Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 167:

Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af og forbedret indsats mod stalking.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

Tak for ordet, og tak til SF for også at sætte fokus på den her vigtige dagsorden, som faktisk optager mig meget. Stalking har særdeles store konsekvenser for ofrene, både fysisk og psykisk. Derfor er det en vigtig prioritet for regeringen, at vi har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, der griber alvorligt ind i ofrenes og familiernes liv og hverdag. For mig og regeringen er der sådan set ikke nogen tvivl om, at indsatsen i dag ikke er god nok. Der bliver simpelt hen ikke gjort nok for at sikre ofrene for stalking imod de gerningsmænd, som ødelægger deres liv. Derfor er regeringen af den holdning, at der skal sættes hårdere ind over for dem, der begår stalking, og ofrene skal have bedre og hurtigere hjælp.

I oktober 2019, sidste år, bad jeg Rigsadvokaten og Rigspolitiet om i samarbejde med andre relevante interessenter at evaluere, om tilholdsloven fungerer efter hensigten. Evalueringen blev sendt over til Retsudvalget den 6. marts i år og viser overordnet, at der i politikredsene generelt er stort fokus på mulighederne for at anvende strakstilhold, tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Men evalueringen bekræfter også, at indsatsen på området endnu ikke er tilfredstillende, og at den kan styrkes yderligere. Jeg har derfor igangsat et arbejde, som skal munde ud i nye initiativer, der skal styrke indsatsen over for stalking. Noget af det, som regeringen synes skal undersøges, er, om indsatsen over for ofrene iværksættes hurtigt og konsekvent nok, og om der sættes hårdt nok ind over for de gerningsmænd, der bedriver stalking, og som ikke overholder f.eks. et meddelt tilhold.

Stalking er et problem, som strækker sig ud over mit ministerområde, og der er behov for tværgående løsninger, hvis indsatsen skal være effektiv, og derfor er det altså også vigtigt, at det rådgivende forum for stalking inddrages i det arbejde. Der er for regeringen som sagt ikke nogen tvivl om, at den indsats, som vi har i forhold til stalking, skal styrkes, og derfor vil jeg også gerne sige tak til forslagsstillerne for de konkrete forslag, som jeg synes er interessante. Regeringen støtter op om intentionerne bag beslutningsforslaget, og jeg vil inddrage forslagene i det allerede igangsatte arbejde med at styrke indsatsen, sådan at de kan blive drøftet med relevante interessenter. På den måde sikrer vi, at der laves en samlet indsats, hvor alle gode ideer og forslag kan indgå. Tak.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for ministerens tale. Nu er der jo nogle af de her ting, som hører under justitsministerens område, og jeg tænker ikke, at vi har brug for et langvarigt arbejde på det her område. Jeg tænker, at vi har brug for handling. Og fra Dansk Folkepartis side har vi arbejdet meget i forhold til det her med stalking, og vi ønsker sådan set en særskilt stalkingparagraf i loven, så derfor vil jeg høre, om justitsministeren kan støtte den del i beslutningsforslaget – Dansk Folkeparti har også selv et beslutningsforslag vedrørende det her. Det var den ene ting – altså kan ministeren støtte en særskilt stalkingparagraf?

Så snakker ministeren om, at nu skal det her arbejde, der er sat i gang, være tværpolitisk. Så er det, man som politiker tænker: Åh, hvor lang tid og hvornår? Så hvornår er det arbejde færdigt, og hvornår mener ministeren så at der fra ministerens side kan iværksættes handling?

Ministeren.

Til det første spørgsmål er svaret: Ja. Til det andet spørgsmål vil jeg sige: Altså, jeg kan godt forstå, at der er et ønske om at virke meget handlingspotent og sige, at det er dér, skabet skal stå, for så kan alle jo se, hvor effektiv man er. Men er det ikke bedre, at vi gør det klogt, end at vi gør det hurtigt? Og når nu vi har nedsat et rådgivende forum, som ikke alene omfatter ministerierne, men som også omfatter interessenterne på området – altså dem, som ved, hvad det drejer sig om – er det så ikke bedre, at vi spørger dem frem for at fare hurtigt frem med det og risikere at ramme forkert?

Fru Karina Adsbøl.

Det er altid godt at spørge dem, det vedrører, og de har allerede på nuværende tidspunkt lavet et rigtig godt stykke arbejde, som man kan tage udgangspunkt i. Ministeren svarede så ikke. Altså, vi kan jo sagtens lave en stalkingparagraf, og så er det jo klart, at der er mange andre ting, det vedrører, men det kunne man da i hvert fald starte ud med. Men ministeren svarede ikke på, hvornår det her arbejde så er færdigt. Det her har jo faktisk været lang tid undervejs, og der har faktisk været et ønske fra nogle af partierne her i Folketinget om netop en særskilt stalkingparagraf.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at man sagtens kan lave en ændring af straffeloven; man skal bare også sikre, at den virker og rammer der, hvor den skal, og så bliver det lidt mere komplekst. Men det, der er situationen, er, at vi den 4. maj i år, fordi vi var i coronasituationen, iværksatte en skriftlig proces med arbejdet for at inddrage det her rådgivende forum for stalking, og i den forbindelse blev aktørerne opfordret til at sende deres bidrag ind til os inden den 1. juni. Og vi har modtaget en lang række forslag, bidrag og ideer, som vi nu kigger på.

Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Også denne gang vil jeg takke justitsministeren for at handle på et forslag fra SF. Jeg synes, det lyder rigtig positivt, at ministeren gerne vil have en stalkingparagraf. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er muligt at fremrykke den del af arbejdet, så vi hurtigt får en løsning. For jeg støder altså på nogle rigtig, rigtig grimme sager om stalking, hvor det ville kunne gøre en afgørende forskel.

Så vil jeg høre ministeren om noget. For noget af det, jeg ikke har taget med i forslaget her, er behovet for en særlig politienhed, som håndterer stalking, partnervold og voldtægt, som jo er nogle svære sager, fordi der tit kun er to, der ved, hvad der er foregået. Vil ministeren lave sådan en enhed? Synes han, det kunne være en mulighed i det kommende politiforlig?

Ministeren.

Det sidste er jo i virkeligheden et ønske, som SF allerede har rejst til de forhandlinger, som vi står lige foran at skulle i gang med, om det kommende politiforlig. Så mon ikke, at det er bedst, at vi tager forhandlingerne dér, frem for at jeg giver mine indrømmelser allerede her i dag, og så vil SF bare kræve nye ting af regeringen. Så det tror jeg vi skal tage på den rigtige måde.

Så kan jeg faktisk ikke huske den første del af spørgsmålet, for jeg blev så optaget af det her med den særlige politienhed. Kan jeg få det igen?

Det får Karina Lorentzen Dehnhardt mulighed for at gøre en gang til nu. Værsgo.

Så kan jeg så lige gentage spørgsmålet. Det var egentlig, om ministeren vil fremrykke arbejdet med den særskilte stalkingparagraf. Altså, jeg er stødt på to sager, hvor der i den ene er 3.000 overtrædelser af tilholdet og i den anden er 1.500. Det betyder altså, at de her ofre står utrolig svagt; de kan ikke bruge tilholdet til noget som helst. Der er simpelt hen brug for en paragraf, hvor vi kan sætte stalkeren væk og skabe noget ro omkring familien. Så derfor synes jeg faktisk, at det arbejde haster, og så kan vi måske undersøge det andet endnu mere grundigt.

Ministeren.

Det er jeg enig i. Altså, jeg synes, det er relevant at indføre en stalkingparagraf i straffeloven. Det kan vi jo først i realiteten gøre, når det nye folketingsår begynder, altså startende fra første tirsdag i oktober og frem. Og da det er et nyt retsområde, kan der være nogle komplikationer forbundet med det, men der skal ingen forhindringer eller forsinkelser fra min side være, så det kommer vi til at arbejde med.

Så siger vi tak til ministeren og går i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Hvert år udsættes op imod 100.000 for stalking i Danmark, og det er oftest kvinder, der udsættes for stalking. Det at blive udsat for stalking er en alvorlig sag, det er noget, der kan være ødelæggende for ens liv og velvære, det kan tage mange former, og mange tilfælde af stalking bliver aldrig anmeldt, og der bliver heller ikke gjort noget ved dem, fordi der også kan være forskellige relationer. Det kan også være, at man i virkeligheden ikke selv vurderer, at den forbrydelse, der sådan set er tale om, er alvorlig nok til at indgive en anmeldelse på. Derfor er det godt, at regeringen arbejder med at komme med et udspil på det her område. Man kan også synes, at det har været længe undervejs, og det er jeg sådan set enig i, og jeg deler til fulde den utålmodighed med SF og dermed også motivationen for det her beslutningsforslag.

Ministeren har allerede redegjort for det arbejde, der er i gang, så det vil jeg ikke gå længere ind i her, men bare anerkende, at det her er et stort problem, og at det er et stort problem for mange mennesker i det her samfund. Så vi skal tage det alvorligt, og vi skal gøre noget ved det, og derfor er det godt, at vi får et udspil og også får anledning til at kigge på de initiativer, der er i beslutningsforslaget her. Jeg håber også, at vi i Retsudvalget kan sætte os sammen og drøfte, hvordan vi lander det her på en måde, så vi også signalerer den enighed, som jeg fornemmer der er. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. Den frygt, som stalking medfører, fortjener ingen at leve med, og derfor vil jeg gerne takke SF's ordfører for at bringe det her vigtige emne op til debat i Folketinget. Debatten sætter fokus på en meget alvorlig problematik. De, der er ofre for stalking og for forfølgelse, får ødelagt deres tilværelse af personer, som er sygeligt besatte. Det er en modbydelig form for kriminalitet, der gør det umuligt for offeret at få en hverdag til at hænge sammen, og vi er i Venstre enige i, at der skal gøres meget mere, end vi gør i dag.

Vi gennemførte i vores tid i regering en række initiativer. Med udspillet »Stop Stalking« fra 2016 fik vi gjort det muligt for politiet at udstede et strakstilhold, som er et foreløbigt tilhold, hvis en person med rimelig grund mistænkes for at stalke en anden. På den måde sikrede vi, at det blev muligt for politiet at gribe hurtigt ind, før stalkingen eskalerede. Vi lagde også op til at skærpe straffen for overtrædelse af et tilhold, og vi indførte en række tiltag som rådgivnings- og behandlingstilbud og uddannelse og træning af fagpersoner, og så kriminaliserede vi psykisk vold, så psykisk vold, som har stalkinglignende karakter, er strafbart. Det er alle vigtige redskaber, og det er alle sammen skridt i den rigtige retning. Men vi er også godt klar over, at vi slet ikke er i mål endnu, og at der er behov for at gøre meget mere, og vi vil meget gerne diskutere muligheden for en særskilt bestemmelse i straffeloven, såfremt det vil styrke retsstillingen for offeret.

SF foreslår også, at vi ser nærmere på, hvordan politiet anvender muligheden for at udstede strakstilhold. Det tyder på, at der er en stor forskel i anvendelsen af det her værktøj fra politikreds til politikreds, og det vil vi også gerne blive klogere på, for det er vigtigt, at den nye lovgivning, vi vedtager her i Folketinget, virker efter hensigten. Så det skal vi selvfølgelig evaluere på. Om det så skal ske i et særskilt arbejde eller under de igangværende politiforhandlinger, må vi diskutere i udvalgsarbejdet.

I forhold til den helt konkrete model, som SF nævner, nemlig Esbjergmodellen, har vi behov for at vide mere om, hvordan SF tænker det skal foregå, hvis den model skal udrulles i hele landet. Vi har også behov for, at SF anviser, hvordan den udgift skal afholdes. Er det kommunerne selv, eller skal vi afsætte midler til det i politiforhandlingerne eller eventuelle økonomiforhandlinger?

Summa summarum, vi er glade for, at SF sætter fokus på stalking, for det er et alvorligt problem, som kan gøre ofres liv til et helvede. Vi er derfor overvejende positive over for SF's beslutningsforslag, og vi ser frem til det videre arbejde i udvalgsbehandlingen, hvor vi sammen kan få forslaget her gennemarbejdet og skåret til. Det er langt hen ad vejen et fornuftigt forslag, som afhjælper et meget, meget alvorligt problem.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak, og tak for opbakningen til forslaget. Det blev en lille smule utydeligt for mig, om Venstre bakker en rigtig stalkingparagraf op, så det kunne jeg godt tænke mig at Venstres ordfører klart siger ja eller nej til: Bakker Venstre en stalkingparagraf op?

Ordføreren.

Det synes jeg faktisk at jeg sagde i min tale, men jeg vil gerne sige det igen: Vi er faktisk meget positive over for særskilt lovgivning i straffeloven, hvis det er sådan, at den nuværende ikke dækker og ikke er omfattende nok, og det er der jo meget, der tyder på. Jeg synes, vi skal tage det i udvalget; jeg synes, vi skal runde det en gang dernede.

Men som helt overordnet udgangspunkt: Ja, vi er positive over for en særskilt paragraf i straffeloven.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det lyder rigtig godt, for så vil jeg opfordre til, at vi laver en beretning i hvert fald som minimum på den del. Jeg kan forstå, at der er elementer af forslaget, som Venstre er lidt mere betænkelige over for, og jeg tænker i virkeligheden, at beretningen også vil harmonere med Venstres tidligere retsordførers udtalelser, som er fra marts sidste år, hvor han netop siger, at den nuværende lovgivning ikke slår til. Så jeg tænker, at man måske har rundet i Venstre, at det, der ligger, ikke duer.

Ordføreren, værsgo.

Jamen som jeg også sagde i min ordførertale, er der jo ikke nogen tvivl om, at da vi i 2016 satte gang i det her arbejde, der på det tidspunkt var et nyt stykke arbejde, var det, for at det skulle virke. Og når vi laver ny lovgivning, er det nogle gange, det ikke virker efter hensigten, og så må vi selvfølgelig evaluere på det. Jeg hører egentlig også, at der er en udstrakt arm fra justitsministeren, i forhold til at vi skal have det her til at virke.

Så med lidt tålmodighed og med det, at det lige runder udvalget, er jeg sikker på, at et enigt Folketing kan stå bag ved, at vi får forbedret det her, så flere stalkingofre i Danmark får en bedre behandling.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til SF for beslutningsforslaget. I Dansk Folkeparti har vi også udarbejdet et forslag vedrørende stalking, men det er ikke fremsat endnu, fordi vi tænkte, at vi ikke kunne nå det inden for den nuværende samling.

I Dansk Folkeparti er vi jo meget optagede af at få lavet en særskilt stalkingparagraf, og i Dansk Folkeparti kæmpede vi også for, at Dansk Stalking Center fik en fast bevilling, og det fik de så i en satspuljeaftale med et bredt politisk flertal. Vores forslag handler bl.a. om, at regeringen netop inden udgangen af 2020 skal fremlægge en handlingsplan, som har til formål at sætte effektivt ind mod stalking.

Handlingsplanen skal så indeholde følgende elementer: indførelse af en særskilt stalkingbestemmelse i straffeloven med en strafferamme på 4-6 år; indførelse af maksimal sagsbehandlingstid på 2 uger i sager om tilhold fra anmodning om tilhold til afgørelse herom, og hvis ikke det er muligt, skal der udstedes strakstilhold; ved overtrædelse af tilholdet skal strafferammen hæves; indførelse af maksimal sagsbehandlingstid på 30 dage fra sigtelse af overtrædelse af et tilhold til dom; og vi ønsker også indførelse af obligatorisk psykologbehandling til udøver af stalking både i forbindelse med sigtelser og domme, uanset om der er tale om en betinget eller ubetinget dom, eller som forebyggende behandling i forbindelse med et givet tilhold. Vi ønsker også faglig opkvalificering af relevante medarbejdere i f.eks. jobcentrene, politiet, kriminalforsorgen, sundhedssektoren, herunder også psykiatrien, samt også i politiets opkaldscentral, der typisk har den første kontakt til stalkingofre. Vi ønsker også en styrkelse af PSP-samarbejdet, politiet, socialvæsenet og psykiatrien.

Hvert år udsættes op mod 100.000 danskere for stalking, hvor de systematisk og vedvarende udsættes for forfølgelse og chikane fra f.eks. en tidligere partner, en date, en ven eller en kollega. Det kan have store fysiske og psykiske og sociale følger at være udsat for stalking, og det kan også være meget indgribende i den enkeltes liv. Stalking kan bl.a. gøre, at det er svært for ofrene at passe deres arbejde, ligesom mange oplever, at det begrænser deres fritidsliv og relationer til familier og venner samt deltagelse i samfundslivet i øvrigt. Stalking kan dermed have store omkostninger, ikke bare for de stalkingudsatte, men også for de udsattes børn, familie og arbejdsgiver. Det anslås, at ca. 60.000 børn i stalkingudsatte familier kan være involveret og påvirket af stalkingen.

Stalking er ifølge forslagsstillerne og Dansk Folkeparti et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at deltage frit i samfundet, og det er en adfærd, vi ikke skal tolerere i Danmark. Derfor ønsker vi massiv fokus på det her område, og vi ved jo også, at det strakstilhold, der blev indført under den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti, ikke virker efter hensigten. Tal fra Rigsadvokaten og en rundspørge til politikredsene, som også er foretaget af Berlingske, viser jo, at landets politikredse kun har brugt strakstilholdet få gange mod stalkere. Så der er nok at arbejde med og for på det her område.

Danmark er et af de få lande, som står uden en særskilt stalkingbestemmelse, og det betyder jo også, at stalkingudsatte i Danmark ikke har den samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som man f.eks. har i Sverige og Norge og Storbritannien. Det er jo også derfor, at vi i Dansk Folkeparti ønsker, at der indføres en særskilt stalkingbestemmelse. Så i Dansk Folkeparti er vi helt klar på at arbejde videre med det her, netop fordi vi også selv har vores beslutningsforslag om, at vi skal have en handlingsplan på det her område. Så vi ser frem til at forbedre det her område og kæmpe sammen, og jeg håber jo også, at justitsministeren er fuldstændig klar, og at når vi mødes igen, er det noget af det første, vi tager fat på. Nu ved jeg ikke, hvordan de resterende politiforhandlinger kommer til at foregå, eller hvor meget vi når, men der kan jo også være elementer, man skal kigge på i de forhandlinger i forhold til det her område. Så tak for ordet. Vi er klar til kamp, hvis man kan sige det på den måde.

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Stalking er et meget, meget ubehageligt fænomen for de mennesker, der er eller har været udsat for det. Det er ikke bare et, to eller ti, men faktisk op til hundredtusinde mennesker, der årligt berøres af det. Stalking kan have store psykiske følger for dem, der bliver udsat for den.

Stalking er ikke entydigt defineret retligt, men er i grove træk udtryk for en systematisk og vedvarende forfølgelse af enkelte personer digitalt eller fysisk. Det kan vi jo lige så godt skrive ind i loven, for det er chikane og psykisk vold i meget stor skala. Ofrene er ofte i vildrede over, hvad de skal gøre. Hvad skal man stille op? Hvordan kommer man af med stalkeren? Er stalkeren i supermarkedet, når man skal tage mælken ud af køleskabet, eller når man tager børnene med på legepladsen? Den uvished er helt forkert. Der er endda nogle ofre, der ender med at flytte fra deres adresse i ren og skær desperation, fordi de ikke altid oplever, at systemet hjælper på rette vis.

Det kan jo ikke være rigtigt, at det er ofrene, der skal indrette sig efter en stalker. Det giver ingen mening. Derfor er jeg glad for, at der er opbakning til det her vigtige politiske område. Det er det også for Radikale Venstre. Der har været fokus på det de seneste år med udvidede muligheder for tilhold og ved at sidestille psykisk vold med fysisk vold, men vi kan stadig gøre mere.

Så tak til SF for forslaget, som har opbakning fra Radikale Venstre, og til regeringen, som er villig til at handle. Radikale Venstre ser frem til samarbejdet til gavn for de mennesker, der er udsat for stalking.

Vi siger tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og derfor kan vi gå videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Mellem 67.000 og 98.000 borgere i Danmark har inden for det seneste år oplevet stalking. Det viser en forskningsrapport fra Justitsministeriet, som blev offentliggjort i 2018. Så der er altså ikke nogen tvivl om, at stalking er et problem, som skal tages alvorligt, og at problemet er langt større i dag, end det var for f.eks. 30 år siden, i kraft af udbredelsen af internettet, sociale medier og mobiltelefonen.

Enhedslisten støtter, at stalking skrives ind i straffeloven i en særskilt paragraf, hvor fænomenet defineres nærmere. Hvad strafferammen så skal være, må vi diskutere, når vi ser et konkret lovforslag. I Enhedslisten mener vi som udgangspunkt ikke, at strenge straffe er en universalløsning på alle problemer, og den strafferamme på 4-6 år, som man har i Norge, og som SF gerne vil læne sig op ad, forekommer os at være i den lidt høje ende. Men vi vil spørge ind til de norske erfaringer under udvalgsbehandlingen af det her beslutningsforslag, og jeg har også forberedt nogle skriftlige spørgsmål til Justitsministeriet for at få klarhed over de norske erfaringer.

Vi er rigtig glade for, at SF i bemærkningerne nævner den ordning, man har i Berlin, hvor politiet kan frafalde en sigtelse for stalking, hvis stalkeren vælger at gå i behandling. Grundlæggende tror vi langt mere på behandling end på et opskruet strafniveau i sager om stalking. Vi er også meget positive over for et intensiveret samarbejde mellem myndigheder og inddragelse af foreningen Dansk Stalking Center som i den såkaldte Esbjergmodel, og vi er klar til at se på en udvidelse af navne- og adressebeskyttelsen, ligesom vi er klar til at se på, hvordan vi kan forhindre stalking på nettet ved f.eks. at kriminalisere det, der hedder doxing, hvor en persons private oplysninger som f.eks. adresse og telefonnummer udleveres på internettet med det ene formål at lave stalking og chikane.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at brugen af strakstilhold er meget ujævnt fordelt over landet. Det gør det indlysende, at brugen af strakstilhold i stalkingsager skal evalueres, så vi sikrer en nogenlunde ensartet praksis i brugen af det her over hele landet. Det kan ikke være rigtigt, at stalkingofre skal have en bedre beskyttelse mod gerningsmanden, bare fordi de tilfældigvis bor i en politikreds, hvor man prioriterer det. Beskyttelsen skal være god, og den skal være ens over hele landet. Det skal altså ikke afhænge af, hvor man lige tilfældigvis bor, om man er godt beskyttet mod stalking.

Det er også værd at overveje, om stalkingofre fremover skal underrettes, når gerningsmanden får udgang fra fængsel eller prøveløslades, sådan som det er skitseret i bemærkningerne. Og vi vil støtte en forbedring af politiets vidensniveau på det her område.

Enhedslisten kan støtte beslutningsforslaget. Og vi håber på en vedtagelse, så vi til efteråret kan diskutere den endelige udformning af regler og rammer under behandlingen af et endeligt lovforslag fra justitsministeren. Jeg vil også tilføje, at jeg synes, at vi har taget nogle gode skridt tidligere ved at kriminalisere psykisk vold, og jeg synes, at det i forbindelse med det her spørgsmål om stalking giver mening at kigge på, hvad der ligger af domfældelser der, og hvordan politiets arbejde med psykisk vold er, for jeg tror faktisk, at vi med den lovgivning i ryggen kan forebygge ret meget stalking, altså hvis man griber ind lidt tidligere. Så jeg tror, at vi med den debat, vi også har, om, hvordan vi forhindrer chikane, stalking og had på nettet, og det, at vi skriver stalking ind i straffeloven, og den lovgivning, vi har om psykisk vold, faktisk kan komme rigtig langt og beskytte rigtig mange mennesker mod stalking.

Så tusind tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Vi ser meget frem til udvalgsarbejdet og sender nogle skriftlige spørgsmål til justitsministeren om den norske model.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

Tak til SF for at sætte dette meget vigtige emne på dagsordenen. Stalking er en forfærdelig ting – det tror jeg vi alle kan blive enige om – især fordi det er en mærkelig form for vold: vold mod psyken, vold mod sjælen. Normalt, når der er begået vold mod folk, er der en slags mærke – sorg eller en anden markør. Med stalking er det noget andet, for man ser ikke såret eller det blå mærke. Det sidder i stedet inde i en selv, og det er måske også derfor, det er så svært at tale om for mange og dermed endnu sværere at stoppe.

Det sidste kan vi dog hjælpe med fra Folketingets side. Ofre for stalking er ofre for en grim form for kriminalitet, og de fortjener hjælp og retfærdighed præcis som alle andre, der bliver udsat for en kriminel handling. Vi stiller os derfor positive over for ideen om at straffe stalking ud fra en særlig stalkingparagraf og skærpe straffen, herunder bøder, som sanktion. Vi er også positivt indstillet over for forslaget om at styrke beskyttelsen af stalkingofres adresse, hvis de er i risiko for at blive udsat for stalking igen, når gerningsmanden har udstået sin straf.

Vi har dog nogle forbehold over for delelementer af forslaget, som vi gerne vil have uddybet i udvalgsarbejdet. Bl.a. er vi forbeholdne over for at tvinge alle kommuner til at bruge en specifik model til at håndtere stalking. Esbjergmodellen, som bliver nævnt, er sikkert god, og andre kommuner bør se, om det er noget, de kan lære af, men vi mener ikke, at alle kommuner skal detailreguleres ud fra Esbjergmodellen. Derudover vil vi gerne have uddybet, hvordan initiativerne er finansieret, og hvad de koster at indføre. Vi er skeptiske over for at bruge flere penge på behandling, og vi ønsker ikke, som SF foreslår og skriver i bemærkningerne, at behandlingstilbud skal være et alternativ til straf. Det er vi ikke tilhængere af.

Men alt i alt synes vi, der er flere ting i forslaget, som vi er positivt indstillet over for, og vi er overordnet enige i retningen. Vi vil gerne være med til at skærpe straffen for stalking og gøre mere for ofrene, herunder give dem bedre beskyttelse. Det er en vigtig dagsorden, SF tager op, men vi kan ikke støtte forslaget med de delelementer, jeg nævnte, som vi har forbehold over for. Men hvis de bliver taget op i udvalgsarbejdet og fjernet eller man laver en beretning, kan vi godt støtte det.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorenzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for opbakningen. Den er jo altovervejende positiv. Jeg bliver en lille smule mystificeret over, at ordføreren ikke vil støtte, at der skabes behandlingstilbud. Det er faktisk mit indtryk, at rigtig mange af dem, der stalker – der er flere forskellige kategorier af persontyper, som stalker – og i hvert fald én kategori, tror jeg, er ret behandlingskrævende. Er det ikke en del af løsningen at sikre, at der kan tilbydes behandling?

Ordføreren.

Vi er ikke modstandere af behandling, men vi er modstandere af, at man bruger behandling som alternativ til straf. Det er noget helt andet.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det glæder mig, for jeg tror faktisk, at behandling er en del af løsningen. Vi foreslår det ikke som alternativ til straf; vi foreslår det som et element, man kan kigge på. For det, der er styrken i Tyskland, hvor man bruger det i dag, er, at man allerede, når en person bliver sigtet, kan sige til vedkommende: Hvis du går i behandling og deltager godt i det, kan det være, at der ikke skal ske mere. Den vej behøver vi jo ikke at gå i Danmark, men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at man allerede fra første færd og første kontakt til politiet har et behandlingstilbud, for det er jo det, der gør, at det stopper.

Vi er enige i, at man skal have et behandlingstilbud. Man skal behandles ud af stalkingproblemet. Og jeg har også læst bemærkningerne om Tyskland, men jeg er ikke tilhænger af den tyske model, hvor man kan bytte straffen med behandling. Skal det så også gælde andre kriminalitetsformer? Det synes vi ikke er en god idé. Derfor er vi ikke tilhængere af behandlingstilbuddet som alternativ til straf. Man skal behandles, men man skal samtidig have en straf.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Beslutningsforslaget bruger begrebet stalking, men jeg har egentlig mere lyst til at bruge det danske ord forfølgelse i stedet for. Som jeg forstår den nuværende retstilstand, kræver straf, at der først er meddelt et tilhold, som efterfølgende er blevet overtrådt. Det er derfor overtrædelse af tilholdet, der straffes i dag, og ikke selve stalkingen. For de situationer, hvor stalkingen er systematisk, målrettet, åbenlyst uønsket og chikanøs, bør loven indeholde en mulighed for at straffe forfølgelsen i sig selv.

Jeg læser B 167 som et forslag, der søger at kategorisere stalking eller forfølgelse bedre, end den nuværende lovgivning gør. Stalking skal ifølge det her beslutningsforslag have sin egen særskilte straffebestemmelse efter straffeloven, ligesom stalking skal defineres i straffeloven. Forhold, der optages i straffeloven, er traditionelt forhold, som efter almindelig målestok forekommer at være strafværdige, og man bliver jo selvfølgelig nødt til at spørge sig selv, om stalking er en sådan almindelig strafværdig forbrydelse. Jeg synes, at svaret giver sig selv, når man i stedet for ordet stalking bruger det danske ord forfølgelse. Forfølgelse er utvivlsomt et forhold, som hører hjemme i straffeloven, og Nye Borgerlige vil gerne være med til at støtte SF's beslutningsforslag om at kriminalisere stalking efter straffeloven.

Den dag, vi så skal udforme lovgivningen om stalking, bliver vi nødt til at være særlig opmærksomme på nogle af de forhold, som også er her i beslutningsforslaget. Vi mener også, det er vigtigt, at straffene skal være effektive og egnede. Vi skal have en forståelse for, at der kan være situationer, hvor stalkingen er udtryk for ulykkelige omstændigheder og måske kan stoppes ved en simpel samtale. Jeg tænker måske især på situationer, hvor parterne har en fælles historie, som må beskrives som både kompliceret og ulykkelig. Vi må også have øje for, at en paragraf om stalking kan indebære en risiko for misbrug, og vi skal ikke ende op med en paragraf, som f.eks. kan bruges af par, der ligger i skilsmisse, til at genere hinanden. Men helt centralt står selvfølgelig, at vi skal have en straffeparagraf, som effektivt kan adressere stalking, en paragraf, som ikke efterlader forurettede med en følelse af, at systemet svigter.

Med ovenstående og tidligere nævnte opmærksomhedspunkter tror jeg, vi kan finde løsninger, den dag vi skal udforme en ny bestemmelse, og jeg vil derfor slutte af med at gentage, at vi i Nye Borgerlige støtter beslutningsforslaget, og jeg tror også, at det kan blive rigtig godt. Vi skal forfølgelse til livs.

Tak til fru Pernille Vermund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Lad os starte med alt det positive, nemlig alle de dele af det her beslutningsforslag, som Liberal Alliance kan bakke op om. Vi vil gerne bakke op om punkt 4 om at indføre en tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalkingofre, punkt 5 om evaluering af brugen af strakstilhold og selvfølgelig også punkt 6 om underretning af stalkingofre, når en dømt gerningsmand bliver løsladt. Det synes vi alt sammen er gode forslag.

Vi er en smule mere skeptiske og vil gerne have undersøgt tingene nærmere, hvad angår nogle af de andre forslag, eksempelvis punkt 3 om udbredelse af Esbjergmodellen. Der deler vi egentlig den samme grundholdning, som hr. Naser Khader gav udtryk for, nemlig den, at man skal passe på med at sige, at one size fits all, altså at man skal tvinge en bestemt model ned over alle kommunerne, om end der sikkert og sandsynligvis er noget, man kan lade sig inspirere af i den her Esbjergmodel.

Så er der hele spørgsmålet om – og det er jo sådan set ret centralt – om man skal indføre en særskilt stalkingparagraf i straffeloven. Det kan da godt være at man skal det, men inden jeg bliver overbevist om, at det er en god idé, så må vi jo komme nærmere ind på, hvordan man skal afgrænse og definere stalking på en måde, hvor man stadig væk sikrer borgernes retssikkerhed. For som det er i dag, er stalking jo, når du bryder et tilhold. Så er der jo ingen tvivl om, at du har gjort noget, der er ulovligt, og det er det, som vi i dag nok i et eller andet omfang vil kalde forfølgelse eller stalking. Hvis man ender med en eller anden vag definition eller vag formulering af stalking, så kan det gå ud over retssikkerheden, og så skaber det nogle gråzoner. Hvornår er det, man gør noget ulovligt, fordi man på uønsket vis henvender sig til folk mange gange? Vi synes, at der ligger et godt retssikkerhedsmæssigt element i, at det jo i dag er et brud på et tilhold, der klart og tydeligt gør, at man har gjort noget ulovligt. Så der har vi en bekymring retssikkerhedsmæssigt.

Så er der det her spørgsmål om etablering af behandlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes eller gives tilhold i forbindelse med stalking. Jeg oplever ofte som nyvalgt politiker, at man forsøger at finde løsninger på problemer, fordi man er vild med løsninger, men man har ikke altid undersøgt, om problemet reelt er til stede. For problemet her skulle angiveligt være, at der er dårlige behandlingstilbud til personer, som har begået stalking. Det ved jeg ikke om der er. Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at der er det. Jeg har til gengæld undersøgt, hvad der er af behandlingstilbud i dag i Kriminalforsorgen. Der er »Det Kognitive Færdighedsprogram«, hvor deltagerne lærer at tackle hverdagsproblemer uden at gribe til kriminel adfærd. Der er et program, der hedder »Booster«. Det er et opfølgningsprogram til »Det Kognitive Færdighedsprogram«. Så er der et program om »Anger Management«, som vist giver sig selv. Der er programmet om »Integreret Voldsforebyggelse«. Der er et program, der hedder »Nye Veje«, hvor deltagerne får lov at bryde ud af kriminaliteten gennem en større indsigt i egne handlinger. Og så er der programmet »Styrk og Vind«, et samtale- og motivationsprogram specifikt til dømte kvinder. Altså, vi har en masse behandlingsprogrammer og behandlingstilbud til kriminelle, og inden vi siger, at nu skal vi have endnu et behandlingstilbud til en ny gruppe borgere, så skal vi da have afklaret, om det er, fordi de falder uden for kassen. Er der ingen af de behandlingstilbud, der er i dag, til dem, og gør det, at de nu skal have et særskilt behandlingstilbud? Eller er det udtryk for, at vi som politikere har behov for at opfinde et problem, fordi vi har fundet en løsning, vi godt kan lide?

Så i forhold til punkt 1, 2 og 3 er vi en smule skeptiske. Bliver det en delt afstemning, stemmer vi meget gerne for punkt 4, 5 og 6. Og tak til SF for at rejse debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ja. Og det er, fordi ordføreren er sådan lidt bekymret for, hvordan vi definerer det med en stalkingparagraf. Danmark er faktisk ét ud af kun syv lande i hele Europa, som ikke har en stalkingparagraf. Så det fungerer sådan set upåklageligt mange andre steder. Men anerkender ordføreren, at når man bryder et tilhold, og når man gør det henholdsvis 3.000 gange og 1.500 gange som i de to tilfælde, jeg er stødt på, så er der en udfordring for offeret? Det giver stort set ingenting at bryde et tilhold; det er nærmest konsekvensfrit. Og det betyder, at det fortsætter og fortsætter, og at der går lang tid, fordi sagsbehandlingstiden i politiet også er rigtig lang, og det betyder, at offeret ikke kommer nogen vegne i sit liv. Kunne det ikke være en løsning at indføre en stalkingparagraf, så vi kan skride ind tidligere og rent faktisk sikre ofrene den ro, de har brug for?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis stalkingparagraffen går ud på at indføre skærpende straffe og skærpende omstændigheder for brud på et tilhold, er vi positivt indstillet over for det. Hvis det handler om, at man på ny skal definere, hvad stalking egentlig er, men at det er noget andet end brud på et tilhold, så er jeg bekymret sådan rent retssikkerhedsmæssigt. Hvis SF's intention med forslaget er det første og ikke det sidste, er vi mere positivt indstillet.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nej, det, vi vil, er en reel stalkingparagraf – det bliver vi jo nok ikke så meget enige om. Mener ordføreren så, at de behandlingstilbud, der findes i kriminalforsorgen, er målrettet stalking? Og hvordan kan de anvendes på folk, som bliver sigtet, og som måske har brug for, at der sker noget tidligere? Har vi ikke brug for at gøre et eller andet her og hjælpe både offeret og i øvrigt også gerningsmanden til, at det her stopper?

Jeg gennemgik en lang række af de behandlingstilbud, der er i kriminalforsorgen i dag, som alle sammen har det sigte, at kriminelle ikke længere skal være kriminelle. Og jeg synes, det er godt, at man ikke bare kun tænker i straf, men at man også tænker i behandling, så det har jeg intet principielt problem med. Men det, at vi for hver eneste type kriminalitet skal opfinde et specielt behandlingstilbud, gør vel, at vi så også skal have et behandlingstilbud for butikstyveri, et behandlingstilbud for hæleri og alle mulige andre ting. Jamen altså, så vil jeg gerne have en grundig dokumentation for, at det er, fordi der er et behov for det, for ellers er vi jo bare ude i, at vi opfinder problemer, fordi vi har løsninger, som vi godt kan lide. Og det er jeg skeptisk over for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og nu er det så ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Det blev jo en opløftende debat, for nu har vi et klart signal om, at vi skal have en stalkingparagraf, og det har jeg godt nok kæmpet for i rigtig, rigtig mange år. Så jeg synes, det er en god dag for ofrene, og jeg glæder mig til, at vi kommer til at kunne udmønte det.

Jeg får lyst til lige at læse lidt højt om en af de sager, jeg har modtaget, hvor der er 3.000 overtrædelser af tilholdet; måske kender I den. Det er en kvinde, der bliver stalket af sin ekspartner. Det, der sker for hende, er, at ekspartneren konstant sender upassende beskeder og dødstrusler. De bliver afsendt fra mange forskellige telefonnumre. Og det er ikke kun til hende, det er faktisk også hendes familie og netværk, som får opkald i et chikanerende omfang fra forskellige telefonnumre. Det kan være 1.500 opkald ind over en weekend. Der er 3.000 overtrædelser. Gerningspersonen holder vagt ved offerets bopæl, hvor han opsøger hende med stenkast på ruder og tilråb på alle tider af døgnet. Han har også brudt ind i lejligheden gennem en altandør. Gerningspersonen har gentagne gange ødelagt familiens, netværkets og fremmede menneskers biler i området – han har skåret dækkene op. Familiens børn bliver kontaktet på de sociale medier i et forsøg på at fiske oplysninger om den kvinde, han stalker. Der er trusler mod sociale myndigheder. Der er forfølgelse i bil med vanvidskørsel med det formål at køre den pågældende af kørebanen. Og der er mange, mange andre ting – listen er lang.

Det er det, man risikerer at blive udsat for som stalkingoffer i de mest grelle tilfælde. Selvfølgelig er ikke alle sager sådan, men det er altså nogle ofre, som står utrolig svagt. Stalking er ikke bare en harmløs kontakt til et andet menneske, det er grov, vedvarende, uønsket chikane. Det er noget, der nedbryder mennesker og sætter dem i et jerngreb. De mister tit deres job, de mister sig selv, og de mister først og fremmest tilliden til andre mennesker, og det gør de især også, når de oplever, at myndighederne ikke slår til og stopper den meget indgribende chikane, som de er udsat for.

Det er præcis baggrunden for, at jeg i 2009 fremsatte et forslag om at lave en stalkingparagaf, og det førte faktisk til den første lovgivning, vi fik på området. Jeg kom ikke helt i hus – det blev den her tilholdslovgivning, som vi har i dag, og den er så senere udvidet med et strakstilhold, men grundlæggende hviler det på det arbejde, der blev lavet dengang. Og jeg vil sige, at Lise Lind, som kommer fra Dansk Anti-Stalking Forening, og som jeg tror mange af os kender, fordi hun har holdt møder med os, om nogen er den person, der har skubbet på for at lave lovgivning. Hun har utrætteligt rendt os alle sammen på dørene, første gang som enkeltperson, og senere fik hun dannet en forening, som jo også eksisterer i dag, med det ene formål at hjælpe ofrene. Og jeg må være ærlig og sige, at det også er hende, der har skubbet på denne gang, så jeg nu har fremsat det tredje forslag på området.

Det har alle dage været rigtig vanskeligt for ofrene. Det har været svært at få tilhold; det har været svært at få hjælp i forhold til den chikane, der bare fortsætter; det har været svært at blive anerkendt i kommunen, som ikke altid har forståelse for, hvad det her indebærer. Nogle gange kan man ikke passe et 8-16-job, fordi gerningspersonen simpelt hen sender mails til ens kollegaer hele tiden og kommenterer på virksomhedens facebookside. Sådan en medarbejder bliver man måske lidt træt af, og offeret får i hvert fald svært ved at opretholde sin tilværelse.

Så det er bare nogle af de ting, som man bokser rundt med, når man er udsat for stalking. Og baggrunden for det her forslag er sådan set, at jeg synes, at vi er nødt til at hjælpe ofrene bedre, og den nuværende værktøjskasse er simpelt hen ikke god nok.

Som sagt har jeg stiftet bekendtskab med to sager. I den ene er der en overtrædelse af tilholdet 3.000 gange, i den anden er det 1.500. Det er selvfølgelig nogle ekstreme sager, men de har det tilfælles med sager om andre ofre, at ofrene føler sig magtesløse, når det her sker, fordi tilholdet ikke giver en reel beskyttelse. Og nogle gange bliver man altså nødt til at sige, at familierne skal have ro, og så må man have gerningspersonen væk, og det kræver altså en ordentlig strafferamme.

Der er meget, meget stor forskel på, hvor god hjælp man kan få i de forskellige politikredse. Nogle gør det rigtig godt, og andre gør det skidt. I et eksempel, som også er helt frisk, oplevede offeret, at politikredsen sagde, at der ikke kunne gives tilhold til gerningspersonen mod at opsøge børnene, på trods af at et hav af beskeder væltede ind på børnenes sociale medier og spil med meget, meget krænkende beskeder om deres mor. Og det var jo helt klart målrettet moren. Det endte med, at familien så gik til en anden politikreds – en af dem, som gør det godt, og som faktisk også er den politikreds, som har udstedt langt de fleste strakstilhold. Her fik de et tilhold på 14 dage. Så det kan jo godt lade sig gøre, men der mangler viden, der mangler kompetence, der mangler tid, og der mangler mere i værktøjskassen.

Det er derfor, jeg også synes, at der er brug for en egentlig politienhed, som har fokus på de her sager, men det tror jeg vi skal lade ligge til politiforhandlingerne – og det tror ministeren også, ja. Og så må vi jo tage drøftelsen om Esbjergmodellen. I virkeligheden handler den bare om, at kommunen og politiet har uddannelse, at de har viden, at de sikrer, at offeret ikke falder ned mellem to stole. Så når offeret forlader kommunen, står der navngivne politibetjente klar hos politiet til at tage sagen videre. Og det gør jo, at der kommer til at ske noget. For nogle gange er det kommunen, der møder personen først, fordi der også er en stor risiko for, at der bliver en social sag ud af sådan en stalkingsag, og andre gange er det politiet, der møder den pågældende først, fordi det er blevet så groft, at nu er man gået til politiet. Men det, de sagde til mig hos politiet, var, at de her mennesker er så sårbare, at hvis de oplever, at de ikke bliver taget imod, så går de igen, og de har ikke ressourcer til at komme tilbage. Så derfor er det vigtigt, at vi gør noget her.

Så synes jeg også, det er vigtigt at udvikle behandling til gerningsmændene. Der er ingen tvivl om, at en del af de her mennesker har store problemer med misbrug eller har forskellige diagnoser, så en del af problemløsningen er altså også, at vi får udviklet nogle tilbud, som kan gives meget tidligt i forløbet, så man undgår, at det udvikler sig til en stalkingsag. Gerningsmændene er forskellige. Nogle reagerer på udsigt til straf; de holder op, når man truer dem med et tilhold. Det er jo godt, og derfor skal indsatsen også være hurtig. Andre reagerer måske på behandling. Og så er der dem, der slet ikke reagerer, og der er det min holdning, at dem bliver vi nødt til at sætte i fængsel for at skaffe ro til familien.

Jeg tror, jeg vil slutte her – jeg kunne tale meget længe om det her, som jo har været et hjertebarn for mig i rigtig, rigtig mange år. Jeg er bare glad for, at vi nu kommer skridtet videre. Og under alle omstændigheder vil jeg sige, at hvis det bare bliver stalkingparagraffen, vi kan være enige om at sikre, så betyder det i hvert fald, at der kommer hjælp til ofrene. Så tak til alle dem, der har bakket op i dag, og også til ministeren for at sætte et arbejde i gang. Det synes jeg er rigtig stort. Tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Retsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)