Retsudvalget 2019-20
B 167 Bilag 2
Offentligt
2216161_0001.png
EVALUERINGSRAPPORT
TRYG I ESBJERG
Et samarbejdsprojekt om stalkingindsats mellem
Dansk Stalking Center, Esbjerg Kommune og Esbjerg
Lokalpoliti, Syd- og Sønderjyllands Politi
For Dansk Stalking Center, juni 2019
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0002.png
Tryg i Esbjerg, 2017-2019, er et samarbejdsprojekt mellem:
Projektet er primært finansieret af Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet, som en del af udspillet ”Stop
Stalking -
En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane” fra 2016.
Stalking Center.
Publikationen kan citeres med angivelse af kilde
Supplerende aktiviteter er finansieret af Helsefonden, Esbjerg Kommune samt egenfinansiering fra Dansk
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD
EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER
DEL I: OPLYSNING OG HOLDNINGSBEARBEJDNING
DEL II: OPKVALIFICERING AF FAGPERSONER
DEL III: SAMARBEJDSMODEL FOR STALKINGINDSATSEN
SELVHJÆLPSGRUPPE
VÆRDISKABELSE AF PROJEKT TRYG I ESBJERG
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER
6
10
13
22
30
43
45
51
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0004.png
INTRODUKTION OG LÆSEVEJLEDNING
Rapporten er resultatet af en summativ evaluering og
erfaringsopsamling vedrørende projekt Tryg i Esbjerg.
Projektet er gennemført i perioden januar 2017
–
juni
2019.
I rapporten præsenteres erfaringer og resultater fra
det samlede projekt, ligesom virkninger og effekter af
de enkelte tiltag i projektet bliver vurderet i forhold til
de i projektbeskrivelsen opsatte milepæle og
succeskriterier.
Et særligt fokus for rapporten er den
samarbejdsmodel, der er blevet udviklet, og som
dermed fremstår som et meget centralt resultat af
projektet. Her kigges der bl.a. på, hvilke elementer i
LÆSEVEJLEDNING
Rapporten beskriver indledningsvis projektets
baggrund, formål og indhold samt evalueringens
indhold og metoder.
Herefter følger tre centrale dele, der er er bygget op
omkring projektets kerneaktiviteter:
Del 1: Oplysning og holdningsbearbejdning
Del 2: Opkvalificering af fagpersoner
Del 3: Samarbejdsmodel for stalkingindsatsen
Dernæst kommer en kort beskrivelse af arbejdet
omkring etablering af selvhjælpsgrupper for
stalkingudsatte og endelig kommer en
sammenfatning af projekt Tryg i Esbjergs
værdiskabende elementer.
Rapporten afrundes med opmærksomhedspunkter
og anbefalinger.
modellen, der anses for særligt virksomme, samt på
hvilke erfaringer projektets samarbejdspartnere har
gjort sig med samarbejdsmodellen i praksis.
Herudover præsenterer rapporten også andre
konkrete produkter og redskaber, der er udviklet til at
styrke arbejdet og samarbejdet omkring
stalkingudsatte.
Et væsentligt ønske med evalueringen er at
videreformidle erfaringer fra samarbejdet, så disse kan
anvendes som inspiration for andre kommuner og
politikredse i styrkelsen af arbejdet med stalkingsager.
Således indgår også vurderinger af ressourceforbrug
og udbredelsesmuligheder.
4
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPSUMMERING AF METODER OG RESULTATER
Rapporten baserer sig på kvalitative interviews med
projektets centrale aktører og projektets egne data,
som bl.a. omfatter interviews,
spørgeskemaundersøgelser, registrering og
optællinger, midtvejsevaluering mm.
Overordnet viser evalueringen, at projekt Tryg i
Esbjerg har været et succesfuldt samarbejde mellem
Dansk Stalking Center, Esbjerg Kommune og Esbjerg
Lokalpoliti, Syd- og Sønderjyllands politi, samt at
projektets succeskriterier er indfriet.
Centrale pointer og resultater fra projektet er:
▪
Kampagner og oplysningsaktiviteter for
befolkningen og for unge som specifik målgruppe er
▪
Redskaber til afklaring af udsattes situation og
håndtering af sager om stalking er blevet udviklet,
samlet i ”stalkingpakken” og formidlet til
med-
arbejdere i kommune og politi via opkvalificering og
andre formidlingstiltag. Stalkingpakken opleves
lettilgængelig og meget anvendelig i stalkingsager.
▪
En model for samarbejde mellem Esbjerg Kommune,
Esbjerg Lokalpoliti og Dansk Stalking Center er
blevet udviklet
–
modellen roses for sin enkelthed,
sin klare rammesætning af roller og ansvar og
tydeliggørelsen af henvisningsmuligheder i sager om
stalking.
▪
En selvhjælpsgruppe for stalkingudsatte er under
afviklet
–
rækkevidden har været stor, og
henvendelser til Dansk Stalking Center peger på en
positiv effekt.
▪
Undervisningsmateriale og dialogevents om stalking
målrettet udskolingsklasser er blevet udviklet og
afprøvet
–
aktiviteterne er blevet taget godt imod og
eleverne har fået ny viden om stalking og
handlemuligheder for udsatte.
▪
Fagpersoner i kommune og politi er blevet
opkvalificeret med viden om stalking
–
i dag mødes
udsatte bedre, og sager om stalking håndteres mere
hensigtsmæssigt.
opstart
–
gruppen ses som et værdifuldt supplement
til den hjælp stalkingudsatte borgere kan få hos
kommune og politi.
▪
Formen på opkvalificeringen og
samarbejdsmodellen har fordret samarbejde på
tværs af fagligheder og sektorer
–
det tværgående
samarbejde opleves som værdifuldt for arbejdet
med sager om stalking.
▪
Alle projektets centrale aktører vurderer, at projekt
Tryg i Esbjerg har medført, at stalkingudsatte i dag
får en bedre hjælp og støtte i stalkingsager, end
tilfældet var forud for samarbejdet.
5
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0006.png
BAGGRUND, FORMÅL OG INDHOLD
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
KORT OM PROJEKTET
PROJEKTPERIODE
Projekt Tryg i Esbjerg er gennemført i perioden 2017-
2019. Projektet opnåede indledningsvis finansiering til
1 år og blev siden forlænget med hhv. 1 år og 6 mdr.
BAGGRUND
Projekt Tryg i Esbjerg blev søsat af
Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet, der
stillede Dansk Stalking Center til opgave at udvikle,
planlægge og facilitere et pilotprojekt i samarbejde
med en kommune og det lokale politi. Målet var at
udvikle og afprøve måder, hvorpå stalkingudsatte
bedst kan hjælpes videre til en tryggere tilværelse i det
MÅLGRUPPE
Den primære målgruppe for projektet har været
fagpersoner i centrale forvaltninger i Esbjerg
Kommune samt i Esbjerg Lokalpoliti, mens projektets
sekundære målgruppe har været de unge i Esbjergs
folkeskolers udskoling samt på
ungdomsuddannelserne i kommunen.
fagnetværk i kommunen gennem
kompetenceudvikling, udvikling af specifikke
handleplaner, screeningredskaber og udvikling af nye
tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsmodeller.
Samtidig har aktiviteter i projektet arbejdet med at
forebygge stalking gennem vidensopbygning blandt
kommunens unge i folkeskolens udskolingsklasser og
på ungdomsuddannelser.
lokale kommuneregi. Projektet var dermed en del af
udspillet ”Stop Stalking. En styrket indsats mod
stalking, forfølgelse og chikane”.
OVERORDNET FORMÅL
Projekt Tryg i Esbjerg har haft det overordnede formål
at udvikle, koordinere og gennemføre aktiviteter, der
kan sikre stalkingudsatte en bedre hjælp og støtte i
FINANSIERING
Projektet blev primært finansieret af
Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet,
mens aktiviteter i det forlængede projekt har været
det kommunale regi. Herunder har projektsamarbejdet
bl.a. haft til formål at kvalificere det professionelle
finansieret af Helsefonden, Esbjerg Kommune samt
egenfinansiering fra Dansk Stalking Center.
7
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
PROJEKTETS ORGANISERING
Dansk Stalking Center var ansvarlige for at udvikle,
planlægge og facilitere projektets aktiviteter og
ligeledes for produktionen af konkrete produkter,
materialer og specialkonsulentydelser. I Esbjerg var der
fire undergrupper, med hver deres funktion,
sammensat af fagpersoner på tværs af politi,
kommune og Dansk Stalking Center.
STYREGRUPPE
Styregruppen havde til opgave at sikre projektets
fremdrift og den ledelsesmæssige opbakning til
projektet i forvaltninger og afdelinger. Gruppen
bestod af direktører fra forvaltningerne Borger &
Arbejdsmarked samt Børn & Kultur i Esbjerg
Kommune, vicepolitiinspektør i Esbjerg Lokalpoliti,
direktør i Dansk Stalking Center og i første år også af
en repræsentant fra Ligestillingsafdelingen.
PROJEKTGRUPPE
Projektgruppen sørgede for den organisatoriske og
strukturelle implementering af projektet. Deltagerne
NØGLEPERSONER
Nøglepersoner blev udvalgt fra centrale afdelinger i
kommune og politi, og havde
–
til forskel fra
projektgruppen
–
alle direkte borgerkontakt i deres
arbejde. I samarbejde med projektkoordinator fra
Dansk Stalking Center udviklede nøglepersonerne råd
og redskaber i stalkingpakken samt
samarbejdsmodellen. Udover projektkoordinator
bestod gruppen af en politikommissær fra Esbjerg
Lokalpoliti, repræsentanter fra Social & Tilbud, Familie
& Forebyggelse, Jobcenter og Borgerservice i Esbjerg
Kommune.
ARBEJDSGRUPPE OMKRING
UNDERVISNINGSMATERIALE
Undervisningsmateriale til de unge på folkeskoler og
fra forvaltningerne Borger & Arbejdsmarked samt
Børn & Kultur, en politikommissær fra Esbjerg
Lokalpoliti samt en projektkoordinator fra Dansk
Stalking Center.
var fagpersoner, der til dagligt arbejder på et
administrativt plan, og som kunne planlægge og
koordinere aktiviteter på tværs af afdelinger og
sektorer. Gruppen bestod af udviklingskonsulenter
ungdomsuddannelser blev udarbejdet af en
udviklingskonsulent og en læringskonsulent fra
Esbjerg Kommune i samarbejde med
projektkoordinator fra Dansk Stalking Center.
8
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0009.png
PRÆSENTATION AF PROJEKTETS INDHOLD
Projektets overordnede indhold har været:
1) Holdningsbearbejdning blandt befolkningen samt blandt unge i udskolingsklasser og på ungdomsuddannelser
gennem oplysning om stalking
2) Opkvalificering af fagprofessionelle i kommune og politi med viden om stalking samt
3) Udvikling af en tværfaglig samarbejdsmodel på stalkingområdet. Udover det i modellen skitserede indhold,
viste der sig i projektperioden desuden et behov for at supplere Esbjerg Kommunes tilbud til stalkingudsatte
borgere med oprettelse af en frivilligdrevet selvhjælps-/netværksgruppe for stalkingudsatte.
HOLDNINGSBEARBEJDNING
OPKVALIFICERING
•Udvikling
og produktion
af undervisningsmateriale
til unge i folkeskoler og
på ungdomsuddannelser
•Dialogevents
på skoler og
ungdomsuddannelser
SAMARBEJDSMODEL
•Kampagner
om stalking
•Seminarer
og workshops
for fagpersoner i
kommune og politi
•Produktion
og formidling
af informationsmateriale
til fagpersoner
•Udvikling
af redskaber til
håndtering af
stalkingsager
•Udvikling
af en tværfaglig
model for samarbejde
•Udvikling
og produktion af
vejledninger, handleplaner
samt procedurer til
fagpersoner
9
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0010.png
EVALUERINGENS INDHOLD OG
METODER
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
SUMMATIV EVALUERING
Da evalueringen først er blevet koblet på projektet ved
dettes afslutning, er der tale om en summativ
evaluering. Det vil sige en evaluering, der opsummerer
viden om de erfaringer, resultater og virkninger, der
knytter sig til projekt Tryg i Esbjerg.
Med afsæt i projektets formål er evalueringens formål
og målsætninger at:
▪
Opsamle viden om gennemførte aktiviteter i
projektet
▪
Etablere viden om erfaringer, resultater, virkninger
og effekter af særligt:
▪
Opkvalificering af fagpersoner
▪
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i
samarbejdsmodellen
▪
Holdningsbearbejdning blandt unge
Da et væsentligt formål med evalueringen er, at den
skal kunne anvendes som videns- og inspirationskilde
for andre kommuner og politikredse, har evalueringen
desuden et særligt blik for:
Samlet set vil den viden evalueringen har indsamlet gennem
kvalitative interviews, projektets egne data og
spørgeskemaundersøgelse give en dybdegående forståelse
af projektets erfaringer, resultater og virkninger, ligesom den
vil bidrage til forståelsen for projektets og
samarbejdsmodellens udbredelsesmuligheder.
▪
Forhold med betydning for implementering af
projektaktiviteter og samarbejdsmodel
▪
Organisatorisk forankring af samarbejdsmodellen
▪
Muligheder og opmærksomhedspunkter i forbindelse med
en eventuel udbredelse af samarbejdsmodellen
Med afsæt i ovenstående formidler evalueringen erfaringer,
metoder, løsninger og resultater og kommer på denne
baggrund med anbefalinger og opmærksomhedspunkter,
der vil kunne bruges af andre kommuner og politikredse,
som ønsker at arbejde med modellen.
11
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0012.png
EVALUERINGENS INDHOLD OG METODER
MIXED METHODS
Evalueringen har benyttet et mixed methods design,
hvor flere metoder til at indhente viden om projektet
er blevet bragt i spil. Data anvendt i evalueringen
omfatter:
▪
Enkeltinterviews med projektets centrale aktører
▪
Projektets egne indhentede data:
▪
Registrering af afholdte aktiviteter og
deltagere
▪
Deltagerevaluering fra seminarer og
workshops
INTERVIEWS MED CENTRALE AKTØRER
Der er som led i evalueringen gennemført
interviews med projektkoordinator fra Dansk
Stalking Center samt følgende repræsentanter fra
kommune og politi:
Styregruppe
•
Direktør, Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg
Kommune
•
Direktør, Børn & Kultur, Esbjerg Kommune
•
Vicepolitiinspektør, Syd og Sønderjyllands Politi
Nøglepersoner
•
Konsulent hos Kraftcenteret, Esbjerg Kommune
•
Politikommissær, Esbjerg Lokalpoliti
•
Familierådgiver, Esbjerg Kommune
▪
Spørgeskemaundersøgelser blandt
kommunale medarbejdere
▪
▪
Spørgeskemaundersøgelser blandt elever
Deltagerevaluering fra dialogevents på skoler
og ungdomsuddannelser
•
Beskæftigelsesrådgiver, Esbjerg Kommune
Læringskonsulenter
•
To læringskonsulenter, Esbjerg Kommune
Øvrige
•
Udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune
•
AKT-lærer i udskoling, Esbjerg Kommune
Ligeledes indgår viden og data fra projektets interne
midtvejsevaluering, som blev gennemført ved
afslutningen af første projektår ved udgangen af 2017.
12
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0013.png
DEL I: OPLYSNING OG
HOLDNINGSBEARBEJDNING
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0014.png
OUTDOORKAMPAGNE RETTET MOD BORGERE
Som et startskud til projekt Tryg i Esbjerg kørte Dansk
Stalking Center og Esbjerg Kommune en
outdoorkampagne, hvis formål var at udbrede
kendskabet til stalking og at henvise stalkingudsatte
borgere til Dansk Stalking Centers hjemmeside.
Herudover kørte en kampagne målrettet de unge i
løbet af 2018 - denne beskrives senere.
Outdoorkampagnen bestod af plakater i bybilledet og
billeder på busbagsider. Ligeledes indgik opslag med
billeder fra kampagnen på Esbjerg Kommunes og
Dansk Stalking Centers sociale medier, hvor der
samtidig blev informeret om, at Esbjerg Kommune,
Esbjerg Lokalpoliti og Dansk Stalking Center var gået
sammen om at styrke indsatsen for hjælp og støtte til
stalkingudsatte.
Det er svært at dokumentere effekten af kampagnen
direkte, men Dansk Stalking Centers åbne
telefonrådgivning modtog i de to uger, kampagnen
stod på, ca. 20 pct. flere henvendelser end
gennemsnitligt. Ligeledes oplevede flere medlemmer
af styregruppe og projektgruppe at de som følge af
kampagnen blev kontaktet af stalkingudsatte borgere,
der søgte hjælp, og som på baggrund af projektet nu
kunne henvises til de opkvalificerede medarbejdere i
kommune og politi.
Billede: Plakat fra outdoorkampagnen
Kampagnen medførte ligeledes, at Dansk Stalking
Center blev kontaktet af en udøver af stalking, der
søgte hjælp til at stoppe sin stalkende adfærd.
14
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPLYSNING OG HOLDNINGSBEARBEJDNING - UNGE
OM MÅLGRUPPEN AF UNGE
Ifølge Justitsministeriets nylige omfangsundersøgelse
er stalking mest udtalt blandt den yngre del af
befolkningen. Der findes ingen undersøgelser af
stalking blandt unge under 18 år, men erfaringen i
Dansk Stalking Center peger på, at stalking blandt de
helt unge fra 14-15 år, i udskolingen og op gennem
ungdomsuddannelserne, er i stigning.
Derudover har der i medierne være et stigende fokus
på begrebet hævnporno, som et nyt krænkende
fænomen blandt unge, hvor stalking typisk indgår som
et centralt element. Her er det især brugen af digitale
og online platforme, som sociale medier, der uden
▪
Oplysnings- og forebyggelseskampagne
▪
Undervisningsmateriale
▪
Dialogevents
Forud for kampagnen gennemførte Dansk Stalking
Center en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i
Esbjerg for at afdække de unges viden om og
erfaringer med stalking. Formålet hermed var bl.a. at
etablere et udgangspunkt for at vide, hvilke emner og
nuancer, det gav mening at afdække og tage fat i
–
både i kampagne og dialogevents.
Hvor oplysningskampagnen rettede sig mod en
bredere målgruppe af unge, var
undervisningsmateriale og dialogevents rettet mod
unge i udskolingsklasser samt på
ungdomsuddannelser.
OPLYSNING OG HOLDNINGSBEARBEJDNING
I projektet har indgået følgende aktiviteter, der på
forskellig vis har haft til formål at klæde unge på med
viden om stalking og herigennem at bearbejde de
unges holdninger og adfærd i et
forebyggelsesperspektiv:
større besvær kan bryde personlige grænser og
intimsfærer og derved anvendes som redskaber i
forfølgelse af og i kontakt til et andet menneske. Det
ses blandt andet ved at chikane og mobning kan
udvikle sig til egentlig stalking og hævnporno.
Med afsæt i ovenstående var en central aktivitet i
projekt Tryg i Esbjerg at klæde kommunens unge på
med viden og oplysning med henblik på gode
kontaktformer og sunde grænser samt sikker
internetadfærd og omgang på de digitale platforme,
for derved at forebygge stalking.
15
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0016.png
OPLYSNINGSKAMPAGNE MÅLRETTET UNGE
I 2018-2019 gennemførtes oplysningskampagnen
”Stalking er ikke for sjov”. Kampagnen blev udviklet i
et samarbejde mellem Dansk Stalking Center, Esbjerg
Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi og var den
første oplysningskampagne for unge om stalking i
Danmark. Kampagnen var i særlig grad rettet mod
målgruppen af unge i alderen 13-26 år.
”Vil vi komme stalking til livs, er det vigtigt at have
fokus på forebyggelseselementet. Her skal vi have
fortalt de unge, hvad stalking er, hvad
konsekvenserne er for de stalking-udsatte, og
hvorfor det aldrig er i orden at stalke” (direktør,
Esbjerg Kommune)
Kampagnen ”Stalking er ikke for sjov” udspillede sig
både digitalt på Facebook- og Instagram-annoncer, på
Dansk Stalking Centers hjemmeside, YouTubekanal,
Instagram- og Facebookside og prægede herudover
Esbjergs bybillede i form af adshels og busreklamer.
Herudover blev der til kampagnen udviklet en
animationsfilm, der på under ét minut definerer
stalking, sætter fokus på stalkings alvorlige
konsekvenser som angst, stress og isolation og oplyser
om, hvor man kan få hjælp. Efter kampagnen indgik
filmen også som et element i afrundingen på
dialogevents på skoler.
Billeder: Screendumps fra animationsfilm om stalking i ungekampagne
16
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0017.png
RÆKKEVIDDE AF KAMPAGNE
Internetdelen af kampagnen ”Stalking er ikke for sjov”
målrettet unge kørte i to omgange og nåede vidt
omkring. I figuren til højre er rækkevidde af kampagne
og antal visninger af kampagnevideoen visualiseret.
Alene for facebookkampagnen gjaldt det, at den
Kampagne
DSC’s
egen
Facebook
28.629
Kampagne
Facebook
19.149
Video
DSC
hjemmeside
10.000
Video
Facebook
7.300
Video
Instagram
1.769
Billede: Rækkevidde af kampagnetiltag
nåede ud til 19.149 unge ud af 28.000 mulige unge på
Facebook i målgruppen 13-26 årige i Esbjergområdet.
Det svarer til, at godt 2 ud af 3 unge har stiftet
bekendtskab med kampagnen og endvidere ses det, at
kampagnen er nået nogenlunde ligeligt ud til begge
køn.
Et andet eksempel er Dansk Stalking Centers egen
facebookside, hvor kampagneopslag endte med at
blive organisationens mest delte og eksponerede
opslag til dato. Her var rækkevidden 28.629 og
animationsvideoen blev set af 10.000 personer.
Det kan således konkluderes, at kampagneaktiviteten
under projekt Tryg i Esbjerg er nået ud til mange og
har været med til at skabe stor opmærksomhed
–
både på projektet, på stalking og på muligheden for
hjælp til stalkingudsatte.
Video
YouTube
880
17
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
UNDERVISNINGSMATERIALE TIL DE ÆLDSTE ELEVER
Dansk Stalking Center og to læringskonsulenter fra
Esbjerg Kommune har i projektet arbejdet tæt
at det skulle være nemt at tilgå for undervisere. Dette
bl.a. ved at synliggøre materialets samspil med
sammen om at udvikle et videns- og
holdningsopbyggende undervisningsmateriale til
unge i udskoling samt på ungdomsuddannelser.
Materialet blev kvalificeret af undervisningsudvalget i
Danmarks Lærerforening undervejs.
Samarbejdet har været frugtbart idet Dansk Stalking
Center har bidraget med specialiseret viden omkring
stalking, mens læringskonsulenterne har haft
læringsmål, men også ved at komme med forslag til,
hvilke dele af materialet, der med fordel kan udvælges,
alt efter om der er 4, 8 eller 12 lektioner til rådighed.
Undervisningsmaterialet er bygget op omkring
forskellige faser. Første del aktiverer elevernes
forhåndsviden og forforståelse, anden del har fokus på
elevernes viden om og indsigt i stalking, og tredje del
fokuserer på at eleverne skal anvende og udfordre
indgående viden om det didaktiske, herunder
hvordan de forskellige læringsmål kunne tænkes
med ind i undervisningen.
”Vi har især tænkt i forhold til det didaktiske:
Hvordan kan vi koble det til forskellige fag og de
læringsmål, der ligger i folkeskoleloven? I forhold
til at kunne bruge undervisningsmaterialet i den
undervisning, der allerede er, i dansk og
viden samt omsætte denne til forståelse, stillingtagen
og handling.
”Viden er jo tit det, der gør, at vi kan ændre vores
adfærd. Når vi bliver oplyst, så er det jo tit det, der
gør, at vi får en forståelse og kan ændre adfærd, så
jeg tænker jo at viden omkring emnet for unge er
rigtig vigtigt” (læringskonsulent, Esbjerg
Kommune)
Undervisningsmaterialet er udviklet i projektets første
del, men er først for alvor taget i brug på skoler og
uddannelser i løbet af 2019. Således har det ikke været
muligt for evalueringen at kigge nærmere på lærernes
modtagelse samt elevernes læringsmæssige udbytte
af materialet. Gennem test af materialet blandt ca. 100
elever har tilbagemeldingerne imidlertid været meget
positive.
samfundsfag. Så var der størst mulighed for, at
nogen ville bruge det, for så var det ikke noget
ekstra, de skulle gøre” (læringskonsulent, Esbjerg
Kommune)
Udover arbejdet med at formidle viden om stalking
på en måde, der opleves relevant for målgruppen af
unge, har et fokusområde for udviklingen af
undervisningsmaterialet været,
18
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0019.png
EKSEMPLER FRA UNDERVISNINGSMATERIALET
”
Billeder: Screendumps fra undervisningsmateriale
Det eleverne sagde bagefter var, at de var blevet klogere på et emne, som de måske aldrig selv
ville have opsøgt. Og det synes jeg også er fedt ved det her. Det er jo en lille ting ud af alt det man
skal
–
også i folkeskolen
–
men det er noget, du kan bruge til meget. For det er jo en naturlig del af
hverdagen, også det med nettet og sådan noget. Det er jo en naturlig ting i dag at blive stalket. Det
kan man jo blive på mange måder. Så jeg synes, at de får øjnene op for, at det ikke kun handler
om, at der står en uden for ens vindue og banker på. Det handler om mange andre ting også
(underviser, pædagogisk assistentuddannelse, SoSu)
19
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0020.png
DIALOGEVENTS PÅ SKOLER
Dialogevents blev afviklet i Esbjerg i 2018 og 2019
–
som den sidste af projektets vidensopbyggende og
holdningsbearbejdende aktiviteter rettet mod unge. I
alt blev der gennemført 7 dialogevents for tilsammen
ca. 360 elever i grundskolens udskolingsklasser.
Dialogevents blev ledet af en facilitator og var bygget
op omkring et forumteater omhandlende stalking
udført af tre skuespillere. Eleverne blev løbende
inddraget i teaterstykket af facilitator og var dermed
aktivt deltagende i eventet. Fx var de med til at
identificere faresignaler i relationsopbygningen og
pege på, hvornår dette begyndte udvikle sig til
stalking, ligesom de blev inddraget i at finde frem til
alternative handlemåder for teaterstykkets karakterer.
På flere skoler fandt de unge endda modet til selv at
komme på scenen, hvor de, ved at erstatte
teaterstykkets stalkingudsatte karakter, fik mulighed
for at afprøve deres egne idéer til, hvordan karakteren
kunne agere anderledes med henblik på at få historien
om situationen til at udvikle sig mere hensigtsmæssigt.
At gå på scenen var frivilligt og kan derfor tolkes som
et udtryk for stor indlevelse og engagement blandt de
deltagende elever.
Billede: Scene fra forumteatret
HVAD ER FORUMTEATER?
Forumteater er et praksisorienteret redskab og en
interaktiv teaterform, hvor skuespillere viser et
teaterstykke over en situation som er
problematisk, og hvor publikum undervejs får
mulighed for aktivt at deltage i spillet og ændre
spillets udfald.
20
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0021.png
INDDRAGELSE FREMMER REFLEKSION OG LÆRING
Både lærere og elever, som deltog i dialogevents,
oplevede udbyttet meget positivt. Omkring 9 ud af 10
oplevede fx at de havde lært noget nyt, og at de
havde fået øget viden om, hvad man kan gøre, hvis
man selv eller andre er udsat for stalking.
EVALUERING AF DIALOGEVENTS BLANDT
ELEVER
▪
92 pct.
vurderer events positivt, 8 pct. er
neutrale
▪
88 pct.
angiver at have lært noget nyt
▪
94 pct.
har lært noget om, hvad man kan gøre,
hvis man selv, eller nogen man kender, er udsat
for stalking
▪
39 pct.
har fået udvidet deres forståelse af, eller
Gennemgående peges der på, at forumteatrets form,
hvor de unge inddrages og involveres i problematikker
omkring stalking og har mulighed for at leve sig ind i
forskellige roller, er med til at højne elevernes
fået helt ny viden om, hvad ordet ‘stalking’
betyder
”[Jeg] kan godt lide, at man kan leve sig ind i
rollen i stedet for bare at snakke om det på basic
vis” (elev, 10. klasse)
indlevelse og refleksion
–
og dermed også læring
omkring emnet. En lærer beskriver desuden, at
inddragelsen af de unges perspektiver i teaterstykket
betyder, at eleverne føler sig taget alvorligt.
Erfaringerne fra forumteatret skrives op imod
oplevelser med mere klassiske oplæg, hvor eleverne
ofte får en rolle som ‘uvidende’ og passive modtagere
af viden. På denne måde vurderes det som meget
sandsynligt, at dialogevents kan være med til at
transformere holdninger og adfærd blandt unge.
”Jeg synes, det var enormt fint, at de tog fat i dét,
der lige rørte sig hos eleverne. Det var egentlig
lidt pudsigt, for eleverne havde nogle vinkler, jeg
som voksen ikke lige havde set. Og så synes jeg, at
forumteateret var skide gode til at gribe den (…)
Jeg oplevede, at vores elever følte sig taget
alvorligt, men de følte sig også hørt i, hvordan de
havde set det” (AKT-lærer,
Esbjerg Kommune)
21
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0022.png
DEL II: OPKVALIFICERING AF
FAGPERSONER
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPKVALIFICERING AF FAGPERSONER MED VIDEN
INDHOLD AF OPKVALIFICERING
En hovedaktivitet i projektet har været opkvalificering
af fagpersoner i kommune og politi med viden om
stalking, hvilket er sket gennem to fagseminarer med
opfølgende workshops. Grundet stor efterspørgsel har
der desuden været afviklet to ekstra kurser for fagfolk
om stalking.
Seminarer, workshops og kurser var planlagt og
faciliteret af Dansk Stalking Center. Seminarerne
varede en dag og havde fokus på en bred indføring i
fænomenet stalking og hvordan fagpersoner, med
kontakt til personer berørt af stalking, kan håndtere
dette. Herudover blev deltagerne introduceret til
MÅLGRUPPE FOR OPKVALIFICERING
Målgruppen af fagpersoner talte dem, der i deres
arbejde potentielt kommer i kontakt med
stalkingudsatte borgere. Ønsket var således at nå
faggrupperne af socialrådgivere, pædagoger, lærere,
psykologer, læger, sundhedsplejersker, samt
sagsbehandlere ved Statsforvaltningen og politiet.
Formålet med at målrette aktiviteterne mod disse
grupper var, at det ofte er blandt disse, at
stalkingudsatte søger hjælp og støtte på grund af
psykosociale problemer.
Sagsbehandlere i kommunerne bliver fx opsøgt på
grund af sygemelding og økonomiske- eller
stalkingpakkens råd og redskaber samt den
nyetablerede samarbejdsmodel. I tværfaglige grupper
reflekterede de over muligheder og udfordringer i
arbejdet med stalking-sager, samt deres muligheder
for tværfagligt samarbejde.
De opfølgende workshops varede tre timer og lagde
vægt på, at deltagerne skulle arbejde konkret med
redskaberne fra stalkingpakken ud fra forskellige
arbejdsmæssige implikationer. Socialforvaltningen og
familiebehandlere, herunder pædagogisk psykologiske
fagpersoner, kan blive inddraget i forbindelse med
stalkingudsattes børns trivselsvanskeligheder. Det ses
blandt andet ved skilsmisse-/samværsproblematikker,
hvor det kan være den ene forælder, der stalker den
anden. Derudover opsøger stalkingudsatte hyppigt
egen læge og psykologbehandling på grund af psykisk
cases. Deltagerne blev delt op i grupper på tværs af
fagligheder og afdelinger og blev i disse grupper bedt
om at forholde sig til, hvordan de konkret ville gribe
en sag an ud fra uddelte cases.
og somatisk symptom- og sygdomsudvikling.
23
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0024.png
UDVIKLEDE REDSKABER TIL OPKVALIFICERING
På seminarer blev deltagerne introduceret til den
nyetablerede samarbejdsmodel samt til
stalkingpakkens råd og redskaber, som de også fik
mulighed for at afprøve gennem casearbejde på de
opfølgende workshops.
Alle deltagerne til seminarer og workshops fik
desuden udleveret et eksemplar af Dansk Stalking
Centers nye håndbog til fagpersoner ”Når der er tale
om stalking”, ligesom det fortsat er muligt for alle
Centers hjemmeside.
fagpersoner at rekvirere denne bog via Dansk Stalking
HVAD ER STALKINGPAKKEN?
I projektet har politiet i samarbejde med Dansk
Stalking Center udviklet og sammensat en række
konkrete råd og redskaber til anvendelse i arbejdet
med stalkingsager. Råd og redskaber er samlet i
stalkingpakken, der indeholder:
•
Tjekliste
–
Er der tale om stalking?
•
Den vigtigste rådgivning til stalkingudsatte
•
Afdækning af situation for stalkingudsat borger
–
skema
•
Handleplan for stalkingudsat borger
–
skema
•
Logskema til registrering af stalkinghændelser
•
Vejledning til brug af logskema
•
Eksempel på udfyldt logskema
•
Viden om dem, der stalker
•
Stalkertypologi
–
skema
•
Samtale med en, der stalker
–
gode råd
•
Henvisningsliste og foldere til stalkingudsat, dem
der stalker samt en generel vejledning til udsatte
for stalking, chikane og forfølgelse fra
Anklagemyndigheden
24
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0025.png
OVERSIGT OVER AKTIVITETER TIL OPKVALIFICERING
Tidspunkt
Forår 2017
Aktivitet
Workshop for
projektdeltagere
Deltagere fra
Projektgruppe og nøglepersoner
Esbjerg Kommune, afdelingerne: Pædagogik & Undervisning, SSP &
Forebyggelse, Dagtilbud, Skole, Jobcentret, Voksen Myndighed,
Integrationshuset, Uddannelseshuset, Kraftcentret
Esbjerg Lokalpoliti
Esbjerg Kommune, afdelingerne: Pædagogik & Undervisning, Skole,
Familierådgivningen, Jobcentret, Center for Misbrug, Borgerservice,
Krisecentret
Esbjerg Lokalpoliti
Antal
9
Sommer 2017 Seminar + workshop
32
Efterår 2017
Seminar + workshop
39
Sommer 2018 Oplæg + undervisning
Esbjerg Kommune: skoleledere og lærere
35
Efterår 2018
Undervisning
Akuttilbud Fønix, Kraftcentret (under forvaltningen Borger &
Arbejdsmarked)
2 gange oplæg UC Syd for studerende (socialrådgivere, pædagoger,
sygeplejersker)
Nyudnævnte 'primære koordinatorer' (jf. samarbejdsmodel) i
Akuttilbud Fønix, Kraftcentret
Esbjerg Kommune, afdelingerne: Dagtilbud, Skole, Jobcentret,
SSP & Forebyggelse, Krisecentret, Sundhedspleje, Voksen
Myndighed
Esbjerg Lokalpoliti og politi fra Syd- og Sønderjyllands Politikreds
19
Efterår 2018 /
Forår 2019
Løbende
Oplæg
180
Faglig sparring
5
Sommer 2019 Kurser for fagpersoner
105
Samlet antal deltagere i aktiviteter til opkvalificering
424
25
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0026.png
DELTAGELSE PÅ SEMINARER OG WORKSHOPS
DELTAGELSE
Af oversigten over aktiviteter til opkvalificering ses det,
at der har været stor tilslutning til projektets
opkvalificeringstilbud. I alt 424 fagpersoner har i
projektet deltaget i opkvalificering, hvilket langt
overstiger succeskriteriet.
BRED REPRÆSENTATION
Oversigten viser samtidig, at deltagere på seminarer
og workshops både er kommet fra politi og kommune.
For kommunen har det gjort sig gældende, at
deltagerne bredt har repræsenteret fagpersoner på
tværs af kommunens forvaltninger, afdelinger og
OPKVALIFICERING: SUCCESKRITERIER OG
RESULTATER
Et succeskriterium var, at mindst 45-50 fagpersoner
skulle deltage i et eller flere af projektets tilbud
▪
424 fagpersoner deltog samlet i opkvalificering
AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE FOR
OPKVALIFICERING
Grundet konkrete overvejelser om hvilke af
kommunens forvaltninger, der skulle deltage i det
overordnede projektsamarbejde, blev det fravalgt at
invitere medarbejdere fra forvaltningen Sundhed &
enheder. For politiet har det gjort sig gældende, at
både Esbjerg Lokalpoliti og medarbejdere fra den
udvidede kreds af medarbejdere i Syd- og
Sønderjyllands Politi har været repræsenteret.
AFVIGELSER I MÅLGRUPPE
I forhold til den oprindeligt skitserede målgruppe for
opkvalificering har der været enkelte afvigelser. Fx er
Omsorg, da forvaltningen primært arbejder med ældre
borgere og borgere med handicap. Den organisatoriske
forankring af samarbejdet uddybes under
‘Samarbejdsmodellen’.
REDSKABER TILGÆNGELIGE FOR ALLE
Uafhængigt af deltagelsen i opkvalificeringsaktiviteter
er de udviklede redskaber i form af stalkingpakke og
det ikke lykkes at etablere deltagelse af
Statsforvaltning og læger
–
hverken i forhold til
samarbejde eller opkvalificering.
samarbejdsmodel blevet gjort tilgængelige for alle
medarbejdere i kommune og politi via
organisationernes intranet.
26
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0027.png
UDBYTTE AF OPKVALIFICERING: VIDEN OG REDSKABER
Udbyttet af seminarer, workshops og kursusdage har
været stort, både hvad angår den generelle tilfredshed,
og også hvad angår opnåelse af viden og redskaber,
som de oplever at kunne gøre brug af i deres arbejde i
sager om stalking.
OPKVALIFICERING: SUCCESKRITERIER OG
RESULTATER
Et succeskriterium var, at mindst 80 pct. skulle opnå
brugbar viden og indsigt
i stalkingens
problematikker og kunne hurtigt spotte stalking.
▪
81-84 pct.
vurderer på tværs af seminarer, at de i
meget høj eller høj grad har fået viden om
stalking, som de kan bruge i deres arbejde
–
interviews understøtter, at medarbejdere føler sig
bedre i stand til at genkende stalking
Et succeskriterium var, at mindst 80 pct. skulle opnå
konkrete og brugbare redskaber
til at håndtere
sager om stalking.
”Jeg kan hjælpe meget bedre nu. Jeg fik også nogle
gode materialer til at afdække situationen, og jeg
fik det der logskema. Når der er nogen, hvor både
jeg og mine kolleger kan være lidt i tvivl, så giver
jeg dem nogle af de logskemaer og beder dem
prøve at skrive ned i de næste fire uger, indtil de
kommer igen. Det er hjælpsomt for at finde ud af,
hvor vi står henne i det her”
(beskæftigelsesrådgiver, Esbjerg Kommune)
De deltagende fagpersoner oplevede, at indlæggene
havde stor relevans og var med til at give dem en
større forståelse af stalking, herunder hvad stalking
indebærer, hvor mange personer stalkingen kan
berøre og hvilke konsekvenser, stalking kan have for
den stalkingudsatte. Flere nævner også, at de har fået
større viden og indsigt i stalkingudøvere, herunder at
stalking også udøves af andre end ekspartnere, samt
at stalkere også kan få
–
og har brug for
–
hjælp.
▪
96-100 pct.
vurderer på tværs af seminarer og
workshops at have fået konkrete redskaber, de
kan bruge i stalkingsager
27
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0028.png
UDBYTTE AF OPKVALIFICERING:
SAMARBEJDE OG HENVISNINGSMULIGHEDER
Fagpersonerne giver udtryk for, at de fandt det
værdifuldt, at de på seminarer og workshops blev
blandet på tværs af afdelinger, sektorer og
fagligheder. Fx har samarbejdet om cases på
workshops givet fagpersonerne et bedre indblik i
hinandens arbejde, og dermed også en bedre
forståelse for, hvordan sager om stalking bedst kan
gribes an.
”Det gode ved det er, at vi har siddet meget
tværfagligt sammen. Så jeg har siddet der, og der
har siddet nogen fra SSP og nogen socialrådgivere
og sådan nogle forskellige ting (…) Og også at
sidde med politiet i forhold til: Hvad er det, de kan
OPKVALIFICERING: SUCCESKRITERIER OG
RESULTATER
Et succeskriterium var, at mindst 80 pct. skulle
opleve at have
let adgang til samarbejde
med
relaterede kolleger om en stalkingsag og opleve at
have fået
brugbare henvisningsmuligheder.
▪
Deltagere til seminarer og workshops fortæller, at
de gennem deres deltagelse oplevede, at de fik
styrket samarbejdet med andre faggrupper på
tværs af afdelinger, kommune og politi, og at de
gennem den nye samarbejdsmodel havde fået
viden om, hvem de kunne sparre med og henvise
til i sager om stalking
Hvad angår henvisningsmuligheder, er det
fagpersonernes helt klare oplevelse, at de
–
i kraft af
projektsamarbejdet med Dansk Stalking Center
samt de fast definerede roller i den nye
samarbejdsmodel
–
har fået helt nye muligheder for
at kunne henvise stalkingudsatte borgere til
kvalificeret hjælp i de situationer, hvor de oplever
den stalkingudsattes behov som anderledes eller
større end den hjælp, de selv kan give.
gå ind og gøre for de her mennesker? Hvordan
arbejder de? Det synes jeg faktisk har været rigtig,
rigtig givende” (læringskonsulent, Esbjerg
Kommune)
Især nævnes det fra kommunale fagpersoner, at hvor
de tidligere kunne være tilbøjelige til at opfatte politiet
som uvillige til at gå ind i sagerne, er det nu blevet
tydeligt for dem, hvordan de i kommunen kan være
med til at afdække situationen og vejlede borgeren på
en måde, så politiet har langt bedre mulighed for at
oprette og behandle en sag.
28
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0029.png
EN VIDEN DER SUCCESFULDT FORPLANTER SIG
Seminarer og workshops har generelt været
succesfulde både hvad angår deltagerantal, -
repræsentation, og deltagernes oplevede udbytte af
dagene. Det er lykkedes at formidle relevant viden og
konkrete brugbare redskaber, samt at skabe og
forbedre samarbejde på tværs af sektorer og
afdelinger.
”I Lokalrådet taler vi jævnligt om stalking, og når
den lokale politileder og jeg, som repræsentant for
direktionen i kommunen, tager de emner op, så
skal vi jo ikke underkende, at det sidder der også
nogle på lavere niveau ovre ved politiet og hører,
og det hører de også, dem der er i kommunen”
”Når jeg har været til noget eller har fået noget
oplyst fra Dansk Stalking Center eller [visitatoren]
eller min borger, så har jeg haft det med på vores
fællesmøde her i kontanthjælpsteamet”
(beskæftigelsesrådgiver, Esbjerg Kommune)
Spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført
blandt alle medarbejdere i Esbjerg Kommune før og
efter første projektår. Af spørgeskemaundersøgelsen,
der tjente som en eftermåling og blev gennemført
relativt kort tid efter gennemførslen seminarer og
workshops, fremgik det, at der allerede på dette
tidspunkt var sket en stigning i andelen af
medarbejdere, der grundet ny viden om stalking følte
(direktør, Esbjerg Kommune)
Af evalueringen fremgår det, at både fagpersoner med
meget centrale og mere perifere roller i projektet, gør
aktive tiltag for at formidle viden og redskaber til
deres kolleger, gennem eksempelvis temadage, team-
og personalemøder, Lokalrådsmøder, mm. Herved når
viden og redskaber langt bredere ud i politi og
kommune end til de deltagende fagpersoner.
sig rustede til at rådgive og vejlede stalkingudsatte
borgere.
Stigningen var på dette tidspunkt 7 procentpoint, men
er med stor sandsynlighed steget siden
–
bl.a. grundet
videns cirkulation i organisationen og ikke mindst de
ekstra kurser for fagpersoner, som er blevet afviklet.
29
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0030.png
DEL III: SAMARBEJDSMODEL FOR
STALKINGINDSATSEN
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0031.png
OM SAMARBEJDSMODELLEN
UDVIKLING AF DEN TVÆRFAGLIGE
SAMARBEJDSMODEL
Den tværfaglige samarbejdsmodel er et af projekt Tryg
i Esbjergs mest centrale outputs. Samarbejdsmodellen
blev udviklet i et samarbejde mellem Dansk Stalking
Centers projektkoordinator og gruppen af
nøglemedarbejdere, og er kort fortalt en model for
koordinering og samarbejde omkring indsatser til
stalkingudsatte i kommunen.
Samarbejdsmodellen beskriver procedurer internt i
kommunen samt afklarer den indledende koordinering
mellem politi og kommune omkring stalkingsager.
Modellen blev udviklet i den første del af projektet og
SUCCESKRITERIER OG RESULTATER FAGLIG
NETVÆRKSGRUPPE
Et succeskriterium var, at der skulle etableres en
faglig netværksgruppe med mindst fem
nøglepersoner, der fungerede som særlige
kontaktpersoner internt og eksternt i kommunen,
med specialiseret viden og kompetencer i forhold
til stalking.
▪
Nøglepersonerne i projektet fungerer som
sparringspartnere for deres kolleger i sager om
stalking. Nogle af nøglepersonerne varetager
funktioner i samarbejdsmodellen.
blev præsenteret til anden runde af seminarer og
workshops, hvor den fik en meget positiv modtagelse
af de deltagende fagpersoner.
I dag ligger samarbejdsmodellen tilgængelig for alle
medarbejdere i Esbjerg Kommune via deres intranet,
ligesom den også er at finde på intranettet for
medarbejdere i Esbjerg Lokalpoliti.
”Det har også været en del af mit arbejde at være
med til at udbrede kendskabet til modellen. Det har
fx været ved at lægge informationer på vores
Intranet” (udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune)
SAMARBEJDSMODELLENS AFSÆT
Modellen tager udgangspunkt i, at stalkingudsatte
borgere, der kontakter kommunen, skal opleve
kontakten så simpel som muligt. I en situation, hvor
den stalkingudsatte ofte er i krise og kan have svært
ved at overskue selv de små ting i hverdagen, er det
afgørende, den stalkingudsatte mødes af personer i
kommunen, der både kan hjælpe med de konkrete
problematikker omkring stalkingen og også kan
hjælpe til at koordinere de forskellige professionelle
indsatser, den udsatte har brug for.
31
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0032.png
VISUALISERING AF SAMARBEJDSMODEL
32
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
ROLLER I SAMARBEJDSMODELLEN
FØRSTE KONTAKT
Første kontakt er betegnelsen for den fagperson i
kommunen, der får kontakt til den evt. stalkingudsatte
borger. For at afklare, om der er tale om stalking og
finde frem til en relevant indsats, kontaktes
stalkingvisitator.
STALKINGVISITATOR
Stalkingvisitatoren har ansvar for at afklare, om der er
tale om stalking. Er dette er tilfældet, afgør
stalkingvisitatoren hvilke relevante aktører, der skal i
spil. Er det relevant med hjælp og støtte fra
kommunen, sendes borgeren videre til en primær
PRIMÆRE KOORDINATOR
Den primære koordinator vil sammen med borgeren
afdække behov, udfordringer og muligheder. Her
afklares borgerens egne handlemuligheder og
borgerens netværk kan inddrages hvis relevant.
Ligeledes koordineres der med relevante afdelinger i
kommunen, ligesom der kan henvises til eksterne
aktører
–
også uden for kommuneregi. To centrale
er politiet og Dansk Stalking Center.
POLITIET
Kontaktperson i politiet er politiets kontakt for faglig
eksterne aktører til henvisning
–
og til faglig sparring
–
koordinator. Stalkingvisitatoren kan samtidig skabe
kontakt til både Politiet og Dansk Stalking Center.
Stalkingvisitatoren kan også give faglig sparring til sine
kolleger, og er, når det er nødvendigt, i tæt kontakt
med både Dansk Stalking Center og kontaktpersonen
omkring stalkingsager i politiet.
sparring og henvisning af stalkingudsatte borgere.
DANSK STALKING CENTER
Dansk Stalking Center kan til enhver tid kontaktes for
faglig sparring, ligesom de stalkingudsatte borgere
kan henvises til anonym rådgivning og evt. længere
rådgivningsforløb og/eller behandling. Dette kan være
et supplement til den kommunale indsats omkring
borgeren.
33
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0034.png
SAMARBEJDSMODELLENS VIRKSOMME ELEMENTER
Samarbejdsmodellen blev implementeret i slutningen
af første projektår, og det er således fortsat begrænset
med erfaringer, der ligger til grund for vurderingen af
samarbejdsmodellens effekt og succes.
Ifølge projektets centrale aktører der har nået at gøre
sig erfaringer med samarbejdsmodellen er der
imidlertid ingen tvivl om, at samarbejdsmodellen
udviklet i projekt Tryg i Esbjerg er en meget
anvendelig model, som er med til at skabe en klar
retning for samarbejdet i sager, hvor borgere er udsat
for stalking. Derfor vil de også anbefale andre
kommuner og politikredse at arbejde med modellen.
”Jeg vil bestemt anbefale andre at gå ombord i det
her. Jeg har ingen forbehold i forhold til det. Jeg er
virkelig glad for, at vi har gjort det. Investeringen
er simpelthen så lille i forhold til den store hjælp, vi
gør overfor nogen” (direktør, Esbjerg Kommune)
En simpel model
Klarhed om roller og ansvar
Tværgående samarbejde
I interviewene til evalueringen fremhæves især fire
elementer ved modellen, som gør denne særligt
virksom: en simpel model, klarhed om roller og ansvar,
tværgående samarbejde og borgerne mødes
anderledes.
Borgere mødes anderledes
34
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
EN SIMPEL MODEL, KLARHED OM ROLLER OG ANSVAR
MODELLENS ENKELTHED
Ifølge projektets centrale aktører er
samarbejdsmodellens enkelthed noget af det, der gør
modellen særligt virksom og anvendelig. Modellens
enkelthed gør denne nem at beskrive og visualisere,
hvilket er med til at gøre den overskuelig for
fagpersoner at sætte sig ind i og anvende i praksis.
”Sådan en model må heller ikke blive for
kompliceret. Jeg synes den fungerer, og der er de
oplysninger, der skal være, og den står på ét A4
ark” (vicepolitiinspektør, Esbjerg Lokalpoliti)
Ligeledes fremhæves det som betydningsfuldt ved
modellen, at den etablerer én indgang for
KLARHED OM ROLLER OG ANSVAR
I samarbejdsmodellen er roller og ansvar fast
defineret, og det er synligt for alle, hvem de skal
kontakte eller henvise stalkingudsatte borgere videre
til ved behov. Ifølge projektets centrale aktører
betyder dette, at risikoen for, at en borger tabes
mellem to stole er mindsket betydeligt.
”Det vigtigste, synes jeg, det er, at man ikke skal
cykle rundt i systemet og skal kastes fra den ene til
den anden, uden at der egentlig er nogen, der
ligesom rigtig vil tage ansvar” (politikommissær,
Esbjerg Lokalpoliti)
I samarbejdsmodellen indgår faste og navngivne
stalkingudsatte borgere. Selvom stalkingudsatte
borgere kan have deres første kontakt forskellige
steder i kommunen, vil de altid blive viderehenvist til
stalkingvisitator, som kan hjælpe med at afklare
behovet for hjælp og støtte i det kommunale regi eller
rådgive borgeren omkring kontakt til politiet.
”Det der er vigtigt ved modellen er, at der er én
sidder i vores organisation, og det er så
vedkommende, der ligesom er indgangen”
(direktør, Esbjerg Kommune)
indgang (…) Vi har en særlig ressourceperson, der
personer, og kommunikationsvejene er tydeligt
beskrevet. Dette gælder både internt i kommunen og i
samarbejdet mellem kommune og politi, hvor
repræsentanter fra begge parter fremhæver, at de
med samarbejdsmodellen og de dertilhørende roller
har fået nemmere indgange til hinanden og er rykket
tættere på hinanden i myndighedssamarbejdet.
”Vi har fået de her kommunikationsgange
fuldstændig på plads, så der ikke er nogen, der
ringer over til politiet og får fat i en eller anden
tilfældig, der siger, at det kender de ikke noget til”
(vicepolitiinspektør, Esbjerg Lokalpoliti)
35
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
MODEL FORDRER TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Det fremhæves som et virkningsfuldt element ved
samarbejdsmodellen, at den fordrer et tværgående
samarbejde mellem de deltagende parter
–
og dette
på flere forskellige niveauer.
SAMARBEJDET INTERNT I KOMMUNEN
Det fremhæves som positivt, at samarbejdsmodellen
er med til at udfordre den søjle- og/eller
kassetænkning, der til tider kan præge det kommunale
arbejde, hvis medarbejdere har for snævert fokus på
deres kerneopgave. Der peges på fordelen ved, at
der i samarbejdsmodellen indgår medarbejdere på
tværs af områder og forvaltninger og på det
hensigtsmæssige i, at stalkingvisitator kan være med
til at igangsætte indsatser på tværs, der fx både
medtænker stalkingudsatte og stalkingudsattes børn.
”Det jeg oplevede, da vi præsenterede
samarbejdsmodellen, det var, at det var rart at
have det i en model og at kunne se, hvem der gør
hvad og at det var på tværs af forvaltninger, for
det giver bare ikke mening det der med, at op til de
18 år så er det en kasse og så bagefter en anden”
(læringskonsulent, Esbjerg Kommune)
SAMARBEJDET MED DANSK STALKING CENTER
Samarbejdsmodellen rummer både mulighed for, at
stalkingudsatte kan modtage kompetent rådgivning
fra kommunal side, og samtidig mulighed for at
kommunen kan modtage sparring fra og/eller henvise
borgere til Dansk Stalking Center. Det fremhæves som
værdifuldt for modellen, at Dansk Stalking Center
både afgiver kompetence til kommunen, men samtidig
forbliver en ressource, kommunen kan trække på.
”Noget af det Dansk Stalking Center har været
gode til, det er også at give kommunen lov”
(stalkingvisitator, Esbjerg Kommune)
SAMARBEJDET MED POLITIET
Trods et allerede velfungerende samarbejde mellem
politi og kommune, peges der på, at
samarbejdsmodellen er med til at synliggøre, hvordan
kommunen kan have en understøttende funktion til
politiets arbejde ved at rådgive og forberede
stalkingudsatte borgere til kontakten.
”Stalkingproblemerne er ikke noget en kommune
kan løse selv. Vi kan næsten kun være
understøttende i forhold til politiets indsats”
(direktør, Esbjerg Kommune)
36
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
BORGERE MØDES ANDERLEDES
Som allerede indikeret, oplever projektets centrale
aktører det som en styrke ved samarbejdsmodellen,
at modellen samlet set stiller borgere bedre i sager
om stalking.
Dels varetages centrale roller i samarbejdsmodellen
af projektets nøglepersoner, der alle har modtaget
undervisning og løbende har fået sparring om
stalking fra Dansk Stalking Center, så de er klædt på
til at hjælpe stalkingudsatte borgere bedst muligt.
Dels har viden om stalking og samarbejdsmodellen
cirkuleret i kommunen, således at stalkingudsatte i
dag mødes af kommunale medarbejdere, som ved,
hvem de kan henvise videre til, hvis de ikke selv har
den fornødne viden.
På denne måde påpeger flere kommunale
medarbejdere, at hvor de tidligere kunne være
tilbøjelige til fx at henvise stalkingudsatte borgere
direkte til politiet, så ser de i dag sig selv som
havende en mere aktiv og betydningsfuld rolle i at
sikre den stalkingudsattes trivsel og komme
stalkingen til livs. Dette blandt andet ved at rådgive
og klargøre borgerne til kontakten med politiet.
”Den største styrke ved det er, at vi kan klæde
borgerne på til, hvis de skal gå til politiet (…) Vi
kan klæde dem på, så de har noget konkret, de
kan komme med og ikke bare føle, at de bliver
afvist ved døren. Og dét at de så også får hjælp og
føler sig hørt og mødt, det er jo rigtig rart”
(stalkingvisitator, Esbjerg Kommune)
Politiets medarbejdere deler denne opfattelse, og
fremhæver fx det gavnlige i, at borgerne, som følge
af samarbejdet i modellen, vil være mere afklarede
omkring deres situation og vil være bedre forberedte
på, hvad politiet har brug for, for at kunne gå videre
med deres sag.
”Når borgerne kommer, så er de jo pludselig
forberedte. De ved, hvad det drejer sig om, og de
har heller ikke nogen fuldstændig urealistiske
forventninger til, hvad vi kan. De er meget
realistiske omkring det. Det er jo helt sikkert med
til at gøre vores arbejde lidt nemmere. Og der er
ikke så mange frustrationer, når borgerne ved
nogenlunde hvad de kan
–
og hvad de ikke kan
–
forvente” (politikommissær, Esbjerg Lokalpoliti)
37
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
IMPLEMENTERING AF SAMARBEJDSMODELLEN
Efter færdigudviklingen af samarbejdsmodellen har
implementeringen heraf fundet sted i to spor:
▪
Samarbejdsmodellen er blevet præsenteret for
fagpersoner i kommune og politi på seminarer,
workshops og kurser til opkvalificering
▪
Samarbejdsmodellen er via intranet og oplysning på
møder blevet tilgængeliggjort for alle medarbejdere
at medarbejderne i kommunen både er vidende om, at
de kan søge faglig viden og sparring hos deres
kolleger
–
dels dem der indgår i samarbejdsmodellen,
dels dem der har deltaget i opkvalificering
–
og hos
Dansk Stalking Center.
Dette kan tolkes som, at det gennem projektet er
lykkedes at udbrede vigtig viden om
samarbejdsmodellen, og herunder hvor fagpersoner
kan søge sparring og viden, hvis de føler, at de
kommer til kort. Erfaringer med samarbejdsmodellen i
praksis bekræfter indtil videre dette billede, da
projektets centrale aktører alle beretter om, hvordan
deres kolleger trækker på dem i stalkingrelaterede
sager.
”For det meste har Jobcentret henvist borgerne til
mig. Så har de fået at vide, at de skal ringe til mig,
og det samme gør Fønix (red. afdeling i
kommunen). Så jeg synes egentlig, at modellen
virker” (stalkingvisitator, Esbjerg Kommune)
Da implementering af modellen i store organisationer
som kommune og politi kræver tid
–
og fortsat pågår
–
er der nedsat en følgegruppe, bestående af
projektets nøglepersoner, som skal medvirke til at
sikre den videre implementering og evt. løbende
justeringer af modellen.
i Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi,
som en del af de udviklede redskaber i
stalkingpakken
Som berørt blev samarbejdsmodellen og
stalkingpakkens redskaber først præsenteret ved
udgangen af første projektår, ligesom nogle
medarbejdere først nyligt er blevet introduceret hertil
gennem de ekstra opkvalificeringskurser.
Samarbejdsmodellen er således fortsat under
implementering, hvorfor det kan tolkes som et positivt
resultat, at der allerede ved den opfølgende
spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens
medarbejdere efter første projektår var sket en
betragtelig stigning i andelen, der angav at vide, hvor
de kunne få mere viden og faglig sparring i forbindelse
med sager, der indeholder stalking.
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden,
38
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0039.png
FORANKRING AF SAMARBEJDSMODELLEN
Den organisatoriske forankring af
samarbejdsmodellen i Esbjerg Kommune ser i dag ud
FORANKRING: SUCCESKRITERIER OG
RESULTATER
Et succeskriterium var, at nøglepersonerne skulle
som følger:
▪
Første kontakt for borgeren kan være alle steder i
kommunen
▪
Funktionen stalkingvisitator varetages af en
medarbejder fra Social & Tilbud under
forvaltningen Borger & Arbejdsmarked
▪
De primære koordinatorer sidder i akuttilbuddet
Fønix under forvaltningen Borger & Arbejdsmarked
og Familierådgivningen under forvaltningen Børn &
Kultur
Herudover er modellen forankret i kommune og politi
gennem de opkvalificerede fagpersoner, ligesom
model og redskaber fortsætter med at være
tilgængelige på kommunens og politiets intranet
efter endt projekt.
være med til at sikre forankringen af de opnåede
resultater og sikre den fortsatte kvalificering af
kommunens stalkingindsats blandt fagpersoner
på tværs af sektorer i Esbjerg Kommune
▪
Alle nøglepersoner har deltaget i udviklingen
af modellen og har siden fungeret
–
og vil
løbende evaluerer og evt. justerer
fremadrettet fungere
–
som følgegruppe, der
samarbejdsmodellen, så samarbejde og
procedurer fungerer optimalt
Tovholderfunktionen vurderes væsentlig at fastholde i
den fremadrettede implementering og forankring af
stalkingindsatsen, da eksempelvis beslutninger om at
bruge yderligere medarbejderressourcer på
opkvalificering, eller om at justere i
samarbejdsmodellens roller og/eller organisatoriske
forankring, vil kræve opbakning fra ledelsesniveauet.
Efter endt projektperiode drives samarbejdsmodellen
videre af medarbejdere i kommune og politi som en
videreførelse af den følgegruppe, der har været
nedsat i projektet. Endvidere er der udpeget en
medarbejder, som skal erstatte projektkoordinatorens
tidligere rolle som tovholder og bindeled mellem
følgegruppen og ledelsesniveauet.
Herudover vil den nye tovholders rolle være at
understøtte følgegruppens arbejde ved at varetage
praktiske og administrative funktioner som fx
indkaldelser, referater og koordinering.
39
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
EN BÆREDYGTIG OG SKALÉRBAR SAMARBEJDSMODEL
Tryg i Esbjerg har tilvejebragt vigtig viden og erfaring
med, hvordan et samarbejde mellem politi,
kommune og Dansk Stalking Center kan fremme
indsatsen for stalkingudsatte.
Projektets centrale aktører vurderer alle, at den
udviklede model er en bæredygtig model, som ikke
blot vil leve videre i Esbjerg Kommune, men også
nemt vil kunne anvendes af andre kommuner eller
inspirere til lignende initiativer.
DEN SIMPLE MODEL
At samarbejdsmodellen anses for bæredygtig og
udbredelsesmulighederne for gode henvises til
modellens enkelthed, der også blev fremhævet som
et af de mest betydningsfulde elementer ved
modellen. Der peges således på, at det er modellens
I projekt Tryg i Esbjerg, som har været et pilotprojekt,
har der naturligvis været en del mødeaktivitet
forbundet med udviklingen af model, redskaber,
undervisningsmateriale mv. Produkterne vil dog være
enkle at tilpasse, formidle og implementere i andre
kommuner og politikredse, og bidrager tilmed til
understøttelsen af modellens udbredelse og
forankring.
”Vi bruger massevis af penge på indsatser til
udsatte borgere og børn, og denne her indsats for
stalkingudsatte er minimal i forhold til det. Her
tænker jeg på økonomiske ressourcer, for det
handler meget om et mindset
– et fokus på det”
(direktør, Esbjerg Kommune)
Når først samarbejdsmodellen er tilpasset den
organisatoriske virkelighed, opleves
principper og roller, der er centrale, mens den
organisatoriske forankring nemt vil kunne tilpasses
lokale forhold i andre kommuner.
LAVT RESSOURCEFORBRUG
Samarbejdsmodellen anses for nem at vedligeholde i
Esbjerg og ligeledes at udbrede til andre kommuner,
da den er forbundet med et relativt lavt
samarbejdsmodellen ikke som ressourcekrævende.
Den kan måske endda ligefrem betegnes som
ressourcebesparende, da medarbejdere i politi og
kommune kontaktes af borgerne uanset hvad. Således
spiller samarbejdsmodellen sammen med det
eksisterende arbejde
–
forskellen fra tidligere er nu, at
de er bedre til at spotte stalking, vejlede korrekt så
den rette hjælp kan iværksættes og til at guide
borgerne i retning af tilbud, som kan forbedre deres
situation.
ressourceforbrug.
40
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER:
UDBREDELSE OG SKALERING
I interviewene med projektets centrale aktører
fremhæves en række opmærksomhedspunkter, der
anses som afgørende for at samarbejdet mellem
kommune, politi, og Dansk Stalking Center kan lykkes i
andre lokale kontekster. Det vil samtidig være disse
tiltag, der kan formodes at være de mest
ressourcekrævende.
▪
Etablering af velfungerende samarbejde mellem
kommune og politi
I de fleste kommuner eksisterer et samarbejde mellem
kommune og politi. Alternativt skal dette samarbejde
opdyrkes, ligesom der skal udvælges ansvarlige
personer i begge organisationer, som kan drive
indsatsen frem.
▪
Tilpasning af samarbejdsmodel og redskaber til
▪
Udbredelse af viden om stalking samt råd og
redskaber i stalkingpakken
Både medarbejdere, der varetager
samarbejdsmodellens centrale funktioner, og
fagpersoner i politi og kommune mere bredt, skal
klædes på med grundlæggende viden om stalking og
undervises i brugen af de konkrete redskaber som
stalkingpakken indeholder. Denne opkvalificering er
afgørende for at give mening til samarbejdet.
▪
Opmærksomhed på indsats gennem oplysning og
holdningsbearbejdende indsatser
I et forebyggende perspektiv er det vigtigt at
understøtte stalkingindsatsen gennem oplysning og
bearbejdning af holdninger blandt unge, fx gennem
det udviklede undervisningsmateriale. Endvidere kan
flere stalkingudsatte borgere antages at søge
–
og
stalkingindsatsen i kommunen.
▪
Blik for relevante tværgående samarbejder
I Tryg i Esbjerg var der ønske om at inddrage
yderligere parter i samarbejde og opkvalificering på
stalkingområdet. På samme måde kan der i andre
lokale kontekster være relevante samarbejder, som kan
medtænkes i indsatsen. Dette kan fx være
sundhedsvæsen, psykiatri og statsforvaltning.
modtage
–
hjælp, hvis der bredt formidles viden om
ny organisatorisk virkelighed
Implementering af samarbejdet og indsatsen omkring
stalking vil kræve en tilpasning til den specifikke
organisatoriske virkelighed, hvilket fx omfatter
identifikation af hvilke medarbejdere, der mest
naturligt kan varetage samarbejdsmodellens
forskellige funktioner, opdatering af telefonnumre,
henvisningslister mm.
41
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0042.png
POSITIVE SIDEGEVINSTER AF SAMARBEJDET
Særligt to positive sidegevinster er udsprunget af samarbejdet omkring stalking i Tryg i Esbjerg. Disse
sidegevinster, der omhandler en tilpasning af Esbjerg Kommunes arbejdsmiljøplan og -strategi samt udviklingen
af et actioncard på stalkingområdet for Syd- og Sønderjyllands Politi, beskrives kort her.
TILPASNING AF ARBEJDSMILJØPLAN OG -
STRATEGI
Den nye viden om stalking, som følge af
projektsamarbejdet i Esbjerg Kommune, har bevirket,
at man også har fået fokus på stalking på
arbejdspladsen. Her har man erfaret, at stalking også
kan finde sted imellem kolleger eller at medarbejdere
kan blive udsat for stalking af borgere.
Med afsæt i den nye viden har Esbjerg Kommunes
arbejdsmiljøorganisation udarbejdet en plan, som
kan sikre, at medarbejdere, der oplever stalking på
arbejdspladsen kan få den nødvendige hjælp og
støtte.
”Som en udløber af projektet har vi arbejdet med,
hvordan vi kunne lave retningslinjer for stalking
ACTIONCARD
På baggrund af projekt Tryg i Esbjerg er der i politiet
blevet taget initiativ til at udarbejde et actioncard, der
sikrer, at alle i politikredsen har nem adgang til
information om procedurer for håndteringen af
stalkingsager og ved præcis, hvad der skal spørges ind
til og rådgives om i stalkingsager. Dette actioncard er
blevet udarbejdet med afsæt i de nationale
retningslinjer for politiets arbejde med stalking og er i
dag tilgængeligt for alle medarbejdere i Syd- og
Sønderjyllands Politikreds. Et formål med actioncardet
har desuden været at sikre, at stalkingudsatte mødes
kompetent og ens, uanset hvor i kredsen de
henvender sig.
”Vi har fået løftet kvaliteten i sagsbehandlingen
ved at have fokus på det her og ved at få lavet et
actioncard, som er lige til at gå til. Rigspolitiet har
jo lavet en rigtig god vejledning, som Dansk
Stalking Center også har været inde over, og det er
selvfølgelig ud fra den, vi har lavet vores
actioncard
(…) Så jeg håber da, at man som
stalkingramt vil blive modtaget godt og med
kvalitet i sagsbehandlingen” (vicepolitiinspektør,
Syd- og Sønderjyllands Politi)
som en del af arbejdsmiljøet i Esbjerg Kommune.
Kommunen har jo også retningslinjer for chikane
og vold, og det er helt åbenlyst oplagt, at man
også kan blive stalket på sin arbejdsplads. Dels
kan man blive stalket af kolleger eller chefer, og
man kan i høj, høj grad blive stalket af borgere”
(udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune)
42
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0043.png
SELVHJÆLPSGRUPPE
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
SELVHJÆLPSGRUPPE FOR STALKINGUDSATTE
En kombination af viden om, hvordan der i Esbjerg
Kommune findes mange gode frivilligdrevne
organisationer og initiativer, samt hvilken værdi
stalkingudsatte kan have af at møde andre i samme
situation, ledte styregruppen til beslutningen om at
arbejde for oprettelsen af en frivilligdrevet
selvhjælpsgruppe for stalkingudsatte i Esbjerg.
På tidspunktet for evalueringen var der søgt og opnået
midler fra Esbjerg Kommune under Servicelovens § 18
til arbejdet med opstart af selvhjælpsgruppen og
hermed kom Esbjerg Kommune endnu tættere på en
helhedsorienteret indsats til stalkingudsatte borgere.
”Sidste skud på stammen er jo også, at vi er i gang
borgerne eller den professionelle hjælp, de kan
modtage gennem Dansk Stalking Center.
Formålet med selvhjælpsgruppen er at skabe et trygt
rum, hvor stalkingudsatte kan mødes og udveksle
erfaringer om deres oplevelser. Ved at mødes med
andre i en lignende situation kan de stalkingudsatte
opleve en særlig form for gensidig forståelse, som
bunder i genkendelighed af følelser og
reaktionsmønstre. Hensigten er således bl.a., at de
stalkingudsatte opnår mindre ensomhed og isolation,
ligesom at gensidig spejling af følelser og oplevelser,
og oplevelsen af at være en del af et fællesskab, kan
føre til empowerment hos den enkelte. Dette kan fx
ske ved, at de stalkingudsatte lader sig inspirere af
andres erfaringer og herigennem finder løsninger på
et problem, får indsigt i hvad man kan gøre for at
komme videre, eller hvilke skridt man kan tage for at
få det bedre.
I opstarten er etablering, rekruttering og oplæring af
frivillige drevet af Dansk Stalking Center, men dette
med henblik på at grupperne skal være selvkørende
på sigt
–
dog med støtte og konsulentbistand fra
Dansk Stalking Center.
I april 2019 var der rekrutteret 6 deltagere til opstart af
første gruppe og første møde var blevet afholdt.
med at få tilrettelagt nogle selvhjælpsgrupper, som
jeg egentlig tror bliver det allervigtigste redskab,
hvis det kan komme op at køre. De borgere, jeg har
haft kontakt med, de synes ikke rigtig, at de har
noget sted at gå hen. De kan gå til os i kommunen,
men at have et rum hvor de kan møde andre
stalkingudsatte, så de finder ud af, at de ikke er
alene, det er nok det allervigtigste” (direktør,
Esbjerg Kommune)
Som navnet indikerer er gruppen ikke en erstatning
–
men et supplement
–
til kommunens tilbud til
44
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0045.png
VÆRDISKABELSE AF PROJEKT
TRYG I ESBJERG
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0046.png
MODEL OVER PROJEKTETS SAMLEDE VÆRDISKABELSE
•
Fagfolk i kommune og politi klædt på med
viden til at håndtere stalkingsager
•
Nye redskaber til afdækning af situation
for stalkingudsatte borgere
•
Nye redskaber til brug for rådgivning og
vejledning af stalkingudsatte
•
Nye henvisningsmuligheder
•
Redskaber samlet i stalkingpakken
•
Befolkningen oplyst om stalking og
stalkingindsatsen
•
Unge undervist om stalking
•
Udvikling af informations- og
undervisningsmateriale
ØGET VIDEN
NYE REDSKABER
TVÆRGÅENDE
SAMARBEJDE
BEDRE HJÆLP
TIL UDSATTE
•
Udvikling af simpel model for samarbejdet
mellem kommune, politi og Dansk Stalking
Center
•
Klarhed omkring roller og ansvar
•
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
•
Stalkingudsatte mødes anderledes af politi
og kommune
•
Stalkingudsatte henvises hurtigere til den
rigtige hjælp
•
Stalkingudsatte rådgives bedre og er
forberedte til mødet med politiet
•
Stalkingudsatte tilbydes selvhjælpsgrupper
46
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0047.png
ØGET VIDEN
Den væsentligste værdiskabelse af projekt Tryg i
Esbjerg er opkvalificering af fagfolk i kommune og
politi med viden om stalking. Den nye viden om
stalking er fundamentet for hele indsatsen og har
været en stor øjenåbner for mange. Flere fagfolk
fortæller, at de nu kan se tilbage på sager, som
tydeligvis var stalking, men som grundet manglende
viden ikke blev genkendt som stalking, hvorfor
borgerne burde være mødt og rådgivet anderledes.
Hverken fagpersoner i kommune eller politi møder
borgere udsat for stalking på daglig basis, men de
oplever det som meget værdifuldt, at de nu har viden
om stalking og føler sig rustede til at møde
stalkingudsatte borgere på en anden
–
og mere
hensigtsmæssig
–
måde end tidligere. Flere giver også
udtryk for, at viden om stalkingens følgevirkninger og
hvordan stalking kan påvirke hele familier, har betydet,
at de nu er begyndt at tænke mere helhedsorienteret
og ‘se mere på den menneskelige side’, ligesom de har
fået bedre blik for, hvordan stalking kan være en
bagvedliggende årsag til at problemer hober sig op
hos en borger.
”Vi har fået en langt større viden hos langt flere
medarbejdere. Jeg hører også eksempler nu, hvor
politiet og kommunen er lykkes meget mere med at
gå ind og støtte nogle kvinder” (direktør, Esbjerg
Kommune)
En værdiskabelse af projektet er også, at både
befolkningen i kommunen generelt og kommunens
unge borgere har fået viden om stalking. For
befolkningen i kommunen betyder viden om stalking-
indsatsen i Esbjerg Kommune, at de vil være mere
tilbøjelige til at søge hjælp, hvilket afspejlede sig
direkte i antallet af henvendelser til Dansk Stalking
Centers åbne rådgivning i tiden omkring kampagne-
aktiviteter. Dette vil sandsynligvis også vise sig på sigt i
Esbjerg Kommune, da rækkevidden af kampagne-
materiale var stor.
Hvad angår projektets kampagneaktiviteter,
dialogevents og undervisningsmateriale vurderes disse
i særlig høj grad at være værdiskabende i et
forebyggelsesperspektiv. De nævnte tiltag er på
forskellig vis med til at klæde de unge på med viden
om stalking, som kan være med til at påvirke de unges
holdninger og få dem til at reflektere over egen og
andres adfærd. Ligeledes bliver de opmærksomme på,
at stalking er alvorligt og et problem man kan få hjælp
til.
”Jeg har oplevet, at det har givet et andet
perspektiv, både i forhold til hvordan de selv
gebærder sig, men også i forhold til, hvornår deres
grænse er nået, og hvordan de reagerer på det. De
er blevet sådan lidt mere kritiske. Gode kritiske”
(AKT-lærer, Esbjerg Kommune)
47
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0048.png
NYE REDSKABER
Også de nye redskaber, samlet i stalkingpakken,
vurderes til at være en meget stor værdiskabelse af
projektet. Redskaberne i stalkingpakken er konkrete
og lettilgængelige og gør fagpersoner i kommune og
politi bedre i stand til at afklare situationen for en
stalkingudsat borger, rådgive og vejlede
stalkingudsatte borgere korrekt, iværksætte
hensigtsmæssige tiltag samt til at viderehenvise
borgere til yderligere hjælp og støtte, når dette
skønnes nødvendigt. På denne måde er redskaberne i
stalkingpakken med til at styrke indsatsen og
kvalificere de fagpersoner, der varetager arbejdet med
sager om stalking.
”Vi kan helt klart vejlede bedre, og det er jo også
ud fra de ting, der ligger i stalkingpakken. Det
bliver mere håndgribeligt (…) Mange af de skemaer
beskriver, hvad man skal gøre. Man kan fx sige til
borgeren: ‘Du skal kort beskrive det, du skal
ting” (familierådgiver, Esbjerg Kommune)
gemme dine sms’er og hvad du ellers får’ og alle de
I interviewene med fagpersoner indgår mange
eksempler på, hvordan både viden og de forskellige
redskaber, projektet har tilvejebragt, er med til at
kvalificere det daglige arbejde omkring sager med
stalking. Fx fortæller flere, hvordan de nu vejleder om
logbogsføring og nul-kontakt til stalker, og nogle
fremhæver det som et redskab i sig selv, at de nu ved
præcis, hvor og hvem de kan henvise den udsatte
videre til og samtidig føle sig trygge ved, at der bliver
taget hånd om sagen.
”Jeg synes, det er rart, at man ved, hvem man skal
ringe til præcist. Hvis jeg har nogen, hvor der er
børn involveret, eller hvor politiet skal involveres,
så ved jeg præcis, hvem jeg skal ringe til”
(stalkingvisitator, Esbjerg Kommune)
At redskaberne i stalkingpakken anses som et
værdifuldt output af projekt Tryg i Esbjerg hænger
også sammen med, at redskaberne som konkrete
produkter kan være med til at fastholde vigtigheden af
stalkingindsatsen samt at understøtte arbejdet
hermed. Ligeledes er redskaberne nemme at
videregive
–
både til nye medarbejdere og kolleger i
og udenfor kommunen, der kan have gavn af
redskaberne. Netop denne deling af redskaber med
andre, kommer også til udtryk i evalueringen.
Oplevelsen er, at redskaberne i stalkingpakken bliver
anvendt i sager, hvor det er relevant, såfremt
medarbejdere kender til pakken. I politiet bruges
stalkingpakken som supplerende til det actioncard, der
beskriver, hvordan politiet skal agere i
stalkingrelaterede sager.
48
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0049.png
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Samarbejdsmodellen er et helt centralt og værdifuldt
resultat af projektet, som uden tvivl også kommer til at
have betydning for stalkingindsatsen i Esbjerg
Kommune fremadrettet.
”Der har aldrig tidligere været et systematiseret
samarbejde omkring stalking, som der er nu”
(politikommissær, Esbjerg Lokalpoliti)
Modellen fastsætter rammer, roller og ansvar,
tydeliggør henvisnings- og kontaktmuligheder internt
og eksternt i kommune og politi samt lægger op til
samarbejder omkring stalkingindsatsen, der går på
tværs af både fagligheder og sektorer.
Samarbejdsmodellen bidrager ifølge projektets
Udover samarbejdet i samarbejdsmodellen har projekt
Tryg i Esbjerg skabt værdi ved, at også
projektaktiviteterne har bidraget til styrkelsen af det
tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring
stalking. Her tænkes der særligt på de opkvalificerende
aktiviteter i form af seminarer, workshops og ekstra
kurser, hvor medarbejdere er blevet blandet på tværs
af kommunens afdelinger samt kommune og politi.
At mødes samt at arbejde caseorienteret sammen med
andre fagpersoner på tværs af faggrupper, sektorer og
afdelinger har været udbytterigt for medarbejderne,
hvilket blandt andet tilskrives en bedre indsigt i og
forståelse for hinandens arbejde og dermed også for,
hvilke muligheder der eksisterer for at trække på
hinanden i nogle mere tværgående samarbejder
omkring den udsatte borger i stalkingrelaterede sager.
”Selvfølgelig havde vi allerede et samarbejde med
politiet men her det kom bare et skridt længere og
dybere. Tit så bliver samarbejde på sådan et
aftaleniveau, men her var vi sammen om at sætte
fokus på det” (læringskonsulent, Esbjerg
Kommune)
centrale aktører til et styrket samarbejde omkring
stalkingsager og kan relativt nemt udbredes eller
inspirere til lignende samarbejder i andre kommuner.
”Jeg tror, at alle kommuner kan gå i gang med det
her arbejde, hvis de får politiet med på den og har
en kontaktperson (…) Selve modellen –
med
kontakterne til Dansk Stalking Center, til primære
koordinatorer og politiet og det hele
–
den model,
tænker jeg, kan bruges i alle kommuner. Jeg kan
ikke tro andet” (beskæftigelsesrådgiver, Esbjerg
Kommune)
49
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0050.png
BEDRE HJÆLP TIL UDSATTE BORGERE
Slutteligt
–
og allervigtigst
–
har projekt Tryg i Esbjerg
været værdiskabende på den måde, at stalkingudsatte
borgere i Esbjerg Kommune i dag og fremover vil
modtage en anden og mere kvalificeret behandling og
hjælp end tidligere.
”Borgerne føler, at de får den rigtige hjælp, når de
beder om hjælp. Vi skal ikke gætte, hvad det
handler om. Vi er klædt på til det, og det er det, jeg
synes har været vigtigst” (stalkingvisitator, Esbjerg
Kommune)
At fagpersoner er blevet klædt på med viden og i kraft
af samarbejdsmodel og stalkingpakke har klare
retningslinjer, roller og redskaber i sager om stalking
Som et positivt element i hjælpen til stalkingudsatte
borgere, fremhæves det også, at fagpersoner i
kommune og politi har fået kendskab til og indsigt i
Dansk Stalking Centers arbejde, og at de herigennem
både kan opnå faglig sparring samt henvise borgere
videre, der har brug for professionel behandling. Her
peges desuden på det fordelagtige i, at Dansk Stalking
Center også tilbyder hjælp og behandling til udøvere.
”Vi kan jo også henvise folk til at ringe til Dansk
Stalking Center. Jeg har også haft en [udøver], hvor
jeg har sagt: ‘Jeg ved godt, at du ikke vil være ved
det, men prøv lige at ringe til Dansk Stalking
Center og få en snak om, hvad der er okay og hvad
der ikke er okay, for du kan faktisk også få hjælp’”
(familierådgiver, Esbjerg Kommune)
Slutteligt er et værdifuldt udfald af projektet, at der
undervejs er søgt og opnået midler til opstarten af en
netværks-/selvhjælpsgruppe for stalkingudsatte. Dette
udgør et betydningsfuldt supplement til den hjælp,
borgere kan modtage i regi af politi og kommune, idet
spejling og udvekslinger af erfaringer med andre i
samme situation både kan være med til at
afstigmatisere og skabe empowerment hos
stalkingudsatte.
betyder, at borgerne mødes anderledes, modtager
bedre rådgivning og får hurtigere adgang til
–
den
rigtige
–
hjælp.
”Det har jeg hørt igennem nogle fortællinger fra
kvinder, der har været udsat. At de møder faktisk
et politi og de møder en kommune, som i
virkeligheden prøver at støtte dem i situationen. Og
det skal vi jo blive ved med. Vi må ikke pudse vores
glorier, for der er sikkert mange kvinder derude,
som ikke får den hjælp. Så vi skal blive ved, så vi
kan hjælpe flere og flere” (direktør, Esbjerg
Kommune)
50
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0051.png
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG
ANBEFALINGER
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER I
Tryg i Esbjerg har været et pilotprojekt, som er blevet
udviklet og udvidet undervejs. I denne del præsenteres
afslutningsvis opmærksomhedspunkter, der tydeliggør
områder, hvor stalkingindsatsen i projektet kan
udfordres, samt anbefalinger til det videre arbejde
eller fremadrettet arbejde med lignende projekter.
FORANKRING SKAL VÆRE TYDELIG FOR ALLE
En central aktør i projektet har savnet viden om planen
for projektets forankring efter projektperiodens ophør
og ligeledes, at denne blev formidlet til centrale
aktører i god tid. Hvis planen for forankring har været
utydelig for centrale aktører, kan det også formodes,
at den har været uklar for andre medarbejdere.
Anbefaling:
Sørg for klar kommunikation til
medarbejdere i de samarbejdende organisationer om
forankring og videreførelse af indsatsen, så ingen er i
tvivl om, at samarbejdsmodellen lever videre. Dette er
vigtigt for den fortsatte opmærksomhed på
–
samt
ejerskabet til
–
indsatsen.
PLAN FOR FORTSAT OPKVALIFICERING
For at holde ‘gryden i kog’ og for at imødekomme
personale-gennemstrømninger og eventuelle
ændringer i stalkingens omfang og karakter er det
vigtigt, at både gamle og nye medarbejdere
opkvalificeres med viden om stalking og brugen af
redskaberne i stalkingpakken fra tid til anden.
Anbefaling:
Udarbejd en plan for medarbejderes
fremadrettede opkvalificering. Opkvalificering kan
gennemføres som korte kurser, der afholdes fx årligt
eller hvert andet år. Såfremt ressourcerne er knappe
kan opkvalificering målrettes udvalgte medarbejdere.
UDBREDELSE AF VIDEN OM MODEL OG
REDSKABER
Selvom viden om stalkingindsats, samarbejdsmodel og
redskaber i stalkingpakken er nået bredt ud og
cirkulerer i de respektive organisationer, er der tale om
store organisationer med mange medarbejdere og
løbende udskiftning blandt disse.
Anbefaling:
Hav en strategi for hvordan medarbejdere
løbende orienteres om model og redskaber. Tænk evt.
dette sammen med opkvalificering
–
men tænk også
bredere.
52
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER II
OVERLEVERING AF ROLLER I SAMARBEJDSMODEL
Nogle roller i samarbejdsmodellen er bundet op på
specifikke personer i højere grad end andre og selv i
en kortere periode som projektperioden er det sket, at
centrale aktører i projektet har skiftet stilling eller job.
OPLYSNING OG HOLDNINGSBEARBEJDNING
BLANDT UNGE
Oplysning og holdningsbearbejdning blandt unge er
særlig vigtigt i et forebyggelsesperspektiv.
Dialogevents har vist sig effektive i forbindelse med
unges læring og refleksion, og kan være med til at
ændre holdning og handling i forbindelse med
stalking blandt de unge. Gennem det udviklede
undervisningsmateriale har man mulighed for at nå
bredt ud med viden til rigtig mange unge.
Anbefaling:
Tænk i udbredelsesmuligheder for det
allerede udviklede undervisningsmateriale, som har
GENSIDIG HENVISNING AF STALKINGUDSATTE
potentiale for at nå ud til en stor målgruppe af unge.
Anbefaling:
Overvej hvordan det sikres, at særligt
rollen som stalkingvisitator, men også andre roller i
samarbejdsmodellen, på bedste vis kan overleveres til
andre hvis nødvendigt. Dette kan være en
ledelsesopgave, men kan også medtænkes i
stillingsbeskrivelser fremadrettet.
BORGERE
I projektet synes en grundlæggende forståelse at
være, at kommunen understøtter politiets arbejde ved
at rådgive borgere og forberede dem på kontakten
med politiet. Det kan dog også sagtens være tilfældet,
at den stalkingudsatte borgers første kontakt er ved
politiet.
Anbefaling:
Hold opmærksomhed på de gensidige
henvisningsmuligheder, således at politiet også
medtænker kommunen i tiltagene i borgerens sag,
hvis relevant. Her kan Socialsøg muligvis være et
relevant redskab.
Ved planlægning af både dialogevents og formidling
af undervisningsmateriale, anbefales henvendelse til
udskolingsteams. Tag kontakt i god tid, så teamet kan
nå at medtænke materiale og/eller events i årshjulet.
LEDELSENS OPBAKNING
Som i de fleste projekter vurderes ledelsen af spille en
afgørende rolle både for selve iværksættelsen af
indsatsen samt for forankringen af projekterfaringerne.
Anbefaling:
Sørg for ledelsesopbakning til
stalkingindsatsen og gør det tydeligt, at indsatsen er
prioriteret af ledelsen.
53
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0054.png
OM DANSK STALKING CENTER
Dansk Stalking Center er Nordens første og eneste specialiserede interventions- og videnscenter om stalking.
Centrets tilbud er landsdækkende og har afdelinger i København og Aarhus. Ud fra et forebyggende og
helhedsorienteret grundsyn arbejder dansk stalking center for at hjælpe personer berørt af stalking, at
forbedre stalkingudsattes vilkår juridisk som socialt, at indsamle og formidle viden om stalking og udvikle
stalkingforebyggende indsatser og interventionsmodeller på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder
–
herunder politiet. Dansk Stalking Center driver et videnscenter og et interventionscenter herunder en åben
telefonrådgivning og en professionel behandlingsenhed. Centret er finansieret af offentlige driftsmidler, samt
pulje- og private fondsbevillinger. Tilbuddet er gratis at gøre brug af.
HENVISNING TIL DANSK STALKING CENTER
Alle personer, der er berørte af stalking, kan gøre brug af dansk stalking centers telefonrådgivning. I
rådgivningen kan man få psykosocial rådgivning og vejledning om forholdsregler og afskærmning, kontakt til
politiet mm. Bliver der på baggrund af rådgivningen vurderet et yderligere behov for hjælp, vil brugeren blive
henvist til den professionelle intervention, med tilbud om evt. Yderligere psykosocial rådgivning,
psykologbehandling og juridisk rådgivning.
SPARRING AF FAGPERSONER
Som fagperson kan man få faglig sparring og vejledning i forhold til stalking og håndteringen heraf.
Dansk Stalking Center tilbyder desuden undervisning og oplæg. Er der interesse for at høre mere herom kan
man kontakte Dansk Stalking Center.
TILBUD TIL UDØVERE
Dansk Stalking Centers tilbud er også rettet mod udøvere af stalking. Kommer man som fagperson i kontakt
med en person, der udviser stalkende adfærd kan man henvise til centrets tilbud. Hertil råder centrets
fagpersoner ofte til også at gøre brug af den faglige sparring i forhold til håndtering og intervention for
personer, der stalker.
SKYTSENGEL APP
Dansk Stalking Center har udviklet en app til stalkingudsatte. Appen har til hensigt at være tryghedsskabende
og giver mulighed for i appen at overskueliggøre og samle beviser for de uønskede kontaktforsøg. Læs mere
om appen på www.skytsengel.org
54
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0055.png
KONTAKT DANSK STALKING CENTER
Telefonrådgivning for udsatte og pårørende:
25 17 73 74
Sparring af fagpersoner:
60 56 73 74
Telefonlinje for udøvere af stalking:
27 60 40 16
Se åbningstider og læs mere om stalking, centrets arbejde samt rådgivning- og behandlingstilbud på
www.danskstalkingcenter.dk
For yderligere spørgsmål:
[email protected]
55
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216161_0056.png