Det sidste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 173:

Forslag til folketingsbeslutning om beregninger af anlægsomkostningerne til etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.

(Fremsættelse 12.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Allerførst vil jeg gerne give ordet til transportministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Vi behandler i dag beslutningsforslag B 173, som pålægger regeringen at igangsætte beregninger af anlægsomkostninger ved etablering af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg inden den 1. juli, og efterfølgende skal regeringen fremlægge beregningerne.

I begrundelsen for beslutningsforslaget fremhæver forslagsstillerne fra Venstre etableringen af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg som et meget vigtigt anlægsprojekt. Og inden jeg kaster mig ned i substansen, vil jeg gerne indlede med, at jeg ærlig talt synes, at beslutningsforslaget kan klinge en lille smule hult i betragtning af, at forslagsstillerens parti for lidt over et år siden var en meget central del af en regering, som præsenterede en investeringsplan, hvor der ikke blev afsat en eneste krone til hverken undersøgelse eller til anlæg af et dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg. Nærlæser man investeringsplanen, ser man, at projektet faktisk slet ikke bliver nævnt, ikke engang som et muligt projekt på længere sigt eller noget, der er værd at undersøge nærmere. Dette til trods for, at investeringsplanen indeholdt nye initiativer for 68,4 mia. kr. ud af et samlet investeringsniveau på 112,7 mia. kr. i veje og jernbaner. Den synes jeg lige vi lader stå et øjeblik.

Som jeg har oplyst til Folketinget ad flere omgange, har anlæg af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg ikke været undersøgt i detaljer siden 1993, og siden da har en række væsentlige forudsætninger ændret sig ikke mindst selvfølgelig i forhold til signalprogrammet, og det vil derfor også være nødvendigt at gennemføre en ny undersøgelse, inden man kan træffe beslutning om projektet. Jeg har i flere sammenhænge sagt, at jeg inden forhandlingerne om en kommende grøn infrastrukturaftale vil sørge for, at der foreligger oplysninger om, hvad en ny undersøgelse vil koste og ville skulle omfatte, med andre ord et samlet oplæg til, hvordan man kan komme videre med projektet på undersøgelsesniveau. Dette er fortsat tilfældet, vil jeg gerne tilkendegive her i dag.

Hvorvidt vi så på baggrund af oplægget til en ny undersøgelse og oplæg til andre undersøgelser skal igangsætte en undersøgelse af dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, vil i sidste ende være et prioriteringsspørgsmål og afhænger i sagens natur af, hvad der er opbakning til i Folketinget. Når vi drøfter dette i dag, antager jeg selvfølgelig også, at det kan give mig nogle pejlemærker på, i hvilken retning Folketinget sigter.

I begrundelsen for beslutningsforslaget anfører forslagsstillerne, at den enkeltsporede strækning mellem Tinglev og Padborg i dag udgør en flaskehals. Det er sådan set korrekt, at et dobbeltspor altid vil være mere robust, altså sikre en større robusthed og en mindre sårbarhed end en enkeltsporet strækning, det ligger i sagens natur. Men det skal altså for en god ordens skyld nævnes, at Banedanmark vurderer, at det vil være muligt at håndtere en større trafik end det, der er i dag. Faktisk vil man kunne håndtere en stigning i passager- og godstrafik på op mod 40 pct. frem mod år 2030. Men som sagt er en dobbeltsporet jernbane altid mere robust end en enkeltsporet jernbane. Tager vi i betragtning, at der i fremtiden med en vis sandsynlighed vil køre mere togtrafik igennem Sydjylland, ikke mindst international togtrafik, så kan etableringen af et dobbeltspor derfor være et projekt, der i den grad er perspektiver i. Men det er for tidligt at tage stilling til projektet på nuværende tidspunkt, da det bør ses og prioriteres i en samlet kontekst, altså i forbindelse med en samlet prioritering af en investeringsplan.

Jeg noterer mig også, at forslagsstillerne ikke er kommet med forslag til, hvordan en ny undersøgelse skal finansieres. En ny undersøgelse på det niveau, som forslagsstillerne ønsker, kræver, at der foreligger finansiering. Det står mig derfor uklart, hvordan forslagsstillerne forestiller sig, at vi inden den 1. juli skal finde midlerne til en ny undersøgelse.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at når vi er længere i arbejdet med klimahandlingsplanerne, ser jeg frem til at drøfte de langsigtede investeringer i infrastruktur med Folketingets partier. Givet forslagsstillerens interesse for dobbeltsporet, går jeg ud fra, at det så er noget, som Venstre vil bringe op i forbindelse med forhandlingerne om en ny grøn infrastrukturaftale. Det regner jeg med, også selv om man til tider får det indtryk, at det hos Venstre er sådan, at det – i citationstegn – er vejenes tur og ikke jernbanens. Jeg ser derfor frem til at drøfte med Venstre og alle Folketingets øvrige partier, hvordan vi bedst muligt kan løfte jernbanen såvel som vejnettet og cykelstierne i Danmark. Tak for ordet.

Tak til transportministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak. Det er jo nedslående at høre, at transportministeren, som sågar er valgt i det syd- og sønderjyske, og som jo tidligere har udtalt sig positivt om anlæggelsen af et dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg, nu lige pludselig er trådt ind i sådan en ministeriel rolle, hvor man ikke længere står på mål for det, man mente før valget. Det er rigtig ærgerligt.

Dobbeltsporet har indgået i alle Venstres infrastrukturplaner. Det er rigtigt, at det ikke indgik i den aftale, som blev lavet med ikke bare Venstre, men jo med de blå partier, før valget. Tilsvarende indgik det jo heller ikke i Togfonden DK, som transportministerens eget parti jo var en del af tilbage i 2013.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge transportministeren, om transportministeren ikke synes, at der – sådan set også for at kunne disponere penge til f.eks. færdiggørelsen af dobbeltsporet – er behov for opdaterede beregninger, og at det forekommer ret underligt, at transportministeren både skriftligt og også her i dag i salen afviser at lave et opdateret beslutningsgrundlag, så Folketingets partier sådan set kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Transportministeren, værsgo.

En undersøgelse af det omfang vil som minimum ligne en vvm-undersøgelse, og det koster penge. Og forslagsstilleren har jo ikke sammen med de øvrige forslagsstillere anvist, hvordan man skal finde de 15-25 mio. kr., som en sådan undersøgelse vurderes at ville koste. Jeg husker, at en repræsentant for den tidligere regering havde et skilt stående på sit bord, hvor der stod: Hvor skal pengene komme fra? Og det spørgsmål kunne man jo med rette stille til forslagsstillerne i denne sammenhæng.

Men det ændrer jo ikke på, som jeg har tilkendegivet, at det her er noget, som vil indgå i drøftelserne om den kommende infrastrukturplan. Og hvis ikke det er at være imødekommende over for forslagsstillerne, er jeg faktisk en lille smule i tvivl om, hvad der så skulle være imødekommende – for at være ganske ærlig. For jeg tror oprigtig talt ikke, at en erfaren politiker, som har prøvet at være minister, havde forestillet sig, at man ville kunne lave en infrastrukturaftale, og at et projekt som det her ville kunne indgå på anden vis end i en samlet infrastrukturaftale.

Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Jamen jeg er jo bare nødt til at gøre transportministeren opmærksom på, at det parti, jeg repræsenterer, og den regering, der var før ministeren, faktisk afsatte ikke mindre end 112 mia. kr. til en samlet infrastrukturplan, hvor der også lå en række puljer til at lave forundersøgelser, puljer til at undersøge nogle projekter. Så når transportministeren ligesom siger, at der ikke er afsat penge, så er det jo simpelt hen ikke rigtigt – og det ved transportministeren også godt. Der var ledige midler til bl.a. undersøgelser i den infrastrukturplan, som den tidligere regering lagde frem.

Men jeg synes egentlig, at det er ærgerligt, at transportministeren her i salen i dag så klart afviser, at der skal ligge et opdateret grundlag. Det er sådan set grundlaget for, at Folketinget også kan træffe rigtige beslutninger.

Ministeren.

Nej, fru Ellen Trane Nørby. Der ligger ikke en pulje af midler fra den tidligere regering, som vi kan bruge til det her. Hvis det var sådan, at der lå en pulje midler, hvorfra man kunne trække 15-25 mio. kr., så havde forslagsstillerne nok også anvist finansieringen til det. Derfor udestår selvfølgelig stadig væk spørgsmålet: Er det her et ønske, som partiet Venstre – ikke ordføreren Ellen Trane Nørby – vil bringe med ind til forhandlingsbordet? Det ser jeg selvfølgelig frem til at få afklaret.

Tak. Og den næste, der har bedt om ordet, er fru Anni Matthiesen, også fra Venstre.

Tak. Tak til ministeren for talen. I forhold til de år, jeg nu har været i Folketinget, husker jeg, at den her kamp har stået på i alle årene. Og jeg har også kunnet se, når jeg har gravet ned i det, at den endda har stået på i endnu længere tid, end jeg har været i Folketinget. Nogle gange er der nogle kampe, hvor man tænker, at det egentlig er mærkeligt, at man ikke kan få dem afsluttet og få tingene på plads. Og det synes jeg faktisk er noget af det, jeg godt vil spørge lidt ind til, også her med ministeren. Jeg kan jo også huske, at ministeren selv har kæmpet de her kampe. Det er jo typisk, når man sidder i opposition – og når man så eventuelt selv kommer i regering, skifter man måske lidt standpunkt og holdning, og så bliver der lidt mere stille omkring tingene. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren direkte: Synes ministeren ikke, at det ville være oplagt, at vi nu fik gjort det her færdigt, og at vi ikke skal blive ved med om 5-10 år at kæmpe den samme kamp? Så er ministeren indstillet på, at vi skal forsøge at få det her løst?

Ministeren.

Men jeg har jo allerede tilkendegivet, at det vil være sådan, at når Venstre – hvis Venstre ellers har lyst til at være med i en aftale omkring infrastruktur – møder op ved et forhandlingsbord omkring en infrastrukturaftale, som forventeligt skal række 10 år frem i tiden, så vil der være mulighed for at kunne forhandle det her. Jeg ved ikke, om Venstre bringer det med ind til forhandlingsbordet – jeg kan se, at Venstres transportordfører i hvert fald ikke er til stede i salen – men det må vi jo se den dag, hvor forhandlingerne begynder. Og så er det klart, at hvis der er et bredt flertal af partier, der ønsker at prioritere det, jamen så vil det være et af de projekter, der kan gennemføres, til trods for at det ikke var et projekt, der var blevet gennemført under den tidligere regerings plan.

Anni Matthiesen, værsgo.

Tak. Så vil jeg egentlig bare kort og godt spørge: Er det noget, som ministeren vil bringe ind i forhandlingslokalet?

Ministeren.

Ja, al den stund at jeg allerede har tilkendegivet over for Folketinget rigtig mange gange, at der vil ligge et beslutningsgrundlag, som man kan tage stilling til, altså i forhold til om man vil gå videre med det her ved forhandlingsbordet. Så ja, men det vil også være sådan, at hvis der ikke er et bredt flertal for det – som med alle mulige andre infrastrukturprojekter – bliver det selvsagt ikke til noget. Og derfor er det vel også ret beset et spørgsmål, som ordføreren skal stille i sin egen folketingsgruppe, altså om det her er noget, som Venstre bringer ind til forhandlingsbordet som et prioriteret ønske.

Tak for det. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Det er jo sådan en lidt mærkelig debat at stå og diskutere, om man kan få en beregning, for i de efterhånden 9 år, jeg har været transportordfører, har både Vejdirektoratet og Banedanmark i hvert fald altid været klar til at kunne lave en beregning, selvfølgelig med en masse forbehold. Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ikke man kunne få et overslag over, hvad den her jernbane koster, og så skrive det ind i en beretning i udvalget, sådan at befolkningen og ikke mindst sønderjyderne kan få at vide, hvad der i hvert fald er bedste mands bedste bud på, hvad sådan en jernbane vil koste.

Ministeren.

Det er jo sådan, at det seneste anlægsoverslag – og det er der usikkerhed forbundet med, der er ikke lavet en opdateret vvm-undersøgelse osv. – ligger på knap 800 mio. kr. Det er klart, at man under alle omstændigheder skal lave en fornyet vvm, hvis det er sådan, at man skal gå videre med projektet.

På spørgsmålet om, om man kunne lave en fælles beretning over det i udvalget, vil jeg sige: Jo, helt sikkert. For hvis det er sådan, at der er et flertal af partier, som synes, at det giver mening, hvad jeg har tilkendegivet, altså at det her kan være et element, som indgår i diskussionerne om en kommende investeringsplan, så kan jeg ikke se noget problem i, at man forfatter en fælles beretning om det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo noget med, at livet skal leves forlæns, men det skal forstås baglæns, og jeg tror transportministeren er enig med mig i, at det er noget, som mange politikere både elsker og hader, måske specielt det sidste. Men jeg vil alligevel have lov at spørge ministeren i forhold til det her med at kigge baglæns, om ministeren kan erindre, at ministeren selv har været forslagsstiller på nøjagtig det samme beslutningsforslag som det, Folketinget behandler i dag, bare for 13 år siden.

Transportministeren, værsgo.

Det her er jo et forslag, som har haft rigtig mange vendinger igennem tiden, og derfor er det tætteste, vi kommer på, at man kommer videre i den proces, vel også, at det faktisk kommer til at ligge på et forhandlingsbord ved en kommende infrastrukturforhandling. Men om det så fører til, at der er et bredt flertal i Folketinget, som beslutter sig for, at det også er et forslag, der skal fremmes, må vi jo se, når vi når frem til forhandlingerne.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Men vi kunne også vælge at gå endnu længere tilbage. Vi kan faktisk vælge at gå helt tilbage til 1993, hvor det samme forslag også var til behandling og til undersøgelse og debat her i Folketinget. Vi har faktisk været igennem 14 transportministre, tror jeg vi er oppe på, over de 26 år. Vil transportministeren delagtiggøre Folketinget i, hvad det er, der gør, at transportministeren ikke mener det samme som politikeren Benny Engelbrecht?

Hr. Benny Engelbrecht. (Hans Kristian Skibby (DF): Undskyld, hr.).

Værsgo, transportministeren.

Der er lavet en anlægslov – det har hr. Hans Kristian Skibby jo fuldstændig ret i – og derfor handler det i sidste ende om, hvorvidt man vælger at prioritere de anlægsmidler, der vil være nødvendige. Og som jeg svarede hr. Andreas Steenberg før, ligger det nok ikke så langt fra det skøn, der har ligget tidligere, altså omkring de 800 mio. kr. Det kan være lidt plus, det kan være lidt minus, og der kan være nogle forskellige hensyn, man skal tage – hensyn til, når der skal laves nyt signalsystem. Men man skal i hvert fald forvente, at det ligger i det lag, hvis man som parti ønsker at prioritere det her ved en kommende infrastrukturforhandling, og så er det jo klart, at der så kan være nogle andre projekter, man ikke kan gennemføre.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til transportministeren. Nu går vi til ordførertalerne, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Godstransporten er jo en vigtig del af dansk eksport- og importevne, og det er vigtigt, at Danmark har mulighed for at sende vores varer ud i verden via fly, skibe, lastbiler og selvfølgelig også via jernbanen. Derfor er jeg også glad for, at Venstre med det her beslutningsforslag viser deres tilslutning til jernbanen som en vigtig del af den danske transportsektor. Det er nye toner fra den kant.

Fremtidens transportsektor skal være grøn, og den skal bidrage mere til Danmarks opnåelse af 2030-målet om en 70-procentsreduktion af CO2. Det ved Venstre, og det er Venstre forhåbentlig fortsat enige i. Derfor er det også afgørende, at fremtidens investeringer i infrastrukturen beror på et helhedssyn på den generelle infrastruktur i Danmark. Derfor giver det heller ikke mening at udtage specifikke projekter til beregninger og prioriteringer, før vi har et helhedssyn på plads. Debatten om strækningen mellem Tinglev og Padborg er en gammel, men ikke desto mindre vigtig debat. Der har dog ikke siden 1993 være tilvejebragt en reel undersøgelse af udgifterne til at udvide strækningen med et dobbeltspor. Derfor vil der skulle laves nogle helt nye beregninger af en eventuel udvidelse af sporet, hvilket også er det, Venstre foreslår i det her beslutningsforslag.

Det er klart, at en beregning af den kaliber, som Venstre foreslår her, ikke er gratis, og derfor er der også behov for, at man aktivt politisk vælger at igangsætte sådan en beregning på baggrund af et oplyst udgiftsgrundlag. Transportministeren har tidligere nævnt, at der forud for invitation til forhandlinger om en grøn infrastrukturplan netop vil blive fremlagt det fornødne grundlag og en prissætning for en undersøgelse af udvidelse af Tinglev-Padborg. Og derefter må partierne så i forhandlingerne prioritere, hvorvidt man ønsker at gå videre med sådan en investering.

Det undrer mig dog, at partiet Venstre nu udviser stor interesse for udvidelsen af strækningen mellem Tinglev og Padborg, idet netop denne strækning ikke blev nævnt med et ord i den blå infrastrukturplan, som Venstre selv var en del af, da de sad i regering i 2019. Det er vurderingen, at kapaciteten på strækningen vil kunne øges med 40 pct. frem mod 2030, så ligefrem at kalde det en flaskehals, som Venstre fremfører det, er måske lige en politisk stramning.

Når det så er sagt, er debatten og overvejelsen om en udvidelse vigtig og kræver derfor også det rette beslutningsgrundlag. Det grundlag kan vi sammen beslutte om vi ønsker, når der indkaldes til forhandlinger om en grøn infrastrukturplan. Og da transportministeren allerede under en tidligere debat har udtrykt, at der vil blive tilvejebragt et grundlag for at beslutte, om der skal foretages beregninger af en eventuel udvidelse af dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, ser vi i Socialdemokratiet ingen grund til at støtte det her beslutningsforslag.

Jeg synes, at det var nogle gode toner og et godt forslag, der kom fra den radikale ordfører om en eventuel beretning i Transportudvalget, og det arbejde vil jeg da også som ordfører gå aktivt ind i. Og så glæder jeg mig til at diskutere prioriteringerne for en fremtidig grøn infrastrukturplan, hvor jeg forventer at Venstre bringer det her forslag ind som et af partiets højeste prioriteter. Og afsluttende vil jeg så også spørge Venstre, om man tror, at en sådan undersøgelse er gratis. Venstre begår nemlig en uskik ved ikke at finansiere det her forslag på nogen måde i beslutningsforslaget. Så spørgsmålet er, om det bare er en prøveballon, eller om det er et seriøst forslag fra Venstre.

Allersidst skal jeg komme med en uventet hilsen – det var ham, jeg skulle hilse fra, der selv mente, at det ville være lidt uventet. Men da Liberal Alliances transportordfører, hr. Ole Birk Olesen, desværre ikke kunne være i salen i dag, skulle jeg hilse og sige, at Liberal Alliance ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby fra DF. Værsgo.

Tak. Ordføreren er inde på de økonomiske dele af det, altså at man ikke rigtig ved, hvor mange millioner sådan et projekt vil koste i nutidskroner, og at det selvfølgelig er gamle tal, hvis man går ud og kigger på tal, der er helt tilbage fra 1993. Men jeg vil gerne spørge, om ordføreren er enig med Dansk Folkeparti i, at det ville give rigtig god mening, at vi allerede nu fik undersøgt vilkårene for, hvorvidt det er muligt at opnå CEF-støtte fra EU, altså udviklingsmidler, til det her projekt. For vi ved jo, at CEF-støtte faktisk typisk gives til den her type projekter, som også er noget, der har en international karakter, og noget, som vil give merværdi for det samlede europæiske transportsystem.

Jeg synes, det vil være en rigtig, rigtig god idé og helt naturligt, hvis vi beslutter os for i et bredt forlig at gå den her vej med på sigt at investere i dobbeltspor, at vi går ind og ser på, hvilke muligheder der er for at få midler fra EU til det her. Så det synes jeg er et rigtig godt forslag, som vi skal trække med ind i forhandlingerne.

Spørgeren, værsgo.

Jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarede på mit spørgsmål. Jeg spurgte ordføreren, om Socialdemokraterne mente, at det ville være en god idé at gøre det nu, altså at få det her konkretiseret og undersøgt. Det koster jo ikke mange kroner, sådan som nogle har været ude at påstå, at få undersøgt, hvad vilkårene og præmissen ville være i forhold til at kunne opnå en delfinansiering af det her projekt, med henblik på at få midler fra infrastrukturfonden CEF, som jo netop går til den her type udviklingsprojekter.

Thomas Jensen.

Jeg skal være helt ærlig over for hr. Hans Kristian Skibby og afsløre min uvidenhed om, hvad den rette timing vil være for at søge sådan nogle midler, men jeg vil tro, at der skal ligge et beslutningsgrundlag blandt ordførerne, før vi begynder at kunne søge midler. Det er ikke for at være alt for polemisk, men jeg ved jo, at Dansk Folkeparti har lidt mere kreativitet i og erfaring med at søge puljemidler end vi andre partier her i Folketinget.

Tak for det. Den næste spørger er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Tak til den socialdemokratiske ordfører for talen. I talen sagde ordføreren, at det ikke giver nogen mening at udtage specifikke projekter til beregning. Så skal jeg bare høre ordføreren: Vil det sige, at ordføreren faktisk er uenig med ordførerens egen minister, for det var jo det, ministeren selv gjorde, inden han blev minister?

Værsgo til Thomas Jensen.

Nej, det, ministeren har tilkendegivet tidligere og tilkendegivet i dag, er jo, at man nok skal kunne lave et regnestykke på det her, når vi starter med forhandlingerne. Og det synes jeg vil være rigtig godt, for så kan vi på baggrund af det træffe en fælles beslutning om det videre forløb.

Det, jeg generelt mener om det at tage enkelte projekter ud, er jo, at vi nu begynder at se, at der kommer forskellige tiltag fra Venstre. Nu skal vi have det her projekt op at vende. Jeg ved ikke, om vi i næste uge skal have nogle andre projekter i Nordjylland eller på Sjælland op at vende her i salen. Og der er min appel bare til Venstre og Venstres folketingsgruppe: Skal vi nu ikke sørge for, at når vi får sat os ned og starter infrastrukturforhandlingerne, skal vi træffe beslutninger om et helhedsperspektiv for det behov, der er i Danmark – dels for at fjerne mange af de problemer, som borgerne oplever, med trængsel på nogle strækninger, dels for at se det i lyset af den grønne dagsorden om at nedbringe CO2 – og så sørge for, at vi bruger pengene på den bedst mulige måde til gavn for alle landsdele i Danmark?

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Bare for at prøve på at få ordføreren til måske at blive lidt mere konkret: Skal vi forstå det sådan, at Socialdemokraterne faktisk gerne vil prioritere projektet her, så vi ligesom efter 26 års kamp måske endelig kan få tingene gjort færdige?

Thomas Jensen.

Det skal forstås sådan, at når vi går ind til infrastrukturforhandlinger, skal vi se sådan et projekt som det her i samspil med andre projekter for veje og togbane og i forhold til forskellige landsdele og også i forhold til vores samfærdsel med nabolandet Tyskland, selvfølgelig. Og umiddelbart synes jeg da, at det er et projekt, der ser spændende og interessant ud; men jeg kan ikke stå her og garantere, at det er noget, der bliver til noget, for det handler jo om, hvad vi i fællesskab kan blive enige om til forhandlingerne.

Tak for det. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg er fuldstændig enig med min gode kollega fra Dansk Folkeparti i, at det jo er væsentligt, at vi får en afklaring, også i forhold til de europæiske CEF-midler. Altså, transportministeren har jo også svaret hr. Niels Flemming Hansen og mig selv, såvel som hr. Hans Kristian Skibby, i forhold til de her spørgsmål. Og forudsætningen for, at man overhovedet kan gå ind i en ansøgningsproces og også gøre det her relevant, er jo 1) at vi får et opdateret grundlag, og 2) at vi også ligesom indtænker den her Scandinavian-Mediterranean-transportkorridor, hvor dobbeltsporet jo ligger; også for i den sammenhæng at se, hvor meget det så er, vi forventer, at en anlægsudgift vil være fra dansk side. For det er da selvfølgelig afhængig af, om vi kan få europæisk støtte eller ej.

Men det, jeg egentlig ville spørge til, er: Når Socialdemokraternes ordfører ligesom siger, at man ikke skal have et beregningsgrundlag for selvstændige projekter, så vil jeg blot høre, hvorfor der skal et beregningsgrundlag og en forundersøgelse og en vvm-undersøgelse til i forbindelse med Kattegatforbindelsen?

Thomas Jensen.

Jamen vi skal jo altså i en forhandling lægge os fast på, hvad det er for nogle projekter, vi samlet set kan blive enige om her mellem Folketingets partier at investere i. Nu kommer der nogle foreløbige tal, inden vi går i gang med forhandlingerne, sådan at vi på baggrund af det kan forhandle det godt. Er det her noget, der skal prioriteres? Skal der laves en stor undersøgelse af det her? Hvis vi beslutter, at Tinglev-Padborg skal forundersøges, vvm-undersøges og alt det, der skal ske i den rækkefølge, så lad os tage det til den tid, så vi har et klart og oplyst grundlag at træffe beslutningerne på.

Spørgeren, værsgo.

Jamen jeg forstår godt, at ordføreren taler udenom, for den socialdemokratiske regering har jo igangsat forundersøgelser af andre projekter og opdateret beregningsgrundlaget på andre projekter. Så det må jo være et udtryk for, at den socialdemokratiske regering simpelt hen ikke støtter en opdatering af beregningerne på dobbeltsporet, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Hvis man kigger på Vamdrup-Vojens, altså den første del af dobbeltsporet, som vi igangsatte som VK-regering tilbage i 2009, så kan man jo se, at der blev afsat 760 mio. kr., men anlægssummen endte med at være på 552 mio. kr. Når man ser den store forskel, giver det så ikke desto mere grundlag for en opdateret beregning af, hvad det vil koste at anlægge den sidste del?

Hr. Thomas Jensen.

Jamen vi har en god tradition for i den transportpolitiske ordførerkreds at beslutte de her ting og træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Jeg vil bare sige: Det virker sgu lidt hult – undskyld mit danske – at Venstres ordfører her i dag står og puster sig sådan op, når det her ikke var med i den infrastrukturaftale, der blev lavet for et år siden, hvor Venstre var det store regeringsparti, eller i hvert fald det største. Så er det da fint nok, hvis Venstre så er kommet frem til, at det nu skal være Venstres politik, og hvis det er Venstres politik, hele gruppens politik, så er det da fint. Men jeg må bare konstatere, at i den blå investeringsplan, der lå, og som ikke fik opbakning af vælgerne, fremgik det her projekt ikke.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Thomas Jensen.

Efter at jeg har siddet her i stolen i noget tid, tror jeg, at vi skal finde ud af i forretningsordenen, om »sgu« er et bandeord sådan en gang for alle. I hvert fald må man ikke bande fra talerstolen.

Den næste, som jeg vil give ordet til, er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I Dansk Folkeparti er vi sådan set meget glade for, at Venstre har valgt, at vi skal debattere et konkret forslag til infrastrukturforbedringer i Danmark, og det er et forslag, som giver god mening. Så tak for det. Vi er også indforstået med, at beslutningsforslaget indeholder en instruks til den siddende transportminister om at gå i gang med at tilvejebringe data osv. i forhold til at få projektet til at blive til virkelighed.

Men jeg vil nu gerne have lov til at sige fra starten af, at man jo har lov til at have forskellige holdninger, hvis man er radikal, men det har jeg faktisk ikke indtryk af at transportministeren er. Derfor synes jeg alligevel, det er en kende komisk, at man kan være i stand til over så mange år at indtage så mange forskellige holdninger til nøjagtig det samme principielle spørgsmål, uagtet om man sidder i regering eller man sidder i opposition, men det er ikke desto mindre det, der er tilfældet – i hvert fald i forhold til det her forslag. Socialdemokraterne fremsatte tilbage i 2007 et beslutningsforslag her i Folketinget, hvor man ville pålægge den daværende blå regering at gøre nøjagtig det samme, som der står i det her beslutningsforslag. I dag, 13 år senere, ja, så må man bare konstatere, at nu har meningerne ændret sig i forhold til tilgangen til, hvad der skal ske med det her forslag til anlægsinvesteringer for at sikre et bedre internationalt jernbanenet igennem Danmark.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse er det jo altså sådan, at det her er et af de steder, hvor vi har en flaskehals. Det er et af de steder, hvor der er større udfordringer end andre steder, såfremt man benytter sig af vejbane til distribution af gods. Vi synes egentlig, det giver god mening at få det sidste stykke i jernbanenettet fra Syditalien og op til det nordligste af Skandinavien med, så det bliver et mere sammenhængende dobbeltspor. Derfor synes vi jo også, at regeringen skulle vise noget mere imødekommenhed over for at få netop det her forslag igangsat, i stedet for at det nu endnu en gang viser sig at være sådan en tilbagevendende evighedsmaskine: Når man er rød, mener man noget. Når man er blå, mener man noget andet. Når man er i regering, mener man noget, og når man ikke er i regering, mener man noget andet. Det synes jeg måske ikke at vi sådan helt kan være bekendt som parlament. Borgerne, vælgerne, virksomhederne, kommunerne, regionerne har alle sammen, synes jeg, synes vi i Dansk Folkeparti, et almindeligt legitimt behov for at vide, hvor de har de forskellige politiske partier. Derfor er det, synes vi, brandærgerligt, at man ikke kunne finde en form for forbrødring – nu efter efterhånden 14 forskellige transportministre og 23 års ihærdigt arbejde med forslaget.

Jeg har tidligere stillet nogle spørgsmål til transportministeren. Det var faktisk her tilbage til, jeg tror, det var den 29. april, hvor ministeren svarede mig tilbage i maj. Jeg ønskede ministerens vurdering af, hvorvidt man er i stand til at kunne opnå en større grad af EU-medfinansiering til det her forslag, netop fordi det jo er et forslag, som har fordele for flere end blot Danmark i forhold til vores interesser. Ministeren har egentlig svaret klart i besvarelsen, at der er to forskellige steder, hvor det kan give ekstra god mening, og hvor man har en større grad af sandsynlighed for at kunne få EU-støttemidler til det. Det ene er, at projektet ligger på TEN-T-hovednettet. Jeg ved ikke, hvordan det skal udtales, men det er jo selvfølgelig det her overordnede transportnet på jernbanen, som går fra Skandinavien og hele vejen ned til Middelhavet. Det overholder man jo med det her projekt. Og det andet, som ministeren har givet mig svar på, er, at det også skal være et projekt, som kan synliggøre, at det vil tilskrive den overordnede infrastruktur en europæisk merværdi – med andre ord, at der er en fælles interesse for projektet. Også på det område synes jeg faktisk, at det her forslag flugter ganske fint.

Så vi vil gerne appellere til, om regeringen og Venstre dog ikke kunne se at blive enige om, at det her faktisk er et godt forslag, som trænger sig grundigt på. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak. Jeg vil spørge Dansk Folkepartis ordfører om noget. Vi er jo meget enige i, at der er behov for et opdateret beslutningsgrundlag, også set i lyset af muligheden for at kunne få CEF II-midler, fordi det ligger som en del af korridoren mellem Middelhavet og Skandinavien, men jo grundlæggende også, fordi vi, hvis vi skal træffe beslutninger i det her Folketing, er nødt til at træffe dem på et oplyst grundlag. Jeg spurgte tidligere den socialdemokratiske ordfører til det, at vi ved fra det anlægsprojekt, der blev igangsat under VK-regeringen tilbage i 2009 og færdiggjort nogle år senere, at det ud af de midler, der var afsat, nemlig de 760 mio. kr., faktisk endte med kun at koste 552 mio. kr. Når der allerede på en 20 km lang strækning er så stor forskel – og nu taler vi om at få færdiggjort en strækning, som er på 12, 14 km, alt afhængigt af hvordan linjeføringen skal være – er der så ikke desto mere behov for et opdateret grundlag for, at Folketinget kan træffe reelle beslutninger?

Ordføreren.

Jo, absolut. Det er også derfor, jeg har hæftet mig ved det svar, som jeg har fået fra transportministeren, hvor transportministeren klart skriver på side 2:

»Jeg vil inden forhandlingerne om en ny grøn investeringsplan sørge for, at der foreligger oplysninger om, hvad en ny undersøgelse af etableringen af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg vil koste og skulle omfatte.«

Jeg synes jo – med al respekt – at hvis man har et ønske om at få så stort et projekt med ind i en anlægsforhandling, er det også vigtigt, at man prøver på at forberede sig så godt som muligt. Det er også derfor, jeg mener, at hvis man nu har muligheden for at tage den beslutning i dag om at få konkretiseret form og indhold – hvad det er, vi vil, og hvad det er, det måske samlet set vurderingsmæssigt vil ende med at være for en størrelse af anlægsinvestering – så giver det faktisk god mening at få det frem.

Ellen Trane Nørby.

Tak. Man kan jo høre på ordførerens tale, at det ikke skyldtes Dansk Folkeparti, og for Venstres vedkommende indgik det jo også i Venstres prioriteringsoplæg før VLAK-regeringens prioriteringsoplæg. Og når man hører den socialdemokratiske ordfører referere til, at Liberal Alliance ikke ønsker at støtte det, kan man jo så selv vurdere, hvem det var i de forhandlinger, der trak i retning af, at vi ikke skulle have et fokus på dobbeltsporet.

Men jeg vil bare spørge ordføreren, om han ikke kan bekræfte, at ud af de 112 mia. kr., som vi lavede en fælles aftale om før valget, lå der en pulje til at gennemføre undersøgelser, f.eks. undersøgelser og nye beregningsgrundlag som dem, vi taler om i dag.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Det er en af de præmisser, der var i aftalen. Og så er det jo altså også sådan, at den samme infrastrukturaftale netop kanaliserede omkring en tredjedel af de samlede midler til netop jernbanedrift og kollektiv trafik.

Så jeg mener jo egentlig, at hvis man vil, er der også en vej i det her tilfælde i forhold til at finde en fælles forståelse. Det er også derfor, jeg synes, det er brandærgerligt, at vi har den her fastlåste situation, hvor regeringen bare pinedød ikke vil give sig på noget, som regeringen selv mener er fornuftigt, når de sidder i opposition. Og det forstår vi altså ikke i Dansk Folkeparti.

Hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Jeg har bare et kort spørgsmål. Nu, hvor ordføreren giver udtryk for, at det her er et projekt, der skal prioriteres fra Dansk Folkepartis side, hvorfor var det så ikke med i den blå infrastrukturplan, som de blå partier indgik sidste år, når man jo samtidig valgte at prioritere omfartsvejen ved Mariager?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Altså, grunden til, at man valgte at prioritere en omfartsvej ved Mariager, hvis vi endelig skal tage den gamle traver op igen – og det ved jeg at hr. Thomas Jensen elsker – var jo selvfølgelig, at vi vidste, at det var noget, Socialdemokraterne frygtelig gerne ville og faktisk har villet siden tilbage i 1970'erne. Og det fremgik jo også, da Socialdemokraterne i maj måned kom med deres egen infrastrukturplan, at et af de største punkter, på side 4, var den fuldstændig lyksalige omfartsvej om Mariager – det var et kardinalpunkt for det kongelige socialdemokrati. Og sådan blæser de politiske vinde jo altså bare. Det var ikke et større ønske for Dansk Folkeparti, end det var for Socialdemokraterne.

Hr. Thomas Jensen.

Nu behøver ordføreren ikke at blande Socialdemokratiet ind i den blå aftale. Det var de blå partier, der lavede en blokpolitisk aftale om, hvordan man ville bruge over 100 mia. kr. på infrastruktur i Danmark. Så hvorfor valgte Dansk Folkeparti i de forhandlinger, hvor man sad med ganske få blå partier og kunne udøve sin indflydelse, ikke at prioritere det her projekt, som man nu støtter, men i stedet støtte den der omfartsvej ved Mariager?

Ordføreren.

Jo, men altså, jeg synes, at spørgeren skal være klar over, hvis spørgeren ikke allerede er det – nu er han jo også ny ordfører, som jeg selv er – at det faktisk var noget, der indgik i Socialdemokraternes eget trafikpolitiske udspil, at der skulle bygges en ny omfartsvej rundt om Mariager. Det kan jeg så forstå at Socialdemokraterne ikke har villet holde fast i – al ære og respekt for det; det må Socialdemokraterne jo selv om. Men det er ikke sådan, at det var et kardinalpunkt for Dansk Folkeparti, at der skulle være en omfartsvej. Det var faktisk et bredt ønske fra et hav af forskellige interessenter igennem de forhandlingsforløb, der var – også fra socialdemokratiske borgmestre i området, bl.a. ved Mariager, hvor man jo har ønsket det siden 1970'erne.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg faldt lige over en bemærkning, hvor hr. Hans Kristian Skibby sådan ligesom sagde, at regeringen er utrolig fastlåst og ikke vil give sig i forhold til det her. Og det synes jeg da ikke er helt retfærdigt, når man hører, hvad det er, transportministeren rent faktisk har sagt, både her fra talerstolen, men søreme også tidligere i forskellige sammenhænge, altså at man faktisk er villig til at tilvejebringe midler, der så skal opdatere, hvad det er, de undersøgelser, som i sin tid skabte beslutningsgrundlaget, skal indeholde. Det er vel ikke at være fastlåst; det er vel tværtimod at tilkendegive, at det her er man søreme interesseret i at gå videre med.

Ordføreren.

Den del af diskussionen synes jeg at hr. Henning Hyllested skal se i sammenhæng med, hvad man tidligere har ment i det samme parti, som sidder på alle ministerposterne i dag. Og der synes jeg jo, at man er nødt til at vurdere tingene ud fra, hvad man har gjort tidligere: Hvad har man sagt tidligere, og hvad har man konkret foreslået tidligere? Og der er det bare, at vi i Dansk Folkeparti siger, at det jo altså er et paradoks, at man tidligere har valgt at fremsætte et beslutningsforslag fuldstændig magen til det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, bare for 13 år siden, hvor den nuværende transportminister jo så var medlem af Folketinget og var en af forslagsstillerne på vegne af Socialdemokraterne, dengang de sad i opposition. Så den kritik vil jeg nu have lov til at lufte, også her i dag.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men jeg kan simpelt hen ikke få øje på, at der skulle være nogen forskel. Altså, hvad Socialdemokratiet har foreslået tilbage i 2006, ja, det har de foreslået. Og jeg kan ikke se andet, end at det, som transportministeren så gør nu, er at gå videre ad den vej. Så kan man selvfølgelig vurdere: Er det for små skridt, vi tager ad gangen? Er det virkelig nødvendigt først at tilvejebringe nogle midler til at undersøge, hvad det er, der skal undersøges? Det ved jeg ikke – altså, jeg tror da, at man må tage det i den rækkefølge, det nødvendigvis kommer i.

Det, der er vigtigt, er jo, at vi, når vi indleder de her infrastrukturforhandlinger, så står med et opkvalificeret beslutningsgrundlag. Og det er det, jeg mener at transportministeren går efter lige nu.

Ordføreren.

Jo, men den del af det har jeg jo faktisk også stået her og brugt min taletid på at læse op – det ministersvar, jeg har fået, om, at ministeren vil komme med de konkrete vurderinger, inden man forhandler en ny grøn investeringsplan. Men det tror jeg bare ikke ændrer på, at når man mener noget i opposition og man så ovenikøbet bliver en etpartiregering, så vil folk, der sidder udeomkring i Danmark og filosoferer over, hvad politikerne foreslår, inden de bliver valgt, og hvad de så udfører, når de har fået magten, synes, at der er en stor diskrepans mellem de to forhold.

Tak til DF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, jeg skal give ordet til, er De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo i hvert fald se her i Folketingssalen, at der er en del sønderjyder til stede, og det kunne også være, at der var en enkelt sønderjyde eller to, der har fulgt med ude bag skærmene eller går ind bagefter og kigger på, hvad vi har diskuteret. Derfor synes jeg, det er vigtigt at sige, at ønsket om både at investere i den her jernbane, men også i det hele taget at investere i Sønderjylland er blevet hørt, ikke mindst af den grund, at vælgerne i Sønderjylland og den sydjyske storkreds har fået valgt nogle repræsentanter i alle partier, som virkelig kæmper for deres område. Det synes jeg er vigtigt at sige her, og det er også det, som den her debat er udtryk for. Jeg har også bemærket, når man ser på de sidste 10 års investeringer i infrastruktur, at det ikke er meget, der er gået til Sønderjylland. Det er taget ind. Der er gået en del til den sydjyske storkreds, men ikke til Sønderjylland.

Ud over at være transportordfører er jeg også udlændingeordfører, og derfor har jeg beskæftiget mig de sidste måneder og uger med hele det her grænsespørgsmål og den lukning af grænsen, som er blevet indført, og som vi i Radikale er meget imod. Min nu afdøde far er opvokset i Haderslev, så jeg vidste det nok godt på forhånd, men den her diskussion om grænselukningen har i hvert fald sat en tyk streg under, hvor vigtig mobiliteten i grænselandet er for selvfølgelig det nordlige Tyskland, men også for Sønderjylland og Danmark. Derfor kan jeg godt forstå, at man sidder i Sønderjylland og synes, at det er mærkeligt, at lige præcis det sidste stykke jernbane ned til grænsen ikke er dobbeltsporet endnu. Jeg tror også, at man vil kunne se, at både for Aarhus Havn, der læsser en del gods på tog, men også for trekantsområdet i Taulov og selvfølgelig også Padborg, hvor der også bliver læsset meget gods på tog, har det en vis betydning for eksporten af gods til selvfølgelig Tyskland, men også hele Europa. Så kaldet er blevet hørt.

Da transportministeren var heroppe, spurgte jeg ham, om vi ikke kunne finde en løsning i forhold til den debat og det her beslutningsforslag, ved at vi i udvalget skriver en beretning, hvor man kan få at vide, hvad den her jernbane koster. Så vidt jeg lige husker, svarede transportministeren, at det koster 800 mio. kr. Så ved vi, hvad der er at arbejde efter for de mange, der går op i at få lavet den her jernbane, og det håber jeg at man kan lukke den ved.

Så håber jeg også, at vi så hurtigt som muligt – når partierne er klar til det – kan få lavet den her brede aftale i Folketinget om infrastruktur og ikke mindst transportens omstilling til vedvarende energi, sådan at borgerne rundtomkring i hele Danmark, både Sønderjylland og København og alle andre steder, snart kan få vished om, hvad det er, Folketinget har tænkt sig at bygge af infrastruktur de næste 10 år, sådan at vi kan komme videre i diskussionen og også få anlagt nogle af de projekter, som kunne være en god idé.

Så jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan enes om at lave en beretning om at få den beregning skrevet ind, så alle har den at arbejde ud fra.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til hr. Andreas Steenberg, så han skal lige blive her. Værsgo, fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Jeg er glad for, at den radikale ordfører også understreger, at hvis vi gerne vil have en grønnere transport og også bruge de kombiterminaler, vi har, til at få omlastet mere fra vej til bane, så er det at have tilstrækkelig kapacitet – også der, hvor der er enkeltspor i dag – også en del af det.

Jeg vil egentlig gerne spørge den radikale ordfører om det her overslag, der bliver givet, og som jo, hvis man kigger tilbage på svarene, stammer fra den screening, der blev lavet af Atkins tilbage i 2013. Er ordføreren ikke enig i, at for at det her Folketing kan træffe ordentlige beslutninger, har man behov for at kunne gøre det på et oplyst grundlag? Og når man ved, at den første dobbeltsporede strækning gennem Vamdrup og Vojens, som VK-regeringen i 2009 besluttede sig for at færdiggøre, og som er ca. 20 km lang, blev anslået til at koste 760 mio. kr., men endte på omkring 550 mio. kr., så er det relevant at gøre sig den overvejelse, om en 12-kilometerstrækning virkelig kan koste op mod 800 mio. kr., når den anden strækning viste sig ikke at blive så dyr. Giver det ikke et ikkeretvisende grundlag for det her Folketing at træffe beslutninger på?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at den oplysning, transportministeren kom med, om de, så vidt jeg husker, 800 mio. kr., er nok til at kunne træffe beslutning om at bygge den jernbane.

Jeg var ordfører, da vi besluttede at oprette Togfonden DK og der bl.a. blev lavet en bane til Billund, og der var, i hvert fald så vidt jeg husker, ikke lavet forundersøgelser og vvm på rigtig mange af de projekter i Togfonden DK, men der var et overslag fra Banedanmark, som dannede grundlag for, at de penge blev afsat. Så jeg mener sådan set godt, man kan bruge det tal til at sige, at man, hvis der var flertal for det, kunne sætte 800 mio. kr. af, og hvis det så skulle vise sig, at det blev billigere, når man kom længere ned ad vejen eller kom på sporet, om jeg så må sige, så kunne man jo spare de penge og bruge dem på noget andet. Jeg mener godt, man kan bruge det, transportministeren oplyste om, til at træffe den beslutning, hvis det er det, man vil.

Spørgeren.

Nu indgik færdiggørelsen af dobbeltsporet jo i hvert fald ikke i den togfond, som ordføreren refererer til. I stedet for ville man smadre hele Vejle Fjord-området ved at anlægge endnu en bro for at spare meget, meget få minutter.

Mit spørgsmål er egentlig: Tror ordføreren, at der er større sandsynlighed for, at man når til politisk enighed, hvis der ligger et overslag på 800 mio. kr., end hvis der ligger et overslag på f.eks. 300 mio. kr., som aktører fra Dansk Industri jo har været ude at sige nok er den mere rimelige pris for, hvad det vil koste at færdiggøre dobbeltsporet?

Værsgo, hr. Andreas Steenberg.

Det allermest afgørende er, at de gode kollegaer, der er valgt i Sønderjylland, står sammen og får det her løftet, også sammen med lokalsamfund, byråd, regionsråd osv. Det tror jeg er det allervigtigste. Det er selvfølgelig klart, at det fremmer sagen, hvis det koster 300 mio. kr. i stedet for 800 mio. kr. – det siger sig selv – men jeg tror, at det klogeste for alle parter er at holde sig til de tal, der kommer fra Transportministeriet. Det plejer at være sådan, vi gør det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale, som jo bragte os tilbage i det sønderjyske, så tak for det.

Noget af det, som os, der er valgt i Syddanmark, jo har mærket, også siden ordførerens kollega er kommet i Folketinget, i den periode, hvor fru Lotte Rod er på orlov, er i hvert fald, at der er én i Radikale, som har kæmpet en hård kamp for at få det her gennemført. Der har jeg egentlig bare brug for at spørge ordføreren på talerstolen, om han også er enig i det, som Nils Sjøberg har været ude at udtale, bl.a. til medierne, altså i forhold til nu at få dobbeltsporet her endeligt på plads.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at sønderjyske spørgsmål aldrig er blevet diskuteret så meget i den radikale gruppe, som efter hr. Nils Sjøberg er kommet ind, og det vil jeg da opfordre til at kollegaer fra Sønderjylland taler op og tager med, for der har man en super repræsentant for Sønderjylland i den radikale gruppe.

Jeg har ikke læst alt, hvad hr. Nils Sjøberg har sagt til medier i Sønderjylland – det vil jeg ikke stå her og sige – men jeg støtter i hvert fald, som jeg sagde i ordførertalen, holdningen om, at det er mærkeligt, at man ikke har lavet det dobbeltspor til Tyskland færdigt.

Fru Anni Matthiesen.

Her til slut har jeg måske egentlig bare brug for at få enten et ja eller et nej fra ordføreren. Hvis vi bringer beslutningsforslaget her til afstemning, vil Radikale Venstre så stemme ja?

Ordføreren.

Hvis vi har lavet en beretning, hvor der er en beregning på, hvad dobbeltsporet koster, og hvor man så har fået svar på det, så antager jeg jo, at man ikke sætter noget til afstemning. Det synes jeg i hvert fald ikke giver mening. Jeg vil da håbe, at Venstre tænker sig lidt om, inden man gør det.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Andreas Steenberg. Jeg ser ikke umiddelbart en repræsentant fra SF, så derfor vil jeg give ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Grundlæggende synes vi egentlig, at det er et meget godt forslag, men vi synes også på en eller anden måde, at det er ærgerligt, at det bliver fremsat, som det gør her. Hvorfor det? Hvilket parti – det er vi trods alt nået frem til nu – vil ikke gerne have dobbeltsporet i Sønderjylland færdiggjort? Det tror jeg da sådan set langt størstedelen af partierne herinde gerne vil. Jeg kan i hvert fald sige for Enhedslistens vedkommende, at vi jo gentagne gange har foreslået at få det gjort færdigt, om jeg så må sige, altså med strækningen Tinglev-Padborg. Vi foreslog det sidste gang, da man var færdig med Vamdrup-Vojens – det stod færdigt i 2015 – og da sagde vi: Hvorfor flytter man ikke hele projektorganisationen sydpå og går i gang fra Tinglev til Padborg? Nu var vi ikke en del af forliget omkring Vamdrup-Vojens, så det blev vist ikke taget helt alvorligt, men jeg syntes, det var underligt og mærkeligt.

Man kan selvfølgelig spørge sig: Hvorfor er der ikke sket noget i de der 26-27 år, som er gået? For der har jo faktisk været adskillige lejligheder. Togfonden DK er blevet nævnt nogle gange, og guderne skal vide, at Hans Christian Schmidt, som jo også er fra Sønderjylland, fra tid til anden har kritiseret os i Togfonden DK og ikke mindst mig for, hvorfor vi ikke tog det med i Togfonden DK, og det har han da sådan set ret i. Det kunne vi da for så vidt godt have gjort. Nu handlede Togfonden DK mest om at realisere timemodellen, men det kunne vi da godt have gjort, og samtidig kunne man jo så – og det har jeg også gjort – have skudt tilbage og spurgt Hans Christian Schmidt og forligsparterne i det store trafikforlig fra 2009, hvorfor det ikke var med der. Der var Vamdrup-Vojens med, men hvorfor tog man ikke hele strækningen med, altså også på den anden side, altså fra Tinglev til Padborg? Det er jo også rigtigt, som det også er fremgået her af debatten, at Tinglev-Padborg heller ikke var med i den tidligere regerings skråstreg DF's trafikplan, og på mange måder illustrerer det her jo i virkeligheden den der manglende helhedsplanlægning, som vi har på transportområdet, ikke mindst når vi snakker jernbane. Vojens-Tinglev stod færdig 1996, i 2015 kom Vamdrup-Vojens så til, og nu mangler vi så det sidste. Det er sådan en hoppen fra tue til tue, og det er egentlig en meget god illustration af, hvor stedmoderlig en behandling vi har givet jernbanen, og hvis man er i tvivl om det, skal man jo bare give sig til at læse det serviceeftersyn, der lige er kommet af jernbanen. Det er godt nok sørgelig læsning. Så man kan jo altså sige, at lovordene i årenes løb har været rigtig mange fra stort set alle sider, men at det er blevet til meget lidt konkret handling, når det handler om den sidste strækning fra Tinglev til Padborg.

På det sidste har der så været en række møder, og jeg var til et møde, som den benævnte hr. Nils Sjøsted havde indkaldt til, hvor kun jeg og Hans Christian Schmidt mødte op. Så har der senere været holdt et møde, hvor jeg ikke kunne komme, men jeg gav dog mit tilsagn om, at jeg da støttede op om bestræbelserne, og bestræbelserne var, at det skulle vi alle sammen, alle partier, ligesom stå sammen om, og der var en række folketingsmedlemmer fra Sønderjylland, som jo netop gik i front her, og det synes jeg da er en rigtig god idé. Jeg synes så også – og det synes jeg også at det her beslutningsforslag lidt er udtryk for – at der er gået lidt profilering i det. Det er, ligesom om man nu gerne vil være dem, der skaffer dobbeltsporet, og det kan jeg ikke helt forstå. Jeg synes egentlig, at forslagsstillerne på en eller anden måde sparker en åben dør ind, og jeg synes også, at de svar, der er kommet på spørgsmål 10 og 367, jo viser det, hvor transportministeren klart tilkendegiver, at han gerne vil finde nogle midler og er i gang med at finde nogle midler, så vi kan få analyseret, hvad det er, der skal til af analyser, og hvad ved jeg, så vi kan få tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag i forbindelse med, at vi skal have infrastrukturforhandlingerne. Dem har jeg en formodning om og en forventning om finder sted i løbet af efteråret, måske parallelt med eller i enden af klimaforhandlingsplanerne på transportområdet.

Så jeg kan ikke helt forstå, at vi skal stå og behandle det her beslutningsforslag på nuværende tidspunkt. Jeg tror da, der er basis for – transportministeren kom selv med det, flere har bakket op, så vidt jeg hører – fordi der er så bred opbakning i Folketinget, at lave den her beretning, og det synes jeg da at vi skal prøve at arbejde efter på nuværende tidspunkt. Det tror jeg at der kan komme noget rigtig fornuftigt ud af, således at vi har et ordentligt beslutningsgrundlag, når vi skal beslutte, om vi vil prioritere det her, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om – med de tilkendegivelser, der er – at det her vil blive prioriteret i en ny infrastrukturplan.

Så på den måde er jeg ret fortrøstningsfuld. Så skal jeg hilse fra SF og sige, at de også synes, at man, ligesom jeg har givet udtryk for, sparker en åben dør ind, og at de er med på, at man arbejder på at frembringe en beretning på området.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er en kort bemærkning, så han skal lige blive heroppe et øjeblik. Og det radikale medlem hedder hr. Nils Sjøberg. (Henning Hyllested (EL): Nå, okay, hvad sagde jeg?) I hvert fald noget meget andet. (Henning Hyllested (EL): Nå, okay, ja, okay, ja, haha). (Munterhed).

Så vil jeg gerne give ordet til fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Tak. Jeg deler Enhedslistens ordførers opfattelse af, at der jo ikke har været grænser for, hvor meget hr. Nils Sjøberg – på Det Radikale Venstres vegne i hvert fald – har meddelt, at man ville støtte det her, når det har handlet om sammenkomster i Syd- og Sønderjylland. Der har så været andre toner her i salen i dag, og sådan er det jo nogle gange.

Jeg værdsætter, at Enhedslistens ordfører ligesom er ærlig, i forhold til at Enhedslisten jo stod uden for aftalen, da vi anlagde den første del af dobbeltsporet, fra Vamdrup til Vojens, og derfor også var det eneste parti, der endte med at stå udenfor. Derfor har jeg måske også den her bekymring for, at det bliver ved talen og ikke kommer til handling på området. Derfor vil jeg egentlig spørge Enhedslistens ordfører: Hvis det her forslag nu kommer til afstemning og vi reelt set her i salen skal stemme om, hvorvidt det er rimeligt, at en regering tilvejebringer et ordentligt beslutningsgrundlag for et Folketing, vil Enhedslisten så støtte forslaget, som vi har fremsat?

Nej, det vil vi ikke, og det vil vi ikke af de grunde, jeg nævnte. Vi synes egentlig, det er overflødigt. Vi mener, at vi kan aflæse, at transportministeren er i gang på den her front, er i gang med at fremskaffe de midler, som skal fremskaffes, så vi kan få et ordentligt og velgennemarbejdet beslutningsgrundlag for, hvad det så er, vi skal træffe beslutninger om med hensyn til dobbeltsporet. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at når vi engang har et kvalificeret beslutningsgrundlag og vi sidder med i forhandlingerne om en infrastrukturplan, vil Enhedslisten prioritere dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg som noget af det højeste på jernbaneområdet.

Vi har jo i det hele taget jernbanen som første prioritet, og det er hårdt tiltrængt, som jeg sagde, da jeg henviste til serviceeftersynet, så der skal ikke herske nogen tvivl om, at det får Enhedslistens støtte som noget af det første, når vi er kommet så langt.

Spørgeren, værsgo.

Det er jo fint nok, at ordføreren siger, at det får Enhedslistens støtte. Sidst Enhedslisten bakkede en rød regering op i at lave ikke bare en infrastrukturplan, men en togplan, altså Togfonden DK, indgik færdiggørelsen af dobbeltsporet fra Tinglev til Padborg jo ikke. Hvad er det, der gør, at syd- og sønderjyderne kan være sikre på, at det ikke netop bliver ved snakken, men at Enhedslisten mener noget på det her område, hvis Enhedslisten ikke engang vil støtte et beslutningsforslag, som jo grundlæggende bare handler om at få et opdateret beregningsgrundlag for, hvordan vi kan få færdiggjort dobbeltsporet, så vi har en fuld forbindelse fra Sydeuropa til Nordeuropa?

Ordføreren.

Togfonden DK handlede jo i virkeligheden om noget andet. Den handlede bl.a. om at realisere den timeplan, som i øvrigt i sin tid blev foreslået af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det var det, som Togfonden DK handlede om. Men som jeg også sagde i mit ordførerindlæg: Vi kunne egentlig godt have taget det med i Togfonden DK. Det gjorde vi så ikke, og det er der rigtig mange forskellige grunde til.

Hvorfor tog man det ikke med i det store trafikforlig fra 2009? Hvorfor er det ikke med der? Hvorfor er det ikke med i VLAK-planen? Det er det, jeg siger: Sådan kan vi blive ved med at skyde frem og tilbage på hinanden. Jeg tror, vi skal konstatere, at der er rigtig bred opbakning bag det her foretagende nu, så jeg er fuld af fortrøstning om, at det her bliver til noget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning mere, og det er fru Anni Matthiesen, der gerne vil spørge.

Tak for talen. Jeg lod mig provokere af de svar, som hr. Henning Hyllested kom med, for jeg synes, at det lidt er en gratis omgang, vil jeg sige til hr. Hyllested. Man står på talerstolen og siger, at Enhedslisten selvfølgelig vil kæmpe det her igennem og selvfølgelig vil prioritere det her i forhandlingslokalet, men samtidig står man og siger, at man ikke vil stemme for et beslutningsforslag, som jo egentlig bare har det formål, at der bliver gjort klar til, at vi kan få enighed om at få det her på plads.

Hvad er årsagen til, at man ikke kan stemme ja til det her beslutningsforslag? For jeg vil sige, at jeg jo egentlig kender Enhedslisten som også et parti, der ofte tør stemme ja og bakke op om beslutningsforslag her i Folketingssalen. Så hvad er problemet her?

Ordføreren.

Der er strengt taget ikke noget problem, andet end at vi faktisk er af den opfattelse, at vi er på vej. Jeg synes, at de tilkendegivelser, der er fra transportministeren, er tilstrækkelige. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ender med at have et rigtig godt og velkvalificeret beslutningsgrundlag, når vi til sin tid skal forhandle infrastrukturplanerne. Jeg må sige, at med de tilkendegivelser, der har været i Folketingssalen i dag, hvor der efter min mening er rigtig god basis for at lave en fælles beretning mellem partierne, så synes jeg, at det er det, vi skal gå efter. Det var det, jeg lidt var inde på i mit indlæg. Jeg synes også, at der er gået lidt profilering i det her. Det er jeg egentlig ked af, for det er en rigtig god sag, som vi også slås for. Derfor synes jeg, vi alle sammen skal gå efter at lave en fælles beretning.

Værsgo til spørgeren.

Jeg ved jo, at Enhedslistens ordfører er fra en årgang, som også kender det ordsprog, der hedder, at man skal smede, mens jernet er varmt. Og der er nogle gange, hvor man måske også skal vælge at sige: Er det ikke nu, vi sparker bolden i mål? Jeg oplevede lidt det samme, kan jeg så afsløre, da jeg fik kæmpet grænsependlerbeskatningen på plads i forhold til udligningsaftalen; det var egentlig en kamp, man også havde taget her i salen i omkring 10 år. Nu har vi taget den her kamp i 26 år, så var det ikke nu, vi skulle sparke bolden i mål?

Hr. Henning Hyllested.

Jo, og det er vi også i færd med. Vi befinder os efter min mening langt inde i straffesparksfeltet, og jeg er klar med et hovedstød eller et taxaspark, eller hvad det skal være. Jeg tror såmænd ikke, at det bliver nødvendigt, for jeg kan ikke få det til andet, end at transportministeren er indstillet på, at det her skal blive til noget. Det må nødvendigvis besluttes i sidste ende, når vi sidder i forhandlingerne om infrastrukturplanen, og der er jeg fuld af fortrøstning. De kommer efter min bedste overbevisning i løbet af efteråret.

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, vi skal give ordet til, er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Meget er jo sagt i denne sag i dag, og jeg vil godt have taget ad notam, at hr. Henning Hyllested og jeg rent faktisk er enige i en sag her, nemlig om, at vi skal have kigget på at få lavet det dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg. Det kørte jo fra 1908 til 1938, hvorefter det blev nedlagt på grund af forsvarsmæssige udfordringer. Siden 1992 har den her sag været oppe at svinge igen, og det, jeg vil sige, som måske er nyt – her fra Folketingets talerstol nu, hvor vi har hørt meget – er jo, at hvis man står dernede og kigger på det her dobbeltspor, kan man se de her kilometerlange lokomotiver, som bare står stille og sviner, mens de venter på, at det ene tog er kommet ud, så det andet kan komme ind. Det er en kæmpe flaskehals. Og det er jo både ud fra, at vi er det eneste land nord for Italien, så vidt jeg husker, som ikke har et dobbeltspor til vores godstransport dernede, og samtidig ud fra, at det sviner, at jeg bestemt synes, det er noget, vi skal have gjort noget ved.

Så har der været hele den her proces omkring at få diskuteret det her i Syd- og Sønderjylland. Den har nogle steder været køn, og nogle steder har den været knap så køn – det tror jeg godt man kan sige uden at fornærme nogen. Mit udgangspunkt er, at jeg synes, at vi skal tage en afstemning om det, og det synes jeg, fordi jeg er barnebarn af Jørgen Nielsen. Jørgen Nielsen var landmand nede fra Sølund, og Jørgen Nielsen har med garanti kastreret flere grise, end jeg har spist ærter. Og det, jeg vil sige med det, er, at han kendte prisen på grisen – og det kan jeg også rigtig godt lide. Uden dog at sammenligne dobbeltsporet med en lokalbane fra Aarhus til Odder vil jeg sige, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi kender prisen. Så det synes jeg at vi skal få undersøgt – aber sofort, som man siger nede i den region.

Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Tak til den konservative ordfører for opbakningen. Det var også en konservativ transportminister, der var, da VK-regeringen tilbage i 2009 besluttede den første del af dobbeltsporet, der jo også manglede på det tidspunkt, nemlig Vojens-Vamdrup. Det var ikke spørgerens far, men en anden god konservativ, der var minister på det område.

Jeg er helt enig med den konservative ordfører i, at det er væsentligt, at man kender prisen på noget, også før man går ind i nogle forhandlinger om, hvorvidt noget skal prioriteres, og i hvilken rækkefølge det skal prioriteres. Nu fremførte jeg jo tidligere over for nogle af de andre ordførere, at da VK-regeringen tilbage i 2009 besluttede den første del af dobbeltsporet, afsatte man 760 mio. kr., og man endte så med, at prisen på færdiggørelsen af den første del af dobbeltsporet blev omkring 550 mio. kr. Set i lyset af at det var 20 km, og at vi nu mangler 12 km, er det så ikke efter den konservative ordførers opfattelse væsentligt, at vi også får et beslutningsgrundlag, som ikke ligger og svinger mellem 300 og 800 mio. kr., men at vi får et reelt beslutningsgrundlag i det her Folketing?

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i. Det eneste, jeg dog vil gøre opmærksom på, er, at forskellen mellem de 550 mio. kr. og de 760 mio. kr. cirka svarer til det overlap, der skal være, på omkring de 30 pct. Men det ændrer jo ikke ved, at vi skal kende prisen på den berømte gris.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jeg er helt enig i, at vi skal kende prisen på grisen eller i det her tilfælde på en banestrækning. Transportministeren har jo svaret den konservative ordfører og mig selv på et spørgsmål om EU-støttemidler, altså de såkaldte CEF II-midler, på det her område. Mener ordføreren ikke også, det er væsentligt, at hvis Danmark ønsker en prioritering ind i det fælleseuropæiske program, som alt andet lige kører lige nu for 2021 og over en 7-årig periode, at vi også får en afklaring i Danmark, fordi det er forudsætningen for, at man kan byde et dansk projekt ind i en EU-sammenhæng i forhold til potentiel støtte?

Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Jo, absolut. Jeg mener i øvrigt også, at der ligger relativt mange frie midler i den her pulje – specielt set i lyset af coronaen, som jo også har bremset meget. Så jeg vil tro, at det er det helt rigtige tidspunkt at få undersøgt det her på.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne give ordet til Nye Borgerliges ordfører, fru Mette Thiesen.

Der er sagt rigtig meget heroppefra, så jeg vil egentlig gøre det rimelig kort. Det her har jo været noget, der har været efterspurgt af bl.a. erhvervslivet i Sønderjylland rigtig længe. Det er noget, der vil gavne godstrafikken i hele Danmark. Og vi deler sådan set det, der lige blev sagt af den konservative ordfører, nemlig at hvis man skal gå ind i et forhandlingslokale og reelt forhandle om noget, bliver man også nødt til at vide, hvad tingene koster. Derfor er vi grundlæggende positive over for forslaget. Det var det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Mette Thiesen. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Ellen Trane Nørby fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, tak for ordet. Jeg kunne jo høre, at transportministeren gjorde sig meget morsom over, at det var mig, der havde fået fornøjelsen af at stå her i salen i dag, og ikke Venstres transportordfører hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg kan så sige, at det også var hr. Kristian Pihl Lorentzen, der skulle have stået her, indtil han lige pludselig skulle tage en tv-debat, så jeg er sådan set venlig standin i stedet for bare at være almindelig spørger i salen. For det her er et beslutningsforslag, som hele Venstre har fremsat, og det har vi, fordi vi har et ønske om at få et opdateret grundlag for, hvad det koster at anlægge den sidste del af dobbeltsporet.

Tilbage i 2013 udtalte jeg til lokalavisen: Så er vi halvvejs. Det var altså halvvejs i forhold til et fuldt dobbeltspor til den tyske grænse. Det var på det tidspunkt, hvor vi begyndte at se færdiggørelsen af det projekt, som VK-regeringen tilbage i 2009 havde afsat 760 mio. kr. til, nemlig strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Pengene var afsat med fuld opbakning fra Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. Strækningen endte med at koste de her omkring 550-552 mio. kr., og for os understreger det sådan set bare vigtigheden af, at vi skal have en retvisende pris udregnet – også for at kunne have et ordentligt beslutningsgrundlag.

Det er sådan set det, der er baggrunden for det beslutningsforslag, som ikke bare Venstres transportordfører, men også alle Venstres medlemmer valgt i det syd- og sønderjyske har fremsat her i Folketinget. For vi mener faktisk, at det er helt rimeligt, at Folketinget og Folketingets medlemmer får et ordentligt og opdateret beslutningsgrundlag, også før man går ind i et forhandlingslokale. For der er forskel på, om prisen på den her strækning, færdiggørelsen af dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg, koster 800 mio. kr. eller den koster 300 mio. kr. eller 0,5 mia. kr. Der er forskel, og der vil også være forskel, i forhold til hvor højt et projekt bliver prioriteret, alt afhængigt af om det er en høj eller en lav pris. Derfor er det kun rimeligt, at Folketinget får et opdateret grundlag.

I Venstre spørger vi meget ofte: Hvad koster det? Og det er jo egentlig grundlæggende det, vi gør i dag. Altså, vi har ikke lagt os endeligt fast hverken på det ene eller det andet – det kan jeg høre at der er mange der vil gøre den her debat til. Det her beslutningsforslag handler om at få et opdateret beslutningsgrundlag. Det handler om at få en beregning på, hvad færdiggørelsen af dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg koster.

Det er, som mange af de andre ordførere også har sagt, snart 30 år siden, at problemet blev taget op første gang, og det er beklageligt, at det fortsat er en diskussion, vi tager her i Folketingssalen, og ikke en diskussion, der bliver handlet på. Det er også baggrunden for, at vi, efter at VK-regeringen tilbage i 2009 tog initiativ til at få den første del af dobbeltsporet færdiggjort, siger, at nu må tiden da endelig for alvor være kommet til, at vi også får færdiggjort den anden del af det manglende dobbeltspor. Og der er en beregning af omkostningerne på strækningen noget af det, der er væsentligt, også for at sikre, at det kan indgå i en samlet infrastrukturforhandling.

For sådan at perspektivere noget af det, som nogle af ordførerne også har sagt, så mener vi sådan set også, at det er væsentligt, at vi ser det her i relation til den grønne omstilling. For der er ingen tvivl om, at hvis vi gerne vil have mere, der flyttes fra vej til bane, så er vi også nødt til at kigge på de steder, hvor vi har flaskehalse, bl.a. på banestrækningerne, i dag. Derfor bør det her også kunne ses som et kærkomment tiltag i forhold til den grønne omstilling.

Anlæggelsen af et fuldt dobbeltspor er altså ikke kun afgørende for, hvordan vi sikrer en fornøden kapacitet og en robusthed på banen i Sønderjylland ned mod Tyskland. Det handler ikke kun om godstog, men også om passagertog. Og det handler jo grundlæggende også om, hvordan vi får sikret en grøn omstilling, og hvordan vi får samtænkt de forskellige elementer, herunder også hvordan vi sikrer, at en dansk strækning, der ligger på Skandinavien-Middelhavsstrækningen, er tænkt ind i forhold til EU-støttemidlerne, CEF-midlerne, så Danmark eventuelt kunne få del i de midler til at færdiggøre dobbeltsporet.

Det er også derfor, vi ønsker en opdateret anlægspris på projektet, og at vi har stillet en række skriftlige spørgsmål til ministeren om, f.eks. hvor mange overkørsler, hvor mange broer, hvor mange af de elementer, der i dag er der, faktisk allerede er gearet til et dobbeltspor, og hvor mange der vil skulle nyopføres. Vi mener, det er relevant, at vi også har et opdateret grundlag på det område. Derfor har vi spurgt ministeren skriftligt; derfor har vi fremsat det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Og vi kan altså ikke se nogen saglig grund til, at ministeren ikke ønsker at forelægge nye beregninger for Folketinget.

Så kan vi diskutere meget, hvorfor det ikke indgik i den ene plan, og hvorfor det ikke indgik i Togfonden DK tilbage i 2013. Den diskussion har vi også taget i dag. Fra Venstres side kan jeg sige, at dobbeltsporet har indgået i vores politiske prioriteringsplaner hele vejen igennem, og det gør det fortsat. Det er også baggrunden for det beslutningsforslag, som vi har fremsat.

Men det virker til, når man kigger på den togfond, som de røde partier aftalte i 2013, at det sønderjyske projekt var gået helt i glemmebogen i forhold til en dyr, ufinansieret, måske på mange måder overflødig ny jernbane ned igennem Østjylland og hen over Vejle Fjord. Vi kan jo så håbe på, at vi kan komme dertil, at vi i stedet for at pege fingre, i forhold til hvilke planer projektet ikke har indgået i, nu får lavet et opdateret grundlag, så vi kan sikre, at projektet kommer til at indgå i de næste infrastrukturplaner, vi laver.

Ministeren tøver jo desværre også med at indkalde til de generelle forhandlinger om ny infrastrukturinvestering. Jeg ved ellers, at min gode kollega, hr. Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, er mere end klar til at komme til forhandlinger, for vi havde jo et fuldt finansieret projekt klar også før valget – og en aftale, vi havde lavet med Dansk Folkeparti.

Vi håber på, at ministeren vil være mere positiv, end han har været i sin tale i dag i forhold til at sikre, at Folketinget får et opdateret grundlag. Og vi håber også, at de øvrige partier her i Folketingssalen – også de partier, der har haft travlt med at bakke op i pressen – så vil bakke op, når forslaget kommer til afstemning her i Folketingssalen, sådan at vi kan sikre, at Folketinget har et oplyst grundlag for at kunne tage stilling til det anlægsprojekt, som en færdiggørelse af dobbeltsporet mellem Padborg og Tinglev er.

Så en genberegning er egentlig det eneste, vi beder om med det her forslag – efter en god Venstredevise, nemlig at det er vigtigt at vide, hvad tingene koster, også når man går ind i en videre forhandling. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Jeg kan ikke forstå, at fru Ellen Trane Nørby ikke kan høre, at transportministeren jo er velvilligt indstillet. Altså, ministeren siger, at ministeren godt vil fremskaffe nogle midler, så vi kan udvikle det beslutningsgrundlag, der til sin tid skal ligge, for at vi kan træffe en kvalificeret beslutning, når vi sidder i infrastrukturforhandlingerne – ja, jeg har også sagt det her i min ordførertale, ikke? Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor man ikke kan høre, at det da er positivt, og at det jo er det, vi så bør bygge videre på. Jeg sidder tilbage med sådan en følelse af, at nu er det så Tinglev-Padborg-linjen, man tager som gidsel i det der christiansborgske fnidderfnadder eller Venstres forsøg på ligesom at grave grøfter mellem regeringen og Venstre eller mellem regeringen samt dets støttepartier og de borgerlige partier. Det håber jeg selvfølgelig ikke er tilfældet, men det er jo den følelse, man sidder tilbage med. Fra alle sider kommer der positive vibrationer, og nu er der tilkendegivet, at vi måske kan lave en beretning i fællesskab. Det ville da være et rigtig stærkt signal om, at den her banestrækning bliver til noget.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en tale, hr. Henning Hyllested har hørt. Jeg hører ikke alle de der positive vibrationer. Jeg hører grundlæggende det, jeg har hørt rigtig mange gange før: en masse snak, men ikke særlig meget ønske om at komme i arbejdstøjet.

Jeg har tidligere formastet mig til at sende en model af et dobbeltspor lavet af sådan et fint Briotog, med hensyn til hvordan sådan nogle baner kunne anlægges, til en tidligere transportminister. Det var sågar en transportminister, som tilhørte den samme regeringsfarve som mit eget parti. Jeg ved ikke, om den her anlægskonstruktion stadig væk forefindes i gæsteakvariet, eller hvad man har af aflukker i de forskellige ministerier, men så kunne man jo finde det frem for at se, hvordan sådan et dobbeltspor ser ud. Jeg har diskuteret det her rigtig mange gange, og jeg tror, vi er rigtig mange, der oplever, at vi støder på en mur hver gang, og en af de mure, vi støder på, er, at der mangler et opdateret beslutningsgrundlag at træffe beslutningerne på, og det er sådan set det, vi beder om med beslutningsforslaget i dag. Det, vi beder om, er at få et opdateret grundlag, så vi kan gå fra at tale om dobbeltsporet til også at komme i gang med at handle på området.

Hr. Hyllested.

Sådan kan man have forskellige fortolkninger. Jeg fortolker jo lige nøjagtig ministerens forskellige udsagn i forskellige sammenhænge, men også svarene på spørgsmål nr. S 10 og S 367, som en helt klar imødekommelse af, at det her skal undersøges, og så er vi nødt til at tilvejebringe de midler, der skal bruges til at undersøge, hvad det er, den undersøgelse helt præcis skal gå ud på. For det er jo en større undersøgelse: Når man skal til at undersøge en banelinje, hedder det vvm og forundersøgelse og niveau 1 og niveau 2, og jeg skal give dig, skal jeg. Så det er jo ikke bare sådan lige.

Fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak. Men jeg håber også, at hr. Henning Hyllested, som jo ikke længere er et nyvalgt medlem, men et erfarent medlem, også ved, at der er en risiko for, at et projekt rykker ned bagest i køen, når der ikke ligger et opdateret beslutningsgrundlag, fordi man så ender i køen af de ting, der skal undersøges, og ikke i køen af de projekter, der skal prioriteres. Og når vi har fremsat det her beslutningsforslag, er det, fordi vi vil undgå, at det ender i køen af ting, der først skal undersøges – så vi i stedet for kan hive det frem i køen af ting, vi kan diskutere og prioritere. Det er jo baggrunden for beslutningsforslaget, og det er måske også derfor, vi ikke er til sinds bare ligesom at lytte efter smukke toner, men faktisk ønsker, at vi kommer et skridt videre.

Tak for det. Den næste, som har en kort bemærkning, er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja, det kan undre, når man hører Venstres ordfører, at Venstre og ordføreren egentlig ikke bare lytter til de positive signaler, der kommer, og prøver at blive glade i dag. For sidste år havde vi en regering, en Venstreledet regering, hvor man ikke evnede at komme i mål med det her. Det var ikke engang med i den blå infrastrukturaftale, der blev indgået. Så skal man da være glad for, fru Ellen Trane Nørby, at vælgerne vendte tommelfingeren nedad og har sammensat et nyt Folketing, hvor man kan høre her i dag, at der er en minister, der gerne vil sørge for, når vi skal forhandle, at der ligger nogle tal til os. Vi har et radikalt parti, der har spurgt: Skal vi ikke lave en beretning? Der er tilslutning til det fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, og der tegner sig et flertal.

Mit korte spørgsmål er: Vil Venstre være med på sådan en beretning?

Ordføreren.

Jeg synes jo sådan set, at det interessante spørgsmål er, hvorfor Socialdemokraterne ikke længere går ind for, at der skal bruges penge på at investere i vores fælles infrastruktur. Der var jo ikke grænser for, hvor mange socialdemokrater der før valget turnerede rundt og sagde: Der skal være en bane her, en cykelsti her, en vej her. Og efter valget er man løbet fra de løfter.

Jeg tilhører et parti, som lavede en aftale før valget om hele 112 mia. kr. Der var jo ikke kun projekter, der var navngivet; der var faktisk også afsat puljer både til undersøgelser med henblik på at få et opdateret beslutningsgrundlag, men også ekstra penge til både vejprojekter og baneprojekter – og dermed var der også en mulighed for at kunne prioritere nogle yderligere projekter end dem, der var sat navn på.

Desværre står vi jo nu i en situation, hvor vi har fået en regering, der ikke engang vil lave et opdateret beslutningsgrundlag, sådan at Folketinget kan træffe beslutning om, hvorvidt det er det her, der skal prioriteres. Og det synes jeg er ærgerligt.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg vil bare minde ordføreren om, at ordføreren er medlem af et parti og selv var en del af en regering, som hverken havde evnen eller viljen til at prioritere Tinglev-Padborg-linjen. Nu er der et nyt Folketing, og der er positive vibrationer, så hvorfor søren vil ordføreren ikke engang svare på, om Venstre vil være med til at skrive en beretning, der peger positivt fremad for det her projekt? Kan ordføreren give os svar på i dag, om Venstre er med på at formulere en beretning – ja eller nej?

Ordføreren.

For at svare på ordførerens spørgsmål vil jeg sige, at jeg er medlem af et parti, som sådan set har afsat penge til den første del af dobbeltsporsstrækningen, nemlig den mellem Vamdrup og Vojens, og i vores infrastrukturforslag i Venstre lagde vi sådan set også op til, at man skulle færdiggøre den sidste del af dobbeltsporet. Nu modtog den socialdemokratiske ordfører jo sådan med et lystigt smil om munden et tilsagn fra hr. Ole Birk Olesen om, at man ville støtte Socialdemokraterne i den her sag, og det siger måske også meget om, hvilke diskussioner der kan være, når man er flere partier, der går sammen om en aftale, i forhold til f.eks. hvilke projekter der skal prioriteres.

Det ændrer ikke på, at der lå 112 mia. kr. før valget, som kunne disponeres til både konkrete vejprojekter og baneprojekter, men også til undersøgelser og færdiggørelse af nogle øvrige projekter. Det kunne f.eks. have været dobbeltsporet.

Tak til fru Ellen Trane Nørby. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)