B 167 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om bemærkningerne til beslutningsforslaget om strafferammen for stalking i Norge, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
B 167
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Politikontoret

Mie Rohde Laursen

2020-0038-0020

1596102

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om kriminalisering af og forbedret indsats mod stal-

king (B 167), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren

den 16. juni 2020.

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 167 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om bemærkningerne til beslutningsforslaget om strafferammen for stalking i Norge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forslag

til folketingsbeslutning om kriminalisering af og forbedret indsats mod

stalking (B 167) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det angives i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at straf-

ferammen for stalking i Norge er 4-6 år. Vil ministeren fra de

norske myndigheder indhente en redegørelse for, hvornår straf-

ferammen er 4 år, og hvornår den er 6 år, samt for strafniveauet

i den konkrete domspraksis i norske stalkingsager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Udenrigs-

ministeriet indhentet et bidrag fra Den Danske Ambassade i Norge, som

bl.a. har oplyst følgende:

”Den norske lov om stalking omfatter følgende to paragraffer i

straffeloven:

§ 266 Hensynsløs adfærd

Den, som ved skræmmende eller plagsom optræden eller anden

hensynsløs adfærd forfølger en person eller på anden måde

krænker en andens fred, straffes med bøde eller fængsel i op til

2 år.

§ 266 a Alvorlig personforfølgelse

Den, som gentagende gange truer, følger efter, iagttager, kon-

takter eller gennem andre sammenlignelige handlinger forfølger

en person eller på anden måde som er egnet til at fremkalde frygt

eller ængstelse, straffes med fængsel på op til 4 år.

Retspraksis for ”stalking” lovgivning (§ 266 a)

Frostating Lagmannsret afsagde den 22. juni 2020 følgende

dom: Mand, 47 år gammel, domfældt for alvorlig personforføl-

gelse og bl.a. overtrædelse af besøgsforbud over for en tidligere

ægtefælle, jf. straffelovens § 168 b. Forholdene knyttede sig til

en skilsmisse og uenighed om forældremyndighed og omfattede

perioden fra juni 2018 til den 30. september 2019. Lagmanns-

retten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og tre måneder, hvoraf

6 måneder var betinget med en prøvetid på 3 år, herunder med

vilkår om kontaktforbud i 3 år.

I Oslo Tingret den 18. december 2018 blev en mand idømt ube-

tinget fængsel i 1 år og 7 måneder for vold og trusler mod sin

ekskæreste, herunder overtrædelse af § 266 a.

I en dom fra Lagmannretten den 27. september 2018 blev over-

trædelse af § 266 a og § 168 (besøgsforbud) straffet med fængsel

i ca. 2 år.

B 167 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om bemærkningerne til beslutningsforslaget om strafferammen for stalking i Norge, til justitsministeren

Ved dom af 21. marts 2019 tog Højesteret stilling til anvendel-

sesområdet for straffelovens § 266, § 266 a og § 298 (seksuelt

krænkende adfærd). Sagen drejede sig om en mand, som en sen

aften havde bevæget sig rundt i et boligområde, kigget ind i bo-

liger, og i tre tilfælde filmet eller fotograferet unge kvinder inde

i boligerne. Kvinderne var ikke blevet identificeret. Højesteret

udtalte, at en betingelse for domfældelse efter § 266 er, at ger-

ningsmanden skal have forsæt til at krænke den forurettede.

Ifølge Lagmannsrettens bevisbedømmelse havde gerningsman-

den ikke haft et sådant forsæt og kunne dermed ikke dømmes

for overtrædelse af § 266. Det er ligeledes en betingelse, både

efter §§ 266 og 266 a, at forurettede faktisk kender til den kræn-

kende handling. Da denne betingelse ikke var opfyldt, kunne

gerningsmanden heller ikke dømmes efter § 266 a. Ved ét til-

fælde havde gerningsmanden desuden filmet en ung kvinde,

som kun var iført trusser. Højesteret fandt, at dette forhold var

omfattet af straffelovens § 298 om seksuelt krænkende adfærd.

Modsat kom Højesteret frem til, at filmning og fotografering af

fuldt påklædte kvinder, i en situation uden seksuel tilknytning,

ikke er omfattet af bestemmelsen. Det samme gjaldt at kigge ind

i en lejlighed fra en almindelig vej, hvor der befandt sig en

kvinde kun iført t-shirt og trusser, var omfattet.”