Retsudvalget 2019-20
B 167 Bilag 2
Offentligt
2216160_0001.png
Det Rådgivende Forum om Stalking
Dansk Stalking Center - juni 2020
Dansk Stalking Center takker for invitationen til at deltage i Det Rådgivende Forum for
Stalking, og for muligheden for at fremsende et skriftligt bidrag med forslag til nye
initiativer der skal styrke indsatsen på stalkingområdet.
Stalking
Hver år udsættes op mod 100.000 danskere for stalking. Stalkingforløb varer i
gennemsnit 2 år - men kan fortsætte i op til 20 år. Stalking, der internationalt er
anerkendt som vold, omfatter intimidering, overvågning og fredskrænkelser – og den
konstante latente trussel om at noget kan ske. Dette sætter den udsatte i en tilstand af
evig frygt og usikkerhed, med alvorlige menneskelige konsekvenser til følge. Men
stalking kan også udvikle sig til fysisk vold, seksuel vold - og i ekstreme tilfælde drab.
Britisk forskning fra 2017
1
af 358 drabstilfælde har påvist, at 94% af drabene var
forudgået af stalking.
Erfaring med nuværende lovgivning om tilhold og udspillet Stop Stalking 2016
I 2012 blev loven om tilhold flyttet fra Straffeloven §265 til forvaltningslovens Lov nr.
112 om Tilhold, Opholdsforbud og Bortvisning. Samtidig blev stalking for første gang
defineret og beskrevet i bestemmelsen som strafskærpende.
I 2016 vedtog daværende regering udspillet Stop Stalking. Målet var at styrke indsatsen
mod stalking og sikre bedre beskyttelse af stalkingudsatte, gennem nye tiltag ved politi
og anklagemyndighed, samt en styrkelse af rådgivning til de stalkingudsatte.
På trods af dette, er det fortsat opfattelsen i Dansk Stalking Center, at der gives for få
tilhold
a
. Ligeledes er det erfaringen, at tilhold oftes gives langt inde i et forløb og derved
”for sent”. Tidsaspektet i denne sammenhæng, betyder konkret;
a
Ifølge Rigsadvokatens evaluering af udspillet, samt lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (revideret udgave maj
2020) blev der i 2019 givet 546 tilhold, på baggrund af i alt 1178 anmodninger om tilhold.
1
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0002.png
•
•
•
•
at det bliver vanskeligere at stoppe stalkingen
at tilholdet gives når ”skaden er sket”
at jo længere tid stalkingen har stået på, jo vanskeligere er det for den udsatte at
finde beskyttelse, idet udøveren typisk bliver mere og mere subtil i sine metoder
jo længere tid stalkingen står på, jo større skade forvolder den for de implicerede
Sammenfattende kan det fastslås, at udspillet fra 2016 rummer gode initiativer og tiltag,
og at stalkingudsatte i højere grad end tidligere bliver mødt med forståelse. Derudover,
er der udviklet et konstruktivt og positivt samarbejde mellem politiet og Dansk Stalking
Center. Dog ses stadig at håndhævelse af loven om tilhold er meget uens og tilfældig –
hvilket ikke giver den retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som stalkingudsatte og deres
familier har ret til.
Derudover er det erfaringen, at udøvere ofte er ignorante over for tilhold. Det betyder, at
tilholdet ofte overtrædes, at sagsopfølgning og konsekvenser ved tilholdsovertrædelser
er ubetydelige og inkonsekvente, samt at tilhold, i denne sammenhæng, ikke skaber
incitament for at stoppe stalking. Endvidere er det oplevelsen, at såvel politiets
retningslinjer for stalkingsager, som blev indført i 2017, samt loven om tilhold ikke
skaber hurtigere sagsbehandling, og ikke medvirker til den tilsigtede beskyttelse af den
udsatte.
Det er således tydeligt, at formålet med loven om tilhold i stalkingsager langt fra yder
den tilsigtede og retsmæssige beskyttelse af stalkingudsatte.
Håndtering af stalkingsager generelt
Mange stalkingudsatte fortæller om uensartet håndtering og prioritering af
stalkingsager på tværs af politikredse og politistationer. Der er stor forskel på, hvornår
politikredsene vurderer, at en tilholdssag påbegyndes eller kan genoptages på baggrund
af nye oplysninger. Det samme gør sig gældende i forbindelse med kravet til antal
fredskrænkelser/tilholdsovertrædelser, der skal have fundet sted inden oprettelse af en
tilholdssag/sigtelse og ved genoptagelse/forlængelse af udløbet tilhold.
Derudover er det erfaringen, at mange stalkingudsatte, ikke bliver vejledt korrekt om at
søge tilhold eller om sagens forløb.
Alligevel ses indsatsen og håndteringen at fungere bedst og mest ensartet i de
politikredse/politistationer, hvor man har anerkendt det voldsforebyggende potentiale
ved at prioritere stalkingsagerne. Dette ses især hvor man har implementeret
2
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0003.png
handleplaner, udpeget nøglepersoner med særligt kendskab til og erfaring med stalking
samt prioriteret undervisning og erfaringsdeling i netværksgrupper. Herunder de
politikredse/-enheder som Dansk Stalking Center har haft projektsamarbejde med.
Alligevel viser erfaringen i Dansk Stalking Center, at sagsbehandlingstiden i
stalkingsager er uacceptabel høj idet:
•
anmodning om tilhold ofte tager 3-6 måneder før, der falder en afgørelse
•
der fra overtrædelse af tilhold til sigtelse herfor kan gå 5–8 mdr.
•
der fra sigtelse til domsafgørelse kan gå yderligere 6–12 mdr.
Det sker ofte, at der går op til 26 mdr. fra der anmodes om et tilhold, som overtrædes, til
der sker domsafgørelse. Imens fortsætter stalkingen typisk.
Tidsfaktoren kan være helt afgørende for, hvordan stalking udvikler sig og for alvoren af
de efterfølgende konsekvenser. Forskning
2
viser, at allerede efter to uger med stalking,
oplever udsatte psykiske og mentale indvirkninger, og en stærkt begrænset
handlefrihed i hverdagen.
Selvstændig kriminalisering af stalking
Dansk Stalking Center anbefaler at indføre en særskilt stalkingbestemmelse i
straffeloven, der giver mulighed for hurtigt og konsekvent at sigte og dømme den
forbrydelse som stalking er. Ikke mindst fordi tidsfaktoren kan være afgørende for,
hvordan et stalkingforløb kan udvikle sig og eskalere til vold.
Kriminalisering af stalking vil ikke kun hjælpe stalkingudsatte og deres familie – den vil
også sende et klart og tydeligt samfundsmæssigt signal om, at stalking ikke tolereres.
Stalking er en adfærd, der udøves på tværs af køn og i forskellige relationer mellem
udsat og udøver, såsom eks-partnere, eks-dates, familiemedlemmer, tidligere bekendte,
naboer, kollegaer, professionelle, fremmede med videre. Det er derfor afgørende, at en
stalking-bestemmelse ikke udelukker eller favoriserer nogle relationsgrupper frem for
andre, men omfatter hele målgruppen af stalkingudsatte. Samtidig er det afgørende, at
en bestemmelse bygger på et adfærdsdelikt således, at det er adfærden og ikke en
potentiel følge af adfærden, der er grundlaget for at sanktionere. Adfærden skal være
egnet til at skabe utryghed, frygt eller intimidering hos den udsatte. Der skal således
ikke være et krav om, at den udsatte skal have oplevet denne utryghed, frygt eller
intimidering for at kunne tage loven i anvendelse.
Norge er et af de lande som Danmark almindeligvis sammenligner sig med i forhold til
juridiske forhold. Det anbefales derfor, at den danske bestemmelse udformes med
3
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0004.png
inspiration fra den norske straffelovsbestemmelse om stalking, dog med fastlæggelse af
en strafferamme på 4 – 6 års fængsel
3
.
Ligeledes anbefales det at placere en selvstændig kriminalisering af stalking i
straffelovens kapitel 25, ”Forbrydelser mod liv og legeme”. Dels vil dette betyde en
anerkendelse af stalking som en særegen voldsform, dels for at imødegå problematikken
omkring påtale og imødekomme det beskyttelsesbehov stalkingudsatte har, i form af
målopfyldelsen for sagsbehandlingstiden i sager om vold på 30 dage.
Internationalt
Et studie fra 2017 påviser, at stalking er kriminaliseret ved lov i 22 EU-lande
4
–
herunder de lande vi almindeligvis sammenligner os med i Norden. I rapporten
beskrives det, at Danmark er et af de syv lande i EU, som fortsat står uden en særskilt
stalkingbestemmelse. Det betyder, at stalkingudsatte i Danmark ikke har den samme
retssikkerhedsmæssige beskyttelse som i fx Sverige, Norge og Storbritannien.
Lov nr. 112 – om Tilhold, Opholdsforbud og Bortvisning
Dansk Stalking Center anbefaler at genindføre lov nr. 112 – om Tilhold, Opholdsforbud
og Bortvisning i straffeloven, med en sagsbehandlingstid på max 2 uger fra anmodning
om tilhold til afgørelse herom. Hvis det ikke er en mulighed, bør der udstedes straks-
tilhold.
Derudover anbefales:
•
at sagsbehandlingstiden for sigtelser for overtrædelser af tilhold til
domsafgørelse udgør max 30 dage
•
pligt til vurdering om, der samtidig skal rejses sigtelse for overtrædelse af
straffelovens bestemmelse om stalking
•
at strafferammen hæves til fængsel optil 3 år, samt vilkår om psykologbehandling
•
at bødestraf afskaffes eller hæves drastisk svarende til fx 3-4 månedslønninger
•
mulighed for fodlænke som afsoningsmulighed
•
ret til erstatning for stalkingudsatte
Strakstilhold
Det er Dansk Stalking Centers opfattelse at bestemmelsen om strakstilhold kun sjældent
anvendes. Ligeledes bliver mange stalkingudsatte ikke vejledt om muligheden for at
søge strakstilhold.
Centret er bekendt med en del sager, hvor strakstilhold ville være en oplagt hurtig og
effektiv beskyttelse af den udsatte, men hvor anmodning om strakstilhold er blevet
afvist. Det er Dansk Stalking Centers opfattelse, at der ofte er divergens mellem politiets
4
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0005.png
og anklagemyndighedens vurderinger vedrørende strakstilholdets
anvendelsesmuligheder og betingelser. Centret er bekendt med flere tilfælde, hvor
politiet undlader at sende en ellers oplagt strakstilholdsag til afgørelse i
anklagemyndigheden med begrundelser som; forventet afvisning i
anklagemyndigheden, at sagen alligevel trækkes ud på grund af udfordringer med at
gennemføre partshøring, eller på grund af udøvers påståede rimelige interesse i kontakt.
Det anbefales således
•
ensretning i politi og anklagemyndighedens vurdering af strakstilholdets anvendelse
– samt vejledning af udsatte om sagsforløb
•
ophævelse af betingelsen i tilholdslovens § 2a, stk.1, nr. 3 om, at personen ikke må
have en rimelig interesse i kontakt. Det er Dansk Stalking Centers erfaring, at netop
denne betingelse forhindrer anvendelsen af strakstilhold i mange sager
•
lempelse eller ophævelse af kravet om partshøring med strakstilhold
Behandling som vilkår – forebyggende tiltag
Fængsel som strafsanktion er sjældent tilstrækkeligt i stalkingsager. Derimod anbefales
en kombination af straf og psykologbehandling. Det er Dansk Stalking Centers erfaring,
at de fleste udøvere som gennemfører et psykologisk behandlingsforløb i centrets regi,
stopper med at stalke. Udøvere henvender sig typisk på eget initiativ eller via
henvisning fra politiet ved partshøring, formaning eller underskrevet
samtykkeerklæring i kontakten med politiet
b
.
Som et forebyggende supplement til en særskilt stalking bestemmelse, anbefales det at
indføre vilkår om psykologbehandling til udøver i Dansk Stalking Center i forbindelse
med sigtelser og domsafgørelse uanset betinget/ubetinget dom eller som forebyggende
behandling i forbindelse med tilhold. Formålet er, at iværksætte tidlige og forebyggende
tiltag for at stoppe stalking og forebygge evt. tilbagefald.
I Berlin har man adskillige års erfaring med at tilbyde vilkår om psykologbehandling til
udøver i stalkingsager med god succes. Det er organisationen Stop-Stalking Berlin, som
Dansk Stalking Center har et erfarings- og vidensbaseret samarbejde med, der afholder
behandlingsforløbene.
b
Procedure med udøver-samtykkeerklæring er udviklet og implementeret i Sydøstjyllands Politi samt Syd-og
Sønderjyllandspoliti i forbindelse med samarbejdsprojekterne Tryg i Esbjerg og Stop Stalking (Sydøstjyllands Politi)
5
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0006.png
PSP-samarbejdet (politi, socialvæsen, psykiatri)
Det anbefales, at PSP-samarbejdet på tværs af politi, socialvæsen og psykiatrien
indskrives i retningslinjer omkring en kommende kriminalisering af stalking. Dette tiltag
skal særligt skærme udsatte, når udøver har psykiatriske problemstillinger.
Det er centrets erfaring, at mange psykisk syge udøvere i højere grad vil kunne hjælpes
til at stoppe deres skadelige adfærd ved, at PSP-samarbejdet aktiveres. Når en udøver er
psykisk syg, fx et psykotisk syndrom, kan det være en særlig vanskelig sag, idet
udøveren ikke har en normal realitetsopfattelse og ikke uden psykiatrisk behandling
kan bringes til forståelse og ophør af den skadelige adfærd. Disse sager kræver en helt
særlig tværsektoriel indsats, der inkluderer PSP samarbejdet, hvor politiet, de sociale
myndigheder og psykiatrien i fællesskab kan udarbejde handleplaner for at sikre den
rette indsats i forhold til udøveren.
Det vil være anbefalelsesværdigt i den forbindelse at kvalificere disse netværk med
viden om stalking, etablere faglige netværk og erfa-grupper samt udvikle tværsektorielle
handleplaner.
Digital stalking
Digital stalking er et stigende problem som kræver handling. I Dansk Stalking Center
oplever 80% af centrets brugere at digital stalking er et centralt element og mange
oplever store udfordringer med at dokumentere hændelserne og få hjælp ved politiet.
Således mistes muligheden for at kunne dokumentere og bevise betydelige elementer af
stalkingen – og derved graden, omfanget og karakteren af stalking. Den digitale stalking
omfatter alle former for digitale henvendelser både direkte via digitale devices (sms,
opkald, mail o.l.) og via digitale platforme som app´s og sociale medier – ved fx deling af
krænkende beskeder, billeder o.l. Grundlæggende mangler der viden og
praksisudvikling på området – og en samlet national digital (stalking) indsats, der
formår at følge og overvåge den kontinuerlige udvikling på området.
Der er således behov for at udvikle fælles viden og samarbejde på tværs af politi, NC3,
Tech-virksomheder, Dansk Stalking Center og andre relevante aktører med henblik på
erfaringsdeling, udvikling og løbende opdatering af vejledninger, handleplaner og
konkrete forebyggende tiltag, for at sikre den bedste hjælpe til de udsatte.
(Centrets anbefaling – se tiltag i samarbejdsprojekt andet sted i teksten)
Viden og samarbejde som fundament for håndtering
Manglende viden om stalking hos både politi og kommuner, samt tværfagligt
samarbejde omkring stalkingsager, kan understøtte og fastholde allerede eksisterende
6
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0007.png
stalking eller ligefrem få den til at eskalere til vold og i ekstreme tilfælde drab
5
.
Manglende viden om, hvordan stalking spottes, om stalkingens særlige psykologi og om
stalkingforebyggende retningslinjer, når stalkingudsatte opsøger hjælp, kan medvirke
til, - at den udsatte uforvarende kan komme til at handle i modstrid med de anbefalede
handleanvisninger.
Det er således helt afgørende for en stalkingsags udvikling, at politi og kommuner har
den samme viden om stalking og at der udvikles et tværfagligt samarbejde. Men også at
der udvikles handleplaner for såvel sagsbehandling af stalkingrelaterede borgersager i
kommunen – som i politiet – da mange stalkingudsatte kommer i berøring med
fagpersoner i kommunens socialforvaltning og jobcenter.
I samarbejdsprojektet, Tryg i Esbjerg, mellem Dansk Stalking Center, Esbjerg Kommune
og Syd- og Sønderjyllands Politi (2018) blev udviklet en simpel model
(Esbjergmodellen) for samarbejdet omkring borgere udsat for stalking. Modellen skaber
klarhed om roller og ansvar i det tværgående samarbejde på tværs af kommune og
politi, og på tværs af de forskellige afdelinger
c
. Samarbejdsmodellen medvirker til at
styrke den faglige kvalificering af relevante fagpersoner, at etablere en tværsektoriel
kontaktperson-ordning for de udsatte, samt udpeger en særlig visitationsenhed centralt
i kommunalt regi. Undervisning om stalking, videns- og erfaringsdeling, konkrete
handleplaner og en fortsat kompetenceudvikling, har vist sig af have en afgørende
betydning for at kunne stoppe stalking og forebygge de voldsomme konsekvenser for
stalkingudsatte og deres børn.
(Centrets anbefaling – se tiltag i samarbejdsprojekt andet sted i teksten)
Det anbefales således:
Kvalificering af politi, anklagemyndighed og domstole:
•
oplysende seminarer og undervisning i alle politikredse og lokalstationer inkl.
servicecentre / vagtcentraler
•
oplysende seminarer og undervisning i anklagemyndigheden og domstolene
•
fælles forståelse og tolkning af loven på tværs af sektorer
•
videns- og erfaringsdeling i netværksgruppe på tværs af sektorer
Uddrag fra den eksterne evaluering af projekt Tryg i Esbjerg, foretaget af SocialRespons:
Direktørerne i kommunen
fortæller, at de ikke ville tøve med at anbefale andre, at gå i kast med lignende projekt, og beskriver, at investeringen er
meget lille i forhold til den store hjælp, det gør overfor de stalkingudsatte. Både fagpersonerne i kommunen og hos politiet
beskriver en klar forbedring i den hjælp, de kan give stalkingudsatte borgere – og fremhæver det styrkede samarbejde som
helt centralt.
Læs i øvrigt: https://www.danskstalkingcenter.dk/wp-content/uploads/2019/08/Tryg-i-
Esbjerg_Evalueringsrapport_Dansk-Stalking-Center.pdf
c
7
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0008.png
Specialist-enheder med faglige nøglepersoner med erfaringer i håndtering af
stalkingsager:
•
sikrer optimering af den faglige indsats mod stalking
•
sikrer kontinuerlig opkvalificering og træning af sagsbehandlere
•
virker som kontaktpersoner/faglig sparring for kollegaer ved stalkingsager
•
sikrer uddannelse, træning og prioritering af risikovurderingsredskaber
•
kontaktperson-ordning – sikre kontinuitet for udsatte og i sagsbehandlingen
•
samarbejde med Dansk Stalking Center med henblik på løbende gensidig
kvalificering, samt videns- og erfaringsdeling
Risikovurdering – stalkerprofil
•
prioritering af risiko- og trusselsvurderinger i stalkingsager (politi &
anklagemyndighed) samt kriminalitetsforebyggende tiltag mod stalking
•
screening af udøver (SRP - Stalking Risk Profile) med henblik på at udpege den rette
indsats/behandling, samt særskilt tilbud om faglig sparring med Dansk Stalking
Center
•
faglige nøglepersoner og sagsbehandlere uddannes i relevante risikovurderings- og
screeningsredskaber fx SAM, SASH og SRP
•
samarbejde med Dansk Stalking Center i forhold til ovennævnte screening og
risikovurderinger, herunder etablering af videns- og erfaringsdelingsnetværk
Tværsektoriel samarbejdsmodel og visitationsmodel
•
implementere lokale tværfaglige samarbejds- og visitationsmodeller
(Esbjergmodellen) mellem politi, kommuner og Dansk Stalking Center i hele landet.
Herunder, faglig kvalificering af relevante medarbejdere i fx jobcenter, politi,
sundhedssektoren samt i politiets opkaldscentral der typisk har den første kontakt.
Implementering kan evt. foregå i samarbejde med Rigspolitiet, KL (Kommunernes
Landsforening) og Dansk Stalking Center
•
implementering og gennemførelse et nyt 2-årigt pilot- og samarbejdsprojekt med
Nordsjællands Politi, to større kommuner og Dansk Stalking Center. Dansk Stalking
Center og Nordsjællands Politi har indgået en formel samarbejdsaftale. Der arbejdes
konkret på at indgå aftale med to projektkommuner. Projektet vil ikke kun
implementere Esbjergmodellen, men isærdeleshed videreudvikle modellen med et
specifikt fokus på udøvere og på udvikling af nye forebyggende tiltag med henblik på
at stoppe udøvere, samt forebygge recidiv. I projektet inddrages ydermere
anklagemyndigheden, praktiserende læge, psykiatrien, Kriminalforsorgen o.l.
8
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0009.png
Derudover vil projektet have særligt fokus på at udvikle forebyggende tiltag mod
digital stalking i samarbejde med Rigspolitiets NC3 og Dansk Stalking Centers It-
rådgivning, ligesom der arbejdes på at inddrage relevante Tech-virksomheder og
andre aktører i udviklingsarbejdet.
Det er afgørende for projektets gennemførelse, at der tilføres ressourcer til
projektets hovedaktører; Nordsjællands politi, de medvirkende kommuner og Dansk
Stalking Center – sidstnævnte som projektansvarlig.
Dansk Stalking Center står til rådighed ved behov for uddydning af ovenstående eller
ved yderligere spørgsmål.
Lise Linn Larsen, direktør
Dansk Stalking Center
Monckton Smith, J., Szymanska, K., and Haile, S. With the Homicide Research Group University of Gloucestershire Centre
for Learning and Innovation in Public Protection.
(2017)
Exploring the Relationship between Stalking and Homicide
2
Purcell, Pathé & Mullen (2004): Editorial: When do repeated intrusions become stalking? I:
The Journal of Forensic
Psychiatry & Psychology,
vol. 15, no. 4, 571 583 Sheridan et. Al.
3
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2005-05-20-28/KAPITTEL_2-9#%C2%A7266%20a
1
9
 B 167 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 24/6-20 fra Dansk Stalking Center
2216160_0010.png
Suzan van der A (2017): New Trends in the Criminalization of Stalking in the EU Member States
European Journal on
Criminal Policy and Research
volume 24,
pages315–333(2018)
5
Amar, A.F., Alexy, E.M. (2010): Coping with Stalking. I:
Issues in Mental Health Nursing,
31: p. 8-14
4
10