og sige, at det er rigtig svært at tage rigtig store ryk på det her område på en gang, simpelt hen fordi det koster spidsen af en jetjager. Nogle gange kan vi lige så godt sige tingene, som de er.
Jeg kan huske de gange, vi har diskuteret kloaksystemer i Danmark. Det er jo så typisk ikke på undervisningsområdet, men dér er det lidt det samme. Der er vi også oppe på nogle meget store milliardbeløb, lige så snart vi overhovedet nævner ordet kloakker. Sådan er det faktisk også med det her. Det handler jo bl.a. om det, Dansk Folkeparti rejser her: at hvis man går ind og kigger på f.eks. at skulle have ventilationsanlæg ud overalt, ja, så er vi ovre i et investeringsområde, hvor beløbene bliver rigtig, rigtig store, og det bliver efter min bedste overbevisning nogle gange sådan en lidt forblommet debat, fordi man ikke kalder en spade for en spade og siger, at det simpelt hen er et spørgsmål om, at tingene koster rigtig meget.
Jeg synes, at man skal blive ved med at rykke fremad. Det er jo sådan med de ting, hvor der skal meget store investeringer til, at man skal sørge for, at det er en gryde, der bliver holdt i kog, og derfor synes jeg i virkeligheden, at der er selvstændig grund til at takke for at tage det op. Jeg tror sådan set godt, at Dansk Folkeparti i forbindelse med at have fremsat beslutningsforslaget ved, at vi som regering ikke kan støtte det, simpelt hen fordi det beløb, der skal sættes af, ville skulle være stort, og fordi vi har nogle andre prioriteringer i forbindelse med det her års finanslov end det her. Så det tror jeg egentlig godt Dansk Folkeparti har vidst.
Når jeg alligevel synes, det er vigtigt, at vi får debatten, er det simpelt hen, fordi jeg tror, at den eneste måde, man kommer i mål med på et tidspunkt at komme derhen, at undervisningsmiljøet bliver bedre, er ved, at vi bliver ved og vi bliver ved med at tage debatten med hinanden, og at vi bliver ved med at holde fast i, at vi skal drive det fremad.
Det har f.eks. givet mig anledning til at prøve at grave ned i den værktøjskasse med, hvad det så er, vi kan på det her område, men det skal tages i betragtning, at vi ikke skal tage det ind på statens hænder, sådan at det lige pludselig er os, der skal stå med den der meget store regning, for lige nu har vi nogle andre prioriteringer, og dem har vi fremlagt i vores finanslov. Men jeg vil gerne være med til at drive det fremad.
En af de ting, man jo kan gøre, er at tage fat om dem, der i dag står med det, nemlig kommunerne, og få inviteret dem ind omkring bordet og få taget en snak om, hvordan vi bevæger os derudad. Altså, hvad forestiller vi os egentlig, der skal til, hvis man skal gå fra, hvor vi er i dag, og komme hen til det, der er state of the art andre steder enten i Danmark eller i Norge og Sverige, som vi jo tit sammenligner os med, og som man kan sige måske er noget længere, end vi er, på det her område. Så jeg vil gerne tilkendegive herfra, at det initiativ vil jeg gerne tage, så vi får indledt de drøftelser med KL om, hvordan vi kan bevæge os videre, sådan at vi kan få gjort noget ved indeklimaet.
Kommunerne har jo vist, at man på nogle områder har kunnet gøre rigtig meget både ved indeklima, men jo i øvrigt også ved arbejdsmiljøet, altså undervisningsmiljøet. Der har ofte været den her drøftelse om toiletter, som var meget ulækre. Alt andet lige er det jo en væsentlig del af børnenes arbejdsmiljø, og hvis de faktisk ikke engang går på toilettet, fordi det simpelt hen er for ulækkert, jamen så har det selvfølgelig en negativ betydning for deres arbejdsmiljø. Der har man rundtomkring i kommunerne taget forskellige typer af initiativer – det har man også gjort på skolerne – hvor man er kommet rigtig langt i forhold til at få toiletterne til at være pænere og mere velholdt og få inddraget eleverne i at sørge for, at det er i orden.
Ja, så det er bare for at sige, at jeg gerne vil kvittere for, at debatten bliver rejst, og jeg vil også gerne være med til, at vi prøver at kigge på, om vi i fællesskab med kommunerne kan komme længere end der, hvor vi er i dag.
Når jeg siger det med kommunerne, er det jo, fordi det i dag er sådan, at det lovgivningsmæssigt hænger sådan sammen, at kommunerne har en forpligtelse til, at undervisningsmiljøet er i orden. Hvis det var, vi gjorde det, der står i det her beslutningsforslag, ville vi tage ansvaret herind, og så ville regningen for det også ligge herinde. Det kan være relevant nok. Et godt undervisningsmiljø betyder jo også rigtig meget for indlæringen. Den tunge ende vender i øvrigt nedad her, for hvis man i forvejen har svært ved at lære og sidder i et indeklima, der ikke er i orden, så bliver det jo ikke bedre, kan man sige. Så der er rigtig mange gode grunde til, at man kigger på indeklimaet og får fundet nogle løsninger på de problemer, der er på de enkelte skoler.
Nu har vi snakket om det med pengene, og derfor tror jeg godt, jeg kan sige, at det altså ikke bare er for at komme med en dårlig undskyldning for, hvorfor staten ikke påtager sig ansvaret for det. Jeg kan faktisk meget godt lide ideen om, at det er kommunerne, der har ansvaret. Så når de her indledende bemærkninger er sagt, tror jeg egentlig også, jeg synes, det er vigtigt at sige, at når det handler om noget, der trods alt er så lokalt som indeklimaet, er det en meget god idé, at det også ligger ude i det lokale forvaltningsled. Så selv hvis jeg havde de penge, der skulle til, ville jeg være betænkelig ved at lave for meget »skal«-lovgivning, fordi jeg ville være i tvivl om, om man fik taget de skoler, der var i ringest forfatning først, og jeg ville være i tvivl om, om man også fik taget fat om de problemer på skolerne først, som eleverne og lærerne i øvrigt opfatter som de største problemer. Så jeg kan egentlig meget godt lide, at der også bliver truffet beslutning om den her type problemstilling derude.
Jeg tror egentlig ikke, der er så meget mere at sige til det indledningsvis, andet end jeg selvfølgelig også vil inddrage både udvalg og Folketingets øvrige partier, sådan at man er orienteret om, hvad jeg drøfter med Kommunernes Landsforening i den sammenhæng, og hvordan vi kan komme videre derudaf med den her problemstilling. Tak.