Skatteudvalget 2019-20
B 20
Offentligt
2133750_0001.png
10. januar 2020
J.nr. 2019 - 10394
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende B 20 - Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsud-
valg.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 19. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
 B 20 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at opliste samtlige afgifter, som udelukkende tjener et fiskalt formål, til skatteministeren
2133750_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opliste samtlige afgifter, som udelukkende tjener et fiskalt formål?
Svar
Ud over et fiskalt formål tjener langt de fleste afgifter også andre hensyn.
En række afgifter har til formål at regulere en såkaldt negativ eksternalitet. Det vil sige, at
hensynet med afgiften er at få forbrugere eller virksomheder til at tage højde for de af-
ledte effekter på resten af samfundet i form af fx klima-, miljø- eller sundhedsomkostnin-
ger ved forbrug eller produktion af den afgiftspålagte vare. Det gælder bl.a. afgifter på to-
bak og alkohol samt spil-, miljø-, energi-, og motorafgifter.
Visse øvrige punktafgifter på fødevarer og nydelsesmidler er som udgangspunkt indført
ud fra et rent fiskalt hensyn. Nogle af disse afgifter har dog efterfølgende fået et mere
sundhedsfremmende sigte. Det gælder afgifterne på chokolade og konsumis, som siden
2010 har været differentieret ud fra sukkerindholdet, således at der betales en lavere afgift
for varer med et lavt sukkerindhold med henblik på at tilskynde til et mindre sukkerfor-
brug. Disse afgifter kan derfor umiddelbart heller ikke siges at have et rent fiskalt formål.
En række øvrige afgifter, som ikke er målrettet eksternaliteter, kan tjene andre samfunds-
økonomiske hensyn. Det gælder fx moms, lønsumsafgift og lystfartøjsforsikringsafgift.
Afgifterne kan blandt andet bidrage til at opveje ubalancer i andre dele af skattesystemet
eller anden regulering, hvilket fx kan reducere særlig tilskyndelse til forbrug af bestemte
varer eller ydelser. Fx kan lønsumsafgiften i et vist omfang opveje, at visse sektorer er
momsfritagne.
Der er dog enkelte afgifter, som ikke regulerer eksternaliteter forbundet med forbrug eller
produktion, og som ikke umiddelbart tjener øvrige hensyn, udover et fiskalt formål. Det
gælder afgifterne på kaffe og glødelamper mv., samt afgiften på cigaretpapir. Sidstnævnte
kan dog i et vist omfang betragtes som en del af den samlede tobaksbeskatning med hen-
blik på at begrænse sundhedsomkostningerne ved rygning.
Skadesforsikringsafgift og tinglysningsafgift vurderes ligeledes primært at tjene et fiskalt
hensyn. Det bemærkes, at indtægterne fra tinglysningsafgiften udgør omkring 7 mia. kr.,
og at tinglysningsafgiften i øvrigt skal ses i sammenhæng med den øvrige boligbeskatning.
Vinafgiften kan, som de øvrige afgifter på alkohol, overordnet set ikke betragtes som en
ren fiskal afgift, men tillægsafgiften på mousserende vin tjener ikke i sig selv et adfærdsre-
gulerende hensyn eller andre samfundsøkonomiske hensyn.
Side 2 af 2