Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 184:

Forslag til folketingsbeslutning om Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget.

Af statsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 11.06.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Tak, fru formand. Sagen er jo den, at vi skal have en ny forsvarsattaché i Paris, og Forsvarsministeriet har offentliggjort, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kan tiltræde stillingen den 1. september her i år. Jeg er helt sikker på, at prinsen er velkvalificeret til jobbet. Han har en god militær uddannelse, han har haft en lang tilknytning til forsvaret, og derfor synes vi, at han er rigtig kvalificeret til jobbet. Det, som selvfølgelig påkalder sig Folketingets opmærksomhed, er spørgsmålet: Kan man tage sine årpenge med til udlandet? Ja, det kan man, hvis man får et samtykke, og det synes vi er en god idé; det gælder i så lang tid, han har det her job. Normalvis er det 3 år, og der er en mulighed for forlængelse. Så vi synes, det er en fin kombination her, at vi får en med så høj en profil til sådan et job i Frankrig.

Det er jo sådan, at man igennem årene har udviklet et tættere samarbejde med Frankrig. Og vi kan se, at vi i den vestlige verden skal tage mere vare på vores egen situation. Derfor er der god grund til, at vi får en person, som kan arbejde ud fra de principper om, at vi skal knytte os nærmere til hinanden, og som kan give et bidrag til det som repræsentant for Danmark. Så vi synes som sagt i Socialdemokratiet, at det er en god kombination, vi har fundet her. Med de kvalifikationer, som prinsen har, har vi ingen betænkeligheder ved at sige, at vi synes, at det er en god kombination. Jeg skal måske for en god ordens skyld nævne, at prinsen for sit job ikke modtager yderligere vederlag ud over sine årpenge – så skulle det være på plads. Jeg tror, vi får en fremragende repræsentant for Danmark i det job. Så der er fuld opbakning fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Eva Flyvholm.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Synes ordføreren ikke, at det er sådan en lidt mærkelig proces, at der bliver slået et job op i Forsvaret, man går i gang med en proces, og der er egentlig også nogle andre interesserede ansøgere, men så melder prinsen sig simpelt hen på banen, og så bliver resten af ansættelsesproceduren suspenderet, og han får så jobbet? Synes ordføreren, at det virker som en gennemsigtig og almindelig måde at håndtere sådan en ansættelse på?

Ordføreren.

Jeg noterer mig, at der ikke er nogen, der er blevet fyret. Jeg noterer mig, at stillingen er blevet opslået som ledig, og at man har givet pladsen til den, man finder er bedst. Det havde været helt anderledes, hvis der faktisk havde været udpeget en til stillingen. Det har vi set i andre sammenhænge, men det har ikke noget med det her at gøre. Jeg synes faktisk, at der har været en åben proces. Det er klart, at man jo ikke smider guld på gaden, når en prins kommer og siger, at han kan løse den opgave for Danmark. Så det ser jeg ingen problemer i.

Fru Eva Flyvholm.

Men ansættelsesprocessen blev jo stoppet. De andre kandidater blev aldrig kaldt til samtale. Det er jo i hvert fald ikke en almindelig måde at gøre tingene på. Hvordan kan ordføreren være så sikker på, at prinsen var den bedst egnede kandidat, når man aldrig har kaldt andre kandidater til samtale?

Det her er ikke et helt almindeligt job, og det er heller ikke en helt almindelig ansøger, og derfor er det jo også helt klart, at man har den mulighed for at gøre det. Fru Eva Flyvholm ved udmærket, at man har mulighed for at beordre personel i tjeneste forskellige steder. Her har man altså så en kandidat, man giver posten, og så følger de andre ting deraf. Så det har jeg ingen problemer med.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg blev helt oprigtigt overrasket over at høre hr. Bjarne Laustsen sige, at der var en åben proces. Hvad består åbenheden i? Er det sådan, at man har vidst det fra starten, og så var der ingen grund til, at man bad om at få andre kandidater ind? Så hvori består åbenheden?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg har nævnt noget om en åben proces, ud over at stillingen bliver slået op, og i den periode, hvor man kan søge, kommer der så en forhandling omkring Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, og der vælger man at udpege ham til det og selvfølgelig de andre ting deraf. Det er den proces, der har været mig bekendt.

Hr. Karsten Hønge.

Er der andre steder i det offentlige, hvor hr. Bjarne Laustsen vil anbefale at man laver sådan en ansættelsesproces, hvor man lægger en stilling ud og midtvejs pludselig afbryder det og bagefter siger i Folketinget, at der var åbenhed om det? Der var alt andet end åbenhed om det.

Ordføreren.

Som jeg svarede fru Eva Flyvholm, er det sådan, at man i Forsvaret har mulighed for at beordre personel i jobs forskellige steder i verden. Derfor kan man jo sige, at det er den mulighed, man har også her, og derfor kan man ikke sammenligne Forsvaret og de regler, man har der, med alle mulige andre jobs i den offentlige sektor.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Som den foregående ordfører var inde på, er der tale om et usædvanlig beslutningsforslag, nemlig en folketingsbeslutning om Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget. I Venstre er vi stolte af vores kongehus og alle medlemmerne af kongehuset, og vi anerkender, at de har en særstatus, men det er med ophæng i vores grundlov. Derfor er det en fuldt ud berettiget særstatus. De er ikke som os andre, og det er noget, grundloven regulerer.

I lyset af den særstatus – også i lyset af at vi er stolte af vores kongehus – er vi utrolig glade for, at det er lykkedes få Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til at være forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris. Det kommer til at være en stor gevinst for Danmark og en styrkelse af det dansk-franske samarbejde også på forsvarsområdet, som der kan være stor værdi i for begge vores lande.

Det betyder så, fordi grundloven jo også har en beskrivelse af muligheden for at modtage anden betaling og vederlag end årpengene, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ikke skal have det normale vederlag som forsvarsattaché, men i stedet – og det er det, beslutningsforslaget lægger op til – modtager årpenge uden for riget i det samme omfang, som Hans Kongelige Højhed gjorde det før. Det støtter vi i Venstre fuldt og helhjertet.

Vi anerkender – og det er også for at svare på eventuelle spørgsmål – at, ja, det er usædvanligt, men der er tale om medlemmer af kongehuset, og de er ikke som os andre, og derfor er det fuldt ud rimeligt, at de også får en anden behandling end os andre. Deres pligter, de arbejdsopgaver, der følger med, for der er jo ikke noget, der er gratis, er også andre, end man normalt ville have. Og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil fortsat have royale forpligtelser ved siden af sit arbejde som forsvarsattaché, og derfor kan vi fuldt ud støtte det beslutningsforslag, som regeringen og statsministeren beder om Folketingets opbakning til her i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Tak. Jeg vil da i hvert fald gerne rose ordføreren for klarheden i talen. Vi er ikke helt enige om det, må man sige, men det er jo klart nok. Men det her med, at et medlem af kongehuset ikke er som os andre, rejser det ikke også lige præcis nogle problemstillinger, når vi her har en stilling, hvor et medlem af kongefamilien bliver ansat til også at udføre nogle funktioner for Forsvaret. Der er du så ansat til at være en repræsentant for Forsvaret, men samtidig har du også en sidegesjæft kørende med noget repræsentation for kongehuset. Jeg synes, det giver en meget mærkelig sammenblanding af roller mellem kongehuset og politik. Kan ordføreren se en problemstilling i det?

Ordføreren.

Det kan jeg faktisk ikke, og jeg vil vende det lidt om og sige, at jeg er utrolig glad for, at vi ikke bare Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, men alle medlemmerne af kongehuset, også ønsker at engagere sig i noget, som de slet ikke var forpligtet til at engagere sig i. Jeg synes, det er fantastisk, at vi lever i et land, hvor en prins ønsker at tage jobbet og forpligtelsen som forsvarsattaché på sine skuldre, for det kunne Hans Kongelige Højhed helt have ladet være med. Derfor vil jeg gerne rose og anerkende det – det siger meget om Danmark og det danske kongehus.

Derfor opstår der selvfølgelig nogle problemer med stillinger, der bliver slået op, og andet, men jeg synes, det langt overskygges af det faktum, at kongehuset – i det her tilfælde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim – ønsker at gå ind i at have et normalt job, om man vil, nemlig som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris. Så de udfordringer, der er, er småting i forhold til, hvilken værdi det kommer til at have for kongeriget.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg synes lige præcis, at ordførerens lovprisning af, hvor stor en gevinst det er, at det er et medlem af kongehuset, der skal bestride den her post, understreger det problem, jeg rejser, nemlig at han ikke sidder der som en almindelig forsvarsattaché. Han repræsenterer også noget andet. Der følger noget ekstra magt med det at være en del af kongehuset.

Jeg er da bekymret over, at han kommer til at sidde med nogle meget politisk ladede beslutninger, for det her er jo et meget vigtigt område, må man sige, at være forsvarsattaché, og vi har jo også tidligere set en uklarhed om, hvem et medlem af kongefamilien repræsenterede, altså om vedkommende var politisk repræsentant for kongefamilien eller for regeringen og Folketinget. Men ordføreren anerkender så slet ikke, at der kan være den forvirring.

Ordføreren.

Principielt kan der godt være forvirring, men jeg synes, at kongehuset håndterer de situationer, der er, på forbilledlig vis. Alternativet var, at vi havde et kongehus, som ikke ønskede at engagere sig i noget. Det kan man selvfølgelig godt ønske sig, hvis man er republikaner eller, som Enhedslisten ønsker, havde en helt anden model. Og der kan jeg bare sige, at der er vi ikke i Venstre, og jeg tror aldrig nogen sinde, at vi kommer til at være der. Det ville også efter min opfattelse være uklogt for kongeriget at gå den vej, som Enhedslisten ønsker, i den her sag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg vil gerne give hr. Karsten Lauritzen ret i – det synes jeg faktisk også – at kongehuset har formået at holde en balance igennem årene; det er der al mulig respekt om. Det er vel det, der er problemet her: at den grænse bliver udfordret. For nu får vi et medlem af kongehuset, der kommer til at skulle give både politiske og militære råd. Det er jo derfor, at den her situation kan udfordre grænserne for det og man måske kunne sige eller i hvert fald, synes jeg da, seriøst argumentere for, at prins Joachim burde træde ud af kongehuset, mens han er forsvarsattaché.

Men det er den der principielle ting, som jeg vil bede hr. Karsten Lauritzen forholde sig til, altså at der uanset samfundets gode erfaringer med kongehuset her er en anden situation.

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke præmissen, og jeg synes faktisk heller ikke, det er rimeligt over for dronningen, majestæten, at anfægte, at der skulle være en sammenblanding af interesser. Det anerkender jeg ikke at der vil være, og jeg ser absolut ingen problemer i den her konstruktion. Og jeg glæder mig over, at kongehuset ønsker at engagere sig i det danske samfund – ikke bare Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, men også andre medlemmer af kongehuset – og det skal vi rose dem for; det skal vi ikke problematisere.

De problemer, der principielt kunne være, har jeg gang på gang oplevet kongehuset håndtere på forbilledlig vis. Og så minder den her diskussion mig en lillebitte smule om, når folketingsmedlemmer bliver klandret for kun at være i Folketinget og ikke have nogen erfaring ude fra virkeligheden, men hvis man så har noget ved siden af sit folketingsarbejde, så bliver man klandret for, at der er tale om en sammenblanding af interesser.

Så jeg tror bare, at man skal glæde sig over, at det her har været muligt, og hvilken gevinst det kommer til at være.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen jeg glæder mig da ubetinget over, at prins Joachim har fundet et arbejde – det kan vi da alle sammen være glade for – men jeg vil da igen bede hr. Karsten Lauritzen om at forholde sig til det principielle i det, altså at der er den her tætte forbindelse. Jeg mener måske i virkeligheden heller ikke, at han behøver at træde ud af kongehuset, selv om jeg nok synes, at det da ville skabe de reneste linjer. Men nu er der jo netop en meget tæt forbindelse, i og med at prins Joachim skal bevare den økonomiske forbindelse til og afhængighed af kongehuset og samtidig skal give politiske og militære råd.

Kan hr. Karsten Lauritzen slet ikke se, at der er vi ude i kanten, så grænsen, uanset at kongehuset indtil nu har været gode til at holde en god balance, her bliver udfordret urimelig meget?

Ordføreren.

Altså, jeg kender medlemmerne af kongehuset, også, hvis man kigger i historiebøgerne, som nogle, der er meget opmærksomme på den arv, det ansvar og den pligt, der følger med, og som agerer professionelt, ligesom vi agerer professionelt her i Folketinget.

Så den forudsætning, den præmis, der ligger til grund for både den tidligere spørgers og hr. Karsten Hønges spørgsmål, accepterer jeg simpelt hen ikke. Altså, det gør jeg ikke, og jeg synes ikke, det er rimeligt at problematisere det her. Det er kun rimeligt, hvis man ikke ønsker, at vi har et kongehus, og det er jo fair nok, men så sig det i stedet for at problematisere, at vi har et kongehus, der rent faktisk ønsker at engagere sig i vores samfund og i dette tilfælde i forsvarspolitik.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti kan støtte regeringens forslag, og jeg erklærer mig også enig i de ting, der er blevet sagt, både af Venstres ordfører og af Socialdemokratiets ordfører.

Jeg vil ikke gøre et stort nummer ud af den her situation, men bare sige, at der er nogle rigtig gode grunde til det her. Altså, for det første er prins Joachim udsendt i Danmarks tjeneste. Han er ansat på en åremålskontrakt på 3 år med mulighed for forlængelse. Han arbejder i realiteten på dansk grund, for enhver dansk ambassade er en del af kongeriget Danmark. Så der har han sit arbejde, og der kommer han dagligt, så det er en helt naturlig ting. Det ville have været en helt anden ting, hvis han var ansat i en privat virksomhed et eller andet sted i Marseille eller noget andet. Så ville vi stille os anderledes til det. Og han har ingen anden indtjening.

For det andet er det væsentligt, at han altså er utrolig kapabel. Han er oberst af reserven i hæren, han har et strålende skudsmål, han er kendt som en meget engageret soldat, og han har en stor viden om udenrigs- og forsvarspolitiske forhold. Det har jeg selv haft lejlighed til at høre.

Så alt i alt er det en rigtig god idé, man har fået, at ansætte prins Joachim i stillingen. Og fra Dansk Folkepartis side ønsker vi ham held og lykke med hvervet. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Andreas Steenberg.

Det her beslutningsforslag handler dybest set om, hvorvidt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kan modtage penge for sit arbejde i kongehuset, mens han bor i udlandet. Det kan vi i Radikale Venstre af principielle årsager sagtens støtte. Vi forventer og har tillid til, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil passe sit arbejde i kongehuset samtidig med det, og vi synes ikke, at årpengene skal afhænge af, hvor man bor. Så derfor har vi ingen problemer med, at de her penge også bliver givet, selv om han og hans familie bor en periode i Frankrig. Vi har også bemærket, at han ikke vil modtage løn for det arbejde, han skal lave på ambassaden.

Så vi kan støtte, at det her beslutningsforslag bliver vedtaget, og at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kan få årpenge, selv om han bor i Frankrig

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Hr. Karsten Hønge.

Tillykke til prins Joachim med jobbet. Altså, som beskæftigelsesordfører glæder det mig altid, når mennesker finder beskæftigelse. Og det er også godt, at det førte til et job, når nu uddannelsen blev gennemført på en su, der i hvert fald var til at føle på. I SF går vi konstant ind for bedre vilkår for voksen-, efter- og videreuddannelse, men selv i SF tror jeg at 300.000 kr. om måneden alligevel ville blive opfattet som overbudspolitik.

Nu skal vi ikke være smålige, men bare konstatere, at her var der altså en, der skød papegøjen, som det vel hedder på militærsprog. Nu er uddannelsen for prins Joachim endt med et job, som han jo helt sikkert er udvalgt til ud fra et stærkt kvalificeret ansøgerfelt, og ud fra det er han på saglige, objektive vilkår vurderet som den bedst egnede. Og jeg har ikke nogen grund til at tro, at prinsen ikke skulle være fuldt kvalificeret til jobbet som forsvarsattaché.

Jeg synes bare ikke, vi skal opfinde nye hybridansættelser. Der skal være rene linjer. En forsvarsattaché får en ganske udmærket hyre og dækning af boligudgifter og andre udgifter. Hvis prins Joachim fortsat skal have årpenge, bliver det et underligt miskmask af ansættelsesformer, og det er egentlig også ret underligt, at ambassadøren får væsentlig mindre end den kommende forsvarsattaché.

Prins Joachims nye funktion bliver at gå langt ind på den politiske og den militære bane. Det er derfor, der er brug for en armslængde til kongehuset. Årpenge understreger derimod en tæt tilknytning og harmonerer dårligt med at kunne rådgive om politik og militær. Lad os få nogle rene linjer, både i forhold til ansættelser og i forhold til kongehusets rolle, når det kommer til politik og militærpolitik.

Årpenge er selvfølgelig ikke det eneste element, som binder den kommende farsvarsattaché til kongehuset, men økonomisk afhængighed sætter alligevel en alt for tyk streg under det forhold. Burde prinsen ikke træde helt ud af kongehuset, når han nu vil forfølge en politisk-militær karriere? Det synes jeg faktisk man sagtens kan argumentere seriøst for. Jeg synes alligevel, at vi skal give prinsen en chance og lade tvivlen komme både prinsen og forsvarsattacheen til gode, da vi ikke trods alt sådan lige nu og her har mulighed for med så kort varsel at tage den anden mere grundlæggende debat, og desuden kan prinsen sandsynligvis jo med sin helt særlige baggrund løfte danske interesser i Frankrig.

Et argument for at fortsætte med årpenge kunne være, at prinsen fortsat vil have enkelte forpligtelser i forbindelse med at repræsentere kongehuset i Danmark. Jeg har set, at ude på en del forskellige arbejdspladser kalder man den slags ekstraarbejde for interessetimer. Det er der en del arbejdsgivere, der godt kan lide, og det kan vi vel også operere med i den her situation. Jeg mener, at prinsen selvfølgelig alligevel oven i det, når han optræder i forskellige seancer, ved åbninger, og hvad det kan være, bør have en erkendtlighed og ikke bare blive henvist til, at det er interessetimer. Og i den forbindelse har vi jo faktisk også mange erfaringer med, at når man ude i det ganske danske land optræder med foredrag og debatter og besøg, tyes der ofte i sådan nogle situationer til det internationalt godkendte betalingsmiddel: tre flasker middelgod vin.

Tak til ordføreren for SF. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Karsten Lauritzen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Efter ordførerens indlæg sidder jeg faktisk tilbage med et indtryk af, at SF giver udtryk for lidt misundelse. Jeg vil godt spørge hr. Karsten Hønge, når han siger alt det her med høj su osv.: Går hr. Karsten Hønge med en lille prins i maven?

Ordføreren.

Nej, det er nu ikke lige det. Er det ikke også tronfølgere, man opererer med i partier? Og selv der har jeg jo passeret aldersgrænsen. Nej, jeg er ikke spor misundelig. Jeg synes bare, at 300.000 kr. om måneden, mens man tager en uddannelse, da er noget, vi kan kalde en su, der er til at tage og føle på. Hos os ville det i hvert fald blive opfattet som overbudspolitik, hvis det skulle være linjen. Men det ligger jo også bag os, og jeg synes jo også, det er helt okay, hvis man virkelig kan forklare, at det her er foregået ud fra et sagligt og fagligt grundlag, og at man har valgt den bedst kvalificerede. Og jeg er da bekendt med, at prins Joachim har særlige forbindelser til Frankrig, og derfor tror jeg faktisk på, at han kan være med til at løfte opgaven på en lidt anderledes måde end andre forsvarsattacheer. Jeg synes bare, at der skal være rene linjer i ansættelsesforholdene. Det er mere det.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak for det svar. Jeg synes nu ikke, det klæder nogen, heller ikke SF'ere, at give udtryk for misundelse. I stedet for synes jeg man skulle anerkende den grundlov, vi har, og derfor vil jeg gerne spørge hr. Karsten Hønge, om hr. Karsten Hønge tror, at det sådan ubetinget er let at være født ind i et kongehus, og om hr. Karsten Hønge ikke anerkender, at med den måde, grundloven er skruet sammen på, så er der nogle særlige forpligtelser, der følger med, og at det et eller andet sted, qua vi har en grundlov, også er rimeligt, at der gælder en anden behandling af medlemmer af kongehuset end af alle andre? Accepterer hr. Karsten Hønge ikke grundpræmissen i den principielle problemstilling?

Ordføreren.

Jo, det gør jeg faktisk, og jeg synes jo, at vi, når vi skal have et kongehus, er ret godt stillet i Danmark. Jeg oplever, at vi har et kongehus, der er rigtig dygtige til holde en balance, og som repræsenterer Danmark på en flot måde. Jeg synes bare, at når vi her er ovre i at have et medlem af kongehuset, der netop ønsker en almindelig ansættelse, kan man kalde det – ganske vist på en ambassade, men dog en almindelig ansættelse – så skal vi ikke lave nye hybridansættelsesformer; så synes jeg, man skal ansættes, som vi nu ansætter forsvarsattachéer til en ganske god hyre.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Eva Flyvholm. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne starte med at sige tak for, at det her forslag overhovedet bliver fremsat i Folketinget. Det synes jeg er godt. Det følger jo af grundloven, at det her spørgsmål skal behandles, men der har alligevel været nogle tidligere tilfælde, hvor medlemmer af kongehuset er rejst ud og vi ikke har behandlet det her i Folketinget, så jeg synes sådan set, at det er rigtig fint, at den diskussion kommer her, som den skal. Men når det så er sagt, kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte forslaget side, og det er der især tre grunde til.

Det første handler om det helt grundlæggende omkring ansættelsesproceduren. Normalt giver man jo et job til den bedst kvalificerede ansøger, og det er ikke, fordi jeg vil beklikke denne ansøgers kvalifikationer, men jeg synes alligevel, man skal forestille sig, at det her med, at en kandidat ikke skal have noget i løn og allerede har boligen betalt, jo alt andet lige giver noget af en fordel eller en forlomme, kan man sige, i processen, og det er jo den situation, vi står i her med prinsen. Man kan da også sige om den proces, der har været, at der blev slået en stilling op som forsvarsattaché og der begyndte at være interesserede ansøgere, men i det øjeblik, et medlem af kongefamilien meldte sig på banen, blev jobbet besat, og der blev slet ikke holdt samtaler. Det synes jeg virker som en meget mærkelig måde at foretage en ansættelse på.

Så kan jeg jo forstå, at der er nogle ordførere, som fremhæver, at det er, fordi der er tale om noget helt særligt, når det er kongefamilien, og det er selvfølgelig en fuldstændig ærlig og velbeskrevet holdning at have, kan man sige, men jeg synes stadig væk, at det ansættelsesretligt rejser nogle spørgsmål om, om ikke det her er betænkeligt, og at det ville være bedre at holde det åbent og redeligt, sådan at det var frit for alle.

Det leder mig også til at sige, at jeg synes, det ville være bedre, hvis vi i stedet for at stå her i forbindelse med sådan en ansøgning og behandle, om han må tage apanagen med ud, forholdt os til, om ikke der skulle laves en ændring af selve den lov, der handler om apanagen, så man ligesom sagde: Jamen hvis du har et job, som giver en anden indtægt, så skal du enten modregnes i din apanage eller måske helt frasige dig den. Det synes jeg ville være en mere relevant håndtering af det her spørgsmål – og mere reelt. Og så kunne prins Joachim jo blive ansat på helt almindelige vilkår og få den løn osv., der nu tilkommer en forsvarsattaché, og den medfølgende bolig. Så ville der ligesom være mere klare rammer omkring det. Så det vil vi appelere til at man gjorde på den her måde i stedet for.

Endelig, og det synes jeg sådan set nok er det mest alvorlige, er der det her med, om der er en risiko for, at man, når det er, at det er et medlem af kongehuset, der sidder i den stilling, vil få en uhensigtsmæssig sammenblanding af det politiske niveau og så det, der er kongehusets rolle. Og jeg vil selvfølgelig sige: Jamen det er da glimrende, at der er en interesse fra kongehusets side i også at engagere sig, men det kan blive enormt mudret, og vi har også set det før. Da kronprinsen blev medlem af Den Olympiske Komité, var der også nogle gange uklarhed om, om det var kongehuset, sig selv eller Danmark han repræsenterede i et spørgmål. Jeg kan godt være bekymret over, at noget af det samme igen kan komme på tale, og i virkeligheden er det her trods alt en stilling, der helt grundlæggende handler om Danmarks militære relationer og udenrigspolitik. Det handler om krigsførelse og våben, så det er jo nok så vigtigt, at der faktisk er en klar mulighed for fuldstændig åbent at se, hvem det er, man repræsenterer, og hvad det er, der er i spil her. Det er de bekymringer, der leder frem til, at vi ikke kan støtte det her forslag.

Endelig vil jeg bare sige, at fra min side synes det at pege mere hen imod, at vi herinde skal lave nogle bedre regler. Vi har selvfølgelig også en skepsis over for kongefamiliens rolle i det hele taget i samfundet. Jeg mener ikke, at nogen bør være bedre stillet end andre på den måde. Helt grundlæggende er det en appel til, at vi griber det her ordentligt an, og ikke så meget en kritik af, at der er en prins, der har søgt en stilling. Men det skal håndteres anderledes. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Hanne Bjørn-Klausen.

Tak for det. Beslutningsforslaget her giver mulighed for, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim kan tage sine årpenge med, når han flytter til Paris for at varetage en stilling som forsvarsattaché. Prinsen kommer ikke til at modtage løn for de opgaver, han kommer til at løse som forsvarsattaché i Paris.

Vi synes, det er meget glædeligt, at kongefamilien har vurderet, at prins Joachim stadig kommer til at løse opgaver for kongehuset i fremtiden. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Nye Borgerlige bakker op om, at Folketinget meddeler sit samtykke til Hans Kongelige Højhed Prins Joachims modtagelse af årpenge uden for riget. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har opnået ansættelse som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris, og ifølge kongehuset vil prins Joachim fortsat varetage visse opgaver for kongehuset i det omfang, arbejdet som forsvarsattaché tillader det. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil ikke samtidig oppebære vederlag for sin statstjeneste som forsvarsattaché.

I Nye Borgerlige er vi stolte af vores kongehus og af den kongelige familie. Kongehuset er en af vores vigtigste institutioner i Danmark. Den kongelige familie har gennem generationer samlet os som folk, og det gør den stadig som et apolitisk samlingspunkt for hele den danske befolkning. Kongehuset er en del af det fundament, som vores identitet, kultur og historie hviler på. Det skal vi værne om. Når Hendes Majestæt Dronningen anbefaler det, bakker vi i Nye Borgerlige naturligvis op.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger. Og dermed velkommen til ordføreren fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Man kan jo mene meget om det at have et kongehus, og det er også muligt at ændre mening, efterhånden som man bliver ældre. Det har man set mange eksempler på, og der står også et eksemplar her på talerstolen af en, der har prøvet det. Men det, man ikke, synes jeg, kan være uenige om, er, at når man har et kongehus, skal det naturligvis gøre gavn i det land, i vores land, og her har kongehuset og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim ment, at prins Joachim kan gøre gavn som forsvarsattaché i Paris, og det er jeg fuldstændig enig i. Jeg tror ikke, at man kan forestille sig en person anden end prins Joachim, som kan gøre så meget gavn i den stilling. Jeg er helt sikker på, at lysten til at møde og tale med den nye forsvarsattaché for Danmark i Paris stiger betragteligt, når denne attaché er Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Så jeg tror, at i den diplomatiske stilling er der ingen tvivl om, at prins Joachim er en meget egnet kandidat og en meget egnet ansat.

Det, vi så diskuterer her, er, om vi skal give mulighed for, at prins Joachim kan have sine årpenge i Paris, hvor han så skal arbejde på den danske ambassade. Det er fuldstændig rigtigt, som hr. Søren Espersen sagde, og som også fru Pernille Vermund har påpeget over for mig nede ved vores stole, at det jo sådan set er på dansk grund, han arbejder, men han opholder sig dog i Frankrig, når han ikke er på arbejde. Skal han have lov til at have sine årpenge dér? Til det er vores svar: Ja, det skal han.

Så glæder vi os i øvrigt bare over, at vi jo sparer lønnen til en forsvarsattaché. Det er en besparelse, der er værd også at tage med. For i dag betaler vi både årpenge til prins Joachim og løn til en forsvarsattaché. I fremtiden kan vi få det hele alene for den udgift, der er til årpengene til prins Joachim. Så det er en besparelse, som er værd også at tage med, plus at vi altså får en rigtig dygtig ansat i stillingen som forsvarsattaché for Danmark i Paris. Derfor stemmer vi for.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er det jo ikke ordføreren selv, der har ansat Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, men lige præcis den her problematik, som ordføreren selv fremhæver, med, hvor herligt det er, at man sparer nogle penge her, virker det ikke som et lidt underligt grundlag at ansætte folk på, er det ikke en mærkelig proces at gå ind i? Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt så i det mindste at sørge for, at den stilling var lønnet, og at man i stedet for modregnede det i apanagen f.eks.?

Ordføreren.

Jamen det er da ikke derfor, man har ansat ham, altså for at spare de penge. Jeg siger bare, at det er en glædelig sidegevinst, at vi nu sparer lønnen til en forsvarsattaché. Det er ikke en ekstra omkostning, vi stemmer om her, tværtimod er det noget, som fører til en lidt mindre omkostning for den danske stat. Så det er bare en sidegevinst.

Nej, det, der jo er sket dernede, er, at man har opslået stillingen, og så melder en meget egnet kandidat fra kongehuset sig til stillingen, og så siger man: Den kandidat vil vi bestemt gerne have. I øvrigt har kongehuset en særstilling i det danske samfund. Hvis kongehuset bare var som os andre, var det jo ikke et kongehus. Så hvis man vil have et kongehus, og det er der mange der vil, må man jo også anerkende, at det har en særstilling, og når der så kommer sådan en stilling og en fra kongehuset søger og oven i købet er egnet, så ruller man de andre til side. Det blev ikke i den her omgang, I blev forsvarsattaché, for prins Joachim har altså søgt.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg synes, det bliver lidt svært at manøvrere i det her med kvalifikationerne, når man faktisk ikke afholder samtalen. Når man bare ruller de andre kandidater til side, er ens kvalifikation så ens medlemskab af kongehuset, eller er det rent faktisk ens meritter? Det bliver vel svært at svare på.

Ordføreren.

Medlemskabet af kongehuset er både en kvalifikation og en merit i den her sammenhæng, men så er der også det ved siden af, at kongehuset har en særstilling i det danske samfund, og det er ligesom det, der er meningen med at have et kongehus. Hvis ikke man ønsker den særstilling, kan man jo som Enhedslisten gå ind for kongehusets afskaffelse.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og hermed er ordførerrækken også bragt til ende, og dermed kan jeg give ordet til statsministeren.

Først og fremmest en stor tak for de mange positive tilkendegivelser, der er fremkommet i forbindelse med regeringens beslutningsforslag, som vi her behandler. Alle ved, at baggrunden for det her beslutningsforslag, som vi behandler, er, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fra den 1. september i år har opnået ansættelse som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris. Da Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fra det tidspunkt tager fast bopæl i Frankrig, er det en betingelse for den fortsatte modtagelse af årpenge, at Folketinget giver sit samtykke hertil.

Som det er sagt af flere, og det bifalder vi fuldt ud fra regeringens side, så yder Hans Kongelige Højhed Prins Joachim et stort og meget værdifuldt arbejde for Danmark. Det er der ikke alene grund til at glæde sig over, men også at værne om, og derfor glæder jeg mig over de positive tilkendegivelser, både i forhold til ansættelsen som forsvarsattaché, men også opbakningen til det fortsatte meget betydningsfulde virke for Danmark. Jeg glæder mig over den brede opbakning, både til kongehuset og til den beslutning, vi snart kan træffe, hvad det her angår.

Tak til statsministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger – først til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg hørte Socialdemokratiets ordfører, hr. Bjarne Laustsen, sige, at man har mulighed for at beordre militært personel til tjeneste andre steder. Er det det, der er indgået i den her ansættelse, siden det bliver bragt i spil nu, eller kan statsministeren gøre mere rede for, hvordan ansættelsesforløbet har været? Har det, som Socialdemokratiets ordfører siger, været indeover, at man direkte har beordret en oberst af reserven til at tage jobbet?

Statsministeren.

Jeg finder ikke anledning til at gå ind i de ansættelsesretslige spørgsmål og må henvise til forsvarsministeren. Jeg vil glæde mig over, at vi har en i vores øjne ualmindelig dygtig repræsentant fra det danske kongehus, som nu har et ønske om at udfylde en rolle for det danske samfund og det danske forsvar, som jeg i øvrigt føler mig sikker på vil blive udfyldt på meget, meget fin vis.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men vi må være i stand til at adskille diskussionen, for en ting er at være glad for vores kongehus eller, som jeg også gør, respektere det osv., og en anden ting er så at se på et ansættelsesforhold. Jeg håber da, at statsministeren vil bekræfte, at Danmark da forhåbentlig aflønner sine forsvarsattacheer godt. Vil statsministeren ikke bekræfte, at en forsvarsattaché og vedkommendes familie så rigeligt får en indkomst, man kan leve af på en ordentlig måde, også i Frankrig?

Statsministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet i den her sammenhæng. Mig bekendt aflønnes forsvarsattacheerne, hvad angår dansk ansættelse, ganske fint, men det er jo ikke det, vi diskuterer i dag.

Den næste korte bemærkning er fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Lidt i forlængelse af det: Jeg synes, det er vigtigt også at have klarhed omkring ansættelsesforholdene, og der er jo noget specielt i den her proces ved, at der er blevet slået en stilling op, og da der så kommer et medlem af kongefamilien, som ansøger, så nedlægger man ansættelsesprocessen og kalder ikke de andre kandidater til samtale, men ansætter så medlemmet af kongefamilien direkte i stillingen. Det er mit ene spørgsmål, altså om statsministeren synes om det; altså hvad er belægget for at gennemføre sådan en proces? Der har været fremført lidt forskellige argumenter.

Det andet er det her med, om det ikke kunne være mere hensigtsmæssigt at lave en lovændring, så man simpelt hen blev modregnet i sin apanage, så vi faktisk kunne lønne og ansætte Hans Kongelige Højhed i den funktion, som det nu skulle være, uden al den slinger i valsen.

Statsministeren.

Jeg synes ikke, der er nogen slinger i valsen på dette spørgsmål. Vi har en ansættelse som forsvarsattaché, og så er der et ønske, som vi fra regeringens side i øvrigt bifalder, nemlig at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim fortsat varetager en række opgaver for det danske kongehus og dermed for Danmark og det danske folk, og det synes vi er en utrolig god beslutning, som vi ønsker at bakke op om.

Fru Eva Flyvholm.

Så statsministeren kan ikke se noget problematisk i, at man altså standser den almindelige ansættelsesprocedure, da et medlem af kongefamilien melder sig på banen. Det mener statsministeren der er fuld dækning for, også sådan rent ansættelsesretligt?

Statsministeren.

Hvis man ønsker at stille spørgsmål til konkrete ansættelser i Forsvaret, må man rejse det over for forsvarsministeren. Men selvfølgelig finder vi ikke fra regeringens side noget problematisk i det her forløb. Tværtimod betragter vi jo det her som en glædens dag for dansk forsvar, for det danske kongehus og dermed for varetagelsen af danske interesser, både hvad angår forsvaret, og som jeg tror det var Venstres ordfører der fik sagt før: Frankrig er et ualmindelig vigtigt samarbejdsland for Danmark inden for forsvarspolitikken, og der føler vi os endog meget sikre på, at den her ansættelse vil gavne Danmark, ikke alene det danske forsvar, men Danmark.

Mange tak til statsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til statsministeren.

I det hele taget er der ikke flere, har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.