Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren, værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Enhedslisten for forslaget. Forslaget omhandler spildevandsselskabernes mulighed for at medfinansiere kommunale og private klimaprojekter, hvor der bortledes tag- og overfladevand, over forbrugernes vandregning.

Det er lidt bemærkelsesværdigt, at samme forslag blev behandlet her i salen for præcis 2 år siden. Dengang blev forslaget skudt til hjørne med henvisning til, at der skulle laves et analysearbejde. Her 2 år senere er der så stadig ikke præsenteret en løsning, og jeg kan faktisk godt forstå, hvis branchen og kommunerne – og Enhedslisten – er ved at være utålmodige; det er jeg også selv.

Siden da har der været et folketingsvalg – et valg, der var præget af klimadagsordenen – og det kom der en ny og mere grøn regering ud af. Regeringen har allerede sat ambitiøse mål for fremtidens klimapolitik med 70-procentsreduktionsmålet, og med klimaloven har et bredt flertal i Folketinget forpligtet sig på den målsætning. Da den nye regering tiltrådte, lovede vi også, at vi ville se nærmere på klimatilpasningen. Det løfte agter vi at overholde, for klimakrisen er i allerhøjeste grad allerede over os. Derfor skal vi have løsninger, der kan sikre os mod det vejr, vi har i dag, og mod det vejr, vi ved vi vil komme til at opleve i fremtiden. Her gør kommunerne og spildevandsselskaberne i dag allerede en stor indsats med den lokale klimatilpasning. Det er en nødvendighed i dag, og det vil være en nødvendighed for fremtidige generationer.

Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at Enhedslisten har fremsat dette beslutningsforslag, og jeg mener, at de overordnede principper er rigtig gode. Det forslag fra Enhedslisten, som vi behandler her i dag, handler om medfinansieringsreglerne, men det regelsæt regulerer kun én del af spildevandsselskabernes klimatilpasninger. Fremtiden vil byde på store investeringer i klimatilpasning – det gælder både løsninger over jorden og de traditionelle løsninger under jorden. Derfor er det vigtigt, at vi ser på klimatilpasningen mere bredt end blot at kigge på ét regelsæt.

Jeg er helt enig i, at de regler, vi har i dag, ikke er de rigtige. Der kan ikke være tvivl om, at vi skal sikre bedre muligheder for billig og effektiv klimatilpasning, der kommer flest til gavn. Og vi skal sikre, at reglerne er indrettet på den rigtige måde, så vi får gang i de bedste projekter. Derfor har regeringen, siden vi tiltrådte, arbejdet på et forslag til nye regler, og vi har fundet en række ulemper ved de regler, vi har nu, som vi mener at der skal rettes op på.

Derfor lægger vi op til at se på reglerne om klimatilpasning bredt og altså mere bredt, end der lægges op til i det her beslutningsforslag. Vi er ikke helt i mål med at formulere forslaget, men jeg vil indkalde til drøftelser om det snarest. Og jeg vil lægge op til, at vi tager de drøftelser i en bred kreds – kommuner og spildevandsselskaber er ikke tjent med, at finansieringsordningerne skifter frem og tilbage over tid. Tiden er inde til at få styr på de her regler, men det betyder ikke, at vi skal lave kortsigtede løsninger, der skaber usikkerhed om, hvad fremtidens regler bringer. Vi ser ind i en fremtid med flere ekstreme vejrhændelser, med mere regn, flere oversvømmelser osv. Det har aldrig været vigtigere, at reglerne på området understøtter en god klimatilpasning.

Derfor glæder jeg mig meget til at drøfte klimatilpasninger med partierne om kort tid, så vi sikrer en solid langsigtet løsning på området. Og jeg glæder mig til – til den tid – at drøfte både alle de gode elementer, som beslutningsforslaget her har med, men også de vigtige elementer, som ikke er med i beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Man skal ikke vedtage det her beslutningsforslag af hensyn til Enhedslisten. Man skal vedtage det her beslutningsforslag af hensyn til de borgere, som oplever, at de får oversvømmet deres kældre. Man skal tage hensyn til de kommuner, som faktisk gerne vil videre med nogle projekter, som de har i skuffen, og som de ikke gennemfører, fordi de her projekter med at håndtere regnvand, som bliver på overfladen, jo konkurrerer med renoveringer af skoler og deslige. Jeg kan godt forstå de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der prioriterer skolevedligeholdelse højere end at lave nye løsninger, som håndterer regnvand på overfladen.

Jeg synes egentlig ikke, det er så kompliceret. Altså, det er jo sådan set bare at gå tilbage til de regler, som gjaldt under Thorningregeringen. Det var ikke alt, der var godt dengang, men det her er så lige et punkt, hvor det sådan set var bedre under Thorningregeringen. Jeg noterer mig, at hvis man ser på KL's oplæg fra i går, er det jo sådan set med meget klart på side 9, hvor der står: Forsyningsselskabernes mulighed for fuld finansiering af klimatilpasningsprojekter skal genindføres. Og så er der en halv side om det. Jeg er da godt klar over, at man kan finde på, at der er stigende grundvand og den slags andre steder, men kan ministeren ikke se, at det egentlig er ret enkelt at vedtage det her forslag, som Enhedslisten har fremsat?

Tak for det. Og værsgo, minister.

Jo, det kunne man da sådan set godt gøre ret enkelt, men jeg forstår måske ikke helt – måske overfortolker jeg også, så måske er det derfor – hvis der ligger en lidt fjendtlig indstilling i spørgerens måde at angribe det her på, for jeg tror sådan set, at jeg gjorde det ganske klart, at jeg støtter intentionerne i forslaget.

Det, jeg så også bare siger, er, at der er andre ting, der knytter sig til det her. Altså, den klimatilpasning, der foregår fra spildevandsselskaberne, handler jo ikke kun om de her ting. Der er en lang række andre elementer, som også bør tænkes ind. Der er f.eks. udvidelser af egne anlæg og bassiner, som ikke er knyttet til medfinansieringsreglerne, som, hvis vi har forskellige regelsæt, jo risikerer at være til besvær. Altså, det vil sige, at vi så har nogle selskaber, der skal operere i forskellige regelsæt med forskellige projekter. Det tror vi ikke er smart, og det er jeg egentlig også ret sikker på at ordføreren vil være enig med mig i, når vi får sat os ned og diskuteret tingene.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man kan jo altid finde på begrundelser for ikke at lave noget nu, men så vil jeg godt nok håbe, at de her forhandlinger sker meget snart, så vi kan komme videre. Og jeg er lidt skuffet, for hvis man ser på, hvad beretning der blev skrevet, da vi fra Enhedslistens side sidst stillede forslaget, kom vi jo faktisk frem til en beretning, som Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre og SF også støttede, og hvor man sådan set havde den grundholdning, at den kommunale medfinansiering skulle ned på nul. Så jeg kan ikke se, at det er så kompliceret at komme i gang med det her, men hvis de der forhandlinger, som ministeren nævner, er nogle, der foregår lige om lidt – lige om lidt – inden klimahandlingsplanerne, synes jeg sådan set, det er tilfredsstillende. Er det sådan, det vil foregå tidsmæssigt?

Tak. Ministeren.

Nu skal man passe på, for man kan definere »lige om lidt« forskelligt, alt efter hvilken person man er og hvad temperament man har. Men ja, det er noget, vi kommer til at indkalde til ganske snart.

Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne kvittere for regeringens positive holdning til det her forslag. Jeg deler fuldstændig Søren Egge Rasmussens kærlighed til de gamle regler, eftersom det var mig, der er lavede dem. Der er ikke noget i vejen med dem, de var ret fornuftige, og jeg forstår også, at det er det, KL foreslår vi gør.

Så ud over at starte dér, som jo er en meget stor, gennemtænkt løsning, som vi lavede dengang, hvor man kan sige, at der kun er kommet lidt mere vand, men at der ikke er meget andet, der er anderledes i forhold til det, så synes jeg, at der er et tema, vi skal turde tage op nu, og det er, hvor vi bygger de nye huse. Planlægningen ligger ikke nødvendigvis hos ministeren, men vi bør faktisk tale om, at det kan være enormt attraktivt at ligge lige ned til vandet eller ligge et smukt sted i en dal, men det er ikke sikkert, at det er der, vi skal bygge lige nu, for det kan være de huse, der er oversvømmet om 5 og 10 år.

Så bør vi ikke også tænke fremtidssikring ind og turde sige, at der er nogle steder, hvor vi simpelt hen ikke længere skal bygge, fordi det er for udsatte områder?

Tak. Og værsgo.

Det sidste er ganske rigtig ikke mit ressortområde, så det må jeg hellere afstå fra at kommentere på – men tak for de positive ord. Skal jeg tilføje noget, er det, at bare fordi der har været gode regler tidligere, er det jo ikke det samme, som at man ikke kan lave dem endnu bedre. Jeg tror egentlig, at begge de ordførere, der har haft ordet her, vil give mig ret i, når de ser det forslag, jeg præsenterer ganske snart, at det er meget klogt lige at sammentænke nogle ting lidt bredere, så vi ikke har forskellige regelsæt.

Vi deler jo hundrede procent intentionerne om, at mulighederne for at lave bedre og mere effektiv og ambitiøs klimatilpasning ude i kommunerne skal forbedres.

Fru Ida Auken.

Det lyder jo spændende. Altså mere end hundrede procent medfinansiering, eller hvor er det, vi ligger? Hvad forestiller ministeren sig? Kunne ministeren åbne lidt for posen, i forhold til hvad det så er, der kan blive endnu bedre, altså hvad man forestiller sig?

Værsgo.

Ja, det hænger sammen med, at spildevandsselskaberne jo ikke kun laver projekter, der kræver medfinansiering – de har også andre typer projekter, som der også er regelsæt der regulerer. Og der er det bare, jeg siger i al stilfærdighed, at jeg vil tillade mig tro, at ordføreren vil være enig med mig i, at det nok er meget klogt, at vi får sammentænkt de regelsæt, sådan at man ikke opererer med forskellige regelsæt. Uden at jeg selv var med i debatten, sidst den blev taget her i salen, så tror jeg faktisk også, at det var noget af det, som flere af de tilstedeværende også understregede var en meget god idé.

Tak. Så er der ikke flere spørgsmål. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Klimaforandringer er jo ikke blot et fremtidsfænomen, men desværre noget, som sker allerede i dag. Derfor er det også vigtigt, at vi skaber de optimale rammer omkring klimatilpasning, bl.a. når det kommer til håndteringen af øgede mængder af regn.

Beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, er fremsat af Enhedslisten og adresserer netop dette spørgsmål. Mere konkret foreslås det, at man genindfører den såkaldte 100-procentsmedfinansieringsordning, så spildevandsselskaberne ikke afhænger af 25 pct. kommunal medfinansiering.

I Socialdemokratiet mener vi, at reglerne omkring netop medfinansieringsprojekter kunne fungere meget mere hensigtsmæssigt, end de gør i dag. De regler, vi havde fra 2013, var bedre end dem, vi havde fra 2016, og vi lytter, når kommunerne giver udtryk for, at de har svært ved at være med i nogle af projekterne.

Men selv om vi er enige i intentionerne i Enhedslistens forslag, er det også et lidt snævert fokus, som alene tager fat på reglerne omkring medfinansiering, og selv om vi forstår og deler iveren efter at levere på de klimamæssige forpligtelser, som vi har over for danskerne, så mener vi, at det er bedre, at vi får kigget på reglerne i forbindelse med en bredere indsats på klimapasningsområdet.

Regeringen arbejder aktuelt med et bredere udspil, som netop omhandler klimatilpasning, og af den grund støtter Socialdemokratiet derfor ikke beslutningsforslaget, da vi mener, at det skal indgå i en bredere sammenhæng.

Tak for det. Der er lige et spørgsmål fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo altid skægt at observere, hvad der sker, når et parti bliver regeringsbærende, og i hvilket omfang der kommer en konkurrence om, hvor meget en minister kan gå i ét med tapetet og embedsmændene og ligesom overtage i systemet og – hvad skal jeg sige – ikke indtage de samme holdninger, som man har haft tidligere. Jeg syntes egentlig, det er lidt foruroligende, at det er det, der sker, og at det kan ske så hurtigt for en regering, der har haft så kort en levetid, som regeringen har haft indtil nu.

Når man har haft gode debatter tidligere, og når man har KL, som gør opmærksom på problemer og peger på nogle løsninger, hvorfor så ikke gennemføre de løsninger? Og hvorfor så finde på, at man skal lave de helt store planer, hvor man løser alle problemer på vandområdet på en gang? Det synes jeg er en mærkelig tilgang, og jeg vil godt opfordre til, at man i Socialdemokratiet bliver dygtigere til at lytte til sit parlamentariske grundlag og ligesom se på, hvad det egentlig er for nogle problemer, man ønsker at løse. Så jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren har læst det, som KL meldte ud i går, hvor man meget klart anbefalede det her forslag.

Værsgo.

Ja, jeg har orienteret mig i KL's idékatalog og synes, det er et rigtig godt katalog med rigtig mange gode ideer. Jeg vil også holde fast i, at det er vigtigt, at vi kigger på det her i en bredere sammenhæng, og at vi kigger på initiativer, der spiller godt sammen. Derfor bakker jeg også fuldt ud op om ministerens udmelding om, at der snart kommer et udspil, og vi ser frem til de forhandlinger, der skal være om det her. Jeg synes sådan set også, at jeg anerkender, at der er problematikker i den måde, som medfinansieringsreglerne fungerer på i dag, og at jeg sagde, at vi bedre kunne lide de regler, der var tidligere. Så jeg synes sådan set, at hr. Søren Egge Rasmussen sparker en åben dør ind.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen den åbne dør er der, og vandstanden er stigende, og der kan komme vand ind ad den dør. Kommunerne har sådan set projekter, som de har forberedt. Altså, vi har sådan set noget, der bare afventer en kommunal medfinansiering. Så kan man komme videre med væsentlige projekter, som kan forhindre, at det går ud over menneskers boliger, når der kommer det næste heftige regnskyl eller en orkan, eller hvad det kan være. Jeg synes, at hvis man ikke får landet den løsning meget hurtigt, så er det sådan set Socialdemokratiet, der har ansvaret for, at folk får deres kældre oversvømmet igen.

Værsgo.

Jeg er sikker på, at vi kommer til at få et rigtig godt forløb omkring klimatilpasning, og også omkring hvordan vi får kigget på nogle af de her problematikker, så det ser jeg frem til.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Bjerre, Venstre.

Klimaforandringerne er vor tids væsentligste politiske udfordring. Derfor skal klimaforandringerne og konsekvenserne af dem selvfølgelig prioriteres højt af os politikere, af erhvervslivet og af civilsamfundet og selvfølgelig også af kommunerne. Derfor vil jeg også gerne sige tak til Enhedslisten for det her beslutningsforslag og for at rejse en væsentlig debat.

Klimaforandringerne udgør et presserende problem, men presserende problemer kalder også på helhjertet og helstøbt handling, uanset om problemerne skyldes stigende vandstande eller voldsomme skybrud – den slags skybrud, der bl.a. danner baggrund for beslutningsforslaget, som vi behandler her.

I Venstre anerkender vi, at der er uhensigtsmæssigheder i de nuværende ordninger for klimatilpasninger, men vi ser ikke, at det her beslutningsforslag er løsningen. Selv om klimaforandringer kræver, at vi handler, og at vi handler hurtigt, skal vi også handle på den rigtige måde, for klimaforandringerne giver os nemlig ikke tid til at træffe dårlige beslutninger. Af samme grund skal midlerne til at få den grønne omstilling op i gear bruges med omtanke og med eftertanke.

Apropos eftertanke: Når en evaluering af kommunernes klimatilpasningsprojekter fra 2017 viser, at den 100-procentsmedfinansieringsordning giver anledning til incitamentsproblemer, skal vi også lige stoppe op og tænke os om. Hvis forsyningsselskaberne skal til at afholde alle kommunens udgifter til klimatilpasningsprojekter, er der ikke samme økonomiske ansvar i projekterne, og der vil ikke være nogen øvre grænse for, hvad ganske almindelige forbrugere skal betale for dem gennem højere priser over vandregningen. Det synes vi i Venstre ikke er den rigtige løsning.

I Venstre vil vi gerne være med til at sikre, at der sker en tilstrækkelig klimatilpasning i kommunerne, og at det samtidig sker balanceret og med respekt for borgernes penge. Derfor mener vi, det er godt, at kommunerne har et medansvar for finansiering af klimatilpasningsprojekter. Dem, der betaler regningen, kigger altså også på højre side af menukortet. De skeler til prisen, og på den konto træffer de de mest ansvarlige beslutninger. Derfor mener vi også, at det er fornuftigt, at de danske borgere efterfølgende kan holde de byrødder, de nu engang har valgt, i ørerne. Det er en mere demokratisk løsning, at de folkevalgte ude i kommunerne er med til at stå på mål for klimatilpasningsprojekter ved at være med til at betale for dem.

Men vi er selvfølgelig helt med på, at der er en udfordring med investering i klimatilpasningsprojekterne ude i kommunerne, og vi vil også se velvilligt på løsningsforslag fra regeringens side. Jeg hørte her ministeren indlede med, at man er ved at se på reglerne. De drøftelser vil vi gerne gå positivt ind i, så vi kan få en bred og bæredygtig løsning. Derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Mange tak for det. Først vil jeg gerne rette en tak til Enhedslisten for at rejse en meget relevant debat. Forleden kunne man i en ny rapport fra Danske Regioner læse, at man forudser, at 468.000 bygninger kan blive ramt af oversvømmelser i de kommende år. Det er især bygninger langs åer med lavninger og langs kysterne, hvor man risikerer at blive ramt af oversvømmelser som dem, man har set ved Gudenåen det seneste par uger. Det er ikke en fjern fremtid, det er konkrete problemer, som er der her og nu, og det skal vi selvfølgelig have en plan for. Alle kan nok forestille sig, hvor ubehageligt det må være som husejer i disse områder at leve i evig uvished om, hvornår det næste regnskyl kommer, hvornår man skal ud og samle sandsække og forberede sig. Vi har en pligt til at hjælpe. Så langt er vi fuldstændig enige med Enhedslisten.

Med finansieringsmodellen får vi så lidt udfordringer. Som bekendt har det tidligere været sådan, at vandselskaberne dækkede investeringerne med 100 pct., og den model fik kritik, for den førte til overinvesteringer. Det er for nemt at sende regningen over til vandforbrugerne. I dag er der så 25 pct. kommunal medfinansiering i projekterne, og dermed er der også en bedre kontrol af de projekter, der bliver lavet. Alt andet lige er det at foretrække, at det er folkevalgte politikere, som i det åbne rum tager beslutningerne og står til ansvar for de beslutninger, de har truffet. På den måde får man disponeret kommunens penge ordentligt, og derfor foretrækker vi en vis kommunal medfinansiering. Om det så skal være 25 pct. eller en anden procentsats, er vi selvfølgelig meget åbne for at diskutere.

Kommunerne er også underlagt en del restriktioner, i forhold til hvor meget og hvordan man bruger kommunekassen på anlægsprojekter og i forhold til klimatilpasninger, og det giver selvfølgelig udfordringer, fordi der er nogle ting, man ikke får lavet, fordi man skal renovere en skole eller har andre udfordringer i kommunerne. Vi medvirker gerne til at ændre på rammerne for, hvordan kommunernes medfinansiering skal være. Vi er i øvrigt også meget spændt på at høre ministerens svar på rapporten fra Danske Regioner, og vi forventer naturligvis, at spørgsmålet om klimatilpasning spiller en stor rolle i forhandlingerne om klimahandlingsplanen, der snart bliver indkaldt til. Tak for ordet.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. I forhold til de her overvejelser omkring finansieringen af den her type projekter er det jo sådan nu, at det med de ordninger, der er, hvor kommunen skal medfinansiere på 25 pct., tæller med i anlægsloftet, hvis kommunen skal være med til at investere i en eller anden regnvandsløsning på overfladen og man prioriterer det frem for at vedligeholde en skole eller andre fornuftige ting.

Der kunne jeg så høre på ordføreren, at man gerne vil medvirke til at se på en anden finansiering. Skal det forstås sådan, at Dansk Folkeparti vil være med til at ændre på de vilkår, der er omkring anlægsloftet, og vil være med til at arbejde for, at der kunne være visse elementer, som ikke tæller med i kommunernes anlægsloft, sådan at kommunerne f.eks. kunne have en medfinansiering i klimaindsatsen, som ikke talte med i anlægsloftet, så de kommuner, som har penge, dermed kunne få råd til at investere mere, end tilfældet er i øjeblikket?

Værsgo.

Jamen det er en helt reel udfordring, hvor man jo ude i kommunalbestyrelserne må vælge, om man skal lave det ene eller det andet, fordi man kun har den ene sum penge; så er der jo så noget, der ikke bliver gjort, og det kan godt i nogle tilfælde være klimatilpasningsprojekter. Og det er ærgerligt, fordi det er et helt reelt problem.

Det er jo en interessant model, som hr. Søren Egge Rasmussen kommer med her, altså at det ikke skal tælle med i anlægsloftet. Det er svært at stå her og sige, om man er for eller imod en sådan model, men det kunne være interessant at se et stykke papir på det i hvert fald. Og så må vi tage stilling til, om det så er den rigtige model.

Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om Dansk Folkeparti synes, at der bliver investeret for mange penge i klimatilpasningen i kommunerne eller for få penge i klimatilpasningen.

Det kan man jo ikke sige. Der er jo relevante ting, der skal laves ude i kommunerne. De ældre skal kunne komme ind i deres bolig, der skal laves renoveringer i skolerne, der skal bygges nye vuggestuer. Er det så vigtigere end klimaet, eller er det ikke vigtigere end klimaet? Det er meget forkert at stille det op sådan, synes jeg.

Fru Ida Auken.

Så Dansk Folkeparti foretrækker, at danskerne kommer til at betale den her regning over deres forsikringspræmier med ødelagte kældre, med oversvømmede veje, med ødelæggelser for store værdier for samfundet. Et regnskyl i København kostede 9 mia. kr. Det ville være markant billigere – måske en brøkdel af den pris – at gå ind og investere dem inden. Men jeg må forstå på Dansk Folkeparti, at man synes, det går supergodt med klimatilpasningen ude i kommunerne, og at alle danskerne kan føle sig trygge nu, fordi man synes, at der bliver investeret nok på det område.

Tak, og værsgo.

Sikke noget vrøvl – overhovedet ikke. Det handler om prioriteringer ude i kommunerne. De har et anlægsloft, og de har den sum penge, som de har. Jeg kan ikke huske det andet spørgsmål – det beklager jeg.

Tak, og så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Jeg kan i hvert fald godt svare klart på det spørgsmål: Nej, der bliver ikke investeret nok i klimatilpasning i kommunerne. Er det dyrt? Ja, det er voldsomt dyrt. For vi kommer til at betale for oprydningen, og vi kommer til at betale for ødelagte hjem – folk, der skal stå og grave deres ejendomme ud af deres kældre, der er smadret, og folk, som ikke kan blive forsikrede, fordi de bor i områder, hvor deres bolig er i løbende risiko for at blive oversvømmet. Og er det billigere at forebygge end at rydde op? Ja, det er det. Så selvfølgelig skal vi have kommunerne i gang med den her opgave, og det er da langt bedre at betale en lille del på sin vandregning i fællesskab, kollektivt, til at kommunen faktisk sørger for, at vandet kommer de rigtige steder hen – at det f.eks. kan blive samlet op i et naturområde, hvor man kan lave en sø, sådan som man har gjort på Fyn og i Frederikssund, eller at man kan lave en stor legeplads, hvor man kan have en tilpasningsplan samtidig, hvor børnene ikke engang opdager, at det faktisk er et oversvømmelsesanlæg, de løber rundt og skater eller leger i.

Det kan man nemlig gøre, fordi kommunerne kan gå ud sammen med forsyningsselskaberne og lave bedre løsninger end at grave større kloakker og få det hele ned under jorden. Men det går jo i stå, når vi ikke har de rigtige finansieringsmekanismer, og derfor synes vi fra Radikales side, at et skridt, der ikke kan være nogen tvivl om, skal tages, er det, som Enhedslisten foreslår i dag, nemlig at give mulighed for 100 pct. medfinansiering, sådan så det her kan komme i gang. Og det er jo ikke sådan, at der ikke er en bremse på det her. Der er jo et forsyningssekretariat, som giver tilladelser, og som jeg faktisk tror er for restriktivt i øjeblikket i forhold til at få gang i de her ting.

Jeg glæder mig over, at ministeren siger, at han tager det her område alvorligt. Vi har jo siddet flere år og ventet på, at der skulle ske noget – der skete ikke noget under den tidligere regering – så fra Radikales side kommer vi til at banke på ministerens dør løbende for at sikre, at det her ikke bliver noget, vi bare snakker om, og det så kan være, vi en dag gør noget, for de her klimaforandringer sker nu, og det er nu, vi er i risiko for at få ødelagt meget store værdier i Danmark, hvis ikke vi går ind og sikrer os bedre og sørger for, at kommunerne sammen med forsyningsselskaberne prioriterer den her opgave. Så vi kan godt støtte det her beslutningsforslag.

Fru Pernille Bendixen.

Nu kom jeg så lige i tanker om, hvad det var, jeg ville have sagt til fru Ida Auken, og så kan jeg jo spørge den anden vej: Synes fru Ida Auken, det er rimeligt, at man sender regningen til vandforbrugerne uden nogen øvre grænse i øvrigt for, hvor meget sådan en regning kan ende med at blive på, fordi der ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget man kan investere i klimaet?

Værsgo.

Jamen det er jo noget sludder. Der er en øvre grænse. Der er jo et forsyningssekretariat, der er statsligt, og som siger ja eller nej til projekter. Der er en anden grænse, som er, at det skal være billigere end at gå ud og bygge kloakker. Så det handler jo om, om vi vil have ansvarlige kommuner, der sørger for, at de ting, der er under jorden, også bliver klaret – de ting, som man ikke opdager, før det går galt.

Det handler jo om, at kommunerne kan gå ud og gøre den indsats, for hvad angår det, der står lige for, virker det måske mere oplagt at give folkeskolen penge end at sørge for, at folks hjem ikke bliver oversvømmet. Men tro mig, når man svømmer rundt i gaderne, så står folk og kigger på kommunen og spørger: Hvorfor gjorde I ikke noget? For de forventer, at der er ansvarlige kommuner.

Så igen må jeg sige til Dansk Folkeparti: Det er uansvarligt ikke at give de muligheder for, at kloge kommunalbestyrelser sammen med deres forsyningsselskaber kan tage noget af det her over vandprisen, fordi det er så meget billigere, end det er at skulle til at betale for oprydning og højere forsikringspræmier.

Fru Pernille Bendixen.

Men er fru Ida Auken ikke enig i, at det er godt, at der er noget demokrati, og at der er nogle folkevalgte inde over, som skal stå til ansvar for det her, så det ikke bliver noget, der er meget langt væk fra borgerne, men så man kan stille sine lokale byrødder til ansvar for det, de måtte have gjort eller ikke have gjort i deres kommunalbestyrelse?

Værsgo.

Ja, det kan man da ved gud også. Forsyningsselskaberne kan jo ikke bare køre uden om kommunerne. Det lyder, som om et forsyningsselskab så bare kan sidde og fyre en masse penge af. Det er jo ikke sådan, det er; man kan ikke lave de her ting uden kommunerne.

Spørgsmålet er bare, om man kan være med til at finansiere noget af det over vandregningen. Og er det ikke bedre at bruge 20 kr. om året, som var det, vi regnede ud at ens vandregning i gennemsnit vil stige pr. familie, end 500 kr. i en stigende forsikringspræmie? Er det ikke klogere, fordi man gør det kollektivt og sammen? Jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti heller ikke har tænkt sig at tage ansvar for den her sag, og det er selvfølgelig rigtig synd for danskerne, der får oversvømmede hjem.

Vi behøver ikke påkalde os Gud herinde, vi prøver at klare os selv.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Så må vi klare det selv.

Jeg vil godt takke De Radikale for opbakningen. Det er rigtigt, at vi har det her Forsyningssekretariat, som sidder og holder øje med forsyningsselskaberne. Men når vi snakker om den her økonomi, skal vi også have øje på, at de i kommunerne, hvor man har de her spildevandsselskaber, som kan have forskellige navne, og som kan have forskellige opgaver, har nogle budgetter, som jo normalt godkendes af byrådene – vi har jo sådan set normalt repræsentanter, som er udpeget af byrådene til at sidde i de her spildevandsselskaber. Så jeg synes, det er en lidt spøjs debat, der er opstået her, om, at det skulle være en stor risiko, hvis det er sådan, at det er de lokale spildevandsselskaber, som skulle stå for hele projekteringen og også hele finansieringen af det. Jeg kan slet ikke se, at der er nogen, der skulle gå efter at lave projekter, som var for fantasifulde. Jeg kan sådan set godt se en ulempe i det, hvis man kommer ind i noget, hvor den rekreative værdi på sådan nogle anlæg på overfladen er meget stor, og hvor man selvfølgelig skal holde øje med, hvor mange legeredskaber man vil finansiere ved det, eller om det skal håndteres på anden vis. Så jeg synes sådan set, at ordføreren har helt ret i, at der er kontrol med det her, hvis man vedtager Enhedslistens forslag.

Værsgo.

Jeg kan ikke sige andet, end at Radikale Venstre også har tillid til det lokale demokrati, og vi synes ikke, det er Christiansborg, der skal styre alting. Så her er et sted, hvor vi godt tør lade den her slags beslutninger komme længere ud i kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne, og så har vi tillid til, at Forsyningssekretariatet sætter en stopper for det, netop hvis man begynder at overudnytte det som f.eks. ved at betale for store dele af en legeplads.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jamen det er, fordi ordføreren for Enhedslisten jo faktisk nu nævner det der med, at der sidder lokale repræsentanter. Jeg har siddet i Aarhus Vands bestyrelse i 4 år, og jeg har været med til at lave de her planer for kloakseparering og andre vandtilpasninger. Så der foregår altså en lang række ting, også ting, hvor regningen allerede nu bliver lagt ud på den private forbruger. Hele kloaksepareringen er en ret stor omkostning for den enkelte parcelhusejer, og det kan være 40.000-50.000-60.000, ja, 70.000-80.000 kr. Så det er jo ikke således, at der ikke allerede nu bliver lagt en massiv udgift ud over borgerne.

Dernæst vil jeg gerne anholde det argument, når man hele tiden siger, at der er kommet flere ekstreme vejrfænomener. Det er der altså ikke noget evidens for at der er kommet i Danmark. Man har simpelt hen ikke nogen opgørelser for det. Så man skal passe på med, at man har en mavefornemmelse omkring de her ting og gør dem til virkelighed.

Det samme gælder, når man siger, at vandstanden stiger markant. Det er der heller ikke noget evidens for at den er gjort over de sidste 100 år. Så man skal passe på med de her mavefornemmelser, som man har.

Så vil jeg bare lige sige, at vi altså pålægger borgerne derude rigtig mange udgifter allerede nu.

Værsgo.

Det ærgrer mig selvfølgelig, at Nye Borgerlige så igen springer ud som klimakrisebenægtere. Man kan jo gå ud at tale med dem, der har forstand på det her område. Man kan gå ud at spørge DMI, om der ikke er kommet flere 100-årshændelser – kommer de kun hvert 100. år nu, eller kommer de tiere? Det der kan vi selvfølgelig godt bruge tiden på – det synes jeg ikke vi skal nu.

Så jeg vil forholde mig til det, ordføreren spørger om, og det er jo: Hvem er det så, der skal betale? Hvis ikke det er danskerne på den ene eller den anden måde, der skal betale for, at der kommer styr på regnvandet, hvem er det så? Er det virksomhederne? Nu må jeg jo ikke påkalde mig Vorherre, men man kunne jo så spørge, hvem det ellers var, der skulle betale regningerne, hvis ikke det er de danskere, der bor i det her land, som kan blive oversvømmet, der skal betale, hvis man skal finde nogle ordentlige fælles løsninger.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg elsker Radikale Venstres arrogante måde at tiltale andre på. For vi har nemlig spurgt, hvad DMI siger omkring det her, og DMI siger: Ifølge DMI findes der ikke for nærværende en opgørelse over frekvensen af ekstreme vejrfænomener for 1950 og frem til i dag.

Så vi har spurgt DMI. Stop med den arrogante tilgang! Vi spørger netop fagfolkene.

Værsgo.

Har I så også spurgt DMI, om der er kommet hyppigere tilfælde af 100-årshændelser? Har I spurgt DHI, der sidder og laver modelleringerne af, hvordan oversvømmelserne sker i Danmark? Nej, det har I nemlig ikke, for så ville man ikke sidde og sætte spørgsmålstegn ved, om der er kommet kraftigere vejr, om der er kommet flere oversvømmelser i Danmark. Det er der ikke nogen tvivl om at der er.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Nye Borgerlige springer på klimakrisebenægternes hold i stedet for at løse problemet, og det må man jo bare forholde sig til.

Man taler kun med fra talerstolen, når man har bedt om ordet og har fået det . Og man bruger ikke direkte tiltale.

Så er fru Ida Aukens taletid slut i denne omgang. Og så er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Vores klimaordfører, fru Signe Munk, havde desværre ikke mulighed for at deltage i førstebehandlingen her, og derfor har jeg lovet hende at læse hendes tale op.

Klimaforandringerne tager til, og vi skal håndtere store mængder vand. Vi bliver derfor nødt til at sætte skub i klimatilpasningen og afbryde det pres på vores kloaksystemer, som det stadig voldsommere vejr allerede forårsager. SF vil derfor gennemføre 100-procentsmedfinansieringsordningen, og vi ser derfor på beslutningsforslaget med positive øjne.

Vi var også et af de partier, som i 2013 indførte, at forsyningsselskaberne kunne indgå med 100 pct. finansiering, den såkaldte 100-procentsmedfinansieringsordning, når der skulle udføres overfladeløsninger i kommunerne som en del af klimatilpasningen. Men med den nuværende ordning, som er et resultat af Venstreregeringens ændring i 2016, hvorefter kommunerne skal medfinansiere 25 pct. af klimatilpasningsprojekterne, bliver alt for mange projekter sat på standby, fordi der ikke er plads i de kommunale budgetter. Det har givet en unødvendig opbremsning af klimatilpasningen.

Derfor er vi i SF positive over for det fremsatte forslag, ligesom vi var det i 2018.

Vi har selv tidligere foreslået, at 100-procentsmedfinansieringsordningen indføres igen, og vi mener, at denne ordning kan indføres straks. Det er der i vores øjne intet til hinder for, og derfor er det unødvendigt at vente på en længere udredning af dette.

Beslutningsforslaget indeholder også andre fine elementer, som vi gerne vil arbejde videre med i dialog med kommunerne. Forslaget her kan dog ikke stå alene. Vi har brug for en samlet plan for klimatilpasning, og vi er derfor glade for, at ministeren forventer snarlig at indkalde til forhandlinger herom.

Så skulle jeg i øvrigt hilse fra Alternativet og sige, at de støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer, så vi går videre til fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Vi er selvfølgelig glade for, at Enhedslisten tager en problematik op omkring finansiering af de klimatilpasningsprojekter, som der er et stigende behov for ude i kommunerne, for der er faktisk en gennemsnitlig stigning i nedbøren i Danmark på 10 pct. Vi ser også en stigning i antallet af stormfloder m.m., så vi i hvert fald nu taler om 300-årsscenarier for Metroselskabet. Så det er jo nogle store problematikker, vi står over for. Men der er nogle problemer ved det forslag.

For det første vil den her 100-procentsmedfinansiering og det, at forsyningsselskaberne gøres til bygherre og udfører, give et problem for forsyningsselskaberne, hvis de ikke også er projektejer, for de skal kunne afskrive, hvad de investerer, ligesom de også har en udfordring ved kommunernes låneramme. Så der er altså nogle finansieringsproblematikker i det her, der først skal ses på.

For det andet er der en problematik i det, selv om det fra Radikales side blev sagt, at der er et loft, men i og med at man kobler de her klimatilpasninger og regningen for det over på vores forbrug af vand, vil jeg sige, at der altså er noget, der ikke helt hænger sammen. Når vi ser på finansieringen af stormflod og stigende havstand, ser vi, at den har en anden finansieringsmodel. Måske skulle vi til at se mere på de her ting i helhed, for vi har faktisk også mange kystkommuner, der står med vand, der kommer både fra oven, fra neden og nu også ude fra havet. De ting hænger sammen.

Vi skal se på det her, for det er jo en udfordring, at de her klimatilpasningsprojekter er gået i stå, og det er jo det, som løftes med de her 25 pct., som kommunerne nu ikke skal finansiere, men de er også begrænset i deres kapacitet. Jeg har selv haft fornøjelsen af også at sidde i en kommune på det her område, og det er en udfordring, fordi de her udgifter vokser og vokser.

Så med de ord vil jeg sige, at det er en problematik, vi skal tage op, men Konservative kan ikke stemme for forslaget.

Tak for det. Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Jeg skal bare høre, hvem det så er, De Konservative forestiller sig skal betale det her. Er det så skatteborgerne, der skal betale for, at folk i andre kommuner har problemer?

Værsgo.

Det kræver en mere nuanceret debat. For det er jo et nationalt fænomen, at vi har det problem, at vi både får vand foroven og forneden og også fra havet. Så hvis vi kører med én finansieringsmodel for havvand, der kommer ind, og de lodsejere og strandejere, der ligger i første række, betaler for meget af det, så har vi et andet problem, hvis det går ind over parker, veje, hos borgerne. Vi må se på det på en anden måde. Vi har jo bl.a. også tidligere foreslået en fond for at se på, hvordan vi støtter i forbindelse med de her klimatilpasningsproblemer, så det f.eks. ved stormflod ikke er husejerne i første række, der skal betale for det.

Fru Ida Auken.

Det forstår jeg som et ja. Det bliver så skattefinansieret. For det er jo ikke sådan, at vi kan trække penge i en eller anden automat et andet sted. Der er vel et eller andet fair i, at folk også lokalt får et ejerskab og får et bud på, at nu har de så været så heldige at have et hus i første række; det kan være, det er lidt dyrere end at ligge i syvende række eller ligge i en kommune, hvor man ikke har kyst. Der må jo også være noget med nogle lokale forhold, hvor man knytter omkostninger til opgaver.

Så jeg skal bare forstå: Er det helt udelukket for De Konservative, at noget af det her også kan tages på en vandregning, fordi det faktisk er en kollektiv løsning?

Vi vil slet ikke udelukke det. Men jeg vil også sige, at der er et problem. Nu har jeg også talt med forsyningsselskaber om netop det her lovforslag, og det, de siger, er, at som det står her, er der en udfordring, hvis de ikke også er projektejere på det. For så har de ikke fuldt ejerskab, og de kan ikke afskrive deres investeringer, og der er et problem med den låneramme, de kan gå ud til i kommunerne. For manges vedkommende har de faktisk allerede nået loftet.

Så vi skal se på, hvad det er for en finansieringsmodel, der kan være hos forsyningsselskaberne. Vi er totalt åbne for, at vi finder en mulighed for at se på det her, også med forsyningsselskaberne og vandselskaberne. Vi kan bare ikke stemme ja, som det står præcis her. For det er mere komplekst, hvad der skal gøres. Så det kræver lidt mere arbejde. Men vi vil gerne se på det igen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Vores ordfører kunne ikke være her i dag, så jeg har lovet at vikariere.

Først skal jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Dernæst vil jeg godt adressere den her tåbelighed, som har sneget sig ind i debatten om, at man kan være klimabenægter. Nu er jeg skolelærer, og selv mine elever ved, at klimaet altid har været her og altid har forandret sig. Så at man skulle benægte, at klimaet forandrer sig, er jo simpelt hen en tåbelighed af rang. Nu kan jeg se, at der er skolebørn på tilhørerpladserne, og alle skolebørn, der har haft biologi eller naturfag, ved jo, at der har været natur- og klimaforandringer altid. Så skal vi ikke stoppe den med, at der er nogen, der benægter, at klimaet forandrer sig? Jeg har ikke snakket med en eneste person, selv i 4. klasse, som benægter, at klimaet forandrer sig.

Når vi kigger på de her klimaforandringer, skal vi altså lige huske på at få fakta med omkring de ting. Det synes jeg man ofte glemmer. Nu kom det her med vejrfænomenerne – at der har været mange flere ekstreme vejrfænomener i Danmark, og det kan vi se. Men det kan vi jo bare ikke. Heldigvis har DMI nu besluttet, at de i 2020 vil lave en opgørelse over det for at se, om der rent faktisk er noget evidens, der siger, at vi fra 1950 til nu har fået flere ekstreme vejrfænomener i Danmark. Når man spørger DMI, svarer de – og det er faktisk ikke engang kun DMI, der svarer, det var faktisk den gode klimaminister, Dan Jørgensen, som svarede på et spørgsmål, vi har stillet – at der ikke for nærværende findes en opgørelse over frekvensen af ekstreme vejrfænomener fra 1950 frem til i dag. Så det er altså ministeren selv, der siger, at den her opgørelse ikke findes. Jeg synes da, det er fornuftigt, at DMI så går i gang med at lave en opgørelse over det her. For hvis der er én ting, vi burde kunne samles om, er det da, at enhver debat skal foregå og være baseret på fakta.

Så er der en lille sjov ting, når vi snakker om alt det her med klima. I min optik er det noget mere komplekst end bare at sætte det op i et CO2-regnskab. Men hvis man nu gør det og gør det op i et CO2-regnskab, kan jeg fortælle, at der nede omkring Sydpolen lever sådan en lille krebs. Den er kun 6 mm lang. Hvad betyder sådan en lille krebs? Den betyder faktisk ret meget, for den her krebs optager CO2 fra vandoverfladen og begraver det dybt nede i oceanerne. Hvis der sker en forøgelse i bestanden af de her småbitte krebs på 0,3 pct., så svarer det til, at hele Danmarks CO2-forbrug ville være optaget. Det er ret fantastisk, ikke? En stigning på 0,3 pct. i bestanden af nogle små krebs, som lever nede omkring Antarktis, og som hvalerne spiser, ville faktisk betyde, at hele Danmarks forbrug af CO2 ville blive optaget. Det er bare sådan ét eksempel på, at når vi har klimadebatten, er der så mange ting, som gør det her så komplekst, at man skal passe på med at gøre det til et simpelt regnskab, hvor man sætter en lille afgift på en halvtredser på en flyrejse, og så kører det hele bare derudad. Det er mere komplekst end som så.

Tak til ordføreren. Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Nu bor jeg ved siden af en stor vej, hvor kommunen har valgt at lægge nogle meget større rør ned, fordi de med alle prognoser forventer mere regn. Skal jeg forstå det sådan, at min kommune simpelt hen opererer fuldstændig i blinde, og at vi intet ved om, at vejret forandrer sig og der kommer mere nedbør?

Værsgo.

Det må du spørge din kommune om. Det har jeg ikke noget som helst kendskab til. Jeg ved ikke engang, hvilken kommune du bor i.

Vær venlig at lade være at tale direkte til folk.

Værsgo.

Det må jo så være konklusionen af det, som ordføreren siger, nemlig at den her viden har vi ikke. Så i virkeligheden giver klimatilpasning faktisk ingen mening, for vi ved slet ikke, at der kommer mere regn og mere voldsomt vejr. Det er det, ordføreren har stået og sagt, og dermed må jeg også antage, uanset hvad for en kommune man bor i, som har gidet at bruge nogen som helst penge på klimatilpasning, at de penge har de simpelt hen spildt. Skal jeg forstå det sådan, at alle de kommuner i Danmark, der har brugt penge på at gøre sig klar til et nyt vejr og til at håndtere større regnmængder, simpelt hen efter ordførerens mening har gjort noget overflødigt, noget som vi slet ikke ved, og som simpelt hen bygger på den blå luft?

Værsgo.

Altså, ordføreren skal høre efter, hvad jeg siger. Jeg konkluderede, at man fra 1950 og frem til nu ikke havde nogen registrering af, hvordan det var. Vi kan godt spå om fremtiden, og det er der rigtig mange, der gør, og det har vi nogle klimamodeller, der gør. Fælles for de her klimamodeller, som har været her, er, at de har taget notorisk fejl – notorisk fejl – af, hvordan det rent faktisk har udviklet sig, så jeg vil da være meget nervøs, hvis man kun hænger sin hat op på nogle klimamodeller. Men hvis der er nogle enkelte kommuner – det er jo derfor, vi har det kommunale selvstyre – der synes, at de har nogle problemer, og forudser, at der kommer nogle problemer med nedbør, jamen så synes jeg da, det er fornuftigt, at de reagerer på det, men det skal jeg da ikke blande mig i centralt herindefra.

Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Der bliver henvist flere gange til DMI, og DMI har allerede udviklet det såkaldte klimaatlas, hvor de netop beskriver, at vores vejr bliver mere og mere ekstremt. Og det klimaatlas skal netop bruges og bliver brugt ude i kommunerne, og kommunerne står lige nu med den store byrde med klimatilpasningen. Der er også kommuner, der har stor infrastruktur, som bliver brugt af mange andre, f.eks. motorvejsstrækningen ved Lyngbyvejen, der blev kraftigt oversvømmet i 2011 og igen og igen sidenhen. Der er nogle kommuner her, der står med de store regninger, bl.a. i forhold til nogle kritiske infrastrukturprojekter, som andre også har glæde af. Og det er jo derfor, det er vigtigt, at vi ser på den her finansiering og ikke bare siger, at den model, der kører nu, bare kan fortsætte. For det virker det jo ikke til at den kan, for det er jo derfor, forslaget bliver taget op, altså fordi klimaprojekterne er gået i stå og der mangler noget finansiering. Men prøv at kigge på DMI's klimaatlas – det vil jeg opfordre til.

Værsgo.

Nu henviste jeg sådan set til DMI. Men hvis man kigger på, hvad kommunerne gør, så hører man tit det der med, at man prioriterer skoler over klima, som jeg hørte fra en anden ordfører. Og det er jo ganske enkelt ikke korrekt. Nu kommer jeg selv fra Aarhus Kommune, hvor jeg har siddet i Aarhus Byråd, og hvor 60 pct. af samtlige skoler er forældet – 60pct. – og alligevel smider man så lige præcis 160 mio. kr. i en klimafond, ikke? Så det passer ikke, det der med, at man prioriterer alt muligt andet over klima. Kommunerne bruger allerede nu rigtig, rigtig mange millioner på at lave de tilpasninger, hvis de synes, at det giver mening. Så kan jeg have en personlig holdning til, om jeg synes, at det, de gør ude i kommunerne, er rigtigt, men det er jo det kommunale selvstyre; det er deres penge.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Jeg synes, at ordføreren netop påpeger, at der er et problem i, at kommuner står med en stor regning. Der er pres på at løfte de her klimaopgaver, som der er nu på grund af regn, spildevand m.m., der fosser ud. Så det kan faktisk blive på bekostning af nogle af vores vigtige sociale ydelser, og derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi finansierer det her, fordi kommunernes budgetter er pressede. Og det er ikke noget med, at man bare vil prioritere anderledes. Men når det er kritisk infrastruktur, som man er nødt til at tage hånd om, er det jo ærgerligt, hvis det netop bliver på bekostning af et skolebudget. Derfor er det jo vigtigt, at vi får set på en ny finansieringsmodel, for som det er nu, fungerer det åbenbart ikke. Og kommunerne kan slet ikke nå at følge med alle de klimaprojekter, der skal løftes, som det er nu. Det er jo også det, som det her viser.

Værsgo.

Jeg køber ikke præmissen om, at kommunerne er presset på deres økonomi. Kommunerne har mere end 250 mia. kr. om året – de kan begynde at prioritere dem lidt anderledes. Der mangler jo ikke penge ude i kommunerne; de har massive midler derude. De bruger dem så på eksterne konsulenter, kulturhovedstadsprojekter og alle mulige andre ting, som ikke er grundlæggende kernevelfærd. Der er sket en massiv forøgelse af kommunikationsfolk og journalister ansat i kommunerne, så det er den måde, som kommunerne prioriterer pengene på. Men hvis du har over 260 mia. kr., kan du begynde at prioritere de midler, som du har, på en anden måde.

Tak. Og jeg vælger denne gang at tro, at ordet du også kan betyde man.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Nej, han er væk. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Det, som de fleste har diskuteret, har jo så været Enhedslistens beslutningsforslag om at lave bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommunerne. Og det, som er det konkrete forslag, er, at Folketinget pålægger regeringen at genindføre 100-procentsmedfinansieringsordningen for klimatilpasningsprojekter og forenkle reglerne for medfinansieringsprojekter, herunder at afbureaukratisere samspillet med det statslige forsyningssekretariat og give forsyningsselskaber mulighed for at være udfører og bygherre, og forenkle finansieringsforholdene ved projekter for private fællesveje.

Jeg har det sådan, at når der er kommet en ny regering; der er kommet en regeringsforståelse; der er kommet et parlamentarisk grundlag, som vil prioritere det grønne, så er vi jo nogle gange lidt utålmodige. Og jeg synes, jeg har givet regeringen en chance. Det var derfor, jeg stillede et spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren, der blev svaret på den 9. august, og hvor der sådan set – sådan som jeg læste forslaget – var en åbning for, at man skulle frem til at finde bedre løsninger for de her investeringer i klimatilpasningsprojekter. Og det kunne jo også være noget, man havde taget med i finanslovsaftalen. Det skete så ikke, og nu er det så, at vi har genfremsat vores beslutningsforslag her.

Jeg synes, det er væsentligt, at vi opprioriterer indsatsen for at håndtere mere voldsomt vejr. Vi skal have en bedre fremtidssikring, både af de bygninger, vi har, og af den infrastruktur, vi har. Infrastrukturen bliver nogle gange overset. Vi oplever jo, at der sker byvækst – som f.eks. på havnen i Aarhus – hvor man bygger ud fra den forudsætning, at havet kan stige med 1 m. Og vi ved jo, her 20 år efter at det er blevet vedtaget, at man på den måde ikke engang kan være sikker på, at det er noget byggeri, som er fremtidssikret i tilstrækkelig grad.

En del kommuner og byer har oplevet, at der var en orkan, »Bodil«, som hærgede, og som ramte meget forskelligt. Når man kigger på det, der skete i Grenaa, jamen så blev havnen oversvømmet. Man var så heldig, at det skete ved lavvande. Hvis den orkan var kommet ved højvande, havde det virkelig været et problem. Og det jo der, man kan begynde at analysere, hvordan vi forhindrer, at der sker store materielle skader i forbindelse med voldsommere vejr, og hvor det er nødvendigt, at kommuner har de bedste redskaber til at kunne investere klogt og investere i det, som lokalt giver mest mening.

Det er derfor interessant at se på det udspil, der er kommet fra KL i går, hvor man går ind og kigger på en række forhold, som kunne forbedre den her indsats. Og hvis man kigger i det lille katalog, står der jo meget klart på side 9: Forsyningsselskabernes mulighed for fuld finansiering af klimatilpasningsprojekter skal genindføres. Og det jo sådan set det, som Enhedslistens forslag hovedsagelig går ud på, nemlig at man går tilbage til de regler, der var tidligere, og genindfører dem.

Og hvis man spørger DANVA om, hvad der sker derude, jamen så må de jo konstatere, at de fornuftige projekter, som var under planlægning, som var i proces, ikke bliver til noget, fordi der er 25 pct. kommunal medfinansiering. Det er jo ikke, fordi man ikke har spottet, hvor det er, der skal laves løsninger. Det har man jo gjort. Man har lavet sit forarbejde. Og man har et forsyningssikkerhedssekretariat, som jo har til opgave at holde øje med, hvad det er, de investerer i. Så hvad er egentlig problemet med at gå tilbage til de regler, som var gældende under Helle Thorning-Schmidts regering? Det har jeg svært ved at se.

Jeg vil gerne sige tak til De Radikale og SF og Alternativet for støtten til Enhedslistens forslag; jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet for den delvise støtte; og jeg vil også gerne sige tak for det tilsagn, der er kommet fra ministeren, om at indkalde til forhandlinger. Og jeg har i hvert fald lyttet mig frem til, at det er noget, der er sket, før vi skal i gang med de her store forhandlinger om klimahandlingsplanen, hvor vi sådan set har en opgave på den korte bane, som skal løses. Og her er der sådan set meget fagligt input til, hvordan opgaven bedst løses, fra kommuner, fra DANVA, fra andre aktører og fra Folketingets partier. Så jeg tror sådan set, man vil kunne komme langt i sådan nogle forhandlinger ved at tage hul på det her meget snart, og jeg er sikker på, at rigtig mange kommuner sådan set har projekter, som man kan sætte i værk meget hurtigt i samarbejde med lokale spildevandsselskaber.

Så vil jeg også gøre opmærksom på, at det her med at prøve at kigge på finansieringen af projekter på private fællesveje er noget, der skal løses. Det kan ikke være rimeligt, at det er en lokal grundejerforening, som sådan set skal stå for hele finansieringen, når man skal frem til, at der findes et lokalt spildevandsselskab eller deslige, som skal være medfinansierende. Hvorfor er det så grundejerforeningen, som skal lægge hele beløbet ud? Det kan altså laves bedre.

Så derfor er jeg sådan set åben over for det, ministeren har lagt op til, nemlig at vi kunne ende med at få nogle forhandlinger, hvor vi løser flere problemer end det, der er håndteret i Enhedslistens beslutningsforslag, og når ministeren har nævnt det på den måde, han har gjort, så har jeg en forventning om, at det er noget, som kan ske hurtigt. Og hvis det er det, der kommer ud af at fremsætte et beslutningsforslag to gange i Folketingssalen, nemlig at vi kommer frem til, at der bliver handlet, så er det jo ikke så ringe. For vi skylder altså borgerne og kommunerne at komme frem til nogle løsninger. Vi kan jo ikke vide, hvornår der næste gang kommer voldsomt vejr, og om det voldsomme regnfald kommer på en uheldig måde, sådan at det går ud over nogle borgere, som kunne være beskyttet, og vi skal sikre, at vi undgår oversvømmelser af bygninger og infrastruktur.

På det grundlag ser jeg frem til det videre arbejde, som måske ikke bliver ved en andenbehandling i Folketingssalen. Jeg håber, at de forhandlinger, som ministeren lægger op til, er noget, der kan ske hurtigt, og at vi kan komme frem til gode konklusioner, som kan være til gavn for kommunerne og borgerne.

Vi siger tak til ordføreren, tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)