Beskæftigelsesudvalget 2019-20
B 171
Offentligt
2209600_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(B 171), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren oplyse, hvad udgifterne/omkostningerne til sorgorlov vil være i
nedenstående modeller?
1. Ret til sygedagpenge i 3 måneder for personer, der mister et barn under
18 år.
2. Ret til sygedagpenge i 3 måneder for personer, der mister et barn under
21 år.
3. Ret til sygedagpenge i 6 måneder for personer, der mister et barn under
18 år.
4. Ret til sygedagpenge i 6 måneder for personer, der mister et barn under
21 år.
5. Ret til fuld løn i 3 måneder for personer, der mister et barn under 18 år.
6. Ret til fuld løn i 3 måneder for personer, der mister et barn under 21 år.
7. Ret til fuld løn i 6 måneder for personer, der mister et barn under 18 år.
8. Ret til fuld løn i 6 måneder for personer, der mister et barn under 21 år.”
Svar:
I dag har forældre, som mister deres barn til og med 32. uge efter fødslen, ret til
sorgorlov i 14 uger efter barselsloven.
Det skal bemærkes, at retten til sorgorlov i dag er omfattet af barselsloven, hvor der
i modsætning til sygedagpengeloven ikke er en grundlæggende betingelse om, at
personen skal være uarbejdsdygtig. Satserne for sygedagpenge og barselsdagpenge
er ens, og det økonomiske skøn vurderes at være i samme størrelsesorden, uanset
om den eksisterende ordning udvides med ret til barselsdagpenge eller sygedag-
penge.
I det følgende er der regnet på merudgifter, hvis ordningen udvides med ret til sy-
gedagpenge for forældre der mister et barn fra fødslen og frem til hhv. barnets
fyldte 18. eller 21. år. I skønnet er der taget højde for, at nogle forældre allerede har
ret ydelse i op til 14 uger.
12. juni 2020
J.nr.
2020-4010
B 171 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad udgifterne/omkostningerne til sorgorlov vil være, til beskæftigelsesministeren
2209600_0002.png
En ændring af retten således, at forældre, der mister et barn frem til det fyldte 18.
år får ret til sygedagpenge i forbindelse med sorgorlov, vil kræve ændringer i syge-
dagpengeloven. De økonomiske merudgifter ved ret til sygedagpenge skønnes med
betydelig usikkerhed at udgøre mellem 5-27 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skønnede økonomiske konsekvenser, mio. kr. årligt efter skat og tilbage-
løb (2020-pl)
3 måneders sygedagpenge, op til 18 år
3 måneders sygedagpenge, op til 21 år
6 måneders sygedagpenge, op til 18 år
6 måneders sygedagpenge, op til 21 år
5
8
21
27
Anm.: Der er ikke indregnet merudgifter til it-tilpasninger mv.
I beregningerne er der taget højde for, at en øget refusion
for de private virksomheder indebærer øget virksomhedsskat. I skønnet er det antaget, at alle forældre anvender den
fulde sygedagpengeperiode på hhv. 3 og 6 måneder, og at alle har ret til den maksimale sygedagpengesats. I skønnet er
de tre måneder beregnet som 14 uger, for at holde overensstemmelse med de gældende regler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beregningerne tager udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik vedrørende afdøde
samt tal fra Udbetaling Danmark om antal borgere der årligt anvender sorgorlovs-
ordningen.
Det økonomiske skøn er baseret på en antagelse om, at hhv. 374 og 432 børn og
unge årligt er dødsfødte eller mister livet inden det fyldte 18. og 21. år, svarende
til, at hhv. 748 og 864 forældre potentielt berøres.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at forældrene opfylder betingelserne for ret
til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Man skal også opfylde et beskæf-
tigelseskrav for ret til dagpenge efter barselsloven. Med afsæt i forældrenes forsør-
gelsesstatus i op til 3 og 6 måneder efter tabet af et barn, skønnes ca. 70 pct. af for-
ældrene at have ret til sorgorlov.
De offentlige merudgifter af forslaget vil følge af en øget offentlig udgift til syge-
dagpenge til personer, som i dag er beskæftigede eller selvforsørgende. Det er for-
udsat, at der med udvidelsen af ordningen fortsat udbetales løn til personer, som i
dag vurderes at være i beskæftigelse, mens arbejdsgiveren hjemtager refusionen. I
beregningerne er der taget højde for, at mange af de forældre, som i dag mister et
barn, i en periode er sygemeldte fra arbejdspladserne.
Det bemærkes afslutningsvist, at retten til løn under fravær som udgangspunkt re-
guleres af arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster. Det er derfor ikke
muligt for Beskæftigelsesministeriet at foretage de ønskede beregninger i pkt. 5-8
af de økonomiske konsekvenser af ret til fuld løn under sorgorlov.
2
B 171 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad udgifterne/omkostningerne til sorgorlov vil være, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3