Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om aldersbetinget skattefritagelse for arbejde som lægdommer eller valgtilforordnet.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren, værsgo.

Tak for det. Det beslutningsforslag, som vi skal behandle her, er, som det lige blev sagt af formanden, fremsat af Dansk Folkeparti, og det handler om aldersbetinget skattefritagelse for arbejde som lægdommer eller som valgtilforordnet.

Først og fremmest er det jo rigtig godt, at der trods alt er rigtig mange, som gerne vil påtage sig de her meget vigtige hverv som lægdommer og valgtilforordnet. Det er grundpiller i vores demokrati og vores samfundsindretning.

Dansk Folkeparti begrunder forslaget med, at der bør gives en større anerkendelse til de pensionister, der varetager de vigtige og værdifulde samfundsmæssige hverv som lægdommer og valgtilforordnet, som de hverv selvfølgelig er.

Dansk Folkeparti henviser til, at pensionister i dag kan modtage skattefrit vederlag på op til 11.500 kr. for arbejde, som de har udført i eller i tilknytning til private hjem. Skattefritagelsen blev jo, som mange ved, indført som led i en samlet indsats rettet mod sort arbejde. Den retter sig mod det arbejde i private hjem, som den enkelte familie ellers selv skulle tage sig af – det kan være f.eks. rengøring, græsslåning, indkøb eller afhentning af børn. Pensionister kan, som jeg sagde før, modtage et begrænset skattefrit vederlag for det, man vel kan kalde en hjælpende hånd til travle familier.

En udvidelse af den her skattefritagelse til også at omfatte arbejde som lægdommer eller valgtilforordnet synes jeg ikke giver meget mening. Der er hverken en sammenhæng med sort arbejde eller med travle familier i private hjem. Jeg anerkender naturligvis, at hvervene som lægdommer og valgtilforordnet er af stor samfundsmæssig værdi, hvad jeg også sagde til en start. De valgtilforordnede hjælper selvfølgelig med at opretholde ro og orden i stemmelokalerne, de yder hjælp til stemmeafgivning, påser, at vælgerne ikke udsættes for valgmanipulation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning, som det hedder, og så hjælper de også med stemmeoptælling.

Jeg undrer mig da over, at det lige nøjagtig skal være pensionisterne, der især skal tilgodeses med en skattefritagelse. Udførelsen af de her opgaver er vel lige vigtig, hvad enten man er ung eller ældre borger, eller man på anden vis deltager i det her arbejde. Det samme gør sig også gældende for aldersbetinget skattefritagelse for lægdommere. Lægdommerne er en vigtig grundpille i vores retssystem, de udvalgte lægdommere bør være alsidige og bør selvfølgelig også være repræsenteret ligeligt, som det hedder, med hensyn til alder, køn, etnisk minoritet og andre hensyn, og jeg synes, der savnes en særlig begrundelse for skattefritagelse til den her foreslåede persongruppe. Lægdommerne bør som udgangspunkt have ens vilkår, også økonomisk, og det er en af årsagerne til, at regeringen heller ikke kan støtte den del af forslaget.

Endelig kan man jo sige, at forslagsstillerne heller ikke har anvist finansiering af forslaget. Der er ingen konkret anvisning på, hvordan man vil finansiere den forøgelse af udgifterne, som der vil komme, til den her ordning, hvis den bliver gennemført.

Så selv om intentionen er god og vi skal gøre, hvad vi kan, for at få flest mulige til at varetage de to hverv, mener regeringen ikke, at det her er den rigtige vej at gå, og kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Så det vil gå i gang med ordførerrækken. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Det beslutningsforslag, vi behandler her i dag, er fremsat af Dansk Folkeparti, og tak for det. Dansk Folkeparti vil pålægge regeringen at indføre en arbejdsbetinget skattefritagelse for arbejde som lægdommer og valgtilforordnet. Konkret foreslås det af Dansk Folkeparti, at man udvider den nuværende ordning om aldersbetinget skattefritagelse på 11.200 kr. for pensionister, der udfører hjælp i private hjem, til også at omfatte pensionister, der har hverv som domsmand, nævning, valgstyrer eller valgtilforordnet.

De nuværende regler om skattefritagelse af vederlag for hjælp i private hjem udført af pensionister er ment som et værn mod sort arbejde, og det vil derfor ikke være i overensstemmelse med reglernes formål, hvis man udvidede ordningen, som det foreslås her.

Så selv om Socialdemokratiet støtter den gode intention med forslaget, er det nu engang sådan, at vederlag til lægdommere og valgtilforordnede er skattepligtig indkomst på lige fod med anden indkomst. Der er i øvrigt i dag ikke et problem med underrepræsentation af ældre i sammensætningen af lægdommere. Derfor mangler der også i den sammenhæng en begrundelse for, at vi nu skal skattefritage denne bestemte persongruppe. Der findes en række borgere, som udfører andre hverv af samfundsmæssig værdi, f.eks. gennem foreningslivet, hvor et eventuelt beskedent vederlag også er skattepligtigt.

Så det er for mig vigtigt at sige, at vi i Socialdemokratiet arbejder for, at alle får en værdig alderdom. Det skal være trygt at være gammel i Danmark, fællesskaber og fælles oplevelser skal fylde mere i hverdagen. Heldigvis er der rigtig mange ældre, der i dag har et godt liv, og mange involverer sig aktivt i foreningsarbejdet. De yder en stor indsats for at få samfundshjulene til at løbe rundt, og det er selvfølgelig rigtig godt, og det skal bestemt anerkendes. Men Socialdemokratiet kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen og for den trods alt positive modtagelse af problemstillingen. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om han anerkender, at det kan være et problem for mange pensionister. For én ting er, at det beløb, man får for f.eks. at være valgtilforordnet, er fuldt skattepligtigt. Men det er jo også noget, som bliver indregnet i forhold til modregning. Hvis man f.eks. får en tillægspension og så har en indtægt fra pension eller fra det her, bliver man modregnet ret så kraftigt. Ja, det er ikke sådan lige efter skatteprocent, men hvis man tager modregningen med, er der faktisk ikke ret mange kroner tilbage, hvis man f.eks. er domsmand eller valgtilforordnet. Så jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren ikke kan være enig i, at det faktisk er en stor problemstilling, og at det ikke giver en særlig stor tilskyndelse for pensionister til at tage de her vigtige hverv.

Værsgo.

Det, jeg kan udtrykke stor enighed i, er, at vi skal anerkende pensionisters indsats i arbejdet som lægdommere og valgtilforordnede. Jeg anerkender bestemt de borgere, der yder en indsats for samfundet gennem arbejdet som lægdommere og valgtilforordnede, og det gælder for så vidt både yngre og ældre. Men jeg savner altså en særlig begrundelse for, at de vederlag, som netop alderspensionister modtager for de her hverv, skal være skattefrie. Og det gælder sådan set også for den problematik, som Dansk Folkepartis ordfører oplistede her i forhold til reglerne om modregning. Jeg savner særlig argumenter for, at vi skulle gå ind og ændre de regler. Men en anerkendelse er vi enige om.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo fint, at man anerkender problemstillingen, men hvad vil Socialdemokraterne så foreslå at man gør ved det? Altså, hvis det ikke er det her, der er løsningen – og det kan jo være fair nok, at man er politisk uenig – hvad vil man så selv foreslå? Forskellen i forhold til ganske almindelige borgere som ordføreren og mig selv er jo, at vi er på arbejdsmarkedet; vi er en del af det. Men folk, der er pensionister, er jo trådt tilbage og er egentlig holdt op med at arbejde, men vælger så alligevel frivilligt at sige: Jeg vil gerne være valgtilforordnet, jeg vil gerne være domsmand. Og det synes jeg da er vigtigt at man giver en tilskyndelse til i samfundet. Og der rammer man så bare panden mod muren, ved at man bliver modregnet så kraftigt og får fuld skattepligt, så der ikke er den her tilskyndelse, og det er jo den problemstilling, vi gerne vil løse. Men hvad er så ordførerens eget forslag til at løse det og skabe den anerkendelse?

Værsgo.

Det er vigtigt, at vi anerkender. Men det er også vigtigt at sige, at der er en lang række andre borgere, som også udfører et arbejde af samfundsmæssig værdi, og hvor et eventuelt beskedent vederlag også er skattepligtigt. Det kunne være frivillige, der modtager en symbolsk aflønning i forbindelse med deres store engagement omkring foreningslivet her i Danmark. Når nu ordføreren efterlyser forslag til, hvordan jeg og mit parti skulle gå ind i den her problemstilling, mener jeg, at det i øvrigt også er rigtig vigtigt at sige, at der ikke er en underrepræsentation af ældre i sammensætningen af lægdommere. Og derfor mangler der også i den sammenhæng begrundelse for, at vi skulle gøre det skattefrit for den bestemte aldersgruppe at deltage i de her hverv. Altså, jeg ser ikke en problemstilling i det.

Tak. Vi går videre til den næste ordfører, som er fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Da jeg læste beslutningsforslaget, var der én grundlæggende en tanke, der gik igennem mit hoved, og det var faktisk et meget simpelt spørgsmål: Hvorfor vil man lave en aldersbetinget skattefritagelse?

Med beslutningsforslaget ønsker Dansk Folkeparti, at de personer, der er over pensionsalderen, skattefrit skal kunne arbejde som domsmænd, nævninge, valgstyrere eller valgtilforordnede. Jeg er selvfølgelig grundlæggende enig i, at de borgere, der varetager et borgerligt ombud, skaber en enorm værdi for samfundet, og de gavner både folkestyret og retssamfundet, men det gør de altså, uanset hvilken alder de har.

Derudover indeholder beslutningsforslaget også nogle andre spørgsmål, som undrer os i Venstre.

For det første indeholder forslaget ikke nogen finansiering. Forslagsstillerne nævner, at de estimerer, at prisen for skattefritagelse vil ligge på mellem 15 og 20 mio. kr. årligt. Men hvor skal pengene komme fra?

For det andet virker det, som om forslagsstillerne prøver at løse et problem, der ikke eksisterer. I dag har vi heldigvis flere, der gerne vil melde sig som enten domsmænd, nævninge, valgstyrere eller valgtilforordnede, og de gør et stort samfundsgavnligt arbejde, men det gør de altså alle sammen uanset alder.

I Venstre sætter vi stor pris på alle, der varetager et borgerligt ombud, og det gælder både de ældre og de yngre. Men i forhold til forslaget melder der sig flere spørgsmål, som ikke er besvaret: Hvorfor skal én bestemt aldersgruppe fritages? Hvor skal pengene komme fra? Hvorfor vil man løse et problem, der ikke eksisterer?

Venstre støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak. Vi går videre til næste ordfører – der er ingen kommentarer – og det er fru Kathrine Olldag. Vi venter med ordføreren for forslagsstillerne til sidst.

Tusind tak, og tusind tak til Dansk Folkeparti for forslaget. I Radikale Venstre er vi altid positive over for forslag, der fremmer medborgerskab og aktiv deltagelse i demokratiet.

Lægdommere skal repræsentere et bredt udsnit af befolkningen, både hvad angår alder, køn, beskæftigelse og etnicitet. Vi vil generelt gerne være med til at se på incitamentet for, hvordan vi får en befolkningsmæssigt bredere repræsentativ dækning, for det er et problem at få borgere til at melde sig. Men det er altså ikke pensionister, vi mangler, når posterne som lægdommere eller som valgtilforordnede skal besættes. Vi mangler unge, og vi mangler danskere af anden etnisk herkomst.

Så vores umiddelbare tanke er selvfølgelig: Hvorfor ikke foreslå, at skattefriheden dækker alle domsmænd og valgtilforordnede? Det kunne måske hjælpe kommunerne med at finde domsmænd og valgtilforordnede, hvis man vidste, at man ikke skulle betale skat af det honorar, man fik. Det ville sikkert også lune lige så godt i lommen på en studerende eller en kontanthjælpsmodtager som i lommen på en folkepensionist. Forslaget her lægger op til at give pensionister et særligt skub i ryggen til at melde sig, men det løser ikke problemet på området, nemlig at befolkningen ikke er bredt repræsenteret, således som formålet ellers er.

Derfor støtter Radikale Venstre ikke forslaget.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som er fremsat af Dansk Folkeparti, omhandler en aldersbetinget skattefritagelse fra arbejde som lægdommer eller valgtilforordnet. Ideen er, at vores ældre borgere, som udfører deres borgerpligt ved at deltage som domsmænd, nævninge, valgstyrere m.m., skal have samme mulighed for at arbejde skattefrit, som hvis arbejdet blev udført i eller i tilknytning til deres private hjem.

Den idé finder SF sådan set sympatisk nok, men vi mener ikke, at beslutningsforslaget gør en særlig forskel for de dårligst stillede pensionister, som er dem, vi helst vil prioritere med vores ældrepolitik.

Derudover skal vi også understrege, at de netop modtager honorar for deres arbejde, så det er ikke, fordi de ældre bliver udnyttet til gratis arbejdskraft. De har samme vilkår som alle mulige andre.

Vi ved heller ikke, hvordan Dansk Folkeparti vil hente de 15-20 mio. kr., som forslaget anslås at koste, og med en voksende ældregruppe, som i fremtiden skal have en større finansiering, mener vi ikke, at det her er en rigtig prioritering. Derfor støtter SF ikke forslaget.

Tak, og vi går videre. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Vi kan fra Enhedslistens side faktisk ikke tilføje noget ud over det, som er blevet sagt fra ministerens side, fra Socialdemokratiets side, fra Venstres side, fra De Radikales side og fra Socialistisk Folkepartis side.

Det her er vigtige funktioner, men hvorfor skal der gives et særligt skattefradrag til en bestemt gruppe? Specielt inden for retssystemet og i forhold til lægdommere er det jo en udfordring, at der er mange gode ældre borgere i vores samfund, som er meget aktive i forhold til at være lægdommere, domsmænd, men vi har jo også, hvis vores domstolssystem skal være repræsentativt, brug for, at der er flere yngre lægdommere og flere folk med anden etnisk herkomst end dansk, som går ind og bliver en del af vores retssystem.

Vi kan ikke støtte forslaget, selv om jeg egentlig tror, at der ligger en god og varm og fornuftig tanke bag om, at de borgere i vores samfund, som gør en indsats i forhold til at sikre afviklingen af valg, i forhold til at indgå i vores retssystem, bør have en hjælpende hånd. Men hvis man skal gå ind og støtte her, og hvis man skal gå ind i en diskussion, om vederlaget skal hæves, så bør det jo ikke være gennem skattesystemet. Så er det jo mere logisk at gøre det ved generelt at hæve vederlaget for de mennesker, som varetager de her funktioner.

Tak for det. Så går vi igen videre. Ingen fra De Konservative? Nej. Alternativet? Nej. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kan godt videreformidle, at Alternativet ikke kan støtte forslaget. Jeg håber, det er korrekt gengivet, for ellers kommer jeg virkelig i problemer. Men vi satser på det.

Det er et fint forslag, som vi fra Nye Borgerliges side gerne vil gøre lidt bedre, og det kunne vi gøre ved at skattefritage alle for det her arbejde. Hvis vi herinde fra Folketingets side synes, at det at være lægdommer er vigtigt, og at det at være valgtilforordnet er vigtigt for demokratiet – og det synes vi sådan set det er i Nye Borgerlige, for vi mener, det er nogle vigtige instanser – så kunne man jo gøre det fuldstændig skattefrit at få sådan et vederlag for det arbejde. Det er jo ikke noget, som betyder, at folk skal justere vanvittigt på deres indkomst eller noget som helst, og der er jo ikke nogen grund til, at de skal betale skat af det lille beløb, når de melder sig til tjeneste for folket og demokratiet. Hvis man nu kunne gøre det hele fuldstændig skattefrit, kunne vi på den måde løse problematikken, så det vil jeg da anbefale vi kigger på sammen med DF, altså om man kunne udvide det her, så det var alle, der blev skattefritaget. Så har vi i hvert fald været yderst positive.

Tak for det. Så går videre til den sidste ordfører, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan ikke støtte det her beslutningsforslag om at give en særlig skattefrihed for pensionister, der udfører bestemte opgaver som lægdommere, valgtilforordnede osv. Det skyldes, at vi grundlæggende og principielt er modstandere af, at der skal være aldersdiskrimination i skattelovgivningen. Vi kan godt se grunden til, at man f.eks. har aldersdiskrimination i forhold til at kunne få et kørekort til en bil: Vi har den generelle tilgang til det, at 10-årige ikke er voksne og ansvarlige nok til at køre rundt i en bil, så derfor har vi aldersdiskriminationen der og siger, at man først må køre bil, når man er 18, og fra man er 17, hvis man har en voksen ved sin side. Vi kan også se grund til at have aldersdiskrimination, i forhold til hvornår man har stemmeret. Hvis ikke man er gammel nok til at forstå en TV-Avis, er man heller ikke gammel nok til at stemme.

Men at have aldersdiskrimination i skattelovgivningen, sådan at man skal betale forskellig skat, afhængig af hvor gammel man er, kan vi simpelt hen ikke se der skulle være nogen grund til at have. Vi synes sådan set, der er aldersdiskrimination nok, når f.eks. vi har en regel om, at hvis ikke man er fyldt 18 endnu, har man ikke lige så stort et bundfradrag, som hvis man er fyldt 18 år. Alle burde have det samme bundfradrag, uanset om de er fyldt 18 år eller ikke er fyldt 18 år. Og vi ønsker ikke at indføre nye diskriminationer, som giver folk på en bestemt alder højere skat eller folk med en anden alder lavere skat. Hvis man har penge til lavere skat, må det komme alle til gavn, også dem, der ikke har nået pensionsalderen endnu. Derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Så er det ordfører for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at beklage min stemme. Jeg har fået en kraftig forkølelse, men jeg håber, at det går alligevel. Jeg vil starte med at sige noget i forlængelse af det foregående forslag. Det handlede om nedsættelse af et borgerting, og det her forslag kommer jo egentlig på baggrund af, at der er en enkelt borger, der har skrevet til ordføreren med en idé i forhold til problemet med, at man, netop hvis man er domsmand, nævning eller valgtilforordnet, bliver modregnet ret så kraftigt i sine ydelser, og det giver jo eksempelvis ikke et særlig godt incitament til at deltage i de her valghandlinger.

Jeg vil gerne først nævne, at man, når man snakker om demokratiet, også lige skal have med, at der faktisk er ret kort vej fra borger til politiker, og derefter nævne, om der måske er behov for, at man skal have et ekstra led med et borgerting, når man egentlig bare, hvis man har en god nok idé, skal overbevise ét enkelt folketingsmedlem. Så kan det ende i en debat her i Folketingssalen. Og det er jo fair nok, at man så kan være uenig. Jeg kan godt se skriften på væggen, i forhold til at der ikke er den store opbakning, og det er jo helt rimeligt politisk set.

Men jeg vil gerne nævne i forlængelse af det andet, at det jo meget godt viser, at bare man har en god idé, er det bare en ud af 179, man skal overbevise: Så står vi faktisk står og har diskussionen her. Der skal selvfølgelig mere til, før det bliver vedtaget, og det er jo så også skriften på væggen, men jeg siger det bare i forlængelse af den anden debat.

Det her omhandler jo så, at der heldigvis er rigtig mange pensionister – og det er godt – som deltager i vores samfund, altså som domsmand, nævning og valgtilforordnet ved afvikling af valg. Det er jo noget, som er borgerligt ombud, og jeg synes, at det er super godt, at nogen gør det. Det synes jeg faktisk man skal tilskynde til at gerne gøre i større omfang.

Man får et begrænset vederlag for at deltage i de her handlinger, og der kunne man jo godt, som nogle partier siger, bare sætte beløbet op i stedet for at kigge på skatten. Det synes jeg da er en helt rimelig indvending. Men problemet er ikke så meget, at man betaler fuld skat af de penge, men også at man faktisk bliver modregnet i forhold til det.

Det er jo sådan, at man, hvis man f.eks. får tillægspension og kommer over 122.000 kr. om året – hvad der jo så også er inklusive den pension, man selv har sparet op – faktisk bliver modregnet ret så kraftigt. Så det er jo ikke bare det, at man betaler skat, men man får også en modregning, som måske er 30 kr. for hver 100 kr. Så det giver jo sig selv, at der faktisk ikke er det store incitament og den store påskønnelse, i forhold til at man siger tak for hjælpen, nemlig tak for, at I gider hjælpe med f.eks. afholdelse af et folketingsvalg eller et kommunalvalg. Vi vil gerne være med til at kigge på, om vi kan give et større incitament til det. Jeg har fuld respekt for, at der kan være gode løsninger på det, og jeg vil egentlig også bare sige tak for, at der er nogle andre partier, der har foreslået alternative måder at gøre det på.

Vi har kigget på ligningslovens § 7, som jo i dag siger, at man, hvis man hjælper med noget arbejde i tilknytning til et hjem, f.eks. græsslåning og andre ting, ikke skal betale skat. Så der er faktisk regler i dag, som giver en aldersbetinget forskelsbehandling rent skattemæssigt, og der tænkte vi, om det ikke kunne være en simpel løsning, at det vederlag, man f.eks. fik som valgtilforordnet, gik ind under den her paragraf.

Det er rigtigt, som skatteministeren siger, at det ikke har været en del af formålet fra starten, men det er jo politisk bestemt, hvad der var formålet. Nu kunne vi så her i dag vedtage, at der er et ekstra formål. Det er jo os, der bestemmer, hvad formålet er. Forslaget går ud på at formulere, om det ikke også skulle være en del af formålet, at vi faktisk giver en tilskyndelse til at være valgtilforordnet. Så jeg køber ikke helt argumentet om, at det oprindelige formål var noget andet. Det er korrekt, men det er jo os, der har fastsat det formål.

Jeg kan jo godt se, at der ikke er opbakning til forslaget, men jeg vil alligevel sige tak for debatten, som trods alt har åbnet nogle muligheder for, at man så skulle kigge lidt bredere på, at man generelt skal give en større tilskyndelse til, at man skal være domsmand – for eksempel til unge eller andre grupper. Det synes jeg sådan set er det positive ved den her debat, nemlig at vi, hvis vi måske ikke kan samles om det her forslag, så kan kigge lidt bredere på, at vi tilskynder til, at man bliver valgtilforordnet, domsmand, nævning, eller hvad det nu kan være. Tak for debatten, trods alt.

En kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg vil gerne rose og anerkende ordføreren for netop at tage en henvendelse fra en borger ind i den smukkeste sal i Danmark. Jeg synes, det er styrken ved vores demokrati. Jeg prøver selv at lægge mig i selen for at gøre det samme.

Jeg er glad for denne imødekommenhed og vil gerne spørge, om vi kunne udvide det her, så det gælder alle. Og jeg hører faktisk ordføreren sige, at man godt kunne være åben over for, at det her er et fundament i vores demokrati og folkestyre, nemlig at vi giver folk et incitament til at deltage i de her ting. Hvis vi kunne brede det ud, så det gjaldt alle, ville vi absolut være med i Nye Borgerlige. Jeg tror måske også, at vi faktisk kunne få andre partier til at sige, at det her er en vigtig ting, vi gerne vil honorere på en god måde, uden at man skal bøvle og blive modregnet i forhold til skat og alt muligt frem og tilbage, således at man bare får en kontant udbetaling for det.

Tak, og værsgo.

Jeg vil egentlig bare takke for den imødekommende indstilling til det. Jeg synes da, det er oplagt, at vi prøver at snakke videre om, at man så kan brede det ud. For jeg er jo helt med på, at der faktisk også er en udfordring med, at specielt mange unge mennesker ikke melder sig som domsmænd. Tidligere var det sådan, at det var partierne, der udpegede dem, men nu kan folk så selv melde sig. Det har hjulpet en del af vejen. Men jeg vil egentlig bare kvittere for den positive tilgang og vilje til at kigge videre på det her område.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.