Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 169:

Forslag til folketingsbeslutning om en international strategi for tilgangen til Kina på handelsområdet.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.05.2020).

Forhandlingen er åbnet, og jeg skal hermed give ordet til udenrigsministeren. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Dansk Folkeparti har fremsat forslag om, at regeringen skal lave en ny international strategi på handelsområdet. Hensigten er derigennem at lægge pres på Kina for dels at forbyde de såkaldte wet markets for at undgå fremtidige pandemier, dels at sikre Kinas overholdelse af WTO-reglerne.

Beslutningsforslaget berører vigtige emner, og jeg ser frem til behandlingen i dag. Men det ændrer ikke ved, at præmissen for forslaget er forkert. For det første, fordi bekæmpelse af pandemier ikke kan reduceres til et spørgsmål om at forbyde særlige markeder, hvor det i øvrigt vil være kontraproduktivt kun at fokusere på ét land. For det andet, fordi regulering af fødevaremarkeder ikke hører hjemme i WTO. Derfor vil jeg på vegne af regeringen foreslå, at forslaget forkastes.

Lad mig først begrunde elementet om forebyggelse af pandemier og derefter spørgsmålet om en WTO-reform. Forslagsstillerne tager med forslaget fat på en meget vigtig problemstilling. Hvordan undgår vi i fremtiden nye pandemier som covid-19? Det er det centrale spørgsmål. Vi står midt i en global pandemi med ødelæggende konsekvenser for næsten hele verden. Hvordan forebygger vi, at det sker igen? Hvordan kan Danmark bidrage til en mere sikker verden med nedsat risiko for, at der opstår nye vira?

Et afgørende område er, hvordan vi forebygger, at nye sygdomme overføres fra dyr til mennesker. Og jeg er enig med forslagsstillerne i, at den aktuelle situation gør det helt relevant at rette fokus mod usikre lokale fødevaremarkeder med vilde dyr. Men hvis vi skal undgå smitte af nye vira mellem dyr og mennesker, bliver vi nødt til at gribe spørgsmålet bredere an. Jeg står derfor også her i dag på vegne af hele regeringen, heriblandt miljøministeren, fødevareministeren, udviklingsministeren og sundhedsministeren, fordi den globale udfordring går på tværs af sektorer. Det handler særlig om at samtænke sundhedsområdet og fødevareområdet, men også klima- og miljøforandringer spiller en stigende rolle i udbredelsen af nye og også eksisterende sygdomme.

Beslutningsforslaget lægger dog op til kun at kigge på kinesiske fødevaremarkeder. Et snævert fokus på Kina og et snævert fokus på fødevaremarkeder vil i regeringens optik ikke gøre verden til et mere sikkert sted. Vi har tidligere set sygdomsudbrud af nye vira fra andre steder i Asien, fra Mellemøsten og fra Afrika. Lokale markeder, hvor der handles med vilde dyr, er et udbredt fænomen i mange lande, desværre. Det er markeder, som selvfølgelig er underlagt de pågældende landes nationale regler, og flere lande, herunder Kina, har på det seneste taget initiativ til ændringer. Og så er det ikke kun et spørgsmål om markeder. Skal vi effektivt forebygge smitte af nye sygdomme fra dyr til mennesker, er der mange andre faktorer, som spiller ind. Regeringens holdning er, at spørgsmålet om forebyggelse af nye pandemier håndteres mest effektivt gennem EU ved at tage initiativer i de relevante internationale organisationer. Det er Verdensorganisationen for dyresundhed, det er Verdenssundhedsorganisationen, og det er FN's fødevare- og landbrugsorganisation.

I forhold til lokale markeder vil Danmark via EU arbejde aktivt for international regulering. Fra dansk side er sagen allerede blevet rejst i kredsen af EU's veterinærchefer. Et vigtigt signal i den forbindelse vil være et internationalt forbud mod, at der på markeder handles med både levende vilde dyr og husdyr under dårlige hygiejniske forhold. Et forbud er dog kun effektivt, hvis det håndhæves i praksis og ikke bare flytter handelen til illegale markeder. Og så skal der selvfølgelig være plads til fødevaremarkeder, hvor forholdene er i orden, da mange mennesker er afhængige af disse markeder for at få mad på bordet.

Men vi har altså at gøre med et komplekst og globalt problem. Det er ikke nok, at vi retter blikket mod fødevaremarkeder – risikoen for nye regionale epidemier eller pandemier som covid-19 øges også ved afskovning og ved tab af naturarealer, der fører mennesker, husdyr og vilde dyr tættere sammen. Derfor vil regeringen også sætte fokus på problematikken i f.eks. FN's miljøprogram UNEP.

Desuden vil jeg gerne fremhæve, at forhindring af smitte fra dyr til mennesker kun er en del af ligningen. Vi bliver også nødt til at lære af covid-19 og kigge på vores globale pandemiberedskab. Altså, hvordan gik det galt, og hvorfor fik vi som verdenssamfund ikke reageret tidligt og effektivt nok til at inddæmme virussen? Regeringen støtter et stærkt og uafhængigt WHO. Vi har sammen med EU presset på og ledet arbejdet for en ambitiøs resolution ved verdenssundhedssamlingen i maj måned. Her har vi sikret fokus på en uafhængig evaluering af, hvad vi kan lære af håndteringen af covid-19. Fremover skal vi både herhjemme og globalt sikre forebyggelse af pandemier, både dem, vi ikke kender til i dag, og dem, der allerede er i omløb.

Forslagsstillerne fokuserer kun på Kina i beslutningsforslaget. Jeg er enig i, at Kina er en helt central aktør, og det er helt legitimt, ja, nødvendigt også at stille spørgsmål til Kinas ageren i forbindelse med covid-19-pandemien. Men en global udfordring kræver en global tilgang. Fokuserer vi for snævert på kun at kritisere og isolere Kina i det her spørgsmål, som er så afgørende for Danmark, risikerer vi at ødelægge muligheden for det nødvendige samarbejde med Kina, både bilateralt og internationalt. Sådan er den diplomatiske virkelighed. Vejen til effektivt at ændre forhold i relevante lande, herunder Kina, går via forpligtende globale beslutninger, som de berørte lande deltager i og føler ansvar for. Jeg medgiver, at det kræver et langt, sejt og vanskeligt træk, men kun på den måde kan Danmarks reelle interesser bedst varetages.

Lad mig nu gå til spørgsmålet om Kinas overholdelse af verdenshandelsorganisationens regler. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien.

Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO's regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO's medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.

EU indtager allerede i dag en ledende rolle i forhold til at reformere og modernisere WTO. Hvad angår unfair handelspraksis, har EU to mål med reformindsatsen. For det første skal det fremtidige regelsæt fremme større respekt for ånden i WTO, dvs. den underliggende forudsætning om markedsøkonomisk udvikling og begrænset statsstyring. For det andet skal det være nemmere at reagere på konkrete markedsforvridende politikker og praksisser.

Beslutningsforslaget nævner kun Kina, men unfair handelspraksis er en bredere udfordring. Givet Kinas vægt og betydning i den globale økonomi er jeg dog enig i, at det giver mening at have særlige forventninger til kinesisk adfærd, fordi det påvirker så mange andre aktører. EU har de seneste år ændret tilgangen til Kina markant. Det er tydeligt, særligt i fællesmeddelelsen fra Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste fra marts 2019. Her bliver Kina på samme tid defineret som en uomgængelig samarbejdspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Den opdeling og vigtigheden af at balancere de tre aspekter over for hinanden er regeringen enig i.

For samtidig med de ulige konkurrence- og markedsvilkår, danske virksomheder oplever i Kina, er der også et stort potentiale. Det gælder eksempelvis Kinas grønne omstilling, som flugter fint med danske kommercielle styrkepositioner og i øvrigt også viser, at Kina er en vigtig samarbejdspartner på klimaområdet. Så løsningen er ikke at vende ryggen til Kina. I stedet skal vi arbejde for bedre rammevilkår globalt og på det kinesiske marked.

EU arbejder på tre måder for at ændre kinesisk handelsadfærd. I WTO arbejder EU både tæt sammen med USA, Japan og bilateralt med Kina for strengere regler for statssubsidier. I den sammenhæng drøftes også andre aspekter af en WTO-reform, som EU i øvrigt også tager op i G7, OECD og G20-sammenhænge. Bilateralt forhandler EU med Kina om en ambitiøs investeringsaftale, som især skal give europæiske virksomheder mere fair vilkår i Kina. I lyset af Kinas handelsaftale med USA fra januar i år, den såkaldte 1-aftale, har EU også dialog med Kina om at sikre ligebehandling af amerikanske og europæiske eksportører på det kinesiske marked. EU vil, tilskyndet af bl.a. Danmark, tage de her emner op på det virtuelle topmøde med Kina her senere i juni måned.

Endelig har EU for det tredje sin egen handelspolitiske værktøjskasse. Her har der i EU-kredsen været stor opmærksomhed om at sikre de fornødne instrumenter til at adressere den voksende konkurrencemæssige udfordring fra bl.a. Kina. Ud over en ny opdatering af de defensive handelsinstrumenter har Kommissionen i går offentliggjort en hvidbog om udenlandske subsidier på det indre marked, som indeholder konkrete forslag til håndtering af virksomheder, der konkurrerer på det indre marked med statsstøtte fra deres hjemlande. Desuden vil EU-forordningen om en fælles ramme om screening af udenlandske investeringer træde i kraft i oktober i år.

Så EU gør allerede meget, og det arbejde vil regeringen fortsat aktivt bidrage til. EU skal være vores garant for en global handelspolitik, der er fri, der er fair og bæredygtig. Og EU skal proaktivt sætte dagsordenen, så vi bliver regelsættere eller regelmagere i stedet for regeltagere. I den forbindelse skal vi arbejde for et fortsat tæt transatlantisk samarbejde. Alliancen med USA har været kernen i den internationale regelbaserede verdensorden siden anden verdenskrig, og den vil også fremover være central for danske og europæiske interesser.

Derfor har jeg i EU-kredsen så sent som på rådsmødet her den 15. juni opfordret til at blive ved med at søge en styrket og konstruktiv dialog med USA. Det skal vi også gøre, når det er svært, og nogle gange er det svært. Det er f.eks. ikke gavnligt for det handelspolitiske samarbejde over Atlanten, når USA lægger WTO-stridig straftold på europæisk stål og aluminium. Derfor opfordrer jeg i et fælles indlæg med min finske og svenske kollega USA's udenrigsminister Pompeo, som deltog i mødet forleden, til at fokusere på vores sammenfaldende interesser i fair og globale handelsvilkår og også multilaterale løsninger. For godt nok tager det længere tid og er mere besværligt at få på plads, man i det lange løb er det det mest holdbare. Vi kan ikke risikere, at det multilaterale handelssystem lider skibbrud på grund af manglende engagement fra de store medlemslandes side.

Lad mig til sidst slå fast, at der bestemt er relevante elementer i beslutningsforslaget, som regeringen er enig i, altså at Danmark skal anlægge en aktiv tilgang. Men forslaget er skævt og vil, som jeg har peget på i dag, hverken bidrage til at forebygge fremtidige pandemier eller sikre en fair handelspraksis. Det er derfor i det lys, at jeg på vegne af regeringen opfordrer til, at Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning afvises. Men jeg håber selvfølgelig på en god debat, for jeg synes, at det, som forslagsstillerne også lægger op til, nemlig en god debat om de spørgsmål, er helt relevant. Det er en vigtig debat, som jeg synes det er godt at vi også tager her i Folketingssalen. Tak.

Tak til ministeren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det kan ikke have været nogen nem tale for udenrigsministeren at læse op, altså på den måde at skulle belægge sine ord med rosenblade over for et regime som Kina. Det er jo slet ikke den person, som vi ikke må nævne ved navn i dag, men som vi må kalde for udenrigsministeren. Det illustrerer jo så indirekte det problem, vi står over for. Vi har at gøre med et brutalt diktatur, som undertrykker sin egen befolkning og på den måde fastholder en konkurrencesituation over for resten af verden, der bare gør dem rigere og rigere. De har nu nået sådan en styrkeposition, både militært og økonomisk, at de frieste frie landes udenrigsminister ikke tør rette kritik; ikke engang de vådmarkeder, som gang efter gang lægger verden ned med pandemier, må man nævne med adresse til Kina, fordi man så bliver sur på ambassaden.

Jeg vil bare takke udenrigsministeren for på den måde meget elokvent og indirekte at understrege, hvad problemet i virkeligheden er.

Udenrigsministeren.

Jeg vil gerne banke en pæl igennem en eller anden forestilling om, at regeringen ikke har et ønske om at håndtere pandemier eller vådmarkeder eller årsager til, at pandemier opstår, også i forhold til at kunne forebygge det i fremtiden. Det, der her nok er forskellen på Dansk Folkeparti og regeringen, er, at vi ønsker, dels en bred tilgang, fordi det at forebygge pandemier kræver mere end kun at fokusere på vådmarkeder, selv om det i sig selv er rigtig vigtigt, dels en tilgang, der er forankret i det multilaterale samarbejde, som jeg nævnte tidligere. Det er, fordi det er vigtigt, at reglerne laves i fællesskab og overholdes i fællesskab, og at de lande, der er med, føler ansvar for det. For ellers bliver det en papirtiger, og så bliver det ikke noget, vi kan håndhæve i praksis. Det er det, vi er interesseret i. Vi vil gøre en reel forskel for at kunne forebygge pandemier fremadrettet. Det håber jeg også Dansk Folkeparti vil støtte.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, vil jeg sige til udenrigsministeren, det, der er forskellen, er, at udenrigsministeren er bange og håber, at Danmark er den sidste, der bliver ramt af Kinas vrede. Jeg er nervøs og vil derfor gøre det sådan, at Danmark bliver de første, som handler imod Kinas vrede. Udenrigsministeren kan sikkert huske, hvordan det gik Australien for nylig, da Australien fuldstændig korrekt og rimeligt rettede en kritik af Kina i forhold til de her vådmarkeder. Straks var der sanktioner imod Australien fra Kinas side.

Det, som det her forslag lægger op til, er jo, at vi laver en musketered blandt alle demokratiske og frie lande, sådan at Kina netop ikke kan tage os en efter en med deres kommunistiske trusler.

Ministeren.

Men det er jo ikke nok at forbyde vådmarkeder i Kina. Det er vigtigt at forbyde vådmarkeder alle de steder, hvor pandemien kommer fra. Det håber jeg at Dansk Folkeparti vil være med til. Skal vi have en reel effekt mod covid-19 og andre pandemier, skal vi jo gribe fat om det, der er problemets rod. Det er rigtigt, at det ønsker regeringen at forankre i de internationale organisationer, altså i det samarbejde, vi har, for det er den måde, vi kan levere på, også sådan at landene føler ansvar for at gøre noget ved det. Så jeg vil igen banke en pæl igennem den myte om, at vi ikke vil tage det her op. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde, og jeg har redegjort meget omfattende for, hvad der er den mest effektive strategi for at dæmme op for fremtidige pandemier. Tak.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set enig med ministeren i, at man skal se det i den nødvendige bredde for at ramme den totale risiko ved den her sygdom; ved en anden sygdom kan der være noget andet, vi skal kigge på. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om han er enig med dem, der ser på biodiversiteten i forhold til pandemier. Altså, vi siger, at vi bekæmper sygdommene, der kommer, men at det er et meget lavt niveau. Vi prøver at forebygge ved ikke at have nogle steder, hvor den kan udvikle sig, men vi kunne også kigge på FN's klimamål og sige, at biodiversiteten faktisk spiller en rolle her, for hvis ikke vi bevarer biodiversiteten, åbner vi reelt op for endnu flere pandemier, fordi vi bliver mere sårbare.

Den sammenhæng er måske ikke helt klar, altså hvordan hænger det nu lige sammen? Men kigger man på, hvad de forskere siger, der snakker om det, så er der rent faktisk meget stor logik i at sige, at vi skal sørge for at have en stor biodiversitet på kloden for at minimere de her pandemier, som kan opstå, fordi vi er for sårbare. Hvad mener ministeren om den teori?

Ministeren.

Jamen her er jeg fuldstændig enig med hr. Christian Juhl. Altså, det vi ser, ikke bare ved den her pandemi, men faktisk ved rigtig mange vira og epidemier, er, at det er noget, der springer fra dyr til mennesker. Og uden at være faglig inden for fødevareområdet, dyr og mennesker samt miljø og natur – det er jo ikke mit ressort – vil jeg alligevel sige, at en vigtig pointe er, at når vi f.eks. ser klimaforandring og afskovning og mennesker og dyr kommer tættere på hinanden, vilde dyr og mennesker, husdyr og mennesker, så er der alt andet lige en større risiko for, at nye sygdomme opstår. Derfor er det vigtigt med den brede indsats. Det er vigtigt også med en indsats mod klimaforandringer for faktisk også at hjælpe i forhold til at forebygge fremtidige pandemier.

Så jeg er fuldstændig enig med spørgeren, og det er også derfor, regeringen har den her brede tilgang for netop at kunne gå konkret til værks på hvert enkelt af de her områder. Tak.

Hr. Christian Juhl.

Nu tror jeg ikke kun det handler om, hvor tæt man er på dyrene. Det handler altså også om, hvilke immunsystemer man opbygger ved netop at have en mangfoldighed af natur og alt muligt andet. Derfor vil jeg gerne høre: Vil ministeren være med til, at vi styrker f.eks. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, endnu mere, så de kan komme helt foran og ikke kun løbe i hælene på den ene sygdom efter den anden? For den kamp kan vi risikere at tabe. Vi var tæt på med den her, fordi den var så omfattende og gik så stærkt, at ingen, faktisk intet land på den her klode, var forberedt på det.

Ministeren.

Altså, vi har fra dansk side og fra EU's side spillet en meget aktiv rolle i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bl.a. for at sikre en resolution på Verdenssundhedsforsamlingen om en evaluering af hele covid-19 og for at finde frem til, hvad hele årsagen var til covid-19's opståen, hvad reaktionerne har været, og hvad vi kan lære af det, så vi står bedre rustet fremadrettet. Det er helt afgørende og meget vigtigt.

Vi har et stort dansk engagement i WHO, og det skal vi fortsat have, og nu står jeg her som udenrigsminister, men jeg vil gerne sige, at det er noget, regeringen prioriterer rigtig højt.

Den næste korte bemærkning er til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Ministeren understreger, at et pres skal ske herfra og gennem en EU-undersøgelse EU og også videre i FN-regi, men hvordan forholder udenrigsministeren sig til sin kollega fra Australiens forslag om en international undersøgelse af netop årsagen til og spredningen af virussen?

Det andet spørgsmål er kort: Når man nu skal se på, at de handelsrelationer, man har til Kina, netop er blevet ændret både i USA og som nævnt også i EU, hvad så med Danmarks handelsstrategi over for Kina? Hvordan ser regeringen på også at ændre den? Tak.

Ministeren.

Som nævnt synes jeg, det er rigtig vigtigt og afgørende, at vi får undersøgt og evalueret årsagerne til covid-19. Det er jo derfor, at man i Verdenssundhedsorganisationen på et møde fik vedtaget en resolution, som Danmark også var meget aktiv i at få sikret. For vi skal have tingene frem. Det er den bedste måde til at forebygge, at det gentager sig. Så tror jeg også, at en rigtig måde at gøre det på er, at landene er medlemmer og har forpligtigelser. Jeg synes, det er vigtigt med Verdenssundhedsorganisationen.

I forhold til handel med Kina skal vi huske på, at vi jo – og det ved spørgeren selvfølgelig alt om – har en fælles EU-handelspolitik, og der er jeg rigtig glad for den meddelelse, der kom sidste forår, om, at Kina, kan man sige, både er en økonomisk partner, men også en systemisk rival og en konkurrent, og det er vigtigt. For vi skal sikre, at den handelspraksis, der foregår, er fair. Der er en masse udfordringer i øjeblikket, og derfor er det den her regerings holdning, at vi skal tage det op, også gennem EU, for at styrke vores interesser, også over for Kina og andre partnere, som ikke overholder de handelsregler, som vi selv er underlagt.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for det, men jeg er ikke sikker på, at jeg fik svar på, om ministeren vil støtte Australiens forslag. Der er jo også et tidsperspektiv, og det er jo fint nok at gå gennem de internationale organisationer, som vi også selv støtter, men det er ikke sket endnu. Så hvad i forhold til Australiens forslag?

Ministeren.

Nu ved jeg ikke præcis, hvad der ligger i Australien forslag, men jeg vil gerne sige, når det gælder en evaluering af covid-19 og WHO's rolle, og hvordan vi får opklaret, hvordan sygdommen opstod, og hvordan man håndterede den, og hvordan man kan gøre det bedre, at jeg så synes, det er rigtig klogt og vigtigt, at det i hvert fald også ligger i Verdenssundhedsorganisationen, som Danmark og andre lande jo er medlemmer af. For det er der, vi skal sikre et ordentligt beredskab, som fremadrettet kan håndtere en ny pandemi eller – og jeg håber ikke, det måtte ske – en anden bølge af covid-19.

Den næste korte bemærkning er til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til udenrigsministeren. Jeg er jo på sin vis ethundrede procent enig i, at det her skal løses internationalt, og at Danmark ikke kan gå enegang. Der, hvor jeg måske ikke er helt så optimistisk, som regeringen er, er med hensyn til, hvor langt vi kan nå i EU-regi. Altså, er regeringen villig til, at vi, hvis ikke vi kan nå målet i forhold til EU-regi, så laver en koalition af villige lande? Vi har jo set, at Canada, USA, Storbritannien, Australien, Sverige osv. har været fremme med meget klare budskaber om, at man skal lukke vådmarkeder i Kina, og også er villige til at steppe op og gøre det. Er det en samling af lande, som Danmark kunne tilslutte sig, hvis ikke det er muligt at få EU til at være enig på det her punkt?

Ministeren.

Jeg har bestemt ikke opgivet, at vi skal have en stærk EU-stemme i den her sag, inklusive Sverige, som jo også er et EU-land, og det er vigtigt. Jeg tror som sagt, som jeg også nævnte i min besvarelse, at det jo er vådmarkeder generelt, om det er i Kina eller andre lande i Asien eller Afrika. Vi har desværre set vira opstå mange steder, og det er derfor, vi gerne vil have noget, som ikke kun retter sig mod ét land, men også mod hele problemstillingen omkring, hvordan epidemier og pandemier opstår. Så det arbejder Danmark aktivt for, også med andre lande, og jeg har ikke noget mod dialog og alliancer med andre. Men jeg tror, det er vigtigt, at EU får en samlet stærk stemme. Det tror jeg er den bedste garanti for, at vi faktisk lykkes med projektet.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Det tolker jeg som et positivt svar, og jeg er jo enig i, at det ikke kun handler om Kina. Problemet er jo bare, at Kina, så vidt jeg ved, er det eneste land, der stadig væk opretholder muligheden for at have vådmarkeder. De andre lande som Vietnam, Thailand osv. har jo lukket det ned og sagt, at de ikke vil genåbne sådan nogle vådmarkeder. Så det er jo kun Kina, som jeg har forstået det, der holder stædigt fast i, at man stadig væk vil have muligheden for at kunne åbne sådanne vådmarkeder, og det er jo derfor, vi taler om Kina. Men selvfølgelig skal sådan en beslutning laves globalt. Men lige nu er der altså kun ét land, der så at sige sakker bagud.

Udenrigsministeren.

Om det kun er Kina eller er det også er andre lande, og også, hvor stort problemet er i forhold til f.eks. illegale vådmarkeder, hvor der også bliver handlet vilde dyr og dyr tæt mellem mennesker, har jeg simpelt hen ikke detailviden om, fordi det heller ikke er mit ressort. Men jeg vil meget gerne notere synspunktet. Og jeg er jo fuldstændig enig i, at vi har en fælles interesse i at få lavet – synes jeg – nogle internationale håndfaste regler, der lukker det her problem en gang for alle, og det er det synspunkt, regeringen står på.

Tak til udenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til udenrigsministeren. Hermed starter ordførerrunden, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen. Velkommen.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten, som sætter fokus på Kina og på at undgå spredning af epidemier. Det er en meget vigtig debat, ikke mindst set i lyset af covid-19, som hele verden har været berørt af og stadig er det. Vi kan dog ikke støtte forslaget.

Vi mener ikke, at problemet alene kan isoleres til at handle om Kina. Der er givetvis mange ting, man kan kritisere landet for, og mange ting, der skulle have været gjort anderledes, ikke mindst når det handler om åbenhed, men problemet omkring de såkaldte vådmarkeder begrænser sig ikke kun til Kina, det er også et problem andre steder, og det er i øvrigt også noget, som Kina er begyndt at tage hånd om.

Vi er nødt til at søge dialog med Kina og resten af verden for sammen at bekæmpe fremtidige epidemier, og her handler det ikke kun om madmarkeder, men også om klimaforandringer, skovafbrændinger og flere ting, der skal handles på. Netop derfor er EU et godt instrument til, at vi sammen med andre lande kan bruge de organisationer, der allerede er, f.eks. WHO og FN's organisation for landbrug og fødevarer, ligesom vi også sammen vil presse på for reformer i samarbejde med vores allierede andre steder i verden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Michael Aastrup Jensen. Ups, det nås nok. Velkommen til.

Jeg faldt lige op ad trappen; det her er en vigtig sag, og man skal ikke falde i sin argumentation, så det prøver jeg at lade være med. Jeg vil i stedet for sige, at jeg egentlig er meget glad for ministerens tilgang til hele beslutningsforslaget.

Vi er fra Venstres side meget enige med Dansk Folkeparti i, at det er rigtig vigtigt, at vi får stoppet vådmarkeder i hele verden, og at Kinas ageren i den her sag er kritisabel, fordi Kina både holder fast i retten til at genåbne vådmarkeder, men samtidig har lavet alle mulige forhindringer i forhold til de internationale observatører fra WHO, de har lagt misinformation ud om starten af hele covid-19 osv. Så der er meget at kritisere Kina for. Jeg tror bare ikke på og Venstre tror ikke på, at vi kan håndtere sådan en situation alene fra dansk side. Derfor er det vigtigt, at vi gør det her internationalt.

Jeg er enig med regeringen i, at vi skal prøve at tage alle de mulige skridt for, at EU kan tale med en stemme i den her sag. Men jeg synes bare også samtidig, det er vigtigt, at hvis det ikke er muligt, skal vi reservere retten til at indgå i andre alliancer, f.eks. en alliance med de lande, som heldigvis er begyndt at tale mere frit om, at Kinas ageren er et problem for verdens stabilitet. Det synes jeg er rigtig positivt. Vi har bl.a. set Sverige, som jo ikke ligefrem er en supermagt, turde gøre det her på det seneste. Alt i alt synes vi, det er vigtigt med tilgangen internationalt, og vi synes også, det er vigtigt, at vi måske også kigger andre steder end bare solo EU.

Så alt i alt er der meget positive takter i Dansk Folkepartis forslag. Vi vil stemme imod, når det kommer til en eventuel afstemning, men vi håber på, at vi kan finde et fælles fodslag i forhold til regeringen, så vi kan få en fælles kurs fra Folketingets side, så vi kan trække på samme hammel i den her vigtige sag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det er lige for at præcisere: Altså, det her forslag handler jo netop om, at Danmark ikke skal stå alene, at vi ønsker, at regeringen fremlægger en samlet international strategi, og det er jo netop i det lys, at EU jo også er for lille. Kina er om 10 år økonomisk på niveau med USA, og det kan EU jo overhovedet ikke matche. Så hvis vi skal have den mindste chance for at sørge for, at Kina bliver en medspiller inde på den internationale platform, som ordføreren taler om, så skal vi jo, fuldstændig ligesom vi kender det fra NATO, lave en musketered mellem de lande, vi føler vi deler værdier med, og det er jo det, som det her forslag går ud på.

Så det er jo ikke en sologang, tværtimod. Det er jo nærmest skrevet ud af ordførerens egen måde at anskue tilværelsen på: at vi skal finde de lande, vi deler syn på Kina med, og så lave en alliance, sådan at den kinesiske regering ikke bare kan skubbe os rundt efter, hvem de nu lige synes virker lidt blød i sulet.

Ordføreren.

Men forskellen er, at Dansk Folkepartis forslag nævner specifikt Kina, og det er jo nemlig sådan, at vi mener, at vådmarkeder er de lige så slemme, om de er i Vietnam, i Thailand, i Indonesien, i Taiwan, eller hvor de nu er. Det er lige så stort et problem, og derfor synes vi, at det er vigtigt i forhold til kampen mod vådmarkeder, at det her skal gøres ved en global beslutning, og ja, det har jeg også allerede illustreret i mit spørgsmål til justitsministeren. Så er jeg da enig i, at der, hvor vi sikkert kommer til at slås mest, er i forhold til Kina, men selve beslutningen må være, at det er vådmarkeder globalt, der skal forbydes.

Hr. Morten Messerschmidt.

Der kommer ingen modstand fra Dansk Folkeparti mod at forbyde vådmarkeder globalt. Det vil jeg meget gerne give hr. Michael Aastrup Jensen. Vil han så til gengæld gøre mig den tjeneste at nævne en pandemi, der er udgået fra et vådmarked, som ikke var kinesisk?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke, og derfor anerkender jeg også gerne, at vådmarkeder har været et problem, også i forhold til sars-epidemien. Jeg anerkender det 100 pct., og derfor er vi jo faktisk enige om målet, og det var faktisk derfor, jeg sagde i min tale, at jeg håber, at vi sammen med regeringen kan nå til enighed bredt, måske endda i enstemmighed, om, hvordan og hvorledes vi globalt kan få forbudt vådmarkeder og ikke mindst få håndteret situationen med, at vi skal have lavet den her fælles alliance af lande i forhold til bl.a. Kina, men også andre lande.

Så jeg tror, vi er enige, og derfor synes jeg, at vi skal holde fast i den enighed og prøve at se på, hvordan vi når målet hurtigst muligt.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Martin Lidegaard.

Tak for et veloplagt forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg vil også gerne komplimentere for, at det faktisk er lykkedes hr. Morten Messerschmidt at lave et helt beslutningsforslag om, at Vesten skal stå sammen mod Kina, uden at nævne EU ét sted i hele beslutningsforslaget. Det er flot, især i betragtning af, at det jo nok er EU, der er den eneste aktør, der kan bringe det her op på WTO-niveau. Vi er jo i den enormt kedelige situation, at USA i øjeblikket de facto boykotter WTO. De har i hvert fald lagt hele tvistsystemet ned ved ikke at udpege juridiske dommere til det. Og lige så stærkt USA og Trump er gået ud og har italesat bilaterale problemer med Kina og handel – som man i øvrigt til dels kan være meget enig i – lige så tragisk er det jo, at man netop ikke har valgt at tage den kamp i en multilateral ramme sammen med EU, nemlig i WTO, hvor man burde tage hele den kamp, der handler om, at selvfølgelig skal Kina som alle andre, også USA, det er nok derfor, at de ikke har gjort det, leve op til de samme internationale handelsregler som alle os andre. Det er vi enige i.

Men der er to grunde til, at vi ikke kan støtte forslaget. Den ene er, at man ikke tør kalde den vigtigste aktør på det her område ved navn. Det er useriøst, for det starter i EU. Også fordi det jo er rigtigt, at EU ikke er verdens største økonomi, men det er jo faktisk verdens største marked. Der er ingen økonomi i verden, hverken Kina, USA, Indien eller nogen andre, der kan undvære adgangen til det europæiske marked. Derfor er EU dén centrale aktør i det her spørgsmål.

Det gælder også den anden grund til, at vi ikke umiddelbart kan støtte det, selv om vi støtter intentionen i forslaget. Vi tror, at når det handler om at få Kina til at overholde, og det er vi helt enige om, samme regler som alle andre, og når det handler om at få skærpet de globale regler for vådmarkeder og alle mulige andre kilder til pandemier, så giver det bedre mening at tage en generel approach. Det er ikke, fordi jeg ikke tør sige, at Kina dermed også skal tvinges til at efterleve de samme regler, for det skal de helt klart, men fordi jeg tror, at vi skal efterstræbe globale multilaterale aftaler, der gælder for alle, i stedet for at lave en lex Kina eller en lex Indien eller en lex hvad som helst. Det tror jeg er en klogere tilgang, hvis man de facto ønsker at opnå resultater, nemlig egentlige globale aftaler, der adresserer de her problemstillinger.

Så der er de to grunde. Jeg er ikke bange for at nævne ved navn, at jeg også synes, det er stærkt problematisk, at Kina har ageret, som de har, og tilsyneladende bl.a. har holdt oplysninger tilbage over for WHO i forbindelse med covid-19. Det er selvfølgelig stærkt kritisabelt, og vi skal have en uafhængig afdækning af det, ligesom vi skal have et stærkere WHO og et stærkere WTO, der kan gøre, at alle lande i denne verden, ingen nævnt og ingen glemt, selvfølgelig bør efterleve de samme regler, både når det handler om handel, og når det handler om at beskytte vores alle sammens sundhed.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak, fru formand. Jeg vil som det første gerne erklære mig enig i, at internationalt samarbejde skaber de bedste rammer for en retfærdig verden. Jeg er også enig i, at når man er medlem af et fællesskab, så forpligter det. Det gælder for såvel store som små lande. Der er al mulig grund til at kritisere Kina, det skal vi også gøre, og jeg skal være den første til at kritisere Kina for bl.a. deres manglende menneskerettigheder.

Men inden vi eskalerer situationen og kræver ensidige handlinger, vil jeg opfordre til, at vi afsøger alle diplomatiske muligheder. Det gælder både i forhold til forbud mod vådmarkeder og overholdelse af handelsregler.

Vådmarkederne hører ingen steder hjemme. Uhygiejniske markeder for salg af vilde dyr er dog desværre ikke kun et kinesisk problem, hvilket flere af ordførerne også har været inde på. Flere steder i Asien, Afrika og Mellemøsten findes den slags. Gennem internationalt samarbejde bør vi arbejde for et globalt forbud. Derudover bør både FN og WHO sikres den nødvendige støtte til at forebygge fremtidige epidemier. Vi har brug for en koordineret indsats, og her er det altså ikke kun Kina, som vi skal have tilbage til forhandlingsbordet.

Med hensyn til overholdelse af WTO's handelspraksis er det klart, at vi skal få alle medlemmer af klubben til at spille efter samme regelsæt. Og selv om WTO ikke er en perfekt organisation, er WTO et nødvendigt middel til at skabe ordnede forhold for samhandel på globalt plan. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan, for at styrke samarbejdet i WTO, og heldigvis er vi en del af en klub, som netop har de nødvendige muskler til at lægge et pres på andre stormagter. EU er vores bedste vej til at skabe de nødvendige forandringer. Og forandringer er der brug for – både når det gælder globale sundheds- og handelsudfordringer. Det er jeg fuldstændig enig med forslagsstillerne i.

Jeg bider så også mærke i, at hr. Morten Messerschmidt i bemærkningerne til forslaget argumenterer for, at man bedst kan øve indflydelse på andre, når man løfter i flok. Så i en sidebemærkning vil jeg opfordre hr. Morten Messerschmidt til at medbringe denne type logik i fremtidige behandlinger af EU-samarbejdet.

Afslutningsvis vil jeg meddele, at SF ikke kan støtte beslutningsforslaget, da vi finder det for ensidigt. Men vi vil gerne være med til at arbejde for bedre forhold og dialog gennem de nævnte organisationer. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Søndergaard.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at covid-19-pandemien endnu en gang har sat fokus på menneskets behandling af dyr og ikke mindst de såkaldte wet markets, hvor indespærrede levende dyr, vilde dyr, bliver handlet og solgt under mere eller mindre uhumske forhold set både ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, men også ud fra et rent dyreetisk synspunkt. Derfor er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det er et rigtigt tidspunkt at diskutere, hvad det internationale samfund kan gøre for at få forbudt disse wet markets med levende dyr, og hvad der i det hele taget kan gøres for at undgå, at menneskers omgang med dyr udløser nye pandemier.

Med den aktuelle historie in mente har vi selvfølgelig også en forståelse for, at forslagsstillerne sætter fokus på Kina, men som andre har sagt, er vores opfattelse altså også, at problemet omfatter langt mere end Kina. Wet markets med levende dyr findes i mange lande over hele verden, ikke bare i Asien. De findes over hele verden, men selvfølgelig også i Asien. Tusinder af den slags markeder kan findes i Vietnam, Thailand, Indonesien, Laos, Cambodia og Burma, og smittefaren er præcis lige så stor dér, hvilket bl.a. blev dokumenteret i det australske tv-program »60 Minutes« for noget tid siden.

Så skal vi komme problemet til livs, er det nødvendigt med en bredere tilgang end alene at snakke om Kina og om, hvordan Kina kan presses gennem WTO. Den indsnævrede indfaldsvinkel risikerer ikke alene at blive afvist af Kina som usaglig – det kan vi nok leve med – men den risikerer også at føre til, at vi stirrer os blinde på en del af problemet, men overser resten, og det duer ikke. For som vi har set med den seneste covid-19-pandemi, skal der sådan set bare et svagt led i kæden til, at det kan få konsekvenser for befolkningerne i hele verden.

Det internationale problem bliver vi nødt til at behandle på internationalt plan, og derfor er vi også rigtig glade for, at FN's chef for biodiversitet Elizabeth Maruma Mrema fra Tanzania har været fuldstændig klar i sin kritik af vådmarkederne inklusive dem i Afrika og har været fuldstændig klar i sin opfordring til alle lande i hele verden om at forbyde disse vådmarkeder som et redskab til at undgå fremtidige pandemier.

Hvordan kommer vi så videre ad det spor mod et totalt stop i hele verden for disse markeder? Hvilke redskaber skal der bruges for at få det igennem? Jeg er sikker på, at der er brug for en række redskaber, da disse markeder hænger sammen med en kombination af f.eks. overtro, gamle traditioner og fattige folks mulighed for at tjene en lille skilling. Kan også WTO anvendes i den forbindelse? Helt sikkert. WTO kan også anvendes, og det synes vi også at vi i udvalgsarbejdet skal undersøge nærmere, men det er også klart, at WTO alene ikke kan løse det her problem.

Vi vil være meget åbne for at fortsætte diskussionen i udvalget, og hvis det er rigtigt, som hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre sagde, at man har forbudt vådmarkeder alle andre steder end i Kina – det er overraskende for mig – så har det selvfølgelig også en betydning for, hvor vi lander endeligt. Under alle omstændigheder vil vi være åbne over for at lave en fælles beretning, hvor vi opsummerer en række af de redskaber, som skal bruges for at nå målet om, at wet markets i alle lande på kloden skal lukkes. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er fru Katarina Ammitzbøll. Velkommen.

Tak. Jeg fortsætter i koret her af nogenlunde de samme analyser, fordi wet markets og WTO ikke er vejen frem til at forebygge et lignende udbrud af covid-19. Det kan være en vej til at straffe Kina, hvis det er det, man vil, men det er for snævert blot at drøfte wet markets og corona og en WTO-strategi. Så DF's forslag rammer altså noget forbi, og derfor kan vi ikke støtte det.

Det handler om det, man nu med et nyt ord kan kalde zoonotiske sygdomme, dvs. de sygdomme, som udspringer fra vilde dyr og overføres til mennesker, og som udvikler sig til pandemier. Den seneste forskning viser, at 60 pct. af alle kendte infektionssygdomme og ca. 75 pct. af nye infektionssygdomme i mennesker er zoonotiske sygdomme. Hvorfor er det, at det sker? Jamen FN's miljøorganisationer og WWF fremhæver, at årsagen til netop den her type sygdomme er vores dysfunktionelle relation til naturen. Vi har spredt os til de naturlige habitater, og det 21. århundredes cocktail af miljø- og klimaudfordringer som ødelæggelse af økosystemer, tab af arter og global opvarmning, ulovlig handel med truede dyrearter og tæt kontakt med vilde dyr øger denne risiko betydeligt, samtidig med at en globalisering selvfølgelig speeder det op.

Konkret om wet markets ligger der allerede et forslag til at få stoppet aktivitet med de her truede dyrearter, mellem vilde dyr og husdyr, som skal adskilles, og dyr, som indgår i naturlige fødevarer. For det er faktisk nogle dele af wet markets, som er ganske udmærkede, f.eks. der, hvor man ikke kan nedkøle fisk, som så svømmer rundt i et badekar eller andet. Så det er ikke alt, der kan siges at være et wet market.

Men politisk skal vi også lige være klar over, at denne gang var det Kina, som var oprindelsesland. Ebola opstod nok i Congo, og svineinfluenza var nordamerikansk. Så dette med at bebrejde et enkelt land zoonotiske sygdomsudbrud i stedet for at samarbejde og finde løsninger internationalt tror vi i Det Konservative Folkeparti ikke er den seriøse vej og den rigtige vej, fordi det her er et seriøst problem. Vi vil se mere af det. Over 100.000 mennesker er døde, og sundhedssystemerne er ved at knække sammen, og mange lande oplever en økonomisk recession.

Hvis der er en rigtig vilje, kommer alle lande under pres og til at indordne sig, også Kina, og realistisk skal Danmark gå via EU og FN for at få det til at virke. Det arbejde vil omfatte både forebyggelse, testning og håndtering af verdenshandelen ved udbrud af en pandemi. På handelsområdet står det dog klart, at Kina efter mere end 20 års medlemskab af WTO spiller efter egne regler og i stigende grad sætter dem som standard. Derfor bør Danmark i EU og sammen med andre ligesindede arbejde for mere gensidighed og reciprocitet heri, men vi skal skelne mellem Kina som medlem af WTO og zoonotiske sygdomme, de dyrerelaterede pandemier.

Endelig kunne vi også se på, hvilke forslag som den australske udenrigsminister, Marise Payne, har fremsat om, at der skal være en international undersøgelse af Kina for at finde ud af, hvad årsagen er til den spredning, hvis det ikke rykker hurtigt nok i international sammenhæng, og det synes vi Danmark skulle se nærmere på. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak for ordet. Nye Borgerlige anerkender de gode intentioner i forslaget. Der er mange gode grunde til at være kritisk over for Kina; coronaepidemien har understreget det endnu en gang. De kinesiske myndigheder er opmærksomme på problematikken omkring wet markets. Ifølge DR den 22. maj er det nu slut i Wuhan med at sælge og spise de vilde dyr; myndighederne vil desuden frede Wuhans vilde dyreliv, og det skal derfor heller ikke være tilladt at jage dyrene.

Hvis Kina tog ansvar på dette område, ville det være glædeligt. Men man skal nok være skeptisk over for, om det bliver gennemført og overholdt, i forhold til at regeringen skal pålægges at udarbejde en strategi over for Kina på handelsområdet, herunder at sikre Kinas overholdelse af WTO's regler. Jeg er overbevist om, at den danske regering allerede i diverse internationale fora påtaler problemstillingerne nævnt i B 169. Det arbejde skal fortsættes og gerne i et stærkere samarbejde med ligesindede lande, men at Danmark kan og skal være foregangsland i en international strategi for at samle en international koalition mod Kina, er jeg ikke sikker på. Et stærkere samarbejde bør regeringen dog hilse velkommen i det omfang, det kan bygges op.

I Nye Borgerlige mener vi således ikke, at der er behov for folketingsbeslutning B 169, og vi kan derfor ikke støtte den. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Da jeg ikke ser nogen ordfører for Liberal Alliance, så er ordet nu klar til at blive givet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. For knap 20 år siden lærte verden et nyt akronym, et nyt ord at kende. Det blev en epidemi, sars-epidemien, som spredte sig fra et kinesisk vådmarked og rundt i hele verden, som blev grebet af frygt over den her nye sygdom, som alle havde svært ved at håndtere. For en stund forbød den kinesiske regering så vådmarkeder, men da der efter nogle måneder syntes at være ro på sagerne, så tillod man dem igen – i al den gru, som det både ud fra et pandemisk, sundhedsmæssigt synspunkt er, men som det sandelig også ud fra et dyrevelfærdssynspunkt må siges at være.

Så står vi jo her igen. Denne gang var det så bare endnu mere alvor for hele verden, end det var for knap 20 år siden med sars. Tusindvis af mennesker er døde af covid-19. Hele verdens økonomi er blevet ramt af rystelser. Folk mister deres arbejde og må gå fra hus og hjem, ser deres livsprojekt smuldre imellem hænderne på dem. Igen, fordi et kinesisk vådmarked har vist sig at være det kreative sted, hvor nye vira kan opstå og sprede sig fra dyr til mennesker.

Igen tøver Vesten, ryster på hånden, og i dag jo på en anden måde, fordi Kina er blevet noget rigere, stærkere, større på de 20 år, der er gået. Vi ved, at Kinas økonomi om 10 år kan stå skulder ved skulder med den amerikanske. Allerede nu ved vi, at Kina kan producere de våben, de skal bruge, for at føre krige både mod deres egen befolkning, og hvem det ellers måtte være. Og vi ved, at en lang række af vores allierede, også Danmark selv, er dybt afhængige selv af kritisk infrastruktur. Flere forskellige af vores allierede har det på samme måde. Vi så en undersøgelse fra Henry Jackson Society for ganske nylig vise, at lande som Australien, New Zealand, Canada, USA og Storbritannien er afhængige af 550 forskellige produktkategorier af kritisk karakter, som kommer fra Kina i dag.

Spørgsmålet er jo så, om Kina som land, regime, er et land, man har lyst til at være i lommen på. For hvis ikke det er det, er det ved at være sidste udkald. Vi har alene i den her pandemiske situation set, hvordan man har forsøgt at manipulere data. Det er jo ikke kun sundhedsdata. Det er selvfølgelig i sig selv rystende, at man i den her situation kan finde på at indlevere falske data til WHO eller tilbageholde data, som kunne forhindre en smitte i at brede sig. Vi har også set ambassadører rundtomkring, bl.a. også her i Danmark, som har ærgret sig over og klynket lidt over den alt, alt for bryske tone over for Kina og alt for lidt ros, der gik herfra og i retning af Kina, når lejligheden måtte byde sig.

Kina er en nation, som både i sin selvforståelse og internationalt er et helt andet sted end vi i Danmark, vi i Vesten. Det er på tide, at vi siger, at hvis man vil være en del af den internationale verdenshandel, hvis man vil være en del af det internationale samfund, så er det altså ikke gratis. Så kan man ikke, om det så er indenrigs eller udenrigs, skalte og valte med sundheden på en sådan måde, at det koster tusindvis af mennesker deres liv, hundrede tusinde mennesker deres job og potentielt rammer hele verden. Så stiller det nogle krav, og de krav har kineserne bare ikke efterlevet. Hvad er egentlig værst – at et land som Kina begår sig med en sådan brutalitet, eller at resten af verden, måske med en enkelt undtagelse i form af USA, bare ser passivt til, mens det sker? Det må historien jo dømme om.

Men eksemplerne på, at Kina fuldstændig kynisk kun ser på sine egne interesser og er helt indifferent over for de spilleregler, vi andre egentlig er enige om, hvad end det så gælder i Verdenssundhedsorganisationen eller i Verdenshandelsorganisationen, burde være åbenlyst. Manipulationer af valutakurser, bevidst spekulation i at krænke patenter og intellektuelle rettigheder knytter sig an til den måde, som man ser et Kina håndtere sin egen befolkning på, hvor man gerne deporterer hele landsbyer og mishandler forskellige minoriteter.

Hertil kommer selvfølgelig den helt store lakmustest, nemlig Taiwan, den lille frie demokratiske del af Kina, hvor man jo bare må sige, at Vesten også har svigtet. Det var tilbage i 2016, hvor ingen turde sige fra, da Kina tvang landet til ikke at deltage i Verdenssundhedsorganisationens ekspertmøder. Det er et land, som er kendt for at være internationalt i top, når det handler om sundhedsteknologier, og som jo også har klaret sig igennem covid-19-krisen eksemplarisk. Et sådant land – demokrati over for diktatur, velordnet retsstat over for diktatur – valgte Vesten at falde i ryggen, da det gjaldt.

Undskyldningen er jo evident. Som sagt har udenrigsministeren lige givet et fantastisk eksempel på det. Kina er blevet for stærk, Kina er blevet for stor, Kina er blevet for betydningsfuld til, at man tør kritisere.

Derfor står vi i dag lidt i en skæbnestund, og det er derfor, Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag. Det er ikke kun med sigte på vådmarkederne. Det er i virkeligheden for at sige, at Danmark er for lille og EU er for lille til i dag at kunne spille op imod det Kina, vi har for os, og som jo kun vil blive stærkere og rigere de kommende år, især hvis man har en defaitistisk tilgang, som vi hører det fra både den danske regering og fra EU.

Forleden dag så vi, hvad der sker, hvis man er for åbenmundet i sin kritik af Kina. Australiens premierminister tillod sig en brøde, nemlig at påpege, at covid-19 stammer fra de kinesiske vådmarkeder, og på et splitsekund kom reaktionen. Kineserne gennemførte handelssanktioner mod kvæg- og andre fødevareprodukter fra Australien, hvorefter Australien selvfølgelig ikke ulig andre vestlige regeringer faldt på knæ og bad om nåde og fik pardon.

Er det virkelige verden anno 2020, at det er os i Vesten, som har defineret, opfundet og til glæde for resten af verden udbredt demokrati, frihed, oplysningstid, det frie ord – alt det, som vi normalt forbinder med det gode liv og velordnede samfund – der falder på knæ, når det totalitære befaler det? Ikke med vores vilje.

Derfor er der brug for, at de lande, som tror på demokrati, tror på det transparente samfund og tror på lov og orden og redelighed, stiller sig sammen, fuldstændig efter samme princip, som vi kender det fra NATO, hvor det godt nok handler om krudt og kugler, mens det her handler om handelspolitik, sådan at der, hvis Kina en gang til truer et land som Australien eller som Danmark med sanktioner, fordi man retter en total legitim kritik mod dem, skal lyde en entydig melding fra alle andre i musketereden om, at vi står sammen. Det er kun ved at stå sammen – EU, hvor vi i dag har deponeret vores handelspolitik, USA, Canada, Australien, New Zealand; alle lande, der er med på demokrati og frihandel – i en alliance, hvor vi jo tror på det samme, at vi kan pålægge Kina en ny retning. Og det er nødvendigt. Det er ved at være i 11. time. SARS viste det tydeligt, covid-19 har vist det endnu tydeligere, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad den tredje bølge bliver, hvis regeringen ikke følger den indstilling, som Dansk Folkeparti har. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg synes jo, der var mange fornuftige og rigtige betragtninger, både i talen og i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Der er lidt lang vej til at få det realiseret, når det ikke bare drejer sig om at forene Europa, men hele Vesten; det er jo meget langsigtet. Der bliver sagt, at Danmark er for lille, og spurgt: Hvad kan man gøre alene? Men man kan vel også stå op for noget alene, i hvert fald som et eksempel. Ordføreren nævnte selv Australien som et eksempel.

Nu drejer det her sig jo om, hvordan Kina drejer og bøjer reglerne i WTO-regi, men Kina bryder jo også menneskerettighederne på mange, mange felter. Om det sagde en forhenværende mf og minister, hr. Søren Pind, forleden i Weekendavisen, at grunden til, at han forlod politik, var, at når man er dansk politiker og tæt på magten, så må man ikke sige sin mening om Kina. Jo tættere man er på magten, des mere vat i munden må der være, når man taler om Kina. Og han nævnte også et eksempel om sig selv.

Er ordføreren enig i den betragtning fra hr. Søren Pind? Og mener ordføreren ikke, at Danmark også kunne gå foran som et eksempel uden at vente på hele den vestlige verden?

Ordføreren.

Jeg vil have lov til at starte med at sige, at Færøerne er et fremragende eksempel på et land, der formår at føre sin egen handelspolitik – idet Færøerne jo ikke er med i EU – og jo gør det ganske godt. Så lad det til en indledning være et lysende eksempel på, hvad man kan få ud af det ved at gå foran. Det er ikke altid, at det multilaterale er den eneste vej frem.

Hvad det med hr. Søren Pind angår, så har jeg jo aldrig prøvet at være minister, og jeg befinder mig jo også, som tingene ligger, ganske langt fra magten. Dog vil jeg sige, at jeg ikke har nogen ambitioner om at give køb på mine holdninger eller synspunkter i forhold til hverken Kina eller andet for at komme tættere på magten; så vil jeg hellere udstille dem, der sælger deres holdninger.

Hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Spørgsmålet var: Kan et land ikke gå foran som et eksempel? Vi kan f.eks. tage Norge. Norge tillod sig for nogle år siden at give en person, som var kritisk over for Kina, Nobels fredspris. Norge betalte en enorm pris. Norge blev udelukket fra det kinesiske marked i 6 år, tror jeg det var. Det var en enorm pris, de betalte for det. Mener ordføreren ikke, at det havde en virkning, at man stod op som et eksempel og viste, hvad konsekvenserne var, og således kunne afdække det kinesiske regimes metoder?

Ordføreren.

Jo, det var bestemt det, jeg forsøgte at beskrive ved at fremhæve Færøerne som et land, der også inden for handelspolitikken går foran. Og jeg er fuldstændig enig. Altså, Danmark er jo selvfølgelig som medlem af EU – for tiden – underlagt handelspolitikken fra Bruxelles, men det betyder ikke, at man ikke kan indgå andre alliancer. Det hørte jeg ovenikøbet også hr. Martin Lidegaard være inde på tidligere.

Så jeg er fuldstændig enig i, at Danmark, når det kommer til spørgsmål om frihedsrettigheder, demokrati, retsstat og ordentlighed, skal være en lysende stjerne på den efterhånden temmelig dunkle himmel.

Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at hr. Morten Messerschmidt i sit forslag blander forskellige ting sammen på den måde, det sker, altså dels det der med covid-19 og dels spørgsmålet om WTO og den generelle handelspolitik i forhold til Kina. Jeg tror, at vi i udvalgsbehandlingen skal prøve at skille det lidt ad.

Vi vil meget gerne være med til, at f.eks. den danske profil over for Kina skærpes voldsomt. Vi har jo f.eks. foreslået regeringen, at man skulle støtte Canada i den konflikt, de havde med Kina, altså at man direkte skulle gå ind og offentligt udtale en støtte. Det ønskede regeringen ikke, men det kan et flertal i Folketinget jo pålægge en regering, og hvis et flertal vil være med til det, kan Danmark gå foran. Det kan godt være, at det koster nogle pandaer ude i Zoologisk Have, og det må vi så tage med – det er synd for børnene, men det kan jo så være noget, vi må acceptere.

Så jeg er enig i, at der skal gøres noget, men jeg tror bare ikke, det er klogt at blande covid-19 ind i den der overordnede diskussion, for der har vi en særlig opgave, som ikke bare omfatter Kina. For om den næste pandemi kommer fra Kina eller fra et vådmarked i et andet land, er sådan set ligegyldigt.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i. Når vi har valgt at lave beslutningsforslaget på den her måde, er det jo, fordi tingene i den konkrete sammenhæng hænger sammen, altså at det, at man har taget Kina med i Verdenshandelsorganisationen, har givet en række privilegier bl.a. i forbindelse med varehandel, bevægelighed osv., som jo gør, at vi alle sammen bliver mere sårbare, hvis der så ikke er et vist bundniveau eller et veterinært niveau i det pågældende land. Det er derfor, jeg syntes, at koblingen har været logisk. Men det er bestemt ikke afgørende for os. Det vigtige for os er, at vi får en ny strategi. Jeg kunne ovenikøbet finde på at citere Mao Zedong og sige, at det ikke er afgørende, hvilken farve katten har – det afgørende er, at den fanger mus.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg kunne aldrig drømme om at citere Mao Zedong – dertil har han for mange mord på samvittigheden. Men lad det nu ligge.

Jeg kan bare sige, at det måske var en mulighed, at vi arbejdede hen imod noget andet. Det ser jo ikke ud til, at der er store chancer for, at det her forslag bliver vedtaget, så jeg vil høre, om ordføreren vil være med til det, jeg foreslog i min tale, nemlig at vi prøver at lave en beretning. Det kan være, at den skal oversomre, det kan være, det skal tage noget tid, fordi der er nogle ting, vi skal have afklaret, med hensyn til hvilke muligheder der er, men vi kan prøve at benytte den her lejlighed – vi kan også bruge en anden lejlighed, men det kunne sagtens være den her lejlighed – til at finde nogle redskaber, som vi over en bred kam kan bruge i forhold til de problemer, der adresseres i det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det betragter jeg som en meget venlig udstrakt hånd, og den vil jeg gerne øjeblikkeligt gribe. Så hvis vi i form af en beretning hen over sommeren kan blive enige om, hvordan vi netop sørger for at pege på et bredere internationalt samarbejde for at løse de her problemer, så er vi bestemt med på det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.