Til beslutningsforslag nr.
B 167
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Retsudvalget den [25. juni 2020]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af og forbedret indsats mod
stalking
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
<Udvalget>
[Udvalget] konstaterer, at der er et flertal blandt Folketin‐
gets partier for at pålægge regeringen at fremsætte et lovfor‐
slag, der kan sikre indførelse af en særskilt stalkingparagraf
i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking.
[Udvalget] konstaterer ligeledes, at regeringen har nedsat
en arbejdsgruppe, der som led i bekæmpelsen af stalking un‐
dersøger yderligere initiativer som f.eks. mulighed for at
indføre bødestraf for hver uønsket kontakt, etablering af be‐
handlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes og/eller gi‐
ves tilhold i forbindelse med stalking, udbredelse til hele
landet af Esbjergmodellen, som er et konkret samarbejde
mellem politi, kommune og Dansk Stalking Center om ind‐
satsen i stalkingsager samt indførelse af tidsubegrænset
adressebeskyttelse for stalkingofre, evaluering af brugen af
strakstilhold i forbindelse med stalking og underretning af
stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang.
[Udvalget] noterer sig, at lovforslaget til en stalkingspa‐
ragraf skal ligge i næste folketingssamling 2020-2021 sam‐
men med resultatet af arbejdsgruppens konklusion.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget
og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærk‐
ninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. maj 2020 og var
til 1. behandling den 12. juni 2020. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval‐
get.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <antal>
møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <1> bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
Deputationer
[Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til be‐
slutningsforslaget. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <1> spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren
har besvaret. ]
DokumentId
Journalnummer