Tilkendegivelse
Jeg har siden, jeg blev færdiguddannet som psykolog for 16 år siden
arbejdet meget med forældre, der har mistet et barn. Dette har jeg gjort
i det palliative team på Aarhus Sygehus, i Kræftrådgivningen og gennem
mit arbejde som privatpraktiserende psykolog.
På vegne af mit job som psykolog kan jeg kun støtte op om, at en
sorgorlov vil være en god og ofte også helt nødvendig hjælp til forældre
der har mistet deres barn.
Min erfaring er, at forældre desværre alt for tit føler sig presset til
at vende tilbage på arbejde inden de reelt er klar. Det kan forværre og
forlænge en sorgproces, hvis der ikke er den nødvendige tid til at sørge
og der opleves yderligere stress pga. forventninger og krav fra
omgivelserne.
Det er enormt psykisk belastende at være i en sorgproces og den tager
tid. Det er meget individuelt hvor lang tid der går, før man har
bearbejdet sorgen så meget, at man kan fungere ”normalt”. Det er min
erfaring, at de fleste først vil være klar til en hverdag efter 6-12
måneder. Derfor kan jeg kun støtte op om en sorgorlov der giver begge
forældre ret til at sørge i minimum 6 måneder.
Med venlig hilsen
Charlotte Jensen, cand. psych. aut.